VEJLE

-

06:00 - 13. august

Flest børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og arbejderklassen oplever at skifte skole i løbet af skoletiden, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Omvendt er der færrest skoleskift blandt børn af den højere middelklasse og overklassen – og når de skifter, sker det ofte til private skoler.

Omkring halvdelen af danske skolebørn skifter skole i løbet af grundskolen. Men der er stor forskel på, hvor mange skoleskift, børn fra forskellige sociale klasser oplever i løbet af skoletiden.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgørelsen inkluderer også eventuelle overgange til en udskolingsafdeling.

3 ud af 10 børn af forældre uden for arbejdsmarkedet oplever to eller flere skoleskift i løbet af deres skoletid (29,1 procent). For børn af den højere middelklasse og overklassen gælder det lidt mindre end 1 ud af 10 børn (henholdsvis 11,7 og 10,3 procent).

”Flertallet af børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, går på flere end én skole i løbet af deres skoletid, og en stor del af dem har to eller flere skoleskift. Der bliver talt meget om social og faglig trivsel i folkeskolen, men der er meget lidt fokus på forskellene mellem børn fra forskellige sociale lag. Analysen viser nogle meget markante forskelle, når det kommer til antallet af skoler, børn går på i løbet af deres skoletid,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Skoleskift kan ske af forskellige årsager, men for det enkelte barn er det jo en ny skole, nye lærere og nye klassekammerater, man skal vænne sig til hver gang,” siger Sune Caspersen.

For børn af ressourcestærke familier sker skoleskiftet ofte væk fra folkeskolen

Andelen af børn, der oplever ét skoleskift, er næsten den samme på tværs af de fem sociale klasser, der er opgjort. Til gengæld er der en stor del af dem fra de ressourcestærke socialklasser, der skifter til en privat skole, når de skifter skole.

46,0 procent af børn fra overklassen, der har oplevet ét skoleskift, er skiftet til en privat skole. For den højere middelklasse gælder det 34,0 procent. Tallet er 13,9 procent for børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og 15,1 procent af arbejderklassen børn.

”Børn fra ressourcestærke hjem oplever langt færre skoleskift. Allerede når de begynder i skole, har de et bedre udgangspunkt for en god skoletid, og derefter er der ikke ret mange af dem, der overhovedet skifter skole. Hvis de endelig skifter skole, sker det langt oftere til de private skoler, der i forvejen har en overvægt af børn fra ressourcestærke hjem,” siger Sune Caspersen.

Børnene er i analysen opdelt i fem sociale klasser ud fra deres forældres indkomster, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Definitionen er nærmere beskrevet i faktaafsnittet nedenfor.

Analysen opgør også social og faglig trivsel, fravær og faglige præstationer på tværs af de fem sociale klasser.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

Skoletiden for børn fra arbejderklassen er forbundet med flere skoleskift, lavere trivsel – bl.a. på den faglige del – højere fravær og væsentligt dårligere faglige præstationer end børn fra mere boglige hjem.

Værst står det dog til for børn, der vokser op i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten dobbelt så mange har bekymrende trivselsproblemer som i overklassen, de har markant flere skoleskift, og mere end hver fjerde består ikke dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.

Grundskolerne bliver i stigende grad opdelt i klassemæssig forstand. Det skyldes ikke alene, at hvert tredje barn fra overklassen og hvert fjerde fra den højere middelklasse går på private skoler, men også, at de går på folkeskoler, hvor klassekammeraterne i høj grad er sociale kopier af dem selv.

Når de ressourcestærke skifter skole, sker det typisk væk fra folkeskolen til private skoler.

Tabel: Børn med forældre uden for arbejdsmarkedet oplever ofte flere skoleskift

Tabellen viser, hvor mange skoleskift eleverne i 9. klasse har oplevet indtil da.

Social klasse	Ét skoleskift	To skoleskift	Tre eller flere skoleskift	Andel, der oplever skoleskift i alt
Uden for arbejdsmarkedet	31,1 pct.	15,8 pct.	13,3 pct.	60,2 pct.
Højere middelklasse	31,4 pct.	8,8 pct.	2,9 pct.	50,8 pct.
Middelklasse	32,8 pct.	10,9 pct.	4 pct.	47,7 pct.
Arbejderklasse	32,9 pct.	12,3 pct.	5,6 pct.	43,1 pct.
Overklasse	33,3 pct.	8,4 pct.	1,9 pct.	43,6 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her

Definition: Sådan er børnene delt op i sociale klasser

I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år. Er man studerende, falder man uden for de sociale klasser. De 18-59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser. Når klassen opgøres på familieniveau, tages der udgangspunkt i den ”højeste” klasse blandt de voksne i familien.

Overklassen

Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over tre gange medianindkomsten

Eksempler: bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør

Højere middelklasse

Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under tre gange medianindkomsten

Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten

Eksempler: ingeniør, læge, embedsmand, gymnasielærer

Middelklassen

Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten

Selvstændige og lønmodtagere i chefstillinger med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.

Eksempler: folkeskolelærer, sygeplejerske, politibetjent/forsvar, pædagog

Arbejderklassen

Arbejderklassen består af faglærte, ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse, der ikke tilhører en af de øvrige klasser

Eksempler: tømrer, lastbilchauffør, SOSU-assistent, mekaniker, supermarkedsansat, byggebranchen, slagteri

Langvarigt uden for arbejdsmarkedet

Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed

Eksempler: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere

Læs analysen her

Risiko for skybrud

Af

-

05:52 - 13. august

Danmark står overfor en vanskelig vejrsituation fra tirsdag og frem til natten til torsdag, hvor varm og fugtig luft vil præge vejret. Samtidig bevæger en svag frontzone sig langsomt ind over landet fra vest, hvilket skaber potentiale for kraftig nedbør og skybrud.

Frontzonen, som er en blanding af regn og byger, vil bevæge sig fra syd mod nord. Dog er der stor usikkerhed omkring bygernes styrke og præcise placering. Denne usikkerhed kan bedst beskrives som en våd karklud, hvor det er uklart, hvor meget den vrides, og hvornår det sker.

DMI udsendte mandag aften en risikomelding om skybrud for den vestlige del af landet, gældende fra tirsdag aften til onsdag aften. Det betyder dog ikke, at der forventes skybrud i hele perioden, men snarere at der lokalt kan opstå kraftige byger, hvis frontzonen i området giver det nødvendige løft til dannelse af skybrud. Disse byger kan også medføre hagl og kraftige vindstød.

I de østlige dele af landet forventes der på nuværende tidspunkt ikke at være en tilsvarende mekanisme til at starte bygedannelse, men dette kan ændre sig. DMI overvåger situationen nøje og vil opdatere risikomeldingen efter behov. Det er også muligt, at meldingen opgraderes til et egentligt varsel, hvis situationen udvikler sig.

Millionfejl i politiets regnskab: Store bødekrav bogført i forkert år

Af

-

14:39 - 12. august

Rigsrevisionen har udstedt et forbehold for politiets regnskab for 2023 efter at have konstateret, at politiets krav mod flere dømte personer i to store straffesagskomplekser er blevet bogført i det forkerte regnskabsår. Et særligt stort sagskompleks på mere end en halv milliard kroner skulle have været bogført i regnskabsåret 2022, men blev i stedet registreret i 2023.

Fejlen er opstået, fordi det it-system, som Politiets Administrative Center (PAC) anvender til at registrere og sagsbehandle bøder, ikke er designet som et traditionelt regnskabssystem. Systemet indregner først posterne i regnskabet, når opkrævningen påbegyndes, og ikke når staten kan gøre kravet gældende. Selvom fejlen ikke påvirker opkrævningen hos politiet eller den efterfølgende inddrivelse hos Gældsstyrelsen, har den alligevel ført til, at Rigsrevisionen har taget forbehold for regnskabet.

– Der er tale om regnskabstekniske fejl, der giver anledning til et forbehold for politiets regnskab. Det er beklageligt, at indtægterne er registreret i det forkerte regnskabsår, men det er vigtigt at understrege, at det ikke påvirker muligheden for at opkræve bøderne hos hverken politiet eller Gældsstyrelsen. Det ændrer naturligvis ikke ved, at sagerne skal registreres i det korrekte regnskabsår, hvilket PAC og Rigspolitiet nu vil sætte et øget fokus på. Sagerne vil naturligvis blive forsøgt opkrævet og inddrevet med alle sædvanlige opkrævnings- og inddrivelsesskridt. Derudover etablerer vi nu manuelle forretningsgange, hvor vi udsøger store bødekrav omkring årsskiftet for at undgå, at de fremover bliver registreret i det forkerte regnskabsår, siger Økonomidirektør i Rigspolitiet, Andreas Langsted.

PAC og Rigspolitiet planlægger at forhindre lignende fejl i fremtiden ved at prioritere behandlingen af store bødekrav, især omkring årsafslutningen, og ved at forbedre dataudtræk af ikke-behandlede bøder for at sikre korrekt bogføring.

Betaling af bødekrav og inddrivelse er politiets ansvar, og hvis en skyldner ikke betaler, sendes kravet til Gældsstyrelsen for inddrivelse. Gældsstyrelsen har mulighed for at inddrive bødekrav ved for eksempel modregning i overskydende skatter eller lønindeholdelse.

Problemerne med it-systemet har ført til, at nogle krav er blevet registreret i det forkerte regnskabsår. PAC og Rigspolitiet vil arbejde på at forbedre håndteringen af store sagskomplekser og forsøge at undgå, at sagspukler opstår omkring årsskiftet. Dog kan der stadig være sager, som ikke bliver behandlet i det rigtige regnskabsår, især hvis de rejses tæt på årsskiftet.

Når det drejer sig om mindre sager, vil det ikke have en væsentlig påvirkning af regnskabet, men for de større komplekser er det vigtigt at sikre, at de bogføres korrekt.

Kulturministeren og Phillip Faber vil genoplive morgensang på landets skoler

Af

-

09:28 - 12. august

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og den kendte dirigent Phillip Faber har sat sig et ambitiøst mål: De vil have morgensang tilbage i landets grundskoler. Med støtte fra et millionbeløb og en række kendte musikere håber de at genoplive sangglæden og få mindst en fjerdedel af alle skoler til at synge morgensang inden skoleåret er omme.

I en tid, hvor sang og musik i stigende grad er gledet ud af klasseværelserne, ønsker kulturministeren og Phillip Faber at vende udviklingen. De vil skabe bedre forudsætninger for musik og sang i grundskolen og håber at bringe den danske sangtradition tilbage i centrum.

– Vi har sat kikkerten efter noget, der er så ambitiøst, at man næsten kun kan fejle. Derfor håber vi på opbakning fra mange af landets dygtigste musikere. For hvis vi skal vende udviklingen, kræver det, at alle gode kræfter kommer i spil. Vores ungdom fortjener at mærke den glæde og energi, som sangen skaber, når man står side om side og synger morgensang sammen. Og så er morgensang en fantastisk mulighed for at værne om vores danske sangskat, som vi skal huske at give videre til vores børn og unge. Jeg håber, at initiativet vil vække genklang hos elever, forældre, lærere og det øvrige pædagogiske personale i grundskolerne rundt omkring i landet, siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

Sangens betydning i den danske skoletradition har dybe rødder, men over tid er musik og sang blevet nedprioriteret, og mange skoler kæmper med utilstrækkeligt udstyr og manglende musikfaglige kompetencer blandt lærerne. For at rette op på denne udvikling er der afsat en pulje på 10 millioner kroner, som skolerne kan søge til at forbedre deres musikalske rammer. Dette kan inkludere køb af instrumenter, sangbøger eller efteruddannelse af lærere og pædagoger.

Derudover har kulturministeren og Phillip Faber planer om at etablere et “morgensangskorps” bestående af kendte musikere. Disse musikere forpligter sig til at besøge mindst fem skoler i løbet af skoleåret 2024/2025 for at kickstarte sangglæden og inspirere elever og personale til at gøre morgensang til en fast del af skoledagen.

Som startskud på projektet vil kulturministeren og Phillip Faber selv synge morgensang sammen med eleverne på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg på første skoledag, mandag den 12. august kl. 08.00.

Det er ministerens håb, at denne indsats ikke blot vil genoplive en gammel tradition, men også skabe en ny kultur omkring morgensang på landets skoler.

– Vi håber, at vores initiativ kan bringe en positiv forandring og styrke fællesskabet i skolerne gennem noget så simpelt og glædesfyldt som sang, siger Jakob Engel-Schmidt.

Puljen til morgensang kan søges fra den 1. september 2024 og vil være tilgængelig indtil den 1. marts 2025, eller indtil midlerne er opbrugt. Initiativet viser, at der er politisk vilje til at genoplive kulturarven i danske skoler, og med Phillip Faber ved roret, håber man at nå ud til så mange skoler som muligt.

Danmark knuste Tyskland i OL-finalen

Af

-

15:02 - 11. august

VM-finale, Danmark - Norge — Foto: John Bo Nielsen, 7evenphoto

Der var klasseforskel mellem Danmark og Tyskland i OL-finalen i håndbold. Nikolaj Jacobsens tropper endte med at vinde 39-26.

Der var tydelig klasseforskel mellem Danmark og Tyskland i OL-finalen, hvor Danmark hurtigt satte sig på kampen. Selvom Tyskland kortvarigt formåede at udligne til 1-1, var det også sidste gang, tyskerne for alvor kunne matche det danske hold. Fra det øjeblik var Danmark i fuld kontrol og dominerede kampen.

Midtvejs i første halvleg havde Danmark opbygget en solid føring på 12-5. Det var ikke kun profiler som Mathias Gidsel og Simon Pytlick, der spillede en afgørende rolle, men hele holdet fungerede som en velsmurt enhed. Forsvaret stod stærkt, Rasmus Lauge og Magnus Landin leverede imponerende præstationer, og hele holdet arbejdede sammen om at splitte Tyskland ad. Det danske mandskab viste et niveau, der var langt over, hvad tyskerne kunne matche, og ved pausen havde Danmark opnået en overlegen føring på 21-12, efter kort før pausen at have været foran med hele 21-10.

Med en så markant føring var spændingen stort set drænet fra anden halvleg allerede fra start. Et dansk hold, der jagter OL-guld, ville ikke lade en sådan føring glide dem af hænde. Som forventet holdt Danmark fast i føringen og udbyggede den yderligere, så stillingen kom op på 28-15, hvilket cementerede deres dominans i finalen.

Danmark fastholdt deres imponerende føring resten af kampen og leverede en magtdemonstration, som resulterede i en overbevisende sejr på 39-26 over Tyskland. Denne triumf markerede ikke blot en ny OL-guldmedalje for Danmark, men også en historisk afslutning på to af landsholdets største profiler. Mikkel Hansen spillede sin sidste håndboldkamp nogensinde, mens Niklas Landin sagde farvel til sin landsholdskarriere med en præstation, der endnu en gang understregede hans uvurderlige værdi for dansk håndbold.

Sejren cementerede Danmarks position som en af verdens absolutte håndboldstormagter. Efter OL-guldet i 2016 og sølvmedaljen i 2021 er det danske landshold nu tilbage på toppen af den olympiske scene. Denne guldmedalje er ikke kun et resultat af holdets exceptionelle talent og teamwork, men også en værdig hyldest til de legendariske spillere, der nu træder tilbage med hovedet højt og et gyldent eftermæle.

Pantordning på fiskenet skal hjælpe Lillebælt fri af spøgelsesnet

Af

-

08:11 - 11. august

I sidste uge fik Karina Lorentzen mulighed for at følge en gruppe tyske dykkere fra SDA Kiel, som indsamler såkaldte spøgelsesnet – “tabte fiskenet” – fra bunden af Lillebælt. Hun blev overrasket over at opdage, at der findes over 300 net på et meget lille område i Lillebælt, hvilket potentielt kan forårsage store problemer for dyrelivet, der risikerer at blive viklet ind i nettene og omkomme. SDA Kiel har i halvanden uge sejlet ud fra Gl. Ålbo Camping for at samle nettene op.

Karina Lorentzen foreslår derfor en pantordning på fiskenet, hvor pengene kan gå til dem, der samler spøgelsesnet op.

– Spøgelsesnet er et alvorligt problem for dyrelivet. Når der er mange af dem, fungerer de som fælder for dyrelivet. Marsvin, sæler, fisk og krabber kan ikke finde vej ud af nettene igen og omkommer derfor. Det er nødvendigt at få ryddet op, siger hun.

Den tyske organisation betaler selv de 1000 dollars dagligt, som oprydningsaktionen koster. Hvert år sejler de frivilligt til Danmark for at rydde op for egen regning, og de har tidligere ryddet Kiel for net. Organisationen har identificeret 120 sikre positioner med net og 170 ret sikre positioner, men da de kun kan fiske 12-14 net op om året, vil det tage lang tid at få ryddet op.

– Ofte er nettene gravet ned i sediment og svære at få fri. Jeg synes, det er imponerende, at de udfører dette arbejde gratis i Danmark, men SF ønsker en pantordning for net, så dem, der udfører dette arbejde, også kan få finansiering. Det er vigtigt, hvis vi skal rense Lillebælt, og det er et stort og ikke ufarligt stykke arbejde, som jeg med egne øjne har set, siger Karina Lorentzen fra SF.

Karina Lorentzen vil arbejde videre med, hvordan dette arbejde kan understøttes, og hun søger i den forbindelse virksomheder, der vil støtte det tyske frivillige arbejde.

De skal være danske fanebærere til OL-afslutningsceremonien

Af

-

06:00 - 11. august

Turpal Bisultanov og Helena Rosendahl Bach bærer Dannebrog ind på Stade de France i Paris, når OL-afslutningsceremonien finder sted den 11. august kl. 20.00.

Efter lidt over 17 dage med OL-sport på programmet, slukkes OL-ilden, som symbolet på at legene slutter. Som traditionen foreskriver, rundes OL af med en afslutningsceremoni med underholdning, taler, musik og atleter fra hele verden, der bærer deres landes flag ind på stadion – denne gang på Stade de France.

Den danske chef de mission, Søren Simonsen, har udpeget bryderen Turpal Bisultanov, der vandt OL-bronze i Paris, og svømmeren Helena Rosendahl Bach, der blandt andet opnåede en flot fjerdeplads i 200 m butterfly, til at bære den dansk fane.

”Både Turpal og Helena er på flere måder gået forrest under OL. Ikke nok med at de har præsteret på fornemmeste vis i deres konkurrencer, så er de også store rollemodeller for mange børn og unge. De tør at drømme stort. De tør at vise følelser. Og så har de en smittende og positiv attitude i den danske OL-lejr, hvor de både skaber smil på deres vej og respekt om deres personer. Derfor er de meget værdige fanebærere – eller danske holdkaptajner – til OL-afslutningsceremonien,” siger Søren Simonsen

Det kom som et kæmpe positivt chok for Helena Rosendahl Bach, da Søren Simonsen tilbud hende det ærefulde hverv som dansk OL-fanebærer:

”Jeg blev meget rørt, da jeg blev spurgt. Det er en kæmpe ære. Jeg havde overhovedet ikke regnet med det. Jeg er virkelig rørt og glad på én gang. Jeg håber, at jeg kan bære den danske fane på fineste vis. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste, for det er virkelig et skulderklap, og noget jeg er meget stolt over at få lov til. Det er en oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, og det giver mig blod på tanden for at ville opnå endnu mere sportsligt i fremtiden,” siger en tydeligt rørt Helena Rosendahl Bach.

Bryderen Turpal Bisultanov var også tydeligt stolt, da han blev udpeget som dansk fanebærer:

”Jeg sagde inden OL, at jeg gerne ville være med til afslutningsceremonien for at få det hele med til OL. Nu skal jeg være fanebærer og bære Dannebrog. Det er helt surrealistisk og virkelig prikken over i’et på min vilde OL-rejse. Jeg er stolt over at bære Dannebrog på brystet. Nu skal jeg også bære Dannebrog til en OL-afslutningsceremoni. Jeg har fået så meget fra Danmark, så jeg er stolt over at kunne give igen med en OL-medalje og samtidig få æren af at bære fanen til afslutningsceremonien til et OL,” siger Turpal Bisultanov.

Danske atleter til OL-afslutningsceremonien

Med til OL-afslutningsceremonien går 53 danske atleter og 30 trænere og ledere. Det er ikke alle danske atleter, der er blevet i Paris efter deres konkurrencers afslutning, og de to danske håndboldlandshold kunne ikke nå fra Lille til Paris efter de afgørende kampe. Det er årsagen til, at ikke alle danske OL-atleter deltager ved afslutningsceremonien.

Deltagere fra de enkelte sportsgrene:

Atletik: Lisa Brix Pedersen og Katrine Koch Jacobsen

Bordtennis: Martin Buch Andersen og Tobias Rasmussen

Brydning: Turpal Bisultanov

Cykling: Tobias Aagaard, Carl-Frederik Bévort, Niklas Larsen og Amalie Dideriksen

Kajak: Emma Aastrand Jørgensen, Frederikke Hauge Matthiesen, Lasse Bro Madsen, Magnus Sibbersen, Morten Gravesen, Victor Gairy Aasmul og René Holten Poulsen

Roning: Fie Udby Erichsen, Hedvig Lærke Berg Rasmussen, Julie Holst, Marie Skytte Hauberg Johannesen, Frida Sanggaard Nielsen, Astrid Steensberg, Sophie Østergaard, Nikoline Laidlaw, Sofie Halling Vikkelsøe, Caroline Munch, Frida Werner Foldager, Sára Maria Johansen, Clara Hornnæss, Karen Mortensen og Nanna Vigild

Sejlsport: Anne-Marie Rindom, Johan Schubert, Johanne Schmidt, Andrea Schmidt, Daniel Nyborg, Nikolaj Buhl, Johan Søe, Natacha Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov

Skateboarding: Viktor Solmunde

Skydning: Jesper Hansen, Rikke Mæng og Stephanie Grundsøe

Svømning: Helena Rosendahl Bach, Thea Blomsterberg, Julie Kepp Jensen, Signe Bro, Schastine Tabor, Martine Damborg, Elisabeth Sabroe Ebbesen

Taekwondo: Edi Hrnic

Triatlon: Alberte Kjær Pedersen

Håndboldkvinderne vandt OL-medalje for første gaag i 20 år

Af

-

11:39 - 10. august

DHF Golden League handball — Foto: Lars Møller

Efter 20 års ventetid er det danske kvindelandshold i håndbold tilbage på den olympiske medaljeskammel. Med en overbevisende sejr på 30-25 over Sverige i bronzekampen har Danmark endelig brudt den lange medaljetørke og sikret sig en eftertragtet OL-medalje.

Mellem 1996 og 2004 dominerede de danske håndboldkvinder olympisk håndbold med tre guldmedaljer i træk, hvilket gav dem kælenavnet “de jernhårde ladies.” Siden triumfen ved OL i Athen har det danske kvindelandshold dog ikke formået at nå helt til tops i OL-sammenhæng – indtil nu.

I bronzekampen mod Sverige var Danmark klart bedst, ført an af en fremragende præstation fra målmand Sandra Toft. Med 16 redninger i løbet af kampen var Toft en mur i målet og spillede en afgørende rolle i Danmarks sejr. Efter 17 minutters spil var Danmark foran 9-6, hvilket tvang Sverige til at tage deres første timeout i kampen. Timeouten gav svenskerne et lille løft, da de formåede at reducere Danmarks føring til 11-10, men tættere på kom de aldrig.

Danmark gik til pause med en føring på 15-13, og i anden halvleg viste Jesper Jensens mandskab deres styrke ved at holde svenskerne på afstand. Selvom Sverige forsøgte at kæmpe sig tilbage, tillod Danmark aldrig, at forskellen blev mindre end to mål. Mod slutningen af kampen strammede Danmark grebet yderligere, og føringen blev øget til 27-22.

Den danske dominans fortsatte, og med en stærk indsats i de afgørende minutter sikrede Danmark sig sejren med slutresultatet 30-25.

Denne sejr markerer ikke blot en triumf for det danske kvindelandshold, men også en vigtig milepæl i holdets historie. Efter to årtier uden OL-medaljer har Danmark nu igen bevist, at de hører til blandt verdens bedste.

Melding om brand holdt ikke stik

Af

-

06:08 - 10. august