Region Syddanmark idømt historisk bøde for GDPR-brud

0

Region Syddanmark er blevet idømt en bøde på én million kroner for grove brud på databeskyttelsesloven. Det er den hidtil største bøde til en offentlig myndighed i Danmark for overtrædelser af GDPR-reglerne. Dommen faldt mandag ved Retten i Kolding og markerer afslutningen på en af de mest omfattende GDPR-sager i dansk historie.

Uvedkommende fik adgang til følsomme oplysninger

Sagen omfatter to separate lovbrud, der fandt sted mellem 2018 og 2020. I det ene tilfælde var det muligt for uvedkommende at tilgå helbredsoplysninger om 3.915 patienter via en PowerPoint-præsentation på regionens hjemmeside. Præsentationen indeholdt bagvedliggende data, som kunne hentes frem af enhver med teknisk indsigt.

I det andet tilfælde var helbredsoplysninger om mere end 23.000 borgere – herunder børn tilknyttet psykiatrien – tilgængelige i en database, hvor ændringer i en URL kunne give adgang til oplysningerne.

“Det er en unødvendig og uacceptabel risiko for de berørte,” fremgår det af dommen.

Historisk straf

Bøden på én million kroner følger en anbefaling fra Datatilsynet, der politianmeldte Region Syddanmark i 2021. Det er første gang, en offentlig myndighed idømmes en så stor bøde for brud på GDPR-reglerne. Hidtil har Datatilsynet kun krævet lignende bøder fra private virksomheder.

Anklagemyndigheden fastslog under retssagen, at regionen havde forsømt at sikre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Manglen på tilstrækkelig datasikkerhed har ifølge Datatilsynet ført til et alvorligt tab af fortrolighed for borgerne.

Længere sagsforløb

Sagen mod Region Syddanmark begyndte efter Datatilsynets anmeldelser i sommeren 2021. Retssagen blev dog flere gange udskudt, senest i maj 2024, da Anklagemyndigheden indleverede nye bilag. Efter to dages retsmøder i december faldt dommen mandag.

Region Syddanmark håndterer helbredsoplysninger for over 1,2 millioner borgere og har tidligere været genstand for kritik i forbindelse med datalæk. Retten fandt dog, at de to sager fra 2018-2020 var de mest alvorlige.

DMI slår fast: Ingen hvid jul i år

0

Håbet om en hvid jul er definitivt slukket. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er det “100 procent umuligt,” at Danmark vil opleve sneklædte landskaber i år.

For at tale om hvid jul kræves det, at mindst 90 procent af landet er dækket af én centimeter sne. Det vil ikke ske, fastslår vagthavende meteorolog Jesper Eriksen.

– Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger han til Ritzau.

Varmefronten styrer vejret

Meteorologen forklarer, at der mandag morgen ikke lå sne nogen steder i landet, og prognoserne viser kun stigende temperaturer. En varmefront vil bevæge sig ind juleaftensdag og give mildt vejr resten af julen.

– Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, forklarer Jesper Eriksen.

Mandag forventes temperaturer på op til syv grader med mulighed for lidt sol i den østlige del af landet, mens resten af Danmark må nøjes med gråvejr og risiko for regn.

Usædvanlig varme i juledagene

Juledagene fortsætter med høje temperaturer mellem fem og ti grader døgnet rundt. Det er unormalt varmt for december i Danmark, bemærker Jesper Eriksen.

– Varmen bliver der hele julen over. Det er fem til ti graders varme døgnet rundt 1. og 2. juledag og dagene derefter, siger han.

Samtidig vil det meste af landet opleve gråvejr og små mængder nedbør.

Grønland får den kolde jul

Mens Danmark er fanget i varme, oplever andre dele af rigsfællesskabet en helt anden situation. Grønland står foran en kold jul, især langs den vestlige del.

– Det er sådan, at varmen nogle gange låser sig fast, og kulden låser sig fast et andet sted. Så kulden har simpelthen indfundet sig et andet sted i rigsfællesskabet – oppe omkring Grønland, forklarer Jesper Eriksen.

I Danmark er det eneste vinterlige islæt risikoen for glatføre visse steder tirsdag, hvor frost kan forekomme lokalt om natten.

Bring sætter ny rekord under årets julehandel

0

Danskerne har shoppet flittigt op til jul, og det mærkes tydeligt hos Bring, der i år har håndteret 38 procent flere pakker sammenlignet med sidste år.

Det oplyser Bring i en pressemeddelelse, hvor de også fremhæver en markant stigning i pakkevolumen under Black Week – her leverede de 25 procent flere pakker end samme periode sidste år.

– Årets julehandel har været en travl, men også utrolig succesfuld periode for os. Vi har leveret rekordmange pakker til danskerne, siger Bjarne Lauritsen, der er driftsdirektør for Bring i Danmark.

Ifølge Lauritsen arbejder chaufførerne på højtryk for at sikre, at de sidste julegaver når frem inden juleaften.

Udleveringssteder under pres

Med sine 1.100 udleveringssteder spredt over hele Danmark har Bring haft travlt som aldrig før. Pressemeddelelsen fortæller, at pakkeshops i hele landet har været fyldt til bristepunktet, især i perioden fra Black Friday og frem til jul. Her har Bring oplevet, at pakkemængden var dobbelt så stor som normalt.

Trods presset fremhæver Bjarne Lauritsen, at der har været fremgang i danskernes afhentningsmønstre:

– Julehandlen lægger et stort pres på landets pakkeshops, men i år har de virkelig leveret – en stor del af det skyldes også, at danskerne har været hurtigere til at afhente deres pakker sammenlignet med tidligere år.

I dag kører de sidste julegaver fra Brings terminaler ud til danskerne, netop i tide til jul.

Har du et dansk kulturklenodie? Kulturministeriet vil høre din mening

0

Fra i dag kan alle danskere komme med forslag til, hvad der udgør vores helt særlige, danske kulturarv. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil gerne se flere danske traditioner på UNESCO’s liste over det, man kalder immateriel kulturarv – og her står alt fra pølsevognen til hygge højt på ønskelisten.

Opfordrer alle til at stemme

Den nye folkehøring, der ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet skal løbe frem til 8. januar 2025, giver plads til alt fra helt særlige madtraditioner til danske højtider og fællesskabsskikke. Jakob Engel-Schmidt håber, at dansk hygge eller pølsevognen kan få en fremtrædende plads på den globale liste, men understreger, at det er afgørende at høre danskernes egne bud.

– Men det skal ikke være mig, der alene bestemmer, hvad der er særligt dansk. Derfor vil jeg bede alle danskere hjælpe og indsende bud på, hvad der er særlig dansk kultur. Jeg glæder mig til at se, hvad danskerne nominerer, lyder det fra kulturministeren i pressemeddelsen.

Fra rumbadans til pølsevogn

På UNESCO’s nuværende liste over immateriel kulturarv finder man eksempler som rumbaen fra Cuba, baguetten fra Frankrig og sakebrygning fra Japan. Flere af Danmarks nabolande er også med – Finland har for eksempel fået sauna-kulturen optaget.

Ifølge kulturministeren er det nu på høje tid, at også danskerne markerer sig på listen. Ét konkret eksempel, han fremhæver, er den danske pølsevogn. Den er, som han ser det, mere end blot en måde at købe en hurtig frokost på.

– At advokaten og taxachaufføren mødes ved pølsevognen er en særlig dansk kultur med over 100 år på bagen, som vi skal passe på. Socialt vil der gå noget vigtigt tabt, hvis det bare erstattes af kebab eller sushi, siger Jakob Engel-Schmidt.

Kun én dansk tradition på listen

Foreløbigt er det kun den nordiske klinkbådstradition, der er optaget på UNESCO’s fornemme liste, mens Grønland har fået sang- og trommedans registreret. Målet er nu, at flere danske skikke, håndværk og traditioner kan sikre sig en lignende anerkendelse.

– Vi skal værne om de danske traditioner og håndværk. Jeg håber, at pølsevognen, smørrebrødskulturen eller vores særlige hygge kan komme på UNESCO’s liste, lyder det videre fra kulturministeren.

Sådan kan du være med

Alle, der sidder med en god idé til, hvad der kendetegner Danmark, kan gå ind på folkehøringen.dk og skrive et forslag. Efter 8. januar 2025 tager Kulturministeriet næste skridt i processen, hvor danskerne via en afstemning kan pege på, hvad de synes er det bedste bud på dansk, levende kultur.

Listen rummer eksempler på levende traditioner, håndværk og skikke, som typisk videregives fra generation til generation – eksempelvis madtraditioner, ceremonier og særlige færdigheder. Formålet er at sikre og videreføre kulturen, som udgør en vigtig del af den enkelte befolknings identitet.

Spirituskørsel endte med bil på taget

0

Tidligt søndag morgen klokken 07.32 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et færdselsuheld på en rasteplads ved Skærup på motorvejen. Uheldet skete, da en bil kørte op i en anden og endte med at vælte rundt på taget.

– Der var en bil, der var kørt op i en anden bil, og så var man ellers vendt rundt på taget. Det har set noget voldsomt ud derude, men der var heldigvis ingen, der kom til skade, fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

Føreren af den bil, der påkørte den anden, viste sig at være påvirket af alkohol. Der er tale om en 32-årig mand fra Tønder, som blev anholdt på stedet.

– Føreren var spirituspåvirket og er derfor blevet sigtet og har fået taget en blodprøve, oplyser vagtchefen.

Der er ingen yderligere oplysninger om den anden bilist, udover at vedkommende ikke kom til skade i forbindelse med ulykken.

Fyrværkeri set flere steder – politiet uden sigtelser

0

Fredag aften og natten til lørdag observerede Sydøstjyllands Politi flere episoder med fyrværkeri rundt omkring i politikredsen. Det er dog ikke lykkedes at sigte nogen i forbindelse med hændelserne.

– Vi har haft nogle patruljer ude at se efter det. Vi har primært været i områder som skovområder, og det gør det nogle gange lidt svært for os at nå at fange dem. Det er tit hurtigt overstået, inden vi når derud, fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet stødte patruljerne på fire til fem episoder i løbet af natten, men der blev ikke foretaget nogen anholdelser eller sigtelser.

Den nye fyrværkerilov, der begrænser affyring til den 31. december og 1. januar, gør det ulovligt at bruge fyrværkeri på andre tidspunkter, medmindre der er tale om særlige tilladelser til professionelle fyrværkere.

Selvom Sydøstjyllands Politi ikke rejste sigtelser for ulovlig affyring af fyrværkeri natten til lørdag, har de tidligere understreget vigtigheden af at overholde de gældende regler. Med den nye fyrværkerilov, der trådte i kraft tidligere i år, er bøderne for overtrædelser blevet skærpet.

For privatpersoner, der affyrer fyrværkeri uden for perioden den 31. december og 1. januar, er bøden nu på 2.500 kroner.

Beruset mand tog kvælertag på politibetjent

0

Natten til lørdag klokken 01.33 blev en 31-årig mand fra Vejle anholdt på Dæmningen i Vejle, efter at han optrådte voldsomt og beruset.

Ifølge vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi eskalerede situationen, da manden tog kvælertag på en af de tilkaldte betjente og fremsatte fornærmende udtalelser mod begge politifolk.

– Manden var noget udadreagerende og beruset, og da patruljen forsøgte at dæmpe gemytterne, tog han kvælertag på den ene betjent, fortæller vagtchefen.

Manden blev herefter med den fornødne magt anholdt og kørt til stationen, hvor han fik lov til at sove rusen ud. Han blev senere løsladt, men er nu sigtet for vold mod en polititjenestemand og for fornærmende tiltalelse mod polititjenestemænd.

– Han er blevet sigtet for vold mod polititjenestemand og fornærmelige tiltale, som sagen jo også indbefatter, tilføjer Torben Wind.

Hændelsen var den eneste fra nattelivet i Trekantområdet, der blev registreret på politiets døgnrapport lørdag morgen.

80 procent færre juleindbrud end for ti år siden

0

På trods af de mange indbrud, der ellers ofte optræder i døgnrapporterne fra landets politikredse, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at julen i 2023 bød på rekordlav kriminalitet i private hjem. I perioden fra den 23. til den 31. december blev der anmeldt 362 indbrud – et fald på hele 80 procent sammenlignet med de 1.776 anmeldelser for ti år siden i 2013.

Tre ud af ti juleindbrud fandt sted juleaften, der fortsat er årets mest udsatte dag for indbrud, men udviklingen peger klart i retning af en mere fredelig juleferie for danske hjem. Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik, bemærker:

– Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser – også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften.

Også erhvervsejendomme oplevede en positiv udvikling i julen 2023. Antallet af anmeldte indbrud i forretninger og virksomheder faldt fra 477 i 2013 til blot 131 sidste år.

Juledagene præget af færre anmeldelser

Det samlede antal indbrud i danske hjem har gennem det seneste årti taget et stort dyk, fra 41.946 i 2013 til 14.844 i 2023. Også juleindbruddenes andel af det samlede antal indbrud er faldet markant, fra 4,2 procent til blot 2,4 procent.

Juleaften i 2023 blev den dag med flest anmeldelser, hvor 107 hjem meldte om ubudne gæster. Det er dog stadig det laveste niveau siden 2020, hvor pandemien holdt mange danskere hjemme. Lillejuleaften og første juledag fulgte efter med henholdsvis 68 og 52 anmeldelser, mens nytårsaften og den 27. december havde det laveste antal med kun 15 anmeldelser hver.

Regionale forskelle i juleindbrud

Ser man på regionerne, topper Midtjylland statistikken med flest juleindbrud i 2023, hvor 104 sager blev anmeldt. Region Syddanmark og Hovedstaden fulgte med henholdsvis 95 og 93 anmeldelser, mens Sjælland og Nordjylland lå lavest med 38 og 32 anmeldelser.

Den regionale fordeling afspejler til dels forskelle i befolkningstæthed og antallet af husstande, vurderer Danmarks Statistik.

Dødsfald Vejle den 20. december 2024

0

Karsten Damgaard, 1955 – 2024

Skatteforvaltningen har hentet 3,6 mia. kr. hjem i udbyttesag

0

I løbet af 2024 er det lykkedes Skatteforvaltningen at indgå en række civilretlige forlig i udbyttesagskomplekset, hvilket samlet har resulteret i, at 3,6 mia. kr. er blevet tilbageført til den danske statskasse. Skatteminister Rasmus Stoklund orienterede i dag Folketingets skatteordførere om status i sagen, der beskrives som danmarkshistoriens største bedragerisag.

Ifølge skatteministeren er de nye resultater et vigtigt skridt i arbejdet med at få midler tilbageført:

– Sagen om den formodede svindel med refusion af udbytteskat er den største bedragerisag i danmarkshistorien. Det har været afgørende, at Skatteforvaltningen har gjort alt, hvad der er muligt, for at få pengene tilbage. At vi nu har 3,6 mia. kr. tilbage i statskassen viser, at strategien bærer frugt, udtaler Rasmus Stoklund.

De civilretlige forlig, der er blevet indgået, er resultatet af sager i forskellige lande, herunder USA, England og Dubai. Skatteforvaltningen og Kammeradvokaten estimerer, at der potentielt kan tilbageføres yderligere op mod 8,5-9,5 mia. kr., hvis sagerne enten vindes eller forliges. Arbejdet fortsætter med en målsætning om at sikre så meget som muligt af de i alt 12,7 mia. kr., som den danske stat formodes at være blevet svindlet for.

Omfattende indsats fortsætter

Skatteforvaltningens indsats mod den formodede svindel blev iværksat i 2018 i samarbejde med Kammeradvokaten og involverer ca. 400 søgsmål mod personer og selskaber i flere lande. De civilretlige tiltag har til formål at stille de involverede aktører til ansvar og sikre tilbageførsel af midler.

Ifølge Kammeradvokatens vurdering vil de samlede udgifter til at føre sagerne kunne beløbe sig til op mod 4,3 mia. kr. i perioden 2017-2028. Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver dog, at indsatsen er nødvendig:

– Selvom det er omkostningsfuldt, er det helt nødvendigt. Vi forfølger sagerne benhårdt for at sende et klart signal om, at økonomisk kriminalitet i Danmark ikke tolereres. Det kan forhåbentlig også virke afskrækkende fremadrettet.

Arbejdet med de civilretlige sager fortsætter, og der er stadig betydelig usikkerhed om, hvor stor en del af de formodede tab, der kan tilbageføres. Skatteforvaltningens indsats viser dog foreløbig, at tilbagebetalingen på 3,6 mia. kr. er en væsentlig milepæl i sagen.

Tæt kapløb mellem blokkene ved i morgen 

0
POLITIK. YouGov offentliggør i dag sin endelige prognose forud for folketingsvalget, og billedet er klart: det bliver tæt. Rød blok har en svag føring...

Tobias Jørgensen (V) vil bringe Trekantområdet tættere på Christiansborg

0
Der er både optimisme og en smule valgkampsslid i stemmen hos Venstres folketingskandidat Tobias Jørgensen, da han dagen før valget den 24. marts gør...

Region Syddanmark idømt 500.000 kroners bøde for GDPR-brud

0
REGIONEN. Sagen har sin rod i 2020, hvor Region Syddanmark blev anmeldt for to brud på GDPR-reglerne. Den ene sag endte mandag med en...

Fra det døde visitkort til den ægte vinder

0
LEDELSE. For at kunne blive en god leder skal man først lære sig selv at kende. Det kræver en stor portion ærlighed. Er man...

Det ”glemte” valgtema og ”De indre dæmoner”

0
I slutningen af i den danske valgkamp anno 2026, som af mange betegnes som hektisk, kaotisk og uoverskuelig, og hvor mange endnu ikke ved, hvor de vil sætte deres kryds, hverken på parti eller kandidat, er det på høje tid til – ikke at dvæle ved spørgsmålet om hvorfor? -  men om hvordan vi, som ganske almindelige borgere i Danmark, alligevel kan få et bedre klarsyn på, hvad og hvem vi med fordel kan stemme på den 24. marts 2026. Det handler denne samfundsanalyse om.

Masker og magt bag kulissen

0
SAMFUNDSANALYSE: Et Folketingsvalg er et af demokratiets mest koncentrerede øjeblikke. I løbet af få uger skal partier og partiledere overbevise vælgerne om, at netop...