Grundloven af 1849 har gemt på en række hemmeligheder og ubesvarede spørgsmål, som man er blevet klogere på efter, at den i omkring et år har været væk fra sine hjemlige rammer i Rigsarkivets kølige magasiner. I stedet har grundloven, der nu kan fejre 175 år, befundet sig hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling blandt moderne lysapparater, kameraer og kyndige eksperter.
Nina Fonnesbech Targalski er ekspert i konserveringsteknikker hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her måler hun grundlovens kemiske sammensætning elektronisk uden at berøre siderne. Undersøgelsen viser blandt andet, om grundloven af 1849 indeholder giftige elementer.
Rigsarkivet
I Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling har man i samarbejde med Rigsarkivet nøje undersøgt siderne i grundloven med de sirlige bogstaver, der udgør danskernes første demokratiske rettigheder. Det har blandt andet afsløret usædvanlige teknikker, pergament lavet af ganske bestemte dyr og et vigtigt svar om dokumentets giftighed. Og så har grundloven fået en specialdesignet fødselsdagsgave, der skal beskytte det kostbare dokument endnu bedre.
Grundloven og det sorte får
Man skulle tro, at det var en smal sag at finde ud af, hvad Danmarks første grundlov var skrevet på, når man har en af verdens førende eksperter på området til at undersøge den. Men den særlige og meget tykke overfladebehandling af siderne har ikke gjort det helt nemt for konservator Jiří Vnouček, der er specialist i fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter:
– Ved første øjekast blev jeg i tvivl om, om der reelt var tale om et dokument skrevet på papir eller pergament, altså dyrehud. Det skyldes, at siderne er meget flade og tykke, og der plejer at være mere struktur på pergamenter” forklarer Jiří Vnouček.
En lille sprække i overfladen kom konservatoren til undsætning. Den afslørede, at der under den tykke, hvide overfladebehandling var tale om pergament. Ved at gennemlyse siderne med kraftigt lys blev fortidens proces tilmed tydelig for Jiří Vnouček. Udover mærker fra slagterens kniv, trådte vener og hårhuller fra dyr frem, og pergamentspecialisten kunne konkludere, at Danmarks første grundlov blev skrevet på et sort får og fire forskellige kalve. For sin tid er dette dog ikke usædvanligt. Det er til gengæld overfladebehandlingen.
– Det er overfladebehandlingsteknikken, der nok har været anset som ganske fancy for sin tid. Det har nok været et bevidst valg at lave siderne så tykke, fordi det skulle understrege tyngden i dokumentets indhold. Det er jo trods alt grundloven, vi har med at gøre, så den skal ikke skrives på tyndt silkepapir. Men de har taget en risiko ved at benytte denne teknik, der ikke var standard, og som man ikke har vidst ret meget om, hvordan ville holde på sigt, siger Jiří Vnouček.
Er grundloven giftig?
Det var dog ikke ualmindeligt, at man brugte blandinger på pergament på den tid for at få siderne til at se mere hvide ud. Nogle gange indeholdt de blyhvidt, som man ikke betragtede som farligt. Om grundloven indeholder blyhvidt er væsentligt at vide for Rigsarkivet, da det er sundhedsskadeligt for dem, der skal håndtere den. Eksperter fra Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling undersøgte derfor den kemiske fremstilling i materialerne med et XRF-apparat. Det sender røntgen fluorescens ned i materialet og måler grundloven af 1849’s kemiske sammensætning. Målingen er en ikke-destruktiv analysemetode.
Resultatet fra undersøgelserne viste heldigvis, at grundloven ikke er giftig, da det blyhvide pigment ikke er inkluderet i belægningsblandingen. Specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet, Asger Svane-Knudsen, er godt tilfreds med resultaterne af undersøgelserne: ”Grundloven har det godt og den ikke er giftig!”
Som en sidste opgave blev eksperterne hos Det Kgl. Bibliotek bedt af Rigsarkivet om at lave en ny specialdesignet æske, hvor Grundloven af 1849 kan ligge godt og sikkert – en slags fødselsdagsgave til den særlige fødselar, der bliver 175 år. Den nye æskes materialer og større størrelse, medvirker til at der slides mindre på Grundlovens røde fløjl. Æsken er også mindre tæt, så luften indeni fornys og så har segldåsen fået sin egen holder i æsken.
