Ros til regeringens udspil om erhvervsskoler

08:12 - 26. maj

3F foreslår, at de tre nye klimaerhvervsskoler etableres som åbne skoler, hvor også elever fra andre skoler kan komme og nyde godt af alt det nyeste og bedst inden for deres fagområde.

Regeringens udspil om erhvervsskolerne ligger tæt op ad de ønsker, som 3F har på erhvervsskoleområdet. Det siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, i en kommentar til dagens udspil fra regeringen.

– Det er et fornuftigt udspil, der fokuserer på den grønne omstilling, nyt udstyr og efteruddannelse af faglærerne. Erhvervsskolerne får et økonomisk løft, som er helt nødvendigt. Det er jeg rigtig glad for, siger Søren Heisel.

Udspillet afsætter cirka 300 millioner kroner de næste år til nyt udstyr og kompetenceudvikling. Regeringen foreslår, at pengene udmøntes på skolernes taxametre, så skolerne slipper for at skulle søge og administrere puljer. Derudover får tre udvalgte erhvervsskoler titlen som ”klimaerhvervsskoler” og får målrettede midler til at udvikle og skabe stærke undervisningsmiljøer.

– I 3F tager vi i udgangspunktet godt imod ideen om klimaerhvervsskoler. Men det skal pointeres, at alle erhvervsskoler satser på den grønne omstilling i uddannelsen af deres elever. Vi foreslår derfor, at de tre nye klimaerhvervsskoler etableres som åbne skoler, hvor også elever fra andre skoler får mulighed for at nyde godt af alt det nyeste og bedst indenfor deres fagområde, Vi skal ikke have en A- og B erhvervsuddannelse, siger Søren Heisel.

Regeringen vil i det nye udspil permanentgøre videncentrene. Det er positivt, mener 3F.

– Erhvervsuddannelser og efteruddannelserne har brug for, at der er nogle skoler, der samler og deler den nyeste viden inden for fagområderne. Udviklingen går stærkt i alle fag, ikke mindst drevet af den grønne omstilling og den omfattende digitale udvikling. Det er godt med faglige fyrtårne. Udfordringen med videncentrene er, at det er utrolig vigtigt, at den viden og knowhow, som de udvikler, også kommer alle skoler inden for fagområderne til gavn, siger Søren Heisel.

Danmark er næste år vært for Euro Skills, som er det officielle europamesterskab for unge faglærte. I udspillet vil regeringen derudover gøre 2025 til ”erhvervsuddannelsernes år”.

– Det synes jeg er en fremragende ide, siger Søren Heisel, der udover at være forbundssekretær i 3F også er formand for Skills Danmark.

– Der er bred politisk enighed om, at der i langt højere grad skal satses på erhvervsuddannelserne. At omdanne 2025 til “Erhvervsuddannelsernes år” er derfor en super ide til at styrke og fastholde dette fokus, siger Søren Heisel.

Kærkomne investeringer i erhvervsskolerne

Mille Dyhrberg

08:11 - 26. maj

Regeringens udspil om flere faglærte til den grønne omstilling har fornuftige investeringer i udstyr og kompetencer til erhvervsskolerne. Men forslaget om at oprette tre klimaerhvervsskoler er en virkelig dårlig idé.

– Det er kærkomment og på tide, at der kommer midler til de udstyrstunge uddannelser, som er vigtige for den grønne omstilling. Det har vi efterspurgt længe. Man skal dog være opmærksom på, at de 300 mio.kr. hurtigt kan få ben at gå på – det er jo ikke et varigt løft, siger forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse Kasper Palm.

Han understreger, at det er positivt, at pengene bliver givet direkte til skolerne, så skolerne ikke skal bruge unødige ressourcer på at søge puljer.

Dansk Metal er fortsat skeptiske over for ideen om at oprette tre klimaerhvervsskoler.

– Det var en dårlig idé, da den kom frem i 2021, og det er det stadig. Når man lige hører det umiddelbart, så giver det måske mening at oprette klimaerhvervsskoler for at gøre noget ved klimaet. Men for os, der arbejder med det til daglig, er det et lidt skævt forslag, som regeringen fremlægger. Alle relevante fag på alle erhvervsskoler skal jo være grønne, og det er en udvikling, der er i fuld gang. Derfor giver det ingen mening kun at udpege tre skoler til at være grønne frontløbere. Og har man gjort sig tanker om, hvilket signal det sender om de andre skoler – skulle de så være sorte? Det er de jo absolut ikke, for alle unge faglærte på de tekniske uddannelser skal jo arbejde med den grønne omstilling, siger Kasper Palm.

Han påpeger, at de 500 mio.kr. til klimaerhvervsskolerne kunne bruges bedre og give mere grøn omstilling, hvis alle skoler fik gavn af pengene.

Med udspillet lægges der op til, at flere lærlinge kan tage en del af deres uddannelse i udlandet og komme på studieture.

– Det er godt med udsyn, og at man kan prøve sit fag af uden for landets grænser. Det har vi gode erfaringer med, og vi tror, at det også vil gøre uddannelserne mere attraktive. Så det er positivt, at regeringen vil gøre det nemmere, siger Kasper Palm.

Dansk Metal ser frem til indgå i drøftelserne om rammerne for, hvordan pengene i udspillet kan bruges bedst.

Regeringens udspil er et markant skifte

Mille Dyhrberg

08:10 - 26. maj

Det er glædeligt, at regeringen nu har lyttet til det tekniske erhvervsliv og styrker erhvervsuddannelserne for at sikre flere faglærte i Danmark. Retningen er rigtig, men der er brug for flere målrettede investeringer, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.

– TEKNIQ Arbejdsgiverne ser flere gode elementer i det erhvervsskoleudspil, som regeringen i dag har offentliggjort, men der er fortsat brug for endnu flere målrettede investeringer for at fremtidssikre erhvervsuddannelserne, lyder det fra underdirektør Tina Voldby:

– Det er et uddannelsespolitisk paradigmeskifte i den rigtige retning, når regeringen i dag fremlægger en betydelig investering i de grønne erhvervsuddannelser. I det tekniske erhvervsliv har vi gennem flere år arbejdet netop for det. Det er på erhvervsuddannelserne, vi uddanner de faglærte, der udvikler, installerer og producerer den grønne omstilling praksis.

I udspillet bliver der udpeget tre klimaerhvervsskoler, der skal dække områderne transport, landbrug, byggeri og energi.

– Vi glæder os over, at regeringen nu prioriterer investeringer i udstyr og lærerkompetencer. Elementer som vi i det tekniske erhvervsliv gennem flere år har sat fokus på, da uddannelserne har brug for et markant kvalitetsløft. Samtidig er det fornuftigt at udpege tre skoler til at være “klimafyrtårne”, der kan omsætte ny teknologi og viden til målrettede læringsforløb og kompetencer til gavn for den bæredygtige omstilling af samfundet.

– Vi havde gerne set, at man i endnu højere grad havde prioriteret investeringer i de uddannelser, hvor vi får størst mangel på kvalificerede medarbejdere. Analyser peger på, at det især er elektrikere, smede og vvs’ere, der har brug for et markant kvalitetsløft på erhvervsskolerne for at matche den teknologiske udvikling. Vi håber derfor på, at det vil blive tilgodeset i de kommende forhandlinger til efteråret.

Til den tid skal der forhandles om størstedelen af de 900 millioner kroner, der allerede er afsat til at styrke erhvervsuddannelserne, når reformen er fuldt indfaset i 2030.

Regeringen vil sikre flere faglærte til den grønne omstilling med nyt udspil

Mille Dyhrberg

08:00 - 26. maj

Der skal afsættes midler til tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer på erhvervsuddannelserne, og der skal oprettes tre klimaerhvervsskoler. Det er nogle af regeringens forslag i et nyt udspil, der skal understøtte faglærte til den grønne omstilling.

Faglært arbejdskraft er en afgørende brik i den grønne omstilling. Men antallet af faglærte har været faldende over en årrække. Finansministeriets fremskrivninger indikerer, at der i 2030 vil være cirka 70.000 færre faglærte end i 2022.

Derfor vil regeringen med det nye udspil om erhvervsuddannelserne Forberedt på Fremtiden IV understøtte, at der er faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling – både ved at styrke den grønne omstilling af uddannelserne og gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt uddannelsesvalg for de unge.

Den grønne omstilling er et kæmpestort byggeprojekt
Samlet set ønsker regeringen at afsætte en halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr. Regeringen foreslår at afsætte cirka 300 millioner kroner over en 4-årig periode til erhvervsskolerne, så de kan investere i tidssvarende og grønt udstyr og sikre de rette lærerkompetencer, så eleverne i højere grad møder kvalificerede lærere med opdateret viden ude på erhvervsskolerne. Størstedelen af midlerne skal øremærkes investering i udstyr på uddannelser inden for hovedområderne ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” og ”Teknologi, byggeri og transport”, som er vigtige i ambitionerne om en grøn omstilling af vores samfund.

Derudover er det som led i udmøntning af aftale om Grøn skattereform for industri mv. besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner i både 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvalificering på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Tre klimaerhvervsskoler skal være kraftcentre
For at sikre, at erhvervsskolerne er på forkant med den grønne omstilling, vil regeringen udpege tre klimaerhvervsskoler. De skal fungere som drivende kræfter for udviklingen på tværs af alle erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser ved at bidrage til udvikling, afprøvning og opdatering af relevante uddannelser, herunder i forhold til ny teknologi, undervisningsforløb og lærerkompetencer. Hver skole udpeges med baggrund i en konkret udfordring som for eksempel omlægning af energisektoren, bæredygtigt byggeri, klimavenligt landbrug eller grøn transport.

Klimaerhvervsskolerne skal derudover være med til at tiltrække elever og kursister, der gerne vil gå på en skole, der har mulighed for at tilbyde noget ekstra ambitiøst inden for den grønne omstilling.

Regeringen vil invitere erhvervslivet og fonde til at deltage aktivt i etableringen af klimaerhvervsskolerne for at understøtte uddannelser af højeste kvalitet med nyeste viden og teknologier.

Flere studieture og mulighed for at komme til udlandet
Regeringen ønsker desuden at understøtte, at flere kommer af sted på studieture og styrke elevernes mulighed for at komme til udlandet som en del af en erhvervsuddannelse. Derfor foreslår regeringen at afsætte 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til, at elever på erhvervsuddannelserne får mulighed for at komme på studietur i løbet af deres uddannelse. Det skal samtidig understøtte et bedre ungemiljø på erhvervsskolerne.

Derudover vil regeringen styrke mulighederne for, at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande. Blandt andet ved at forsøge at få øget andelen af midler i Erasmus+ til erhvervsuddannelserne.

– Regeringen har afsat et historisk højt beløb til at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne. De skal bruges klogt. I januar tog vi første skridt ved at styrke social- og sundhedsuddannelserne. I dag tager vi næste skridt og kommer med et samlet bud på, hvordan vi kan understøtte flere faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling. Både ved at afsætte penge til de uddannelser med særligt behov for nyt udstyr, etablere tre klimaerhvervsskoler og styrke elevernes faglige udsyn på udlandsophold og studieture. I mine øjne giver det rigtig god mening, at give tre skoler mulighed for at løbe lidt i forvejen og hjælpe andre skoler med den grønne omstilling inden for transport, landbrug, byggeri og energi. Det er fuldstændig afgørende, hvis vi skal nå i mål med vores ambitiøse klimamål, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

– Vi er i fuld gang med en omstilling af vores fødevare- og landbrugssektor, hvor landmændene spiller en helt central rolle. Det skal vi i den grad understøtte, da vi har brug for landmænd, som kan producere grønne og bæredygtig fødevarer til fremtiden. Derfor mener jeg, det er en fremtidssikring af morgendagens landbrug, at regeringen nu foreslår at afsætte 300 millioner kr. til et ordentligt løft af vores erhvervsuddannelser – herunder landbrugs- og fødevareuddannelser. Vi skal investere i uddannelserne, så skolerne får mere tidssvarende grønt udstyr, og de kommende landmænd får de helt rette kompetencer, som efterspørges til den grønne omstilling, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.

– Som ung i dag har du mange fede muligheder for at vælge en grøn karrierevej, og fremtidens faglærte er blandt dem, der kommer til at spille en central rolle i den grønne omstilling. Jeg kan personligt skrive under på, at det er spændende at arbejde med klima og energi, og det er en branche i rivende udvikling. Det er attraktivt at arbejde grønt, og vi skal sikre, at de studerende får de bedste forudsætninger for at føre fremtidens grønne løsninger ud i livet. Derfor vil vi have Klimaerhvervsskoler, der kan tilbyde den højeste kvalitet inden for viden og teknologi, og på den anden side venter topfede jobs, god løn og muligheden for at sparke mere gang i den grønne omstilling, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Forberedt på Fremtiden IV er regeringens andet udspil om erhvervsuddannelserne. Det første skridt mod stærkere erhvervsuddannelser tog regeringen med Forberedt til fremtiden III med fokus på social- og sundhedsuddannelserne. Regeringen vil præsentere et yderligere udspil om erhvervsuddannelserne, der vil have fokus på de to helt grundlæggende udfordringer i forhold til at uddanne flere faglærte: Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive, så flere søger dem, og det skal understøttes, at færre elever falder fra.

Alle udspil om erhvervsuddannelserne skal ses i sammenhæng med øvrige initiativer, som regeringen har præsenteret og vil præsentere på resten af undervisnings- og uddannelsesområdet.

Initiativer i regeringens andet erhvervsuddannelsesudspil

Fart på den grønne omstilling af erhvervsuddannelserne:

Etablering af tre klimaerhvervsskoler. Regeringen vil etablere tre klimaerhvervsskoler, som skal være kraftcentre for uddannelse og kompetenceudvikling til grøn omstilling. Midlerne til klimaerhvervsskolerne er afsat med aftale om finansloven for 2023, hvor der er afsat cirka 100 millioner kroner årligt fra 2023-2028 og cirka 30 millioner kroner årligt fra 2029 og frem. Midlerne i 2023 er udmøntet som et særtilskud til de tekniske erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelsen, mens midlerne fra 2024 og frem udmøntes til etablering af tre klimaerhvervsskoler.

En halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr. Regeringen vil afsætte cirka 300 mio. kr. over en 4-årig periode til et grønt udstyrs- og kompetenceløft på erhvervsuddannelserne for at styrke erhvervsskolernes mulighed for at investere i tidssvarende grønt udstyr. Derudover er det som led i udmøntning af aftale om Grøn skattereform for industri mv. besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner årligt i 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvalificering, der skal gå til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Videnscentrene på erhvervsuddannelserne permanentgøres. Regeringen vil afsætte 35 millioner kroner i 2025 og 27 millioner kroner årligt fra 2026 og frem til at permanentgøre videnscentrene for erhvervsuddannelserne, som står til at miste deres bevilling med udgangen af 2024. For at styrke videnscentrenes faglige fokus og skabe mindre overlap mellem centrene ønsker regeringen samtidig at sammenlægge udvalgte videnscentre, så der videreføres i alt syv videnscentre fra 2025 og frem. Centrene skal understøtte, at lærere og elever på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne bliver rustet til at håndtere den teknologiske udvikling og matcher de kompetencer, der efterspørges på et grønt og digitalt arbejdsmarked. Centrene udvikler og formidler nye undervisningsforløb og –materialer samt opbygger og formidler ekspertviden om ny teknologi.

Erhvervsuddannelserne skal være mere attraktive for de unge:

Flere studieture for at understøtte attraktive ungemiljøer. Regeringen foreslår at afsætte 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til studieture, der skal være med til at gøre ungemiljøerne på erhvervsskolerne endnu mere attraktive. Regeringen foreslår, at der fremover stilles krav om, at erhvervsskolerne i udgangspunktet skal tilbyde studieture til alle elever som en del af uddannelsesforløbet.
Attraktive muligheder for udlandsophold. Regeringen vil styrke mulighederne for, at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande. Regeringen arbejder således på at styrke mulighederne for mobilitet og internationale samarbejder på erhvervsuddannelserne. Blandt andet vil regeringen arbejde for at øge andelen af budgettet til erhvervsuddannelserne i forhandlingen af et nyt Erasmus+-program for 2028-2034.

Erhvervsuddannelsernes år. Regeringen ønsker at afsætte 2,5 millioner kroner årligt i 2024 og 2025 til at gøre 2025 til Erhvervsuddannelsernes år og i den forbindelse etablere et landsdækkende formidlingsarbejde, som skal styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder i lokalsamfundet. Formålet er at vise elever og lærere glæden ved at skabe selv, prøve selv, gøre selv og få egne erfaringer med at koble teori og praksis til at skabe nyt. Formidlingssamarbejdet knyttes til afholdelsen af Euroskills 2025 i Danmark i september 2025.

Positive rollemodeller til at vise vejen til en erhvervsuddannelse. Indsatsen ”Vejen til en erhvervsuddannelse” giver elever i 7.-10. klasse mulighed for at møde unge fra erhvervsuddannelserne, som brænder for deres fag, og som kan fortælle, hvorfor de vil være lige netop tømrer, anlægsgartner eller procesoperatør. Indsatsen består af et landsdækkende korps af unge rollemodeller i gang med en erhvervsuddannelse, der besøger folkeskoler i hele landet med oplæg, som kan hjælpe eleverne i folkeskolen med at blive mere afklarede i deres valg af ungdomsuddannelse. Rollemodelkorpset er en indsats under Erhvervsskolernes ElevOrganisation og har kørt siden 2016. Regeringen ønsker at afsætte 5,2 millioner kroner fra 2027 og frem til permanentgørelse af korpset.

Anholdelse af 22-årig mand for vanvidskørsel

Thea Dyhrberg

10:12 - 25. maj

På Havnegade i Vejle blev en 22-årig lokal mand anholdt klokken 23.48 for vanvidskørsel.

Manden kørte i en personbil uden lys og i modsatte køreretning. Hændelsen blev rapporteret til politiet, da en anden bilist var nødt til at undvige for at undgå et sammenstød med den forkerte kørende bil. Dette oplyser vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Den 22-årige er sigtet for vanvidsbilisme, og hans bil er blevet beslaglagt med henblik på konfiskation, fortæller vagtchefen yderligere.

EU taber grønt tempo

Mille Dyhrberg

07:48 - 25. maj

Sammen med en række danske erhvervsorganisationer har erhvervsminister Morten Bødskov lavet et fællespapir til EU-Kommissionen med 10 veje til at sikre et mere konkurrencedygtigt Europa.

De seneste års globale udviklinger med pres på forsyningskæder og uro i markeder har afsløret, at der er alvorlige mangler i den europæiske konkurrenceevne. Der er brug for en mere fremsynet europæisk industripolitik, der kan fastholde vigtig, grøn industri i Europa.

Derfor har erhvervsminister Morten Bødskov sammen Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, Green Power Denmark og Tekniq Arbejdsgiverne i et fællesbrev til EU-Kommissionen forfattet en liste med 10 bud på, hvordan Europa bliver mere konkurrencedygtigt.

– EU skal i arbejdstøjet og håndtere alvorlige udfordringer med den europæiske konkurrenceevne. Lige nu taber EU grønt tempo. Vi skal have sagsbehandlingstider ned og begrænse unødvendig bureaukrati. Det faktum at virksomheder skal hyre eksterne konsulenter for at forstå en ansøgning om EU-finansiering viser, at det er blevet for bøvlet. Vi risikerer en fremtid, med afhængighed af Kina for adgangen til grønne teknologier. Hvis EU skal forblive førende inden for skabelse og produktion af topmoderne teknologier, skal vi forbedre vilkårene for vores virksomheder, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

I de 10 bud lyder det blandt andet, at mængden af administrative byrder skal reduceres, det europæiske marked skal gøres mere attraktivt for privat kapital og ansøgning om EU-finansiering skal være lettere og gå hurtigere.

Den fulde liste har erhvervsministeren med sig hånden, når han i dag er til konkurrencerådsmøde i Bruxelles.

Her skal ministre fra EU-landene diskutere og drøfte fremtiden for europæisk industripolitik, herunder det indre markeds fremtid.

Pavestolt Lena leverer en historisk bedrift

Mille Dyhrberg

07:34 - 25. maj

Det er en eksklusiv klub, som 19 tidligere elever fra erhvervsskolen HANSENBERG og HANSENBERG Tekniske Gymnasium torsdag trådte ind i på Koldinghus, men en af dem er i forvejen medlem af klubben, hvilket er helt unikt.

Kirkesalen på Koldinghus var torsdag eftermiddag og aften fyldt til allersidste plads rundt om veldækkede borde.

For i de smukke og historiske rammer modtog 19 dedikerede og arbejdsomme talenter – som inden for det seneste år er uddannet på erhvervsskolen HANSENBERG og HANSENBERG Tekniske Gymnasium – nemlig HANSENBERG-medaljen foran mestre, undervisere og familie.

Alle er blevet udvalgt på grund af de excellente faglige kompetencer, de har opnået under deres uddannelse – og så har de præsteret noget helt specielt i forhold til skolens værdier.

Og nu er en af modtagerne måske nødt til at investere i et større skab til sin medaljesamling. For første gang nogensinde har en og samme person nemlig modtaget HANSENBERG-medaljen to gange, og modtageren er meget, meget glad:

– Jeg er bare så pavestolt af at være en HANSENBERG-pige, og skolen har givet mig så meget både fagligt og personligt. Og det er da megafedt at modtage HANSENBERG-medaljen to gange. Det er et statement, og jeg er så glad for, at jeg får lov til at få den igen, siger Lena Hahn Atzen.

Ved svendeprøven for tjenerelever kunne hun i juni 2023 – et år efter at have vundet DM i Skills – sætte fire 12-taller ud af fire mulige ind på kontoen, hvilket resulterede i en af de yderst sjældne guldmedaljer i tjenerfaget.

Blot to år tidligere garnerede hun også sin svendeprøve for kokkeelever med en guldmedalje – en bedrift, som hun modtog sin første HANSENBERG-medalje for.

Guider skolebørn
Lena Hahn Atzen har desuden i den grad levet op til HANSENBERGs værdier: “vi er ordentlige, vi er modige, vi er nysgerrige og vi er engagerede”.

For hun har blandt meget andet engageret sig i at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse – blandt andet gennem kampagnen “Vejen til en erhvervsuddannelse”, hvor hun via Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) utallige gange har været ude som rollemodel hos elever i 7.-10. klasse i grundskolen.

Baggrunden for det har Lena Hahn Atzen altid været åben om:

– Jeg får lov til at tale med nogle fantastiske elever og høre om deres drømme. Det er bare fedt, hvis man kan gøre en forskel. Den der følelse af, at man hjælper andre, er meget givende. Samtidig bliver jeg også lidt misundelig, for hvorfor var der ikke det tilbud, da jeg stod og skulle vælge uddannelse?

Studentereksamen og vinkemi
Efter folkeskolen tog Lena Hahn Atzen en almen studentereksamen (STX), og selv om hun fik studenterhuen på, var det først, da hun kom i gang med uddannelsen til kok, at hun fandt den helt rette hylde og branche:

– Jeg er blevet varm fortaler for, at en erhvervsuddannelse i den grad er en mulighed efter gymnasiet, og jeg synes, det er vigtigt at give noget af sig selv, når man har noget at fortælle, forklarer Lena Hahn Atzen, som var i tjenerlære på Molskroen, hvor hun fortsat arbejder.

Lena Hahn Atzen har taget glæden ved naturfag med sig fra gymnasiet. For sideløbende med tjeneruddannelsen uddannede Lena Hahn Atzen sig såmænd også til sommelier.

– Jeg har altid haft en stor interesse for naturfag, og det med vin og drikkevarer falder helt naturligt ind i den interesse, for der er så mange processer inde over vinproduktion. Jeg udvikler mig stadigvæk, og til efteråret tager jeg en måned til New Zealand for at smage på gode vine. De seneste år har ikke budt på ret megen ferie, så den tur glæder jeg mig så meget til.

Hun glæder sig også til at deltage i konkurrencer indenfor sine fag i fremtiden, for ifølge Lena Hahn Atzen er der plads til flere medaljer i skabet, og hun har tænkt sig at forsøge at blive Årets Tjener næste år.

Ved torsdagens medaljeceremoni sørgede borgmester i Kolding Kommune Knud Erik Langhoff traditionen tro for at overrække medaljerne, og med dem følger et diplom samt et legat på 5.000 kroner til hver modtager.

Modtagerne af HANSENBERG-medaljen 2024 er:

Teknisk student Emma Rechnagel, Vamdrup

Teknisk student Samuel Lukas Kejlberg, Vejle

Teknisk student Rasmus Grau Bonde, Kolding

Kok Magnus Post Basse, Vejle – Nögen i Aarhus

Tjener Lena Hahn Atzen, Rønde – Molskroen i Ebeltoft

Tandklinikassistent Jani Christensen, Hejnsvig – Tandlægerne i Ølgod

Frisør Karen Hartvig Schjermer, Børkop – Frisør Lyhne i Bredballe

Fitnessmanager Adalbert-Ionut Negru, Silkeborg – Motus Fit i Aarhus

Mediegrafiker Frederik Dahl Kehlet, Fredericia – Ryes Kaserne i Fredericia

Dyrepasser Annelie Nyc Johansen, Aalborg – Randers Regnskov

Landmand Dennis Patrick Knudsen Veirum, Hirtshals – BioMar i Hirtshals

Beslagsmed Marius Lykke Sonne, Stege – Antvorskov Kaserne i Slagelse

Veterinærsygeplejerske Tanja Kofod, Bagsværd – Buddinge Dyreklinik i Bagsværd

Veterinærsygeplejerske Camilla Nielsen, Aarhus – Odder Dyreklinik

Tømrer Lars Emil Schmidt Brundin, Grindsted – Kirkegaard Byggeri i Billund

VVS-energispecialist Mikkel Dalgaard Plougmann, Kolding – Lyhne VVS i Kolding

Klejnsmed Patrick Dyrendal Rosenlund, Haderslev – Dan Vals i Haderslev

Teknisk designer Emily Engberg Lowe, Vejle – Airteam i Viby J

Personvognsmekaniker Jacob Gilbjerg Sahl Thomsen, Brenderup – Kraft Biler i Fredericia

Ikke flere billetter til Kolding

Patrick Viborg Andersen

20:49 - 24. maj

d1rbewbnms679uuyysko — Foto: Morten Rygaard

Tuborg og Muskelsvindfonden kan for sjette gang i år annoncere, at billetterne er revet væk til endnu et stop på årets turné. Denne gang er det turnéens andet stopo i Kolding den 19. juli, der kan melde alt udsolgt. Billetsalget har igen i år sat rekorder, og der har aldrig været udsolgt i seks byer så tidligt på året. Der er stadig billetter til Grøn i Esbjerg og Aalborg.

Grøn har allerede meldt udsolgt i Tårnby, Aarhus, Odense, Næstved og Valby – og i dag kan Kolding slutte sig til rækken af udsolgte koncertbyer. De seks udsolgte koncertpladser kan glæde sig til at opleve nogle af de bedste liveartister på den danske musikscene, når Blæst, Burhan G, HUGORM, Jada, Kesi, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV·2 indtager scenen på Grøn 2024.

Billetsalget slår igen i år rekord efter rekord. Der er derfor stor glæde at spore hos Theis Pedersen, indsamlingschef for Muskelsvindfonden:

– Det er magisk med 6 udsolgte ud af 8 koncerter. Vi forventer, at Aalborg og Esbjerg kommer med i løbet af den næste måneds tid. Således kan vi for andet år i træk melde om fuldt hus hele vejen rundt. Det gør en kæmpe forskel for Grøn festen og Muskelsvindfondens arbejde.

Danskerne bakker op om en fest, der gør en forskel

Grøn har alle år skabt en fest, der gør en forskel for mennesker med muskelsvind, og overskuddet fra sommerens koncerter går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet.

Til sommer ruller Grøn ud på de danske landeveje for 41. gang, når den grønne koncertkaravane besøger otte danske byer fra den 18.-28. juli.

Det er uansvarligt hvis nyt råderum går til den offentlige sektor

Mille Dyhrberg

18:47 - 24. maj

Regeringen har opjusteret det frie økonomiske råderum med 11,25 mia. kroner, og de penge skal tilbage til danskerne og investeres i fremtiden og i at løse klimakrisen, siger Dansk Industris adm. direktør, som advarer mod igen at gøre den offentlige sektor større

Fredag har regeringen opdateret sit økonomiske råderum, så der nu er 11,25 mia. kr. ekstra, som ikke er disponeret. Og de penge skal IKKE gå til offentligt forbrug, hvis man spørger i Dansk Industri (DI).

– De penge skal tilbage til danskerne, og de skal investeres i vores fælles fremtid, som skal være både klogere og grønnere. Det er danske virksomheder og deres medarbejdere – både danske og internationale, som har knoklet og gjort en indsats for samfundet, som har skaffet de penge, og det er på høje tid, at de ser nogle af dem igen, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

– Min frygt er, at politikerne af gammel vane ender med at bruge størstedelen af råderummet på offentlig administration og flere offentligt ansatte, så både mere af vores fælles økonomi og flere medarbejdere bliver bundet til den offentlige sektor.

DI foreslår i stedet, at det øgede råderum i stedet skal fordeles nogenlunde ligeligt mellem at gøre Danmark grønnere, investeringer i fremtiden og ikke mindst, at pengene går tilbage medarbejderne og virksomhederne.

– Lad os bruge pengene på at sænke skatten på arbejde og afskaffe en række forbrugsafgifter. Velstanden kommer også fra alle de medarbejdere, som har knoklet og ydet store bidrag til samfundet. Det må vi gerne anerkende, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Og lad os bruge pengene på yderligere investeringer i grøn omstilling, digitalisering, forskning og kvanteteknologi. Investeringer, som jo gør os i stand til at gribe nye teknologiske muligheder og gør vores samfund sundere, rigere og mere effektivt.

DI-direktøren peger på, at det hidtil har være sådan, at hver gang regeringen har brugt 10 kroner, er de 8 kroner gået til offentligt forbrug.

– Det vil være fuldstændig uansvarligt, hvis også hovedparten af de næste mia. kroner går til offentligt forbrug. Den offentlige sektor bare vokser og vokser, men vi bør belønne dem, der skaber overskuddet og samtidig investere i fremtiden og vores klima, siger Lars Sandahl Sørensen.

Brug de ekstra milliarder på at genoprette den tabte velfærd

Mille Dyhrberg

18:46 - 24. maj

Regeringen opjusterer det økonomiske råderum med mere end 11 milliarder kroner. De penge bør bruges på at indhente underskuddet på velfærden, mener FOA.

Det økonomiske råderum bliver ved med at vokse. Denne gang har regeringens økonomer opjusteret det finanspolitiske råderum med 11.25 mia. kr. Dermed er det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opgjort til næsten 58 mia. kr. i 2030. Det forbedrede råderum bør udløse en markant investering i den fælles velfærd, mener fagforeningen FOA.

– Det er endnu en god nyhed på den økonomiske front, men det er altså svært at få til at passe med de nedskæringsbudgetter, vi har set i kommuner og regioner, siger Thomas Enghausen, næstformand for FOA.

– Vi vil gerne sende en forårshilsen fra FOA til regeringen om at komme i sync med både borgmestrene og befolkningen og få leveret borgenær velfærd til børn, unge, ældre. Det kan ikke være rigtigt, at vi oplever kortere åbningstider og nedskæringer på hjemmeplejen, samtidig med at Wammens pengekasse bare vokser.

Netop nu sidder finansministeren og forhandler med kommunerne om deres økonomi det næste år. Og fra landets borgmestre har der lydt advarsler om, at de ikke kan opfylde borgernes forventninger til velfærden, medmindre regeringen skruer op for finansieringen. Det rammer skoler, børnehaver og vuggestuer, en ordentlig ældrepleje, socialt udsatte, klimasikring og mange andre helt centrale opgaver.

– Det er meget positivt, at regeringen har lovet, at kommunernes økonomi i fremtiden ikke kun skal følge den demografiske udvikling og men også følge med velstandsudviklinger. Men den beslutning kommer ovenpå mange års udsultning af den kommunale økonomi. Det er en gevaldig manko, som vi også skal tage højde for, fastslår Thomas Enghausen.

AE-rådet har beregnet at den offentlige velfærd mellem 2015 og 2023 er underfinansieret med 22,5 mia. kr. i forhold til det fulde demografiske træk inkl. velstandsregulering.

– For os er der ingen tvivl om, hvad vi bør bruge råderummet på. Vi skal genoprette så meget som vi kan af den tabte velfærd. Det handler ganske simpelt om at opfylde befolkningens naturlige forventninger til gode daginstitutioner og skoler. Et ordentligt sundhedsvæsen og en anstændig ældrepleje. mener Thomas Enghausen.

1...182183184...433 Side 183 af 433

VEJLE

Ros til regeringens udspil om erhvervsskoler

Kærkomne investeringer i erhvervsskolerne

Regeringens udspil er et markant skifte

Regeringen vil sikre flere faglærte til den grønne omstilling med nyt udspil

Anholdelse af 22-årig mand for vanvidskørsel

EU taber grønt tempo

Pavestolt Lena leverer en historisk bedrift

Ikke flere billetter til Kolding

Danskerne bakker op om en fest, der gør en forskel

Det er uansvarligt hvis nyt råderum går til den offentlige sektor

Brug de ekstra milliarder på at genoprette den tabte velfærd

Borgmester og formand indviede Tråden: Middelfarts nye kulturelle kraftcenter

Mand i 40’erne snuppet for butikstyveri i Vejle – forsøgte at...

Udenlandsk bilist sigtet for spirituskørsel ved Juelsminde

Pepperspray og anholdelse ved uro på værtshus i Vejle

»Uheld på Vejlefjordbroen – tre biler involveret«

Ledende sprog

Ny anførergruppe hos Håndboldkvinderne

Fredericia Musicalteater rider videre på bølgen med What Is Love

Målmandens magtdemonstration reddede point i historisk derby

Drama i regnen: Fredericia og Vejle delte i historisk Superligaopgør