KRIMI. Mens musikken dunkede fra scenerne ved årets Jelling Musikfestival, blev festen for en 18-årig mand fra Vejle brat afbrudt torsdag aften. Klokken var 20.18, da en politipatrulje fra Sydøstjyllands Politi fik øje på den unge mand, som opførte sig mistænkeligt på Mølvangvej tæt på festivalområdet.
Betjentene fattede mistanke til, at den unge festivalgæst kunne være i besiddelse af ulovlige stoffer og besluttede sig derfor for at foretage en visitation. Det blev dog hurtigt klart, at den unge vejlenser ikke var videre begejstret for politiets interesse.
»Han var ikke helt samarbejdsvillig, hvorfor han kvitterede med at kaste en drink i hovedet på den ene politibetjent,« siger vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.
Mistanken var ikke grundløs
Episoden fik straks konsekvenser for den unge mand, som blev anholdt på stedet og sigtet for vold mod polititjenestemand. Og politiets mistanke viste sig hurtigt at være velbegrundet.
»Ved den efterfølgende visitation blev han også fundet i besiddelse af euforiserende stoffer, så mistanken var ikke helt grundløs,« fortæller Torben Wind.
Ifølge politiet var der dog ingen indikationer på, at de fundne stoffer var beregnet til videresalg.
»Nej, det er skrevet som til eget forbrug,« uddyber vagtchefen.
Den 18-årige blev løsladt senere samme aften efter endt afhøring. Selvom han slap med friheden i behold, kan han nu se frem til en sigtelse, der formentlig betyder, at årets musikfestival i Jelling er slut for hans vedkommende.
Sydøstjyllands Politi fortsætter deres indsats på festivalen, hvor de som altid er synligt til stede for at sikre ro, orden og god stemning blandt de mange tusinde festivalgæster.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag formiddag klokken 10.00.
ANALYSE. Der er betydelige forskelle på, hvor mange sygedage pædagoger og lærere har, afhængig af hvilken kommune de arbejder i. Det viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS, der har undersøgt sygefraværet i samtlige danske kommuner i 2024. Ifølge analysen var kommunalt ansatte pædagoger gennemsnitligt syge i 16,2 dage om året på landsplan, mens lærerne havde et gennemsnit på 12,7 sygedage. Men bag gennemsnittene gemmer sig store forskelle mellem kommunerne – også lokalt i Trekantområdet.
Der er betydelige lokale forskelle på sygefraværet blandt kommunalt ansatte pædagoger og lærere. Selvom kommunerne geografisk ligger tæt, er variationerne markante.
Fredericia klarer sig relativt godt med hensyn til lærerne, hvor sygefraværet er på 11,1 dage, hvilket placerer kommunen tydeligt under landsgennemsnittet på 12,7 dage. Det kan indikere, at Fredericias folkeskoler har en velfungerende ledelse og trivsel blandt lærerne, der formår at holde fraværet lavt. Til gengæld er fraværet blandt kommunens pædagoger højere med 15,7 dage, hvilket dog stadig er en smule under det nationale gennemsnit på 16,2 dage.
I Kolding Kommune ligger sygefraværet hos pædagogerne med 15,6 dage også lidt under landsgennemsnittet, og på niveau med Fredericia. Men situationen ser anderledes ud for lærerne, der med 13,9 dage placerer sig over landsgennemsnittet. Det højere fravær hos lærerne kan tyde på udfordringer med arbejdsmiljøet på skolerne, eller at der generelt er større belastning og pres på lærerstaben i Kolding.
Middelfart Kommune adskiller sig negativt fra de omkringliggende kommuner med et noget højere sygefravær blandt pædagoger, der ligger på 16,9 dage – tydeligt over det nationale niveau. Lærerne i Middelfart har også et forhøjet fravær med 12,9 dage, som dog er tættere på landsgennemsnittet. Det kan være et tegn på behov for bedre arbejdsvilkår og en mere målrettet indsats for at forbedre trivsel og arbejdsmiljø i kommunens daginstitutioner og skoler.
I Vejle Kommune er billedet mere sammensat. Pædagogerne her klarer sig lidt bedre end landsgennemsnittet med et fravær på 15,5 dage, hvilket placerer Vejle i den bedre halvdel af landets kommuner. Men lærernes sygefravær i kommunen er med 14,3 dage markant over det nationale gennemsnit. Det peger på potentielle problemer inden for skolevæsenet, som kræver særlig opmærksomhed på ledelsesniveau og eventuelt en gennemgang af, hvad der konkret kan gøres for at skabe bedre arbejdsvilkår for lærerne.
CEPOS-analysen peger på, at kommunerne samlet kunne spare over én milliard kroner alene på pædagogområdet, hvis alle kom ned på niveau med den kommune, der har lavest sygefravær.
Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, fremhæver, at et højt sygefravær ikke kun er dyrt økonomisk, men også påvirker kvaliteten af undervisning og pædagogik:
»Når pædagogerne og lærerne ofte er væk, bliver det sværere at sikre stabile relationer, god omsorg og faglig udvikling for børnene. Sygefraværet er i høj grad en indikator for, hvordan det generelt går. Lavt fravær tyder typisk på en velfungerende institution – og omvendt,« siger han.
Han understreger også, at coronapandemien har sat varige spor:
»Under corona steg sygefraværet markant, og det ser ud til, at en række kommunale arbejdspladser endnu ikke har fundet helt tilbage til niveauet fra før nedlukningerne,« påpeger Karsten Bo Larsen.
Brug for bedre ledelse og klare mål
Ifølge CEPOS-forskningschefen bør både ledere og politikere sætte målrettet ind for at nedbringe sygefraværet:
»Ambitionen bør være at komme tilbage til niveauet før corona i 2020. Det er muligt med bedre ledelse, klare mål og opfølgning.«
Sådan ligger kommunerne lokalt:
Kommune
Sygefravær pædagoger (2024)
Sygefravær lærere (2024)
Fredericia
15,7 dage
11,1 dage
Middelfart
16,9 dage
12,9 dage
Vejle
15,5 dage
14,3 dage
Kolding
15,6 dage
13,9 dage
Analysen viser, at Fredericia klarer sig godt blandt lærerne, mens Middelfart har mest plads til forbedring for pædagogerne. Vejle og Kolding ligger midt imellem, men har tydeligt behov for initiativer, der kan nedbringe fraværet blandt lærerne.
POLITIK. I kølvandet på sager om omfattende naturødelæggelser i både Kolding og Brejning ved Vejle tager SF nu initiativ til en væsentlig stramning af straffen for miljø- og naturkriminalitet. Onsdag bragte partiet dette forslag med til de netop indledte forhandlinger om regeringens store strafreform.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, reagerer stærkt på de seneste tilfælde, hvor beskyttet natur er blevet ødelagt. Særligt sagen fra Kolding, hvor et ægtepar slap med blot fire måneders betinget fængsel efter rydning af en beskyttet mose, har vakt politikerens vrede.
»Det er voldsomme billeder fra Vejle, og det forekommer mig, at det ofte er mennesker, som sidder godt i det og burde vide bedre, som laver de her helt store overgreb på naturen. Derfor skal straffen markant op, og det skal give ubetinget fængsel i de grove sager. Det har SF derfor lagt på bordet i forhandlingerne om strafreformen, som startede onsdag,« siger Karina Lorentzen.
SF vil have strafferammen hævet betragteligt – mindst fem års fængsel skal være muligt i de groveste tilfælde. Desuden kræver partiet, at gerningsmænd konsekvent pålægges store kompensationer til det offentlige, så alle udgifter til sagsbehandling og oprydning dækkes af de skyldige.
»Det er godt, Vejle Kommune har anmeldt. Men jeg så gerne, at langt flere kommuner førte de her sager, store som små, hvor naturen kommer i klemme. Virkeligheden er, at det ofte kun er de meget store sager, der rammer både pressen og en anmeldelse. Men det er faktisk oprørende, at nogle bare tager for sig af naturen og ser stort på loven,« siger Karina Lorentzen.
Hun foreslår også, at kommunerne i mindre alvorlige sager selv får lov til at uddele bøder direkte. Ifølge SF-ordføreren vil det betyde, at flere sager bliver håndhævet effektivt:
»I de mindre sager kunne jeg også godt tænke mig, at kommunerne fik lov at uddele bøderne. Jeg tror, at både udsigten til at kunne få dækket sine omkostninger og til at være sikre på, at bøderne bliver udskrevet, vil betyde, at flere sager bliver ført. Og det, der batter, er, at vi får opdagelsesrisikoen op,« siger Karina Lorentzen.
Onsdagens forhandlinger er en del af regeringens omfattende strafreform, som justitsminister Peter Hummelgaard har sat i gang med henblik på at øge borgernes retssikkerhed og effektivisere håndteringen af kriminalitet.
KRIMI. Onsdag aften og natten til torsdag blev en travl omgang for Sydøstjyllands Politi i Vejle. Hele fire gange måtte betjentene standse bilister, som havde svært ved at holde sig på den rigtige side af loven. Samtlige episoder handlede om bilister, der satte sig bag rattet i narkopåvirket tilstand.
Den første episode udspillede sig allerede klokken 20.30 onsdag aften på Skolegade i Vejle. Her standsede politiet en bil, ført af en 35-årig mand fra Børkop. Det viste sig hurtigt, at han var påvirket af euforiserende stoffer, hvorfor han blev anholdt og taget med på stationen til blodprøveudtagning. Men den uheldige bilist fik yderligere problemer, da han blev afsløret med hash på sig.
»Han blev i øvrigt fundet i besiddelse af en mængde hash til eget forbrug, så der er jo formentlig et eller andet om snakken,« siger vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.
Allerede halvanden time senere, klokken 22.06, var den gal igen. Denne gang slog betjentene til på Sjællandsgade, hvor en 19-årig mand måtte vinke farvel til sin køretur, da også han viste tegn på at være påvirket af stoffer.
Natten blev ikke mere fredelig af den grund. Kort efter midnat, klokken 00.15, standsede politiet endnu en bilist – denne gang på Vesterbrogade. Ved rattet sad en 22-årig mand fra Vejle, der heller ikke kunne holde sig fra de forbudte rusmidler.
Og natten var endnu ikke slut. Klokken 01.57 måtte betjentene atter på gaden, denne gang i krydset ved Hellekildevej og Tirsbæk Strandvej. Her blev en 23-årig mand fra Vejle standset, og også han var påvirket af euforiserende stoffer. Den unge mand havde ovenikøbet en mindre mængde hash på sig.
»Der har været mange derude,« påpegede vagtchefen.
Bortset fra de narkopåvirkede bilister forløb natten forholdsvist roligt, oplyser politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag formiddag klokken 10.00.
POLITIK. Kommunalpolitik er ikke for børn – heller ikke for dem med børn, studie eller et almindeligt job ved siden af. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Her svarer mere end halvdelen af de unge kommunalbestyrelsesmedlemmer, at de er i tvivl, om de orker endnu en omgang ved valget i 2025.
Hele 52 procent af landets unge lokalpolitikere indrømmer, at de har været i tvivl om, hvorvidt de vil genopstille, og 43 procent synes, at det er en næsten umulig opgave at få politik til at hænge sammen med resten af livet.
»Det er umuligt for mig at jonglere et familieliv med to børn under seks år, en fuldtidsstilling i det private erhvervsliv samt mit hverv som kommunalpolitiker. Der er total ubalance i mit liv – og ikke nok timer i døgnet,« siger en af de adspurgte unge politikere og sætter ord på frustrationen.
Det er især mangel på tid, der presser de unge politikere, viser undersøgelsen. 38 procent ønsker, at det politiske arbejde krævede mindre tid, mens hele 56 procent peger på bedre aflønning som en vej til at gøre arbejdet mere attraktivt.
Men ikke kun tid og penge udfordrer de unge folkevalgte. Knap hver fjerde (23 procent) fortæller også, at de har oplevet diskrimination på grund af deres alder i det politiske arbejde.
Hos DUF mener man, at tallene viser en klar nødvendighed af at gøre noget ved problemet. For selvom 81 procent stadig planlægger at stille op igen, er det alarmerende, at så mange unge politikere overvejer at kaste håndklædet i ringen, skriver de.
POLITIK. Ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner tilfører milliarder til sundhedsvæsenet. Aftalen skal både understøtte sundhedsreformen og sikre bedre vilkår for drift og udvikling i regionerne.
Natten til onsdag den 28. maj blev regeringen og Danske Regioner enige om næste års økonomiaftale for regionerne. Aftalen sikrer et økonomisk løft på 2,3 milliarder kroner til drift og 450 millioner kroner til anlægsinvesteringer.
Ifølge aftaleteksten er en betydelig del af midlerne målrettet implementeringen af den kommende sundhedsreform, sundhedsinnovation og grønne hospitaler. Derudover gives der et solidt økonomisk afsæt til arbejdet med næste års regionale budgetter.
Godt udgangspunkt for sundhedsreformen
I Region Syddanmark vækker aftalen tilfredshed. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) betegner den som både økonomisk ansvarlig og udviklingsorienteret:
»Vi har fået en rigtig god aftale, som giver os mulighed for at gøre vores syddanske sundhedsvæsen endnu bedre. Samtidig giver aftalen også et godt afsæt for arbejdet med den kommende sundhedsreform, som skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten i de nære tilbud,« siger Bo Libergren.
»Jeg ser også aftalen som et godt udgangspunkt for processen om næste års budget. Med aftalen kan vi både få enderne til at mødes og får mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen.«
Det er endnu uklart, hvor stor en andel af midlerne der konkret tilfalder Region Syddanmark, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er fastlagt.
Sundhedsfond rulles ud – 600 millioner kroner næste år
Et vigtigt element i aftalen er, at den længe ventede sundhedsfond nu bliver realiseret. Fonden er på i alt 22 milliarder kroner, som over en 10-årig periode skal bruges til vedligeholdelse og modernisering af landets sygehuse samt investering i nyt apparatur. I 2026 vil regionerne modtage de første 600 millioner kroner fra fonden.
»Med sundhedsfonden får vi mulighed for at udbygge og renovere alle regionens sygehuse – ikke kun dem, der har været omfattet af kvalitetsfondsmidler,« siger Bo Libergren.
»Udover moderne sygehuse giver det os også mulighed for at leve op til ambitionerne på klimaområdet og sikre, at apparaturparken til stadighed giver de bedste forudsætninger for at levere udredning og behandling i topklasse.«
Midler til reform og grøn omstilling
Aftalen indeholder også specifikke beløb til implementering af sundhedsreformen. Her er 325 millioner kroner afsat til bl.a. patientrettet forebyggelse og akutsygepleje. Yderligere 60 millioner kroner går til innovation og bæredygtige løsninger i sundhedsvæsenet – herunder grønne hospitaler.
SPORT. Spekulationerne svirrer som frispark fra Christian Eriksens fødder, og nu melder også oddssætterne hos Danske Spil sig på banen. De har nemlig satset deres jetoner på, at landsholdsstjernen og den danske midtbanemaestro vender snuden hjem mod Ådalen, OB’s træningsanlæg, efter det nylige farvel til Manchester United.
Den 33-årige Eriksen, som nu må finde sig en ny klub, har tidligere luftet ambitioner om at runde karrieren af i Odense. Den fynske klub, hvor det hele begyndte for fodboldgeniet med det karakteristiske blik for spillet, virker derfor som en oplagt destination.
Jan Trier, oddssætter hos Oddset og Danske Spil, udtaler:
»Christian Eriksen skal hjem til OB, hvor han gennem årene har fortalt, at han vil afslutte sin karriere. Han har et hus, der ligger et langt udspark fra Ådalen, og han har udtrykt et ønske om at give noget tilbage til barndomsklubben. Han er 33 år gammel, og her vil mange spillere gerne drosle ned efter en lang karriere.«
Men en retur til Fyn er ikke skrevet i sten, og der er andre bejlere i spil. Ikke mindst Ajax Amsterdam, hvor Eriksen brød igennem på den internationale scene, nævnes som en stærk konkurrent til OB. Her tilbragte han ungdomsårene og blev formet som spiller gennem 162 kampe, før karrieren fortsatte i engelske Tottenham.
»Hvis ikke det bliver OB, bliver det Ajax Amsterdam. Her havde Eriksen nogle fantastisk udviklende år, som gjorde ham til den spiller, han er i dag. Det er en klub på et godt, internationalt niveau, og som vi så eksempelvis Michael Laudrup tage en meget succesfuld sæson i, da hans karriere gik på hæld. Og hvis ikke det bliver Ajax, vil klubber som Celtic, Brentford og Wolfsburg helt sikkert finde Christian Eriksen attraktiv – destinationer, han allerede har forbindelser til,« siger Jan Trier.
Endelig dukker også det eksotiske navn Wrexham AFC op i puljen af mulige eventyr, hvor den walisiske klub, kendt fra tv-skærmen og nyoprykket med store ambitioner, kunne give Eriksen en utraditionel, men fristende afslutning på karrieren.
Bag de mange overvejelser spøger dog også landsholdskarrieren, hvor Eriksen stadig er en nøglespiller. Med VM 2026 på horisonten er det vigtigt for ham at holde niveauet højt.
»Det er klart, at hvis Christian Eriksen fortsat vil være en af de første på holdkortet på landsholdet – og der er altså VM til næste sommer – så skal han spille fodbold på et ret højt niveau. Og det må næsten være et mål for en mand, der har spillet fodbold, siden før han kunne gå. Det er ikke fordi, Brian Riemer mangler dygtige folk til midtbanen, men hvis Christian Eriksen er tilgængelig og spiller i en god klub, vælger Riemer ham,« lyder det fra Jan Trier.
Indtil september, hvor transfervinduerne lukker, kan Eriksen stadig træffe sit valg. Indtil da holder både fynske fans og fodboldromantikere vejret – og satser måske en lille skilling på, at et af dansk fodbolds største navne finder hjem til Ådalens veltrimmede græs.
KRIMI. En politiforretning i en lejlighed på Grønningen i Grindsted udviklede sig voldsomt onsdag formiddag, da en 40-årig kvinde trak en kniv og stak en betjent fra Sydøstjyllands Politi. Under episoden blev der afgivet skud fra politiets side.
Ifølge politiets oplysninger fandt hændelsen sted omkring klokken 11.40. En betjent blev ramt af knivstik og er bragt til behandling. Betjenten er uden for livsfare, og de pårørende er blevet underrettet.
Den 40-årige kvinde blev ikke ramt af skud og blev kort efter anholdt. Politiet oplyser, at der nu er ro på stedet.
»Politiet vurderer, at der er tale om en enkeltstående hændelse, hvorfor der ikke er grund til bekymring for at opholde sig i området,« oplyser Sydøstjyllands Politi.
Det vides endnu ikke, hvad der udløste den voldelige konfrontation, men sagen efterforskes nu nærmere. Som det er kutyme i sager, hvor politiet affyrer tjenestevåben, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) blevet underrettet og skal nu vurdere forløbet.
Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, men oplyser, at de vil komme med flere oplysninger, hvis der er nyt at dele med offentligheden.
En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi er onsdag formiddag blevet ramt af knivstik i forbindelse med en politiforretning i Grindsted. En 40-årig kvinde er anholdt. https://t.co/XoisFZMUQNpic.twitter.com/ecr5L6frJT
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) May 28, 2025
HISTORIE. Fra den 31. maj er det slut med at betale med 1.000-kronesedlen. Digitaliseringen har gjort den overflødig, og værdien af kontanter er faldet drastisk siden 1975, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
Efter 50 år med 1.000-kronesedler i danskernes lommer og punge er det snart slut. Fra og med den 31. maj 2025 udgår sedlen med Storebæltsbroen og solvognen som gyldigt betalingsmiddel.
Den store seddel, der engang populært blev kaldt »egernet«, har mistet sin relevans i takt med, at digitale betalinger har overtaget markedet. Samtidig har regler om hvidvask sat grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.
Ifølge Danmarks Nationalbank udgjorde kontantbetalinger kun 9 procent af omsætningen i danske butikker i 2023. Det er et markant fald fra 60 procent i 1991. Udviklingen skyldes især, at det i dag er nemmere end nogensinde at betale med kort eller via mobiltelefon.
Kilde: Danmarks Nationalbank
Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay.
Kunne købe seks gange mere smør i 1975
Danmarks Statistik har set tilbage på, hvad man kunne få for 1.000 kroner, dengang sedlen første gang så dagens lys i 1975. Her havde sedlen et portræt af Thomasine Heiberg på forsiden og egernet på bagsiden – en seddel, der dengang blev kåret som verdens smukkeste pengeseddel.
I 1975 kunne man eksempelvis købe hele 58 kilo smør for 1.000 kroner – i dag rækker samme beløb kun til 10 kilo. Kigger man på kaffen, var der dengang råd til 34 kilo mod blot 10 kilo i dag.
Rødspætter: Dengang 69 kg – i dag 6 kg
Æg: Dengang 1.616 stk. – i dag 329 stk.
Sødmælk: Dengang 442 liter – i dag 70 liter
I nutidens priser ville en tusindkroneseddel fra 1975 svare til 5.604 kroner, altså mere end fem gange så meget som i dag.
Kunne dække en måneds boligudgifter
Foruden mad kunne 1.000 kroner i 1975 stort set dække en hel måneds udgifter til bilen eller boligen for en gennemsnitshusstand. Dengang kostede en families månedlige boligudgifter i gennemsnit omkring 1.226 kroner, mens bilen kostede 1.065 kroner. Også det årlige forbrug af fodtøj var dækket ind med rigeligt overskud – gennemsnittet lå nemlig på 811 kroner.
Det store fald i pengenes værdi skal dog også ses i lyset af en betydelig løn- og velstandsudvikling over de seneste fem årtier, som betyder, at danskerne i dag bruger deres penge anderledes, end de gjorde dengang.
Fakta:
Den nuværende 1.000-kroneseddel udgår pr. 31. maj 2025.
I dag er kontantbetalinger reduceret til 9 procent af butikshandlen.
Sedlen fra 1975 svarer til 5.604 kr. i dag.
Kilder: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank
BUSINESS. Detailsalget steg med 0,4 pct. fra marts til april 2025. Fremgangen skyldes især salget af andre forbrugsvarer, mens salg af tøj og fødevarer gik tilbage. Samtidig boomer internethandlen.
Det samlede detailsalg steg med 0,4 procent fra marts til april i år, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Fremgangen skyldes udelukkende en vækst i varegruppen »andre forbrugsvarer«, som steg med 1,3 procent i perioden. Omvendt faldt salget af beklædning med 2,9 procent, mens salget af fødevarer og dagligvarer gik marginalt tilbage med 0,2 procent.
Internetbutikker i fremgang
Særligt detailhandel via internettet oplever stor fremgang. Denne branchegruppe udgør omkring 15 procent af salget af »andre forbrugsvarer«, og her var omsætningen 6,9 procent højere i perioden januar til april sammenlignet med samme periode sidste år.
Den kraftigste vækst ses inden for internetsalg af tøj, sko og lædervarer, hvor salget steg med 11,8 procent, og salg af elektronik og elektroniske apparater, hvor salget steg med 9,6 procent.
Eneste nedgang i internethandlen var bøger, musik og kontorartikler, der faldt med 2,4 procent i årets første fire måneder.
Det skal bemærkes, at brancher med primært fysiske butikker, der også har internethandel, ikke er med i denne opgørelse, selvom deres online-salg også kan være betydeligt.
Flere handler på nettet
Den samlede omsætning af andre forbrugsvarer – hvor internethandel er en stor faktor – steg med 5,2 procent fra januar til april sammenlignet med samme periode i 2024.
Tallene i detaljer
Den positive udvikling i april følger efter en svag nedgang på 0,1 procent fra februar til marts. Tidligere på året steg detailsalget med 0,8 procent fra januar til februar.
Dermed er detailsalget samlet set på vej frem efter en periode med ujævne udsving, men det er især internethandlen, der driver væksten i øjeblikket.
SPORT. FC Fredericia styrker midtbanen med en markant tilgang, idet klubben mandag kunne præsentere Andreas Pyndt som ny spiller på en lejeaftale fra svenske...
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...
DAGBOG. Klokken var tidligt i morges, da Team Rynkebys 35 ryttere og ti personer fra serviceholdet stod klar ved Kolding Storcenter. Humøret var højt,...
