Regeringens nye udspil, som tillader 17-årige at køre bil alene med visse restriktioner, har sat gang i debatten om trafiksikkerheden og de unges modenhed. Forslaget, der især sigter mod at forbedre mobiliteten for unge i landdistrikter, indeholder også skærpede regler for promillekørsel og en tidsbegrænsning for, hvornår de unge må køre bil. Med disse ændringer håber regeringen at balancere mellem at øge friheden for de unge og samtidig sikre, at trafiksikkerheden opretholdes.
Flemming fra Wisth Køreskole deler sine tanker om, hvordan denne nye mulighed vil påvirke trafiksikkerheden og de unges adfærd bag rattet. Han indleder med at anerkende, at der er beregninger, som forudser en stigning i antallet af ulykker, når 17-årige får lov til at køre alene. Dog påpeger han, at modenhed spiller en afgørende rolle, og at denne ikke nødvendigvis er aldersbestemt.
– Det er korrekt, at modenhed spiller en rolle, når man er 17-18 år, men personligt mener jeg ikke, at der er den store forskel på, om man er 17 eller 18 år i forhold til modenhed. Man kan sagtens se 17-årige, der er modne, og 18-årige, der ikke er det, udtaler Flemming og understreger, at modenhed er for individuelt til, at det kan bedømmes udelukkende på alder.
Med henblik på undervisningsmetoderne nævner Flemming, at han heller ikke har planer om at ændre sin tilgang, da han allerede gør sit bedste for at forberede sine elever, uanset om de er 17, 18 eller 32 år, og han pointerer at det handler om den enkeltes parathed snarere end at sætte folk i en kasse baseret på alder.
Elevernes reaktioner på forslaget
Elevernes reaktioner på det nuværende system med ledsagerkørsel varierer, hvilket Flemming også fremhæver som et tegn på, hvor individuelt behovet for støtte kan være. Han fortæller om to elever, der begge er 16 år og næsten jævnaldrende, men som har meget forskellige holdninger til at køre alene. Den ene er helt klar til at køre selv, mens den anden foretrækker at få lidt mere erfaring med forældrene ved sin side.
– Jeg talte faktisk med de to seneste elever, jeg har kørt med. De er begge 16 år og bliver snart 17, og de mangler kun at gå til prøve. Den ene var helt klar og ville gerne køre selv, mens den anden sagde: “Aaarh, jeg vil gerne lige ud at køre med mor og far de første par gange.” Her kan man se, hvor forskelligt det er fra person til person, selvom de går i samme klasse og næsten har samme fødselsdag, fortæller han.
Ny regel om tidsbegrænsning og spirituskørsel
Derudover indeholder forslaget en ny regel om en tidsbegrænsning, som kun tillader kørsel mellem kl. 05.00 og 20.00, en regel som Flemming både ser ulemper og fordele ved. Han anerkender, at det kan være en god idé for at undgå, at unge kører til fester, men han peger også på udfordringerne, det kan medføre for unge i arbejde, som måske har brug for at køre senere.
– Begrænsningen fra kl. 05.00 til 20.00 kan være en god idé, så de ikke kører til fester i weekenderne og for at undgå, at unge gejler hinanden op i bilerne, hvilket nok er årsagen til, at man har indført denne regel. Jeg kan godt se fornuften i det, men der er også en problematik, hvis eksempelvis en lærling skal arbejde over og står klokken 19.55 og tænker: “Nu kan jeg ikke komme hjem.”
Flemming ser dog meget positivt på at man tænker i skærpede bødetakster og nul tolerance over for alkohol, som han mener sender et vigtigt signal om, at alkohol og bilkørsel ikke hører sammen.
– Jeg ser også det positive i, at man ser på bødetakster og indfører nul tolerance over for alkohol – det er en rigtig god idé, siger han.
Når det kommer til den strengere promillegrænse for førstegangsbilister, mener Flemming, at det er afgørende, at straffen også følger med for at få de unge til at tænke over deres ansvar i trafikken. Han påpeger, at nogle unge kan være uden for pædagogisk rækkevidde, og at en skærpet straf kan være nødvendig for at sikre, at de forstår konsekvenserne af deres handlinger.
– Det er vigtigt, at straffen også følger med. Der vil altid være nogle, der er uden for pædagogisk rækkevidde og er ligeglade med grænserne. Men der, hvor vi kan få dem til at tænke mere over det, er ved at straffen er skærpet. De skal vise, at de kan administrere og få lov til at køre bil, ellers koster det ved kasse ét, udtrykker han.
Fordele og ulemper ved forslaget
Samlet set udtrykker Flemming en vis spænding over, hvordan de nye regler vil blive modtaget og implementeret.
– Jeg er spændt på at se, hvad det ender med, og om det bliver til noget eller ej. Jeg er hverken for eller imod, og jeg kan se både fordele og ulemper.
Selvom han hverken er entydigt for eller imod forslaget, understreger han vigtigheden af at undgå at sætte alle unge i samme kasse baseret på deres alder.
– Jeg synes, det er synd at sætte dem i en kasse og sige, at bare fordi du er 17, må du ikke, men når du er 18, må du godt. Der er forskel på dem, siger han og afslutter med en refleksion over både fordele og ulemper ved den nye ordning.
Regeringens forslag har allerede vakt positive reaktioner i landdistrikterne, hvor det forventes at øge mobiliteten for unge udenfor de større byer. Ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, har udtrykt tillid til, at de unge vil håndtere den nye frihed ansvarligt, mens formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ser ordningen som en mulighed for at give de unge større frihed og adgang til arbejde og uddannelse. Damsgaard er overbevist om, at de 17-årige vil vise den nødvendige ansvarlighed, som også er blevet demonstreret under den nuværende ledsagerordning.
