Dansk håndbold får en kærkommen opmuntring forud for aftenens gruppefinale. Landsholdets kaptajn, Trine Østergaard, er igen en del af kamptruppen. Det bekræfter DanskHåndbold over for den danske presse.
Østergaard har været ude i turneringens to første kampe mod Japan og Kroatien efter at have forvredet foden i den sidste test mod Sverige. Hendes fravær har banet vej for Helene Kindberg, der i perioder har dækket ind på højre fløj.
Med Østergaard tilbage råder landstræner Helle Thomsen nu over to regulære højrefløje i Andrea Aagot og den rutinerede anfører. Kindberg sidder derfor over, når Danmark og Rumænien spiller om gruppeføringen – og de 4 vigtige point, der følger med ind i mellemrunden.
I årevis var ghettolisterne et fast punkt på den politiske dagsorden, og i Fredericia blev både Korskærparken og Sønderparken gentagne gange nævnt som eksempler på de mest udsatte boligområder i landet. Nu er Danmark nede på blot fem parallelsamfund, og Fredericia er helt ude af de tunge lister – men nye tal viser, at Trekantområdet fortsat står midt i en afgørende boligpolitisk brydningstid.
Danmark bevæger sig markant tættere på målet om at afskaffe parallelsamfund inden 2030. Det står klart, efter Social- og Boligministeriet i dag har offentliggjort årets lister over parallelsamfund og udsatte boligområder. Landet har nu kun fem parallelsamfund tilbage – mod otte sidste år – og antallet af udsatte boligområder falder samtidig fra tolv til syv. Udviklingen afføder både glæde og en klar opfordring til fortsat indsats.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen. Arkivfoto: AVISEN
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen understreger, at kursen er rigtig, men at arbejdet langt fra er færdigt. Hun siger, at hendes ambition er nul parallelsamfund i Danmark, og at selvom hun glæder sig over, at lovgivningen virker, er målet endnu ikke nået. Ministeren fremhæver, at færre udsatte boligområder betyder, at flere børn vokser op i familier, hvor forældrene har arbejde og uddannelse, og at færre har naboer, der er dømt for kriminalitet. Derfor skal kommuner og boligorganisationer fortsat holde fast i de redskaber, som lovgivningen giver – især i forhold til strategiske omdannelser og boligudvikling.
Kolding ryger af liste
Én af årets mest markante lokale ændringer finder man i Kolding, hvor Skovvejen og Skovparken er fjernet fra både parallelsamfundslisten og listen over udsatte boligområder. Det sker, fordi andelen af dømte er faldet til et niveau, der ikke længere opfylder kriterierne. Beskeden udløser begejstring på rådhuset.
Borgmester Knud Erik Langhoff kalder det virkelig glædeligt, at Kolding ikke længere optræder på nogen af listerne. Han beskriver Skovparken som et område i fremgang, hvor kommunen nu fortsætter de planlagte forbedringer. Han fremhæver blandt andet etableringen af en REMA 1000, opførelsen af et nyt plejehjem, der både tilfører arbejdspladser og gør det muligt at leve hele livet i området, samt arbejdet med at skabe et bredere boligudbud, som inkluderer flere ældre- og ungdomsboliger. Ifølge borgmesteren er kommunen godt i gang med at fremtidssikre et af de områder i byen, der i forvejen har en af de mest attraktive beliggenheder.
Men selvom Skovparken er ude af listerne, viser tallene, at det fortsat er et område, der kræver opmærksomhed. Andelen uden for job og uddannelse ligger stadig højt, og uddannelsesniveauet er fortsat lavt. Dermed er Skovparken nu kategoriseret som et forebyggelsesområde – et tydeligt signal om, at kommunen ikke kan slippe fokus, hvis udviklingen skal fastholdes. Det samme gælder for Munkebo, hvor tallene viser et boligområde under pres. Her er en stor del af beboerne uden for arbejdsmarkedet, og en betydelig andel har kun grundskole som uddannelse. Kolding går derfor ind i den kommende periode med både en vigtig sejr og en række fortsatte udfordringer.
I Fredericia tegner der sig et andet billede. Kommunen er ikke længere repræsenteret på listen over udsatte boligområder, hvilket markerer et tydeligt løft i forhold til de seneste år. Men også Fredericia har boligområder, som vurderes at kræve en målrettet indsats. De nye lister placerer både Korskærparken og området omkring Søndermarksvej/Prangervej som forebyggelsesområder.
Korskærparken er kommunens største almene boligområde og rummer en beboersammensætning, hvor en væsentlig del står uden for arbejdsmarked eller uddannelse, og hvor mange kun har grundskole som uddannelse. Indkomstniveauet ligger lavere end i resten af regionen, og området har en høj koncentration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det samme mønster findes i Søndermarksområdet, som ligeledes udviser tydelige sociale udfordringer. Fredericia står dermed et sted, hvor de mest alvorlige udfordringer er ryddet af vejen, men hvor to store boligområder fortsat kræver forebyggelse og aktiv styring.
I Vejle viser de nye tal, at kommunen nu har tre forebyggelsesområder: Finlandsparken, Løget By og Vestbyen. Det gør Vejle til den kommune i Trekantområdet med flest boligområder i denne kategori. Finlandsparken skiller sig ud som et af de mest markante forebyggelsesområder i regionen, blandt andet på grund af en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund og et indkomstniveau under regionsgennemsnittet. I Løget By bor der over 1.800 mennesker, og en betydelig del af dem står uden for arbejdsmarkedet og har kun grundskole, hvilket placerer området i en social balance, hvor mindre ændringer kan få store konsekvenser. Vestbyen viser samme tendenser med lave indkomster og et stort uddannelsesmæssigt efterslæb. Vejle står dermed med tre store boligområder, hvor udviklingen skal styres præcist for at undgå, at de bevæger sig i retning af udsathed.
På tværs af Trekantområdet tegner årets lister et billede af tre kommuner i bevægelse, men på forskellig vis. Kolding kan glæde sig over at være ude af de mest belastende kategorier, Fredericia har lagt udsat-stemplet bag sig, men har to store områder, der kræver forbyggende arbejde, og Vejle står med de mest omfattende forebyggelsesudfordringer i hele regionen. Den fælles udfordring er den samme som den, ministeren peger på: At holde fast, så udviklingen fortsætter i den rigtige retning – og så målet om nul parallelsamfund i Danmark i 2030 kan blive virkelighed.
Fra i dag er det slut med de vejledende benzinpriser, som i årtier har styret markedet – og som ifølge regeringen har gjort danskerne dyrere i drift.
Et nyt forbud betyder nemlig, at brændstofselskaberne ikke længere må offentliggøre vejledende priser, før de ændrer dem. Tiltaget træder i kraft i dag, 1. december 2025, og skal – ifølge regeringen – give mere reel konkurrence og lavere priser ved standeren.
Erhvervsminister Morten Bødskov er ikke i tvivl om, hvad problemet hidtil har været.
»Bilen er en uundværlig del af hverdagen for rigtig mange danskere. Men alt for ofte ser vi de samme priser, uanset hvor vi tanker. Det viser, at konkurrencen på brændstofmarkedet halter. Det koster bilisterne dyrt. I dag er dagen, hvor vi med forbuddet mod vejledende priser tager et vigtigt skridt for at styrke konkurrencen og give bilisterne en reel mulighed for at spare penge.«
Ifølge regeringen kan en almindelig husstand med to biler spare op mod 2.000 kroner om året, hvis konkurrencen øges og brændstofselskabernes indtjening “normaliseres” til niveauet fra før 2020.
Ens priser – overalt
Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at konkurrencen er markant svækket de seneste fem år. Tidligere kunne lokale tankstationer kæmpe om kunderne med forskellige priser. I dag følger langt de fleste selskaber blot ét ledende firmas vejledende pris – og justerer den samtidigt på tværs af landet.
Det nye forbud skal gøre det sværere for selskaberne at planlægge efter konkurrenternes forventede prisniveau og i stedet tvinge dem til at kæmpe om kunderne station for station.
Flere ændringer på vej
Forbuddet er det første af to initiativer, som regeringen lancerede i september. Det næste træder i kraft 1. januar 2026, hvor alle selskaber bliver forpligtet til at offentliggøre pumpepriser online gennem en fælles digital løsning. Formålet er, at bilister hurtigt kan tjekke den aktuelle pris i området, før de kører ind og tanker.
Et indbrud på Kløverbo i Børkop er søndag blevet anmeldt til Sydøstjyllands Politi, men store dele af hændelsen står fortsat uklare. Ifølge vagtchef Andreas Juul kender politiet hverken det præcise gerningstidspunkt eller omfanget af det eventuelle udbytte.
»Der er det et ukendt gerningstidsrum indtil videre, for vi har ikke været på stedet endnu. Og det er også ukendt, hvad der er stjålet derude. Men det er anmeldt her i dag klokken 14.32. Altså Kløverbo, Børkop ved Vejle,« siger vagtchefen.
Da patruljer endnu ikke har været på adressen for at sikre spor, efterlyser politiet nu hjælp fra området.
»Herfra skal der lyde en generel opfordring til, at hvis naboer har set noget mistænkeligt i gerningstidsrummet på det pågældende sted, at man så henvender sig til politiet,« lyder det fra Andreas Juul.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil sikre, at markante sportsøjeblikke i fremtiden bliver tilgængelige for langt flere danskere. Derfor forbereder han nu en ny sportsliste, der udvides med både Tour de France, kvindefodbold og de paralympiske lege. Udspillet kommer efter flere år, hvor store slutrunder kun har været tilgængelige på kanaler, som en mindre del af befolkningen har adgang til.
Da kvindelandsholdet spillede EM i juli, kunne kun et mindretal følge med på TV3 og TV3+. Tilsvarende er herrernes VM-kvalifikationskampe blevet sendt på Discovery og Kanal 5, som kun kan ses af en begrænset del af danskerne. Ved OL i Tokyo i 2021 var senderettighederne delt mellem DR og Discovery, og det betød, at kun halvdelen af sportsgrenene blev vist på landsdækkende tv. Det er den udvikling, ministeren nu vil ændre.
Bekendtgørelsen, der sendes i høring, foreslår, at de tv-kanaler og tjenester, som mindst 60 procent af danskerne bruger hver måned, får førsteret til at byde på rettighederne til de store sportsbegivenheder. Det betyder i praksis, at DR og TV 2 får en klar fordel i budrunden.
Derimod siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt: »I en polariseret og usikker verden med krig og kriser er det vigtigt, at vi kan samles om større sportsbegivenheder som OL, paralympiske lege og fodbold- og håndboldslutrunder. Der er desværre mange danskere, som ikke har mulighed for at juble med, når begivenhederne løber henover skærmen. Med en ny sportsliste vil jeg gerne give de tv-kanaler, som danskerne bruger mest, en forlomme. Det betyder forhåbentlig, at flere sportsbegivenheder bliver tilgængelige for danskerne.«
Udspillet ligger i forlængelse af medieaftalen for 2023-2026, hvor det allerede er besluttet, at der skal indføres en ny sportsliste. Rettighederne vil dog fortsat blive forhandlet på markedsvilkår, og der er ingen garanti for, at DR eller TV 2 ender med rettighederne.
Ifølge høringsoplægget lægges der op til, at følgende begivenheder fremover bliver omfattet af sportslisten: sommer- og vinter-OL, de paralympiske lege, alle Danmarks kampe ved VM- og EM-slutrunder i både fodbold og håndbold for herrer og kvinder, kvalifikationskampene til disse turneringer samt Tour de France. Det betyder en markant udvidelse, som skal sikre, at store sportsbegivenheder i højere grad bliver fælles nationale øjeblikke.
En lille »drillenisse« har taget sig af adventsvejret i dag, hvor vi får en blæsende og våd start på dagen mange steder i landet. Skyerne ligger tungt, og flere steder kommer der regn, mens vinden i løbet af dagen tiltager fra sydvest. Der er udsigt til jævn til hård vind, og i den nordvestlige del af landet kan det flere steder blive op til kuling eller hård kuling med kraftige vindstød, som lokalt kan nå op på stormstyrke. Der skal nok komme godt med luft under nissehuerne, hvis man vælger en frisk gåtur i løbet af dagen.
I takt med at vinden tager til, begynder det dog at klare op vestfra, og der bliver mulighed for perioder med sol, især i den vestlige del af landet. Samtidig kommer der byger, flest i den nordvestlige del, mens den sydøstlige del af landet ser ud til at slippe billigere og overvejende får tørt vejr. Temperaturen lander omkring 7 grader, hvilket fortsat er mildt for årstiden.
Også indgangen til december bliver lun og langt fra klassisk hvid jul. Vejret ventes de kommende dage at minde om det, mange vil kalde typisk dansk julevejr med vekslende skydække, regn og til tider også lidt sol – især først på ugen. Regnen ser ud til primært at ramme den vestlige del af landet, mens temperaturerne i dagtimerne generelt vil ligge mellem 5 og 8 grader og lidt lavere om natten.
Med de temperaturer er der foreløbigt ingen realistisk udsigt til julesne, heller ikke når meteorologerne kigger lidt længere frem. Vejret er dog en svær nød at knække, og meget kan nå at ændre sig frem mod juleaften. De kommende uger vil meteorologerne følge udviklingen tæt og løbende vurdere chancerne for, om juleaften 2025 ender med grøn eller hvid jul.
En lastbil stod søndag middag i flammer på Hvidkærgårdsvej i Vamdrup. Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 13.05, hvor meldingen lød på brand i et køretøj, der stod tæt op ad en staldbygning.
Vagtchef Andreas Juul fortæller, at ilden heldigvis blev begrænset til selve lastbilen.
»Det er sket på Hvidkærgårdsvej i Vamdrup ved Kolding. Det er anmeldt til os i dag kl. 13.05, og anmeldelsen lyder på brand i en lastbil, som står tæt på en staldbygning. Der er dog ikke sket spredning til bygningen, så blot en motorbrand i en lastbil.«
Der kom dermed ingen brand i bygningen, og ingen personer meldes tilskadekomne.
Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger om sagen.
Danmark er lille på landkortet, men stort i fortællinger. Det mærker man, når tre destinationer nu løfter sløret for The Rise and Fall of the Vikings – en samlet rejse gennem vikingernes landskab, hvor historien ikke længere står som spredte nedslag, men som en rød tråd på tværs af landet. I en tid hvor man på under en time kan krydse landsdele, bliver det næsten forstærket, hvor tæt vores fortidsaftryk ligger på hinanden. Og når de bindes sammen, opstår en ny slags oplevelse: en rejse, der både er fysisk og fortællende.
I arbejdet med den nye rute vendes blikket mod den måde, vi ser vores kulturarv på. Ikke som isolerede øer, men som en helhed, hvor hvert sted taler videre fra det forrige. Netop den tanke ligger bag, når Thomas Kær Mahler fortæller, at »vi har bundet Danmarks stolte vikingehistorie sammen til én samlet, fysisk rejse på tværs af landet«. Han beskriver en bevægelse fra Jellings UNESCO-monumenter, videre til ringborgen gemt under Odenses byliv og det enestående skib i Ladby, før rejsen kulminerer i Sagnlandet Lejres imponerende kongehal. En linje, der næsten tegner sig selv.
Hos Destination Trekantområdet uddybes samme idé i et andet billedsprog. »I stedet for at lade vores levn ligge som spredte perler rundt omkring i landet, har vi trukket perlerne på snor,« siger Martin Perregaard-Bitsch. Og det er netop den bevægelse, gæsten inviteres ind i: en rejse hvor landskab, historie og formidling spiller sammen og gradvist bygger en større fortælling op. Først runestenene. Så sporene under jorden. Derefter skibet, der har ligget i mørket i tusind år. Og til sidst hallen, hvor magten engang blev iscensat. Som kapitler i én bog.
For den internationale gæst virker denne sammenhæng næsten intuitiv. Danmark opfattes ofte som én destination, ikke som en mosaik af geografiske grænser. Derfor giver det mening, når Tue Kempf siger, at »det handler om at undgå at holde gæsterne inden for nogle geografiske grænser og i stedet invitere dem videre i en fortælling«. Det er en anden måde at tænke turisme på – mindre defensiv, mere generøs – hvor styrken ligger i at give slip og dele.
At fortællingen allerede nu vækker genklang, sås i september, da fem journalister fra Tyskland og Holland fulgte ruten og siden skabte mere end 50 omtaler i alt fra aviser til nyhedsportaler. Ti millioner læsere fik et glimt af den samlede danske vikingerejse. Et publikum, der ikke blot er interesseret i museer, men i den længere, meningsfulde rejse mellem dem.
Og måske ligger ruten netop her: i lysten til at blive hængende lidt længere, til at lade fortællingen folde sig ud i sit eget tempo. Selv klimaperspektivet trækker i samme retning. Længere ophold betyder, at rejsens største aftryk kan fordeles over flere dage. En lille, men betydningsfuld gevinst i en tid, hvor bevidsthed om kulturens klimaaftryk vokser.
The Rise and Fall of the Vikings bliver dermed ikke bare en ny turistrute. Den bliver et eksempel på, hvordan Danmark kan fortælle sine historier, når geografi ikke længere binder os, men forbinder os. Fra Jelling til Roskilde løber en linje, der både er historisk og nutidig. En linje, der giver os mulighed for at se vikingernes verden – og vores egen – i ét samlet blik.
BUSINESS. Iværksættere med innovative produkter kan nu se frem til langt bedre støtte, når regler og bureaukrati spænder ben for udviklingen. Regeringen har nemlig igangsat de første såkaldte regulatoriske sandkasser, der skal hjælpe virksomheder med at navigere i komplicerede krav og dermed få nye løsninger hurtigere ud til forbrugerne.
De første sandkasser bliver etableret inden for biosolutions og droneteknologi, men ordningen kan senere udvides til flere områder. Et forløb i en sandkasse betyder, at iværksættere i en begrænset periode får adgang til målrettet vejledning og mulighed for at få tilpasset test- og godkendelseskrav, så de ikke bremser udviklingen af nye produkter unødigt.
Formålet er dobbelt. Det skal både være lettere for virksomheder at bringe deres løsninger på markedet, og samtidig skal myndighederne blive klogere på, hvor reglerne i dag gør processen unødigt tung. Ifølge regeringen er det nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal være et attraktivt land at starte virksomhed i.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Danmark skal være verdens bedste iværksætterland. Derfor skal opstarten for iværksættere være lettere. Alt for ofte møder de en mur af bøvl og byrder, når de skal have nytænkende produkter på markedet. Vi risikerer at tabe fremtidens løsninger på gulvet, fordi virksomhederne mister modet, inden de overhovedet er kommet i gang. Med det her initiativ slipper vi vores iværksættere fri af de bureaukratiske lænker og sikrer, at flere innovative danskere kan gøre drømme til virkelighed«.
Transportminister Thomas Danielsen ser også store muligheder i ordningen, særligt på droneområdet. Han siger »Regeringen arbejder netop nu på en samlet dronestrategi, som kan understøtte branchen. Med den nye mulighed for at hjælpe mindre iværksættere med reglerne gør vi en ekstra indsats for at fremme de muligheder, der er i droneteknologien for dansk erhvervsliv«.
Sandkasserne er en del af Iværksætteraftalen fra 2024 og skal synliggøre, hvor både dansk og europæisk lovgivning i dag spænder ben for virksomhederne. Fra primo 2026 kan iværksættere søge om optagelse i de første forløb via Erhvervsstyrelsen, mens aktører allerede nu kan foreslå nye områder, hvor sandkasser kan gøre gavn.
Aftalen står bag et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Initiativet skal gøre det lettere at omsætte gode idéer til virkelighed – og sikre, at danske iværksættere får bedre chancer for at få foden indenfor på markedet.
POLITIK. Under dansk formandskab er EU nået til enighed om den såkaldte Betalingspakke, der skal styrke kampen mod hvidvask og misbrug af hæveautomater i hele Europa. Aftalen blev indgået mellem EU-Parlamentet, Kommissionen og Rådet torsdag den 27. november, hvor Danmark sidder for bordenden, og den betyder markant skærpede krav til hæveautomater, der ikke drives af banker.
I Danmark har der tidligere været konkrete eksempler på misbrug, blandt andet en hæveautomat i en hvid varevogn placeret ved indgangen til det gamle Pusher Street på Christiania. Netop den type kreative løsninger skal der nu sættes en stopper for. Med aftalen skal hæveautomater uden tilknytning til banker registreres i det EU-land, hvor de ønsker at operere, og myndighederne kan afvise registreringen, hvis der vurderes risiko for misbrug eller ulovlige aktiviteter.
Erhvervsminister Morten Bødskov kalder aftalen et vigtigt værktøj i kampen mod kriminalitet. Han siger »Kriminelle skal ikke kunne bruge hæveautomater til deres lyssky aktiviteter. Med den her aftale styrker vi kontrollen og gør livet sværere for kriminelle. Fremover skal automaterne registreres i de lande, hvor de opstilles, og myndighederne kan sige nej, hvis der er risiko for misbrug og hvidvask. Vi siger klart, at de kriminelles smuthuller, bliver lukket. Det er et stærkt nyt våben i kampen mod hvidvask. Derfor er jeg glad for, at der er faldet en aftale på plads«.
Betalingspakken indeholder også nye redskaber til at beskytte almindelige bankkunder mod økonomisk svindel. Fremover skal betalingstjenesteudbydere som banker give kunderne mulighed for at se, hvem de er på vej til at overføre penge til, inden transaktionen gennemføres. Målet er at gøre det sværere for svindlere at lokke forbrugere til at sende penge til falske konti.
En anden central ændring er, at banker og andre udbydere i fremtiden kan komme til at hæfte økonomisk, når en forbruger bliver ramt af identitetsbedrageri, hvor svindlere udgiver sig for at være kundens egen bank. Dermed skærpes presset på udbyderne for at sikre bedre beskyttelse af deres kunder.
Med Betalingspakken strammer EU grebet om både hvidvask og svindel, og den danske regering ser aftalen som et markant skridt i retning af større sikkerhed – både for myndighederne og for helt almindelige borgere.
Danmark leverede en offensiv magtdemonstration og vandt 39–24 over Rumænien i EM-gruppespillet, hvor Mathias Gidsel, Mads Hoxer og Kevin Møller satte præg på kampen,...
POLITIK. Når et nyt regionsråd bliver konstitueret, er det ofte de synlige udvalgsposter, der løber med opmærksomheden. Men for Pernelle Jensen, lokalt regionsrådsmedlem for Venstre...
