Døgnrapporten fortæller om en nat, der bød på både låste døre, en vred togpassager og en mand, der måtte betale for at tisse på en lygtepæl i Fredericia.
Kort efter midnat – klokken 00.25 natten til lørdag – fik politiet en noget usædvanlig henvendelse fra Banegårdspladsen i Vejle. En mand ringede og fortalte, at han var kommet i en “kattepine”. Det viste sig, at han var blevet spærret inde på toilettet, mens DSB var i gang med at låse stationen af for natten.
»Det er altså lige deromkring, hvor de låser af på banegården. En mand ringer og fortæller, at han er kommet i en kattepine, idet han er blevet låst inde. Det kan vi selvfølgelig godt forstå, og vi får fat i DSB, som kommer og lukker ham ud,« fortæller vagtchefen.
Manden slap uskadt ud af sin ufrivillige overnatning på stationen. Ifølge politiet var der ingen dramatik – kun et lidt pinligt øjeblik og en god historie til senere.
Men natten bød på mere end låste døre.
Senere i Vejle forsøgte en DSB-medarbejder at vække en sovende passager, men situationen udviklede sig hurtigt.
»En medarbejder forsøger at vække en sovende person i toget. Personen bliver vred og forsøger at vælte DSB-medarbejderen. Politiet bliver selvfølgelig tilkaldt,« fortæller vagtchefen.
Hændelsen endte med en sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion.
Og som om natten ikke allerede havde budt på nok indslag, måtte politiet i de tidlige morgentimer rykke ud til endnu en sag – denne gang fra Fredericia.
»Klokken 03.47 står en person og urinerer op ad et gadelys. Det har han selvfølgelig fået en sigtelse for og er sendt hjem i seng,« oplyser Sydøstjyllands Politi.
Natten blev dermed en blanding af komik og konsekvens – fra banegårdens låste døre i Vejle til gadens lygtepæle i Fredericia.
For første gang i flere uger kan Fredericia Håndboldklub stille med noget, der minder om et fuldt mandskab. Søndag aften venter Grindsted GIF i Middelfart Sparekasse Arena, og kampen bliver på mange måder et pejlemærke for, hvor holdet står lige nu.
Fredericia, der sidste sæson sluttede som nummer tre i grundspillet, har leveret både bronze og sølv i de seneste år og spillet sig blandt landets fire bedste i Final4. Men denne efterårssæson har været svær, og stillingen i Bambuni Herreligaen fortæller ikke historien om et tophold. FHK ligger i den tunge ende sammen med oprykkerne fra Grindsted – et scenarie, der ingen havde forestillet sig for få måneder siden.
Det gør søndagens kamp til mere end blot et møde mellem to hold i bunden. Det er en test af karakter, kvalitet og tålmodighed.
Grindsted er et hold, der kender sin rolle og trives i den. De kæmper, de slider, og de slipper sjældent et point uden kamp. De kommer med blod på tanden og en stærk lokal forankring – og for Fredericia bliver det endnu en kamp, hvor favoritten skal håndtere presset og forventningen om sejr.
Grindsted har desuden flere kendte ansigter for det fredericianske publikum. På holdkortet står blandt andre Christian Wetche og Kristoffer Vestergaard, som begge har rødder i byen. Det gør kun kampen mere intens – for det er ikke bare to point, der er på spil, men også stolthed.
Hos FHK er der dog grund til optimisme. Flere profiler er vendt tilbage, og der begynder at være ro i truppen igen. En af dem, der glæder sig allermest, er Pelle Segertoft, der efter syv ugers skadespause står foran sin officielle hjemmedebut.
Den svenske venstre back fik sit comeback i tirsdags i EHF European League mod IK Sävehof, hvor han viste, at kvaliteten stadig er intakt.
»Det var selvfølgelig fedt at være tilbage på banen imod IK Sävehof i Europa League i tirsdags. Det har været nogle lange syv uger, hvor jeg har været væk fra håndboldbanen, så det var sjovt at være tilbage på banen og dejligt at kunne bidrage,« fortæller Segertoft.
Kampen mod Sävehof endte 29-29, men den viste i perioder et Fredericia-hold, der stadig rummer det potentiale, som bragte dem i medaljekamp sidste sæson. Et hold med energi, tempo og fysik – og et kollektiv, der stadig kan dominere, når rytmen rammes.
»Jeg håber, jeg får en god debut på hjemmebane, og at vi spiller en god kamp. Nogle af mine kammerater og min familie fra Sverige kommer og ser kampen, så jeg ser også meget frem til at skulle spille i FHK-trøjen foran dem efter en lang skadesperiode,« siger han.
Men Grindsted er ikke et hold, der kommer for at se til. De spiller disciplineret og er kendt for deres syv-mod-seks-spil, der kan gøre kampene uforudsigelige. Det kræver både koncentration og tålmodighed at stå imod.
»Jeg har hørt, at Grindsted spiller rigtig meget syv-mod-seks, og at det hurtigt kan blive lidt mærkeligt at spille imod. Derfor er det vigtigt, at vi er meget koncentrerede, og så bliver det vigtigt, at vi holder os fra at lave mange tekniske fejl. Det bliver en interessant kamp,« siger Segertoft.
For Fredericia handler det i dag om at finde stabiliteten igen. Holdet har i perioder vist, at spillet fungerer – især mod Sävehof, hvor forsvaret stod stærkt og målmændene leverede på højt niveau. Nu skal det overføres til ligakampen, hvor der ikke længere er plads til smalle nederlag og ærgerlige pointtab.
Det er en kamp, hvor FHK skal tage initiativet, men også en af dem, der kræver tålmodighed. Grindsted er svære at lukke ned og har i flere kampe kæmpet sig tilbage efter at have været bagud.
Derfor skal Fredericia være koncentreret fra start til slut. Hver bold, hvert frikast, hver fejl kan blive afgørende.
For både holdet og publikum bliver søndagen en mulighed for at mærke det, der gør Fredericia Håndboldklub til noget særligt – den fysiske styrke, de hurtige beslutninger og evnen til at rejse sig.
Og midt i det hele står en svensk venstre back, som har ventet syv uger på at mærke lyden af arenaen i Fredericia. I aften skal det ikke bare handle om comeback og debut. Det skal handle om et hold, der igen vil vise, at det hører til i toppen.
Der bliver både plads til ungdommelig sult og rutineret styrke, når Håndboldherrerne i næste uge drager til Golden League i Norge. Landstræner Nikolaj Jacobsen har nemlig udtaget GOG-profilen Hjalte Lykke og den rutinerede Skjern-spiller Mads Mensah som afløsere for de skadede Lasse Møller og Marcus Midtgaard.
21-årige Hjalte Lykke står dermed foran sin debut på A-landsholdet. Den lynhurtige højreback har tidligere spillet 27 ungdomslandskampe og er i øjeblikket GOG’s næstmest scorende spiller i den hjemlige liga.
»Hjalte har spillet virkelig godt for GOG i en længere periode nu. Med Emil Madsens skade og de to andre afbud, synes vi, det kunne være spændende at se, hvad han kan i samspillet med de andre,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
Han fremhæver samtidig, at den unge fynbo bringer en dimension, der passer perfekt til det moderne spil.
»Hjalte har den fart, som alle trænere lige nu gerne vil have. Han er en meget spændende spiller, som vi glæder os til at prøve af,« siger Jacobsen.
Mens Lykke får chancen for at trække i den røde trøje for første gang, er Mads Mensah en velkendt skikkelse i landsholdssammenhæng. Den 33-årige bagspiller har 213 landskampe på CV’et og vender tilbage til truppen efter sit klubskifte fra Flensburg-Handewitt til Skjern Håndbold.
»Vi er selvfølgelig super ærgerlige over de to afbud, der er kommet. Men det gode ved at være dansk landstræner er, at man kan kalde andre stærke folk ind. Det er da meget rart, man kan trække på en firedobbelt verdensmester og olympisk mester i Mads,« siger Nikolaj Jacobsen med et smil.
Håndboldherrerne møder ind til samling mandag, inden turen går til Trondheim. Her venter tre kampe mod Norge, Holland og Færøerne i Golden League – en klassisk testturnering, der giver landstræneren mulighed for at afprøve nye konstellationer og spillertyper frem mod EM-forberedelserne.
Danmarks kampe ved Golden League: Torsdag den 30. oktober kl. 18.15: Danmark – Norge (TV 2 Sport) Lørdag den 1. november kl. 14.00: Danmark – Holland (TV 2) Søndag den 2. november kl. 14.00: Danmark – Færøerne (TV 2)
Det skulle have været et værn for demokratiet, et regelsæt der skulle sikre åbenhed og tillid i politisk kommunikation. Men i virkeligheden risikerer EU’s nye forordning om politisk annoncering at ramme skævt. For mens store koncerner og internationale kampagnebureauer har hele afdelinger til at håndtere jura og data, står de lokale medier, partiforeninger og små virksomheder nu med et tungt administrativt ansvar.
Hos Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, vækker det bekymring.
»Formålet med forordningen er at skabe mere gennemsigtighed og tillid i politisk annoncering, så vælgerne kan se, hvem der står bag, og hvordan kampagner finansieres. Det skal sikre fair play og modvirke skjult påvirkning og altså ikke afskrække lovlige aktører som lokale medier og kandidater,« siger han.
Han understreger, at lovgivningen ikke er vedtaget i hans nuværende periode, men ser med alvor på, hvordan den implementeres i praksis.
»Det er altid et problem, når nye regler i praksis rammer de små først. Jeg har stor forståelse for, at lokale medier og små kommunikationsbureauer ikke har de tekniske systemer eller ressourcer, som større aktører har. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt kommer vejledninger og praktiske værktøjer, så de små virksomheder får reel hjælp til at leve op til reglerne i stedet for at drukne i dem,« siger han.
En regel med gode intentioner
EU-forordningen om gennemsigtighed i politisk annoncering trådte i kraft den 10. oktober. På papiret handler den om at sikre, at borgere kan se, hvem der står bag en annonce, og hvorfra midlerne kommer. Men i virkeligheden oplever mange lokale medier, at systemet bliver en byrde, hvor usikkerhed og frygt for at overtræde reglerne får politikere og partier til helt at droppe lovlig annoncering.
For Niels Flemming Hansen er der ingen tvivl om, at tanken bag forordningen var god, men at virkeligheden på jorden ser anderledes ud.
»Der har nok været en forståelse for, at ikke alle aktører opererer på samme tekniske niveau. Men i implementeringen skal vi sikre, at små, uafhængige medier ikke bliver fanget i et bureaukratisk net, der ikke var tiltænkt dem,« siger han.
En risiko for ulighed
I praksis risikerer reglerne at skabe en ny form for skævvridning i mediebilledet. De store internationale spillere kan absorbere de nye krav og fortsætte som før, mens de små lokale udgivere presses ud af markedet.
»Det er desværre en reel risiko, når de store digitale giganter har hele afdelinger til at håndtere nye krav, mens lokale medier typisk står alene med opgaven. Derfor er det vigtigt, at der bliver tænkt i lempelser og målrettede løsninger for SMV’er, så reglerne ikke i praksis skaber ulighed mellem store og små,« siger Niels Flemming Hansen.
Han mener, at det ikke er første gang, en EU-regulering rammer de små hårdere end de store. Og netop derfor bør politikerne følge udviklingen tæt og sikre, at de gode intentioner ikke bliver kvalt af systemet selv.
Gennemsigtighed må ikke kvæle demokratiet
Kritikken fra branchen handler ikke om ønsket om at undgå regler, men om proportioner. I en tid, hvor lokaljournalistik og lokale valgkampe i forvejen kæmper for synlighed, kan et rigidt regelsæt gøre mere skade end gavn.
»Formålet er at beskytte borgerne mod skjult politisk påvirkning og misinformation, hvilket i sidste ende styrker demokratiet. Men det er vigtigt, at reglerne ikke bliver så komplekse, at de skræmmer lokale aktører væk fra debatten. En lovgivning, der i gode intentioners navn ender med at kvæle netop det, den forsøger at beskytte, altså et levende, oplyst demokrati, må vi naturligvis passe på med,« siger han.
En midlertidig lettelse
Ifølge Niels Flemming Hansen har danske myndigheder forsøgt at bløde overgangen op, så sanktionerne først håndhæves fra januar. Det giver en smule luft, men løser ikke problemet på lang sigt.
»Som jeg forstår det, har man fra dansk side allerede besluttet, at sanktionerne først træder i kraft i januar for netop at give små virksomheder tid til at tilpasse sig. Små aktører og deres begrænsede ressourcer er allerede tænkt ind i lovgivningen, men det skal vi fortsat have meget for øje,« siger han.
Han efterlyser samtidig, at EU-Kommissionen følger udviklingen tæt og justerer reglerne, hvis det viser sig, at de rammer demokratiets små tandhjul.
»Jeg opfordrer dem da til at følge udviklingen tæt og justere reglerne, hvis de viser sig at stå i vejen for demokratisk deltagelse, da gennemsigtighed aldrig må blive en administrativ barriere for at deltage i demokratiet,« siger han.
Et nødvendigt opgør med bureaukratiet
EU’s intention var at beskytte demokratiet mod manipulation og skjult finansiering. Men hvis reglerne ender med at skræmme lokale aktører fra lovlig annoncering, kan effekten blive den modsatte.
For Niels Flemming Hansen handler det nu om at genfinde balancen. Han ønsker sig en EU-lovgivning, der fremmer åbenhed uden at kvæle initiativ og deltagelse.
»Vi skal have gennemsigtighed, men ikke på bekostning af demokratiets stemmer ude i landet,« siger han.
POLITK. Danmarks handelsflåde skal kunne fortsætte med at sejle, hvis verden rammes af stormagtskrig, eller Danmark selv bliver inddraget i en væbnet konflikt. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag, der skal styrke den danske krigsforsikring af skibe og beskytte både søfolk og forsyningssikkerheden.
Erhvervsminister Morten Bødskov forklarer, at forslaget er et udtryk for rettidig omhu i en usikker tid.
»Vi lever i en ny virkelighed med geografiske spændinger og krig på europæisk jord. Derfor skal vi være forberedte på selv de mest ubehagelige scenarier. Som en stolt og stor søfartsnation skal Danmark kunne holde sin handelsflåde sejlende, hvis der udbryder stormagtskrig, eller hvis vi bliver angrebet af en fremmed magt. Derfor udviser vi nu rettidig omhu og sætter bl.a. 6 mia. kr. af til at sikre den danske handelsflåde. Ved at holde den danske handelsflåde sejlende i en krigssituation bidrager vi også til at sikre forsyningssikkerheden for Danmark, Færøerne og Grønland,« siger Morten Bødskov.
Det er Krigsforsikringsinstituttet, der skal varetage opgaven. Instituttet blev oprettet i sin nuværende form i 1997 og dækker den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse. Men siden 1997 er værdien af flåden steget markant – fra 60 milliarder kroner dengang til 135 milliarder kroner i 2023 – og derfor vil regeringen nu fremtidssikre ordningen.
Lovforslaget indebærer, at staten stiller en låneramme på 6 milliarder kroner til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet. Pengene skal sikre, at instituttet hurtigt kan udbetale erstatninger, hvis danske skibe rammes af krigsskader.
Derudover får instituttet mulighed for at dække skader og tab på besætning, passagerer og last, ikke kun på selve skibet. Samtidig kan administrationen fremover overlades til en privat aktør, så hjælpen kan sættes ind fra dag ét, uanset hvor i verden skibene befinder sig.
Endelig foreslår regeringen, at skibe med midlertidig tilladelse til at sejle under dansk flag også omfattes af ordningen i den periode, de er registreret i Danmark.
Lovforslaget skal nu førstebehandles i Folketinget. Ifølge Erhvervsministeriet handler initiativet om at sikre Danmarks maritime styrke og handlefrihed – også i krisetider.
POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget vil nu give erhvervslivet et pusterum fra de omfattende EU-krav til bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget, der skal implementere EU’s såkaldte Stop-the-clock-direktiv, blev mandag førstebehandlet i Folketinget, og betyder, at danske virksomheder får udskudt rapporteringspligten med flere år.
Ifølge Erhvervsministeriet er formålet at sætte midlertidig pause på reglerne, mens der i EU forhandles om at forenkle kravene. De nuværende regler, der udspringer af EU’s bæredygtighedsdirektiv CSRD, har ifølge regeringen haft den modsatte effekt af, hvad der var tiltænkt.
I stedet for at skabe grønnere virksomheder og tiltrække grøn kapital, har de omfattende rapporteringskrav ført til store administrative byrder og bunker af papirarbejde.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger: »Vi tager et afgørende skridt i den rigtige retning – væk fra unødvendigt bøvl. Det er vigtigt for vores virksomheder og vores samfund. For erhvervslivet vil gerne den grønne omstilling. Men virksomhederne drukner i unødvendigt papirnusseri. Pauseknappen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at vi i EU kan lave en gennemgribende forenkling af reglerne, så de rent faktisk fremmer grøn omstilling, og styrker Europas konkurrenceevne.«
Med forslaget bliver rapporteringskravene rykket til 2028 og 2029 for de omkring 2.000 danske virksomheder, der endnu ikke har nået at rapportere.
Derudover indeholder lovforslaget en overgangsregel for cirka 80 virksomheder, som allerede har udarbejdet bæredygtighedsrapport i deres årsrapport. De får nu mulighed for at fravælge deres bæredygtighedsrevisor uden krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning og dokumentation.
Et bredt politisk flertal bestående af Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står bag udsættelsen. Aftalen blev indgået allerede i april, og nu er den på vej til at blive endeligt vedtaget efter Folketingets behandling.
Dermed trykker Danmark – med bred opbakning – på pauseknappen i arbejdet med de omfattende EU-regler, mens man fra dansk side arbejder for mere enkle og målrettede krav, der i højere grad gavner den grønne omstilling frem for at kvæle den i papir.
Kvinders sundhed skal prioriteres langt højere både i forskningen, i behandlingssystemet og i den offentlige samtale.
Forskning i kvinders sundhed har i årtier været underprioriteret og det skal vi have ændret på. Det er egentlig lidt utroligt, det er nødvendigt at skulle kæmpe for det her i 2025, men det er desværre virkeligheden.
Det er derfor på tide, at vi prioriterer forskning i kvindekroppen, så lægerne er bedre klædt på til at behandle kvinder. Det meste forskning bygger på mandekroppen, så kvinders symptomer kan hurtigt blive overset eller misforstået, fordi når kvinder bliver syge, kan symptomerne vise sig anderledes end hos mænd.
Vi har i vores seneste budgetforlig i regionen sat 2 mio. kr. af til forskning i kvinders sundhed og kvindesygdomme. Det er en start.
Og nu glæder jeg mig over, at regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed og at de vil afsætte 160 mio. kr. til det. Det er virkelig gode nyheder, fordi vores sundhed skal også tages alvorligt!
SPORT. Når bolden kastes op til vinterens store håndboldslutrunder, bliver det ikke kun de danske landshold, der skal repræsentere Danmark på den internationale scene. Også på dommer- og observatørfronten er der markant dansk deltagelse.
Det rutinerede dommerpar Mads Hansen og Jesper Madsen er udpeget til både kvindernes VM i Holland og Tyskland samt herrernes EM i Danmark, Sverige og Norge. Begge turneringer finder sted henholdsvis fra den 26. november og den 15. januar.
Ifølge DanskHåndbold er udtagelsen en klar anerkendelse af de to dommeres arbejde på øverste internationale niveau.
»Mads og Jesper har gennem en lang årrække været blandt de bedste dommerpar i verden, og derfor er det også meget velfortjent og fuldt forståeligt, at både IHF og EHF ønsker dem til at dømme ved de kommende mesterskaber,« siger Claus Gramm Pedersen, formand for Elitedommerudvalget i DanskHåndbold.
Mads Hansen er et velkendt navn på håndboldens største scener. Han har dømt ved intet mindre end 21 seniorslutrunder, og de seneste syv gange har han haft Jesper Madsen som makker.
Fire danske observatører udtaget
Også på dommerbordet bliver der rød-hvide farver at finde. Martin Gjeding, Jørn Møller og Per Olesen er udtaget som observatører ved kvindernes VM, mens Jan Kampman skal overvåge kampene ved herrernes EM.
Det er ifølge Claus Gramm Pedersen en vigtig anerkendelse af dansk dommerarbejde. »Jeg glæder mig også over, at vi har så flot dansk repræsentation på de vigtige observatørposter. Det er både en cadeau til de enkelte observatører og for det arbejde, vi gør på dommer- og observatørområdet herhjemme,« siger han.
Dermed får Danmark ikke kun mulighed for at følge sine landshold tæt under de kommende mesterskaber – men også at se nogle af landets mest erfarne håndbolddommere og eksperter med i kulissen, når verdens bedste spillere skal kæmpe om guld.
KRIMI. Når mørket falder tidligere på, og boligerne står tomme i efterårs- og vintermånederne, stiger risikoen for ubudne gæster. Danmarks Statistik har netop offentliggjort de nyeste tal for indbrud i private hjem i tredje kvartal af 2025, og de viser et blandet billede for kommunerne i Syd- og Sønderjylland.
Mens nogle steder oplever en markant stigning, går det den modsatte vej i andre.
I Hedensted Kommune er antallet af indbrud steget fra 15 til 52 i tredje kvartal – en stigning på hele 247 procent. Også i Horsens er der sket en tydelig stigning fra 56 til 90 anmeldelser. Til gengæld kan kommuner som Kolding, Fredericia og Haderslev glæde sig over et markant fald.
I Fredericia faldt antallet af anmeldte indbrud i tredje kvartal fra 44 til blot 19, mens Kolding gik fra 158 til 72 – et fald på over halvdelen. Haderslev oplevede et lignende fald fra 41 til 17 anmeldelser.
Samlet set viser tallene fra Danmarks Statistik, at der i tredje kvartal blev anmeldt 496 indbrud i de syd- og sønderjyske kommuner. Det er 29 procent færre end i samme periode sidste år.
Ser man på hele året frem til udgangen af september, er billedet det samme. For Fredericia betyder det, at der i årets første ni måneder er anmeldt 52 indbrud mod 90 i samme periode sidste år. Esbjerg har oplevet et fald fra 251 til 139, mens Hedensted igen skiller sig ud med en stigning fra 64 til 97.
Bag tallene står initiativet Bo trygt, som i samarbejde med Danmarks Statistik følger udviklingen i indbrud og rådgiver om forebyggelse. Organisationen peger på, at efteråret og vinteren traditionelt er højsæson for indbrud – og at simple tiltag kan gøre en stor forskel.
»Det handler om at få boligen til at se beboet ud. Tænd lys både inde og ude, sørg for at gardinerne ikke altid står åbne eller lukkede på samme måde, og aftal med naboerne at holde øje med hinandens huse,« lyder et af de gennemgående råd fra Bo trygt.
Særligt belysning spiller en rolle. De vedhæftede fotos til statistikken viser, hvordan oplyste indgange, carporte og baghaver gør det svært for tyven at gemme sig, mens vinduer eller døre brydes op.
Ifølge Bo trygt bør man desuden sikre sine vinduer og døre med solide låse og sikringsbeslag, installere sensorlamper og overveje at tilmelde sig Nabohjælp-ordningen.
Mens indbruddene generelt er faldet i store dele af landsdelen, minder tallene fra Hedensted og Horsens om, at kampen mod tyveri langt fra er vundet.
»Tallene viser, at der stadig er behov for opmærksomhed. En lokal indsats med fokus på nabohjælp, tryghedsvandringer og information til borgerne kan være med til at vende udviklingen,« lyder det fra Bo trygt.
Dermed er budskabet klart, når mørket igen lægger sig over boligkvartererne i Syd- og Sønderjylland: Lys, liv og årvågne naboer er stadig de bedste våben mod indbrud.
UDDANNELSE. På toppen af Social- og Sundhedsskolen i Vejle har noget helt nyt fået rødder. Velfærdshaven, et grønt undervisnings- og læringsmiljø, er blevet indviet som et levende symbol på, hvordan natur, uddannelse og velfærd kan flettes sammen. Haven er en del af projektet Care Outside, der arbejder for at bringe naturen ind i social- og sundhedsuddannelserne for at styrke både læring og trivsel.
Tirsdag formiddag stod elever, medarbejdere og samarbejdspartnere samlet i efterårsblæsten, mens byens borgmester, Jens Ejner Christensen, og skolens direktør, Jacob Bro, satte ord på den betydning, som både haven og tanken bag rummer.
Direktør Jacob Bro bød velkommen med stolthed i stemmen. For ham handler projektet ikke kun om en ny bygning eller et grønt tag. Det handler om en ny måde at tænke uddannelse og velfærd på.
»Hvor er det en stor glæde at byde jer velkommen i dag til åbningen af vores nye udendørs læringsrum på taget af Social- og Sundhedsskolen. Det er et lille stykke Danmarks historie, der er vokset frem her på toppen af byen. For det, vi står i i dag, er Danmarks første udendørs læringsrum bygget oven på en uddannelsesinstitution midt i en travl by,« sagde han.
Med lyden af regn på tagfladen og vinden, der trak i håret, talte han om den særlige forbindelse mellem natur og læring. En forbindelse, som for mange børn er en selvfølge, men som ofte forsvinder, når man bliver ældre.
»Vi skal have læringen ud i naturen, og vi skal have naturen ind i læringsrummet. Ingen af os ville vælge en børnehave til vores børn, hvor de ikke måtte komme udenfor. I grundskolen bakker vi også op om, at børnene skal ud. Vi har set glæden, de røde kinder og den gode træthed efter en dag i frisk luft. Det kender vi også for os selv. Når vi går en tur, arbejder i haven eller bare opholder os udenfor, så sker der noget både i kroppen og i sindet. Vi bliver lettere, roligere og mere fokuserede. Og når trivsel og glæde er på plads, så åbner vi op for at lære noget nyt,« sagde han.
Netop det er grundtanken bag Care Outside. Projektet skal vise, hvordan naturen kan blive en aktiv del af undervisningen og samtidig styrke elevernes trivsel og robusthed.
»For os virker det helt forkert, at naturen ikke også er en naturlig del af ungdomsuddannelserne. Her er naturen ofte ikke en del af hverdagen, og det vil vi gerne være med til at ændre. Det er netop det, som projektet Care Outside handler om – at flytte mennesker, undervisning og omsorg ud i naturen og bringe naturen ind i læringen,« forklarede han.
Projektet udspringer af et samarbejde med Vejle Kommune, og netop det samarbejde roste Jacob Bro som en af grundene til, at idéen kunne blive til virkelighed.
»Dialogen begyndte ved Sundhedsgården, hvor vi sammen med kommunen drøftede, hvordan vi kunne styrke borgernes muligheder for at komme mere ud, og hvordan både medarbejdere og elever kunne bruge naturen som en aktiv del af deres hverdag. Samarbejdet passer perfekt ind i kommunens strategi, hvor der allerede er fokus på at bruge natur og uderum som en del af hverdagen på plejecentre, bosteder, i hjemmeplejen og i psykiatrien. Naturen er der jo allerede – lige uden for vinduet,« sagde han.
For Jacob Bro handler haven om mere end pædagogik. Den har også et miljømæssigt aftryk. Grønne tage bidrager til biodiversitet og bæredygtighed.
»Det udendørs læringsrum er ikke kun et sted for læring. Det bidrager også til biodiversitet og miljøet. Grønne tage gør en stor forskel i en by som Vejle. De optager regnvandet, dæmper varmen, skaber levesteder for insekter og fugle og gør vores by mere modstandsdygtig og bæredygtig. Når vi står her i dag, er det ikke kun en have for eleverne, det er også et grønt åndehul for byen og et symbol på, at uddannelse, miljø og velfærd kan tænkes sammen,« sagde han.
Han rettede derefter en varm tak til de mange, der har gjort projektet muligt.
»En stor tak til A.P. Møller Fonden for at se projektet som et relevant og nytænkende bidrag, der kan styrke velfærdsuddannelserne og sektoren. Tak til Vejle Kommune for mod og innovation, til Københavns Universitet for forskning og evaluering, og til Vega Landskab for at omsætte tanker til virkelighed og skabe en have, der fungerer både æstetisk og praktisk. Tak til entreprenørerne, til vores medarbejdere og elever, der har haft modet til at tænke nyt. Vi ved, at hverdagen er travl, men alligevel har I været nysgerrige og åbne over for at tænke anderledes,« sagde han og tilføjede, at projektet fortsætter helt frem til 2028.
»Vi skal nu have flyttet undervisningen rigtigt udenfor – på regnfulde dage som i dag, på kolde februarmorgener og på lyse forårsdage i maj. Vi skal sikre, at eleverne møder naturen i deres oplæring, og at vi også giver nuværende velfærdsmedarbejdere kompetencer til at bruge naturen i plejen af borgere. Fremtiden spirer her,« sagde han.
Herefter tog borgmester Jens Ejner Christensen ordet. Han mindede om, at idéen om at tænke naturen ind i velfærd og sundhed har rødder langt tilbage i Vejle.
»For os i Vejle Kommune begyndte det her for otte-ti år siden. Dengang talte vi politisk om, at naturen nok ville få mere og mere betydning. Vi købte kommunens skov og skabte Sundhedsgården. Det var noget af det, der trak tråde herind til jer på jeres skole,« sagde han.
Borgmesteren pegede på, hvordan coronatiden gjorde behovet for naturen endnu tydeligere.
»Det, der dengang var tanker om, at naturen kunne få større betydning, har i høj grad vist sig at holde stik. Når vi måler i dag, er det faktisk naturen, som danskerne oftest forbinder med Vejle,« sagde han.
Han glædede sig over, at de grønne tanker nu vokser midt i byen.
»Nu er det ikke længere kun for dem, der bor uden for byen, men også herinde, hvor grønne lommer begynder at spire. Det skal I have tak for. Velfærdshaven er et sted, hvor vinden gerne må trække i håret, og hvor læring også er noget, man mærker i kroppen. Det er ikke bare en idé, men et bevis på, at hvis man kan placere en have heroppe, så kan man faktisk gøre meget andet også,« sagde han.
Borgmesteren kaldte haven et unikt rum og et udtryk for en ny måde at tænke læring og natur sammen på.
»Vi har skabt en have, der både kan og vil udvikle sig over tid. Den vil skabe nye rum for oplevelser og undervisning. Det bliver et sted, hvor inspiration kan finde sted for både elever og medarbejdere,« sagde han og fremhævede, hvordan det passer til skolens rolle i velfærden.
»Det er jo ikke uvæsentligt, at det netop er her hos jer, på social- og sundhedsuddannelserne, at velfærdshaven er blevet plantet. Jeres faglighed er fundamentet under vores velfærd. Jeg tror, haven kan være med til at tiltrække flere studerende. Den gør uddannelsen meningsfuld og praksisnær, og det kan give en ekstra motivation. Den lægger en ny dimension oven på en faglighed, som i forvejen er vigtig,« sagde han.
Til slut rettede borgmesteren en tak til de mange, der har bygget, tegnet og drømt haven frem.
»Tak til alle, der har rullet banen ud, bygget bro og haft modet til at tænke nyt. Det er et enestående resultat, og jeg glæder mig til at følge de erfaringer, haven vil bringe i de kommende år. Et stort tillykke,« sagde Jens Ejner Christensen.
Da talerne var slut, gik forsamlingen op ad trapperne til skolens tag. Her ventede både kaffe, kage og et kig ud over Vejle – og midt i efterårsluften stod de første planter allerede klar til at vokse.
Velfærdshaven er mere end et grønt tag. Den er et billede på en bevægelse, hvor naturen igen bliver en del af læringens rum og menneskers trivsel. På toppen af Social- og Sundhedsskolen er fremtiden begyndt at spire.
En målrettet og længerevarende efterforskning kulminerede onsdag den 3. december, da Sydøstjyllands Politi slog til mod flere adresser i Grindsted-området. Fem mænd på 16,...
En 22-årig mand er tirsdag blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid ved Retten i Kolding, efter at dommerne fandt ham skyldig i...
Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget de 35 spillere, som udgør Danmarks bruttotrup til EM på hjemmebane i januar 2026 – og blandt navnene finder...
KULTUR. Fremtidens regionale public service kan blive markant anderledes, hvis et nyt udvalg får politisk opbakning til sine anbefalinger. Udvalg for undersøgelse af TV...
KULTUR. Vejle Musikteater får internationalt besøg, når den anerkendte guitarist Robben Ford den 14. oktober indtager Store Sal med sit kommende album Two Shades...
22-årige Mikkel Dyhr Spatzek åbner SOSU-skolens julekalender med en fortælling om nærvær, omsorg og modet til at vælge en vej, der både udfordrer og...
