Kræftens Bekæmpelse opfordrer til politisk mod og handlekraft

Af

-

11:00 - 11. juni

Der er lagt op til store forandringer i sundhedsvæsenet med de anbefalinger og forslag, som Sundhedsstrukturkommissionen i dag har præsenteret sammen med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Kræftens Bekæmpelse roser kommissionens arbejde, og formand i foreningen, Helen Bernt Andersen, håber på politisk mod på Christiansborg:

– Med kommissionens anbefalinger har politikerne fået en unik mulighed for at gå nye veje og fremtidssikre sundhedsvæsenet, så det i højere grad indrettes efter patienternes forløb og behov. Det er så vigtigt, at de griber den, siger hun.

Sundhedsstrukturkommissionen foreslår tre hovedmodeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Set fra en kræftpatients perspektiv har alle modellerne både fordele og ulemper:

-Kr Øget centralisering kan være et godt greb, når det handler om at reducere ulighed i sundhed og sikre, at alle patienter får den rette behandling, uanset postnummer. Men der er også fordele ved at decentralisere, hvis det betyder, at systemet rykker tættere på den enkelte borger, siger Helen Bernt Andersen.

Tre modeller
Sundhedsstrukturkommissionen lancerer desuden seks tværgående anbefalinger, som politikerne ifølge kommissionen bør handle på uanset, hvilken model, man kan blive enig om politisk.

De seks anbefalinger er den helt rigtige vej at gå for at skabe mere sammenhæng og reducere ulighed i sundhed, vurderer Helen Bernt Andersen efter første gennemlæsning af kommissionens rapport.

– Som helt almindelig borger kan man måske godt få en opfattelse af, at den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet ikke har den store betydning. Men det har den. Ikke mindst for det stigende antal mennesker i Danmark, som vil få og leve med kræft, siger Helen Bernt Andersen.

– En ambition fra kommissionen er at sikre, at alle i befolkningen har en praktiserende læge at gå til. Det kan vi kun bakke op om. I Danmark er den praktiserende læge ofte indgangen til sygehusvæsenet, og det vil i mange tilfælde være i almen praksis, at mistanken om kræft opstår. De praktiserende læger spiller derfor en helt central rolle i den tidlige opsporing af kræft, og de kan i langt højere grad end i dag være tovholder for patienterne gennem hele kræftforløbet, siger hun.

Hun roser Sundhedsstrukturkommissionen for at give bud på, hvordan der kan sikres privatpraktiserende speciallæger i udkantsområderne. I det hele taget har kommissionen gode forslag til, hvordan borgere i alle dele af landet kan få adgang til sundhedstilbud.

Forslaget om at ændre på organiseringen af psykiatriområdet, så somatik og psykiatri tænkes tættere sammen, giver ligeledes genklang i Kræftens Bekæmpelse. For det vil gavne borgere, der kæmper med både kræft og alvorlig psykisk sygdom.

Forebyggelse mangler
Der er dog også ris til kommissionen: Forebyggelse fylder for lidt.

– Fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, men det kræver et helt andet fokus og en ambitiøs, national indsats med at sikre en sundere befolkning, hvor der f.eks. er færre rygere. Desværre lægger kommissionen slet ikke nok vægt på den vigtige del af sundhedsindsatsen i sine anbefalinger, siger Helen Bernt Andersen.

Sundhedsstrukturkommissionens rapport kræver vigtige politiske drøftelser

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11:00 - 11. juni

0

KL, Kommunernes Landsforening — (Foto: AVISEN)

KL ser frem til at nærlæse Sundhedsstrukturkommissionens rapport, som nu endelig er landet. Der er gode takter i de tværgående anbefalinger, men der bliver brug for en grundig politisk drøftelse af, hvordan vi som samfund vil løse de udfordringer, vi står over for, når der kommer endnu flere ældre og kronikere.

De næste 10 år forventes der at komme over 150.000 flere ældre over 80 år. 1,4 mio. danskere har en kronisk sygdom, og hvert år konstateres i omegnen af 160.000 nye tilfælde. Det er dét, en sundhedsreform skal geare vores sundhedsvæsen til at kunne håndtere.

– Når vi hører kommissionen fremlægge rapporten, lyder det som om, der er mange gode tanker om at styrke det nære sundhedsvæsen. Men vi bliver bekymrede, når vi ser nogle af modellerne, hvor vi har svært ved at se, at de bidrager til at løse problemerne, siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet.

Kommissionen peger på 3 modeller for fremtidens sundhedsvæsen, som alle kredser om yderligere centralisering frem for at have fokus på at styrke de lokale sundhedstilbud tæt på borgerne – og til gavn for borgerne.

– Nu skal vi have nærlæst rapporten og anbefalingerne, men det virker som om, at Sundhedsstrukturkommissionens to første modeller har mere fokus på, hvordan vi sikrer, at sygehusene ikke braser sammen, end på hvordan borgerne får nogle gode, stærke og trygge sundhedstilbud tæt på der, hvor de bor. Det er en kommunalreform ad bagvejen, og dét er ikke den opgave, som kommissionen har fået stillet, siger Sisse Marie Welling og fortsætter:

– Hovedopgaven er at tænke klogt på det samlede sundhedsvæsens vegne, så behovet for sundhedsindsatser bliver så lille som muligt. Det er også det, danskerne har brug for. Der er ikke nogen mennesker, der kan lide at være syge. Men alle modeller i kommissionens færdige arbejde peger, som vi læser det, på mere centralisering, og bliver set gennem sygehusbriller. Vi savner et større fokus på, hvad der skal til for at styrke det nære sundhedsvæsen, så man ikke er afhængig af hospitalerne.

Ingen omstilling i sigte

Foruden de 3 modeller peger kommissionen også på 6 tværgående anbefalinger, som er uafhængige af, hvilken model man vælger. Ifølge Sisse Marie Welling er der positive takter blandt forslagene.

– Vi er nødt til i langt højere grad at sikre, at der er læger til danskerne i hele landet. Det kommer kommissionen med nogle fornuftige forslag til. Og det er også nødvendigt, at social- og sundhedsmedarbejderen og den kommunale sygeplejerske i højere grad kan trække på viden og hjælp fra specialistkompetencer fra sygehusene, når der er behov for det. Men det er langt fra nok, siger KL-udvalgsformanden og fortsætter:

– Vi savner en model eller anbefaling, der handler om at omstille den nuværende tankegang og flytte opgaver til det nære sundhedsvæsen. I kommunerne vil vi ikke drive sygehuse, men hvis vi skal sikre, at borgerne ikke skal den lange vej til sygehuset, er det nødvendigt at opbygge en kapacitet tæt på borgernes hjem, der kan tage sig af kontroller, blodprøver, sårbehandling osv. Så vi reelt får omstillet vores sundhedsvæsen, så det er gearet til den kolossale udfordring, vi kigger lige direkte ind i.

Forspild ikke chancen

Sisse Marie Welling er glad for, at Sundhedsstrukturkommissionens arbejde nu er fremlagt, og ser frem til de politiske drøftelser, der nu går i gang. Det er vigtigt, at en reform reelt omstiller vores sundhedsvæsen.

– Først og fremmest skal det nære sundhedsvæsen styrkes markant – både økonomisk og kapacitetsmæssigt. Dernæst bør et nationalt myndighedsniveau stå for at sikre, at alle danskere i hele landet har en læge. Så skal vi have få, robuste regioner, som holder sig til deres kerneopgave – at levere ensartet behandling af høj kvalitet på landets sygehuse i hele landet. Og endelig skal vi have skabt en samarbejdsstruktur omkring almen praksis, kommuner og regioner, hvor der samarbejdes tæt og træffes forpligtende beslutninger.

– Vi har lige nu en historisk chance for at investere og prioritere det nære, og vi vil på det kraftigste opfordre Christiansborg til ikke at centralisere yderligere. Det vil være på bekostning af borgerne og patienternes hverdag. Og det vil kun skabe et større pres på vores samlede sundhedsvæsen.

Håndbold og tal er tæt forbundet med fødselar

Af

Andreas Andreassen

-

08:59 - 11. juni

0

Rødderne er på Vestfyn, men Per Hunniche og Fredericia, ikke mindst Fredericia HK, hænger uløseligtsammen. Mandag den 17. juni fylder investeringsrådgiveren i Middelfart Sparekasse 60 år.

Hvis du en dag havner til en fest, hvor Per Hunniche er med, så overvej lige din deltagelse i konkurrencen: Hvem kan nævne flest primtal.

Du taber givetvis stort.

Investeringsrådgiveren fra Middelfart Sparekasse har nemlig noget med tal – en talnørd i den bedste forståelse – og derfor er han selvfølgelig også bevidst om, at han fylder 60 år mandag den 17. juni.

– Det har jeg det fint med, til gengæld tænkte jeg lidt over det, da jeg fyldte 50 år, for to gange 50 giver et tal med tre cifre og ikke kun to cifre, siger Per Hunniche, der har sin base i investeringsafdelingen i Vejle.

Optimismen var stor

Han lever dog fint med sin alder, og han holder sig vedvarende i form.

– Jeg holder mig i gang på en bund af gode værdier, og så omgiver jeg mig med mennesker, jeg holder af, fortæller han.

Han indledte sit arbejde med investeringer tilbage i 1988, og siden har tal og økonomi været omdrejningspunktet i et arbejdsliv som blandt andet bragte ham til forskellige pengeinstitutter og i en periode også til Fredericia Kommune, hvor han passede kommunens investeringer.

– Jeg begyndte på bagkant af børskrakket i 1987, og det gav optimisme samt stor tro på egne evner som investeringsrådgiver, siger han smilende og tilføjer hurtigt:

– Men det fandt nu hurtigt et mere naturligt leje.

Markedets op- og nedture har givet enorm læring til fødselaren samt en sund respekt.

De første år arbejdede han som aktiehandler med handel for professionelle investorer, men siden 1999 har han været en mere bred investeringsmand, der både rådgiver og på mandater passer kunders formuer inden for alle former for investeringer.

– Det er lidt som i sportens verden – god forberedelse er vigtig. Det bruger jeg i mit daglige arbejde, når jeg på kundernes vegne investerer, for chancerne for et fornuftigt resultat er alt andet lige større, hvis man forbereder sig godt.

Stoltheden vinder

Hvis man siger Per Hunniche, siger man automatisk også håndbold.

I mange år var han en fast del af bagkæden på det bedste hold i Fredericia HK, og man skulle ikke tage fejl af den ellers så pæne og høflige mand – på håndboldbanengjorde det ofte ondt at møde Per Hunniche.

– Fredericia HK betyder rigtig meget for mig, konstaterer han om den klub, han har været, og stadig er i, en stor og vigtig del af på både bestyrelsesniveau og som økonomichef.

Han var blandt andet med i genrejsningen af klubben efter konkursen i 2012, og godt 12 år senere var FHK-mandskabet for nylig marginaler fra at snuppe DM-titlen for snuden af storfavoritterne fra Aalborg.

– Det var ærgerligt, men det er også kæmpestort for os, at Fredericia igen er en del af toppen i dansk håndbold. Det skaber stolthed, lyder det fra fødselaren.

Her er Danmarks bedste bank i 2024

Af

Andreas Andreassen

-

06:00 - 11. juni

0

Traditionen tro har Mybanker igen i år foretaget sin årlige bankundersøgelse. Målt på hvor mange nuværende kunder, der vil anbefale deres bank, topper Lån & Spar Bank listen som årets bedste bank.

Samlet set viser besvarelserne også, at 62 pct. af respondenterne vil anbefale deres nuværende bank, hvilket er den laveste andel, vi har set gennem årene

Siden 2019 har Mybanker hvert år spurgt sine brugerne, hvad de synes om deres bank. I år viser besvarelserne, at 62 pct. af respondenterne vil anbefale deres nuværende bank, hvilket er den laveste andel, vi har set gennem årene.

– De seneste par år har været kendetegnet ved generelt højere renter som følge af centralbankernes inflationsbekæmpelse. Det har ført til højere renter i bankerne – og oftest større stigninger i udlånsrenter end indlånsrenter – hvilket har været medvirkende til store overskud i bankerne for 2023. Dette har være grobund for en ophedet debat om bankernes overskud, som sammen med de højere renter givetvis spiller ind i bankkundernes faldende tilfredshed med deres bank – hvor et stort flertal dog fortsat er så tilfreds med banken, at de vil anbefale den til andre, siger cheføkonom Jens Hjarsbech fra bankportalen Mybanker, der står bag undersøgelsen.

Der er naturligvis forskel fra bank til bank, hvor tilfredse deres kunder er. Målt på hvor mange, der vil anbefale deres primære pengeinstitut, vurderer bankkunderne, at Lån & Spar Bank er den bedste bank i 2024, efterfulgt af Vestjysk Bank på andenpladsen og Nykredit Bank på tredjepladsen.

Hver fjerde overvejer i høj grad at skifte bank

Besvarelserne viser også, at flere og flere overvejer at skifte bank. I år overvejer mere end hver fjerde i høj grad at skifte bank, hvilket er den næsthøjeste andel siden 2019. Højeste andel så vi i 2021, der bl.a. var præget af udbredelsen af negative renter på indlån.

– Det kan virke overraskende, at tilfredsheden er den laveste vi har målt siden 2019, mens der alligevel var en større andel, der overvejede at skifte bank i 2021. Det kan hænge sammen med, at selvom flere er utilfredse i år, så var de negative renter så usædvanligt for bankkunderne i 2021, at det i endnu højere grad satte gang i overvejelserne om at skifte bank, siger Jens Hjarsbech

Hvis bankkunderne overvejer at skifte bank, er den klart hyppigste årsag, at de er utilfredse med bankens priser (renter og gebyrer). Hele 65 pct. af dem, der overvejer at skifte bank, har angivet utilfredshed med priserne som en årsag. Det er langt over den næst hyppigste årsag, som er utilfredshed med bankens værdier og etik, hvilket 25 pct. har angivet.

Andelen, der er utilfreds med priserne, er desuden steget med 10 procentpoint siden sidste år, hvor 55 pct. angav det som en årsag. Det er bemærkelsesværdigt, da de største stigninger i renten allerede var slået igennem i marts/april 2023, hvor undersøgelsen belv foretaget sidst. Men det kan alligevel hænge sammen med, at danskerne nu har haft et år med markant højere renter end tidligere, som for alvor er slået igennem på husholdningsbudgettet, samtidig med den heftige debat om bankernes overskud på baggrund af rentestigningerne.

Dem, der har skiftet bank for nylig, er mere tilfredse

Mybanker har også spurgt bankkunderne, om de har skiftet bank på eget initiativ inden for de seneste fem år. 29 pct. af respondenterne har svaret, at de har skiftet, og det viser sig, at dem, der har skiftet, generelt er mere tilfredse med banken, end dem, der ikke har. 78 pct. af dem, der har skiftet inden for de seneste fem år, vil anbefale deres bank, mod kun 55 pct. af dem, der ikke har skiftet.

– Et bankskifte virker derfor som en oplagt vej til mere tilfredshed med sin bank, siger Jens Hjarsbech.

Men når en vej til større tilfredshed er at skifte bank, hvad afholder så folk fra at gøre det?

– Vi ser en klar tendens til, at dem, der ikke har skiftet bank inden for de seneste frem år, vurderer det som mere besværligt at skifte bank, end dem der har, siger Jens Hjarsbech.

29 pct. af dem, der ikke har skiftet bank, tror det vil være besværligt, mens 54 pct. tror det vil være nemt. Af dem, der har skiftet bank på eget initiativ inden for de seneste fem år, vurderer kun 15 pct., at det var besværligt, mens tre ud af fire synes, det var nemt.

Denne forskel på personer, der for nylig har skiftet bank eller ej, kommer også til udtryk i besvarelserne af, hvad der afholder respondenterne fra at skifte bank. Dem, der ikke har skiftet inden for de seneste fem år, svarer i højere grad, at det er ”bøvl”, der afholder dem fra det, som fx at skifte netbank, konti og kort, at det er for kompliceret og uoverskueligt, eller at de skal bruge energi på det.

Priserne er vigtigste – men ikke eneste – parameter i bankvalget

Ligesom priserne topper listen over årsager til, at respondenterne overvejer at skifte bank, topper priserne også listen over, hvad der er vigtigst i valget af bank. 71 pct. af respondenterne har valgt priserne som en ud af tre vigtigste aspekter ved valg af bank.

– I vores undersøgelse ser vi også, at en bankfilial tæt på ikke er af stor betydning for særligt mange bankkunder. Vi ser desuden, at på trods af stor fokus på og opbakning til bæredygtighed i befolkningen, er det ikke temaer, der spiller ind i folks valg af bank, siger Jens Hjarsbech.

Kun fire pct. af respondenterne vælger engagement i bæredygtighed og FN’s verdensmål som en vigtig parameter, og kun tre pct. indikerer adgang til grønne produkter som vigtige

Om Mybankers’ Bedste Bank 2024-undersøgelse

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til Mybankers brugerdatabase, samt via andre medier som f.eks. sociale medier. Den er besvaret af ca. 4.200 personer. Besvarelserne er indsamlet mellem 15. marts og 10. april 2024.

Tre kvindelige landevejsryttere udtaget til OL

Af

Andreas Andreassen

-

06:00 - 11. juni

0

Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard Bjerg og Solbjørk Minke Anderson er udtaget af Danmarks Olympiske Komité til at repræsentere Danmark i landevejscykling til OL i Paris.

Når kvindernes linjeløb til OL i Paris skal afvikles over 158 km, bliver det med Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard Bjerg og Solbjørk Minke Anderson i de røde og hvide trikoter. De tre ryttere er i dag officielt blevet udtaget af DIF, som er Danmarks Olympiske Komité, på baggrund af en indstilling fra Danmarks Cykle Union. Cecilie Uttrup Ludwig og Emma Norsgaard Bjerg er samtidig udtaget til at køre enkeltstart.

– Det er en stor ære at blive udtaget. Som lille drømte jeg altid om at komme til OL, for det er det største at kunne repræsentere sit land til de olympiske lege. Det føles som om, at vi er en del af noget større, fordi vi er de bedste inden for hver vores sportsgren samlet på ét sted, og jeg glæder mig til at fyre den af på landevejen sammen med holdet og forhåbentlig køre med om medaljerne til Danmark, siger Cecilie Uttrup Ludwig.

Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, ser frem til at følge dansk cykling under legene i Paris, og han tror på, at vi får de kvindelige landevejsryttere at se med fremme.

– Vi stiller med et stort og stærkt dansk cykelhold til OL i Paris. Og de kvindelige landevejsryttere er ingen undtagelse. Cecilie Uttrup Ludwig vandt bronze ved VM sidste år, og den kuperede OL-rute passer umiddelbart godt til hende. Det bliver et uhyggeligt stærkt felt både i linjeløbet og i enkeltstarten, og kampen om medaljerne er hård, men hvis de rammer dagen, tror jeg godt, at vi kan få de danske ryttere at se med fremme, siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.

I DIF glæder man sig ligeledes til at følge de danske cykelryttere til OL og opfordrer danske OL-fans til at møde talstærkt op langs ruten og vise opbakning til rytterne. Linjeløbene i cykling er en af de få konkurrencer ved OL, hvor man kan følge med uden at skulle købe billetter.

– Tillykke til alle tre med udtagelsen. Jeg håber og tror, at de danske kvinder kan være med til at præge løbet. Det bliver en spændende konkurrence på en spektakulær rute, og jeg opfordrer alle danskere, der er i Paris til sommer, til at komme ud ved ruten og bakke rytterne op, siger Søren Simonsen, der er DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris.

Enkeltstarterne for både kvinder og mænd køres 27. juli og kvindernes linjeløb køres 4. august, mens mændenes køres 3. august.

Læs meget mere om OL og det danske OL-hold på www.ol.dk hvor man kan se det foreløbige danske hold og downloade billeder af atleterne. Følg også med på ’Danmark til OL’ på Facebook og Instagram.

Fakta:

Cecilie Uttrup Ludwig

Født: 23. august 1995 (28 år)

Sportsgren: Landevejscykling (linjeløb og enkeltstart)

Hold: FDJ Suez

Bedste resultater: Bronze i linjeløbet VM 2023, vinder 3. etape Tour de France Femmes 2022

Tidligere OL-deltagelse: 2021

Emma Norsgaard Bjerg

Født: 26. juli 1999 (25 år)

Sportsgren: Landevejscykling (linjeløb og enkeltstart)

Hold: Movistar Team

Bedste resultater: Vinder 6. etape Tour de France Femmes 2023, 7. plads VM enkeltstart 2020

Tidligere OL-deltagelse: 2021

Solbjørk Minke Anderson

Født: 15. august 2004 (19 år)

Sportsgren: Landevejscykling (linjeløb)

Hold: Uno-X Mobility

OL-debutant

Ny pulje med 40 mio. kr. skal styrke naturens mødesteder

Af

Andreas Andreassen

-

06:00 - 11. juni

0

Landets naturcentre og –skoler får nu mulighed for at søge op til 1 mio. kr. til projekter, der kan få flere ud i det fri og gå på opdagelse i naturen. Samlet afsætter Nordea-fonden 40 mio. kr. til den nye landsdækkende pulje.

Flere undersøgelser blandt andet fra Friluftsrådet og Københavns Universitet viser at ophold i naturen er sundt. Oplevelser i det fri styrker både vores mentale og fysiske velvære. Rundt om i landet findes naturskoler og -centre, der fungerer som indgangsportaler til naturen. Mange brugere drager stor fordel af faciliteterne og tilbuddene, som bidrager til at gøre naturen mere tilgængelig. Der er dog plads til, at endnu flere opdager de mange muligheder, naturen, centre og skoler tilbyder.

Derfor åbner Nordea-fonden nu en pulje målrettet alle naturcentre og naturskoler, som vil udvikle tilbud, der giver flere adgang til gode naturoplevelser, uanset deres forudsætninger:

– Naturens mødesteder er bemandet med dygtige mennesker og fyldt med fortællinger om vores fantastiske natur. Hvis vi kan være med til at flere går på opdagelse i naturen – også dem der ikke har opdaget den endnu, så bliver vi meget glade, siger administrerende direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen.

Der findes mange naturcentre og naturskoler i Danmark, og hovedparten ligger strategisk placeret på grænsen mellem by og natur. De rummer faciliteter, lokaler, udstyr, medarbejdere og frivillige, som kan aktiveres i endnu højere grad. Med puljen ønsker Nordea-fonden at bygge bro mellem naturcentrene og nye brugere gennem lokale samarbejder på tværs af foreninger, borgergrupper og boligområder.

Orienteringsløb for ældre om formiddagen – mindfulness om eftermiddagen

For eksempel danner Naturcenteret Boserupgaard rammen om Roskilde Ældre Motions aktiviteter torsdag formiddag og Bedre Psykiatris aktivitet ‘Mindfulness i naturen’ torsdag eftermiddag. Begge foreninger udnytter naturen aktivt i deres aktiviteter og viser, hvordan Naturcenterets faciliteter kan bruges af mange forskellige brugergrupper.

Puljen fokuserer på at skabe merværdi ved de eksisterende naturcentre og understøtte deres funktion som centrale mødesteder. Projekterne skal være almennyttige og have en bred offentlig tilgængelighed.

Puljen støtter en bred vifte af projekter

Puljen støtter både nye aktiviteter og opgradering af eksisterende faciliteter. Der kan søges støtte til nye samarbejder, der kan fremme naturoplevelser, samt formidlingsprojekter, der er målrettet nye brugere. Puljen kan også dække opgraderinger og indretning af faciliteter, så de rummer og inviterer flere brugere ind.

Fakta om puljen Naturens mødesteder

Puljen skal styrke og opgradere naturcentre og -skoler som centrale inspirations- og mødesteder for hele befolkningen med fokus på at inkludere nye brugere og skabe flere naturoplevelser.

Puljen er på op til 40 mio. kr.

Ansøgningsfrist er 7. november 2024. Svar for ansøgning forventes inden 1. januar 2025
Projekterne skal være igangsat inden udgangen af 2025 og afsluttet senest i 2028.

Gamle traditioner med nye toner, et smukt resultat af renoveringen af kirkeorgelet i Trinitatis Kirke

Af

Poul Rand

-

21:37 - 10. juni

0

Trinitatis Kirke i Fredericia er en markant bygning og en central del af byens kulturelle og religiøse liv. Kirken er kendt for sin historie, arkitektur og betydning for lokalsamfundet.

Renoveringen af det historiske orgel i Trinitatis Kirke i Fredericia er et strålende eksempel på, hvordan gamle traditioner kan forenes med moderne innovation. Orglet, som har været en del af kirkens sjæl i mange årtier, har gennemgået en omfattende restaurering, der ikke kun har bevaret dets historiske integritet, men også tilført nye og spændende klange.

Det gamle orgel er omhyggeligt adskilt, renset, repareret og genopbygget. Hver af de mange piber, nogle så lange som fem meter og andre så små som 8 mm, er blevet restaureret til deres oprindelige pragt. Dette krævende arbejde kombinerer traditionelle håndværksteknikker med moderne teknologi, hvilket sikrer, at orglet ikke kun lyder fantastisk, men også er klar til mange flere årtiers tjeneste.

En af de mest spændende tilføjelser er det nye mobile spillebord. Dette digitale spillebord gør det muligt for organisten at sidde blandt menigheden i kirken og spille, mens publikum kan se med. Dette tiltag bringer en ny dimension til musikoplevelsen i kirken og gør orgelmusikken mere tilgængelig for alle. Med respekt for historien og en passion for innovation, har teamet skabt et orgel, der er lige så meget en hyldest til fortiden som en bro til fremtiden. Orgelrestaurering er tidskrævende og kræver særdeles faglige færdigheder.

Det forbedrede orgel vil spille en central rolle i kirkens liv og bringe glæde til menigheden med sin smukke musik i mange år fremover og Organist Tobias Dahl Osenbrüg og Organistassistent Niels Erik Aggesen kan se frem til nye og spændende opgaver. Ja der er sikkert en læringskurve når man skal afprøve et nyt instrument, elektronikker er i top, men de fysiske rammer vil give lidt forsinkelser i lyden, der lige skal indlæres.

De traditionelle 5. og 6. Juli koncerter i Trinitatis Kirke 2024 må forventes at blive et tilløbsstykke. En musikalsk smagsprøve kan dog fås Søndag d. 30. Juni kl. 20:00: Slaget ved Fredericia – optaktskoncert og Onsdag d. 3. Juli kl. 20:00: Orgelpræsentationskoncert.

Det oprindelige orgel var slidt og havde behov for omfattende reparationer for at genvinde sin fulde funktionalitet og akustiske skønhed. Musik har i denne anmelders øjne og øre unik evne til at ophøje åndslivet og skabe en dybere forbindelse mellem mennesker og deres spirituelle dimension. Mon ikke præst og organist finder de nye klange berigende og forstærkende for traditionerne og åndslivet generelt.

Dette omfattende projekt, er støttet af flere fonde med en samlet økonomisk støtte på 4 millioner kroner. Projektet der er essentielt for at bevare og vedligeholde den rige musikalske arv, som kirken repræsenterer. AVISEN har fået opgivet at bla. A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og Tove Bjørnshauges Fond som støtte i projektet.

Resultatet er en vitalisering af kirkens musikalske liv og bevarelse af en vigtig del af vores fælles kulturarv.

AVISEN ønsker Trinitatis Kirke tillykke og glæder sig til at nyde nogle af de kommende koncerter.

Se også

Marcussen & søn skal renovere kirkeorgel

Et valg på det yderste i Europa

Af

Andreas Andreassen

-

21:12 - 10. juni

0

Valgdeltagelsen til EU-valget er igen faldet. I 2019 stemte 66,08 % af danskerne, mod gårsdagens 58,2 % i 2024. For så vidt er det udmærket set i et historisk lys, men det viser også, at interessen er lav. Opbakningen til det europæiske projekt er generelt lav i Europa, hvor valgprocenterne ikke er specielt høje. En alvorligt stor gruppe borgere i landene vil ikke stemme, og det kan tolkes som et tegn på projektets svaghed. Samtidig er beslutningerne reelt ikke overladt til parlamentet, hvorfor valghandlingen også kan forekomme mere symbolsk end reel, om end det kan have stor betydning, at man har nogle dygtige repræsentanter i magtens centrum.

Når det er sagt, så lider fortællingen om EU under de gamle mediers forældede opfattelse af politik som personlige opgør mellem forskellige politikere, samt ikke mindst den overdramatisering af virkeligheden, der finder sted. Mange folk betragter meget af debatten og formidlingen som ren teater, og det er ikke uden grund. Men bag ved den overfladiske formidling og det politiske spil, ligger der åbenlyse problemer og venter på os alle. Den traditionelle opdeling af partierne, hvor man ynder at snakke om “den yderste højrefløj” eller “den yderste venstrefløj”, men ikke mindst “midten”, er ved at falde fra hinanden. En del af de partier i Europa, man ønsker at klassificere som “yderligtgående” har opnået enorm opbakning i en stor del af befolkningen. Logisk set betyder det jo, at de ikke længere er på “det yderste”, men nærmer sig “midten”. Det er mere end blot en simpel politisk tendens:

Det er tegn på et kommende tidevandsskifte.

På nuværende tidspunkt er fortællingen fortsat, hvordan denne udvikling kan “true” dit og dat, samt hvordan de nuværende magthavere med censur, undertrykkelse og love kan undertrykke modstanderne med henblik på at “forsvare demokratiet”. Men polariseringen fortsætter uhindret, ganske som i USA, hvor befolkningen er på vej til at blive splittet op i to nogenlunde lige store grupper. Og selvom ideen om “de røde” og “de blå” gør det meget nemmere for de gamle medier at opstille historierne, så falmer det i længden, fordi man overser nogle væsentlige problemer for alle partier:

Tilslutningen til demokratierne er faldende. På begge sider. Interessen for at forstå modstandernes argumenter og finde fælles synspunkter, hvor det end måtte være muligt, fortoner sig i politisk krigsførelse. Der er ved at være mere, der skiller folk, end samler dem. Færre og færre argumenter kan deles, eller som alle erkender som værende indenfor et givent sandhedsbarometer. Udviklingen i USA de sidste otte år er et skræmmende eksempel på denne frontalkurs, der er drevet frem af de amerikanske mediers forkærlighed for drama og elendighed. En metode, der også bliver flittigt kopieret i Europa, også Danmark, hvor fanfarer og persondramaer fylder så meget, at den almene objektivitet for mange år siden lader til at være forsvundet.

Nu fortolkes der flittigt på valgresultatet fra i aftes, også for den indenrigspolitiske situation, selvom EU-valget i høj grad er båret oppe af kandidaternes personligheder, hvor eksempelvis en politiker som Morten Løkkegaard er umådelig populær og trækker rigtig mange stemmer til sig. Personen på plakaten kan med andre ord betyde mange flere stemmer, end hvis der er valg til Folketinget eller den lokale kommune. Når det er sagt, så er der også en generel afmatning hos både Venstre og Socialdemokratiet, der også kan ses i de nationale meningsmålinger. Men tendensen er klar nok, nemlig at vælgerne er på udkig efter andre løsninger.

I Europa har medierne straks formidlet historien om, at centrale figurer ikke vil samarbejde med “det yderste højre”. Men det ændrer næppe på, at de systemkritiske partier vil fortsætte med at vinde frem. Der er valg i Storbritannien, og der kommer valg i Frankrig. Alene disse to nationer kan ændre situationen i vores del af verden. Det vil være fornuftigt at forholde sig til de underliggende problemer, der får de pågældende partier til at vinde tilslutning, fremfor at have travlt med at klassificere dem som farlige. At fornægte den udvikling og den tid vi lever i, hvor demokratierne er hårdt pressede, er en virkelighedsflugt, der ikke er råd til. Hvis demokratiet skal overleve, vil det kræve respekt for modsatte synspunkter end ens egne. Og derfor er det ekstra farligt, når de nuværende magthavere har travlt med at forbyde alverdens ytringer, de er uenige i:

Det er med til at skabe mistillid til institutioner, demokratiet og medierne.

EU-valget i 2024 er derfor et monument over manglende omhu i rette tid. Selvom det europæiske projekt altid har levet på kanten af afgrunden med stor folkelig modvilje i Europa, så kan det kun overleve ved at fjerne de elitære overtoner og genskabe en national identitet til medlemslandene. Det er den kendsgerning, som mange af kommissærerne og EU-folkene ikke har forholdt sig til. Den kommende tid bliver spændende for Europa. De nyvalgte danske repræsentanter kan se frem til nogle turbulente år, mens utilfredsheden i mange lande kommer op til overfladen. Her hjælper ingen strudsetaktik og bortforklaringer med statsbetalte medier. Storbritannien, Frankrig og lige om lidt Tyskland er steder, hvor der kan komme enorme forandringer på ganske kort tid.

SF’er bliver største stemmesluger

Af

Andreas Andreassen

-

21:04 - 10. juni

0

I en vild slutspurt har Kira Marie Peter-Hansen fra Socialistisk Folkeparti formået at overhale Morten Løkkegaard fra Venstre og blive den største stemmesluger. Kun 4.390 stemmer adskiller de to kandidater.

Kira Marie Peter-Hansen, der har gjort sig bemærket med sin klare stemme i miljø- og klimadebatten, opnåede hele 178.438 stemmer, og i går blev valgets helt store vinder, har i dag fået fuld valuta for det gode valgresultat.

Morten Løkkegaard, der har en lang karriere i Venstre og er kendt for sit arbejde med medie- og kulturpolitik, leverede også et imponerende resultat. Hans 174.048 stemmer placerer ham som en solid nummer to og understreger hans fortsatte popularitet blandt vælgerne.

Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet sikrede sig tredjepladsen med 142.198 stemmer.

Andre bemærkelsesværdige resultater inkluderer Stine Bosse fra Moderaterne, der med 86.888 stemmer placerer sig som nummer fire, og Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne, der modtog 73.493 stemmer og dermed kom ind på en femteplads. Niels Flemming Hansen fra Vejle fik 33.147 stemmer og skal nu en tur til Bruxelles.

Top 25 kandidater – endeligt optalte stemmer i antal

Kandidat	Parti	Stemmetal
Kira Marie Peter-Hansen	(F)	178.438
Morten Løkkegaard	(V)	174.048
Christel Schaldemose	(A)	142.198
Stine Bosse	(M)	86.888
Kristoffer Storm	(Æ)	73.493
Henrik Dahl	(I)	65.502
Sigrid Friis	(B)	63.093
Villy Søvndal	(F)	60.510
Anders Vistisen	(O)	55.082
Asger Christensen	(V)	47.088
Niels Flemming Hansen	(C)	33.147
Per Clausen	(Ø)	32.670
Ulla Tørnæs	(V)	32.134
Niels Fuglsang	(A)	29.135
Marianne Vind	(A)	28.267
Marcus Knuth	(C)	26.063
Bergur Løkke Rasmussen	(M)	17.050
Frederikke Hellemann	(Ø)	14.516
Jan Kristoffersen	(Å)	14.273
Marianne Lynghøj	(V)	13.884
Magnus Barsøe	(A)	13.576
Mads Strange	(I)	13.505
Rasmus Nordqvist	(F)	11.525
Sofie Groth	(Å)	9.865
Asser Mortensen	(A)	9.685

Valgresultat i Fredericia

Partier	Stemmetal	(+/-)	Procenter	(+/-)
A Socialdemokratiet	3.871	-2.401	19,2%	-7,7%
B Radikale Venstre	1.010	-662	5,0%	-2,2%
C Det Konservative Folkeparti	1.786	527	8,9%	3,5%
F SF – Socialistisk Folkeparti	3.006	699	14,9%	5,0%
I Liberal Alliance	1.546	990	7,7%	5,3%
M Moderaterne	1.299	1.299	6,5%	6,5%
O Dansk Folkeparti	1.702	-1.829	8,5%	-6,7%
V Venstre, Danmarks Liberale Parti	3.015	-2.110	15,0%	-7,0%
Æ Danmarksdemokraterne	1.618	1.618	8,0%	8,0%
Ø Enhedslisten – De Rød-Grønne	829	-346	4,1%	-0,9%
Å Alternativet	434	-70	2,2%	0,0%

Top 5 kandidater i kredsen

Kandidat	Parti	Stemmetal
Christel Schaldemose	(A)	1.850
Morten Løkkegaard	(V)	1.494
Kira Marie Peter-Hansen	(F)	1.030
Stine Bosse	(M)	754
Villy Søvndal	(F)	711

Valgresultat for Middelfart

Partier	Stemmetal	(+/-)	Procenter	(+/-)
A Socialdemokratiet	5.909	-2.914	19,9%	-6,2%
B Radikale Venstre	1.513	-945	5,1%	-2,2%
C Det Konservative Folkeparti	2.238	-338	7,5%	-0,1%
F SF – Socialistisk Folkeparti	4.365	819	14,7%	4,2%
I Liberal Alliance	1.879	1.207	6,3%	4,3%
M Moderaterne	1.879	1.879	6,3%	6,3%
O Dansk Folkeparti	2.154	-1.954	7,2%	-4,9%
V Venstre, Danmarks Liberale Parti	5.238	-3.237	17,6%	-7,4%
Æ Danmarksdemokraterne	3.093	3.093	10,4%	10,4%
Ø Enhedslisten – De Rød-Grønne	972	-206	3,3%	-0,2%
Å Alternativet	501	-179	1,7%	-0,3%

Top 5 kandidater i kredsen

Kandidat	Parti	Stemmetal
Christel Schaldemose	(A)	3.380
Morten Løkkegaard	(V)	2.516
Kira Marie Peter-Hansen	(F)	1.512
Stine Bosse	(M)	1.187
Asger Christensen	(V)	949

Restaurantchef fra Vejle cykler for scleroseforskning i Tour de France-bjerge

Af

Andreas Andreassen

-

20:46 - 10. juni

0

Cykelnerven_Jakob Helbig billede_ 2023 — Foto: Jakob Helbig

Restaurantchef på Treetop Munkebjerg Hotel, Andreas Kobs Laursen, har givet sig selv den ultimative udfordring: nemlig at cykle de afgørende Tour de France-bjerge.

Hårnålesving efter hårnålesving. Stigning efter stigning. Dét er på menuen, når Danmarks hårdeste velgørenhedscykelløb, Cykelnerven, løber af stablen i de franske Tour de France-bjerge få uger inden verdens største cykelløb. For en vigtig sag og et unikt fællesskab, der gør de fire cykeldage til en oplevelse i særklasse – og netop den vigtige sag og de helt unikke cykeldage er, hvad Andreas Kobs Laursen fra Vejle udfordrer sig selv med, når han til juni cykler med på Cykelnerven 2024.

Cykelnerven kæmper sig igennem de franske Tour de France-bjerge intet mindre end to uger før, de professionelle cykelryttere stiller til start i årets Tour de France. 500 Cykelnerven-ryttere skal her prøve kræfter med mestrenes asfalt, mens de sidste forberedelser til verdens største og mest legendariske cykelløb finder sted.

En af de 500 ryttere er Andreas Kobs Laursen fra Vejle

Men Cykelnerven er også Scleroseforeningens flagskibsevent, der nu har eksisteret i mere end 10 år for at samle livsvigtige midler ind til forskningen i sclerose. Og den indsamling er en, som den lokale ildsjæl Andreas Kobs Laursen fra Vejle er en vigtig del af. Og hvorfor er han egentlig det?

– Sclerose er en skræmmende og barsk sygdom, som på mange måder ikke kan ses. Derfor synes jeg, at det er rigtig vigtigt at få skabt mere bevågenhed omkring den og få samlet en masse penge ind til forskningen.

I 2024 cykler Cykelnervens ryttere bjerge som Cime de la Bonette, Col de la Couillole og sidst, men ikke mindst, den fortryllende Galibier, når de prøver kræfter med bjergene fra etape 4, 19 og 20 af årets Tour de France. Det er blot tre ganske særlige Tour de France-bjerge ud af en alenlang liste, som årets ryttere skal kæmpe sig igennem på fire dage i sadlen.

Fire cykeldage, hvor alle ryttere efterfølgende kan sidde hjemme i sofaen og tænke tilbage på, hvordan det var at cykle lige præcis dét hårnålesving, endelig at nå toppen af dét bjerg, og ikke mindst, hvorfor det var okay selv at være maks. presset, når selv Pogačar kan blive presset op ad dén stigning.

– Jeg glæder mig helt vildt til at krydse nogle bjerge af min bucket list, samtidig med at jeg får lov til at bidrage til et godt formål. Det er så givende at være en del af lige netop dét fællesskab, fordi sagen er så vigtig.

At en af Cykelnervens ambassadører, der er med til at planlægge årets rute og selv cykler med hvert år, er Danmarks skarpeste Tour de France-ekspert, er heller ingen tilfældighed. Nemlig Dennis Ritter.

For Danmarks Tour de France-ekspert er der ingen tvivl. Cykelnerven er og kan noget ganske, ganske særligt.

– Den nære sammenhæng med Tour de France giver Cykelnerven noget unikt og enestående, og det er også derfor, det er en stor ære for sådan en som mig, der har beskæftiget sig med Tour’en på nærmeste hold i 23 år, at være ambassadør på Cykelnerven, siger han og fremhæver, at Cykelnerven er en hård, fysisk krævende udfordring – på den flinke måde:

– Måske er Cykelnerven klassens frække dreng, men på den flinke måde. Den er måske fræk, fordi den ikke er nem at gennemføre. Det er fysiske udfordringer fra øverste hylde, for ambitionerne er altid store. Uanset hvilken rute og hvilke bjerge Tour de France-ledelsen vælger, tager vi altid udfordringen op.

Ritter og resten af Cykelnervens cykelentusiaster tager ikke kun kampen op mod de mange højdemeter for den exceptionelle oplevelses skyld. For dem alle er det både en personlig udfordring på viljestyrke og udholdenhed, men også et vigtigt bidrag i kampen mod sclerose.

Hvad er Cykelnerven?

Cykelnerven er Danmarks hårdeste velgørenhedsevent, der siden 2014 har samlet hundredvis af frivillige cykelentusiaster om ét fælles mål: at samle penge ind i kampen for en verden uden sclerose. I 2024 drager Cykelnerven for 11. år i træk afsted mod Frankrig, hvor rytterne ufortrødent vil kæmpe sig op ad de stejle stigninger.

Rytterne fordeler sig på to ture; 250 ryttere er afsted fra den 11. juni til den 16. juni, mens 250 ryttere ligeledes er afsted fra den 18. juni til den 23. juni. Af ren og skær kapacitets- og sikkerhedsmæssige årsager er rytterne afsted af to omgange, i stedet for på én gang.

Cykelnervens ryttere er inddelt i lokale hold samt virksomhedsteams, der sikrer, at hele Danmark er repræsenteret.

Inden for de seneste 20 år er antallet af danskere med sclerose fordoblet, og i dag lever 18.616 danskere med den uhelbredelige sygdom, der oftest rammer unge mennesker i alderen 20-40 år. Cykelnervens fornemmeste opgave er at samle midler ind, der kan være med til at stoppe denne negative udvikling og samtidig kæmpe for, at mennesker med sclerose får et bedre liv med sygdommen.

I den kamp gør hver enkelt rytter på Cykelnerven en vigtig forskel – en kamp, Andreas Kobs Laursen fra Vejle er med til at kæmpe.

VEJLE

Kræftens Bekæmpelse opfordrer til politisk mod og handlekraft

Sundhedsstrukturkommissionens rapport kræver vigtige politiske drøftelser

Ingen omstilling i sigte

Forspild ikke chancen

Håndbold og tal er tæt forbundet med fødselar

Her er Danmarks bedste bank i 2024

Hver fjerde overvejer i høj grad at skifte bank

Dem, der har skiftet bank for nylig, er mere tilfredse

Priserne er vigtigste – men ikke eneste – parameter i bankvalget

Om Mybankers’ Bedste Bank 2024-undersøgelse

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til Mybankers brugerdatabase, samt via andre medier som f.eks. sociale medier. Den er besvaret af ca. 4.200 personer. Besvarelserne er indsamlet mellem 15. marts og 10. april 2024.

Tre kvindelige landevejsryttere udtaget til OL

Ny pulje med 40 mio. kr. skal styrke naturens mødesteder

Orienteringsløb for ældre om formiddagen – mindfulness om eftermiddagen

Gamle traditioner med nye toner, et smukt resultat af renoveringen af kirkeorgelet i Trinitatis Kirke

Et valg på det yderste i Europa

SF’er bliver største stemmesluger

Top 25 kandidater – endeligt optalte stemmer i antal

Top 5 kandidater i kredsen

Top 5 kandidater i kredsen

Restaurantchef fra Vejle cykler for scleroseforskning i Tour de France-bjerge

En af de 500 ryttere er Andreas Kobs Laursen fra Vejle

Hvad er Cykelnerven?

Lastbilchauffør død efter voldsom frontalkollision

Millionpulje skal genoprette havnaturen langs de danske kyster

Borgmester og formand indviede Tråden: Middelfarts nye kulturelle kraftcenter

Mand i 40’erne snuppet for butikstyveri i Vejle – forsøgte at...

Udenlandsk bilist sigtet for spirituskørsel ved Juelsminde

Pepperspray og anholdelse ved uro på værtshus i Vejle

»Uheld på Vejlefjordbroen – tre biler involveret«

Ledende sprog

Ny anførergruppe hos Håndboldkvinderne

Fredericia Musicalteater rider videre på bølgen med What Is Love