Maria Rubinke udstiller på Rådhuspladsen i Fredericia

0

Den anerkendte danske skulptør Maria Rubinke vil helt eksklusivt udstille en af sine store bronzeskulpturer i forbindelse med årets Fredericia Art Festival, som løber af stablen i weekenden fra den 8.-10. november. Skulpturen opsættes fredag den 25. oktober.

Maria Rubinke fik først international opmærksomhed for sit arbejde med porcelæn, hvor hun ofte skabte grusomme og eventyrlige karakterer. I dag arbejder hun primært i bronze og marmor, men hendes værker bærer stadig præg af referencer til fiktionens verden. Rubinke står bag flere stedsspecifikke og offentligt tilgængelige værker, herunder indgangspartiet til Restaurant Alchemist og to større værker på Horsens havn – et i bronze og et i marmor.

Et af hendes mest markante værker er en næsten fire meter høj isbjørn udført i hvid carraramarmor, som blev præmieret i 2022 som et af de 50 bedste offentlige kunstværker.

Alle interesserede får mulighed for at opleve bronzeskulpturen tæt på, når der lørdag den 9. november kl. 14.00 afholdes en offentlig fremvisning på Rådhuspladsen.

Er din p-skive klar til vintertid?

0
Foto: AVISEN

Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og søndag den 27. oktober markerer overgangen til vintertid. Det betyder, at urene skal sættes en time tilbage. I den forbindelse advarer parkeringsselskabet Q-Park alle bilister om en lille, men vigtig detalje, der kan have økonomiske konsekvenser, hvis den overses: p-skiven.

Når vi skifter til vintertid, kan det nemt føre til forvirring omkring bilens ur og p-skivens indstilling. Selvom de fleste digitale enheder automatisk opdateres til den nye tid, gælder det ikke nødvendigvis for bilens ur – og dermed heller ikke for p-skiven.

Uret i bilen kan koste dyrt

En forkert tid på bilens ur kan medføre, at p-skiven bliver indstillet forkert. Ifølge Q-Park risikerer bilister dermed at få en kontrolafgift, hvis de ikke sørger for at dobbelttjekke tiden. Det kan ende som en dyr fejl.

Selvom elektroniske p-skiver bliver brugt af mange som en praktisk løsning, kræver flere af dem manuel justering, når vi går fra sommertid til vintertid. Q-Park opfordrer derfor også alle bilister til at sikre, at både bilens ur og p-skiven er korrekt indstillet, så de undgår en ubehagelig overraskelse i forruden.

“Det er bilistens ansvar”

– Vi vil gerne hjælpe bilister med at undgå kontrolafgifter, og derfor minder vi om vigtigheden af at få indstillet tiden korrekt, siger Alex Pedersen, direktør hos Q-Park, ifølge en pressemeddelelse.

– Vores parkeringsvagter kan kun vurdere ud fra p-skiverne, om en bil er parkeret lovligt. Det er bilistens ansvar at sikre, at p-skiven viser den rette tid.

Alex Pedersen tilføjer, at der ikke er indsat ekstra parkeringsvagter på søndag, selvom der er risiko for fejl i forbindelse med tidsændringen:

– Vi har samme bemanding som på enhver anden søndag.

Q-Park opfordrer derfor alle bilister til at være opmærksomme og sikre, at p-skiven er korrekt indstillet, så de kan undgå “uhyggelige” kontrolafgifter.

Borgmestre kan ikke længere få dobbeltløn

0

Da Steen Wrist meddelte, at han stoppede som borgmester før tid i Fredericia, fik han et vederlag med sig. Det er slut fra næste valgperiode. Fra næste valgperiode vil borgmestre og regionsrådsformænd nemlig blive modregnet i eftervederlag, hvis de stopper på posten, fordi de har fået nyt job. De nye regler for modregning vil dermed flugte med dem, som i dag gælder for folketingsmedlemmer og ministre.

Fredericias tidligere borgmester, Steen Wrist (S), som i april i år valgte at træde tilbage midt i valgperioden, er et eksempel på, hvordan de gamle regler fungerede. Wrist begyndte hurtigt efter sin afgang i en ny stilling som forstander på en kursusejendom i Vestjylland. På det tidspunkt modtog han både løn fra sit nye job og et eftervederlag fra sin tid som borgmester i Fredericia, hvilket førte til en samlet indkomst på dobbeltløn. Fra Fredericia Kommune modtog Wrist omtrent 575.000 kroner i eftervederlag, samtidig med sin nye løn.

Wrist har tidligere udtalt, at han forstår, hvorfor folk undrer sig over dobbeltlønnen til borgmestre, men understreger, at det er sådan, reglerne har været skruet sammen indtil nu. Det vil dog ændre sig med de nye regler, der skal sikre, at eftervederlaget fungerer som et sikkerhedsnet – ikke en ekstra løn, som indenrigsminister Sophie Løhde (V) har påpeget.

– Borgmestre og regionsrådsformænd varetager vigtige hverv, og derfor skal de også have rimelige vilkår, når de går af. Det er helt afgørende for vores lokaldemokrati. Men det skal være et sikkerhedsnet – og ikke en ’dobbelt-løn’ – og derfor ændrer vi nu reglerne. Fra næste valgperiode vil man enten miste sit eftervederlag eller blive modregnet, hvis man som borgmester eller regionsrådsformand fortsætter direkte videre i et nyt job. Det svarer grundlæggende til de regler, som i dag gælder for folketingsmedlemmer og ministre, siger Sophie Løhde.

De nye regler betyder, at borgmestre, som Steen Wrist, der forlader deres post og går over i en anden stilling, fremover vil opleve en modregning i deres eftervederlag. Dette kommer som et led i at skabe mere gennemsigtighed og fairness i aflønningen af politiske topembedsmænd. Samtidig vil afgående borgmestre stadig have ret til et mindre beløb uden modregning, præcis som det allerede gælder for folketingsmedlemmer.

For mange borgmestre, der ligesom Steen Wrist tager en ny karrierevej efter deres tid i lokalpolitik, vil de nye regler betyde, at de ikke længere vil modtage to fulde lønninger, men i stedet en mere rimelig økonomisk kompensation for deres tid som borgmester.

Som reglerne er i dag, påvirkes en fratrådt borgmesters eller regionsrådsformands ret til eftervederlag ikke, hvis han eller hun indtræder i et nyt, lønnet job eller har andre indtægter. Dog er der ikke ret til nogen form eftervederlag, hvis vedkommende tiltræder som folketingsmedlem, minister, regionsrådsformand eller som borgmester på ny. 

De nye regler betyder, at der indføres modregning af arbejdsindtægter for afgående borgmestre og regionsrådsformænd. I lighed med folketingsmedlemmer vil de imidlertid have ret til et eftervederlagsbeløb uden modregning på 157.564 kr. 

Derudover bortfalder retten til eftervederlag for flere hverv end hidtil. Det gælder f.eks. hvis en borgmester eller regionsrådsformand tiltræder som medlem af Europa-Parlamentet, medlem af Europa-Kommissionen eller som statsrevisor. 

De nye regler træder i kraft fra den 1. januar 2026, og der vil blive fastsat overgangsordninger for borgmestre og regionsrådsformænd, der genvælges.

Salmonella fundet i hakket oksekød

0
Foto: RED STAR PHOTO

Danish Crown tilbagekalder nu flere varianter af hakket oksekød, der er solgt i en række danske supermarkeder, efter fund af salmonella i produkterne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen omfatter hakket oksekød, der er solgt i supermarkeder som Bilka, Føtex, Meny, Rema 1000 og via Nemlig.com. Alle produkterne har produktionsdatoen 15. oktober 2024 og en holdbarhedsdato frem til 22. oktober 2024. Forbrugere, der har købt disse produkter, rådes til at kassere dem eller returnere dem til butikken.

Berørte produkter og salgssteder

De specifikke varianter af hakket oksekød, der er omfattet af tilbagekaldelsen, inkluderer følgende:

  • Bilka: Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 2 kg
  • Føtex: Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1 kg
  • Bilka og Føtex: Slagteren, hakket oksekød, 14-18 % fedt, 0,7 kg
  • Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg: Gestus, hakket oksekød, 4-7 % fedt, 700 gram
  • Nemlig.com: Danish Crown, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1000 gram
  • Rema 1000: Dansk okse, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 800 gram

Risici ved Salmonella

Ifølge Fødevarestyrelsen er der fundet salmonella i de tilbagekaldte produkter. Salmonella-infektion kan give symptomer som diarré, mavesmerter, feber, hovedpine samt kvalme og opkast. I visse tilfælde kan sygdommen vare i flere uger, og den kan have alvorlige følger, især for personer med svækket immunforsvar.

Forbrugere kan læse mere om Salmonella og håndtering af fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Ministeriers kvælstofkontrol under beskydning

0
Luftfoto, landskaber, landbrug, luft, fly

Miljø- og Fødevareministeriet står i dag over for hård kritik fra Statsrevisorerne for utilstrækkelig kontrol med landbrugets kvælstofudledning.

– Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås.

Det står der i en beretning fra Statsrevisorerne, som blev offentliggjort i dag, den 21. oktober.

Heri beskriver Statsrevisorerne, hvordan Landbrugsstyrelsens kontrol i stor grad er baseret på data fra landmændenes egne indberetninger, uden at der foretages fysiske kontroller af markerne, og det er ifølge dem problematisk, da det er vanskeligt at opdage fejl og overforbrug gennem dokumentbaserede indberetninger alene. Fødevareministeriet har ikke fulgt op på disse anbefalinger, og flere af de nødvendige forbedringer forventes først at blive implementeret i 2027.

– Landbrugsstyrelsen har ikke brugt muligheden for at foretage fysiske undersøgelser, hvor styrelsen fx kan besigtige marker og stalde, i kontrollen med overholdelse af kvælstofkvoter, skriver de, og fortsætter længere nede:

– En del af tiltagene forventes først at blive implementeret i 2027. Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i 6 år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet, er mangelfuldt og usikkert.

Risiko for overforbrug af kvælstof

Statsrevisorerne peger i beretningen på, at en af de mest alvorlige konsekvenser af den mangelfulde kontrol er risikoen for, at landbrugets udledning af kvælstof er undervurderet. Miljøministeriet har vurderet, at landbrugets udledning af kvælstof er den primære årsag til iltsvind i de danske farvande, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for både miljøet og det marine liv​.

– Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på målene for kvælstofprojekterne er meget utilfredsstillende, skriver de blandt andet.

Iltsvind i de danske farvande er et emne, der står højt på dagsordenen, især i Lillebælt, hvor det for nylig er blevet afsløret, at store dele af området er hårdt ramt af iltsvind.

Ifølge aftalen fra 2021 er det besluttet, at landbrugets årlige udledning af kvælstof skal reduceres med 20 procent inden 2027. Den reduktion skulle opnås gennem to frivillige indsatser: målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter, som landmændene kunne modtage tilskud for at implementere. Alligevel er der i perioden 2019-2023 udbetalt over 1,2 milliarder kroner til de to indsatser, uden at Fødevareministeriet har kontrolleret, om de ønskede resultater er nået​.

Målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter

Ifølge beretningen er målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekterne blandt de vigtigste værktøjer til at reducere landbrugets udledning af kvælstof. Efterafgrøder plantes efter høsten for at opsuge overskydende kvælstof, så det ikke ender i vandmiljøet, mens kvælstofprojekterne, såsom skovrejsning og vådområder, skal bidrage med yderligere reduktioner.

Dog viser Statsrevisorernes informationer nu, at over halvdelen af de kontrollerede landmænd ikke har sået efterafgrøder i det omfang, der var aftalt.

Uigennemsigtighed og forsinkelser

Det fremgår desuden af Statsrevisorernes kritik, at både afsluttede og uafsluttede kvælstofprojekter regnes med i opgørelsen af målopfyldelsen, hvilket betyder, at den opgjorte reduktion af kvælstof kan være overvurderet. Til trods for målet om en årlig reduktion på 1.500 ton kvælstof, var det i december 2023 kun lykkedes at reducere udledningen med 240 ton om året​.

– I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021, skriver de.

I alt 728 lovovertrædelser er blevet kategoriseret som bagatelagtige og er ikke blevet sanktioneret, mens 26 lovovertrædelser blev forældede, før de kunne blive afgjort, og det bidrager yderligere til manglen på gennemsigtighed og effektiv opfølgning​.

Statsrevisorerne understreger i deres bemærkninger, at der er et akut behov for at styrke kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof for at sikre, at de fastsatte miljømål kan opnås inden 2027, og for at undgå yderligere skade på Danmarks vandmiljø.

Regnvejr på vej

0

Ugen starter med overvejende tørt vejr, men også mange skyer. De tætte skyer har holdt temperaturen oppe i løbet af natten, som har ligget omkring 15 grader, hvilket giver en lun morgen. I løbet af dagen kan solen vise sig i perioder, og i Nordvestjylland er der en lille risiko for lokale byger.

Vejret er lidt blæsende fra sydvest med jævn til frisk vind, som ved kysterne kan nå op til hård vind eller kulingstyrke, men vinden ventes at aftage i løbet af dagen.

Nyt regnvejr på vej

I løbet af natten vil et nyt regnvejr bevæge sig op over den sydlige og østlige del af landet, hvilket betyder en våd start på tirsdagen i disse områder. Ifølge prognoserne vil regnen ramme fra Sønderjylland og op mod Djursland, samt de østlige dele af landet. Regnen forventes at fortsætte i morgentimerne, men vil aftage i løbet af formiddagen, hvorefter resten af dagen byder på solrige perioder og enkelte byger. Der ventes mellem 10 og 20 millimeter regn, dog kan der lokalt falde mere.

Stabilisering i vejret

Midt på ugen stabiliseres vejret, når et højtryk bevæger sig østover, lige syd for Danmark, hvilket giver en længere periode med tørvejr og sol. Dog kan højtrykket, kombineret med rolige vindforhold, medføre udbredt tåge, der dannes om natten og visse steder hænger ved i store dele af dagtimerne. Dette kan betyde, at efterårssolen udebliver i nogle områder.

Tågedannelsen ventes at tage til, efterhånden som højtrykket bevæger sig ind over landet.

Husker du stormfloden for et år siden?

0

I dag markerer vi præcis ét år siden stormfloden den 20. oktober 2023 ramte Danmark – en begivenhed, som mange i Fredericia og omegn vil huske som en af de mest voldsomme i nyere tid. Se billederne fra sidste års begivenhed her.

Vandstanden nåede historiske højder og satte kystbeskyttelsen under ekstremt pres, mens huse, havne og veje blev oversvømmet. Stormen, der senere blev betegnet som en “100-års hændelse,” efterlod sig dybe spor.

Det hele begyndte som en almindelig efterårsdag med varsler om kraftig vind. Men inden for få timer stod det klart for kystnære beboere, at noget langt større var på vej. Vinden tog til, og højvandet ramte kysterne med en kraft, man ikke havde set i generationer. Især byerne omkring Lillebælt blev hårdt ramt, hvor flere lavtliggende områder stod under vand. Vandstanden slog tidligere rekorder, og mange måtte forlade deres hjem, mens redningsmandskab kæmpede for at beskytte kysterne.

Et år senere er konsekvenserne stadig synlige visse steder. Flere kommuner har siden da investeret i forbedret kystbeskyttelse og styrket beredskabet for at være bedre rustet til fremtidige hændelser.

Indbrud i villa

0
Foto: AVISEN

Klokken 02.09 natten til søndag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud i en villa på Hornemansvej i Vejle.

Ifølge vagtchef John Skjødt blev politiet alarmeret af Den Jyske Kontrolcentral, der havde modtaget en indbrudsalarm fra stedet. Gerningstidsrummet vurderes til at være omkring klokken 01.01, hvor uvedkommende har brudt ind i huset.

Vagtchefen fortæller, at gerningsmændene har rodet igennem huset, men politiet er endnu i gang med at danne sig et overblik over, hvad der præcist er stjålet.

Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere, der måtte have set eller hørt noget mistænkeligt i området omkring det pågældende tidspunkt, til at kontakte dem med oplysninger.

Nye aviser og digital strategi i region syd

0

I løbet af efterårsferien har læsere hos Danske Digitale Medier A/S oplevet driftsforstyrrelser, der har medført, at kendte aviser som fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk i perioder har været utilgængelige. Nu løfter direktør Andreas Andreassen sløret for årsagen til forstyrrelserne.

– Lad mig starte med at beklage over for læserne, at de har haft problemer med at tilgå deres aviser. Vi har normalt en meget høj oppetid, men grundet vores nye strategi har vi været nødt til at gennemføre en større omlægning af vores systemer, forklarer Andreassen.

Rejsen begyndte i 2017, da han overtog fredericiaavisen.dk, som siden 2009 var blevet drevet af en enkelt person. Domænet havde mange besøgende, men var primært kendt for krimistof. Da Andreas Andreassen tog over, satte han fokus på annoncemarkedet, hvor den største konkurrent er JFM A/S, en mediekoncern med mange lokalaviser, ugeaviser og radioer. Koncernen modtager et trecifret millionbeløb i statsstøtte, selvom meget af indholdet er gemt bag en betalingsmur. Derfor blev en del af strategien at holde alt indhold åbent og gratis:

– Nyheder uden betalingsmur var en god idé, fordi mange danske medier, især Jysk Fynske Medier, er med til at skabe et A- og et B-hold i samfundet. Det er primært dem med penge, der får adgang til nyhederne. Vi har undersøgt deres økonomi i de danske kommuner, og de modtager et trecifret millionbeløb fra disse kommuner, ud over den redaktionelle støtte, de allerede får. Det gav os en mulighed på annoncemarkedet. Vi har samtidig inddraget de lokale virksomheder tæt, og opbakningen har været enorm gennem årene. Det kan jeg ikke takke nok for, siger han og fortsætter:

– Tidligere på året, da jeg var politisk aktiv, udnyttede JFM A/S chancen for at forsøge et karaktermord på mig og skade Danske Digitale Medier A/S. En medarbejder, som har arbejdet for dem i godt 20 år og nu er på TV Syd, samarbejdede med Fredericia Dagblad om at lave en smædekampagne mod os. De påstod med hjælp fra en misinformeret ekspert, at vi ikke var pengene værd, og blandede vores priser for digitale annoncer sammen med både vores trykte magasin og ugeavis. De hævdede, at vi havde forskellige priser for samme vare. Men sandheden er, at de har indgået lukrative aftaler med kommunerne, og det har vi dokumentation på. TV Syd undersøgte ikke denne koncern – kun mig, fordi jeg var politiker. Der bestås stadig mange karaktermord hos gammelmedierne. Jeg har brugt oplevelsen til at forstå, hvad vi skal fokusere på fremadrettet i det danske medielandskab.

Som følge af dette har Andreas Andreassen besluttet, at den nye strategi for Danske Digitale Medier indebærer en markant udvidelse af dækningen til hele regionen. Det betyder, at der nu åbner nye aviser i alle større byer i Region Syd, hvilket kræver langt større kapacitet i de systemer, der leverer indholdet. Derfor har virksomheden gennemført en stor udvidelse og omstrukturering i løbet af efterårsferien. Kunstig intelligens (AI) er en central del af den nye strategi, og de nye systemer er optimeret til at håndtere denne opgave. På trods af fornyelsen har efterårsferien været en udfordrende tid for Andreassen.

– Jeg har sjældent modtaget så mange beskeder og opkald om, hvorfor avisen var nede. Vores teknikere har arbejdet benhårdt på at holde os oppe, selvom vi praktisk talt har udskiftet alle servere og flyttet vores artikler til en ny teknologi. Men det er umuligt at gennemføre en sådan opgave med så mange daglige besøgende, uden at der opstår driftsforstyrrelser, siger Andreassen.

Med hovedsæde i centralt Fredericia vil Danske Digitale Medier A/S fremover have et tæt parløb med regionens embedsfolk og politikere, og de kan forvente et stærkt engagement i at dække hele Syddanmark. Der vil komme nye historier og vinkler:

– Vi er historikere. Vi kender til formidling og kildekritik. Det bliver vores fundament på alle vores aviser, uanset om det er i Esbjerg, Sønderborg, Nyborg eller Vejle. Vi vil ikke definere os selv som et lokalt medie. Vi er noget andet. Et sted midt imellem. Vi er lokale i hver by, men vi interesserer os mest for helheden og de beslutninger, der påvirker borgerne, men træffes andre steder. Regionen spiller en stor rolle her. Vi taler ikke meget om den nye strategi – vi viser den i stedet. Vi har en tæt integration med Google, så vores aviser dukker hurtigt op i søgeresultaterne. Med millioner af månedlige visninger ved vi, hvordan man gør. Det er et spørgsmål om, at vores indhold er frit tilgængeligt – det er konkurrenternes ofte ikke. Samtidig er vi ikke interesserede i at begå karaktermord for egen vindings skyld. Jeg er rystet over, hvordan gammelmedierne skjuler deres personlige venskaber, når de bringer historierne. Men nu, hvor jeg ikke længere er politiker, kan jeg tale frit. Og det vil jeg gøre, slutter Andreassen.

PFAS-pesticider brugt i rekordmængder trods miljøfare

0

Brugen af PFAS-pesticider i dansk landbrug har nået et historisk højdepunkt, ifølge en ny opgørelse fra Ingeniøren.

Fra 1. august 2022 til 31. juli 2023 blev der brugt mindst 196 tons af de problematiske kemikalier, hvilket slår den tidligere rekord på 117 tons fra året før. Tallene er baseret på indberetninger til Miljøstyrelsen og vækker alvorlig bekymring blandt eksperter.

PFAS-pesticider, der ofte bruges mod svampesygdomme som kartoffelskimmel, anses for at være en tikkende miljøbombe. Lektor Steffen Foss Hansen fra DTU’s institut for Miljø- og Ressourceteknologi kalder udviklingen “stærkt problematisk,” da disse stoffer ophobes i både mennesker og natur. PFAS-stoffer er vanskelige at nedbryde og går ofte under betegnelsen “evighedsstoffer” på grund af deres vedholdende tilstedeværelse i miljøet.

Den kraftige stigning i forbruget skyldes blandt andet de store mængder nedbør, der har skabt gunstige betingelser for kartoffelskimmel, hvilket har ført til øget brug af pesticider i landbruget. Lars Bødker, landskonsulent hos Landbrug & Fødevarers videnscenter Seges, forklarer, at kartoffelskimmel har udviklet resistens over for flere pesticider, hvilket har forværret situationen. Han peger på, at resistensproblematikken minder om bakteriers resistens over for antibiotika.

Ifølge Bødker har kartoffelskimmel medført mindre kartoffelstørrelser og en halvering af udbyttet. Derfor ser landbruget sig nødsaget til at udvikle nye strategier, hvor forskellige pesticider kombineres for at bekæmpe resistens.

PFAS-pesticider kan desuden nedbrydes til stoffet TFA, som eksperter tidligere har advaret om kan udgøre en risiko for drikkevandsforsyningen. Vurderinger fra forskningscenteret Geus viser, at dansk landbrug årligt udleder mellem 7 og 50 tons af stoffet til grundvandet.

Selvom PFAS-stoffer oprindeligt blev introduceret i 1950’erne, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om deres langsigtede konsekvenser. Eksperter advarer om, at stofferne kan være kræftfremkaldende, svække immunforsvaret og virke hormonforstyrrende, hvilket gør det nødvendigt at holde øje med deres anvendelse.

Der er stigende pres på danske myndigheder for at begrænse brugen af PFAS-pesticider, da flere reguleringer allerede er på plads for andre anvendelser af stofferne, såsom brandslukningsskum. Alligevel fortsætter landbruget med at bruge store mængder af disse kemikalier i kampen mod kartoffelskimmel, hvilket skaber debat om balancen mellem produktionseffektivitet og miljøhensyn.

Venstre afvisende efter møde med Mette Frederiksen

0
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har nu været til møde med Mette Frederiksen i hendes rolle som kongelig undersøger. Ifølge Troels Lund Poulsen arbejder Socialdemokratiets...

VALGDAG: Vi følger stemmeurnerne fra Trekantområdet til Christiansborg

0
Klokken 8 åbnede stemmeboksene. Klokken 20 lukker de igen, og så begynder optællingen. Vi følger valgdagen fra morgen til nat, fra Trekantområdet til Christiansborg. https://v.24liveblog.com/24.js

Valget er ringet ud — og exitpollen er nådesløs: Historisk nederlag til S og...

0
POLITIK. Danmark har stemt, og to exitpolls tegner det samme dramatiske billede: Både Socialdemokratiet og Venstre er på vej mod de dårligste valg i...

Politiøvelse i Vejle kan kortvarigt påvirke trafikken

0
KRIMI. Borgere i Vejle kan onsdag den 25. marts opleve øget politiaktivitet i den sydlige del af byen. Sydøstjyllands Politi oplyser, at der er tale...

Som barn blev hun slæbt med. I dag tager hun selv sine børn med: »For...

0
POLITIK. Der er travlt i Fredericia gågade tirsdag formiddag. Maria Radoor er på plads blandt vælgerne og har stået der i timevis. Alligevel er...

Valgdag på Christiansborg med AVISEN

0
Folketingsvalget i marts 2026 følges tæt af Syd AVISEN, der er på Christiansborg på dagen, hvor vi vil følge politikere og partier tæt. Det...