9.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. september 2025

KL: Besparelser på 3 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen bør kraftigt genovervejes

0

Ekspertgruppen lægger op til et paradigmeskifte, som KL længe har efterspurgt. Men en besparelse på 3 mia. kan ikke undgå at gå ud over borgerne, understreger KL-udvalgsformand.

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelse har mandag præsenteret sit bud på, hvordan en model for fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud. 

Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Peter Rahbæk Juel, kvitterer for, at de har gået til opgaven med krum hals:

”Det er en svær opgave, som ekspertgruppen er blevet stillet. Jeg vil derfor gerne kvittere for det store stykke arbejde, de har lavet, hvor borgerne og virksomhederne har været i fokus. Hvis regeringen og Folketinget gennemfører en stor del af anbefalingerne, vil vi utvivlsomt få et bedre beskæftigelsessystem,” siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

”Men det er bekymrende, at der fortsat holdes fast i en besparelse på 3 mia. kr. i en tid, hvor manglen på arbejdskraft er en af vores allerstørste udfordringer. Jeg har hele tiden sagt, at man skal passe på med ikke at høste, før man har sået.  Nu er ekspertgruppen kommet med nogle anbefalinger – men der er stadig lang vej endnu, før man kan begynde at tale om reelle forandringer. Vi har allermest brug for at kunne bruge ressourcerne på at understøtte virksomhederne og hjælpe borgerne godt videre på arbejdsmarkedet,” siger han.

KL opfordrer Folketinget til at være modige 

Ekspertgruppen anbefaler en gennemgribende forenkling af en alt for knopskudt og detaljeret beskæftigelseslov. De anbefaler at slanke den statslige styring, hvor fokus skal skifte fra ”tælleri” til resultater, samt markant færre målgrupper og en kraftig reduktion af de mange regler.

”Hvis Folketinget har modet til at følge ekspertgruppens anbefalinger, kan de ledige se frem til en individuel indsats på deres præmisser, hvor der i langt højere grad tages højde for den enkelte borgers behov. Nu har ekspertgruppen gødet jorden for, at vi kan få et tiltrængt opgør med alt det, der får ledige og udsatte borgere til at føle sig som brikker i et stort system. Derfor vil vi i KL holde skarpt øje med, om regeringen nu leverer de nødvendige regelforenklinger,” siger udvalgsformanden og fortsætter:

”KL ser frem til at blive inddraget i den videre proces og fortsætte dialogen med regeringen om, hvordan vi sikrer den bedst mulige beskæftigelsesindsats. Vi står over for en grundlæggende forandring af vores beskæftigelsesindsats, som skal omstilles fra et bureaukratisk og regelstyret system til et system med fokus på tillid til borgerne, medarbejderne og virksomhederne. Det er derfor afgørende, at man ikke haster en reform igennem, men i stedet holder fast i, at det bliver gjort ordentligt.”

Beskæftigelsesindsatsen skal ligge i kommunerne

KL’s udvalgsformand noterer derudover med tilfredshedshed, at ekspertgruppen anbefaler, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal være kommunalt forankret og tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, medarbejdernes faglighed og samarbejdet med virksomhederne:

”Det er vigtigt at holde fast i en kommunal forankring, for kommunen har både det økonomiske ansvar, myndighedsopgaven og det brede, lokale arbejdsmarkedskendskab. Derudover er kommunernes medarbejdere dem, der sidder overfor borgeren og bedst ved, hvilken hjælp de har brug for,” siger Peter Rahbæk Juel og understreger samtidig, at samarbejdet med de andre aktører også fremover vil være vigtigt:

”Vi har gennem en årrække udviklet rigtig gode samarbejdsrelationer med a-kasserne, virksomhederne og de private aktører. Det samarbejde skal vi holde fast i fremover.”

Nu kan byggeriet af den nye brandstation i Kolding gå i gang

0

Kolding Kommune har som bygherre indgået en aftale med List Byg, der skal bygge Koldings nye brandstation. Den bliver efter planen klar til indvielse omkring 1. december 2025

Nu er der underskrifter på den kontrakt, der forpligter totalentreprenøren List Byg med base i Kolding til at opføre den nye brandstation på Kobbervej i Kolding.

Aftalen mellem Kolding Kommune og List Byg indebærer, at den nye brandstation skal kunne tages i brug omkring 1. december næste år. Firmaet kan nu gå i gang med at projektere opgaven, og spaden forventes stukket i jorden i løbet af efteråret i år.

– Det er dejligt, at processen går efter planen, så vi snart kan se frem til en nye brandstation. Vi har et stærkt brandberedskab i Kolding, der har brug for en fremtidssikret station, og det får vi altså om ca. halvandet år. Jeg ser frem til at følge byggeriet og glæder mig til, at det står færdigt, så beredskabet kan komme i nye, moderne rammer. På den nye placering er der let adgang til motorvejsnettet og en forbedret adgang til den nordvestlige del af kommunen, påpeger borgmester Knud Erik Langhoff, der også er formand for Beredskabskommissionen.

Mejeriet har tegnet stationen

Den nye brandstation er tegnet af Mejeriet A/S. Den kommer i alt til at fylde 1.900 m2 fordelt på to sammenhængende bygninger.

Den ene bygning er selve garageanlægget, hvor brandkøretøjerne skal rykke ud fra. Garagen kommer til at vende ud mod Kobbervej. Den anden bygning huser administrationen og de faciliteter, som brandfolkene har brug for i det daglige. Det vil bl.a. sige hvilerum, opholdsrum, køkken og baderum samt et undervisningslokale, der også kan bruges som kommandocentral i krisesituationer.

Brugerne har været med til at indrette

Den nye brandstation bliver bygget efter inspiration af, hvordan man har bygget nye stationer andre steder i landet, og bygningernes indretning er fastlagt i et tæt samarbejde med dem, der skal bruge stationen, når den står færdig. Det er bl.a. de frivillige, det administrative personale og de ansatte brandfolk.

– Vi er meget tilfredse med planerne for byggeriet, og vi glæder os til at kunne flytte ind i en ny, moderne og fuldt ud funktionel brandstation om cirka halvandet år, siger beredskabsdirektør i TrekantBrand Jarl Vagn Hansen.

Det er Kolding Kommune, der ejer den nye brandstation, som TrekantBrand skal leje sig ind i.

Erik Veje Rasmussen bliver assistenttræner for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold

0

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold har udnævnt Erik Veje Rasmussen som ny assistenttræner. Beslutningen kommer kort tid efter udpegelsen af Simon Sørensen som cheftræner for klubben.

Klubben har ambitiøse mål om at nå nye højder i de kommende sæsoner, og med Erik Veje Rasmussen ombord som assistenttræner styrkes denne ambition. Hans erfaring og innovative tilgang vil bidrage til klubbens langsigtede vision om at blive en af de førende klubber i den danske liga og opnå succes både nationalt og internationalt.

Grundig udvælgelsesproces

Simon Sørensen, cheftræner for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, udtaler: ”Vi har haft en god og grundig proces med at finde en assistent, baseret på mine behov, klubbens ambitioner og selvfølgelig i forhold til truppen. Igennem vores samtaler har jeg set flere spændende retninger, vi kunne gå i. Men i sidste ende var Eriks kompetencer og menneskelige egenskaber det bedste match for truppen, klubben og mig selv.”

Sørensen tilføjer: ”Erik har en baggrund og indsigt på et ekstremt højt niveau, som jeg er glad for, at vi får med omkring holdet.”

Tidligere samarbejde

Simon Sørensen og Erik Veje Rasmussen har tidligere arbejdet sammen på trænerbænken for Århus Håndbold, hvor Rasmussen var cheftræner, mens Sørensen var assistenttræner. Sørensen ser frem til at arbejde med Rasmussen igen og udnytte hans kompetencer. Han påpeger, at de to trænere har en stor gensidig respekt for hinanden, og de kan se tingene fra forskellige vinkler for at få mest muligt ud af holdets potentiale.

Tilbage i trænerrollen

Efter en pause på tre år ser Erik Veje Rasmussen frem til at være en del af Bjerringbro-Silkeborg Håndbold-projektet. Rasmussen udtaler: ”Jeg ser meget frem til at arbejde som assistenttræner sammen med Simon Sørensen, som jeg havde et meget berigende samarbejde med i Århus Håndbold. Jeg glæder mig til igen at være en del af et projekt, hvor målet er at vinde medaljer. Det hold, vi står med i næste sæson, har et enormt potentiale, som vi alle skal hjælpe med at forløse.”

Rasmussen tilføjer: ”Nogle vil nok spørge, om jeg vil kunne indtage en underordnet rolle som assistent. Intet vil falde mig lettere. Jeg vil nyde at have tid til at ’nørde’ med enkeltspillere og hjælpe med de processer, som skal skabe et slagkraftigt hold i toppen af ligaen.”

Eksperter vil revolutionere jobcentersystemet

0

Danmark har i dag en centralt styret beskæftigelsesindsats, som inddeler borgerne i 13 målgrupper, og hvor der er mere end 200 regler og særregler på tværs af målgrupperne. Systemet er yderst komplekst og administrativt tungt. Ekspertgruppens analyser peger på, at utilfredshed med jobcentrene i høj grad skyldes de regler, som borgerne er underlagt, og at borgerne oplever, at det er reglerne, som bestemmer indsatsen frem for deres behov.

Ekspertgruppens reformforslag indeholder seks hovedanbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats. Det er ekspertgruppens vurdering, at anbefalingerne fastholder beskæftigelsen, giver lavere omkostninger, større værdighed og tilfredshed, og et mere enkelt og gennemsigtigt system.

Formand for ekspertgruppen, Claus Thustrup Kreiner, siger:

“Det har ikke været en nem opgave. Kommissoriet indeholder en række svære balancer og ambitiøse mål. Ekspertgruppen har anlagt en analytisk tilgang til arbejdet. Derfor har vi gennemført en række analyser samt indhentet viden fra praktikere, forskere, organisationer og interessenter.

Der er et stort potentiale i at erstatte det nuværende one-size-fits-all-system med en ny tilgang, hvor fokus er på den enkelte borgers behov. Vores rapport indeholder anbefalinger til den største reform af beskæftigelsesindsatsen nogensinde, som gør systemet billigere, enklere og mere værdigt, uden at det svækker beskæftigelsen.”

Ekspertgruppens hovedanbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats:

  1. Få målgrupper og færre særregler: Reduktion fra 13 til 5 målgrupper for beskæftigelsesindsatsen og afskaffelse af en lang række særregler.
  2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren: Frihed til sagsbehandlerens faglighed og fokus på en mere individuelt tilrettelagt indsats for borgerne.
  3. Værdigt sanktionssystem i balance: Afstemte rådighedskrav med fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en markant lempelse for syge og borgere længere fra arbejdsmarkedet.
  4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering: Krav om, at kommunerne skal have et Jobcenter, fjernes, og kommunerne får fuld juridisk frihed til, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen internt og imellem hinanden.
  5. Mere plads til a-kasser og private leverandører: A-kasser og private leverandører får nye opgaver i indsatsen med mere valgfrihed for borgerne.
  6. Styring efter resultater: Friere rammer til kommuner, a-kasser og aktører med fokus på resultater frem for proceskrav.

Læs også

Dramatiske kampafslutninger i Tyskland

0

Det blev en spændende aften i fodboldens tegn, hvor Tyskland og Schweiz kæmpede om gruppens førsteplads, mens Skotland og Ungarn stred for deres EM-overlevelse. I Frankfurt blev det tyske hold udfordret af et stærkt schweizisk forsvar og måtte kæmpe til sidste sekund for at sikre en udligning. Samtidig lykkedes det Ungarn at holde liv i deres EM-drømme med en dramatisk sejr over Skotland 

Tyskland gik ind til gruppefinalen mod Schweiz med to sejre ud af to mulige i bagagen. Aftenens kamp i Frankfurt begyndte med et chok for værterne, da Schweiz tog føringen i det 28. minut ved Dan Ndoye. Tyskland dominerede kampen og havde bolden i nettet efter et kvarter, men målet blev annulleret efter VAR-gennemsyn, hvor et frispark i opspillet blev dømt. Schweiz viste et defensivt mesterværk, men i kampens tillægstid udlignede Niclas Füllkrug til 1-1 og sikrede Tyskland det ene point. Tyskerne holder dermed fast i gruppens førsteplads, mens Schweiz havde vundet gruppen, hvis de havde holdt føringen.

  • 28′: Dan Ndoye (Schweiz) scorer til 1-0.
  • 92′: Niclas Füllkrug (Tyskland) udligner til 1-1.

Tyskland dominerede spillet, men Schweiz formåede at neutralisere deres angreb det meste af kampen. Tyskland forsøgte ihærdigt at få flere mål, men det blev ved Füllkrugs sene udligning, som reddede værterne fra et nederlag.

https://www.philips.dk/c-m-so/tv

Skotland 0 – 1 Ungarn

Ungarns EM-drømme lever videre efter en dramatisk sejr over Skotland. Begge hold gik ind til søndagens kamp med håbet om at avancere, men det var Ungarn, der trak det længste strå med en sen scoring. Første halvleg var fattig på chancer, men Ungarn ramte overliggeren efter et frispark. Anden halvleg bød på en voldsom kollision mellem Skotlands målmand Angus Gunn og Ungarns Barnabas Varga, som skabte panik og medførte næsten ti minutters pause i spillet. Da spillet blev genoptaget, jagtede begge hold sejren, og ti minutter inde i tillægstiden scorede Kevin Csoboth sejrsmålet for Ungarn.

  • 100′: Kevin Csoboth (Ungarn) scorer til 1-0.

Ungarn slutter dermed på tredjepladsen i gruppen med tre point og håber nu på at ende blandt de fire bedste treere, mens Skotland slutter som nummer fire og er ude af EM.

Hvis Danmark går videre som nummer to i deres gruppe, vil de møde Tyskland i 1/8-finalen, da nummer to i Danmarks gruppe (gruppe C) skal spille mod vinderen af gruppe A, som er Tyskland.

Søjberg snød favoritterne ved DM i linjeløb

0

Der var hård kamp om titlen og dannebrogstrikoten, da DIF DM-ugen søndag bød på linjeløb. Rasmus Søjberg Pedersen vandt overraskende hos herrerne, mens Rebecca Koerner var hurtigste kvinde.

Mads Pedersen, Mattias Skjelmose, Magnus Cort, Michael Mørkøv, Kasper Asgreen og mange flere. Der var i den grad prominente ryttere fra World Touren i feltet, da der søndag blev dystet om titlen som danmarksmester i linjeløb.

Det 218 kilometer lange cykelløb på de midtjyske veje blev fulgt tæt af medier og mange tilskuere frem til målstregen i Herning. Og for rytterne var der mere på spil end blomster, gavechecks og champagnesprøjt på podiet.

Vinderen sikrer sig nemlig også retten til at køre i den såkaldte dannebrogstrikot indtil næste års DM. Et synligt bevis på det nationale mesterskab, som kan trækkes over hovedet til cykelløb rundt om i verden det kommende år.  

Satte World Tour-ryttere til vægs 
Derfor var der som altid hård kamp om titlen, da den 92. udgave af løbet blev skudt i gang. Og til sidst måtte konkurrenterne se sig slået af Rasmus Søjbjerg fra holdet Decathlon-AG2R. 

Et udbrud med en håndfuld ryttere holdt hjem, og her oversprintede den unge U23-rytter sine konkurrenter. Blandt andet Kasper Asgreen og Frederik Wandahl, som blev henholdsvis nummer to og tre. 

”Det er ren lykke. Det går nok først op for mig senere, hvad der lige er sket. Jeg slår toppen af dansk cykelsport med en masse store ryttere fra World Touren her til DM-ugen, hvor der er fantastisk stemning og opbakning”, sagde Rasmus Søjbjerg Pedersen efter sejren.  

Hos kvinderne kunne Rebecca Koerner for andet år i træk stille sig øverst på skamlen efter et stærkt soloudbrud, mens holdkammeraten Amalie Dideriksen blev nummer to og Emma Norsgaard nummer tre. 

”Jeg er vildt glad. At gøre det én gang er kæmpestort. At gøre det to gange i træk er endnu større. Jeg glæder mig allerede til at køre i dannebrogstrikoten endnu et år,” lød de fra den glade vinder. 

Lokal iværksætter styrker FDM Test & Bilsyn med ny software

0

Med software fra danske WeFleet øger FDM Test & Bilsyn nu sit fokus på flådestyring og arbejdsprocesser samt skræddersyet afrapportering til B2B-kunder.

Med syn og kontrol af mere end 100.000 biler om året og tjek-ind af 34.000 leasingbiler er behovet for nem afrapportering til B2B-kunder stigende hos FDM Test & Bilsyn, Danmarks største aktør på synsmarkedet inden for defleeting.

Derfor har FDM Test & Bilsyn indgået samarbejde med danske WeFleet, som med sin softwareløsning har specialiseret sig i effektiv administration og optimering af flådestyring.

Konkret giver det FDM Test & Bilsyn langt bedre mulighed for at styre logistikken på de 22 testcentre, holde overblik over arbejdsopgaver og samle data om den enkelte bil. Det sker via QR-koder på alt fra bil til test- og tjek-ind-rapporter, som den enkelte testassistent kan scanne på sin smartphone for både at kunne følge bilen og se dens historik.

“Med den nye software får vi et flådestyringssystem, der gør det muligt både at tracke leasingbiler og se, hvor og hvor mange dage de holder hos os. Det er vigtig viden med det store antal biler, vi har holdende. På den måde kan vi ikke bare spare tid, men systemet giver os mulighed for nemt at skræddersy rapporter til vores B2B-kunder, præcis som de ønsker indholdet af gennemgangen skal være,” siger business unit director i FDM Test & Bilsyn, Helle G. Söderhamn.

Wefleets løsning bruges allerede i dag af flere aktører i branchen herunder Kvalitetsbiler, P. Christensen, Toyota Finans m.fl.

“I FDM Test & Bilsyn har vi en enorm knowhow, men vi kan ikke være best in class til alt. Derfor går vi nu sammen med B2B-branchen om at udvikle en leasingrapport, som løbende kan tilpasses markedet og vores B2B-kunders behov. Allerede nu ved opstarten kan vi give vores kunder ‘livedata’ på deres biler, så de ikke alene kan se, hvor de holder, men også hvilke fejl vi finder, så vi kan give vores kunder en konkurrencemæssig fordel på deres markeder. Det ved vi, er efterspurgt,” siger Helle G. Söderhamn.

Hos WeFleet er man glade for FDM Test & Bilsyns valg af flådestyringssystem.

“FDM Test & Bilsyn er et stærkt brand, og derfor er vi også stolte af at være valgt som leverandør af ny IT-løsning til alle FDM Test & Bilsyns testcentre og medarbejdere. Vi er ikke i tvivl om, at det vil gøre en mærkbar forskel for både FDM Test & Bilsyn og deres kunder, når det kommer til optimering af hele processen omkring infleet/defleet for både B2B- og B2C-kunder,” siger adm. direktør i WeFleet, Thomas Nuppnau.

Indbrud på Fløjstrupvej

0
Foto: AVISEN

Mellem torsdag klokken 11.00 og søndag klokken 11.00 er der sket et indbrud i en villa på Fløjstrupvej i Vejle.

Indbrudstyvene fik adgang til huset ved at bryde et vindue op. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet, fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

Idrætstalenter sendte Alberte til OL med highfives

0

Fredericia Eliteidræt havde torsdag afslutning på skoleåret, og i den forbindelse kom den fredericianske OL-atlet, Alberte Kjær, forbi. Hun fik highfives på vejen af de omkring 100 elever fra talentklasserne, der var til stede.

Torsdag var en særlig dag. Fredericia Eliteidræt havde valgt at holde deres afslutning på skoleåret 2023-24 i forbindelse med, at Alberte Kjær kunne komme forbi og fortælle om hendes OL-deltagelse, og samtidig lade eleverne fra talentklasserne stille hende spørgsmål.

Normalt er talenterne, der har morgentræning hver tirsdag og torsdag, opdelt mere, men torsdag var der kaldt til fællessamling klokken 08:30, efter at noget af træningen var overstået. Anledningen var, at Alberte, som til dagligt bor i Aarhus, men stadig er tilknyttet Fredericia Eliteidræt, lagde vejen forbi og med sig havde hun hendes far.

På halgulvet i hal 4 blev de omkring 100 elever fra talentklasserne, der deltager i morgentræningen, bedt om at sætte sig ned, og på en lille opsat scene kom Alberte Kjær i rampelyset. I slutningen af maj blev hun udtaget til OL i triathlon, efter at hun siden 2020 har været en del af den fredericianske OL-satsning frem mod netop OL i Paris.

Inden det kom så vidt, fortalte Alberte Kjær, at hun faktisk ikke startede op i Fredericia Eliteidræt som triatlet.

– Jeg startede som håndboldspiller og var det i 7.-8. klasse. Jeg fik lov til at rykke over til fysisk træning, og senere kom svømning i morgentræning, og derfor deltog jeg i det. I 8. klasse startede jeg til onsdagstræning også, husker Alberte Kjær.

“Alberte fra Fredericia” er god branding

Alberte Kjær var dog ikke alene om at være på scenen. Med sig havde hun Kultur- og Idrætsudvalgsformand i Fredericia, Peder Tind (V), som også er næstformand i Fredericia Eliteidræt. Tind ser det som god branding af Fredericia, at Alberte Kjær skal med til OL, og benyttede samtidig lejligheden til at huske alle på “hverdagens helte”.

– Alle ser Alberte, men dem bagved skal vi også huske. Familien, trænerne og de andre, der står bag Alberte, skal man huske. For kommunen er det hamrende vigtigt, og vi er stolte over, at vi har en atlet med. Vi skal huske at rose hinanden, og det skal vi blive bedre til. Vi skal derfor rose Alberte – det er virkelig hårdt arbejde. Hver gang vi har én ude i verden, er man ambassadør for vores by. Når vi derfor sender Alberte afsted, er det en fredericianer, vi sender afsted, siger Peder Tind.

En tredje mand var også på scenen. Det var Torben Øllegaard-Sørensen, der til dagligt er pressechef hos Crossbridge Energy. Derudover er han med i Fredericia Eliteidrætsfonds bestyrelse, hvor hans arbejdsplads er hovedsponsor og netop har været med til at støtte blandt andet Alberte Kjær med økonomiske midler.

– Da vi gik ind i det i sin tid, var det fordi man ikke kan alene. Vi har også nogen, der skal præstere i vores virksomhed, og det kan man ikke uden et team bagved, og det samme med Alberte. Vi kan spejle os i det med, at man skal konkurrere i toppen internationalt – det gør vi også hver eneste dag, og siden har vi fulgt Alberte. Vi har haft Alberte ude at fortælle om hendes arbejde, og det har inspireret os. Nu har vi sat kryds i kalenderen, og vi er glade for, at den opbakning vi har givet med sponsoratet, giver resultater, siger Torben Øllegaard-Sørensen.

Ikke forvent en medalje

Fra elevernes side var der mulighed for at stille spørgsmål til Alberte Kjær. Et af spørgsmålene gik på, om hun kan vinde guld. Til det måtte Alberte Kjær komme med en realistisk vurdering.

– Jeg er nok ikke en medaljekandidat. Jeg er omkring nummer 30 på verdensranglisten, og det vil være et stort spring at ligge nummer et, men man ved aldrig. Det kan være, jeg rammer dagen, siger hun med et smil.

Til gengæld har Alberte Kjær, i en del af tiden hvor hun har satset benhårdt på at komme med til OL i Paris, været optimist og virkelig troet på, at det kunne lade sig gøre.

– Jeg troede for alvor på det omkring 2021-22 stykker, hvor jeg vandt min første World Cup og faktisk også var tæt på at komme med til OL i Tokyo, uden at jeg havde haft det som et egentlig mål. Så min træner Boris og jeg satte os ned og talte om, hvad jeg skulle gøre og satte Paris som et mål, forklarer Alberte Kjær.

Netop Boris Bjulver, som Alberte Kjær refererer til, fortæller hun har været en vigtig del af hendes succes.

– Jeg har altid været meget ærlig over for ham, og han kender mig rigtig godt. Det har hjulpet mig rigtig meget, og noget af det vigtigste er, at man er ærlig over for ens træner, siger Alberte Kjær.

Efter at have talt til eleverne i 20 minutters tid var det tid til, at der skulle sættes autografer på en papfigur som moralsk opbakning til Alberte Kjær, som efterfølgende var med til at dele sommer-is ud til talenterne, der kvitterede med et high five samt held og lykke til den fredericianske OL-atlet.

Erhvervsministeren undersøger opstramninger over for influencere

0

På baggrund af den seneste tids historier i medierne melder erhvervsminister Morten Bødskov nu ud, at han vil undersøge om lovgivningen over for influencere og deres reklamering skal strammes. Ministeren vil også invitere influencere og brancheorganisationer for fødevarevirksomheder til møde om problematikken med reklamer målrettet børn og unge.

Hver dag bliver børn og unge udsat for massevis af reklamer på de sociale medier. I flere tilfælde er der brugt en influencer som trækplaster, og det gør svært for børn og unge at skelne mellem reklame og underholdning.

I den seneste tid er flere fødevareproducenter og influencere blevet kritiseret for at være i strid med branchens kodeks for reklame for usunde fødevarer til børn.

Derfor vil erhvervsminister Morten Bødskov nu undersøge, om lovgivningen på området skal strammes endnu mere. Samtidigt vil erhvervsministeren kalde influencere og brancheorganisationer for fødevarevirksomheder til et møde for at understrege vigtigheden af god markedsføringsskik og deres ansvar om trygheden for børn og unge på sociale medier.

Erhvervsminister Morten Bødskov:

– Virksomheder og influcere har et ansvar for at passe på børn og unge. Det står klart i loven, at man skal overholde god markedsføringsskik. Og vi har jo gentagne gange set, hvordan virksomheder går på kanten med markedsføringsloven med reklamer målrettet børn. Det er uacceptabelt. Jeg synes ærlig talt, at det er en glidebane, at børn og unges venner og idoler i form af influencere reklamerer for f.eks. diverse usunde fødevarer. Det handler om, at vores børn og unge kan have et trygt digitalt liv. Derfor vil jeg nu se på, om der er behov for, at vi giver loven en opstramning. Og så indkalder jeg influencere og brancheorganisationer til et møde, så vi kan få en snak om både loven på området og deres ansvar for passe på vores børn og unge.

Fredericia Musicalteaters WHAT IS LOVE er en ABSOLUTE MUSICALSUCESS

0
ANMELDELSE. Man træder ind i teatersalen og får en AHA-oplevelse! Alt er ikke som det plejer. Et tårn af en scene knejser sig op midt i salen,...

Borgmester og formand indviede Tråden: Middelfarts nye kulturelle kraftcenter

0
Fredag den 20. september 2025 vil blive husket som dagen, hvor Middelfart tog endnu et stort skridt i sin udvikling. Byens nye kultur- og...

Mand i 40’erne snuppet for butikstyveri i Vejle – forsøgte at skjule 15 øl...

0
KRIMI. Fredag aften blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et supermarked ved Nørregade i Vejle, hvor personalet havde opdaget et opsigtsvækkende tyveriforsøg. Ifølge vagtchef Torben...

Udenlandsk bilist sigtet for spirituskørsel ved Juelsminde

0
KRIMI. Natten til lørdag klokken 01.16 standsede Sydøstjyllands Politi et køretøj på Bjerrevej ved Juelsminde. Ifølge vagtchef Torben Møller var det patruljens vurdering, at føreren...

Pepperspray og anholdelse ved uro på værtshus i Vejle

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte natten til lørdag rykke ud til Kirkegade i Vejle, hvor der opstod uro omkring en natklub eller et værtshus. Ifølge vagtchef...

»Uheld på Vejlefjordbroen – tre biler involveret«

0
POLITI. Fredag eftermiddag måtte politiet rykke ud til et færdselsuheld på Vejlefjordbroen i sydgående retning. Meldingen indløb klokken 15.16, og hurtigt viste det sig,...