Lokal mand anholdt for narkopåvirket kørsel

0

En rutinekontrol førte lørdag aften til anholdelsen af en lokal mand i tyverne på Kalkbrænderivej i Vejle. Sydøstjyllands Politi modtog kl. 18.48 en anmeldelse, som resulterede i, at en patrulje standsede en personbil i området.

Under kontrol af føreren af bilen, blev det hurtigt klart, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi bekræfter, at den unge mand blev anholdt på stedet og efterfølgende sigtet for narkopåvirket kørsel.

Røgudvikling i teknisk installation

0
Røgudvikling (Foto: AVISEN)

Sydøstjyllands Politi og beredskaberne modtog lørdag aften kl. 18.16 en anmeldelse om mulig brand på Tulipvej i Vejle. Anmeldelsen drejede sig om røgudvikling i en teknisk installation.

Ifølge vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi, var der dog ingen tegn på flammer, og ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen.

– Vi kunne hurtigt konstatere, at der ikke var ild, men at røgudviklingen stammede fra en teknisk installation, udtalte vagtchefen.

Viceborgmester fylder 60

0
Foto: AVISEN

Viceborgmester i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen, fylder i dag 60 år. Siden 1998 har hun været medlem af Dansk Folkeparti, som hun har repræsenteret i Folketinget, Regionsrådet og Fredericia Kommune.

I Fredericia er Susanne Eilersen en velkendt politiker, der med en baggrund som handelsuddannet har sat sit præg på byen gennem flere årtier. Højdepunktet i hendes politiske karriere kom ved Folketingsvalget i 2015, hvor hun blev valgt for Dansk Folkeparti ved et kanonvalg. Dermed blev Fredericia repræsenteret i Folketinget med en lokalkendt politiker, der arbejdede for at fremme byen på Christiansborg.

Susanne Eilersen valgte under formandsopgøret i Dansk Folkeparti at stille sig solidt bag den nuværende formand, Morten Messerschmidt, og indtaget i dag en vigtig rolle i partiets organisation.

En af de centrale mærkesager for Eilersen har været ældreområdet og turismen i Fredericia Kommune, hvor hun blandt andet sidder i bestyrelsen for det nye museum, der skal transformere fortællingen om Fredericia i fremtiden.

Blandt de politiske kollegaer i byrådet er der generelt respekt omkring Susanne Eilersen, der i tidens løb har været en central figur i de brede forlig, der har kendetegnet kommunen i en lang periode.

Træ væltede over bil

0
Foto: Pixabay

Fredag eftermiddag klokken 16.03 blev en bilist på Skyttehusvejen i Vejle udsat for en skræmmende oplevelse, da et træ væltede ned over hendes bil.

Træet ramte forruden, som blev smadret ved sammenstødet, men er skete ingen yderligere skader.

Vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at føreren af bilen, der var under kørsel, blev forskrækket men slap uskadt fra hændelsen. Der blev ikke rapporteret om andre tilskadekomne eller yderligere materielle skader i forbindelse med episoden.

Vej spærret af grundet færdselsuheld

0

Lørdag morgen klokken 09.35 var der et færdselsuheld på Fælleshåbsvej i Børkop, hvor en personbil og en knallert var involveret i en sammenstød. Politiet er i øjeblikket til stede ved ulykkesstedet for at undersøge hændelsen og sikre området.

Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke kan gives flere detaljer om de involveredes tilstand eller de præcise omstændigheder omkring ulykken. Dog har politiet bekræftet, at ingen er kommet kritisk til skade.

En del af Fælleshåbsvej er midlertidigt spærret som følge af ulykken, og trafikanter kan derfor opleve mindre forsinkelser. Politiet arbejder på stedet, og vejen vil blive genåbnet, så snart det er muligt.

Trafikanter opfordres til at følge politiets anvisninger, mens undersøgelserne står på.

Eksplosion på Vejle Havn

0

En eksplosion har fundet sted i en silo ved Lantmännen Cerealias anlæg på Vejle Havn tidligt i morges, hvilket har udløst en omfattende indsats fra Vejle Brandvæsen. Alarmen indløb klokken 7:48, og brandfolk er i øjeblikket i gang med at håndtere situationen, hvor røg er observeret fra bygningen.

Omkring 20 brandfolk og flere køretøjer, herunder sprøjter, tankvogne, en drejestige og en drone, er blevet indsat for at kontrollere situationen. Medarbejdere på stedet blev hurtigt evakueret, men har senere fået lov at vende tilbage til administrationsbygningen.

Beredskabet har udtalt, at det endnu ikke er klart, om der er risiko for yderligere eksplosioner, hvorfor der er tilkaldt ekstra mandskab og køretøjer. Brandvæsenet modtager også støtte fra nabostationerne i Fredericia, Børkop og Egtved for at sikre en effektiv indsats.

Den store indsats kommer få timer efter, at kongeskibet Dannebrog sikkert forlod havnen med kong Frederik og dronning Mary ombord.

Spøgelsesnet skal ikke gå igen – nu skal problemet løses

0

Over sommeren har der været meget fokus på spøgelsesnet. Spøgelsesnet er fiskeredskaber eller fiskenet der er tabt eller på anden vis mistet på havet. Spøgelsesnet udgør en stor risiko for det lokale dyreliv, da nettene fortsætter med at fiske efter de tabt. Det er selvsagt til store skade for fisk, men også andre dyr som fx hummere og sæler. I nogle tilfælde udgør spøgelsesnet også farer for mennesker.

Det er svært at vide, hvor mange spøgelsesnet der er i de danske farvande, men vi ved, at Limfjorden/ Lillebælt er hårdt ramt. Der er igangsat mindre projekter med at lokalisere og fjerne spøgelsesnet. Det er positivt, men så længe der ikke gøres noget for fjerne spøgelsesnet på sigt – så vil vi opleve, at problemet med spøgelsesnet går igen.

Derfor har vi netop spurgt ministeren om, hvad han vil gøre for at løse problemet med spøgelsesnet. Det gælder både om at lokalisere net og estimere antal af net. Vigtigst af alt afventer vi ministeren svar på, hvordan vi løser problemet på sigt og om ministeren vil være med til at indføre en pantordning eller en sporringsordning som vil betyde, at der på fiskeredskaber sidder en sender som gør, at man altid kan lokalisere tabte net.

Den grønne flerpart vil forhåbentligt bidrage til et bedre havmiljø, men der er stadig masser af initiativer vi kan gøre, for at få livet tilbage i vores farvande. Det håber vi, at ministeren er enig i.

Lokal donation til Barnets Blå Hus i Vejle giver flere aktiviteter til familier med børn

0

Barnets Blå Hus i Vejle fik den 20. august besøg af Lea Qvottrup Larsen fra LB Foreningen i Region Syddanmark, der kunne overrække en check på 76.192 kr. Pengene skal gå til at fremme et godt fællesskab omkring gode oplevelser for børn, der som oftest har lavt selvværd og som føler sig triste, ensomme og alene.

Der var stor glæde, da man i Barnets Blå Hus i Vejle tog imod fra Lea Qvottrup Larsen fra LB Foreningens uddelingsråd i Region Syddanmark. Hun var mødt op for at overrække en papcheck, som det synlige bevis på, at Blå Kors har modtaget en donation på 76.192 kr. til månedlige udflugter samt et aktivitetsrum for de børn fra misbrugsfamilier, som kommer hos Blå Kors.

– Vi er meget glade for den flotte donation fra LB Foreningen. Den betyder, at vi nu kan lave flere oplevelser ud af huset for vores børn og flere aktiviteter i vores hus og vores have. Det betyder, at familierne få gode oplevelser sammen, som de måske ellers ikke ville have råd til, børnene ville blive styrket motorisk og sansemæssigt samt vokse i tillid til sig selv og andre, siger Bente Grauslund Kjeldsen fra Barnets Blå Hus i Vejle.

I LB Foreningen er man også glad for at kunne være med til at støtte Blå Kors arbejde:

– Det er en fornøjelse over at kunne være med til at understøtte den store indsats, som Blå Kors laver med denne donation. Vi glæder os over at se det blive foldet ud og er sikre på, at det vil kunne give utrolig meget til børn og familier, der får glæde af det, siger Lea Qvottrup Larsen, delegeret i LB Foreningen og medlem af uddelingsrådet i Region Syddanmark.

OM BARNETS BLÅ HUS

Barnets Blå Hus er et gratis behandlingstilbud for børn i alderen 0-13-år og deres familier, som har et alkohol-/stofmisbrug tæt inde på livet.
De hjælper og støtter børn og familier, hvor der er eller har været udfordringer med alkohol -eller stofmisbrug. Deres behandlingstilbud består af terapeutiske forløb med børnegrupper og individuelle samtaler. De giver støtte til forældrene samt arrangerer sociale aktiviteter og fællesspisninger for hele familien.

Barnets Blå Hus er et gratis tilbud, som drives af Blå Kors Danmark. Børn og familier kan komme fast hver uge. Der er både lønnede og frivillige medarbejdere. Huset er misbrugsfrit, da det skal være et trygt sted for børnene at komme. Tilbuddet er anonymt og uden visitation fra kommunen.

OM LB FORENINGEN
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 440.000 medlemmer. De mange tusinde medlemmer repræsenteres af 70 delegerede valgt af medlemmerne over hele landet. De står bl.a. for velgørende uddelinger i deres regioner. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring.

OM LB FORENINGEN I REGION SYDDANMARK
LB Foreningen i Region Syddanmark repræsenteres af 15 delegerede, der er valgt blandt de ca. 65.000 medlemmer i regionen. De repræsenterer medlemmer i Runa Forsikring, Bauta Forsikring, Lærerstandens Brandforsikring. Se mere om delegerede i Region Syddanmark på lbforeningen.dk.

Gratis fodbold-, håndbold- og ishockey-billetter til tidligere udsendte og deres pårørende

0

Klubberne i Danmarks største ligaer og Danmarks Idrætsforbund (DIF) står sammen om at sende respekt og anerkendelse til tidligere udsendte og deres pårørende, når Veteran Match afvikles for femte år i forlængelse af Flagdagen.

Når spillerne i fodboldens 3F Superliga og NordicBet Liga, Herrehåndboldligaen og ishockeyens Metal Liga løber på banen og på isen den 13. – 23. september, vil der være en særlig stemning til kampene. De er nemlig dedikeret til de danskere, der har været udsendt til verdens konfliktområder – og til deres pårørende.

I alt 45 klubber landet over uddeler gratis billetter til Veteran Match 2024 – og markerer deres anerkendelse med særlige spillertrøjer, flag, bannere, taler over højtaleranlægget og stående klapsalver for de tidligere udsendte og deres pårørende.

Du kan se mere info om de 45 Veteran Match kampe nedenfor.

Tidligere udsendte og pårørende kan booke gratis billetter på VeteranMatch.dk efter først-til-mølle-princip fra tirsdag den 20. august.

Anerkendelse fra sporten til krigsveteraner og pårørende

I år er det femte gang, Danmarks Idrætsforbund med støtte fra Grundfos Fonden samarbejder med professionelle klubber, divisionsforeninger, kommuner og veteranaktører om at sende anerkendelse til tidligere udsendte fra sportens arena til Veteran Match. Initiativet har i år øget fokus på pårørende.

– Der kan være lang vej hjem efter en udsendelse – særligt mentalt. Både for veteranen og for familien omkring. I DIF Soldaterprojekts 50 landsdækkende Safe Zones for skadede veteraner møder vi de tidligere udsendte hver uge. Derfor ved vi, at idræt har en stærk rehabiliterende karakter, og at anerkendelse får mennesker til at føle sig set Derfor er det også vigtigt, at netop den professionelle idræt anerkender de danske veteraner og deres pårørende, da rigtig mange danskere følger det tæt og kan støtte op om anerkendelsen på stadion og hjemme fra stuerne, siger Frans Hammer, næstformand i DIF og medlem af styregruppen bag Veteran Match.

De særlige spillertrøjer med Veteran Match logo bliver sat på auktion på MatchWornShirt.com. Overskuddet går ubeskåret til DIF Soldaterprojekts trygge træningsfællesskaber – kaldet Safe Zones – for veteraner med fysiske og psykiske mén.

Her kan tidligere udsendte og pårørende få gratis kampbilletter til veteran match 2024:

3F Superliga

AaB – Lyngby Boldklub fredag den 13. september kl. 19
FC Midtjylland – F.C. København lørdag den 14. september kl. 18
AGF – Silkeborg IF søndag den 15. september kl. 14
Vejle Boldklub – Viborg FF søndag den 15. september kl. 16
Brøndby IF – Sønderjyske Fodbold søndag den 15. september kl. 18
FC Nordsjælland – Randers FC mandag den 16. september kl. 19
Viborg FF – FC Nordsjælland fredag den 20. september kl. 19
Randers FC – FC Midtjylland søndag den 22. september kl. 14
Sønderjyske Fodbold – Vejle Boldklub den 22. september kl. 14
Lyngby Boldklub – AGF søndag 22. september kl. 16
Silkeborg IF – Brøndby IF søndag den 22. september kl. 18
F.C. København – AaB mandag den 23. september kl. 19

NordicBet Liga

FC Roskilde – Hvidovre IF fredag den 13. september kl. 19
Vendsyssel FF – Hillerød Fodbold lørdag den 14. september kl. 14
AC Horsens – OB lørdag den 14. september kl. 17
Kolding IF – HB Køge lørdag den 14. september kl. 19
Esbjerg fB – B.93 søndag den 15. september kl. 14
FC Fredericia – Hobro IK mandag den 16. september kl. 18:30
Hobro IK – Kolding IF fredag den 20. september kl. 18:30
Hillerød Fodbold – FC Fredericia fredag den 20. september kl. 19
HB Køge – Vendsyssel FF fredag den 20. september kl. 19
B.93 – AC Horsens lørdag den 21. september kl. 13
OB – FC Roskilde søndag den 22. september kl. 15
Hvidovre IF – Esbjerg fB søndag den 22. september kl. 15

Metal Ligaen

Herning Blue Fox – Odense Bullsdogs fredag den 13. september kl. 19:30
Rungsted Seier Capital – Aalborg Pirates fredag den 13. september kl. 19:30
Odense Bulldogs – Rungsted Seier Capital mandag den 16. september kl. 19
Rødovre Mighty Bulls – Aalborg Pirates tirsdag den 17. september kl. 19
SønderjyskE Ishockey – Frederikshavn White Hawks fredag den 20. september kl. 19
Esbjerg Energy – Rødovre Mighty Bulls fredag den 20. september kl. 19
Aalborg Pirates – Herning Blue Fox fredag den 20. september kl. 19:30
Herlev Eagles – Herning Blue Fox søndag den 22. september kl. 15
Frederikshavn White Hawks – Herlev Blue Fox mandag den 24. september kl. 19
Herrehåndboldligaen

Ribe-Esbjerg HH – KIF Kolding torsdag den 12. september kl. 18:30 (tyvstart)
Bjerringbro-Silkeborg – Skanderborg AGF torsdag den 12. september kl. 18:30 (tyvstart)
Mors-Thy Håndbold – TTH Holstebro torsdag den 12. september kl. 20 (tyvstart)
Nordsjælland Håndbold – Sønderjyske Herrehåndbold fredag den 13. september kl. 19
TMS Ringsted – Aalborg Håndbold lørdag den 14. september kl. 16
Fredericia Håndbold Klub – Skjern Håndbold søndag den 15. september kl. 20
KIF Kolding – TMS Ringsted torsdag den 19. september kl. 19
TTH Holstebro – Bjerringbro-Silkeborg torsdag den 19. september 20
Sønderjyske Herrehåndbold – Ribe-Esbjerg HH fredag den 20. september kl. 19
Skjern Håndbold – Mors-Thy Håndbold fredag den 20. september kl. 20
GOG – TTH Holstebro fredag den 27. september kl. 20 (ekstra kamp)

  1. 1.division Herrehåndbold

Skive fH – HC Midtjylland lørdag den 21. september kl. 16

AGF ydmygede Vejle

0

Mandag aften stod Vejle Boldklub over for en udfordring i deres jagt på sæsonens første point, da de mødte AGF på udebane i Aarhus. AGF, der har været i topform, viste sig hurtigt at være en alt for stor mundfuld for Vejle.

Allerede fra kampens begyndelse viste AGF, hvorfor de er blandt de stærkeste i ligaen. Efter blot seks minutter tog hjemmeholdet føringen, da Gift Links lavede et hurtigt løb på venstresiden og sendte bolden ind til Felix Beijmo, som nemt kunne sende bolden i mål. Ceres Park eksploderede i jubel, og AGF’s tidlige føring satte tonen for resten af kampen.

AGF fortsatte deres offensive pres, og få minutter senere var de tæt på at score igen, men Tobias Bech sendte bolden lige forbi Vejle-målet med et hovedstød. Vejle kæmpede for at få fodfæste i kampen, men AGF’s dominans var tydelig. Midt i første halvleg fik Mikael Anderson en gylden mulighed for at øge føringen, men han missede sin chance alene med målmanden.

Kort efter viste AGF igen deres styrke. Mads Emil Madsen var hurtigst på en returbolg og bragte AGF foran med 2-0. AGF var ikke færdige med at vise deres offensive kvaliteter. Efter 32 minutters spil kunne Gift Links selv skrive sig på måltavlen, da han blev sendt i dybden og med et kraftfuldt skud udbyggede AGF’s føring til 3-0.

Vejle fik en lille oprejsning

Trods AGF’s overvældende dominans fik Vejle et glimt af håb kort før pausen, da German Onugkha reducerede til 3-1 med en præcis hovedstødsscoring. Dette gav Vejle noget at bygge på, da de gik til pause, selvom de stadig var langt fra at være tilbage i kampen.

AGF slog  sejren fast i anden halvleg

Efter pausen kom de to hold ud med et noget lavere tempo, men AGF havde stadig fuld kontrol over kampen. Cirka en time inde i kampen gjorde Mikael Anderson skaden fra første halvleg god igen ved at bringe AGF foran med 4-1. Det var et knusende slag for Vejle, der havde svært ved at komme sig.

Fem minutter senere blev Vejles skæbne beseglet, da Patrick Mortensen steg til vejrs og headede AGF’s femte mål ind bag Vejles målmand. Mortensens scoring placerede ham desuden på en delt tiendeplads over Superligaens mest scorende spillere nogensinde.

Efter AGF’s femte scoring dalede kampens intensitet markant. AGF kontrollerede resten af kampen uden de store problemer, og Vejle formåede ikke at true deres komfortable føring. German Onugkha var tæt på at score sit andet mål lige før slutfløjtet, men AGF-målmand Jesper Hansen sørgede for, at der ikke kom flere scoringer.

AGF avancerer, Vejle kæmper videre

Med den overbevisende 5-1-sejr rykker AGF op på femtepladsen i Superligaen med ti point efter de første fem kampe. Holdet er nu kun to point efter Silkeborg, der indtager førstepladsen.

For Vejle ser situationen stadig dyster ud. De har endnu ikke formået at hente point i denne sæson og ligger fortsat på sidstepladsen. Holdet står nu over for en stor udfordring i de kommende kampe, hvor de skal forsøge at vende deres negative stime og få gang i sæsonen.

Liberal Alliance ekskluderer nyvalgt stemmesluger

0
Liberal Alliance ekskluderer det nyvalgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, fordi hun ifølge partiet ikke har været ærlig om "yderst alvorlige forhold i sit private...

Her er kandidaterne med flest stemmer i Sydjyllands Storkreds

0
POLITIK. Stemmerne er talt op i Sydjyllands Storkreds, og ét navn skiller sig markant ud fra alle andre: Venstres Stephanie Lose, der med 41.542...

VALGDAG: Vi følger stemmeurnerne fra Trekantområdet til Christiansborg

0
Klokken 8 åbnede stemmeboksene. Klokken 20 lukker de igen, og så begynder optællingen. Vi følger valgdagen fra morgen til nat, fra Trekantområdet til Christiansborg. https://v.24liveblog.com/24.js

Valget er ringet ud — og exitpollen er nådesløs: Historisk nederlag til S og...

0
POLITIK. Danmark har stemt, og to exitpolls tegner det samme dramatiske billede: Både Socialdemokratiet og Venstre er på vej mod de dårligste valg i...

Politiøvelse i Vejle kan kortvarigt påvirke trafikken

0
KRIMI. Borgere i Vejle kan onsdag den 25. marts opleve øget politiaktivitet i den sydlige del af byen. Sydøstjyllands Politi oplyser, at der er tale...

Som barn blev hun slæbt med. I dag tager hun selv sine børn med: »For...

0
POLITIK. Der er travlt i Fredericia gågade tirsdag formiddag. Maria Radoor er på plads blandt vælgerne og har stået der i timevis. Alligevel er...