POLITIK. Et nyt lovforslag skal sætte en markant stopper for farligt sjusk med asbest på danske byggepladser. Fremover kan arbejdsgivere og ledelsespersoner risikere fængselsstraf, hvis de ved grove eller bevidste overtrædelser udsætter ansatte for det livsfarlige asbeststøv.
Asbest har været forbudt i Danmark siden 1980’erne, men alligevel dukker der fortsat sager op, hvor reglerne ikke bliver overholdt. Ifølge regeringen er konsekvenserne hidtil ikke været tilstrækkelige til at sikre, at alle tager ansvaret alvorligt. Med ændringen i arbejdsmiljøloven bliver straffen nu skærpet markant.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek lægger ikke skjul på sin frustration over, at problemet stadig eksisterer. »Asbeststøv er livsfarligt. Det har vi vidst siden 80’erne, hvor det blev forbudt. Derfor går det over min forstand, at vi stadig gang på gang hører om arbejdsgivere, der snyder med asbest. Det er tydeligt, at de ikke har respekt for deres medarbejderes liv og helbred. Derfor strammer vi nu loven i håbet om, at de har respekt for mulig fængselsstraf,« siger ministeren.
Lovforslaget betyder, at personer i virksomhedens ledelse kan dømmes til fængsel, hvis de har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i sager om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på asbestområdet.
Samtidig indføres der nye krav til håndteringen af asbestprøver. Arbejdsgiveren skal fremover sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte modtager resultaterne direkte fra den tredjepart, som har foretaget asbestanalysen. Formålet er at forhindre svindel og sikre, at medarbejderne får korrekt og rettidig viden om, hvorvidt der er konstateret asbest i materialer.
Det er fortsat arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Her spiller kendskabet til resultaterne af asbestprøver en afgørende rolle for, om arbejdet overhovedet kan udføres, og hvordan det i givet fald skal foregå.
Som led i en bredere indsats mod social dumping lægger lovforslaget også op til højere bøder for større virksomheder. Det gælder blandt andet ved manglende anmeldelse af arbejdsulykker og ved bygherrers manglende udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed på byggepladser.
Ifølge regeringen er målet klart at presse både arbejdsgivere og bygherrer til at tage det forebyggende arbejdsmiljøarbejde langt mere alvorligt og dermed mindske risikoen for alvorlige arbejdsulykker og livsfarlig eksponering for asbest.
Justitsminister Peter Hummelgaard fremsætter onsdag den 17. december et nyt lovforslag, der skal give politiet markant bedre redskaber til at holde voldsparate fans væk fra danske fodboldkampe og stadioner.
Lovforslaget er rettet mod den stigende voldsparathed, som ifølge justitsministeren har præget dele af fodboldmiljøet de senere år, selv om langt de fleste kampe fortsat forløber fredeligt.
Forslaget gennemfører initiativerne i den lovpakke, som justitsministeren præsenterede den 12. september under overskriften »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold«. Pakken indeholder i alt 14 tiltag, der skal dæmme op for hooliganisme og fodboldrelaterede uroligheder.
Ifølge Peter Hummelgaard handler lovforslaget grundlæggende om tryghed.
»Det skal være en tryg og festlig oplevelse at komme på stadion for alle de fredelige fodboldfans, som tæller rigtig mange børnefamilier. Men vi har i de senere år set en stigende tendens i voldsparatheden i visse dele af fodboldmiljøet,« siger justitsministeren.
Han henviser blandt andet til en nylig sag, hvor en familiefar, der arbejder for en fodboldklub, blev overfaldet foran sin hustru og søn.
Visitation, forbud og stadionudelukkelser
Med lovforslaget får politiet mulighed for at indføre visitationszoner ved højrisikokampe, ligesom der indføres et forbud mod at besidde visse former for pyroteknik inden for en radius på 5.000 meter fra et stadion i forbindelse med kampafvikling.
Derudover lægges der op til, at dømte bandemedlemmer og grove voldsforbrydere kan udelukkes fra fodboldkampe, ligesom straffen skærpes for visse lovovertrædelser begået i relation til fodboldarrangementer.
Et andet centralt element i lovforslaget er, at uroskabende tilskuere fremover får registreringen i hooliganregisteret anført på straffeattesten. Ifølge regeringen skal det have en præventiv effekt og tydeliggøre alvoren i fodboldrelateret vold og uro.
Bred opbakning fra fodboldens parter
Justitsministeren fremhæver, at både Divisionsforeningen, klubberne og mange almindelige fans bakker op om lovpakken.
»Nogle misbruger fodbolden som deres slagmark. Den slags adfærd skal vi som samfund ikke acceptere. Derfor giver vi nu politiet bedre muligheder for at slå hårdt ned på dem, der ødelægger det, som ellers burde være fredelige sportsbegivenheder,« siger Peter Hummelgaard.
Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i begyndelsen af 2026 og ventes at træde i kraft 1. marts 2026.
Marlene Borg Baagøe Christensen er 27 år og færdiguddannet. Hendes vej ind i velfærdsfagene er lidt anderledes end de flestes, for hun har både uddannelsen som pædagogisk assistent og som social- og sundhedsassistent.
Det giver hende et bredt blik på arbejdet. Med erfaring fra både det pædagogiske og det sundhedsfaglige område kan Marlene trække på begge verdener. »Jeg er nok lidt speciel inden for SOSU, fordi jeg har begge uddannelser,« siger hun. »Der er ikke så mange, der har det.«
Marlene begyndte som pædagogisk assistent. Hun ville arbejde med børn, og uddannelsen var forholdsvis ny, da hun startede. Det gjorde det vanskeligt at finde arbejde, fortæller hun, fordi mange endnu ikke vidste, hvad uddannelsen kunne bruges til.
Hun arbejdede i flere år, holdt øje med jobmulighederne og søgte, hvor hun kunne. Men efterhånden opstod tanken om at bygge videre. »Min uddannelsesvejleder på skolen sagde, at det kunne være en god idé at læse videre til social- og sundhedsassistent, fordi der var mange, der gerne ville have én med en pædagogisk tilgang.«
Det gav mening. Hun havde allerede det pædagogiske med sig og valgte derfor at tage næste skridt.
Arbejdet tæt på mennesker
Som social- og sundhedsassistent arbejdede Marlene blandt andet udkørende. Hun beskriver det som stille og roligt og som noget, der kunne noget andet end arbejdet på plejecenter. »Det er noget særligt at komme hjem til folk, hvor de bor. De er ofte mere friske, og man skal både være gæst i deres hjem og samtidig have det som sin arbejdsplads.«
Det kræver respekt, fornemmelse og relationel forståelse. Netop det, hun havde med fra sin pædagogiske uddannelse. »Med de ældre har det givet mig en følelse af, at jeg kan give noget tilbage til mennesker, der har bygget det samfund, jeg selv lever i. Især i den sidste fase af deres liv.«
Omsorg, nærvær og livsglæde går igen i hendes fortælling, uanset om hun taler om arbejdet med ældre eller med børn.
Nu tilbage i det pædagogiske
I oktober blev Marlene ansat i en privat daginstitution. Dermed har hun taget skridtet tilbage til det pædagogiske arbejde – denne gang med erfaringerne fra SOSU-området i ryggen.
Hun er glad for skiftet og ser det ikke som et fravalg, men som en naturlig bevægelse. »Jeg synes, begge uddannelser kan noget. Og jeg har brugt min pædagogiske uddannelse hele tiden, også mens jeg arbejdede som social- og sundhedsassistent.«
For hende hænger relationer, omsorg og menneskeligt nærvær sammen uanset målgruppen.
Marlenes juleønske færre tabuer og mere respekt
Når hun bliver spurgt om sit juleønske for faget, er Marlene ikke i tvivl. »Jeg ønsker virkelig, at der bliver brudt ned med tabuer, og at der ikke bliver set så meget ned på at arbejde som social- og sundhedsassistent.«
Hun oplever, at faget ofte bliver talt ned som noget, ”alle kan blive”, selv om virkeligheden er en anden. »Det er svært at blive social- og sundhedsassistent. Det kræver noget. Og det er et vanvittigt givende fag.«
Netop derfor står hun også helt fast på sit eget valg. Marlene har aldrig været i tvivl om, at hun skulle arbejde med mennesker. »Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker. Det har været naturligt for mig.«
Hun kan ikke forestille sig at lave noget andet. For hende handler arbejdet ikke kun om en uddannelse eller en titel, men om relationer, ansvar og følelsen af at gøre en forskel. Det er ikke bare et job, det er en del af, hvem hun er.
Hvis Fredericia og Middelfart brugte deres penge lige så effektivt som landets mest veldrevne kommune, Vejle Kommune, kunne der hvert år frigøres hundredvis af millioner kroner lokalt. En analyse sætter tal på, hvor effektivt kommunerne forvalter skatteborgernes penge – og hvad det betyder for borgernes hverdag.
Hvis Fredericia og Middelfart brugte deres penge lige så effektivt som landets mest veldrevne kommune, kunne der hvert år frigøres hundredvis af millioner kroner lokalt. Det viser en analyse fra CEPOS, som endnu en gang sætter tal på et spørgsmål, der ellers ofte gemmer sig bag politiske formuleringer og budgetaftaler: Hvordan forvalter kommunerne egentlig skatteborgernes penge?
Analysen rangerer alle landets 98 kommuner efter udgiftseffektivitet og viser, hvor stort et såkaldt kommunepotentiale hver enkelt kommune har. Altså hvor mange penge der i princippet kunne spares, hvis kommunen havde samme udgiftsniveau som den mest effektive kommune i landet.
Og selvom det igen er Vejle, der topper listen, er det i Trekantområdet især Fredericia og Middelfart, der giver anledning til eftertanke.
Efter nytår overtager Peder Tind ansvaret som borgmester i Fredericia Kommune, hvor en ny analyse peger på et betydeligt økonomisk potentiale – og dermed et klart politisk råderum i de kommende år.
Fredericia: Et potentiale på 361 millioner kroner
Fredericia Kommune placerer sig i analysen blandt de kommuner, der har et relativt stort økonomisk råderum, hvis driften blev strammet op. Ifølge CEPOS kunne Fredericia i 2024 have brugt omkring 361 millioner kroner mindre, hvis kommunen havde haft samme udgiftseffektivitet som den bedste kommune.
Det svarer til knap 9 procent af kommunens samlede nettodriftsudgifter.
Omsat til hverdagsøkonomi betyder det, at en almindelig arbejderfamilie i Fredericia – ifølge analysen – betaler omkring 17.900 kroner mere i skat om året, end hvad der ville være nødvendigt ved et mere effektivt udgiftsniveau.
CEPOS understreger, at analysen ikke siger, at Fredericia er dårligt drevet. Men den peger på, at kommunen bruger markant flere penge pr. indbygger, end hvad befolkningssammensætningen isoleret set tilsiger.
Det er et følsomt regnestykke i en kommune, hvor den politiske debat ofte handler om pres på velfærden, stramme budgetter og behov for flere midler – særligt på social- og ældreområdet.
Middelfart: Bedre placeret – men stadig et regnestykke
I Middelfart Kommune er tallene mindre end i Fredericia – men stadig markante. Ifølge analysen kunne Middelfart i 2024 have reduceret sine udgifter med omkring 101 millioner kroner, hvis kommunen havde haft samme udgiftsniveau som den mest effektive kommune. Det svarer til cirka fire procent af nettodriftsudgifterne og betyder, at en gennemsnitlig arbejderfamilie i Middelfart betaler omkring 6.300 kroner mere i skat om året, end hvad analysen indikerer ville være nødvendigt. Middelfart placerer sig dermed i den mere effektive halvdel af landets kommuner, men analysen viser samtidig, at der fortsat er et økonomisk råderum, som – afhængigt af de politiske prioriteringer – enten kunne omsættes til lavere skat eller øget velfærd.
Hvorfor sammenlignes kommunerne overhovedet?
CEPOS’ analyse bygger på begrebet udgiftsbehov. Det er et mål for, hvad en kommune forventes at skulle bruge, når man tager højde for blandt andet antallet af skolebørn, ældre, førtidspensionister og sociale forhold.
Udgiftsbehovet fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og gør det muligt at sammenligne kommuner med meget forskellige forudsætninger.
Når Fredericia og Middelfart alligevel fremstår med et betydeligt kommunepotentiale, skyldes det altså ikke, at kommunerne har flere udsatte borgere end andre – men at udgifterne ligger højere, end hvad befolkningssammensætningen isoleret set forklarer.
Vejle: Benchmark – ikke undskyldning
Igen i år er Vejle Kommune den mest udgiftseffektive kommune i Danmark. Det har den været siden 2011, og derfor fungerer Vejle som det faste benchmark i analysen.
CEPOS bruger ikke Vejle som et ideal i politisk forstand, men som et økonomisk referencepunkt: Hvis én kommune kan levere velfærd på dette udgiftsniveau, er det i princippet muligt for andre at nærme sig.
Det betyder ikke, at Fredericia eller Middelfart bare kan kopiere Vejle. Men det betyder, at forskellene ikke kan forklares med geografi eller demografi alene.
Et politisk valg – ikke en naturtilstand
CEPOS’ forskningschef Karsten Bo Larsen peger på, at analysen udfordrer den udbredte fortælling om, at kommunerne primært mangler penge. Ifølge ham handler det i mange tilfælde i lige så høj grad om prioritering, ledelse og effektiv drift.
Det gør analysen politisk sprængfarlig – også lokalt. For hvis Fredericia i princippet kunne frigøre 361 millioner kroner, rejser det uundgåeligt spørgsmål om, hvorfor det ikke sker. Og om det er viljen, evnen eller de politiske prioriteringer, der sætter grænsen.
I Middelfart er spørgsmålet mildere, men stadig relevant: Skal man acceptere et effektivitetstab på 100 millioner kroner – eller skal der skrues yderligere på styringen?
Når regnearket møder virkeligheden
CEPOS’ analyse siger ikke, hvor der skal spares. Den siger heller ikke, at der nødvendigvis er tale om ”nemme” penge. Effektivisering kan betyde ændrede strukturer, færre administrative lag, anderledes institutionsdrift eller politisk upopulære beslutninger.
Men analysen gør én ting klart:
For både Fredericia og Middelfart er spørgsmålet om kommunaløkonomi ikke kun et spørgsmål om at få flere penge udefra – men også om, hvordan de eksisterende bruges. Og det er i sidste ende et lokalt, politisk valg.
Gry Sandholt er 21 år og blev færdiguddannet som social- og sundhedsassistent via EUX i februar. I dag arbejder hun på et bosted for udsatte unge, men fra årsskiftet skifter hun til et døgngenoptræningscenter. Et bevidst valg, fortæller hun, drevet af lysten til nye udfordringer og muligheden for at bruge endnu mere af sin faglighed.
»Jeg glæder mig til at lave mere af de assistentfaglige opgaver,« siger hun. »Som sårbehandling og medicindispensering. Det har jeg også prøvet før, men ikke i samme grad.« Skiftet handler også om noget mere jordnært. »Og så er det også nogle lidt bedre arbejdstider,« siger hun ærligt.
Et arbejde, der giver mening
For Gry har arbejdet med mennesker altid været det centrale. Hun har ikke været i tvivl om hvad hun ville – kun hvordanhun skulle komme derhen. »Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker. Jeg var i tvivl om, hvilken vej jeg skulle gå, og så så jeg, at man kunne tage EUX’en. Den åbnede flere døre.«
Det var netop muligheden for at finde sin plads undervejs, der gjorde valget rigtigt. »Det her med at hjælpe andre giver noget helt særligt. Jeg kan mærke, at jeg gør en forskel.« Den følelse møder hun i hverdagen uanset om hun arbejder med unge eller ældre.
»Jeg kan se glæden hos de mennesker, jeg hjælper. Og så er det egentlig ligegyldigt, om det er børn eller ældre.«
Omsorg kræver tid
Når samtalen falder på juleønsket for faget, bliver Gry alvorlig. Hun taler ikke om rammer eller systemer i abstrakte vendinger, men om det, hun oplever i praksis. »Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere tid. Mere tid til kærlighed og omsorg.«
For hende handler ønsket om noget helt grundlæggende i arbejdet. »Ofte er vi jo noget af deres tætteste familie. Og hvis vi ikke har tid til nærvær og omsorg, så gør det ondt i hjertet, når man skal skynde sig videre til den næste.«
Hun beskriver en hverdag, hvor intentionerne er der, men hvor tiden ikke altid er.
Flere hænder og bedre fordeling
Hvad skal der til, hvis der skal blive mere tid? »Det er et virkelig godt spørgsmål,« siger hun. »Men vi skal jo have nogle flere kompetente medarbejdere, så opgaverne kan blive fordelt bedre.«
For Gry hænger kvaliteten i arbejdet tæt sammen med bemandingen. Mere tid betyder bedre relationer og bedre forudsætninger for at gøre arbejdet ordentligt.
Selvom hun er nyuddannet, taler Gry med stor klarhed om sit fag. Hun kan mærke, at hun er landet det rigtige sted – også selvom arbejdet til tider er krævende. Hun kan ikke forestille sig at lave noget andet.
For hende er arbejdet med mennesker ikke bare et job. Det er en måde at være i verden på. Og hendes juleønske er enkelt: at der bliver tid nok til at være det menneske, faget kræver.
Med et nyt navn og en markant ny prismodel udfordrer ENLY den måde, elmarkedet hidtil har fungeret på. Selskabet lancerer nu verdens første elaftale med fast månedlig pris – et produkt, som skal skabe ro, forudsigelighed og tillid hos danske forbrugere. ENLY har hovedkontor i Fredericia.
Det danske energimarked får nu et nyt navn og et nyt produkt, der bryder markant med branchens traditioner. Grøn Elforsyning ændrer navn til ENLY, og samtidig introducerer selskabet det, de kalder verdens første elaftale med fast månedlig pris – uanset forbrugsmønster.
Produktet betyder, at kunder fremover kan betale ét fast beløb for el hver måned. 389 kr. for lejligheder og 789 kr. for huse, uafhængigt af hvornår på døgnet strømmen bruges.
Ifølge ENLY’s CEO Helal Jan er det netop den forudsigelighed, mange forbrugere længe har efterspurgt.
»Det er en verdenspremiere på et produkt, som elkunder har skreget på i årevis. En elaftale med en fast månedlig pris – samme beløb hver måned, uanset om man vasker tøj kl. 18 eller 04 eller oplader bilen morgen, middag eller nat,« siger han.
Udfordrer en branche præget af udsving
Navneskiftet markerer ifølge selskabet et strategisk skifte. ENLY positionerer sig nu som et energiselskab, der vil udfordre den måde, elmarkedet traditionelt har fungeret på – især i en tid, hvor mange elkunder oplever store udsving i prisen fra time til time.
»Vi har turdet gøre tingene anderledes, og nu gør vi noget, som ingen andre tidligere har gjort,« siger Helal Jan.
Den faste månedspris betyder, at risikoen for prisudsving flyttes væk fra forbrugeren og over på selskabet, hvilket gør modellen bemærkelsesværdig i et marked styret af volatile spotpriser og stigende efterspørgsel efter fleksibelt forbrug.
Navneskifte markerer nyt niveau
Grøn Elforsynings skifte til navnet ENLY kommer efter fem år på markedet, hvor selskabet mener at have etableret sig solidt nok til at tage næste skridt.
»Vi har brugt fem år på at etablere os, få organisationen på plads og opbygge tillid. Nu er vi klar til næste niveau. Navneskiftet symboliserer, at ENLY skal være et brand, der giver kunderne en positiv association til et energiselskab. Nemt, forståeligt og lige efter bogen,« siger Helal Jan.
Selskabet vil fremover arbejde videre inden for flere energiprodukter, blandt andet naturgas, ladestandere og håndtering af overskudsstrøm fra private solcelleanlæg.
Et nyt produkt på et marked under forandring
Den faste elaftale lander i en periode, hvor energipriser, fleksibilitet, lagring og forbrugerbeskyttelse fylder i debatten – og hvor energiselskaberne i stigende grad forsøger at differentiere sig gennem nye modeller og digitale løsninger.
Det bliver derfor interessant at se, om ENLYs nye model får konkurrenterne til at reagere, og om danske forbrugere vil omfavne en betalingstype, der flytter risikoen fra forbruger til leverandør.
ENLYs nye aftale og navneskiftet er trådt i kraft, og mere information om produkterne fremgår på selskabets hjemmeside.
Kommunerne får nu et markant økonomisk løft i indsatsen for at hjælpe unge videre i livet. Mere end 250 millioner kroner bliver over de næste tre år fordelt til landets kommuner med et mål om at få flere udsatte unge – særligt dem med psykiske lidelser – i beskæftigelse eller uddannelse.
Pengene går til to beskæftigelsesrettede indsatser, Flere unge skal med og IPS – Individuelt Planlagt job med Støtte. IPS-modellen bygger på et tæt samarbejde mellem psykiatrien og jobcentrene, hvor unge med psykiske vanskeligheder får individuelt tilpasset støtte. Erfaringerne viser, at netop denne målrettede tilgang øger chancen for, at unge både kan fastholde job og påbegynde uddannelse, selvom deres mentale helbred gør det svært at navigere i almindelige forløb.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek mener, at midlerne er afgørende for at sikre, at flere unge får mulighed for at træde ind i fællesskabet.
»Flere unge skal være en del af fællesskabet. Vi skal gøre endnu mere for at hjælpe udsatte unge med at finde et arbejde, som passer til deres behov. Jeg håber, at hjælpen vil være med til, at langt flere unge kan vokse og få fodfæste i samfundet igennem job eller uddannelse,« siger ministeren.
Midlerne stammer fra forårets brede politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Her blev regeringen (S, V og M) sammen med Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre enige om en styrket indsats målrettet unge, der står længst væk fra arbejdsmarkedet.
Kommunerne får nu mulighed for at skrue op for individuelle forløb, hjemkørende støtte, uddannelsesrettede indsatser og jobskabelse i samarbejde med lokale virksomheder og psykiatriske afdelinger. Flere kommuner har allerede anvendt IPS-forløb i mindre skala, men med de nye midler bliver det muligt at rulle metoden bredere ud og sikre større kapacitet.
Fordelingen af midlerne mellem kommunerne offentliggøres nu, men kan justeres, hvis nogle kommuner vælger at takke nej. Endelige tilsagn ventes i januar.
Beløbet kommer oveni de 519 millioner kroner, som kommunerne tidligere på året har modtaget gennem Ungeløftet – en langsigtet aftale, hvor i alt 2,3 milliarder kroner frem mod 2035 er afsat til at løfte unge i mistrivsel og sikre, at færre ender uden job, uddannelse eller stabile voksne i deres liv.
Den nye pulje betyder, at kommunerne fremover står med både ressourcerne og redskaberne til at skræddersy langt mere fleksible og målrettede forløb – netop til de unge, der ofte falder mellem to stole i både psykiatrien og beskæftigelsessystemet.
Da det traditionsrige brudekjolehus Panayotis gik konkurs den 11. november 2025, så det ud til, at et 57 år langt kapitel i dansk modehistorie var slut. Men blot ti dage senere blev historien vendt på hovedet.
En 26-årig tidligere medarbejder, Sara Beadle Kops, trådte frem, vandt budrunden på konkursboet og overtog virksomheden med støtte fra en ny kreds af investorer. Den 22. november genåbnede Panayotis – denne gang under navnet Panayotis – House of Dreams.
Sara Beadle Kops er i dag CEO og medejer og dermed en af branchens yngste kvindelige topchefer.
»Jeg vil gerne vise unge mennesker – og især unge kvinder – at man godt kan løfte noget stort, selvom man er ung. Nu handler det om at bygge Panayotis op igen, endnu stærkere,« siger hun.
Overtagelsen var ikke uden risiko. Ifølge den nye ejer investerede hun alt, hvad hun ejer, for at redde virksomheden. Konkursen ramte hende selv økonomisk, da hun som ansat ikke fik sin løn udbetalt. Alligevel valgte hun at stille sig i spidsen for redningen.
Formålet var blandt andet at sikre:
– 55 arbejdspladser – fortsat drift af de to ikoniske butikker i Vejle og Kgs. Lyngby – bevarelsen af et dansk brand med stor betydning i Norden – fortsatte oplevelser for kommende brude og konfirmander
»Panayotis er ikke bare et brand. Det er drømme, traditioner og livsøjeblikke. Det må ikke forsvinde,« siger Sara Beadle Kops.
Ny ejerkreds – nyt selskab
Panayotis er nu opkøbt af selskabet House of Dreams ApS, som står bag det nye navn Panayotis – House of Dreams. Ifølge virksomheden har den nye ejerkreds ingen relation til det tidligere Panayotis. Butikkerne i Vejle og Kgs. Lyngby fortsætter med brudekjoler, konfirmationskjoler, festkjoler og skrædderi på begge lokationer.
Målet er ikke blot at videreføre virksomheden, men at styrke dens position.
»Vi vil genskabe – og forbedre – Panayotis’ rolle som Danmarks førende destination for livets største øjeblikke,« lyder det fra den nye ledelse.
Redningen af Panayotis beskrives af virksomheden selv som et lille julemirakel – og historien står som et markant eksempel på generationsskifte, iværksætteri og viljen til at tage ansvar i en presset situation.
Panayotis er tilbage. Og ifølge den nye ejer er det kun begyndelsen.
Danske forbrugere har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det viser nye tal fra Green Power Denmark, som konkluderer, at årets elpris er den næstlaveste i fem år – kun overgået af 2024, hvor gennemsnittet lå på 53 øre.
2025 har været et år med store udsving hen over døgn og årstider. I vintermånederne, hvor elforbruget typisk stiger på grund af kulde og mørke, har der været timer med priser på over én krone pr. kilowatt-time. Men på årsbasis ligger Danmark stadig i den lave ende af Europa, vurderer brancheorganisationen.
»61 øre for en kilowatt-time er absolut en konkurrencedygtig elpris. Vi betaler lidt mere end de øvrige nordiske lande, som har billig vandkraft, men sammenlignet med størstedelen af de europæiske husstande og virksomheder ligger de danske ganske pænt,« siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker i Green Power Denmark.
En væsentlig årsag til de lave gennemsnitspriser er den fortsatte udbygning af dansk vind og sol. Næsten 60 procent af Danmarks elforbrug dækkes nu af vedvarende energi, og når produktionen er høj, styrter elprisen i bund.
Det har især været tydeligt i forårs- og sommermånederne, hvor Vestdanmark oplevede rekordmange timer med negative elpriser – primært drevet af høje solcelleproduktioner. I Østdanmark har antallet af timer med negative priser været lidt lavere end sidste år.
»Når vindmøller og solceller dækker forbruget, er elprisen lav. Når europæiske kraftværker tænder for kedlerne, stiger prisen markant. Det er en tydelig sammenhæng,« siger Kristian Rune Poulsen.
Historisk perspektiv: Fossile brændsler gør strøm dyrere
For 10–15 år siden kostede en kilowatt-time strøm omkring 30–35 øre. At prisen i dag er markant højere skyldes ifølge Green Power Denmark især stigende omkostninger ved at producere strøm på kul og naturgas.
Særligt EU’s markant højere CO₂-kvotepris presser prisen op, når fossile kraftværker må dække forbruget i perioder med lidt vind og sol.
Selvom vind og sol sænker det samlede prisniveau, giver det også større udsving hen over døgnet. Det billede vil ændre sig de kommende år, vurderer Green Power Denmark.
»Nu er batterierne på vej ind i elsystemet, og de vil være med til at udjævne priserne. Det betyder færre ekstreme udsving og en mere stabil prisstruktur,« siger energianalytikeren.
Private forbrugere får lavere elregning fra 2026
Fra 1. januar 2026 vil landets husstande mærke endnu en ændring: Et flertal i Folketinget har besluttet at sænke elafgiften til EU’s minimum, hvilket vil reducere den samlede elregning markant – uafhængigt af markedsprisen på strøm.
Et færdselsuheld mellem to personbiler fandt tirsdag klokken 13.43 sted, da den ene bil i et sving mistede vejgrebet og skred over i den modsatte vognbane. Her ramte bilen frontalt en modkørende personbil.
Ifølge Sydøstjyllands Politi kom den ene bil kørende i vestlig retning, da den i svinget gled ud og kom over i den forkerte vognbane, hvor sammenstødet skete.
»Den ene bil kommer kørende i vestlig retning og skrider i et sving ud over i den modsatte vognbane, hvor den rammer frontalt ind i en modkørende personbil,« oplyser politiet.
Bilen, der skred ud, blev ført af en 22-årig mand fra Silkeborg Kommune, mens den modkørende bil blev ført af en 26-årig kvinde fra Vejle.
Selvom der var tale om et frontalt sammenstød, kom ingen af de involverede umiddelbart til skade. Begge førere blev dog kørt til kontrol på sygehuset for en sikkerheds skyld.
»Der er ikke nogen af dem, der umiddelbart er kommet noget til. De er kørt til kontrol på sygehuset, og vi har ikke fået melding om alvorlige skader,« oplyser politiet.
Medlem af Europa-Parlamentet for Liberal Alliance, Henrik Dahl, opfordrer til at sætte handelsaftalen mellem EU og USA på pause efter det, han betegner som...
Danmark leverede en offensiv magtdemonstration og vandt 39–24 over Rumænien i EM-gruppespillet, hvor Mathias Gidsel, Mads Hoxer og Kevin Møller satte præg på kampen,...
POLITIK. Når et nyt regionsråd bliver konstitueret, er det ofte de synlige udvalgsposter, der løber med opmærksomheden. Men for Pernelle Jensen, lokalt regionsrådsmedlem for Venstre...
De omfattende togproblemer i Jylland fortsætter længere end først meldt. Flertallet af tog vil også holde stille mandag formiddag frem til klokken 12. Det...
Et omfattende signalarbejde driller søndag togtrafikken flere steder i Jylland. Sporarbejdet skulle have været færdigt ved 11-tiden, men er nu forsinket med flere timer...
