12.9 C
Copenhagen
mandag 22. september 2025

Grundloven synger på sidste vers

0
Grundlovsdag i Kastellet, 1924. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

I dag fejrer vi atter grundloven. Det er med god grund. For det befolkningen kan fejre, er afskaffelsen af enevældet i 1849. At have afskaffet en situation, hvor en enkelt person alene kunne afgøre, hvad folk i almindelighed havde af livsbetingelser. Siden da er der kommet mange tilpasninger, der har forbedret den enkeltes mulighed for at have indflydelse på eget liv. Men grundloven synger på sidste vers. Den seneste udgave fra 1953 er håbløst forældet. Ikke mindst på grund af det danske medlemsskab af EU.

Det kan blive en lang fortælling at gennemløbe de historiske forløb, der har ført til Danmarks afgivelse af suverænitet. Det vil sige landets, underforstået borgernes, ret til selvbestemmelse. Den korte version er, at EF skulle være et handelssamarbejde, men udviklede sig til en såkaldt “harmonisering” af alverdens store og små ting mellem landene. Modstanden har historisk været markant i den europæiske befolkning, hvor mange borgere foretrækker at beholde deres skikke og normer. I Danmark har ikke mindst Dansk Folkeparti i de seneste årtier løbende høstet pæne gevindster ved at være kritiske overfor det europæiske samarbejde. Godt hjulpet på vej af immigrationsproblemerne de sidste knap 40 år. Det unikke ved de forskellige kulturer er gradvist blevet reduceret, selvom man hos teknokraterne i Bruxelles gerne bryster sig med den store diversitet. Hvert land har sine egne mærkesager omkring denne proces. For danskerne er det dog ikke blot mystiske regulativer om fødevarer eller støtteordninger, der spiller en væsentlig rolle:

Det nye udvikling er indførslen af censur på internettet, styret af teknokrater ud fra diffuse og uspecifikke regler. Regler der nogenlunde følger den logik, at det nogen kan lide må ses, mens det nogen ikke kan lide ikke må ses. “Nogen” er dybest set de teknokrater, der mener, de ved, hvad der er bedst for os alle sammen. Hvad værre er, så er der lige nu en generel konsensus om, at det er helt, som det skal være. Det sælges naturligvis ikke som censur, men som en kamp mod “misinformation”, “disinformation”, “had tale” og mange andre helt elastiske begreber, der udelukkende defineres af de magthavere, der vil indføre censuren.

Dette betyder noget i forhold til vores forståelse af at have en grundlov. Ideen er, at der skal være nogle basale spilleregler, som vi alle sammen følger. Specielt, at de siddende magthavere ikke kan ændre på grundloven uden at spørge befolkningen. Det skal forhindre indførslen af love, der strider mod grundloven. For så vidt kan man sige at grundloven burde være “folkets lov”. Det giver nogle grundliggende rettigheder, hvilket er en del af den demokratiske grundtanke. Det er disse spilleregler, der er ved at komme i konflikt med udviklingen indenfor det europæiske samarbejde. For her er kommisionen i fuld gange med at rulle sindrige regler ud, der skal begrænse ytringsfriheden i medlemslandene. Holdningen er, at der skal være ting, man ikke må sige offentligt. Tendensen har været meget tydelig siden 2016, hvor valget af Donald Trump satte en bølge af modvilje i gang mod “de sociale medier” og den informationsfrihed internettet har været udtryk for siden årtusindeskiftet.

Problemet er simpelt nok. Magthaverne har mistet kontrollen over fortællingen. Enhver kan på sekunder give deres mening til kende. De gamle gatekeepers (gammelmedierne) er stendøde. Hvor de før kontrollerede folks ytringer, er de i dag magtesløse og ubetydelige. Statskanaler som DR har ikke længere det monopol, der i flere generationer gjorde institutionen til selveste slagmarken for offentlig ytring. Det var meget, man ikke kunne gøre eller sige på tv eller i radioen.

Men mange magthavere drømmer sig tilbage til den tid, hvor de kan kontrollere den offentlige meningsdannelse. Smartphones og den hurtige informationshastighed er en trussel mod den førte politik. Derfor har det været fristende at få foden under “de amerikanske techgiganter”, som man beskylder for stort set hvad som helst. At det altid er rigtige mennesker bag tastaturet, og det derfor i den sidste ende er reelle meninger, man vil begrænse, fornægter man. Resultaterne af censuren slog for alvor igennem under coronakrisen. Her fik man hurtigt indført rutiner, der begrænsede “uønskede informationer”, hvoraf mange iøvrigt senere har vist sig at være korrekte. Det har været en alvorlig påmindelse om, hvor vigtigt det er, at borgerne selv kan tage stilling til påstande og fakta.

Vi har altså ikke brug for en mor til det.

Men sådan vil EU det ikke. Magrethe Vestager står i spidsen for en enorm kampagne for at få indført censur af bagdøren, og det kan læses sort på hvidt på kommisionens hjemmeside. Så mens danske politikere holder grundlovstaler, kort tid før et valg til EU-parlamentet, så synger grundloven på sidste vers. For de basale rettigheder vi tager for givet, kan forsvinde ind i et teknokratisk diktatur, hvor nogen har bestemt, hvad vi må se. Hver gang du logger på Facebook, ser Youtube eller søger på Google, så skal du tænke:

Hvad har de fjernet i dag? Hvilke emner må jeg ikke høre om? Hvem er blevet udelukket?

Om få år kan kunstig intelligens styre hele meningsdannelsen. Vi risikerer at komme til at leve i en alternativ virkelighed, der altid præsenteres sådan som magthaverne ønsker det. Et utopisk paradis, hvor alting altid er perfekt, og der aldrig sker dårlige ting. Fordi vi skal afskærmes for informationer og viden, der kan påvirke os. At der er så få intellektuelle, medier og tænkere på banen i denne diskussion er skræmmende. For ikke at tale om de politiske partier, selv de ultraliberale, der ikke siger et kvæk om det, hvis de overhovedet har hørt om kommisionens planlagte katastrofekurs for informationernes frie bevægelighed. Det er skræmmende, men helt virkeligt. Og derfor bør vi fejre grundloven.

For ifølge den har enhver ret til at ytre sig under ansvar for domstolene.

Grundlovens skjulte symbolik

0

Hver udgave af grundlovene fra 1849 og frem repræsenterer et særligt øjeblik i Danmarks historie, og der er brugt ekstra kræfter på at tilkendegive betydningen gennem design, form og symboler. Grundlovene bliver dermed øjeblikbilleder på den stilistiske tidsånd, der prægede Danmark i perioden.

– Den primære udtryksform i de to første grundlove fra 1849 og 1866 kan ses i sølv- og guldseglet og i deres silke, som var meget dyre materialer i disse perioder. Derudover var de relativt simple i både udtryk og form, men man skal man lægge mærke til farverne, fortæller Asger Svane-Knudsen, der er specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet. For i valget af farven rød og hvid til de to bånd på 1866-bindet, er der en nationale reference. De er Dannebrogsfarvede på samme måde som Dannebrogordenens bånd. Farverne går igen i det røde fløjl uden på grundlovene af hhv. 1849 og 1866, og i de hvide silkeindersider. Det var almindelig praksis for den måde, man lavede de fineste dokumenter på i tiden.

Indersiden af grundloven af 1849 er betrukket med datidens kostbare silke. Frederik den 7 og titler pryder titelsiden. Øverst ses en kongekrone, hvor den meget dyre koboltblå farve indgår, der blev lavet af knust lapis lazuli. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere.

Næsten en Børge Mogensen-sofa

Den mest dekorerede af alle Danmarks grundlove er grundloven fra 1915, hvor også kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Udenpå har man beholdt den røde farve fra før, men bindet er lavet i læder i stedet for fløjlssilke. Indeni har man erstattet det enkle udtryk, der prægede de tidligere udgaver af grundloven, med et meget mere detaljeret og fabulerede design, hvor grønne, snoede blade og røde blomster indrammer teksten. I grundloven af 1915 er den kalligraferede tekst ren skønvirke og så kan man finde nybarokke elementer i bindets og seglets komposition. Anderledes ser det ud i den seneste grundlov af 1953, fortæller specialkonsulent Asger Svane-Knudsen:

Grundloven af 1849 er indbundet i rød fløjl og har hvid silke på indersiden. Begge dyre materialer for sin tid. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere. Selve seglsnoren er flettet af guld og rødt, som er det kongelige hus Oldenborgs farver.

– Enkeltheden, som vi så i de første grundlove, sniger sig igen ind i vores nuværende grundlov fra 1953, der nok mest er kendt for at give muligheden for kvindelig arvefølge. Her afspejler grundloven 50’ernes funktionalisme og respekt for håndværk, som de fleste genkender det fra designere såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner eller Poul Henningsen.

Specialkonsulenten bemærker også, at den røde silke, man så på udgaverne i 1849 og 1866, samt det røde læder i 1915, nu er skiftet ud med lysebrunt naturlæder, der næsten leder tankerne hen på en Børge Mogensen-sofa.

Grundlovenes skjulte symbolik

Det er særligt i grundloven fra 1915, hvor den almindelige valgret indføres, at symbolikken træder i karakter. Her fik Danmark lige og almindelig valgret. Kvinder og tjenestefolk fik deres egen stemme, og kvinderne kunne nu vælges til Rigsdagen. På mange måder var det grundloven, der samlede Danmark.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 er en del af Danmarks fælles hukommelse og bevares i Rigsarkivet. Det er muligt at se grundloven online på Rigsarkivets hjemmeside

På forsiden af grundloven af 1915 kan man se det kongelige våben, med Danmarks våben lagt på det kronede Dannebrogskors, og i en kreds rundt om de øvrige våbenmærker. Det hele er omgivet af ordenskæderne til Dannebrogordenen og Elefantordenen. Indtil videre meget traditionelt. Uden om det kongelige våben er der placeret en krans af kongekroner, der korresponderer med en række af såkaldte murkroner langs kanten af bindet. Ronny Skov Andersen, der er heraldisk konsulent og arkivar i Rigsarkivet, forklarer hvad det er et symbol på:

I 1866 kom der en revision af 1849-grundloven – den bliver kaldt Den gennemsete Grundlov. Grundloven af 1866 er indbundet i rødt fløjl og på segldåsen ses Christian 9’s kronede navnetræk, omgivet af en laurbær- og en egegren.

– Murkronen er et symbol på den frie borgerstand, og de to typer kroner symboliserer dermed en samhørighed mellem folk og konge, som grundloven er et udtryk for.

Udenlandske rejsende kigger mod Billund Lufthavn

0
Arkivfoto

I 2024 er mere end en tredjedel af de rejsende i Billund Lufthavn udenlandske turister. Luftfragten vækstede i maj som de foregående måneder tocifret, mens passagertrafikken oplevede bedre belægning end samme måned sidste år.

Sommeren lurer rundt om hjørnet, og det kan både passagerer og personale mærke i Vestdanmarks internationale lufthavn. Terminalen er fyldt med smilende gæster, der forventningsfuldt skal igennem security og starte deres ferie. I maj gik 381.827 passagerer igennem Billund Lufthavn, hvilket er 0,6 procent færre end maj 2023. Til trods for at passagertallet er på niveau med sidste år, kunne lufthavnen i maj konstatere en bedre belægning på flyvemaskinerne end samme måned året før. Det glæder adm. direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund:

– Vi kan se, at selvom vi har færre fly end samme tid sidste år, er belægningen højere, og derfor ender vi på et niveau, der ligner maj 2023. Nu går vi ind i højsæsonen, hvor det er svært at forudse aktiviteten, da forbrugernes tendens lige nu er at købe billetter i sidste øjeblik. Vi ser ind i en sommer, hvor billetpriserne er lave – også i juli og august. Det er et marked, hvor man nemt kan finde en billig flyrejse, og det giver de rejsende gode muligheder for at finde attraktive rejser fra Billund i højsæsonen, siger Jan Hessellund.

Billund får flere udenlandske turister

Turismen fra udlandet går godt i Billund Lufthavn. Siden 2022 har lufthavnen oplevet en opadgående kurve med de såkaldte ’inbound’-turister, der flyver til Billund. Sammenlignes 2022 med 2023 er der næsten tale om en fordobling. Indtil videre i 2024 udgør udenlandske turister cirka 36 procent af trafikken i lufthavnen. Væksten i inbound-trafik indikerer en stigende interesse fra internationale rejsende og understøtter Billund Lufthavns position som en vigtig indgangsport til Vestdanmark.

– Det er en udvikling, vi er meget stolte af. Vi arbejder for at vise udlandet, at vi har meget at byde på i Vestdanmark, så det er positivt, at udenlandske turister får øjnene op for vores landsdel som destination. Vi kigger ind i en sommer, hvor vi får lov til at byde endnu flere udenlandske turister velkommen i Billund Lufthavn, og det glæder vi os rigtig meget til, siger adm. direktør Jan Hessellund.

Luftfragt i Billund er foran markedet

Billund Lufthavns cargooperation har i denne måned fortsat den positive udvikling. Der blev i maj håndteret 7.805 tons, som er 27 procent mere end samme måned sidste år. Kapaciteten på globalt plan er den samme som på dette tidspunkt sidste år, mens der er kommet en større volumen af gods. Det betyder, at den globale rate er steget, og at markedet generelt har det godt. Det globale luftfragtsmarked er vækstet 9 procent siden samme tid sidste år, hvilket vidner om, at Billund ikke blot følger markedet, men slår det.

– Luftfragt vækster globalt, og vi er glade for at bidrage positivt til statistikken og få en masse tons cargo gennem Billund. Vi kan igen rapportere tocifret vækst, hvilket har været en konsekvent tendens gennem hele året. Den stabile stigning vidner om vores stærke position i markedet og evnen til at imødekomme den stigende efterspørgsel på fragtservices, siger adm. direktør Jan Hessellund.

Festlig fejring af FHK’s DM-sølvvindere på Fredericia Rådhus

Fredericia Håndboldklubs DM-sølvvindere blev hyldet med rådhuspandekager, inden turen gik videre til rådhuspladsens scene. Fra scenen blev FHK hyldet. Der blev talt, klappet og taget massevis af billeder. Formand for Fredericia Håndboldklub, Bent Jensen, sendte samtidig en historisk tak til en tidligere borgmester og FHK-spilleren Sebastian Henneberg lovede guld i den kommende sæson.

Pandekagerne var linet op i forhallen på rådhuset i Fredericia. Til en mere formel seance, kun for byrådsmedlemmer, direktionen i Fredericia Kommunen og Fredericia Håndboldklub. Her blev gæsterne budt på pandekager med tilhørende drikkevarer. Der blev talt på kryds og tværs ved de opstillede borde, inden klokken nærmede sig 17:00, hvor turen gik ud via den røde løber.

I rådhusets forhal var det tid til snak og pandekager. Her mellem byrådsmedlem Palle Dahl og Anders Kragh Martinusen. Foto: AVISEN

Borgmester Christian Bro (A) tog ordet på scenen og bød spillerne velkommen foran de flere hundrede fremmødte fredericianere, der havde taget opstilling på rådhuspladsen.

– Vi er sikre på, at der venter mange store oplevelser sammen med jer og byen fremover, og det er godt, et sportshold kan. Jeg ved, at andre kalder sig byens hold, men det ægte byens hold står bag mig, sagde borgmesteren.

Tidligere borgmester blev takket

En stor folkemængde var mødt frem for at hylde FHK. Foto: AVISEN

Bro overlod mikrofonen til Fredericia Håndboldklubs formand, Bent Jensen, der rettede en stor tak til HK Ultras og hele Fredericia for den opbakning, som klubben har fået, i sæsonen i almindelighed, men i særdeleshed i finaleserien.

– Tak for den opbakning klubben og FHK, har fået. Lad os starte med dem, der står foran i de røde trøjer. HK Ultras er ikke sølvmedaljer, men verdensklasse. For mig at se er der ingen tvivl om den anden DM-finale, hvor vi trak det længste strå og vandt med en, var fordi I sammen med sponsorer og samarbejdspartnere fyldte arenaen og gjorde den helt elektrisk og satte dem under enormt pres. Det er Danmarks mest intime arena, sagde Bent Jensen.

Derefter drejede talen sig i en anden retning. Takken fortsatte, men denne gang var det en tidligere borgmesteren, der blev rost af Bent Jensen for at gøre det muligt at løfte håndbolden fremad og foran sin tid.

– Jeg vil gerne uddele en tak til byrådsmedlemmerne, men også til et byrådsmedlem, der ikke er her: Jacob Bjerregaard. Vi fik den fuldstændig vanvittige idé i oktober 2014, da vi sagde FHK skulle i ligaen. Jeg havde lige lært Jacob at kende, da jeg sagde, at vi skulle bruge en arena. Så sagde han, at vi skulle væk fra 3. division først. Jacob og hans byrådskolleger på daværende tidspunkt tænkte ind i tingene og tænkte; okay, nu kommer I i 2. division og 1. division, og vil I i ligaen, så skal I bruge faciliteter, og så byggede man en arena til os, som vi flyttede ind i i 2018. Den dannende grundlaget for, hvor vi er i dag. Vi var foran vores tid, og det er fantastisk, hvad vi har nået, og skal vi til næste skridt, skal vi sørge for, at flere i de røde trøjer kan komme til håndbold, og det er det næste, der kommer, sagde Bent Jensen.

Gudmundur Gudmundsson fortalte om sæsonens bedrifter. Foto: AVISEN

Inden Jensen rundede af, var det tid til at hylde spillerne og trænerteamet, der fik ord med på vejen.

– Dem, der skal have den største tak og hyldest, er spillerne bag mig. Spillerne er én ting, og umiddelbart er det dem, der kaster bolden i mål, men uden et setup bagved, ligefra utroligt mange frivillige i den forening, vi er, og dem, der er organisatorer, dem, der vasker tøjet, og uden dem, spillede vi i bar mave og underhylere. Det er også fantastisk. Spillerne gør det fantastisk, og vi skal have en dirigent for, at det hele spiller fantastisk. Jeg må sige, at den stab vi har med fysioterapeuter, trænerteamet med Wollesen og Houmark, der har været med på rejsen, og Gudmundur osv. Lad os give dem en kæmpe hånd. Tak for opbakningen, den får vi rigtig meget brug for til næste sæson, når vi skal spille i Europa. Enten skal vi spille noget, vi glæder os rigtig meget til, eller noget, vi glæder os enormt til – vi ved ikke hvad det bliver endnu, og så skal vi have fyldt arenaen, sluttede Bent Jensen.

Spiller vil veksle sølv til guld

På vegne af spillertruppen trådte anfører Lasse Balstad og Sebastian Henneberg frem på scenen. Balstad overlod mikrofonen til Henneberg, idet der er en lille sprogbarriere fra norsk til dansk. Fra mikrofonen kom Sebastian Henneberg med sød musik og et løfte til næste sæson.

– Det har været en fantastisk opbakning hele sæsonen. Jeg tør godt sige, at det her fad, som Lasse står med (fadet som bevis på, at FHK endte som nummer to), er til os alle sammen, og vi deler det gerne med jer. I er ligeså stor del af det som os, og vi glæder os til næste år, hvor vi skal i Europa, og mon ikke vi veksler den der til noget af guld. Lad os sige det, sagde Henneberg, som modtog stor applaus for den sidste bemærkning med guld.

Sebastian Henneberg og Lasse Balstad. Foto: AVISEN

Da Henneberg atter overlod ordet til Christian Bro, var det tid til at slutte den formelle del af fejringen af med et trefoldigt leve for det fredericianske håndboldhold. Efterfølgende var det tid til selfies, autografer og en sidste håndboldsnak, inden håndboldsæsonen 2023/24 går på hæld i Fredericia.

Læs og gense også:

Grundlovsdagens ironi: Øget tvang og mindre retssikkerhed for udsatte

0

Grundlovsdag den 5. juni betragtes som demokratiets festdag i Danmark. 

Grundlovsdag fungerer som en lejlighed til at reflektere over og fejre demokratiske værdier og rettigheder, og mange danskere deltager i politiske møder, taler og andre arrangementer. Det er en dag, hvor der sættes fokus på vigtigheden af borgernes rettigheder og deltagelse i demokratiet.

Men nyheden om endnu et dødsfald på et botilbud for udviklingshæmmede lægger unægteligt en dæmper på feststemningen. 

Nyheden har rystet mange, sammen med nyheden om, at regeringspartierne sammen med Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance i går vedtog et lovforslag, der ændrer magtanvendelsesreglerne. 

Denne lovændring udvider personale på botilbuds beføjelser til bl.a. at foretage fysiske fastholdelser over for sårbare mennesker med handicap og giver øget adgang til tvangsflytning af beboere fra deres hjem. 

På et tidspunkt, hvor Danmark markerer Grundlovens 175-års jubilæum – en fejring af frihedsrettigheder og demokratiske værdier, synes netop disse rettigheder truet for nogle af samfundets mest sårbare grupper.

Karin B Nissen, privat socialrådgiver 

Formand peger på arbejdsmiljø og besparelser

0
Formand for Fredericia Lærerkreds. Per Breckling. Foto: AVISEN

En ny rapport fra CEPOS afslører en alarmerende stigning i sygefraværet blandt folkeskolelærere i Danmark. Fredericia er en af de kommuner, der har oplevet en betydelig stigning, selvom den er på landsgennemsnittet for 2023. Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, er sikker på, at budgetbesparelser og fyringsrunder spiller en stor rolle.

Per Breckling bemærker, at Fredericia faktisk er bedst placeret, når man sammenligner med Middelfart, Vejle og Kolding, men selve udviklingen i sygefraværet bekymrer ham.

– Det er ikke en udvikling, der er unik for Fredericia. Det er en landsdækkende udvikling, hvilket jeg synes er vigtigt at pointere. Det er også vigtigt at slå fast, at Fredericia ligger lige under landsgennemsnittet. Vi lå ganske vist bedre før, så derfor er vi steget mere end andre kommuner, hvilket naturligvis er en udfordring, siger Per Breckling.

Han påpeger, at coronatiden har ændret folks tilgang til sygdom og sygefravær. – Jeg tænker først og fremmest, at vi efter coronatiden er blevet mere opmærksomme på at blive hjemme, når vi er syge. Vi har et øget fokus på, at man ikke skal møde på arbejde, når man er syg. Det slår igennem for os alle sammen.

Året 2023 har også været præget af besparelser og fyringsrunder, hvilket har påvirket arbejdsmiljøet negativt. – Dernæst, når vi ser på 2023 i Fredericia, så er det et år med besparelser og fyringsrunder. Det betyder noget for arbejdsmiljøet, når kolleger bliver ”prikket” og derfor reagerer med at blive syge efterfølgende. Det er en risiko. Det kan vi også dokumentere fra sidste år, som desværre trækker tallene op, forklarer Breckling.

Det tidligere gode samarbejde med Fredericia Kommune og skolelederne har været en styrke, men besparelserne har skabt usikkerhed. – Det billede, vi har haft i lang tid med et godt samarbejde med Fredericia Kommune og et godt samarbejde med skolelederne, et godt samarbejde med kolleger og eleverne, det bærer langt, når man går den såkaldte ekstra mil. Men når man oplever besparelser og fyringsrunder, så skaber det en usikkerhed, der gør, at man ikke er så glad for at gå på arbejde, og så vælger man at blive hjemme, hvis man er småsyg. Det er et spørgsmål om, hvorvidt arbejdsmiljøet er okay.

Udfordrede børn og trusler om vold bidrager også til det øgede sygefravær. – Vi oplever samtidig flere og flere udfordrede børn, hvilket trivselsmålingerne også viser. Det påvirker også arbejdsmiljøet. Mine medlemmer bliver udsat for trusler om vold og vold fra børn, der ikke kan klare en lang skoledag. Det sætter sig også i et sygefravær over tid, siger formanden for Fredericia Lærerkreds.

Breckling bemærker, at lærernes muligheder for at lave spændende undervisning mindskes på grund af besparelser. – Jeg oplever, at lærerne føler, at mulighederne for at lave anderledes og spændende undervisning bliver mindre og mindre, fordi vi skal spare. Ikke nok med at alle skoler har skåret ned på aktiviteter, så ser vi et generelt billede af, at økonomien er stram, og det slår hårdt igennem på arbejdsmiljøet, især når eleverne reagerer, som jeg nævnte med de udfordrede børn.

Læs også:

Forskelle mellem skolerne i Fredericia er tydelige, men alle påvirkes af fraværet af faste lærere. – Jeg tænker dog, at der er forskel på skolerne i Fredericia, men det er klart, at det påvirker alle, når din faste lærer i engelsk, dansk, fysik, matematik og så videre ikke kommer på arbejde, fordi man er presset, stresset eller syg på anden vis. Måske skulle man tænke anderledes end i dag, hvor man henter en 4.ger ind som vikar, som jeg kalder dem. Måske skulle man i stedet ansætte en uddannet lærer, der kan tage over ved sygdom, så vi sikrer eleverne en høj kvalitet i undervisningen. Dem uden læreruddannelsen har ikke de samme muligheder for at levere en undervisning, der er god nok, og det er klart, at det påvirker eleverne negativt, når de har mange vikarer.”

Fredericia Lærerkreds og kommunen arbejder sammen om at finde løsninger. – I forhold til problemstillingerne har vi samtaler med kommunen. Det har vi altid et fokus på, også når vi mødes i udvalg. Vi monitorerer det relativt tæt for at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre, og hvordan i forhold til sygefraværet. Det har vi gjort i mange år, også da vi lå lavt. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi ansætter en lærer mere, der kan tage over, når der opstår sygdom, foreslår Per Breckling.

Breckling understreger, at dialogen med den politiske ledelse og kommunen er konstant. – Vi tager altid sagerne op med den politiske ledelse og ledelsen i kommunen. Vi prøver også at lære af de skoler, der gør det godt. Vi forsøger at brede det ud, når noget fungerer, og vi taler også sammen med vores tillidsrepræsentanter. Vi står også altid til rådighed som fagforening for de medlemmer, der har brug for vores hjælp, og vi hjælper dem også igennem et sygdomsforløb, det er klart, fortæller han slutteligt.

I samtalen med Per Breckling slår han også fast, at når man arbejder fleksibelt og der er en god forståelse mellem ledelse og lærere, også på det politiske niveau, så får man også større overskud som lærer og kan dermed levere en bedre undervisning.

Læs også:

Sygefraværet i skolerne skyder i vejret

0

En ny rapport fra CEPOS afslører en alarmerende stigning i sygefraværet blandt folkeskolelærere i Danmark. Der er store geografiske forskelle, når det handler om, hvor tit børn i folkeskolen møder en vikar istedet for deres faste lærer. Det viser en ny analyse fra CEPOS.

I den lave ende ligger blandt andet kommunerne Dragør og Lemvig med 8-9 sygedage i 2023, mens Sorø og Frederikssund ligger højst med 17-18 sygedage, og dermed dobbelt så mange. På landsplan havde folkeskolelærerne et gennemsnitligt sygefravær på 13,2 dage i 2023 mod 10,5 dage ti år tidligere.

– Det interessante er, hvordan det kan være, at nogle kommuner i den grad er i stand til at holde et lavt sygefravær, mens andre ikke er. Vi skal tage ved lære af de kommuners måder at lede og drive skoler på. Det lyder nemt at sige, at kommunerne bare kan gøre noget ved det. Men det er svært, og det kræver et langt, sejt træk, en stor indsats og et vedholdende fokus, hvis man skal problemet til livs, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Lærernes sygefravær er en indikator for kvaliteten af, hvad der foregår i skolen, mener Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS. Sygefraværet er nemlig et udtryk for, hvor tit eleverne kommer til at møde en anden lærer end deres faste lærer. Det er vigtigt, at der ikke er for mange lærerskift og for meget vikar, mener han.

– Sygefravær er også tit en indikator for, hvor god ledelsen er, og hvordan organisationen fungerer. Det ser vi i næsten alle de analyser, vi laver. Motiverede medarbejdere har typisk et lavere sygefravær. Kommunerne kan bruge deres sygefravær til at se på, om der er noget galt i deres skolevæsen, som de skal have kigget nærmere på, siger Karsten Bo Larsen.

Også stigning i sygefravær i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding

Ser man på Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding i perioden 2019 til 2023 ser man også stigning i antallet af sygedage. Ifølge rapporten var det gennemsnitlige sygefravær for folkeskolelærere i Danmark 13,2 dage pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023, en stigning fra 14,7 dage i 2022. Dette er en betydelig stigning fra tidligere år, hvor sygefraværet lå stabilt omkring 10,8 dage i perioden 2017-2021.

I Fredericia er sygefraværet steget fra 9,41 dage i 2019 til 13,10 dage i 2023. Dette repræsenterer en betydelig stigning på over 39%. Den mest markante stigning skete mellem 2021 og 2022, hvor sygefraværet gik fra 8,34 dage til 10,90 dage, før det nåede sit nuværende niveau.

Middelfart oplevede også en dramatisk stigning. I 2019 var sygefraværet 11,15 dage, men det faldt til 9,38 dage i 2020 og 8,77 dage i 2021. Imidlertid skete der en drastisk ændring i 2022, hvor fraværet næsten fordobledes til 16,00 dage og yderligere steg til 16,40 dage i 2023.

Vejle har set en lignende tendens. Fra et relativt stabilt sygefravær på omkring 10,60 til 10,78 dage fra 2019 til 2021, steg det dramatisk til 15,70 dage i 2022. Selvom der var et fald til 13,60 dage i 2023, er niveauet stadig højere end de tidligere år. I Kolding var sygefraværet forholdsvis stabilt fra 2019 til 2021 med henholdsvis 10,95, 9,78 og 9,31 dage. Men i 2022 steg det til 13,80 dage, før det faldt en smule til 13,20 dage i 2023.

Den stigende tendens i sygefraværet har betydelige konsekvenser. Økonomisk set betyder flere sygedage højere udgifter til vikarer og potentielt tabt undervisningstid. Ifølge rapporten kunne kommunerne spare op til 552 millioner kroner, svarende til 965 fuldtidsstillinger, hvis sygefraværet blev bragt ned på niveauet for privatansatte lærere og pædagoger, der i 2022 havde et sygefravær på 11,0 dage.

To mænd får lange fængselsstraffe for voldelige røverier

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Retten i Kolding idømte i dag en mand på 31 år 5 års fængsel og en mand på 30 år 6 års fængsel for i forening af have begået flere røveri-forhold af særlig farlig karakter.

De to mænd blev dømt for i forening at have begået to røverier og for et forsøg på røveri. Røveriforholdene blev alle begået i august 2023, hvor den 30-årige mand og den 31-årige mand i forening røvede to kvinder og forsøgte at røve en tredje kvinde på tre forskellige adresser i Kolding. Mændene fik adgang til adresserne, hvor kvinderne opholdt sig, under påskud af at ville bestille seksuelle ydelser hos de tre kvinder.

Kvinderne blev alle tre udsat for et voldeligt overfald under røverierne, hvor de blev truet til at udlevere blandt andet kontanter til de to nu dømte mænd. Det lykkedes i to af tilfældene.

Den 30-årige blev også dømt for to røveriforhold begået mod to kiosker i Kolding i august 2023. Den 31-årige mand ankede dommen til formildelse, og den 30-årige mand tog betænkningstid i forhold til at ville anke dommen.

For Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Anna Holm.

21-årig mand anholdt for kvalificeret vold begået i Horsens

0

Sydøstjyllands Politi har i dag anholdt en 21-årig mand i Aarhus. Han er mistænkt for at have deltaget i et voldeligt overfald i forening med mere flere andre personer i Horsens den 22. april 2024.

Den 21-årige, der er fra Aarhus, fremstilles i dag i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens kl. 13.30. Han er sigtet for at have udøvet kvalificeret vold mod en 23-årig mand den 22. april 2024 i Samsøgade i Horsens. Anklagemyndigheden forventes at anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret.

To andre mænd blev den 24. april varetægtsfængslet i samme sag.

En fjerde person er fortsat efterlyst i sagen
Sydøstjyllands Politi efterlyste den 15. maj 2024 den 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb, da han som den fjerde person i sagen mistænkes for at have begået kvalificeret vold i forening med de tre andre mænd.

Hvad er kvalificeret vold?

Bestemmelsen omhandler angreb mod legemet, som er af særligt rå, brutal eller farlig karakter. Omfattet er også legemsangreb, som kan betegnes som mishandling.

Bredt flertal i Folketinget enige om at styrke tilsynet med efterretningstjenesterne

0
Foto: AVISEN

Folketinget har i dag vedtaget det lovforslag, som udmønter den aftale, regeringen indgik med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det betyder blandt andet, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fra 1. januar 2025 får mulighed for at føre bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, ligesom sammensætningen af Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne fra 1. oktober 2024 bliver ændret, så flere partier fremover kan være repræsenteret i udvalget.

Regeringen indgik den 28. februar 2024 en aftale med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Folketinget har i dag vedtaget det lovforslag, der implementerer aftalen.

Det betyder bl.a., at sammensætningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fra 1. oktober 2024 ændres, således at udvalget fremover vil bestå af ét folketingsmedlem fra hvert af de partier, der ved folketingssamlingens start er repræsenteret i Folketinget med mindst 10 mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved folketingssamlingens start.

Samtidig betyder det, at Udvalget med Efterretningstjenesterne fremover får mulighed for – i ekstraordinære situationer – at kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv. Der er tale om en ordning, der er tiltænkt sager, som har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne.

Derudover vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne fra 1. januar 2025 som noget nyt kunne føre en bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver.

– Jeg er meget glad for, at regeringen og Folketinget i dag har vedtaget et lovforslag, som styrker tilsynet med vores efterretningstjenester. Tjenesterne løser en helt central opgave på vegne af samfundet. Og derfor råder de over nogle særlige kompetencer og kapaciteter. Vores efterretningstjenester er afhængige af, at deres arbejde og arbejdsmetoder ikke kompromitteres, og der er af den grund kun i begrænset omfang indsigt i deres arbejde. I et åbent demokrati som det danske er det derfor vigtigt med et stærkt og uafhængigt tilsyn, der kan sikre hensynet til den fornødne kontrol med tjenesterne. Jeg håber, at vi med den brede politiske opbakning til styrkelsen af både tilsyn og parlamentarisk kontrol med – i første omgang primært PET – kan sikre ro om vores efterretningstjenester. For der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danmark har meget dygtige efterretningstjenester, som hver dag arbejder for at sikre danskernes sikkerhed, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.

Millionpulje skal genoprette havnaturen langs de danske kyster

0
POLITIK. Kommuner og organisationer kan nu søge støtte fra en ny pulje på i alt 43,5 millioner kroner, der skal bidrage til at genskabe...

»Uheld på Vejlefjordbroen – tre biler involveret«

0
POLITI. Fredag eftermiddag måtte politiet rykke ud til et færdselsuheld på Vejlefjordbroen i sydgående retning. Meldingen indløb klokken 15.16, og hurtigt viste det sig,...

Ledende sprog

0
I seneste artikel i serien «kunsten at lede» skrev jeg om META-MODELLEN. Et kommunikationsværktøj som ledere med stor fordel kan anvende, både til indhentning af en mere præcis ledelsesinformation gennem en særlig spørgeteknik og som et kommunikationsværktøj lederen kan anvende i kommunikation af egne budskaber. Godt og præcist anvendt begge veje kan det give uddybende information, viden og svar til gavn for kommunikationen i virksomheden, organisationen etc. og dermed styrke den daglige ledelse, beslutningstagning, udførelse og evaluering. Et andet effektivt kommunikationsværktøj, kaldet MILTON-MODELLEN, som lederen med stor fordel kan anvende i sin kommunikation af sin ledelse, overvejelser, beslutninger m.v., er en kommunikationsmodel, der ved sine kunstneriske uspecifikke sprogmønstre rammer modtageren på en helt særlig og effektiv måde. Det handler denne artikel om.

Ny anførergruppe hos Håndboldkvinderne

0
SPORT. Når Håndboldkvinderne fredag løber på banen mod Island i en udsolgt Arena Nord i Frederikshavn, bliver det med en ny struktur på ledelsesfronten....

Fredericia Musicalteater rider videre på bølgen med What Is Love

0
KULTUR. Der er et særligt sus i luften, når et teater rammer en nerve i tiden. Når salen fyldes, telefonerne ringer, og folk på...

Målmandens magtdemonstration reddede point i historisk derby

0
ANALYSE. Der var noget næsten symbolsk over mandagens lokalbrag i Fredericia. Regnen silede ned, blæsten tog fat, og spillerne måtte kæmpe sig igennem en...