Skatteministeriet har netop offentliggjort en genberegning af ejendomsskatte-reformen, som blev vedtaget i 2023. Beregningen bekræfter, at fire ud af fem boligejere står til at få en skattelettelse i 2024, præcis som oprindeligt meldt ud. Genberegningen kommer efter kritik fra Folketingets Ombudsmand, der påpegede manglende dokumentation for den tidligere udmelding.
I en udtalelse fra Ombudsmanden blev det understreget, at det er “uheldigt”, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at størstedelen af boligejerne ville opleve skattelettelser. Ministeriet har nu, efter Ombudsmandens opfordring, lavet en ny beregning, der viser uændrede resultater.
“Skal være åbenhed”
Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med, at genberegningen bekræfter den oprindelige udmelding:
– Jeg er glad for, at beregningerne nu er fremlagt, og at vi kan stå fast på, at fire ud af fem boligejere får en skattelettelse. Der skal selvfølgelig være åbenhed omkring de konklusioner, som vi præsenterer for offentligheden.
Genberegningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og inkluderer huse, ejerlejligheder og fritidshuse. Den viser, at 78,3 procent af boligejerne vil opleve lavere ejendomsskat med de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Resten af boligejerne vil blive kompenseret gennem rabatter, der skal forhindre skattestigninger.
Manglende dokumentation skabte kritik
Ombudsmandens undersøgelse blev igangsat efter en journalist fra DR Nyheder afdækkede, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for de tidligere udmeldinger. Ombudsmand Niels Fenger har ikke betvivlet selve beregningerne, men kritiserer, at dokumentation mangler for en så central udmelding i en politisk reform.
– Når en politisk reform præsenteres for offentligheden, er det afgørende, at der foreligger dokumentation for de centrale udsagn, udtalte Fenger i sin rapport.
Trods kritikken har Skatteministeriet fastholdt, at beregningerne var baseret på gængse og anerkendte metoder, og at de løbende vurderinger blev foretaget på Danmarks Statistiks servere.
Et dæmningsskred ved Jelling skaber store udfordringer for togtrafikken mellem Vejle og Give, hvilket har ført til aflysninger af Lyntog på strækningen. Dette oplyser DSB i en meddelelse søndag formiddag.
Ifølge DSB vil togene være erstattet af Togbusser i dag, søndag, og i morgen, mandag, for at imødekomme passagerernes rejsebehov. Dette gælder særligt for strækningen mellem Vejle og Give/Struer, hvor Lyntogene desværre er aflyst. Rejseplanen er allerede blevet opdateret med de nødvendige ændringer, så de rejsende kan planlægge deres tur med Togbusserne.
Arbejdet med dæmningen er endnu i gang, og DSB forventer først at kunne give en prognose for varigheden af arbejdet mandag.
Passagerer, der rejser fra Fredericia eller København mod Herning og Struer, opfordres til at blive i Lyntoget til Vejle og her skifte til Togbus, som vil tage dem videre mod deres destination.
Lørdag, omkring kl. 13.11, udbrød der brand i et køretøj på Svinholtvej i Vejle.
Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at branden sandsynligvis er påsat, og politiet er derfor nu på udkig efter vidner, der kan have set noget mistænkeligt i området omkring gerningstidspunktet.
Branden opstod i køretøjets kabine, hvor der tydeligvis har været flammer, som senere gik ud af sig selv. Politiet har indikationer på, at der muligvis er blevet gjort forsøg på at antænde ilden igen.
Sydøstjyllands Politi opfordrer nu alle, der har været i området omkring Svinholtvej omkring kl. 13.11, til at kontakte politiet med det samme, hvis man har set noget mistænkeligt eller har viden om hændelsen.
I går skabte kraftigt regnvejr store udfordringer i Sydøstjyllands Politikreds. I Trekantområdet blev særligt områderne omkring Vejle og Kolding hårdt ramt, hvor vejbanerne flere steder stod under vand.
Regnvejret førte til, at Sydøstjyllands Politi tidligt fredag morgen udsendte advarsler om at undgå unødig udkørsel. Vagtchef Torben Møller oplyste, at vandstanden på flere veje var problematisk, og derfor opfordrede man bilister til at udvise ekstra forsigtighed.
Ifølge en opdatering fra Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X, der blev sendt ud klokken 6.45, var der omfattende vand på vejbanerne, men situationen begyndte at forbedre sig i løbet af morgenen. Omkring klokken 10.00 kunne Torben Møller melde, at der kun var lidt vand tilbage på Vestre Brogade i Vejle, og at brandvæsenet forventede, at det resterende vand ville forsvinde i løbet af formiddagen eller eftermiddagen.
På grund af regnen blev omkring 1250 boliger midlertidigt afskåret fra strømmen for at undgå potentielle strømskader. Strømmen blev dog genetableret omkring klokken 07.00 lørdag morgen, og alle berørte boliger har nu igen elektricitet.
Selvom vandet stort set er væk i dag, opfordrer politiet stadig bilister til at være opmærksomme og køre forsigtigt, da der stadig kan være våde vejbaner. Sydøstjyllands Politi følger fortsat situationen nøje og vil melde ud, hvis der opstår yderligere udfordringer.
Oversvømmelse i Vejle midtby. (Arkivfoto: Vejle Kommune )
Sydøstjyllands Politi har her til aften en vigtig advarsel på det sociale medie X vedrørende de aktuelle vejrforhold i Vejle midtby.
På grund af de store mængder vand i gaderne frarådes al unødig udkørsel i området. Politiet opfordrer borgerne til at respektere afspærringerne og nøje følge myndighedernes anvisninger.
Vi fraråder al unødig udkørsel i Vejle midtby pga. de store mængder vand i gaderne. Respekter afspærringer og følg myndighedernes anvisninger. Har du akut brug for hjælp ring 112. Har du brug for råd og vejledning ring til Vejle Kommunes hotline på 20523993. #politidk
Dette blev offentliggjort af Den Internationale Cykelunion, UCI, under deres kongres i Zürich fredag, som afholdes i forbindelse med det igangværende verdensmesterskab i Schweiz.
Enkeltstarten vil blive afholdt i Aarhus, hvor temporytterne skal konkurrere om verdensmestertitlen, mens linjeløbet kommer til at foregå i Helsingør og Roskilde, med målstregen i København.
Senest Danmark var vært for VM i cykling var i 2011.
Sydøstjyllands Politi overvåger i øjeblikket situationen med det kraftige regnvejr, der påvirker hele politikredsen.
Ifølge vagtchef Mads Flansmose følger politiet udviklingen tæt, især omkring Abelones Plads og de omkringliggende områder i Vejle, hvor vandet er begyndt at samle sig.
Brandvæsenet og Vejle Kommune er allerede i gang med at håndtere situationen. Imens opfordres borgere til at holde sig opdateret om situationen via Vejle Kommunes hjemmeside.
Vi opfordrer alle borgere til at følge situationen tæt på Vejle Kommunes hjemmeside, hvor der løbende vil blive lagt information op om udviklingen, udtaler vagtchef Mads Flansmose.
Han understreger, at politiet fortsat vil følge situationen nøje og er parat til at reagere, hvis behovet opstår, og at de er i løbende kontakt med både brandvæsen og kommunen.
Fredag gik forhandlingerne om etableringen af Danmarks første marine naturnationalparker officielt i gang. Et af de to områder, der skal beskyttes, er Lillebælt, og for mange kommuner omkring Lillebælt er dette et længe ventet skridt, også i Middelfart Kommune, hvor borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, er en af de mange stemmer, der aktivt deltager i debatten om bæltets fremtid.
I et åbent brev til miljøministeren og miljøordførerne, som Johannes Lundsfryd Jensen har underskrevet sammen med 11 andre borgmestre omkring Lillebælt, bliver der lagt vægt på nødvendigheden af en omfattende indsats for at beskytte bæltet. “Gør hele Lillebælt til marin naturnationalpark og stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i hele området,” står der i brevet, hvor det også understreges, at etableringen af en marin naturnationalpark i Lillebælt kun er et af flere tiltag, der skal hjælpe havmiljøet i Danmark. Brevet fremhæver, at naturnationalparker på havet bør fokusere på marine naturforbedringer og biodiversitet, samtidig med at presfaktorer som næringsstofudledning, iltsvind, bundtrawl og miljøfremmede stoffer skal adresseres. Der bliver også foreslået et forbud mod bundtrawl i hele Lillebælt, hvilket borgmestrene ser som en nødvendighed for at friholde området fra destruktive fiskerimetoder.
Og borgmesteren er da også klar i sin egen udmelding: Lillebælt står over for alvorlige udfordringer.
– Det, jeg synes er rigtig vigtigt, er, at vi har et Lillebælt, der ikke er i balance. Livet i vandsøjlen er okay. Vi har marsvin, havørred, hornfisk, makrel og de fiskearter, der lever i vandsøjlen, men bunden af Lillebælt har det meget svært. De store torsk og fladfisk er væk. Tangarterne og ålegræs forsvinder hurtigt, når man bevæger sig lidt ud i Lillebælt. Vi kan se begyndende iltsvind. Generelt har Lillebælt det ikke særlig godt, og tilbagegangen er sket ret hurtigt, udtaler borgmesteren.
Forringelsen af Lillebælts tilstand har ikke kun betydning for naturen, men også for de mennesker, der bor og lever omkring bæltet. Johannes Lundsfryd understreger, at Lillebælt i generationer har været en kilde til stor glæde og oplevelser for mange middelfartere, og det er en arv, han frygter kan gå tabt.
– Mange af vores borgere har gennem generationer haft masser af oplevelser og glæde ved at bruge bæltet – enten ved at fange fisk, gå ture, bade, svømme, ro kajak eller hvad man nu gør. Der er masser af menneskelig aktivitet på og i vandet, som foregår i pagt med naturen, men det kan ødelægges, hvis Lillebælt har det skidt, forklarer han.
Fokus på viden og genopretning
I forbindelse med etableringen af den nye marine naturnationalpark er der mange forventninger til, hvad indsatsen kan komme til at betyde for Lillebælt. For Johannes Lundsfryd er det afgørende, at parken ikke blot bliver et symbolsk projekt, men at den reelt bidrager til at forbedre havmiljøet gennem både vidensopbygning og konkrete naturgenopretningstiltag.
– Vi håber, at den nye marine-naturenationalpark kommer til at fokusere på at samle viden om Lillebælt og samtidig lave konkrete forbedringer af naturen omkring Lillebælt, som udlægning af stenrev og ålegræs. Vi ønsker en øget indsats og fokus på at skabe en sundere natur i Lillebælt, forklarer han og peger på de specifikke initiativer, som han håber vil blive en del af parken.
En udfordring, som Middelfarts borgmester ser som central, er den manglende viden om havmiljøet i Lillebælt sammenlignet med naturen på land. Og det har konsekvenser, når der skal søges midler til naturprojekter, da marine projekter ofte står dårligere i konkurrencen om økonomisk støtte.
– Viden er også vigtigt, fordi når vi søger midler til konkrete projekter, f.eks. i Naturpark Lillebælt, som er vores eksisterende samarbejde med Fredericia og Kolding, konkurrerer vi med landbaserede projekter. Naturen på land er bare bedre beskrevet end naturen til havs, og den ulighed gør, at landbaserede projekter har en fordel, når det handler om økonomisk støtte. Vi vil sikre, at vi også kan få penge til naturprojekter i Lillebælt, men det kræver, at vi har bedre viden om og beskrivelse af Lillebælt. Det vil være en stor hjælp, hvis den nye natur-nationalpark forbedrer vores vidensgrundlag, siger Lundsfryd.
Handling på flere fronter
Johannes Lundsfryd Jensen er dog klar over, at vidensindsamling alene ikke er nok til at vende udviklingen i Lillebælt. Han ser behovet for en flerstrenget indsats, hvor både naturgenopretning og regulering af de menneskelige aktiviteter, der har skadet miljøet, går hånd i hånd.
– Jeg vil sige, at der er flere indsatser, der skal ske samtidig. Den ene er den marine natur-nationalpark, som handler om genopretning af naturen, men vi bliver også nødt til at tage fat om nældens rod og ændre det, der har skabt ødelæggelserne. Det er primært kvælstof fra landbruget, og derfor har vi brug for, at den trepartsaftale, der blev lavet lige før sommeren, også kommer til at fungere i praksis. Vi skal mindske udledningen af kvælstof inden for meget få år, understreger han til slut.
Den 1. oktober 2024 skifter TREFOR El-net til vintertarif hos de 150.000 elnetkunder i Trekantområdet. Nettariffen er prisen for at få strømmen transporteret gennem elnettet.
– Om vinteren stiger nettariffen, fordi elforbruget generelt er højere i de mørke og kolde måneder. I de kommende måneder bliver prisforskellen større afhængigt af, hvornår på døgnet man bruger strøm. Der er for eksempel penge at spare ved at sætte vaskemaskinen i gang eller oplade elbilen om natten, i stedet for i de dyre aftentimer, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
For private og mindre erhverv varierer nettariffen afhængigt af, hvornår på dagen man bruger strømmen. Den laveste takst er om natten mellem klokken 24 og 06, mens den højeste er om aftenen fra klokken 17 til 21.
– Priserne er højest i aftentimerne, hvor presset på elnettet er størst, da mange laver mad, bruger varme og tænder lys samtidig. Med de differentierede nettariffer motiverer vi forbrugerne til at flytte dele af elforbruget til tidspunkter uden for de travle timer, siger Per Sørensen.
I Kolding Kommune forsyner TREFOR El-net mere end 52.000 elnetkunder. Selskabet dækker samtlige 31.500 adresser i Fredericia Kommune, og i Vejle Kommune er der tale om knap 45.000 boliger, erhverv og ejendomme.
TREFOR El-net forsyner 8.700 adresser i den østlige del af Vejen Kommune og Vejen by, ligesom selskabet står bag elnettet til 13.800 adresser i Middelfart by og den nordvestlige del af Middelfart Kommune.
Løbende prisjustering
TREFOR El-net foretager løbende justeringer af nettariffen, og den 1. november tager prisen et dyk, som følge af sådan en regulering. Når kalenderen siger 1. januar 2025 stiger tariffen igen.
– Vi følger løbende udviklingen i prisindeks, omkostninger til nettab og den forventede mængde transporterede strøm, for at ramme vores omkostningsniveau så præcist som muligt. I 2025 stiger antallet af tilsluttede kunder og mængden af transporteret strøm, og vores øgende omkostninger bliver afspejlet i nettariffen i det nye år, siger Per Sørensen.
Om sommeren, når længere og varmere dage fører til mindre efterspørgsel på strøm til opvarmning og lys, skifter TREFOR El-net igen til sommertarif. Her er især prisen mellem klokken 17 og 21 lavere. Sommertariffen træder i kraft den 1. april.
Landbrug & Fødevarer og dansk landbrug vil gøre alt, hvad vi kan, for at reduktionsmålene nås. Implementering af aftalen i den grønne trepart er afgørende i den proces, siger Anders Panum Jensen. Landbrug & Fødevarer
De genberegnede kvælstofmål ligger nu klar. Dem kan vi nu komme i gang med at realisere ved at implementere den grønne trepartsaftales ambitiøse planer for miljøindsatser. Der er dog fortsat store faglige usikkerheder om reduktionsmålene flere steder i landet. Det mener Landbrug & Fødevarer.
– Med genberegningen, også kendt som ”second opinion”, har vi et stærkere fagligt grundlag at fortsætte arbejdet for vandmiljøet på, og fundamentet for det kommende genbesøg af landbrugsaftalen er styrket. Landbrug & Fødevarer og dansk landbrug vil gøre alt, hvad vi kan, for at reduktionsmålene nås. Implementering af aftalen i den grønne trepart er afgørende i den proces, siger Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer er dog stadig meget kritiske over for reduktionsmålene i dele af landet, som mange steder vil kunne få meget negative konsekvenser for landbrugsproduktionen. Flere steder er der fortsat usikkerhed om data og beregninger bag reduktionsmålene. Usikkerheden næres, når vi ser store forskelle på, hvilke områder af landet der skal reducere kvælstof fra den ene vandplan til den næste. Ikke på grund af ændringer i miljøtilstand – men alene på grund af ændrede modelberegninger.
– Derfor er det også afgørende, at løsningerne med trepartsaftalen lægges ud lokalt i kystvandråd. Med kommunerne i en ledende rolle skal lokale foreninger og andre engagerede parter lokalt finde ud af, hvordan den enkelte fjord eller kystvande kommer i god økologisk tilstand. Det er den helt rigtige løsning. Her ved parterne, hvor problemerne er. I fællesskab og med fælles ejerskab til løsningerne kommer vi langt nemmere og bedre i mål end ved skrivebordsløsninger i København, mener Anders Panum Jensen.
Kvælstof fra udlandet Landbrug & Fødevarer glæder sig særligt over, at evalueringen viser, at der skal langt større fokus på det kvælstof, som vores nabolande udleder til vores fjorde og kystvande.
– Evalueringen viser, som vi har argumenteret i en årrække, at disse udledninger skal reduceres i de lande, de kommer fra – og ikke i Danmark, sådan som det forudsættes i dag. Det betyder, at vi flere steder i landet er i mål eller tættere på målet for reduktion af kvælstof. Det kan vi alle glæde os over, fastslår Anders Panum Jensen.
Andre steder i landet er der efter genberegningen længere til mål end antaget i de gældende vandplaner. Det skyldes blandt andet en ny modelberegning af kvælstofudledningen gennem de danske vandløb, som kommer frem til, at udledningen i nogle områder er større end hidtil antaget. Det gælder især i den østlige del af landet.
De store perspektiver Anders Panum Jensen påpeger det afgørende i at huske de store perspektiver:
– Trepartsaftalen er et paradigmeskift i indsatsen for at reducere udledning af kvælstof. Udover en væsentligt forbedret rensning af spildevand forpligter aftalen staten og kommunerne på, at reduktionsmålene alene skal nås gennem ændret arealanvendelse i 2030 – altså trepartens skovrejsning, ekstensivering af marker og omlægning af lavbundsjorde, der dermed løser flere udfordringer med samme hektar, fordi vi også leverer på klima samtidig, siger han og afrunder:
– Vi ved, processerne fra projektforslag til tinglysning erfaringsmæssigt tager tid. Derfor kan danske landmænd blive ramt af en endnu hårdere målrettet regulering med voldsomme efterafgrødekrav gennem nogle år. Men staten har nu forpligtet sig til at kompensere landmændene for deres omkostninger og levere de nødvendige projektmidler. Kommunerne får en ledende rolle. Vi er klar til at levere lokalt. Sammen skal vi nå målene. På den måde kan vi både styrke landbrugsproduktionen i alle de robuste områder, sikre et godt vandmiljø og få en masse ny natur.
Fakta om second opinion Med landbrugsaftalen fra 2021 blev det besluttet at gennemføre en 2. opinion af det faglige grundlag bag kvælstof-reduktionsmålene i vandplanerne – en second opinion. Den er gennemført af en taskforce bestående af Fødevareministeriet, Miljøministeriet og med Finansministeriet som formand. Second opinion er gennemført af de tre ministerier på baggrund af eksterne analyser fra både Cowi (forår 23), et internationalt ekspertpanel (efterår 2023), supplerende analyser fra AU/DHI, rapporter fra fire kystvandråd (dec. 23) samt ministeriernes egne analyser.
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har nu været til møde med Mette Frederiksen i hendes rolle som kongelig undersøger.
Ifølge Troels Lund Poulsen arbejder Socialdemokratiets...
Klokken 8 åbnede stemmeboksene. Klokken 20 lukker de igen, og så begynder optællingen. Vi følger valgdagen fra morgen til nat, fra Trekantområdet til Christiansborg.
https://v.24liveblog.com/24.js
POLITIK. Danmark har stemt, og to exitpolls tegner det samme dramatiske billede: Både Socialdemokratiet og Venstre er på vej mod de dårligste valg i...
KRIMI. Borgere i Vejle kan onsdag den 25. marts opleve øget politiaktivitet i den sydlige del af byen.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der er tale...
