En stærk økonomisk vækst i EU er afgørende for at sikre forsvaret af både unionen og NATO. En sund økonomi giver medlemslandene mulighed for at øge forsvarsbudgetterne uden at skære ned på andre vigtige kernevelfærdsområder. Økonomisk styrke gør det muligt at investere i avanceret forsvarsteknologi og militært udstyr, hvilket forbedrer vores samlede forsvarskapacitet og evnen til at imødekomme NATOs styrkemål.
Økonomisk vækst støtter også forsvarsindustrien, skaber arbejdspladser og fremmer innovation. Dette gør forsvarssektoren mere attraktiv som karrierevej og sikrer et kompetent og dedikeret militærpersonel. En stabil og velstående økonomi bidrager til social stabilitet og sammenhængskraft inden for EU, hvilket mindsker den radikaliserende højredrejning vi ser i flere EU-lande.
Desuden gør økonomisk vækst det muligt at finansiere fælles forsvarsprojekter inden for EU og NATO, hvilket øger samarbejdsevnen mellem medlemslandene. Med økonomisk styrke kan EU også indgå strategiske partnerskaber og alliancer, der styrker vores samlede forsvarskapacitet.
En stærk økonomi giver EU større diplomatisk indflydelse på den internationale scene, hvilket kan bruges til at fremme fred og sikkerhed globalt. Det gør det også muligt for EU at indgå fordelagtige handelsaftaler, der kan inkludere sikkerhedsklausuler og samarbejdsaftaler.
Økonomisk vækst skaber en robust finansiel basis, der gør EU bedre i stand til at håndtere økonomiske og sikkerhedsmæssige kriser uden dramatiske nedskæringer i forsvarsbudgetterne. Det er derfor afgørende, at vi prioriterer økonomisk vækst for at sikre et stærkt og effektivt forsvar i EU.
Som med alle store udfordringer vesten har stået foran nogensinde er vækst svaret.
Nikolaj Steffenauer, Liberal Alliance, EP-kandidat
Samfundet har kun begrænset held med at hjælpe børn, der vokser op i socialt udsatte hjem, selvom børnene faktisk har gode personlige forudsætninger, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De udsatte familier er samtidig over en årrække blevet relativt fattigere, og det forstærker risikoen for, at børnene får problemer i voksenlivet.
Knap 71.000 børn voksede op i socialt udsatte familier i 2021, og størstedelen af familierne havde været socialt udsatte i mindst tre år i træk.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
En familie kategoriseres som socialt udsat, hvis mindst én ud af tre risikofaktorer er til stede. Faktorerne handler om forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og relativ fattigdom. Kriterierne tager afsæt i Eurostats definition af personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion.
Stigning i fattigdom blandt socialt udsatte Analysen viser, at de socialt udsatte familier er blevet relativt fattigere over den periode, hvor de tilgængelige data gør det muligt at følge dem. To ud af fem udsatte familier befinder sig økonomisk under fattigdomsgrænsen. Det er en stigning på 18,6 procentpoint fra 2015.
– Det er bekymrende, at de socialt udsatte børnefamilier er blevet relativt fattigere og flere af dem nu befinder sig under fattigdomsgrænsen. Vi ved nemlig, at relativ fattigdom i opvæksten går ud over børnenes skolegang og risikerer at trække spor langt ind i voksenlivet. Det at få en uddannelse er meget afgørende for ens senere tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til analysen.
Børn, der vokser op i socialt udsatte familier, er kendetegnet ved, at de scorer lavt på forskellige trivselsindikatorer i forhold til deres jævnaldrende. De har for eksempel højere fravær fra skolen, der indgives markant flere underretningssager på dem, og der bliver oftere sat forebyggende indsatser i gang overfor dem.
Potentialet for at løfte de udsatte børn hæmmes af øget fattigdom Analysen viser, at langt de fleste af børnene fra de udsatte familier faktisk har gode personlige forudsætninger for at klare sig godt.
Tre ud af fire socialt udsatte børn har personlige forudsætninger, der på en række områder ligner dem, som børn fra ikke-udsatte familier har.
– Børns muligheder for at klare sig godt i voksenlivet præges i høj grad af deres familiemæssige baggrund. Men vi ved også, at der er et kæmpestort potentiale. Der er en stor uudnyttet mulighed for at hjælpe de her børn, hvis vi kan bryde den sociale arv. Når børnene i disse familier i stigende grad vokser op i relativ fattigdom, risikerer det tværtimod yderligere at forværre deres udsigter, fordi fattigdom i barndommen har store konsekvenser i voksenlivet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysens hovedkonklusioner
Antallet af børn i socialt udsatte familier var knap 71.000 i 2021.
De socialt udsatte børnefamilier befinder sig indkomstmæssigt omkring fattigdomsgrænsen med to ud af fem familier under grænsen. Fra 2015 til 2021 er andelen af familier, der ligger under fattigdomsgrænsen vokset med 18,6 procentpoint svarende til, at hver femte familie er gået fra at være over til under fattigdomsgrænsen.
Flertallet af børnene, der vokser op i de socialt udsatte familier, har objektivt gode individuelle forudsætninger målt på diagnoser og specialundervisningsbehov. Men de hæmmes af deres udsatte baggrund, hvilket kan aflæses på omfanget af skolefravær, underretninger og forebyggende foranstaltninger.
Tabel: Tre ud af fire børn i socialt udsatte familier har individuelt gode forudsætninger Tabellen viser størrelsen af fire grupper med forskellige karakteristika identificeret blandt 10-14-årige børn i socialt udsatte familier.
Nicolaj Ritter er med sine 32 år én af de ældste spillere i FC Fredericia, og han har været i klubben siden 2018. Men snart er det slut.
Når FC Fredericia d. 2 juni løber på banen i mod Hobro IK på Monjasa Park, så er det samtidig Nicolaj Ritters sidste kamp for FC Fredericia og som professionel fodboldspiller.
– Jonas Dal hentede mig til klubben i 2018, og da jeg kom, genfandt jeg straks glæden ved fodbold. Specielt sammenholdet og fællesskabet havde jeg ledt efter. Klubben har siden jeg kom i 2018 gennemgået en vild udvikling. Da jeg kom, var halvdelen af truppen på deltidsaftaler og nu her seks år senere er alle fuldtid, og der er samtidig blevet opgraderet på både faciliteter, Monjasa Park og dagligdagen i klubben, siger Ritter og fortsætter:
– Vi har alle håbet og troet på at vi ville ramme en ”lucky season”, som f.eks. Hvidovre, da vi har været igennem en fantastisk udvikling som klub. Det lykkedes dog aldrig i de år jeg har været her, men vi har trods alt været i top seks i fem ud af seks sæsoner, og det år vi ikke kom i top seks sluttede vi med at være ubesejret i 11 kampe og slutte som nummer 7. Min største oplevelse med FC Fredericia har uden tvivl været denne sæsons pokalsemifinale, selvom den stadig gør ondt. Der var fantastisk opbakning fra byen, min familie var på tribunen, og så var vi blandt de bedste hold i Danmark i denne sæsons pokalturnering.
Ritter har allerede fremtiden på plads, da han har valgt at hellige sig til et civilt arbejde.
– Nu venter der min familie og jeg en god lang ferie, og så skal jeg starte i Spar Nord i Randers, som kun ligger 3 km fra hvor jeg bor. Jeg har altid syntes at økonomi er et spændende emne. Jeg flyttede tidligt hjemmefra og købte lejlighed som 21-årig, så jeg har altid haft styr på økonomi, og det har været naturligt for mig at søge derhen hvor min interesse er. Men der er heller ingen tvivl om, at når jeg har været der et stykke tid, så går det nok op for mig, hvor privilegeret jeg har været som fodboldspiller, siger Nicolaj Ritter.
I de seks år Nicolaj har spillet for FC Fredericia, er det blevet til 154 kampe og syv mål.
– Vi har været utrolig glade for at Nicolaj har været hos i seks år. Han har været et roligt omdrejningspunkt via hans erfaring og alder, specielt i de seneste par sæsoner. Han har spillet kontinuerligt alle år og vi havde gerne fortsat med Nicolaj, men vi accepterer hans ønske om at gå ud i det civile. Seks sæsoner i FC Fredericia og 150 kampe for klubben taler for sig selv, og det gør at vi kommer til at savne Ritter. Vi skylder ham en stor tak for sin indsats, både på og uden for banen, siger direktør Stig Pedersen.
Nicolaj Ritter har igennem karrieren repræsenteret klubber som Silkeborg, Sønderjyske og Vejle, foruden FC Fredericia.
Igen i dag er der kilometerlang kø mod Fyn fra Fredericia. Der er samtidig pres på Den Gamle Lillebæltsbro, hvilket også skaber kø på de mindre veje, og for kort tid siden er der sket en ulykke i motorvejskryds Skærup ved afkørsel 62, Kolding Ø.
På E45 fra Kolding mod Skærup mellem <64> Kolding V og <62> Kolding Ø er der sket en ulykke. En bil ligger på taget og en anden holder med nødblink i rabatten. Derfor er venstre spor spærret, og ambulance og politi er på stedet.
Derudover fortsætter asfaltarbejdet på Den Nye Lillebæltsbro med at skabe stor kø i retningen mod Fyn.
Antallet af unge uden job og uddannelse er stagneret, viser analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE). Seks ud af ti af de 43.000 unge har været uden job og uddannelse i mindst ét år, og knap halvdelen har stået uden for i mindst tre år.
I september 2023 var der 42.800 unge 15-24-årige uden job og uddannelse.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye data fra Danmarks Statistisk registre.
Dermed er antallet af unge uden job og uddannelse på samme niveau som i 2022. Antallet har været faldende gennem en årrække, men er siden 2021 steget en smule.
– De seneste år har beskæftigelsen været i fremgang, og der har været et stort politisk fokus på at hjælpe flere unge godt på vej til at få job og uddannelse. Jorden har været gødet for bedre tider. Alligevel ser vi ikke nogen positiv udvikling, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De cirka 43.000 unge uden job og uddannelse svarer til 6,3 procent af alle 15-24-årige. Andelen faldt en smule fra 2016 til 2021, men har siden da ligget på mellem 6,3 og 6,4 procent.
Der er dermed fortsat langt til den politiske uddannelsesmålsætning, som et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2017. Målsætningen er, at andelen skal være halveret i 2030 i forhold til basisåret, 2016. Det betyder, at højest 3,5 procent af de 15-24-årige må være uden job og uddannelse i 2030.
– I de seneste år har politikerne erkendt, at vi har et stort problem. De har blandt andet søsat den forberedende grunduddannelse. Vi mener, at det er rigtigt set. Den her gruppe af unge har behov for mere håndholdte og målrettede indsatser. Spørgsmålet er alligevel, om der bliver gjort nok. Tallene tyder ikke på det, siger Emilie Damm Klarskov.
Unge defineres som at være uden job og uddannelse, hvis de hverken er i arbejde, i gang med en uddannelse eller har gennemført mindst én ungdomsuddannelse. Man indgår i statistikken, hvis man er uden job og uddannelse i september et givent år. Definitionen følger Børne- og Undervisningsministeriets metode.
Mange er uden job og uddannelse i flere år
Analysen viser også, at unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, ofte gør det i længere tid.
Seks ud af ti unge, der var uden job og uddannelse i 2019, var også en del af gruppen året efter. Lidt over halvdelen var også uden job og uddannelse to år efter, og tre og fire år efter var lidt under halvdelen stadig uden job og uddannelse. Tendensen er stabil hen over de seneste år.
– Det er tydeligt, at det er et vedvarende problem for de her unge at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter tidligt ind med den rette støtte og gode tilbud. Ellers risikerer vi at efterlade en alt for stor gruppe af udsatte unge på perronen, siger Emilie Damm Klarskov.
– Hvis man har været en del af gruppen på et tidspunkt som ung, er der en øget risiko for at ende uden uddannelse. Og så vil man altså blive en del af det ufaglærte arbejdsmarked, der er forbundet med højere grad af jobusikkerhed og lavere indkomst, siger Emilie Damm Klarskov.
Sydbank A/S og Coop amba har indgået en aftale om, at Sydbank overtager Coop Bank A/S. Efter overtagelsen vil Coop Bank A/S blive et 100 procent ejet datterselskab af Sydbank.
Handlen omfatter også et strategisk partnerskab, der sigter mod at skabe attraktive værditilbud for både Coop Bank A/S’ kunder og Coop Danmarks øvrige medlemmer. Dette samarbejde forventes at øge forretningsomfanget i Coop Bank A/S.
Handelsprisen er aftalt til at inkludere værdien af egenkapitalen på overtagelsesdagen tillagt 89 mio. kr. Den endelige købesum kan først fastsættes på overtagelsesdagen, men den foreløbigt beregnede købesum beløber sig til 345 mio. kr.
Gennemførelsen af handlen afhænger af godkendelser fra både Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Disse betingelser forventes at blive opfyldt inden 31. juli 2024.
– Jeg glæder mig over, at vi køber Coop Bank og samtidig indgår en partnerskabsaftale med Coop Danmark. Banken adskiller sig fra Sydbank og andre traditionelle banker ved at være lykkedes med at skabe en enkel bank med effektive processer. Banken er et unikt tilbud til de kunder, der sætter pris på få og enkle valgmuligheder, siger Sydbanks administrerende direktør Karen Frøsig.
Handlen omfatter cirka 88.000 kunder, hvoraf 21.000 er NemKonto-kunder. Coop Bank A/S har udlån på 1,3 mia. kr. og indlån på 3,1 mia. kr. Sydbank forventer, at købet af Coop Bank vil forbedre koncernens årlige resultater med cirka 40 mio. kr. efter skat. Samtidig forventes det, at handlen vil medføre et fald i Sydbank-koncernens kapitalprocenter på omkring 0,5 procentpoint.
For andet år i træk går DGI Fodbold og Børnecancerfonden sammen om at give børn med kræft og deres søskende en helt særlig dag med fodboldskoler i Aarhus og Kongens Lyngby.
I et langt sygdomsforløb er det vigtigt med positive oplevelser. Derfor arrangerer DGI og Børnecancerfonden igen i år to livsbekræftende fodboldskoler for børn med kræft og deres søskende.
I år samles flere end 50 børn for at deltage i aktiviteter, der fokuserer på glæden ved at drible, jonglere og have det sjovt med bolden i centrum. De deltagende børn er børn med kræft samt deres søskende, der alle vil få muligheden for at skabe positive og mindeværdige oplevelser sammen.
Lørdag d. 25. maj 2024 triller bolden hos ASA Fodbold i det centrale Aarhus, og den 1. juni er det Lundtofte Boldklub i Kongens Lyngby, der kridter banerne op til fællesskab, leg og glæde.
En oplevelse for livet Børnene får en helt unik oplevelse, hvor de for en stund kan sætte bekymringer om deres sygdom og hospitalsbesøg på pause. De er ofte trukket ud af fællesskab under deres kræftforløb. Derfor er det en stor glæde for Børnecancerfonden, at DGI Fodbold bakker op om børn med kræft.
– Vi er meget stolte over vores samarbejde, som giver børnene en oplevelse for livet. DGI´s store støtte skaber også opmærksomhed på børnekræft og inviterer til fællesskab, lyder det fra direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.
Børnecancerfonden samarbejder i forvejen med DGI Fodbold om alle fodboldskoler i landet. Fondens navn blev trykt på alle t-shirts til DGI’s fodboldskoler i 2022 og 2023, og det samme sker i år. Derfor vil børnene i Aarhus og Kongens Lyngby også drible rundt med Børnecancerfonden på maven.
Sætter glæden i spil Hos DGI Fodbold er de glade for, at de kan være med til at give børn med kræft en dag med fodboldskole.
– Vi er rigtig glade for, at vi igen i år kan tilbyde positive oplevelser for kræftramte børn og deres familier i samarbejde med Børnecancerfonden og de to værtsklubber, ASA Fodbold og Lundtofte Boldklub. Vi er stolte over, at vi for tredje år i træk bidrager til at sætte fokus på Børnecancerfondens vigtige arbejde og sætter glæden i spil for de sygdomsramte familier på de to fodboldskoler, siger Lars Møller.
Børnene og deres familier deltager gratis på fodboldskolerne. Pressen er velkommen ved tilmelding.
I en tid hvor behovet for pædagogisk personale er stort, kæmper elever med at finde lærepladser. Dette problem går igen flere steder, også på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, hvor direktør Jacob Bro og eleven Ditte Olsen deler deres oplevelser.
Jacob Bro beskriver den nuværende situation som værende præget af en betydelig mangel på praktikpladser for de studerende, hvilket skaber en alvorlig flaskehals i uddannelsesforløbet. Han forklarer, at selvom der tikke er en akut mangel på SOSU-personale lige nu, står vi over for en potentiel krise, hvis der ikke tages øjeblikkelig handling.
– Vi hører, at der ikke er så meget mangel indenfor SOSU-feltet, så hvis vi ikke skal stå der, hvor vi kommer til, skal vi handle nu. Det er egentlig det, der er udfordringen nu, siger Bro.
Ditte Olsen, som har formået at sikre sig en eftertragtet praktikplads, deler sine erfaringer og giver indsigt i, hvordan man bedst griber ansøgningsprocessen an for at øge sine chancer for succes. Hun understreger vigtigheden af at handle hurtigt og strategisk, når man søger praktikpladser i det konkurrenceprægede felt.
– Der er kamp om at blive ansat her, så man skal søge hurtigst muligt og lave en god ansøgning for at komme ind. Man kan komme ind på grundforløbet uden praktikplads, men den pædagogiske assistent får tildelt en række pladser på hovedforløbet, siger Olsen.
En af de største udfordringer, ifølge Jacob Bro, er manglen på praktikpladser, som skaber en alvorlig flaskehals i uddannelsesforløbet for pædagogiske assistenter. Han beskriver, hvordan denne mangel på praktikpladser forhindrer mange studerende i at færdiggøre deres uddannelse, hvilket igen forværrer problemet med manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for det pædagogiske felt.
– Vi vælger selv de rette elever, når der kommer ansøgninger. Næsten 50 procent af dem, vi vælger, får ikke en plads på hovedforløbet, fordi de ikke bliver tilbudt en praktikplads. Problematikken er, at vi har et arbejdsmarked, der mangler faglærte. Både pædagogiske assistenter og pædagoger. Meget af det fyldes op med ufaglærte, da nogen skal være på institutionerne, og det er dét, der er vores problematik. Det er også det, der blev løftet i weekenden, og så mange elever afvises. Vi mangler dem i samfundet, forklarer Jacob Bro.
Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN
Dialog med kommunerne
Jacob Bro fremhæver også behovet for bedre samarbejde med kommunerne for at løse problemet med de manglende praktikpladser. Han understreger, at et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne er afgørende for at sikre, at flere elever kan gennemføre deres uddannelse og blive kvalificerede pædagogiske assistenter.
– Vi har en dialog med kommunerne, og jeg vil gerne slå fast, at Fredericia Kommune er god på området. Der er stadig større potentiale, og det er kun 50 procent af vores elever, der gennemfører grundforløb to og får en ansættelse. Det vi siger til kommunerne er, at vi har et større potentiale. Ditte kommer fra Kolding og er ansat i en anden kommune, end hvor hun bor, forklarer Jacob Bro.
SOSU-direktøren er bekymret for fremtiden og fremhæver, at de nuværende udfordringer med at skaffe nok praktikpladser kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedet inden for pædagogik og social- og sundhedssektoren. Han understreger, at uden tilstrækkelige praktikpladser vil mange elever ikke kunne færdiggøre deres uddannelse, hvilket vil forværre den allerede eksisterende mangel på kvalificeret arbejdskraft.
– Det er en stor procentsats, der ikke får en praktikplads. Ikke mindst taget i betragtning af, at vi har mangel på faglært personale. Fremtiden ser dyster ud på området, og lærepladserne hænger åbenbart ikke på træerne. Det er et felt, hvor det er ude af vores hænder at ansætte. Vi kan formidle kontakter, og gør det gerne, men lige her skal vi rykke sammen i bussen mellem kommunerne, skolen og eleverne, så vi ikke vil stå uden faglært arbejdskraft, siger Jacob Bro.
Ditte Olsen understreger vigtigheden af praktisk erfaring i uddannelsen af pædagogiske assistenter og forklarer, hvordan det reelle arbejde med børn adskiller sig markant fra de teoretiske øvelser i klasseværelset. Hun fremhæver, at det er gennem praktikken, at de studerende virkelig lærer at håndtere de udfordringer og situationer, de vil møde i deres fremtidige arbejde.
– Det skal være vigtigt at vide, hvad man skal gøre i en given situation med børnene på arbejdspladsen. Der ved de faglærte mere, da de har et grundlag for at vide via deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at der bliver uddannet flere faglærte. Den pædagogiske assistentuddannelse tager tre år, og på de tre år lærer man meget, det er ligeså lang tid som en gymnasial uddannelse, forklarer Ditte Olsen.
Ikke en kritik af de ufaglærte
Jacob Bro slutter af med at forklare, at ønsket om at have flere pædagogiske assistenter ikke er en kritik af de ufaglærte medarbejdere, men snarere et ønske om at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde gennem bedre uddannelse og træning. Han fremhæver, at der er et klart behov for flere faglærte for at imødekomme de krav og udfordringer, der findes i de pædagogiske institutioner i dag.
– Ønsket om at få flere pædagogiske assistenter er ikke en kritik af de ufaglærte. De gør det så godt, de kan, men det er et ønske om at løfte kvaliteten. For et års tid siden kom der en evaluering, der ikke var særlig flot, og en af udfordringerne var ufaglært arbejde, og en af løsningerne sidder her i form af Ditte. Hun er i gang med at uddanne sig til pædagogisk assistent, og eleverne er derude, siger Jacob Bro.
Ditte Olsen tilføjer, at den praktiske erfaring er uvurderlig og spiller en afgørende rolle i uddannelsen af pædagogiske assistenter. Hun pointerer, at det er gennem praktikken, at de studerende virkelig får mulighed for at omsætte deres teoretiske viden til praksis og lære at håndtere de udfordringer, de vil møde i deres daglige arbejde.
– Man bliver meget bedre rustet af at være ude i virkeligheden frem for at lave skuespil her på skolen, hvor vi selv skal forestille at være børn nogle gange, når vi øver os. Det er lidt svært. Der er forskel på, at en klassekammerat leger en lille baby eller om man prøver det i virkeligheden med en baby ude i praktik. På den måde kan man ikke simulere virkeligheden, siger Ditte Olsen.
På Midtjyske Motorvej nær Vejle skete der kl. 13.39 et færdselsuheld, hvor en personbil med trailer var involveret.
En kvinde fra Holbæk i 60’erne kørte bilen med trailer, da det ene dæk sprang. Dette resulterede i, at traileren faldt af og ramte en anden personbil. Den anden bil blev kørt af en mand fra Helsinge i 20’erne, fortæller vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi.
Der var ingen personskader ved uheldet, men der skete materiel skade på begge køretøjer.
I dag ankom Kong Frederik til Fredericia med Kongeskibet Dannebrog klokken 10:20 for at deltage i Royal Run. Efter ankomsten ved Østerstrand blev han mødt af et stort menneskehav, der var samlet for at hilse på kongen i det solbeskinnede Fredericia. Kongen skulle efterfølgende løbe one mile-distancen, og han glædede sig over at være en del af denne begivenhed i den historiske by.
Se og hør Kong Frederik her.
Kong Frederik ankom ud for Cirkelbroen, hvorefter han gik hen til den fremmødte presse, hvor satte følgende ord på ankomsten:
– Sikke en ankomst og velkomst, bredderne er skabt til at få en masse udsigt og udsyn, sagde Kong Frederik.
Han fortsatte med at fremhæve betydningen af Royal Run, der i år på landsplan har deltagerrekord med 95.106. Det er næsten 20.000 flere end sidste år.
– Jeg er glad for, som de andre år, at Royal Run vinder indpas og alle får et nummer og trækker i tøjet og bevæger sig og er sammen, og at vejret er med giver 7-10 procent mere i glæde og velbehag, forklarede Kong Frederik.
Kong Frederik glæder sig over opbakningen til løbet, men hvorfor det præcis er, at der bliver ved med at komme flere og flere deltagere, er der flere svar på, mener han.
– Der er masse af svar på spørgsmålene, men jeg ser det som en glæde, at folk trækker i et nummer og kommer og bevæger sig og anerkender at være sammen på den her måde, sagde Kong Frederik.
For kongen var dette løb en særlig oplevelse, da han aldrig før har løbet i Fredericia:
– Jeg glæder mig til at løbe i Fredericia, som jeg ikke har løbet i før, og jeg kender ikke Fredericia særlig godt til trods for, at det er en garnisonsby med stolte historiske træk, sagde han.
Afslutningsvis delte Kong Frederik sine forventninger til hans egen løbetur. I år går han ikke efter at løbe den hurtigt igennem.
– Vi er kommet til et punkt, hvor jeg skal have en glad dag, og jeg er omgivet af glade mennesker, som vil det samme som mig; få sved på panden og en sjov tur, sagde Kongen inden turen gik op mod startområdet.
I seneste artikel i serien «kunsten at lede» skrev jeg om META-MODELLEN. Et kommunikationsværktøj som ledere med stor fordel kan anvende, både til indhentning af en mere præcis ledelsesinformation gennem en særlig spørgeteknik og som et kommunikationsværktøj lederen kan anvende i kommunikation af egne budskaber. Godt og præcist anvendt begge veje kan det give uddybende information, viden og svar til gavn for kommunikationen i virksomheden, organisationen etc. og dermed styrke den daglige ledelse, beslutningstagning, udførelse og evaluering.
Et andet effektivt kommunikationsværktøj, kaldet MILTON-MODELLEN, som lederen med stor fordel kan anvende i sin kommunikation af sin ledelse, overvejelser, beslutninger m.v., er en kommunikationsmodel, der ved sine kunstneriske uspecifikke sprogmønstre rammer modtageren på en helt særlig og effektiv måde. Det handler denne artikel om.
SPORT. Når Håndboldkvinderne fredag løber på banen mod Island i en udsolgt Arena Nord i Frederikshavn, bliver det med en ny struktur på ledelsesfronten....
ANALYSE. Der var noget næsten symbolsk over mandagens lokalbrag i Fredericia. Regnen silede ned, blæsten tog fat, og spillerne måtte kæmpe sig igennem en...
SPORT. Mandag aften blev Monjasa Park forvandlet til en arena for både fodbold, vejrdrama og intens lokalrivalisering. For første gang i historien stod FC...
