11.8 C
Copenhagen
mandag 22. september 2025

Sæt en prop i det offentlige forbrug

0

Økonomiske Råd forventer fremgang i dansk økonomi, og Dansk Industri mener, det kalder på at begrænse den offentlige sektor og fokusere på at skaffe mere arbejdskraft og investere i fremtiden

– Der vil være et endnu større pres på politikerne for at løse udfordringen med at skaffe mere arbejdskraft, hvad enten de skal kigge mod de unge, de ældre eller udlandet, siger vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i Dansk Industri.

De Økonomiske Råd venter i sin nye vismandsrapport en fremgang i dansk økonomi med fortsat høj beskæftigelse. I Dansk Industri (DI) er man meget enig i vismændenes vurdering af den økonomiske situation i Danmark, men i erhvervsorganisationen tror man ikke på, at beskæftigelsen vil falde i 2025.

– Vi forventer et endnu større pres på arbejdsmarkedet end vismændene, da vores prognose viser lidt højere vækst, og vi forudser, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige næste år, fortæller vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i DI.

– Så der vil være et endnu større pres på politikerne for at løse udfordringen med at skaffe mere arbejdskraft, hvad enten de skal kigge mod de unge, de ældre eller udlandet.

Ifølge vismændene taler deres egen prognose for en opstramning af finanspolitikken, og i DI er man meget enige.

– Vi deler vismændenes anbefaling om en strammere finanspolitik. Lige nu skal finanspolitikken holdes helt i ro, så den ikke sætter yderligere gang i aktiviteterne, fortæller Morten Granzau.

– Regeringen lægger op til at bruge godt 4 mia. kr. ekstra allerede i 2025, men det vil være helt uansvarligt, hvis man begynder at bruge det nyfundne økonomiske råderum på at udvide den offentlige sektor og ansætte flere i det offentlige.

DI-vicedirektøren afviser dog ikke at bruge af råderummet på lidt længere sigt, for der er allerede afsat en reserve på 6-9 mia. kr., og derfor vil det ansvarligt.

– Vi skal give noget tilbage til de virksomheder og medarbejdere, som har knoklet og derfor været med til at skaffe råderummet, ved at lette skatten og fjerne unødvendige afgifter.

– Det vil også være oplagt at investere i fremtiden ved at øge incitamenterne til at øge den grønne omstilling, digitaliseringen af vores samfund og forskning i det, vi skal leve af i fremtiden, siger Morten Granzau.

Den finanspolitiske udfordring er en styringsudfordring

0
(Foto: AVISEN)

Der er brug for, at vi begynder at prioritere anderledes i den offentlige sektor, lyder det fra KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo i en kommentar til Det Økonomiske Råds nyeste rapport.

I sin nyeste rapport lægger Det Økonomiske Råd op til, at der bør føres en strammere finanspolitik – også strammere end regeringen lægger op til – og at økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne bruges hertil.

Det undrer KL’s medlem af Det Økonomiske Råd, administrerende direktør Kristian Vendelbo.

– Udfordringen er i virkeligheden, at den kommunale økonomi har vist sig at være for godt styret gennem en årrække. Der har, siden budgetloven blev indført som reaktion på finanskrisen, været meget stram styring af kommuner og regioner, mens centraladministrationens personaleudgifter særligt de seneste år er steget meget markant, siger Kristian Vendelbo og henviser til et svar fra Finansministeriet til Folketingets Finansudvalg, som viser, at der mellem 2017 og 2023 er kommet 16.000 flere årsværk i den statslige administration, hvilket svarer til mere end 11 mia. kr. i rene lønudgifter. Hertil kommer så udgifterne til, at medarbejderne skal have et sted at sidde, en computer, en telefon osv.

Han peger derfor på, at den finanspolitiske udfordring ikke så meget er, at den økonomiske politik ikke giver rum til mere velfærd, men snarere er en styringsudfordring. Fordi den realiserede udvikling ikke synes at svare til de politiske prioriteter:

– Jeg har endnu ikke hørt politikere på Christiansborg ytre ønske om mere administration og bureaukrati frem for velfærd. Alligevel er det den udvikling, vi ser. Dét skred, vi kan konstatere i lønudgifterne i centraladministrationen, kunne man alternativt have valgt at prioritere til et løft af folkeskolen, ældreplejen eller sundhedsvæsenet, siger Kristian Vendelbo.

KL mener derfor, at økonomiforhandlingerne bør bruges til at investere i den almene velfærd og samtidig tage hånd om borgere med særlige behov.

– Vi har som samfund i mange år haft muligheden for at prioritere anderledes, men det er ikke sket. Årets økonomiaftale er en mulighed for at styrke den lokale velfærd, siger Kristian Vendelbo.

Færre studenter læser videre efter gymnasiet

0

Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue. I 2023 var det 11 pct. af gymnasieeleverne, som var i gang med en ny uddannelse tre måneder efter afsluttet studentereksamen. 

ette tal er rekordlavt for opgørelsesperioden. Sammenlignet med årgangen af studerende, der læste videre direkte efter gymnasiet for ti år siden, er tallet faldet med 15 procentpoint. Der er dog forskel på, hvor hurtigt de ny-udklækkede studenter går i gang ift. hvilken type gymnasial uddannelse de har afsluttet. I 2023 var 13 pct. af studenterne fra de erhvervsrettede gymnasier i gang med at tage en ny uddannelse, mens det var 10 pct. af studenterne fra det almene gymnasium. Til sammenligning var det hhv. 37 pct. og 22 pct. i 2013. Af de 5.000 studenter, der gik direkte videre i uddannelsessystemet, kom ca. 2/3 fra de almene gymnasier, mens ca. 1/3 kom fra de erhvervsrettede gymnasier.

Kilde: www.statistikbanken.dk/forlob15

Universiteterne tiltrækker flest studerende direkte efter gymnasiet

Samlet set er bachelorstudiet det mest populære valg blandt alle de studenter, der går direkte i gang med et nyt studium. 40 pct. af de nyuddannede gymnasieelever som læser videre vælger det. For de nybagte studenter fra de erhvervsrettede gymnasier, er bacheloren med 43 pct. førstevalget, mens det for de almene studenter med 36 pct. er andetvalget.

Mellemlange videregående uddannelser er prioritet på almene gymnasier

De mellemlange videregående uddannelser var den uddannelse, som næstflest nye studenter for årgang 2023 påbegyndte. Tre måneder efter de havde fået studenterhuen, var 30 pct. af dem, der læste videre, i gang med en mellemlang videregående uddannelse. Der er igen stor forskel på, hvilke uddannelser der vælges, når det fordeles på, om studenterne har en almen eller erhvervsrettet gymnasieuddannelse. Blandt studenter fra de almene gymnasier var de mellemlange uddannelser nemlig førstevalget. Her valgte 38 pct. af de studerende, der læste videre, en mellemlang uddannelse, hvorimod det var 18 pct. af årgangen fra de erhvervsrettede gymnasier.

Særligt studenter fra erhvervsrettede gymnasier tager erhvervsuddannelse

Samlet set var det 14 pct. af studenterne, som fortsatte i uddannelsessystemet direkte efter gymnasiet, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. For gruppen med en erhvervsrettet studentereksamen var det dog 23 pct., som valgte en erhvervsfaglig uddannelse, mens det var 9 pct. blandt gruppen med en almen studentereksamen, der læste videre straks efter endt uddannelse. Studenter fra de erhvervsrettede gymnasier er altså mere tilbøjelige til at tage endnu en ungdomsuddannelse.

Kilde: www.statistikbanken.dk/forlob15

Minimal forskel på køn når det gælder om at læse direkte videre

Kønsforholdene på de almene og erhvervsrettede gymnasier er forskellige. Af de 46.000 studenter, der blev færdige i 2023, var fordelingen 61 pct. kvinder og 39 pct. mænd på de almene gymnasier, mens det var 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd på de erhvervsrettede. Forskellen er derimod begrænset, når det kommer til kvinders og mænds valg i forhold til at læse videre direkte efter studiet. Blandt de mænd, som havde fået en studentereksamen fra et alment gymnasium, var 10 pct. i gang på en ny uddannelse lige efter gymnasiet, mens det var 9 pct. af kvinderne. Også på de erhvervsrettede gymnasier var lidt flere mænd end kvinder i gang direkte efter studentereksamen. Her var det 13 pct. af mændene i forhold til 12 pct. af kvinderne.

Kilde: www.statistikbanken.dk/forlob15

Det er nu Vejle skal vise hvad de kan

0
(Foto: AVISEN)

Vejle Boldklub sikrede sig overlevelse i Superligaen for et par uger siden, og sammensætningen af næste sæsons Superliga er nu klar. Den vidner om, at Vejle nu skal vise deres værd, da der ikke er en oplagt nedrykker.

I den nu afsluttede Superliga-sæson var det næsten ligeså sikkert som amen i kirken, at Hvidovre ville tage turen retur til NordicBet Ligaen, og så ville Vejle skulle duellere med en række andre hold om ikke at rykke ned. Det lykkedes Vejle at slippe fri af nedrykningsspøgelset, selvom det holdt hårdt.

En solid defensiv, med en af Superligaens bedste målmænd i form af Nathan Trott bag sig, sikrede mission complete for Ivan Prelec’ mandskab. Nu er det op til Vejles sportslige sektor at få stablet et mandskab på benene, som kan etablere sig i Superligaen og vise, at det ikke var en enlig svale, at de overlevede.

Til næste sæson er AaB og Sønderjyske oprykkere, og selvom de kommer noget fra, er det langt fra givet, at de tager turen ned igen, da begge klubber har et andet økonomisk ståsted end eksempelvis Hvidovre, da de rykkede op. Kigger man på de to holds sæson, har Sønderjyske været bedst og virker som et meget sammentømret mandskab, mens AaB har vaklet lidt mere. Men det nordjyske fodboldflagskib kan se frem til, at de får en ny træner og formentlig ny energi af udefrakommende spillere, der vil finde AaB attraktive. Derfor vil det heller ikke bare være lige til at besejre AaB.

Dermed kan det blive endnu sværere at overleve for Vejle til næste sæson. Især fordi de formentlig mister keeperen Trott, der er på leje fra West Ham United og rygtes til topklubber i Superligaen. Samtidig kan det ikke udelukkes, at Vejle mister deres russiske topscorer, German Onugkha. Dermed skal Vejle på jagt efter tilsvarende kvalitet, der bliver nødvendig, hvis holdet skal have en chance for at overleve til næste sæson.

Et hold, som man heller ikke kan komme uden om i denne sammenhæng, er Lyngby. Lyngby var spået til at kunne rykke ned i denne sæson, særligt efter de kom meget skævt fra start efter vinterpausen med Magne Hoseth som træner. De fyrede derfor nordmanden og ansatte David Nielsen, som fik reddet skibet i land. Spørgsmålet er, om Nielsen fortsætter i Lyngby? Nielsens hjerte brænder for Lyngby, men han har formentlig større ambitioner end at ligge nede i bunden af Superligaen for en klub med et beskedent budget. Derfor er Lyngby, alt afhængig af transfervinduet til sommer, formentlig nedrykningsfavorit.

Den anden nedrykningsplads kommer AaB, Sønderjyske og Vejle formentlig til at kæmpe om. En tommelfingerregel siger, at den ene oprykker plejer at overleve, mens den anden rykker ned. Men i næste sæson er det ikke givet på forhånd, da de to oprykkere har et stærkt fundament, som kan sikre dem begge overlevelse.

Nu er det derfor op til Vejle at vise, hvad de kan i den berømte sæson to som Superliga-hold.

Tusindvis af børn har forældre i fængsel

0

I Danmark er der konstant omkring 4.000 børn med forældre i fængsel. Nyt informationsmateriale til blandt andet lærere og pædagoger skal være med til at sikre, at børnene får bedre støtte.

”Nogle gange drømmer jeg om ham. Han sidder der og fryser og ikke får mad.” (Jannik, 9 år)

Sådan lyder bare ét udsagn fra et barn af en indsat. Og han er ikke alene.

Flere tusinde børn har hver dag en forælder, der sidder i fængsel eller en arrest. 5-6 procent af en børneårgang oplever, at en forælder kommer i fængsel. Det svarer til ét barn i hver klasse. Derfor udgiver kriminalforsorgen nu nyt informationsmateriale, der skal hjælpe lærere, pædagoger, socialrådgiver og andre, der arbejder med børn, så de bedre kan støtte og hjælpe børn af indsatte.

Materialet er et blandt flere tiltag målrettet børn af indsatte. I løbet af de seneste måneder er der blandt andet åbnet et nyt familiehus i Engelsborg Udslusningsfængsel og etableret flere nye legepladser landet over, som skal være med til at skabe bedre forhold for de mange børn, som har en forælder i fængsel.

– Når en forælder kommer i fængsel, går det særligt ud over børnene. Ikke alene skal de vænne sig til en hverdag uden mor eller far – de er også langt mere udsatte end andre børn og har større risiko for selv at begå kriminalitet. Vi skal som samfund gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de børn, så de ikke havner samme sted som deres mor eller far senere i livet. Det nye informationsmateriale er blot et af flere tiltag, som skal være med til at sikre, at børnene får den støtte, som de har brug for – hvad enten det er i børnehaven, skolen, eller når de er på besøg i fængslet, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
– Børn af indsatte rammes hårdt, når en af forældrene er i fængsel, så de har brug for ekstra opmærksomhed og støtte fra de voksne omkring dem. Jeg håber derfor, at vi med det nye informationsmateriale kan understøtte arbejdet for lærere, pædagoger og socialrådgivere til gavn for børn af indsatte, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
Informationsmaterialet består af pjecer målrettet de faggrupper, som i deres arbejde kan møde børn af indsatte. Materialet indeholder fakta om børn af indsatte, konkrete eksempler fra børnenes hverdag og råd til, hvordan man som lærer, pædagog og socialrådgiver kan støtte børn af indsatte.

– Det er vigtigt at have øje for målgruppen, når der arbejdes med trivsel og udsatte grupper i folkeskolen, og vi håber, at der i skolen tages ansvar for opgaven ved hjælp og brugen af den opmærksomhed, materialet giver, siger næstformand i Danmarks Lærerforening, Niels Jørgen Jensen.

– Pædagoger spiller en vigtig rolle for børn til indsatte ved at være de trygge professionelle, der tager barnets perspektiv og kan give den nødvendige omsorg og støtte til de børn, som uforskyldt er kommet i en svær og udsat situation. Som pædagoger håndterer vi de mange bekymringer i børnehøjde og arbejder for at sikre et godt samarbejde med familien og en tryg relation til barnet, fordi det er vigtigt, at børnene får lov at være børn og får hjælp til at opretholde en hverdag med leg og venner. Derfor kvitterer vi i BUPL for et fint informationsmateriale, som er helt i tråd med pædagogernes faglighed, siger formand for BUPL, Elisa Rimpler.

– Som socialrådgivere arbejder vi hver dag med udsatte børn, og en del af dem har forældre der er indsatte. Det er rigtig positivt at socialrådgiverne nu får adgang til et konkret og overskueligt materiale, der kan hjælpe os i arbejdet med barnet. Det er helt afgørende at alle fagpersoner omkring barnet er opmærksom på den situation barnet står i og tager hånd om det, siger forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch.

Undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at børn af indsatte påvirkes på mange forskellige måder. Fælles for børnene er dog, at de er langt mere udsatte end børn generelt. Nogle børn kan føle savn, skyld, skam, vrede, bekymring og afmagt. Uanset hvordan det rammer, er det dog afgørende, at barnet ved og mærker, at der er voksne omkring det, som kan give den nødvendige støtte.

Børn af indsatte anbringes ifølge VIVE samtidigt oftere uden for hjemmet, oplever oftere mobning og dømmes oftere for kriminalitet.

Baggrund og fakta:

I 2005 anslog Det Kriminalpræventive Råd, at der konstant er mellem 4.000 og 7.000 børn i Danmark, som har mindst én forælder i fængsel (jf. rapporten “Fængsledes børn, en udsat gruppe”).
5-6 % af en børneårgang oplever, at en forælder kommer i fængsel. Det svarer til ét barn i hver klasse. Det viser en rapport fra VIVE: ”Indsat far, udsat barn?” fra 2016.
Børn af indsatte oplever oftere mobning, de anbringes oftere uden for hjemmet og de ender oftere med selv at blive dømt for kriminalitet. Det viser både dansk og international forskning på området herunder VIVE-rapporten ”Indsat far, udsat barn?”.
Citatet fra Jannik på 9 år stammer fra bogen ”Børn af fængslede” af Janne Jakobsen og Peter Scharff Smith.
Det nye materiale er et resultat af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, hvor der blandt andet har været fokus på at forbedre vilkårene for børn af indsatte.
Informationsmaterialet er det seneste i en række initiativer målrettet børn af indsatte, som er et resultat af den seneste flerårsaftale for kriminalforsorgen:
Der er etableret nye legepladser og legefaciliteter i Kragskovhede Fængsel, Enner Mark Fængsel, Herstedvester Fængsel og Jyderup Arrest, ligesom der er ved at blive etableret legeplads i Renbæk Fængsel.
Der arbejdes på at etablere besøgsfaciliteter med fokus på børn i Renbæk Fængsel og Søbysøgård Fængsel.
Der er igangværende undersøgelser af muligheden for, at børn og indsatte forældre kan kommunikere via videokommunikation.
Der er etableret et børnepanel, hvor kriminalforsorgen mødes med relevante organisationer mv. og drøfter vilkårene for børn af indsatte.

Indkomster affødt af formuer driver i høj grad uligheden

0

Den stigende ulighed i indkomster er især drevet af formueindkomst, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Formuerne er nemlig i høj grad koncentreret i toppen, hvor for eksempel den rigeste procent ejer en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue. Analysen er en del den årlige temapublikation ”Fordeling & Levevilkår”.

Skæv fordeling af formuer er en ulighedsmotor, viser ny temapublikation om ulighed fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Uligheden er steget de seneste ti år, og det skyldes især en ulige stigning i danskernes formueindkomster.

Det viser resultaterne fra en analyse, der ikke har været offentliggjort før i dag. Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

Analysen er en del af en ny temapublikation, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i dag. Temapublikationen er en samling af ulighedsanalyser fra tænketanken under navnet ”Fordeling & Levevilkår”, som AE har udgivet årligt i flere årtier.

Fra 2012 til 2022 steg Gini-koefficienten med 2,6 procentpoint. Ud af den stigning har formueindkomster bidraget med 1,85 procentpoint.

Til sammenligning har overskud fra selvstændige virksomheder bidraget med 0,66 procentpoint, mens lønindkomster har bidraget med 0,25 procentpoint.

Udbetalinger af private pensioner og skattebetalinger peger i den modsatte retning og har bidraget til at holde Gini-koefficientens udvikling nede på de 2,6 procentpoint.

– Tallene viser, at formueindkomsternes udvikling er den største drivkraft bag den stigende indkomstulighed over de seneste ti år. Formueindkomsterne er blevet mere ulige fordelt end tidligere, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Den rigeste ene procent af danskerne ejer 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark. Formueindkomster tæller aktieudbytter, realiserede aktieavancer og øvrig kapitalindkomst.

– Formuerne har fået en enorm betydning, når vi undersøger fordeling af indkomsterne blandt danskerne. Det skyldes, at formuerne i høj grad er koncentreret blandt de allerrigeste danskerne. Det er en ulighedsmotor uden lige, siger Sune Caspersen.

Indkomstuligheden er steget det seneste årti

Generelt er de rigestes indkomster vokset i markant højere tempo de seneste ti år, end det har været tilfældet for den øvrige befolkning.

Blandt den rigeste procent er den gennemsnitlige indkomst øget med omkring 50 procent de seneste ti år.

Blandt danskerne bredt set er indkomsterne steget med 14 procent, mens de er steget med 8 procent blandt de 40 procent fattigste danskere.

– De rige er stukket helt af de seneste ti år. Alle indkomstgrupper har oplevet fremgange i deres reale indkomster, men selv når man regner i procenter, har de rigeste danskere oplevet langt større indkomstfremgange end resten af befolkningen, siger Sune Caspersen.

Den stabile velstandsfremgang blev dog i 2022 afløst af et fald i de disponible indkomster for alle de opgjorte indkomstgrupper. Faldet i den reale disponible indkomst for den gennemsnitlige dansker skyldes den høje inflation, der steg med hele 7,7 procent i 2022.

10 hovedpointer fra temapublikationen

– Den rigeste ene procent ejer mere end en fjerdedel af formuen
– Formueuligheden er stor uanset alder
– Indkomstuligheden er steget det seneste årti
– Voksende ulighed i indkomster skyldes primært skæv formuefordeling
– Almindelige lønmodtagere presses ud af de største byer
– Lønnen er steget mest i toppen af lønfordelingen
– Demografi forklarer kun en brøkdel af højere ulighed
– Stort fald i antallet af relativt fattige børn – især blandt dem med ikke-vestlig oprindelse
– Flere familier er økonomisk sårbare
– Enlige forsørgere er oftest i en økonomisk sårbar position

Ti Trin Ned beholder Michelinstjerne

0

Jordnær og RE-NAA blev tildelt tre MICHELIN-stjerner ved MICHELIN Guide Ceremony Nordics 2024. Den nordiske region kan nu prale af et rekordstort antal på seks restauranter tildelt tre MICHELIN-stjerner. Derudover er der to nye to-stjernede restauranter, ni nye én-stjernede restauranter og fire restauranter, der er anerkendt med MICHELIN Green Stars for deres engagement i bæredygtig gastronomi.

MICHELIN er glad for at kunne præsentere den nye udvælgelse af restauranter til MICHELIN Guide Nordic Countries 2024. Årets prisvindere blev annonceret ved en ceremoni afholdt på Savoy Teatret i Helsinki. Guiden dækker restauranter i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Udvalget omfatter i alt 268 restauranter, og årets hovednyhed er, at Danmarks Jordnær og Norges RE-NAA er blevet en del af klubben af tre MICHELIN-stjernede restauranter. Dette bringer det totale antal trestjernede restauranter i Norden op på seks. Der er også to nye to-stjernede restauranter og ni nye én-stjernede restauranter, sammen med fire nye Green Stars og otte nye Bib Gourmand-restauranter.

Ti Trin Ned i Fredericia beholder stjerne

Ti Trin Ned, som ligger i Fredericia, har bevaret sin MICHELIN-stjerne, som den har haft siden 2017. Restauranten er kendt for sin høje kvalitet og personlige detaljer i gastronomien, hvilket gør den til en fremtrædende restaurant i den nordiske madscene. Ti Trin Ned fortsætter med at imponere med sin fokus på lokale og sæsonbetonede råvarer, der præsenteres i smukt balancerede retter, hvilket sikrer en unik spiseoplevelse.

Med denne anerkendelse igen til Ti Trin Ned fremhæver MICHELIN-guiden den exceptionelle kvalitet og innovation, der findes i det danske køkken. Fredericia kan nu stolt sige, at de fortsat er hjemsted for en af de bedste restauranter i Norden.

Region Syddanmark tilbyder vaccinationer igen til efteråret

0


Region Syddanmark tilbyder den kommende efterår- og vintersæson udvalgte grupper vaccination mod COVID-19 og influenza. Det kommer til at ske på syv vaccinationscentre i henholdsvis Svendborg, Odense, Esbjerg, Sønderborg, Aabenraa, Kolding og Vejle samt et vaccinationssted på Ærø Sygehus. Derudover går samtlige regioner i fællesskab i udbud med dele af vaccinationsopgaven, så en privat aktør også kan hjælpe til og sikre vaccination så tæt på borgernes hjem som muligt.

Når efteråret banker på døren, vil Region Syddanmark igen stå klar med et vaccinationstilbud til de borgere, der ifølge Sundhedsstyrelsen skal tilbydes COVID-19- og influenzavaccinationer.

På regionsrådsmødet 27. maj besluttede regionsrådet, at Region Syddanmark fra 1. oktober 2024 – 20. december 2024 vil tilbyde både COVID-19- og influenzavaccination på vaccinationscentre på følgende lokationer:

Odense
Svendborg
Esbjerg
Sønderborg
Aabenraa
Kolding
Vejle
Ærø Sygehus
Derudover vil regionen indgå samarbejde med en privat aktør, som f.eks. apotekerne, om at give vaccinationer til borgerne så nemt og tæt på deres hjem som muligt. Der vil også som tidligere år være regionale udkørende enheder til vaccination af borgere på f.eks. plejehjem eller i eget hjem, hvor det vurderes, at de ikke selv kan komme hen til et vaccinationssted.

Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) siger :

– Sidste år var tilslutningen til vaccinationerne i Danmark den højeste i Europa. I Region Syddanmark kom vi også rigtig fint i hus med en samlet tilslutning til begge vacciner på lidt over 77 procent. Det niveau håber vi på, at vi kan gentage. Vi vil i hvert fald gøre vores bedste for at få tilrettelagt et vaccinationstilbud, der er så geografisk jævnt fordelt som muligt og med åbningstider og vaccinationstider, der passer til alle inviterede – derfor vil der – ud over på Fanø og Langeland – som udgangspunkt være to vaccinationssteder i hver af de danske kommuner i år.

Økonomien afventer
Regionerne er lige nu ved at forhandle med de nationale sundhedsmyndigheder om økonomien for årets vaccinationsindsats.

Mette With Hagensen siger:

– I år forventes det, at vi samlet set vaccinerer det samme antal borgere over 65 år og sårbare målgrupper som sidste år. Så selvom vi ikke mere skal vaccinere 2-6-årige børn for influenza, så vil kvaliteten i det tilbud, vi kan give borgerne, være helt afhængig af de midler, vi får fra staten til at afvikle årets vaccinationsindsats. Men vi vil selvfølgelig gøre vores bedste for, at borgerne kan blive vaccineret så effektivt som muligt.

Udbud for at finde privat aktør
Regionerne er i fællesskab gået i gang med et udbud for private aktører, så Region Syddanmark kan være klar med et samlet vaccinationstilbud 1. oktober 2024.

Mette With Hagensen siger:

– Erfaringerne fra sidste år viser, at vi skal i gang med udbud og detaljeplanlægning af vaccinationssæsonen så hurtigt som muligt. Derfor er jeg også glad for, at udbuddet om at finde den private samarbejdspartner allerede er godt i gang.

Det endelige vaccinationstilbud i regionen og rammerne for tidsbooking informerer regionen borgerne endeligt om inden 1. oktober 2024. Det vil også fremgå klart i de invitationer, borgenerne modtager, hvor og hvornår de kan booke tid til vaccination.

Alle over 65 år inviteres
Ifølge Sundhedsstyrelsen vil alle syddanskere på 65 år og derover igen blive tilbudt COVID-19- og influenzavaccinationer, og de vil modtage invitationen via digital post. Hvis de er fritaget for digital post, vil de modtage et fysisk brev.

Derudover vil udvalgte grupper, f.eks. personer under 65 år med udvalgte kroniske sygdomme, gravide og personer med svært nedsat immunforsvar, også blive tilbudt vaccination mod både COVID-19 og influenza.

Sundhedsstyrelsen har i marts 2024 meldt ud, at regionerne ikke skal tilbyde influenzavaccination til børn mellem 2 og 6 år i år.

Fakta
I 2023 var Region Syddanmark med 84 vaccinationssteder fordelt på tværs af regionen henover vaccinationssæsonen den region, som havde næstflest vaccinationssteder.

I Region Syddanmark blev der samlet set givet 572.000 vaccinationer mod COVID-19 og influenza i sidste vaccinationssæson, der løb fra 1. oktober 2023 til 15. januar 2024.

Bliv klogere på Selma Boløs og Enhedslistens EU-politik

I rækken af EU-valg-interviews er vi kommet til Enhedslisten. AVISEN har haft besøg af Selma Bolø, der er kandidat for Enhedslisten til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024. Selma er opvokset i Broager ved Sønderborg og studerer i dag internationale studier i København. Hun er derudover generalsekretær i Rød-Grøn Forum, som samarbejder med Enhedslisten. Selma ser EU-valget som et utroligt vigtigt valg.

Selma mener, at det er en af de vigtigste opgaver under valgkampagnen at få folk til at stemme og få flere grønne stemmer ind i EU-parlamentet. Hun ønsker også at få røde stemmer, der kæmper for ordentlige arbejdsforhold på tværs af EU og for at sætte klimaet og menneskerettigheder før markedet. Det blev en spændende samtale om mange forskellige emner: klimaudfordringerne, den grønne omstilling og biodiversiteten, forsvars- og sikkerhedspolitikken, EU’s fremtid og migration. Selma Bolø peger også på mange af de EU-tiltag, der påvirker vores dagligdag, hvorfor hver enkelt stemme betyder noget. Se og lyt med til samtalen og bliv klogere på Selma Boløs og Enhedslistens EU-politik.

Danmarks grønne industri forstærkes med mere end 4,2 mia. kr.

0

Med støtte fra regeringens grønne investeringsordning vil fire virksomheder investere mere end 4,2 mia. kr. i fem projekter inden for danskproducerede vindmøller og teknologi til Power-to-X. Milliardinvesteringerne skal bruges til at etablere nye eller udvide eksisterende produktionsfaciliteter i Danmark.

Verden er forandret efter flere års krig i Europa, og den internationale udvikling har medført, at industripolitik er tilbage. Der er et globalt kapløb om produktionen af grønne teknologier og et øget fokus på forsyningssikkerhed.

Derfor lancerede regeringen i december sidste år den grønne investeringsordning, som skal forstærke de grønne styrkepositioner i Danmark i en forandret verden.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond har nu truffet beslutning om fordelingen af de afsatte midler, efter ordningen åbnede for ansøgninger i januar 2024. Der er i alt givet tilsagn om støtte til fem projekter, og der udmøntes i alt 634,1 mio. kr. i støtte, mens de samlede investeringer for de valgte projekter er på godt 4,2 mia. kr.

Erhvervsminister Morten Bødskov:
– Verden er forandret. Der er krig i Europa. Med store statsstøtteprogrammer trækkes grønne milliardinvesteringer til Kina og USA. Regeringen vil forsvare og forstærke danske styrkepositioner. Det gælder bl.a. vindproduktion og PTX-teknologi. I dag sikres støtte fra den grønne investeringsstøtteordning til fem projekter, der skabes ca. 800 nye job, og samles investeres mere end 4,2 mia. kr. i nye arbejdspladser. Det er godt for Danmark og væksten i vores stærke grønne produktionsindustri.

Økonomiminister Stephanie Lose:
– Danmark er i fuld gang med den grønne omstilling, og mange virksomheder bidrager med gode løsninger og teknologi, som produceres i Danmark. Vi ønsker at styrke og udbygge muligheden for at producere grønne løsninger i Danmark. Derfor er jeg glad for, at vi i dag udmønter et trecifret millionbeløb til nye grønne investeringer. Det vil forstærke danske styrkepositioner og skabe gode danske arbejdspladser flere steder i landet.

Klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard:
– USA gør det. Kina gør det. Og en række europæiske lande gør det. Og så er der ingen vej udenom: vi må følge trop. Danmark er kendt for en grøn produktion i verdensklasse og den position skal vi selvfølgelig værne om og fastholde. Jeg har ikke en ideologisk forelskelse i tanken om statsstøtte, men regeringens grønne investeringsordning er født af et køligt overblik og nødvendighed.

Midlerne går bl.a. til Siemens Gamesa, som vil investere i projekter i Aalborg og Esbjerg, og forventer at skabe ca. 500 nye job. Virksomheden Niebuhr Gears får støtte til et projekt i Ikast, som kan skabe ca. 30-40 job, virksomheden Advanced Surface Plating får støtte til faciliteter i Randers, som forventes at skabe ca. 80 job, mens det sidste projektet Njord Assembly Lines forventes at skabe ca. 175 job i region Syddanmark.

Ordningen er målrettet virksomheder, som ønsker at etablere produktionsfaciliteter inden for vindteknologi, teknologi til Power-to-X (elektrolyse) samt underleverandører til de to industrier.

Der er endnu ikke truffet beslutning om eventuelle midler i 2025.

Borgmester og formand indviede Tråden: Middelfarts nye kulturelle kraftcenter

0
Fredag den 20. september 2025 vil blive husket som dagen, hvor Middelfart tog endnu et stort skridt i sin udvikling. Byens nye kultur- og...

Ledende sprog

0
I seneste artikel i serien «kunsten at lede» skrev jeg om META-MODELLEN. Et kommunikationsværktøj som ledere med stor fordel kan anvende, både til indhentning af en mere præcis ledelsesinformation gennem en særlig spørgeteknik og som et kommunikationsværktøj lederen kan anvende i kommunikation af egne budskaber. Godt og præcist anvendt begge veje kan det give uddybende information, viden og svar til gavn for kommunikationen i virksomheden, organisationen etc. og dermed styrke den daglige ledelse, beslutningstagning, udførelse og evaluering. Et andet effektivt kommunikationsværktøj, kaldet MILTON-MODELLEN, som lederen med stor fordel kan anvende i sin kommunikation af sin ledelse, overvejelser, beslutninger m.v., er en kommunikationsmodel, der ved sine kunstneriske uspecifikke sprogmønstre rammer modtageren på en helt særlig og effektiv måde. Det handler denne artikel om.

Ny anførergruppe hos Håndboldkvinderne

0
SPORT. Når Håndboldkvinderne fredag løber på banen mod Island i en udsolgt Arena Nord i Frederikshavn, bliver det med en ny struktur på ledelsesfronten....

Fredericia Musicalteater rider videre på bølgen med What Is Love

0
KULTUR. Der er et særligt sus i luften, når et teater rammer en nerve i tiden. Når salen fyldes, telefonerne ringer, og folk på...

Målmandens magtdemonstration reddede point i historisk derby

0
ANALYSE. Der var noget næsten symbolsk over mandagens lokalbrag i Fredericia. Regnen silede ned, blæsten tog fat, og spillerne måtte kæmpe sig igennem en...

Drama i regnen: Fredericia og Vejle delte i historisk Superligaopgør

0
SPORT. Mandag aften blev Monjasa Park forvandlet til en arena for både fodbold, vejrdrama og intens lokalrivalisering. For første gang i historien stod FC...