Engang var Ørsted symbolet på fremskridt og bæredygtighed i Fredericia. Siden 1951 har Skærbækværket produceret strøm, og hvad der startede som en sort forretning, skulle senere blive grøn – eller skulle det? Fra Elsam til DONG til Ørsted. Det stod som et fyrtårn for grøn energi og innovation. Vi troede på, at Danmark var på rette kurs, med Ørsted i spidsen som pioner i den grønne omstilling. Men nu er det klart: Ørsted har solgt sin sjæl for profitten, og den grønne facade er i fare for at falde sammen under vægten af egen selvretfærdighed og skandaler.
Det, der engang var et forgangsprojekt for bæredygtighed, er nu en case study i greenwashing og økonomisk kortsigtethed. Ørsted har ikke bare udnyttet naturressourcer på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens miljømæssige integritet – de har også stået i spidsen for en forretningspraksis, der underminerer selve ideen om, hvad det betyder at være grønt. Det afsløres i den nyeste dokumentar fra TV2’s Morten Spiegelhauer, der afslører, hvordan Ørsted importerer træpiller, der ikke er lavet af “resttræ”, som selskabet påstår, men af friske, sunde træstammer, der burde have været anvendt til tømmer eller papir.
Og Ørsted er ikke bare villige til at sende deres klimafortælling op i flammer – de nægter at stå ved kritikken. Når Spiegelhauer forsøger at få et interview, bliver de mødt med undskyldninger og afvisninger. Ørsted ønsker ikke at konfrontere de virkelige spørgsmål om deres leverandører og de afbrændte træstammer, der burde være brugt til noget mere værdifuldt. I stedet vælger de at sende et skriftligt svar og forsøger at bagatellisere problemet. Når Ørsteds klimachef spørger, om det bliver optaget på bånd, og derefter henviser til en pressevagt, der virker usikker på, hvad han egentlig svarer, er det tydeligt, at noget er galt.
Men Ørsted er kun én brik i et større puslespil. Hele vores såkaldte grønne omstilling lider under samme problematiske tænkning. Danmark, som hævder at være et grønt foregangsland, har valgt at ignorere de ubehagelige sandheder, der skjuler sig bag vores energipolitik. Biomasse er blevet betragtet som CO2-neutralt – en lovgivning, der ligner en stor skrivebordsøvelse, og som i praksis giver virksomheder som Ørsted mulighed for at brænde store træstammer af i stedet for at bruge dem til noget mere holdbart. Det kan være, at det er sådan, det er; men så fortæl det direkte i stedet for at pakke det ind.
Og der er endnu en skandale, der hænger over Ørsted: Skattesagen i Fredericia. Ørsted betaler ikke den skat, som de burde i Danmark, men vælger i stedet at lægge skatten i lande med mere gunstige forhold for store multinationale selskaber. Det er et spørgsmål om ansvar, og Ørsted løber fra det ansvar, de har i det samfund, de er en del af. Profitterne er større, når skatten betales et andet sted, og det er en praksis, der sender et klart signal om, at det ikke er fællesskabet, men profitten, der kommer først. Fredericianere og danskere står tilbage med en følelse af svigt. De politiske beslutningstagere i Danmark lukker øjnene for skatteunddragelsen og overlader det til virksomheder som Ørsted at vælge, hvor de ønsker at betale deres skat. Ørsted, der har givet sig ud for at være en grøn og ansvarlig virksomhed, har ikke levet op til de forventninger, som vi i Fredericia og resten af landet har haft.
Det er ikke kun Ørsted, der har et problem. Det er hele systemet omkring det. Vore politikere, især i TVIS, hvor Ørsted er en central spiller, må nu stå ansigt til ansigt med de konsekvenser, der følger af deres passivitet. Hvis borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, vil leve op til sine egne grønne idealer, kan han ikke længere lukke øjnene for Ørsteds metoder. Det er et problem, der ikke kan ignoreres og skjules bag fine ord om bæredygtighed og grøn energi.
Det er på høje tid, at Ørsted tager ansvar for sin rolle i den globale træpilleindustri og ser på virkeligheden. Den grønne omstilling kræver reel handling, ikke skjult information og undskyldninger. Ørsted skal gøre op med sine metoder og ikke fortsætte med at bruge markedsføring som et skjold mod den virkelighed, som de åbenlyst ignorerer.
Ørsted, tag jer sammen og vær jeres ansvar bevidst. Det er ikke kun et spørgsmål om virksomhedens omdømme – det handler om at holde fast i den bæredygtighed, som vi alle troede på, når vi satte vores lid til jer som en grøn pioner. Det er tid til at vise, at I virkelig mener det, når I taler om at redde planeten.
