Med vedtagelse af to lovforslag på Skatteministeriets område er en CO2-afgift for alle industrivirksomheder en realitet fra 1. januar 2025. Der er tale om et væsentligt bidrag til opfyldelse af 70 pct.-målet i 2030
Opfyldelse af 70 pct.-reduktionsmålet i 2030 er kommet et væsentligt skridt nærmere, når et bredt udsnit af Folketingets partier den 4. juni 2024 vedtager to lovforslag, der udmønter dele af ”Aftale om grøn skattereform for industri mv.” fra den 24. juni 2022.
– I Danmark tager vi ansvar og viser endnu engang, at vi går forrest i arbejdet med den grønne omstilling. Det er ikke altid nemt at gå først og vise vejen for andre, men det er præcist det, vi gør med vedtagelsen af disse lovforslag. Derfor er jeg stolt af, at regeringen og et bredt udsnit af Folketingets partier bakker op, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Lovgivningen træder i kraft den 1. januar 2025. Når hele aftalen om grøn skattereform er fuldt indfaset, leverer den en CO2-reduktion på 4,3 mio. ton i 2030 og er dermed det største enkeltstående bidrag til klimamålet i 2030 siden klimaloven.
Den nye emissionsafgift og omlægningen af den gældende CO2-afgift betyder, at afgiftsniveaet på CO2-udledninger i 2030 udgør 750 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder indenfor, dog 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for bl.a. mineralogiske processer. Omlægningen sikrer også, at virksomheder vil kunne få fradrag for den CO2, de fanger og lagrer.
– En højere CO2-afgift er et vigtigt instrument i arbejdet for at nå vores klimamål. Samtidig sikrer vi, at det kan betale sig at opsamle og lagre CO2. Det er jeg samlet set meget tilfreds med, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Færre børn og mere international arbejdskraft øger råderummet, mens flere ældre begrænser det lidt, så samlet set stiger det frie råderum til over 20 mia. kr. frem mod 2030, viser beregninger fra Dansk Industri.
Der vil blive født færre børn i de kommende år, viser en ny befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Det betyder samtidig, at finansminister Nicolai Wammen for anden gang på bare halvanden uge kan opjustere det frie økonomiske råderum. Nye beregninger fra Dansk Industri (DI) viser nemlig, at den lavere fødselsrate vil betyde besparelser.
Den lavere fertilitet betyder, at der i 2030 vil være ca. 34.000 færre børn i alderen 0-5 år, end man tidligere har forudsat. Færre børn mindsker behovet for fx institutionspladser, og derfor vil en lavere fertilitet på den korte bane reducere de offentlige udgifter, fortæller vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i DI.
Isoleret set vurderer DI, at den lavere fertilitet vil reducere de udgifter som følger befolkningsudviklingen med omkring 3-4 mia. kr. i 2030. Samtidig viser befolkningsfremskrivningen, at der kommer lidt flere ældre, som vil trække beløbet lidt ned, mens mere international arbejdskraft vil trække i den modsatte retning. Samlet set betyder det, at råderummet i 2030 (netto) opjusteres med yderligere 5-6 mia. kr., viser DI’s beregninger.
– De godt fem mia. kr. kommer oven i opskrivningen fra forrige uge, hvor råderummet blev opskrevet med godt 11 mia. kr. Med den allerede afsatte reserve på 6 mia. kr. fra regeringens 2030-plan er der samlet set over 20 mia. kr. på kistebunden, fortæller Morten Granzau.
Den nye opskrivning får dog ikke DI-vicedirektøren til at bifalde, at regeringen allerede er begyndt at bruge af råderummet til offentligt forbrug med op mod 3 mia. kr. (udover det demografiske træk) til dyre økonomiaftaler med kommuner og regioner.
– Det er ret vildt, at regeringen fortsætter stilen med at putte penge i den offentlige sektor og flere offentligt ansatte, hvor regeringen også hidtil har prioriteret otte af hver brugte ti kroner på det offentlige, siger Morten Granzau.
Med de nye opskrivninger, er det oplagt, at medarbejderne og virksomhederne skal have nogle af deres penge tilbage, og der skal investeres i et stærkere, klogere og grønnere samfund til fremtiden. I første omgang bør der afsættes mindst 10 mia. kr. til disse formål.
En optælling fra Altinget viser, at næsten halvdelen af kandidaterne til Europa-parlamentet har en akademisk uddannelse og karriere. Nogle spidskandidater eller i hvert fald én afviser endda, at det skulle været problem.
Men det er et problem, at mange ikke kender den virkelighed, som store dele af befolkningen lever i. Som chauffør med mere, medlem af 3F og kandidat til Europa-parlaentet for SF ved jeg, at der er store problemer. I Danmark og i Europa. Stadig flere må sammenstykke mange forskellige job for overhovedet at få hverdagen til at hænge sammen. “Working poor” findes. Også i Danmark.
Jeg har mildt sagt en alsidig erhvervserfaring. Gennem de seneste år har jeg ud over min lille virksomhed suppleret min indkomst ved at arbejde som covid-tester, varevognschauffør, taxachauffør og meget andet. Jeg er medlem af 3F. Jeg har gennem de mange job mødt mange forskellige mennesker, der har krav på at blive taget alvorligt.
Vi skal have et mere åbent og demokratisk EU. En forudsætning for et styrket EU er, at beslutninger bliver åbne – og at det er muligt at følge med også i det forberedende arbejde op til beslutningerne i først og fremmest ministerrådet.Vi skal sikre indsats mod svindel. Både i systemet og ude i de enkelte lande. Der skal være klare regler og grænser – også ved støttet til konkrete projekter uanset hvor i Europa, projektet er.
At få flere både kandidater og medlemmer, der kender til den virkelighed, som mange lever i, vil være et demokratisk plus. Vi står overfor store ændringer, hvis vi skal gøre noget ved klimakrise, biodiversitet og så videre. At få opbakning til de ændringer kræver også, at der sikres et socialt fair og retfærdigt Europa.
51 pct. af personer fra årgang 1992, som har modtaget en social indsats, mens de var barn eller ung, havde ingen uddannelse ud over grundskolen i 2022. Blandt resten af årgangen var andelen 10 pct. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som dykker ned i årgang 1992’s uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022.
Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser i opvæksten, når de runder 30 år? En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på, hvordan det er gået tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra årgang 1992 sammenlignet med resten af årgangen. Tallene viser, at der er store forskelle. Blandt den del af årgangen, som har modtaget en social indsats i leveårene 0-22 år, har 51 pct. grundskolen som den højest fuldførte uddannelse i 2022. Blandt den øvrige del af årgangen var andelen 10 pct.
Ser vi på erhvervsuddannelserne, så viser tallene, at andelen blandt tidligere modtagere af sociale indsatser og resten af årgangen er stort set ens med hhv. 29 pct. og 28 pct., mens der er en markant forskel ift. gennemførelse af videregående uddannelser.
– Der er markante forskelle på indkomstniveauet for tidligere udsatte børn og unge sammenlignet med deres jævnaldrende fra årgangen. Hele 43,2 pct. af tidligere modtagere af sociale indsatser havde en familieindkomst i 1. kvintil – den nederste indkomstgruppe – mod 17,7 pct. i den øvrige del af årgang 1992. Derudover er der færre i beskæftigelse og en højere andel på førtidspension blandt tidligere udsatte børn og unge, siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
Forskellene mellem de to grupper siger dog ikke noget om effekten af de sociale indsatser. Forskellene i uddannelsesniveau kan fx skyldes forskellige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Modtagerne af sociale indsatser kan have varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der vanskeliggør gennemførelsen af en uddannelse. Uden indsatserne kunne forskellene fx have været endnu større.
Tidligere udsatte børn og unge bruger i højere grad antidepressive lægemidler
14,5 pct. blandt tidligere modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler i 2022, og 10,8 pct. har indløst en recept på antipsykotika. Det er en højere andel end den øvrige del af årgangen, hvor hhv. 6,9 pct. og 2,3 pct. har indløst en recept på antidepressive lægemidler og antipsykotika.
– Det er især kvinder, som har indløst en recept på antidepressive lægemidler. Blandt tidligere udsatte børn og unge var andelen 20 pct., mens andelen var 8,6 pct. blandt de øvrige kvinder på årgangen, siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
Danmarks nuværende grundlov fra 1953 bærer tydeligt præg af 1950’ernes populære minimalistiske og funktionalistiske design. På siderne ses ingen udsmykning eller kongekroner. Bindet er lavet af lysebrunt naturlæder, seglsnoren er enkel i sin hvide farve og segldåsen er udekoreret.
I anledning af 175-året for Danmarks første grundloven har Rigsarkivet og en række eksperter set nærmere på grundlovene, som til dagligt opbevares i Rigsarkivet. Test din viden om Danmarks grundlove fra 1849 og frem til den nuværende grundlov af 1953.
Der findes kun én original udgave af grundlovene fra 1849 og 1866. De ligger trygt i Rigsarkivets sikre magasiner. De seneste to udgaver af grundloven fra hhv. 1915 og 1953 er der lavet to eksemplarer af. Det ene er i Rigsarkivet og det andet ligger i Folketinget.
Danmarks nuværende grundlov fra 1953 giver muligheden for kvindelig arvefølge. Stilmæssigt afspejler grundloven 50’ernes funktionalisme og respekt for håndværk, som de fleste genkender det fra designere såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner eller Poul Henningsen.
Alle lovene er givet under kongens hånd og segl, og derfor bærer de også alle det kongelige segl, fastgjort til loven med en snor og indkapslet i en segldåse.
Alle udgaverne af grundlovene er lavet af pergament, dvs. dyrehud, på nær den seneste udgave fra 1953, som er lavet i papir som vi kender det i dag. Dele af grundloven fra 1849 er skrevet på et sort får, dvs. et får med sort pels. Det ved vi fra undersøgelser af grundloven hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling, hvor de har fundet sorte prikker fra hårhuller i et mønster karakteristisk for et får.
Grundloven af 1849 er kommet tilbage til Rigsarkivet efter et års ophold hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her er eksperter blevet klogere på dens materialer og undersøgelser viser, at det grundloven er i fin tilstand. Foto: Rigsarkivet
Ved gennemlysning af grundloven fra 1849 er der mærker fra insektbid, slagterens kniv, blodårer og hår som stammer fra en kalvs halerod.
Der er taget risikable valg i skabelsen af grundloven 1849. Siderne blev behandlet med et tykt lag hvidt materiale. Det var en ny teknik, som man ikke vidste om ville holde på sigt. Undersøgelser har vist, at der ikke er giftig bly blandingen, så grundloven er ikke giftig.
På nogle af siderne kan man ane en let brun misfarvning langs papirets kant i grundloven fra 1953. Det kan skyldes træfibre i papiret produktion, som indeholder en syre, der farver med tiden.
Anders Kragh Martinusen er stolt over DM-sølvet til Fredericia Håndboldklub.
Selvom FHK’s højre back i øjeblikket efter kampen mod Aalborg, der vandt 27-26 i den afgørende DM-finale, var skuffet, var der også stolthed at spore. FHK’erne stod og udviste sportsmanship inde på halgulvet, hvor de så Aalborg få overrakt guld, inden turen derefter gik ud i omklædningsrummet.
Stemningen var ikke så nedtrykt, som den kunne have været efter en tabt finale. Det kunne også afspejles på fansenes reaktion både efter kampen, men også de scener, der ventede FHK’erne, da de kom retur til Fredericia, som var klar til at feste med spillerne.
– Man kan godt sige tillykke, siger Martinusen.
Samtidig understreger Anders Kragh Martinusen, at han er skuffet over, at guldet ikke kom med hjem til Fredericia.
– Følelsen skal være tung, og det er den, men vi skal også have lov til at tage en tår af øllen og tænke over præstationen over hele sæsonen og specielt i den her serie. Hvor er det flot at stå og have muligheden for at presse Aalborg og næsten smage guldet, derfor er det også lidt en skuffelse, men jeg er stolt over, hvad vi har præsteret som hold, forklarer Martinusen.
Til sidst var kampen på vippen. FHK havde muligheden for at komme foran 27-26, og bolden kom også i mål, men der blev dømt angrebsfejl på Reinier Taboada i stedet for mål.
– Jeg ved ikke, om det er marginaler. Taboada har været vanvittig god på ydersiden, så det er 50/50 og nogle gange træffer man den rigtige beslutning og andre gange ikke. Folk havde dømt os ude i pausen, men alligevel blev det tæt, og det skal vi være stolte af, siger Anders Martinusen.
Det, at FHK gik hen og fik sølv, havde ikke mange set komme, og at det så blev til en meget tæt finaleserie på tre kampe, hvor Aalborg med næb og klør fik guld, giver genlyd.
– Jeg tror, både Aalborg og hele håndbold-Danmark tænker, at Fredericia har DNA og noget at komme med. Mange havde gjort Aalborg til kæmpe favoritter, men vi viser, at vi havde fortjent at være her og kan spille med. Vi kunne godt have taget guldet, og vi har altid troet på det, siger Martinusen.
I sidste sæson fik FHK bronze og i denne blev det til sølv. Spørgsmålet er så, om der er guld i vente til næste sæson.
– Kurven er gået op, men vi skal være realistiske med, at vi skal spille i Europa til næste sæson. Det er noget, vi ikke har prøvet før, så det er en ny fase. Lad os se på det, når vi er der, siger Anders Martinusen.
Med en samlet vækst i omsætningen på 8,5% opnåede Orkla Danmark i 2023 den højeste samlede omsætning nogensinde. Ny strategi har fokus på vækst i kerneforretning og i fremtidens grønne fødevarer.
Orkla Danmark, der samler Orkla Foods Danmark A/S, Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S og Easyfood A/S, leverede i 2023 en samlet omsætning på 2.464 mio. kr. mod 2.272 mio. kr. i 2022. Resultatet steg med 8,1% til 160 mio. kr. fra 148 mio. kr. i 2022. (Regnskabsoversigt for hvert af de tre selskaber følger).
– Såvel samlet som hvert af de tre forretningsben leverer gode og tilfredsstillende resultater – vel at mærke i et marked, hvor omkostningerne og råvarepriserne er steget markant i 2023. Vi er lykkedes med at skabe nye og stærke kommunikationsplatforme for nogle af vores vigtigste mærkevarer som Beauvais, Den Gamle Fabrik og Bähncke. Og med lanceringen af Kims Chips Battle i 2023 har vi skabt en bedre kontakt og dialog med de 15-25-årige. Endelig har Easyfood fortsat den solide vækst med kvalitetsbagværk til convenience-sektoren, herunder udvikling af nye produkter fra færdigbagte varer til bake off, siger CEO Carsten Hänel, Orkla Danmark.
Væksten i omsætningen skyldes i høj grad prisstigninger affødt af den høje inflation, der prægede 2023. Den stærke inflation og den skærpede konkurrence fra discountmarkedet medførte en mindre nedgang i volumen på visse kategorier. Denne nedgang er dog stoppet i 2024.
– Selvom vores vækst i høj grad skyldes prisstigningerne, er vores forbedrede resultat – og dermed mulighederne for at investere i vores brands – først og fremmest baseret på effektivitetsforbedringer. Vi har i 2023 effektiviseret vores produktion og mindsket vores kompleksitet. Det har gjort os i stand til at fokusere yderligere på de brands, hvor vi er allerstærkest, og vi har fornyet vores markedsføring og kommunikation med markedet, siger Carsten Hänel.
Ny strategi med fokus på vækst i kerneforretningen
Med indgangen til 2024 har Orkla Danmark lanceret en ny strategiperiode, der fokuserer på vækst inden for fire centrale områder: ‘En God Start på Dagen’, ‘Flavour Boosters’, ‘Kings of Snacking’ og ‘Det Planterige Måltid ‘. Samtidig sigter virksomheden mod at reducere kompleksiteten og øge effektiviteten i salg og udvikling.
– Vi har lagt ekstra energi i at fremme sunde og nærende morgenmadsprodukter, som vi kalder ‘En God Start på Dagen’. Her er mærker som Paulúns og Havrefras allerede stærke, og vi ser stort potentiale i at udvide med vores brødløsninger fra Easyfood. Inden for ‘Kings of Snacking’ vil vi fortsætte med at udvikle vores stærke brands som KiMs og Panda. Vores Chips Battle-kampagne har været en stor succes og virkelig engageret de unge, siger Carsten Hänel,
Inden for ‘Flavour Boosters’ fokuserer Orkla Danmark på styrkepositionen i condiments-sektoren med mærker som Beauvais, Bähncke og Den Gamle Fabrik. – Vi vil styrke disse brands yderligere og bringe endnu flere smagsoplevelser til vores forbrugere, tilføjer Hänel.
Orkla Danmark ser også store muligheder i fremtidens plantebaserede fødevarer under platformen ’Det Planterige Måltid’.
– Danskernes madvaner ændrer sig i disse år. Efterspørgslen efter plantebaserede produkter forventes at stige, i takt med at smagen og konsistensen forbedres. Samtidig ser vi en ændring i måden, folk spiser og handler på. ‘Out of Home’-markedet vokser, og vi tror, det vil blive en vigtig del af fødevaremarkedet fremover, siger Carsten Hänel.
Orkla Danmark består af tre forretningsben: Foods, med mærkevarer som Beauvais, Den Gamle Fabrik, Bähncke, FUN Light, Scoop, Naturli’, Paulúns, Havrefras, PAMA og Risifrutti; Snacking, med mærkevarerne KiMs og Panda; og Out of Home, med mærkevarerne Easyfood og Danish Bakery samt en række condiments, særligt Bähncke.
I sidste uge faldt den endelige dom i den opsigtsvækkende “Mia-sag”. Vestre Landsret idømte den 38-årige Thomas Thomsen forvaring for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Thomas Thomsen blev kendt skyldig i drab, voldtægtsforsøg og usømmelig omgang med lig, hvilket betød, at landsretten stadfæstede byrettens dom fra sidste år. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig, fortæller Mette Grith Stage.
Sagen har vakt stor opmærksomhed på grund af sin grusomhed. Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade den 6. februar 2022 og blev sidst set i live tidligt om morgenen på Vesterbro i Aalborg, hvor hun satte sig ind i en mørk bil. Efter flere dages eftersøgning blev hendes lig fundet i Dronninglund Storskov, parteret og forsøgt opløst.
Forsvarer Mette Grith Stage har på sin LinkedIn-profil delt sine tanker om sagen og den nyligt afsagte dom:
– I sidste uge idømte Vestre Landsret min klient forvaring i den såkaldte ‘Mia-sag’. En sag som er så grusom og tragisk, at den nærmest overgår fantasien. Min klient har gennem hele forløbet erkendt usømmelig omgang med lig, men nægtet voldtægt og drab. Som forsvarer er det derfor – qua min klients holdning til skyldsspørgsmålet – ubetinget min opgave at argumentere for frifindelse med udgangspunkt i min klients forklaring om hændelsesforløbet. Det handler ikke om, at jeg som forsvarer forsøger at manipulere med nævningetinget, men jeg søger at påvise de svage punkter i anklagemyndighedens sag, og derved skabe en rimelig tvivl, som skal komme den tiltalte til gode. Det er min opgave og pligt som forsvarer, skriver Mette Grith Stage og fortsætter:
– I denne sag fandt Vestre Landsret, at der var rimelig tvivl om, at en fuldbyrdet voldtægt havde fundet sted, hvorfor min klient alene blev dømt for forsøg på voldtægt. Derimod var der ingen rimelig tvivl om, at min klient havde dræbt afdøde. Næste step som forsvarer er at argumentere for den mildest mulige straf, hvilket jo altid er det, som klienten ønsker. Anklagemyndigheden mente, at min klient skulle idømmes fængsel på livstid, mens jeg argumenterede for 16 års fængsel.
Mette Grith Stage forstår også godt, at det kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at livstid er for meget.
– I en sag så frygtelig som denne, kan jeg godt forstå, at det for nogen kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at ‘livstid er for meget – 16 år er det rigtige strafniveau’. Og for de efterladte er der selvfølgelig ikke nogen straf, som er hård nok – og da slet ikke 16 år. Men når jeg som forsvarer påstår 16 års fængsel, er det jo ikke fordi, at jeg mener, at afdødes liv ikke er ‘mere værd’; det er fordi jeg tager udgangspunkt i gældende retspraksis fra tidligere sager om lignende forbrydelser, skriver hun og uddyber:
– Udgangspunktet i dansk retspraksis er, at forsøg på overfaldsvoldtægt takseres til ca. 2 ½ år, drab takseres til 12 år og usømmelig omgang med lig til 6 måneder. I denne sag har der så været nogle skærpende omstændigheder, hvorfor jeg har anerkendt, at straffen skal være mere end 15 år og således påstået 16. Vestre Landsret fulgte hverken anklagemyndighedens påstand om livstid eller min påstand om 16 år, men lagde sig midt i mellem og idømte forvaring. Efter at jeg har været på sagen i over 2 år, er der ved landsrettens dom sat et punktum, og det passer mig fint. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig.
Mia Skadhauge Stevn kom aldrig hjem fra sin bytur i Aalborg den februaraften i 2022. Retten lagde vægt på, at Thomas Thomsen udviste en ganske særlig hensynsløshed, og at han havde udnyttet Mias værgeløse tilstand. Landsretten fandt det bevist, at Thomas Thomsen havde dræbt Mia Skadhauge Stevn i Hammer Bakker og udsat hendes lig for en grusom behandling. Retslægerådets vurdering pegede på, at Thomsen var farlig og kunne risikere at begå ny personfarlig kriminalitet, hvilket førte til forvaringsdommen.
Thomas Thomsen skal desuden betale sagens omkostninger og erstatning til de efterladte. Forvaring er en foranstaltning uden tidsbegrænsning, som gives, når den dømte anses for at være særligt farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed. Pr. 1. maj 2024 afsoner 106 personer en forvaringsdom.
Intelligente hjælpemidler og nye sundhedsteknologiske løsninger skal prioriteres højt i fremtidens sundhedsvæsen, viser ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA.
Med udsigt til flere ældre borgere, flere kronisk syge og stigende omkostninger til avancerede behandlingsmetoder ser Danmark ind i, at der skal afsættes flere midler til sundhed og omsorg. Og står det til danskerne, er der ingen tvivl om, at ny teknologi skal prioriteres højst, når det handler om at skaffe flere ressourcer til sundhedsvæsnet.
Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 1.000 danskere foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA. Hele 64 procent af de adspurgte peger på øget brug af teknologi som en del af løsningen, hvilket gør det til den absolutte højdespringer i undersøgelsen. I bunden ligger øget brugerbetaling på praktisk hjælp og personlig pleje.
IDAs formand Laura Klitgaard opfordrer derfor politikerne til at sikre en teknologisk opgradering af den hjemlige sundheds- og plejesektor.
– Der er ingen tvivl om, at det vil kræve et helt andet og meget skarpere fokus på sundsteknologiske løsninger, hvis vi skal sikre fremtidens sundhedsvæsen. Allerede i dag er presset enormt, og der er mangel på hænder. Sundhedssektoren braser sammen uden mere sundhedsteknologi, siger hun.
I følge Laura Klitgaard kan SVM-regeringen i første omgang droppe alle planer om at etablere nye nærhospitaler for knapt fire milliarder kroner, og i stedet prioritere sundhedsteknologi og AI-løsninger på hele sundhedsområdet fra hospitaler til hjemmepleje.
– Der er ikke brug for flere mursten. Der bør i stedet gøres op med de snærende budgetlofter i regioner og kommuner, når det gælder investering i teknologi. Det kan man blandt andet gøre ved at indføre et nyt flerårigt teknologibudget ved siden af de traditionelle etårige anlægs- og driftsbudgetter, siger IDAs formand.
I undersøgelsen svarer næsten 3 ud af 4 (72 procent), at it og moderne teknologi er nemt for dem at bruge, og at de er trygge ved videomøder med læge eller sygehus. 80 procent af de borgere, der selv har prøvet at have en videokonsultation med sundhedsvæsenet, er positive.
På den baggrund ønsker IDA at gøre det til en ny rettighed for borgerne at vælge digitale sundhedstilbud i form af for eksempel virtuelle møder, sygdomsovervågning i eget hjem og skærmmøder med hjemmeplejen.
– Det handler om at finde løsninger, der kan afhjælpe ressourcemanglen i et trængt sundhedsvæsen, så de sundhedsprofessionelle får mere tid til kerneopgaven. Digitale sundhedstilbud frigiver tid og sparer både patienter og pårørende for rejser til og fra sygehuset i en travl hverdag, siger Laura Klitgaard.
Det er en gave til unge mennesker, at regeringen nu gør det nemmere og mere attraktivt at tage fritidsjob, siger Dansk Industris adm. direktør
– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Regeringen har netop præsenteret sit udspil til fritidsjob for unge under 18 år. Det indeholder en lang række lettelser af reglerne for unge mennesker og deres arbejdsgivere, når de unge skal ud at søge fritidsjob. Det vækker glæde i Dansk Industri (DI), hvor man netop har efterspurgt dette.
– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Han peger bl.a. på, at regeringen vil gøre det mere attraktivt for unge at tage et fritidsjob ved at fritage unge under 18 år fra at betale arbejdsmarkedsbidrag.
– Det er sundt at tjene sine egne penge. Ikke fordi penge gør unge mennesker lykkelige. Men fordi et fritidsjob fører så meget andet godt med sig. Fritidsjob giver f.eks. bedre trivsel, større selvindsigt, bedre karakterer og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Og så udvider det ens horisont, siger Lars Sandahl Sørensen.
En ny DI-analyse viser, at antallet af unge mellem 13 og 17 år i job i industrien er halveret i løbet af 15 år. Det håber, DI-direktøren vil ændre sig, når det fx bliver tilladt for unge mennesker at arbejde med ufarlige maskiner.
– Det er godt, at unge får lov til at få en skruemaskine mellem hænderne. Det bliver altså lidt mere interessant at være på et værksted eller en produktionsvirksomhed, hvis du får lov at opleve, hvad det rent faktisk vil sige at arbejde der, siger Lars Sandahl Sørensen og peger på, at det har en værdifuld sidegevinst.
– Fritidsjob er en rigtig god vej til at få de unge gjort interesseret i at tage en faglig uddannelse, og vi mangler faglærte medarbejdere i Danmark. Det vil gøre en forskel, at flere unge får det ind under huden tidligere.
Regeringen vil også åbne for et nyt partnerskab om fritidsjob
– I DI er vi klar til sammen med vores samarbejdspartnere i fagbevægelsen at hjælpe virksomhederne med de nye regler og lave nye vejledninger, men vi vil også påvirke reglerne yderligere, når noget står i vejen for, at unge kan søge et fritidsjob, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Unge mennesker har også godt af at være en del af et fællesskab, føle et ansvar og ikke mindst opleve at være værdsat. Jeg tror ikke, man kan overvurdere værdien af at have et arbejde.
POLITI. Fredag eftermiddag måtte politiet rykke ud til et færdselsuheld på Vejlefjordbroen i sydgående retning. Meldingen indløb klokken 15.16, og hurtigt viste det sig,...
I seneste artikel i serien «kunsten at lede» skrev jeg om META-MODELLEN. Et kommunikationsværktøj som ledere med stor fordel kan anvende, både til indhentning af en mere præcis ledelsesinformation gennem en særlig spørgeteknik og som et kommunikationsværktøj lederen kan anvende i kommunikation af egne budskaber. Godt og præcist anvendt begge veje kan det give uddybende information, viden og svar til gavn for kommunikationen i virksomheden, organisationen etc. og dermed styrke den daglige ledelse, beslutningstagning, udførelse og evaluering.
Et andet effektivt kommunikationsværktøj, kaldet MILTON-MODELLEN, som lederen med stor fordel kan anvende i sin kommunikation af sin ledelse, overvejelser, beslutninger m.v., er en kommunikationsmodel, der ved sine kunstneriske uspecifikke sprogmønstre rammer modtageren på en helt særlig og effektiv måde. Det handler denne artikel om.
SPORT. Når Håndboldkvinderne fredag løber på banen mod Island i en udsolgt Arena Nord i Frederikshavn, bliver det med en ny struktur på ledelsesfronten....
ANALYSE. Der var noget næsten symbolsk over mandagens lokalbrag i Fredericia. Regnen silede ned, blæsten tog fat, og spillerne måtte kæmpe sig igennem en...
