11.4 C
Copenhagen
onsdag 9. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

SF i Vejle kræver Store Bededag tilbage: »Der er råd – og det har der hele tiden været«

Af
Andreas Andreassen
-
0
Karina Lorentzen og Pia Olsen Dyhr

Der er fortsat vrede i SF over regeringens beslutning om at afskaffe Store Bededag. Ifølge partiet bygger beslutningen på et forældet økonomisk narrativ, og de økonomiske forudsætninger for afskaffelsen holder ikke længere – hvis de overhovedet nogensinde gjorde. Det skriver folketingsmedlem Karina Lorentzen fra Kolding og SF’s spidskandidat i Vejle, Tage Jørgensen, i en fælles udtalelse til AVISEN.

»Russerne rasler med sablen, og vi bliver nødt til at kigge efter skillinger under hver en sofapude, hvis vi skal have råd til at forsvare os.«

Sådan lød den officielle begrundelse, da SVM-regeringen i 2023 besluttede at afskaffe Store Bededag som en national fridag. Men det argument har SF aldrig købt – og i dag virker det endnu mere hul.

»Hvis regeringen virkelig havde været optaget af at holde økonomien i ro, kunne den have ladet være med at dele milliardstore skattelettelser ud til de allerrigeste danskere,« siger Karina Lorentzen.

Hun peger på, at statens råderum siden er blevet markant opjusteret – med næsten 50 milliarder kroner – og at der nu meldes om endnu flere uventede milliarder i statskassen.

»Til sammenligning bringer afskaffelsen af Store Bededag kun tre milliarder ind. Der er med andre ord råd til at give danskerne deres fridag tilbage – og det har der hele tiden været.«

SF deler hveder i Vejle

SF fortsætter derfor deres kamp for at få Store Bededag tilbage – både i Folketinget og lokalt. I Vejle markerer partiet dagen med uddeling af hveder foran rådhuset klokken 13. Her kan borgere møde SF’s lokale kandidater og tage en snak om, hvorfor fridagen stadig er vigtig.

»Store Bededag handler ikke bare om religion eller tradition. Den handler om pauser, om tid til familien og om respekt for lønmodtagernes rettigheder. Det er et politisk svigt, at den blev fjernet, og det kæmper vi for at rulle tilbage,« siger Tage Jørgensen, SF’s spidskandidat til kommunalvalget i Vejle.

SF har meldt klart ud, at kampen for Store Bededag ikke er forbi – og at den hverken er glemt i Vejle eller på Christiansborg.

Regeringen åbner for atomkraftdebat: Vil undersøge potentialet i nye teknologier

Af
Andreas Andreassen
-
0
Troels Lund Poulsen. Foto: AVISEN

POLITIK. Efter årtiers politisk berøringsangst ser regeringen nu nærmere på atomkraftens rolle i fremtidens energiforsyning. Ifølge Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen er tiden kommet til at tage en saglig debat om emnet, og regeringen har derfor besluttet at igangsætte en analyse, der skal afdække både risici og potentiale ved de nyeste former for atomkraftteknologi.

»Atomkraft har i årtier været et tabu i dansk energipolitik. Det ændrer sig nu,« skriver Troels Lund Poulsen i et opslag på sociale medier.

Han understreger, at flere danske virksomheder allerede arbejder med udviklingen af ny atomteknologi, og at det derfor er naturligt at tage næste skridt: en grundig og oplyst analyse.

»Vi kan ikke bare ophæve et 40 år gammelt forbud uden at have styr på fakta. Men vi kan heller ikke ignorere, at teknologien har udviklet sig markant, og at verden omkring os kalder på nye løsninger,« skriver han.

Formålet med analysen er at skabe et solidt fagligt grundlag for at vurdere, om atomkraft skal spille en rolle i fremtidens danske energiforsyning. Troels Lund Poulsen understreger dog, at der ikke er tale om planer om store, klassiske atomkraftværker som dem, man kender fra Sverige eller Tyskland.

»Jeg ser ikke for mig, at vi skal bygge store, konventionelle atomkraftværker som i Sverige og Tyskland. Men vi skal heller ikke lade en forældet frygt diktere vores energipolitik,« lyder det fra forsvarsministeren.

Analysen bliver det første konkrete skridt i en ny kurs i dansk energipolitik, hvor atomkraft ikke længere automatisk er udelukket som løsning i kampen for en stabil, grøn og fremtidssikret energiforsyning.

Stoklund efter rekordår: ‘Det skal koste dyrt at snyde fællesskabet’

Af
Redaktionen
-
0

SAMFUND. Kioskejere og mindre detailbutikker har i stor stil forsøgt at slippe uden om at betale de lovpligtige afgifter på tobaks- og nikotinprodukter. Det står klart efter rekordmange kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2024.

Skattestyrelsen har afsløret fejl i afregningen i hele syv ud af ti tilfælde. Alene siden 2020 har styrelsens kontroller ført til, at der er sendt afgiftsopkrævninger ud for mere end 1 mia. kroner.

Særligt nikotinprodukter, såsom cigaretter, røgtobak, nikotinposer og e-cigaretter, har været i myndighedernes søgelys. Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S), der glæder sig over resultaterne af den omfattende indsats.

»De, der ikke betaler de korrekte afgifter, snyder fællesskabet. Og vi kan se fra Skattestyrelsens andre kontrolindsatser, at der er brancher – fx kioskerne – hvor moralen er lav, og hvor der snydes med afgiftsbetalingerne,« siger ministeren og fortsætter:

»Det skal vi ikke finde os i, for det er vigtigt for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at den styrkede kontrol virker og viser flotte resultater. Og kioskerne skal mærke, at myndighederne ånder dem i nakken med kontrol. For der skal slås hårdt ned på dem, der snyder fællesskabet.«

Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød

Skattestyrelsen samarbejder tæt med Toldstyrelsen, politiet og Fødevarestyrelsen for at bremse den omfattende svindel. Især kiosker og små detailbutikker har vist sig at være et område med store problemer, når det gælder sort økonomi og afgiftsunddragelse.

Ved årets første to store kontrolaktioner i 2025 har myndighederne været på besøg hos 46 kiosker i henholdsvis Aarhus og København. Her blev det afsløret, at hele 44 af kioskerne havde problemer med snyd eller anden ulovlig aktivitet – blandt andet manglende afgiftsbetalinger, ulovlige nikotinprodukter og social dumping.

Fra 2025 bliver der derfor sat ekstra hårdt ind med et nyt tværgående tilsyn, hvor flere ministerier samarbejder om at forbedre kontrollen yderligere.

Hård kurs mod snyd

Skattestyrelsens omfattende kontroller af tobaks- og nikotinvarer er siden 2022 blevet intensiveret, efter at nye afgifter trådte i kraft i oktober samme år.

Fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen i alt gennemført over 3.300 kontroller. Alene sidste år blev der gennemført over 1.200 kontroller.

Hvorfor svigter vi vores demensramte?

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”

Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.

Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.

Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.

Det skal der gøres noget ved.

Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.

SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet. 

Rentefald sender danskerne på lånejagt – Trekantområdet følger med

Af
Thea Dyhrberg
-
0

ØKONOMI. Efter en periode med faldende renter har mange danskere fået travlt med at undersøge, om tiden er inde til at omlægge deres boliglån eller optage ekstra lån i friværdien. Det viser Finans Danmarks nyeste statistik over lånetilbud fra april 2025.

På landsplan har danskernes interesse været markant stigende. I alt blev der i april måned indhentet hele 9.602 lånetilbud med henblik på omlægninger og tillægslån, hvilket svarer til en stigning på 33 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Især hovedstaden og Nordsjælland trækker udviklingen kraftigt op med en vækst på mere end 50 procent i antallet af lånetilbud.

Men det er ikke kun i hovedstadsområdet, at boligejerne følger renternes bevægelser tæt. Også lokalt i Trekantområdet kan man mærke, at boligejerne holder godt øje med rentemarkedet. Her viser statistikken fra Finans Danmark, at kommunerne Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart, Billund, Vejen og Haderslev i alt tegner sig for 984 af Region Syddanmarks samlede 1.226 lånetilbud. Dermed er Trekantområdet klart drivende for interessen i regionen.

Lokalt er det især Vejle Kommune, der står for en stor del af aktiviteten, med hele 301 indhentede lånetilbud alene i april. Kolding Kommune følger efter med 233 tilbud, mens Fredericia placerer sig lidt lavere med 133 tilbud. Middelfart og Haderslev ligger begge på 98 lånetilbud, og Vejen og Billund følger tæt med henholdsvis 61 og 60.

Dog bør man tage de kommunale tal med det forbehold, at de dækker alle typer af lånetilbud – altså også ejerskifte og nybyggeri – og ikke alene omlægninger og tillægslån. Tallene kan derfor primært ses som en generel indikator for den lokale låneaktivitet, mens det præcise antal omlægninger på kommuneniveau ikke fremgår af Finans Danmarks offentliggjorte data.

Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at især det seneste fald i de korte renter har været afgørende for, at interessen for låneomlægning igen tager fart.

»Den større interesse for omlægninger siden sidste år kan blandt andet forklares med den seneste tids fald i de korte renter. Det kan have gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle boligejere,« siger han.

Han fremhæver dog samtidig, at det fortsat er vigtigt, at boligejerne holder tungen lige i munden og tænker grundigt over, hvilken lånetype der passer bedst til netop deres økonomiske situation og temperament.

»Når man står over for valget mellem fast og variabel rente på sit boliglån, skal man overveje, hvad der passer bedst til ens situation og økonomi. Foretrækker man stabilitet, kan en fast rente give ro i sindet, da man kender sine renteudgifter gennem hele lånets løbetid. Er man mere fleksibel, kan en variabel rente være et godt match for dem, der ønsker at drage fordel af potentielle rentefald. Selvom den korte rente har været faldende i den seneste tid, skal man huske, at renten kan stige igen. Derfor kan det være en god idé at tale med sit penge- eller realkreditinstitut om, hvilket lån der passer bedst til ens behov og livssituation,« siger Peter Jayaswal.

Dermed står mange danske boligejere – også i Trekantområdet – netop nu i en situation, hvor et grundigt eftersyn af boliglånet kan vise sig at være en god forretning.

Terapi gav Ditte livet tilbage: »Jeg ser helt anderledes lyst på tingene nu«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SOCIALT. Angst, depression og en hverdag præget af sygemeldinger. Det var virkeligheden for 33-årige Ditte Elbæk gennem mange år. En virkelighed, hun deler med tusindvis af andre unge, der er vokset op i hjem præget af alkohol- eller stofmisbrug. Men det behøver ikke at være sådan resten af livet.

Det viser nye tal fra organisationen TUBA, der tilbyder specialiseret terapi til unge mellem 14 og 35 år, som er vokset op i familier med misbrug. I 2024 var 2.556 unge i terapiforløb hos TUBA, og hele 84 procent fortæller efterfølgende, at de har fået et lysere syn på fremtiden.

Det gælder også Ditte Elbæk. For hende begyndte livet at vende, da hun for godt et år siden startede i et specialiseret terapiforløb.

»Jeg ser helt anderledes lyst på tingene nu. Der skal mere til at slå mig ud af kurs end tidligere. Jeg er blomstret op og har fået mere overskud til at leve det liv, jeg altid har drømt om, men som der ikke var plads til før,« fortæller Ditte.

Hun er langt fra alene med oplevelsen af, at terapi kan vende en svær opvækst til en lysere fremtid. Ifølge en undersøgelse foretaget af TUBA fortæller størstedelen af de unge efter endt forløb, at de er blevet bedre til at håndtere deres problemer, har fået et bedre forhold til sig selv og har styrket deres sociale relationer.

»De unge, vi møder, er virkelig seje«

Ifølge Sundhedsstyrelsen vokser hvert tiende barn i Danmark op med en forælder, der har et alkoholmisbrug, og mange flere er berørt af stofmisbrug i familien. Konsekvenserne kan være alvorlige og spænde fra psykiske vanskeligheder som angst og depression til sociale problemer og vanskeligheder med at opretholde relationer.

Men sådan behøver det ikke at gå, understreger landsleder i TUBA, Kåre Skarsholm.

»De unge, vi møder i TUBA, er virkelig seje. De har udholdt en barndom, der bestemt ikke er for børn. Alligevel tager de kampen op og kæmper for et bedre liv. De tør kigge ind i og håndtere de ting, der gør ondt. Det er fantastiske unge mennesker, som står et svært sted i livet, og som har brug for nogen, der forstår, hvad de har gået igennem, og som kan hjælpe dem til et bedre liv,« siger Kåre Skarsholm.

For Ditte Elbæk har terapien skabt et tydeligt »før« og »efter«. Selvom alkoholmisbruget stadig præger familien, står hun i dag stærkere i sig selv og med større tro på fremtiden.

»Det har været livsændrende for mig. Jeg har virkelig fået noget at arbejde videre med, og jeg føler kun lige, min rejse er begyndt. For det er først nu, jeg skal til at leve,« slutter hun.

Flere forbud mod bundtrawl, en nødvendighed for et sundt havmiljø

Af
Poul Rand
-
0

Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.

Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.

Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.

I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.

Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.

For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.

Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare. 

Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.

Middelfart-borgmester i spidsen for tredje Lillebæltsforbindelse

Af
Thea Dyhrberg
-
0

INFRASTRUKTUR. Lillebæltskomitéen, der arbejder for etableringen af en tredje forbindelse over Lillebælt, har nu fundet sin nye leder. Det bliver Middelfart Kommunes borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), der fremover skal stå i spidsen for arbejdet med at få den såkaldte Parallelforbindelse sat på den nationale dagsorden.

Johannes Lundsfryd Jensen er til daglig næstformand i Trekantområdet Danmark, som samler kommunerne Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart, Haderslev, Vejen og Billund i et strategisk samarbejde. Samtidig er han formand for samarbejdet mellem de 22 syddanske kommuner og formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening.

Det var derfor en tilfreds bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle, Jens Ejner Christensen (V), der tirsdag kunne offentliggøre, at Johannes Lundsfryd Jensen har takket ja til posten.

»Johannes Lundsfryd Jensen har et stærkt netværk både på og uden for Christiansborg. Han har stærke kommunale relationer og masser af ledelseserfaring. Derfor er jeg meget glad for, at han i en meget travl hverdag alligevel har takket ja til også at varetage opgaven som komitéleder for Lillebæltskomitéen,« siger Jens Ejner Christensen i forbindelse med offentliggørelsen.

Johannes Lundsfryd ser frem til opgaven, som han betegner som særdeles vigtig for infrastrukturen mellem Øst- og Vestdanmark.

»Forsyningssikkerheden er noget af det, der er behov for at kigge nærmere på, ikke mindst set i lyset af den geopolitiske virkelighed, vi befinder os i. Samtidig vil der i en ikke alt for fjern fremtid opstå problemer med trafiktrængsel hen over Lillebælt, så det handler både om sikkerhed og om rettidig omhu, og den dagsorden vil jeg gerne være med til at fremme,« siger Lundsfryd.

Erhvervslivet bakker op

Lillebæltskomitéen tæller både offentlige og private medlemmer, herunder kommuner, erhvervsvirksomheder og organisationer i hele Trekantområdet. Komitéens opgave er at skabe opbakning og sikre, at behovet for en Parallelforbindelse over Lillebælt bliver taget alvorligt på Christiansborg.

En af de virksomheder, der er med i Lillebæltskomitéen, er distributionsfirmaet DAO. Herfra peger logistik- og distributionschef Christian Roland Larsen på behovet for at styrke infrastrukturen i området.

»Vi har valgt at støtte op om Lillebæltskomitéen, fordi der er brug for at få sat en ny Lillebæltsforbindelse på den nationale agenda. Trekantområdets erhvervsliv har brug for en stærk infrastruktur hen over Lillebælt. Derfor er der brug for at fremtidssikre forbindelsen, og det tror vi på, at en Lillebæltskomité kan bidrage til,« siger Christian Roland Larsen.

Opfordring til flere samarbejdspartnere

Selvom Lillebæltskomitéen allerede tæller en lang række betydningsfulde aktører, håber Johannes Lundsfryd, at endnu flere vil melde sig under fanerne.

»Jo flere vi er, des stærkere står vi. Derfor håber jeg, at vi kan få endnu flere til at bakke op om Lillebæltskomitéens arbejde – vi står stærkt, men vi skal blive endnu stærkere,« siger den nye komitéleder.

Lillebæltskomitéen planlægger en række aktiviteter for at skabe viden om konsekvenserne af trafiktrængsel ved Lillebælt og fordelene ved at etablere den tredje forbindelse, som placeres parallelt med Den Ny Lillebæltsbro.

Den endelige beslutning om en tredje Lillebæltsforbindelse skal dog træffes af Folketinget.

Friværdi-festen: Så meget er boligejerne i Trekantområdet værd

Af
Redaktionen
-
0

ØKONOMI. Friværdi. Ordet smager næsten lige så godt, som det føles. For det betyder kort fortalt penge på kontoen – vel at mærke de penge, der bliver tilovers, når boligens værdi overstiger gælden.

Mybanker har med tal fra Danmarks Statistik netop offentliggjort en ny analyse af danskernes friværdi, og i Trekantområdet er det særligt boligejerne i Vejle og Billund, der kan gnide sig i hænderne over høje friværdier.

Billund topper i Trekantområdet

Højdespringeren blandt nabokommunerne er Billund, hvor boligejerne ved udgangen af 2023 i gennemsnit kunne se frem til en friværdi på hele 1.241.530 kroner.

Ikke langt efter kommer Vejle, hvor gennemsnitsboligejeren har en friværdi på 1.220.187 kroner. Fredericia og Middelfart følger også godt med, begge kommuner ligger lige i slipstrømmen med henholdsvis 1.167.593 kroner og 1.199.930 kroner i gennemsnitlig friværdi.

Også Kolding ligger pænt placeret med en gennemsnitlig friværdi på 1.206.723 kroner, mens Haderslev (953.780 kr.) og Vejen (950.087 kr.) halter lidt efter resten af feltet i Syddanmark.

Markante stigninger i Jylland

Selvom hovedstadskommunerne stadig ligger helt i top, er der sket noget særligt i Jylland det seneste år. Ifølge Mybanker er det nemlig her, man finder de største procentvise stigninger i friværdi i hele landet.

Blandt højdespringerne finder man – trods den lavere friværdi – netop Vejen Kommune, der med en stor stigning på hele 25,4 procent har haft en af landets absolut største friværdi-stigninger.

»Friværdien påvirkes af flere faktorer. Boligpriserne kan ændre sig, og boligejerne kan afdrage på boliglån eller optage nye lån. Samtidig betyder flytninger også noget, hvis eksempelvis en bolig med høj friværdi overtages af nye ejere, som vælger at belåne boligen meget højt,« forklarer Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.

Zoomer vi ud på hele Region Syddanmark, finder man den højeste friværdi hos boligejerne på Fanø, hvor den gennemsnitlige friværdi ligger på hele 1.463.447 kroner. Næsthøjest ligger Odense med en gennemsnitlig friværdi på 1.374.969 kroner.

På landsplan spiller Region Syddanmark dog ikke med i den absolutte top. Her sidder hovedstadskommunen Gentofte nemlig solidt på førstepladsen med en gennemsnitlig friværdi på svimlende 3.934.694 kroner.

Kartoffel-aktion koster vognmand næsten to års fængsel

Af
Redaktionen
-
0

KRIMI. Et spektakulært kartoffel-kaos på Storebæltsbroen har nu fået en alvorlig konsekvens. Mandag blev fire mænd idømt fængselsstraffe ved Retten i Svendborg for en kartoffelaktion, der i juni 2023 lammede trafikken i flere timer.

Den 59-årige vognmand René Spang Jørgensen fra Give fik den hårdeste dom – ét år og ni måneders fængsel samt frakendelse af kørekortet i fem år og seks måneder. Han stod i spidsen for den aktion, som skulle protestere mod en foreslået vejafgift for lastbiler.

Med ham var tre medskyldige mænd på henholdsvis 56, 36 og 21 år. De fire mænd blev dømt efter en række alvorlige paragraffer, heriblandt hærværk, almenfarlig handling og grov forstyrrelse af ro og orden.

Planlagt ned til mindste detalje

Ifølge dommen var aktionen nøje planlagt. Tidligt om morgenen den 1. juni 2023 kørte de fire mænd ud i lastbiler fyldt med tonsvis af kartofler. Først ramte de motorvejen ved Kolding, og senere blev der smidt kartofler i begge retninger på lavbroen på Storebælt – midt i morgenens travleste myldretid.

Ved begge hændelser havde de tiltalte først sænket farten på trafikken, hvorefter hovedmanden vippede ladet og lukkede kartoflerne ud på vejbanen. Aktionen skabte både farlige trafiksituationer og materielle skader, ligesom trafikken stod stille i timevis, mens oprydningsarbejdet foregik.

Sådan faldt dommene

Udover vognmandens straf på ét år og ni måneder fik den 56-årige en straf på ét år og otte måneder – hvoraf fire måneder blev gjort betinget mod samfundstjeneste – og fire års frakendelse af førerretten.

Den 36-årige mand fik ét år og tre måneders fængsel samt fem års frakendelse af kørekortet, og hans personbil blev konfiskeret. Den yngste mand på 21 år fik også ét år og tre måneder samt to års frakendelse af kørekortet.

Foruden fængselsstraffe og frakendelser fik vognmanden konfiskeret pengene fra et efterfølgende salg af en af de brugte lastbiler.

Sagen, der har vakt opsigt og debat landet over, er nu afsluttet ved Retten i Svendborg.

1...171819...413Side 18 af 413

Dag 2: Op på cyklen for det sociale og for velgørenheden

Jacob Bro - 0
DAGBOG. På dag to blev gårsdagens regn afløst af spredte byger, og holdet kunne dermed tilbagelægge små 200 kilometer hurtigere end gårsdagens godt 170....

Hver tiende lektion i folkeskolerne i Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding er vikarlektion

Andreas Andreassen - 0
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...

Stilstand i søgningen til professionshøjskoler – men reform skal vende udviklinge

Redaktionen - 0
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til...

18-årig sparkede løs på værtshusdør efter lukketid: Nu er han sigtet

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. Da dørene lukkede på værtshuset The Cat & Barrel på Dæmningen i Vejle natten til søndag, ville en ung mand tydeligvis gerne ind...

Dag 1: Opstemthed, optimisme – og massive mængder regn

Jacob Bro - 0
DAGBOG. Klokken var tidligt i morges, da Team Rynkebys 35 ryttere og ti personer fra serviceholdet stod klar ved Kolding Storcenter. Humøret var højt,...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER