Trekantområdets turismesamarbejde sætter markedsføringen på pause efter Ryanairs exit

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Destination Trekantområdet har valgt at sætte markedsføringskampagnerne i Italien og Frankrig på pause efter Ryanairs beslutning om at lukke sin base i Billund og aflyse alle flyvninger fra den 1. april.

Ifølge direktøren for Destination Trekantområdet, Martin Perregaard-Bitsch, blev det nødvendigt at revidere turismeindsatsen, da Ryanair tidligere fløj direkte til Billund fra netop Italien og Frankrig. I et interview med DR forklarer Perregaard-Bitsch, at det ikke giver mening at fortsætte markedsføringen i disse lande, før situationen er afklaret.

– Vi havde nogle aktiviteter planlagt især i Italien og Frankrig, som var nogle af de ruter, Ryanair fløj på. Det har jeg lige sat på pause, til vi finder ud af, om ruterne kommer op igen, og hvad vi eventuelt skal gøre ved det, udtaler Perregaard-Bitsch til DR.

Som en alternativ strategi vil Destination Trekantområdet overveje at flytte reklameindsatserne til nye markeder. En mulighed kunne være at fokusere mere på Spanien, som et resultat af den nye rute fra Billund til Barcelona, som Vueling åbner til juni.

– Så kan det være, at vi vil flytte nogle af pengene fra Italien til Spanien, hvor Barcelona-ruten nu kommer op at køre igen, siger Perregaard-Bitsch.

På trods af de ændrede rejsemønstre og tilpasninger i markedsføringen, er der ikke nogen større bekymring for en langsigtet negativ indvirkning på turismen i Trekantområdet. Perregaard-Bitsch påpeger, at 90 procent af turisterne, der besøger området, kommer fra nærliggende lande som Tyskland, Holland og Skandinavien.

Ryanair lukker Billund-base og stopper ruter fra Aalborg som følge af regeringens luftfartsskat

Det er koldt denne morgen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Det er en iskold morgen, og det ser ud til, at vinteren ikke er helt villig til at give slip på februar. Temperaturen kryber ikke meget over frysepunktet, og med den friske østenvind føles det ekstra koldt derude. Mange har nok fået en ordentlig påmindelse om vinterens sidste krampetrækninger, når de har trådt ud ad døren til deres daglige gøremål.

Især i morgentimerne, når man er på vej til arbejde eller skole, vil kulden bide ekstra hårdt i kinderne. Man kan næsten høre lyden af rødmen i ansigtet og mærke den løbende næse, som den kolde luft straks sætter gang i. Den bidende kulde får det til at føles som om vinteren stadig har et fast greb om os – og der er mange, der længes efter de lidt mildere temperaturer, som vi ved snart vil komme.

Men det er ikke kun kulden, der har præget denne tid på året. Hvis man kigger godt efter, kan man også finde glimt af lysere tider. I dag er solen kommet frem og kaster sin varme på husfacaderne, som nu lyser op mod den blå vinterhimmel. Og for den opmærksomme kan der ses små tegn på foråret, der er på vej. Vintergækkerne kigger frem fra mulden, de første blomster, der stædigt står op mod den kolde jord. Deres modstandskraft mod kulden er et vidnesbyrd om, at vinteren måske har haft sin sidste dag.

Så selvom kulden holder stand, kan man finde små øjeblikke, der minder os om, at der er noget på vej. Som det beskrives i Johannes V. Jensens digt Tidlig vår, ser vi tegn på foråret, hvor solens smil langs gaderne og spurvene, der fylder luften med lyde, begynder at fordrive vinterens mørke:

“Vintergæk er brudt af mulden,

kækt erantis trodser kulden.

Spurven solforrykt i sind

tjipper i en nøgen lind.”

Så selv om februar holder fast i vinterens kulde, er der alligevel små øjeblikke, hvor foråret nærmer sig. Med lidt sol og læ kan man næsten fornemme den varme luft, der snart vil være her. Den danske vinter er hård, men den viser os også, at foråret er lige rundt om hjørnet.

Kilde: DMI

SOSU-skolen går sammen med Team Rynkeby

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens har indgået et samarbejde med Team Rynkeby. For skolen handler det om meget mere end en cykeltur til Paris. Det er en mulighed for at fortælle den gode historie om velfærdssamfundet – og måske tiltrække flere elever til en sektor, der har hårdt brug for arbejdskraft. Samtidig tager skolens direktør, Jacob Bro, selv turen til Paris sammen med en kollega.

Fra direktørstolen på skolens nye domicil i Fredericia på Mosegårdsvej fortæller Jacob Bro om projektet, der både rummer en strategisk satsning for SOSU-skolen og en personlig udfordring for ham selv.

– Der er to aspekter i dette. Den mest interessante, når vi sidder her og taler, er samarbejdet mellem Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens og Team Rynkeby. Den anden del er, at jeg skal cykle til Paris til sommer. De to ting hænger nok lidt sammen, men ikke nødvendigvis, siger Jacob Bro.

SOSU og Team Rynkeby – et oplagt match

Ifølge Jacob Bro giver samarbejdet mening, fordi begge parter på hver deres måde arbejder for velfærdssamfundet.

– Vi har som en del af vores strategi et ønske om at fortælle positive historier om vores velfærdssamfund. Vi synes, vi har et fantastisk velfærdssamfund – ikke kun en velfærdssektor, men et helt velfærdssamfund. Hvis vi fortæller nok om det, og vi som skole er med til at gøre det, kan vi måske tiltrække flere elever til den sektor, der mangler så meget arbejdskraft, siger Jacob Bro og fortsætter:

– Vi ønsker at vise respekten for velfærd, og det er noget, der smitter af. Det kunne resultere i flere sygeplejersker, flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, og det er præcis det, vi gerne vil opnå. Derfor har vi som skole valgt at samarbejde med Team Rynkeby om det.

Valget af Team Rynkeby som samarbejdspartner var langt fra tilfældigt. Det var en nøje overvejet beslutning, hvor SOSU-skolen så en oplagt mulighed for at knytte sig til et stærkt brand, der ikke bare er kendt i Danmark, men i hele Europa. Kombinationen af et velgørenhedsprojekt med stor folkelig opbakning og skolens ønske om at fortælle de gode historier om velfærdssamfundet gjorde samarbejdet oplagt.

– Vi vil gerne fortælle en historie, der handler om mere end bare en god skole. Vi vil gerne vise, hvordan vi tænker anderledes, når vi skal tiltrække elever. Team Rynkeby er et kendt navn ikke kun i Danmark, men faktisk i hele Europa, fordi det er et kæmpestort projekt med 2600 ryttere. Det gav os en oplagt mulighed for samarbejde, fortæller Jacob Bro.

Personlig motivation bag cykelturen

For Jacob Bro handler deltagelsen i Team Rynkeby ikke kun om skolens strategiske satsning – det er også en personlig sag, der vækker stærke følelser. Bag beslutningen ligger en dybere motivation, der rækker ud over cyklingen og velgørenhedsprojektet, da han selv har en tæt relation til formålet med indsamlingen.

– Jeg skal cykle til Paris. Det gør jeg af mange årsager. Det er en gammel drøm, der stammer fra, at jeg selv har haft en datter, der var alvorligt syg. Dengang besluttede jeg mig for, at jeg en dag ville gøre noget for syge børn, og det gør Team Rynkeby – de samler en enorm sum penge til syge børn, og det er en kæmpe motivationsfaktor for mig, siger Bro.

Han ser dog ikke kun cykelturen som en symbolsk handling, men også som en fysisk udfordring, der kræver dedikation og målrettet træning. De 1400 kilometer fra Kolding til Paris på blot syv dage stiller store krav til både udholdenhed og mental styrke, og for Jacob Bro er det en del af motivationen at teste sine egne grænser undervejs.

– Der er selvfølgelig også en motivationsfaktor i at udfordre mig selv ved at cykle 1400 km på syv dage og træne op til det. Jeg har cyklet meget før, men der er mange på Team Rynkeby, der aldrig har cyklet, så der er også en motivationsfaktor i at hjælpe dem ind i denne fantastiske cykelverden. Så ja, der er mange vinkler på det, siger han.

Fællesskab og forberedelse

Cykelturen til Paris starter den 4. juli fra Kolding Storcenter og slutter en uge senere i den franske hovedstad. Inden da venter der et intensivt træningsforløb.

– Vi træner lige nu en til to gange om ugen i fællesskab, og fra 1. marts intensiverer vi træningen til tre gange om ugen. Vi har også masser af aktiviteter, hvor vi samler penge til projektet, og vi er også sammen i det. Så der er en stor fællesskabsånd, siger Jacob Bro.

For nogle af deltagerne bliver det en endnu større udfordring, da de aldrig før har prøvet kræfter med landevejscykling. For dem handler det ikke kun om at gennemføre de mange kilometer til Paris, men også om at lære en helt ny sport fra bunden.

– Der er jo nogen, der aldrig har prøvet cykling, men som tager udfordringen op. De er motiverede både for at gøre en indsats for syge børn og for sig selv. De kæmper fra at have aldrig sat sig på en racercykel til at køre 1400 km til Paris. Det er en fantastisk præstation, som fortjener kæmpe respekt, siger Jacob Bro.

Og motivationen er stor, både for dem, der er vant til at cykle, og for dem, der tager hul på en helt ny udfordring. Det handler ikke kun om den personlige præstation, men også om det større formål – at samle penge ind til syge børn.

– Jeg er virkelig overrasket over, hvor stor en motivationsfaktor det er, når vi sidder ude i minus to grader en søndag og cykler med is på cyklen. Det, at vi ved, at vi gør noget godt for syge børn, gør det hele endnu mere meningsfuldt. Det er en kæmpe motivationsfaktor, forklarer Bro.

En tur for livet

Når rytterne sætter sig i sadlen til juli, er det ikke kun en fysisk præstation. Det er også et fællesskab, hvor mennesker med vidt forskellige baggrunde samles om et fælles mål.

– Vi er i alt 50 mennesker, der kommer til at tilbringe mange timer sammen. Det er mennesker, jeg aldrig ville have lært at kende, hvis det ikke var for cykelfællesskabet. Det er en dejlig motivationsfaktor, og det er fedt at være en del af det. Jeg glæder mig rigtig meget til det, slutter Jacob Bro.

Mens Jacob Bro ser frem til at træde i pedalerne, arbejder SOSU-skolen videre på at bruge samarbejdet til at skabe positiv opmærksomhed om velfærdssamfundet – og inspirere fremtidens social- og sundhedspersonale.

Vejle er solgt til lokale investorer 

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejle Boldklubs majoritetsejer siden 2016, moldoviske Andrew Zolotko, har solgt sine aktier til en gruppe lokale investorer. Dermed er Vejle Boldklub tilbage på danske hænder.

Investorkredsen består af lokale forretningsfolk, der har købt 3F Superliga-klubben ud fra en fælles forståelse af, at Vejle Boldklub spiller en stor rolle i lokalsamfundet, at klubben har et uforløst potentiale, og at der er sket en stor udvikling gennem den danske ledelse af Vejle Boldklub.

Vejle Boldklub er med sine fem danske mesterskaber og seks pokaltitler en af dansk fodbolds store traditionsklubber. De seneste 25 år har Vejle Boldklub levet en omskiftelig tilværelse mellem Danmarks bedste fodboldrække, 3F Superligaen, og førstedivisionen.

Inden for de senere år er der blevet investeret i infrastrukturen omkring klubbens akademi, VB Akademiet, samt førsteholdstruppen, og klubben er vækstet kommercielt, herunder i sponsorater, i tilskuergennemsnittet og i matchday-indtægter, ligesom klubben har skabt en stærk position i sit lokalsamfund.

Aktionæroverenskomsten mellem alle investorerne har følgende målsætning for klubbens udvikling og ambition:

Parterne ejer i fællesskab selskabet og er enige om at drive selskabet med henblik på, at selskabets fodboldhold kan etablere sig permanent i den øverste række samt at sikre en økonomisk bæredygtig fodboldforretning, der er overskudsgivende på flere fronter. Selskabet anerkender og bekender sig til at være en betydningsfuld kulturinstitution, der tager socialt ansvar, ikke kun i ord, men først og fremmest i handling.

En bæredygtig forretning

Administrerende direktør i Vejle Boldklub, Henrik Tønder, er meget tilfreds med klubbens nye ejerskab og ser frem til at genopbygge klubben sportsligt og vækste yderligere kommercielt:

– Vi har fået dygtige lokale investorer ind i klubben. Mennesker, der forstår det fællesskab, Vejle Boldklub skaber, og den afsmittende effekt på lokalsamfundet og oplandet, klubben har. Det betyder helt konkret, at vi nu får både tiden, roen og muligheden for at bygge klubben op på en måde, der er langtidsholdbar, fortæller Henrik Tønder og fortsætter:

– Vejle Boldklub skal være en bæredygtig forretning på flere områder. Vi skal kunne sælge spillere for højere beløb, end vi har vænnet os til. Vi skal få det maksimale ud af den ikke uvæsentlige økonomi, vi har investeret i den sportslige afdeling, og det kræver et stærkt ejerskab, men også et ejerskab, der vil og kan investere i klubben, når det er nødvendigt, men i første omgang skal Vejle Boldklub simpelthen blive bedre til at få mere ud af det, vi har, fortæller Henrik Tønder.

Kunne være endt på udenlandske hænder

Gennem Klaus Eskildsen udtaler den nye ejerkreds i Vejle Boldklub sig om sin investering i klubben med den 133 år lange historie. De øvrige investorer ønsker at være i baggrunden, men fremgår i denne pressemeddelelse med navn og citat omkring investeringen i Vejle Boldklub.

Om Vejle Boldklubs nye ejerskab og den rejse, klubben står overfor i de kommende år, udtaler Klaus Eskildsen:

– Vejle Boldklub har en gruppe af dygtige medarbejdere og en ledelse, der har udviklet klubben på kommercielle områder, i talentudviklingen, og på den position, Vejle Boldklub har i sit lokalsamfund. Det arbejde kan ikke fortsætte, hvis ikke den vigtigste og mest indtægtsgivende del i en fodboldklub, nemlig den sportslige sektor, ikke bliver stabil, kan skabe overskud og udvikles. De mennesker, der er blevet en del af ejerkredsen, ønsker alle, at Vejle Boldklub bliver stærkere, mere stabil og fortsat er en identifikationsfaktor i sit lokalsamfund, understreger Klaus Eskildsen og fortsætter:

– Der var en risiko for, at Vejle Boldklub kunne blive endnu en klub på udenlandske hænder og med det risikere, at et sådant ejerskab ikke ville værdsætte klubben som en lokalforankret kulturinstitution og/eller forstå klubbens historie, som det ejerskab, vi nu har skabt i VB, gør. Det er også derfor helt evident, at VB sportsligt skal styres af kompetente kræfter, og det er helt vitalt for den udvikling, klubben skal tage nu, at vi har fundet den absolut bedste kandidat til dette, afslutter Klaus Eskildsen.

Vejle Boldklubs første sportsdirektør

I forbindelse med Vejle Boldklubs nye ejerskab har traditionsklubben ansat Mikkel Hemmersam som ny sportsdirektør. Dermed er Mikkel Hemmersam manden med ansvaret for hele den sportslige afdeling af klubben. Mikkel Hemmersam har været Vejle Boldklubs topprioritet til stillingen som sportsdirektør.

Administrerende direktør Henrik Tønder er meget glad for ansættelsen af klubbens nye sportsdirektør, og for at klubben har kunnet tiltrække en af Danmarks dygtigste kapaciteter til den opgave, der venter Vejle Boldklub.

– Mikkel Hemmersam er en stor kapacitet. Han er blandt de absolut dygtigste sportslige ledere i Danmark og en mand, der har et enormt indblik i det arbejde, det kræver at udvikle en sportslig afdeling på højeste niveau i Danmark. Det er ingen hemmelighed, at Mikkel og jeg har haft mange og lange drøftelser omkring den opgave, der venter i Vejle Boldklub. Jeg er overbevist om, at med Mikkel som øverste ansvarlige og sportsdirektør er Vejle Boldklub på vej et bedre sted hen, fortæller Henrik Tønder og fortsætter:

– Det er vigtigt, at vi får så klare kompetencer ind, og Mikkel har et klart mandat til sit arbejde, og vi kommer til at trække på en stor erfaring, en dygtig leder og et ambitiøst fodboldmenneske. Det her er en stor dag for alle VB’ere, og nu får Mikkel tid til at kigge hele vores sportslige afdeling igennem og sætte ind de steder, hvor vi skal udvikle os for at blive endnu bedre i fremtiden.

Et klart mandat

Vejle Boldklubs nye sportsdirektør havde tilbud fra både ind- og udland, men valgte klubben over de muligheder, der ellers bød sig til for Mikkel Hemmersam.

En spændende opgave, der venter i Vejle Boldklub, for den 48-årige tidligere CO-CEO og sportsdirektør hos FC Nordsjælland.

– Da jeg siger op i RSC Anderlecht, lover jeg mig selv, at jeg vil finde en klub med et stort uforløst potentiale, hvor der er gode og dygtige mennesker i organisationen, og hvor jeg kan gøre en forskel med mine kompetencer. Det har jeg fundet i Vejle Boldklub. Klubben er dygtig på rigtig mange områder, og der er stor kontinuitet på ledelse af klubbens forskellige fagområder, og så er Vejle Boldklub en legendarisk klub i dansk fodboldhistorie. Jeg har haft gode samtaler med Henrik Tønder, og vi er enige om opgaven, og jeg har fået et klart mandat til at gøre det, der skal til, for at klubben både bliver stærkere og udvikler sig, fortæller Mikkel Hemmersam og fortsætter:

– Det, som Vejle Boldklub har manglet og mangler på det sportslige område, det kan jeg bidrage med. Jeg ved godt, at Vejle Boldklub lige nu befinder sig i en sportslig svær situation, men jeg er her for at gøre en forskel på den lange bane, og det arbejde er vigtigt for både det nye ejerskab og for klubbens mange loyale og hårdtprøvede fans. Klubben har et veldrevet akademi, og jeg ser frem til at blive klogere på denne vigtige del af klubbens forretningsområder og til at arbejde sammen med de dygtige folk derude for at udvikle akademiet yderligere. Nu skal vi tage arbejdstøjet på, og så skal vi begynde det arbejde, vi om nogle år skal høste frugterne af. Jeg kan og skal ikke gøre det alene, men jeg tror på, at jeg sammen med mange dygtige mennesker i klubben kan gøre Vejle Boldklub bedre, afslutter Mikkel Hemmersam.

Vejle Boldklubs nye investorer er:

Klaus Eskildsen

– Vejle Boldklub betyder meget for mange mennesker. Derfor er et dansk og lokalt ejerskab også den helt rigtige vej at gå for klubben nu. Det har været vigtigt for mig, at vi har skabt en model, der får dygtige mennesker til at ville gå sammen for at skabe en ny sportslig udvikling i VB. Samtidig skal vi huske på, at klubben er i stærk udvikling på rigtig mange områder, blandt andet kommercielt, CSR-mæssigt, på tilskuerfronten med videre. Det arbejde bliver nu understøttet af en langsigtet sportslig plan, og jeg er glad for de mennesker, vi har fået med på den rejse.

Claus Bagger-Sørensen og Steen Bagger-Sørensen

– Vi gør det her, fordi vi synes, det vil være godt for klubben, og at det vil være godt for byen, at Vejle Boldklub kommer på lokale hænder. Det er også en investering for os, men Vejle Boldklub er en kulturinstitution i Vejle, og den betyder meget for mange mennesker. Det vil vi gerne støtte op om. Vi har altid fulgt klubben, og vi kan huske klubbens historiske bedrifter. Det er en stolt og traditionsrig klub. Det erhvervsnetværk, som klubben har skabt og er kendt for, er ganske unikt. Det har været med til at styrke lysten til at investere i Vejle Boldklub.

Preben Holst Nielsen

– Jeg har et glødende VB-hjerte, og den plan, der er præsenteret for os af Henrik Tønder, er den helt rigtige vej for Vejle Boldklub at gå. Den retning, den kan jeg mærke i hjertet, og den vil jeg som investor naturligvis bakke op om. Vejle Boldklub er en klub, der altid har betydet meget for mig, og derfor var det åbenlyst, at jeg gerne ville støtte op om et nyt ejerskab.

Henrik Aarup Svendsen, Magnus Althof Aarup Svendsen og Gustav Althof Aarup Svendsen:

– Vi er mange der længe har ønsket, at Vejle Boldklub kom på danske hænder. Det sker nu. Sportsligt er vi udfordret, men vi tror på, at vi sammen kan skabe de rette forudsætninger for fremgang. Vi har stor tiltro til klubbens ledelse, og denne proces med et nyt ejerskab, den har været drevet af Henrik Tønder. Det er en af forklaringerne på, at vi har valgt at gå med. Vi ønsker at være med til at styrke klubben – og lige så vigtigt er det at eksisterende såvel som nye fans finder vej til Vejle Stadion – VIVA VEJLE! 

Allan Linck og Jesper Andresen:

– Vi er henholdsvis Vejle-og Give-drenge, og vi er kommet på Vejle Stadion, siden vi selv var børn. Efterfølgende har vi haft vores egne børn med til fodbold i Nørreskoven. Det her er hjerteblod for os. Vi var derfor heller ikke i tvivl, da vi blev spurgt. Vi har fået en masse godt ud af at have været en del af Vejle Boldklub gennem mange år, og vi har et stærkt forhold til alle dele af klubben. Vi glæder os til at være med til at igangsætte en ny udvikling for vores alles klub.

Bjarne Pedersen og Tage Pedersen

– Vi tror på, at Vejle Boldklub kan blive endnu bedre, end klubben er for nuværende. Vi støtter derfor op om det stærke arbejde, som den danske ledelse har udført. Den nye plan, der er lagt for Vejle Boldklub over de kommende år, er en plan, som vi tror på, klubben kan eksekvere gennem et lokalt og dansk ejerskab.

Førstegangsfødende kvinder bliver ældre

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Danske kvinder får i stigende grad deres første barn senere i livet. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 30,3 år i 2024, en stigning på 1,5 år sammenlignet med 2008. Samtidig viser tallene, at de yngste mødre er blevet markant færre.

Flere venter med at få børn

Førstegangsfødende kvinder i Danmark er blevet ældre over de seneste årtier. I 2024 var mere end hver tredje (36 pct.) af de førstegangsfødende kvinder mellem 30 og 34 år, mens andelen i 2008 lå på 29 pct. Samtidig er antallet af yngre mødre også faldet. Kun 11 pct. af førstegangsfødende kvinder var under 25 år i 2024, et fald fra 21 pct. i 2008. For de helt unge mødre under 20 år er andelen nu under 1 pct. – en kraftig nedgang fra 3 pct. for 16 år siden.

Udviklingen gælder også fædrene. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre er steget fra 31,3 år i 2008 til 31,9 år i 2024. Dermed fortsætter tendensen mod senere familiedannelse, hvor både mænd og kvinder venter længere med at få deres første barn.

Store geografiske forskelle

Gennemsnitsalderen varierer dog betydeligt fra kommune til kommune. I Tønder Kommune fødte kvinder i gennemsnit deres første barn som 27-årige, mens gennemsnitsalderen i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm Kommuner lå på 32,3 år. I Københavns Kommune var gennemsnitsalderen 31,9 år.

I Trekantområdet – der dækker Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart, Billund, Hedensted og Vejen – ligger gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder generelt mellem 29,0 og 29,9 år. Dog skiller Vejen Kommune sig ud med en lidt lavere gennemsnitsalder på 27,0-28,9 år.

En tendens, der afspejler udviklingen

Flere faktorer kan spille ind på den stigende alder for førstegangsfødende. Længere uddannelsesforløb, økonomisk stabilitet og et skift i samfundets normer omkring familiedannelse kan alle være medvirkende.

Imens afspejler den nuværende tendens, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget de seneste år.

Jobcentrenes logik er ond

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hver tid har sin egen forståelse af ordet arbejde. For hundredetusinder af år siden handlede det om overlevelse, hvis man ikke ville dø af sult eller blive spist af rovdyr. Mennesket var på lige fod med andre livsformer på jorden nødt til at kæmpe for sin eksistens. Den store revolution kom med udviklingen af landbrug. Muligheden for at dyrke jorden og leve af den formede vores tilværelse i tusindvis af år. Det var en beskæftigelse for rigtig mange mennesker. I dag er udviklingen ved at være der, hvor vi måske slet ikke behøver bruge så stor en del af vores liv på arbejde. Robotter og AI er ankommet.

Den aktuelle beskæftigelsesreform, der planlægges af regeringen, ønsker at forholde sig til et system, jobcentrene, der har indskrevet sig i historien med foragt og had hos mange mennesker. Det bygger på en opfattelse af mennesket som uselvstændigt og dovent, men hvor afskrækkelse, straf og ydmygelse er den primære kur mod elendighederne. Mennesket er selvforskyldt i sin situation, og har desuden kun et ønske om at snyde for at nyde. Og så skal man bevise sin uskyld. Ikke omvendt. Enhver sagsbehandler kan blive lægefaglig vidende, hvis bare de rigtige skemaer er krydset af.

Socialdemokraterne ynder at sige “gør din pligt og kræv din ret”, men det rigtige motto for systemet er “gør din pligt uden nogen ret”. Klagesager er langsommelige og systemet holder mest med sig selv. For selvom lovene er fyldte med gode intentioner og formuleringer, så er praksis anderledes. Til tider virker det som om, at systemet primært skal afskrække andre, så de ikke siger deres job op. Folk skal frygte ledighed. Det holder alle på deres plads.

Mange af livets forhold er udenfor eget ansvar. Sygdom kan ingen bestemme over. Hvis en virksomhed må lukke. Hvis der er økonomisk krise. Hvis der sker ulykker. Alligevel lader det til, at systemet ofte ligger ansvaret helt over på det enkelte menneske, hvor der er eksempler på, at selv folk med få måneder tilbage at leve i, skal bruge den sidste tid på at tilfredsstille statens umættelige behov for kontrol og magt. I årtier har medierne kunnet formidle absurde sager, men intet har hjulpet på systemet. I bedste fald er der blevet lappet hist og pist. For et reelt forandret system ville kræve et helt nyt syn på arbejde og tilværelsen.

Det er paradoksalt, at vi har fået mere og mere teknologi, der fjerner behovet for mange former for arbejde, men alligevel fastholder folk i hvor mange timer de gør det ene eller andet. Uden tanke for at mere tid ville gøre folk mere raske og livsglade. Det lader ikke til at teknologien overhovedet løser den primære opgave; at gøre tingene lettere for mennesket. Tværtimod flytter man typisk blot folk fra den ene arbejdsfunktion til nogle nye. Som om at “arbejde” er det eneste rigtige, uanset helbred, evner, begavelse og muligheder. Vi skal måle alt på tid; ikke resultat.

Bedre bliver det ikke af, at staten har skabt en underklasse af billig arbejdskraft, det lever udenfor arbejdsmarkedet, men som en del af beskæftigelses systemets slavehær. Uden frihed og rettigheder og til lav løn på offentlige midler. De kan løse de opgaver, man ikke gider “have ordnede vilkår” for. Ingen fagforening vil røre dem med en ildtang. Jobprøvelse. Ja, det man sgu sige.

Folk har svært ved at få livet til at hænge sammen. Der er for lidt tid. Hellere sende vores børn ud til andre, end at have tid mens de er små. Det skal man jo. Hensynet til børnene forsvinder. Mange piskes ud på institutioner, hvor de bruger mere tid i deres børneliv med andre voksne end deres egen familie. Dem, der arbejder der, skal passe andre folks børn, ikke deres egne. Selvom børn er noget af det mest livsbekræftende. Skolerne skal også være fyldte hele dagen. Børn skal fra en tidlig alder tage stilling til deres kommende arbejdsliv. Hvor bizart det ellers lyder. Jo, det hele hænger sammen:

Det er menneskesynet, der er problemet.

Og det er et både dyrt og farligt menneskesyn. Det et forbundet med andre store samfundsproblemer. Danmark ligger placeret i toppen over lande, der bruger psykofarmaka. Vi æder medicin som ingen andre for at klare os. Ikke et ord om at det måske er samfundet, der giver folk mentale problemer. To års ventetid på at se en psykiater; det burde sige alt. Så det er ikke kun jobcentrene, der er problemet. Det handler også om, at der er en manglende erkendelse af, hvordan vi indretter samfundet, så der er plads til forskellige slags mennesker. Ofte ynder politikere at sige, at “vi mangler” folk indenfor det ene eller andet fag. Straks vil de tvinge hele årgange til at tage bestemte uddannelser. Men er det godt for mennesket? Næppe. Fremfor at have tid til at finde ud af, hvem man er, så vil man livet igennem tvinge mennesket ind i rutiner, der ikke tjener andre formål end at fordre maskinen med produktionsarbejdere.

Med udviklingen af kunstig intelligens, er vi i begyndelsen af en revolution, der vil overflødiggøre mange af de jobs, der findes i dag. Det burde være nu, at vi begynder at tænke arbejde på en ny måde. At det skal starte med mennesket. Hvem er du? Hvad vil du gerne? Hvordan kan du bidrage? Hvor meget? Fremfor at bruge jobcentrets logik om at borgerne er potentielle banditter. Beviset for, at det er tankegangen, er jo netop alle de rigide regler, regeringen ønsker at påtale. På samme vis som man har indført store telefonsystemer, hvor offentlige medarbejdere skal klare opgaverne for borgerne, uden nogensinde at møde dem, så skaber man en afgrund og en kløft mellem menneskene. De fleste mennesker vil gerne hjælpe andre. Men uden tid til at lave individuelle skøn, er det umuligt. Det kan kun føre til hårdhed og fejl. Det er jo derfor, at mange offentlige systemer starter med at sige “her taler vi pænt”, før man får et menneske i røret:

Fordi systemet er umenneskeligt.

Man kan godt nedlægge jobcentrene og skifte navnet ud med noget andet. Men ideologien følger med; det er set før. De samme mennesker med et nyt logo. Hvis vi skulle gøre noget andet og nyt, så skulle det handle om at skabe sammenhæng mellem børn, unge, helbred og arbejdsliv. At man tænker helheden ind, ikke mindst at der er en række af livskriser og personlige udfordringer, der ikke skal behandles med trusler, straf og nedværdigelse. Men med hjælp. Sandheden er, at man bruger overlevelse som et våben mod mennesker i nød. Også selvom det måske endda er samfundet selv, der har skabt det oprindelige problem:

Lange ventetider på udredning eller lægehjælp. Diffuse skoleforløb med overbebyrdede lærere. Presset på uddannelserne ved, at man tvinger folk til at tage uddannelser af økonomiske årsager, fremfor evner og lyst. Manglende hjælp i kriser, hvor der blot sendes trusler til borgerne i weekenderne, fremfor at mennesker sætter sig ind i virkeligheden derude. Ja, meget kunne nævnes. Men det er et konstant skub i en dårlig retning for mange borgere, der ender med at skabe social nød, skilsmisser, anbringelser, psykisk sygdom og alverdens former for elendighed. Og her er der næppe et system, der har gjort sig mere uheldigt bemærket end jobcentrene:

De har været arnestedet for store politiske eksperimenter. Logikken har været ond. Og selv de mange ansatte, det måtte have kæmpet for at hjælpe folk rigtigt, har været bundet på arme og ben. Så hvis man skal skabe noget nyt, så bør politikerne overveje, om det ikke skal starte med et nyt menneskesyn, og det skal helt ned til skolealderen og de første 1000 dage af et menneskes liv. Længere er den ikke. Det er endda billigere i længden; at starte investeringen i mennesket allerede der.

Vejle-træner chokeret over fyring

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mihai Tejas tid som cheftræner i Vejle Boldklub blev kortvarig. Søndag – blot en uge før forårspremieren i Superligaen – blev han fyret, selvom han oprindeligt var ansat for resten af sæsonen.

Ifølge Campo.dk kom beslutningen bag på rumæneren, der ikke mener, at fyringen skyldes de sportslige resultater.

– Det var et chok for mig. Jeg gjorde alt og mit bedste for holdet. Jeg kender ikke grunden, men jeg tror ikke, klubben har taget beslutningen af sportslige grunde, for Vejle spiller efter min mening god fodbold, siger Teja til Campo.dk.

Han overtog et Vejle-mandskab i september, som stod uden point efter ni kampe. Under hans ledelse lykkedes det at hente fire point før vinterpausen, og han ser selv perioden som tilfredsstillende, da nederlagene primært kom mod ligaens tophold.

Teja og Vejle-holdet har i januar og februar forberedt sig på en afgørende forårssæson med fem træningskampe, men han får ikke selv mulighed for at stå i spidsen for holdet, når Superligaen genoptages.

– Jeg havde et godt forhold til Henrik (Tønder, administrerende direktør i Vejle, red.) og alle andre. De sagde, at det var klubbens beslutning, og jeg spurgte ikke hvorfor, siger Teja til Campo.dk.

Vejle har ikke kommenteret beslutningen, men står nu over for et forår, hvor de skal kæmpe for overlevelse i Superligaen – uden Mihai Teja ved roret.

Er Vejle på vej på lokale hænder?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejle Boldklub kan være på vej tilbage på lokale hænder. Ifølge oplysninger fra Bold arbejder en gruppe lokale investorer i øjeblikket på at samle kapital til at overtage aktiemajoriteten fra klubbens nuværende ejer, Andrew Zolotko.

Den moldoviske forretningsmand har siden 2016 haft en ejerandel på cirka 60 procent af klubben, men han har længe været åben for at sælge. Tidligere forhandlinger med udenlandske investorer, herunder den tysk-tyrkiske forretningsmand Çağdaş Senyürek, faldt til jorden, og nu kan en ny aftale være under opsejling.

Ifølge Bolds oplysninger bliver denne uge afgørende for, om en overtagelse kan blive en realitet. Der pågår møder mellem lokale investorer, og hvis det lykkes at rejse den nødvendige kapital, kan en ny ejerkreds tage over i Vejle Boldklub.

Klaus Eskildsen, der allerede ejer 40 procent af aktierne i klubben, forventes at forblive en del af ejerkredsen, hvis overtagelsen bliver en realitet.

Det kræver en solid økonomisk indsats at drive Vejle Boldklub. Zolotko satte oprindeligt sin aktiepost til salg for 102 millioner kroner, men beløbet menes nu at være lavere. Alligevel er det en betydelig investering, og der skal fortsat findes midler til at drive klubben videre efter en eventuel overtagelse.

Mens der arbejdes på en løsning omkring ejerskabet, har Vejle Boldklub haft en turbulent optakt til foråret i 3F Superligaen.

Den sportslige ledelse har været igennem store ændringer. Marius Adrian Nicolae er færdig som sportsdirektør, og i søndags blev cheftræner Mihai Teja fyret efter blot fem måneder i jobbet. Hans to assistenter måtte også forlade klubben.

Steffen Kielstrup og Johnny Mølby skal nu forsøge at få Vejle tilbage på sporet i foråret, hvor holdet aktuelt har ti point op til en redningsplads.

Midt i denne omvæltning har Henrik Tønder fået en endnu mere central rolle i klubben. Han har truffet de seneste beslutninger om fyringerne og står nu både som direktør og midlertidig sportsdirektør.

Tirsdag aften afholder klubben et fanarrangement i Vejle Musikteater, hvor Henrik Tønder og spillertruppen vil være til stede. Det ventes, at fansene vil søge svar på de mange spørgsmål om klubbens fremtid, både på og uden for banen.

Vejle Boldklub har ifølge Bold ikke ønsket at kommentere ejerforhandlingerne. Det betyder, at spørgsmålet om klubbens fremtid fortsat står åbent.

Vejle fyrer træneren med en uge til sæsonstart

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Med blot en uge til Superligaen starter har Vejle Boldklub valgt at fyre klubbens cheftræner og staben.

Vejle Boldklub har i dag valgt at stoppe samarbejdet med klubbens rumænske cheftræner, Mihai Teja, dennes assistent, Dragoș Militaru, og den fysiske træner, Juan Francisco Gomez, med øjebliklig virkning. I resten af denne sæson i 3F Superligaen er klubmanden Steffen Kielstrup ansvarlig for klubbens førstehold sammen med den tidligere VB-spiller Johnny Mølby.

Beslutningen om at tage afsked med cheftræner, assistenttræner og fysisk træner kommer inden for samme periode, hvori Vejle Boldklub valgte at fyre klubbens rumænske sportschef, Marius Adrian Nicolae.

Administrerende direktør og interim sportschef i Vejle Boldklub, Henrik Tønder, fortæller her om baggrunden for sin beslutning om at tage afsked med trænertrioen.

– Min opgave som både direktør og interim sportschef handler helt grundlæggende om, at jeg skal have tillid til og tiltro omkring, at vores 3F Superliga-hold er kompetitivt. Det er min helt klare vurdering, at holdet og klubben med denne beslutning står stærkere i forhold til at være netop det i foråret. Vi får to mennesker ind, der forstår denne opgave, og som kender til Vejle Boldklub, og det vil være det, vi skal arbejde ud fra, og det fundament, vi hviler på, fortæller Henrik Tønder og fortsætter:

– Jeg tager det fulde ansvar for denne beslutning. Jeg står på mål for den, og jeg vil ikke fortsætte med et set-up, som jeg ikke har tillid til, alene fordi det er en beslutning, der kan give uro uden for klubben. Jeg mener, at vi som klub såvel på den korte som den lange bane står bedre rustet til fremtiden med denne beslutning. Jeg vil gerne takke alle Mihai, Dragoș samt Juan for tiden i Vejle Boldklub og for deres respektfulde måde at være i klubben på, fortæller Henrik Tønder.

Det nye trænerteam i Nørreskoven ser frem til at forberede holdet til den første 3F Superliga-kamp i foråret mod Silkeborg IF.

– Jeg er klubbens mand, og da jeg blev spurgt, om jeg ville tage ansvaret for holdet i forårssæsonen, så tager jeg naturligvis det ansvar på mig. Jeg kender holdet, jeg kender spillerne, og jeg vil gøre mit ypperste for, at Vejle Boldklub leverer en indsats i foråret, som vi kan være bekendt, og som man kan kende klubben på. Jeg har ingen ambitioner om at være cheftræner for holdet, når foråret er færdigt, men jeg har en ambition om at hjælpe klubben, når den har brug for mig. Jeg håber, at alle i og omkring klubben vil hjælpe os med opbakning og med den loyalitet, som alle med VB i hjertet er kendt for at have overfor klubben, fortæller den ene halvdel af den nye trænerduo.

Den anden halvdel af Vejle Boldklubs nye trænerduo, Johnny Mølby, vender retur til Nørreskoven og den klub, som han har spillet 194 kampe for i Danmarks bedste fodboldrække. Efter afskeden med Vejle Boldklub fortsatte Mølby sin spillerkarriere i klubberne FC Nantes, Borussia Mönchengladbach, KV Mechelen, AaB og AGF. Derudover har Johnny Mølby stor cheftræner- og assistenterfaring fra flere danske klubber samt fra udlandet.

– Jeg er glad for at kunne hjælpe Vejle Boldklub i den situation, som klubben befinder sig i. Da jeg fik henvendelsen fra klubben, så var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville takke ja. Efter et svært efterår og en stor pointafstand til den anden side af nedrykningsstregen handler det for holdet om nu at sætte nogle gode kampe sammen. Det er et arbejde, som jeg ser frem til at hjælpe Steffen Kielstrup og klubben med, fortæller Johnny Mølby.

Vejle indleder Superligaen på søndag på udebane mod Silkeborg.

Kritik af Familieretshusets sagsbehandling: Borgere venter årevis på værgemål

Af
Andreas Andreassen
-
0

I en tid præget af øget fokus på offentlig forvaltning og borgernes ret til rettidig sagsbehandling, har Folketingets Ombudsmand netop afsluttet en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet i Familieretshuset. Undersøgelsen blev indledt efter en række klager og den offentlige debat om de langstrakte ventetider i forbindelse med sager om værgemål.

Ombudsmandens rapport, der blev offentliggjort i februar 2025, kommer på baggrund af et samråd i Folketinget, hvor både Social- og boligministeren og Justitsministeren åbnede op for erkendelsen af, at de nuværende sagsbehandlingstider er uholdbare. Med en stigning i antallet af verserende værgemålssager har Familieretshuset set sin gennemsnitlige sagsbehandlingstid forværret betydeligt, hvilket betyder, at flere hundrede borgere står tilbage i uvished i årevis, før deres sager får en afgørelse.

Øget arbejdsbyrde i Familieretshuset

Undersøgelsen afslører, at Familieretshuset har set en kraftig stigning i antallet af nye sager om værgemål. I 2024 modtog Familieretshuset markant flere sager, end de har været i stand til at afslutte. På nuværende tidspunkt har mere end 16.000 sager været under behandling i over et år, og gennemsnitlig sagsbehandlingstid er steget fra 13,1 uger i 2023 til 19,6 uger i første halvdel af 2024. For nogle sager, især dem vedrørende ændring eller ophævelse af værgemål, er ventetiden nu op mod to år – et urimeligt langt tidsrum for de involverede parter, som ofte står midt i livsændrende beslutninger.

Særligt alvorligt er det, at flere af de verserende sager har været under behandling i flere år, og for nogle borgere er ventetiden blevet tættere på et halvt årti. På Familieretshusets hjemmeside oplyses den forventede sagsbehandlingstid for visse sager at være helt op til 196 uger – næsten fire år – hvilket har skabt stor bekymring blandt både borgere og politikere.

Ministeren tilkendegiver alvoren

Under samrådet i januar 2025 tilkendegav Social- og boligministeren, at situationen på værgemålsområdet er “uholdbar”, og at der derfor skal findes løsninger. Udviklingen i de stadigt stigende sagsbehandlingstider og det voksende antal verserende sager kræver en hurtig reaktion, mente ministeren. Dette synspunkt blev bakket op af Henrik Bloch Andersen, Folketingets midlertidige ombudsmand, som understregede nødvendigheden af at tage denne udfordring alvorligt. Ombudsmanden har pålagt Social- og Boligministeriet at komme med en redegørelse for udviklingen på området i begyndelsen af 2026, og han fremhævede, at ministeriet skal vurdere, om de eksisterende tiltag er tilstrækkelige.

– Når man tænker på, hvor betydelige konsekvenser værgemålssager kan have for de berørte parter, er der grund til at se med stor alvor på udviklingen i sagsbehandlingstiderne. Jeg kan derfor tilslutte mig ministerens vurdering af, at situationen er uholdbar, siger Henrik Bloch Andersen

Lovforslag i høring – men er det nok?

Som en reaktion på de langvarige sagsbehandlingstider har Justitsministeriet den 31. januar 2025 sendt et lovforslag i høring. Forslaget indeholder en række justeringer af værgemålsloven, som blandt andet sigter mod at reducere Familieretshusets arbejdsbyrde. Et af de væsentlige elementer i forslaget er, at flere beslutninger, som i dag kræver Familieretshusets godkendelse, fremover vil kunne træffes uden myndighedens inddragelse. Dette vil formentlig gøre det muligt for Familieretshuset at reducere sagsbehandlingstiden og få løst den stigende sagspukkel. Lovforslaget ventes fremsat i marts 2025 og træder i kraft 1. juli 2025, hvilket vil have betydning for sager, der allerede er under behandling.

Samtidig er der blevet tilført nye ressourcer til Familieretshuset, herunder midler til ansættelse af 24 nye medarbejdere, og der er blevet sat fokus på at optimere sagsgangene via nye digitale løsninger og forbedret selvbetjening. På trods af dette er der stadig stor tvivl om, hvorvidt de nuværende tiltag vil være tilstrækkelige til at nedbringe de lange ventetider.

Værgemålssager med livsvigtige konsekvenser

Værgemålssagerne kan have dramatiske konsekvenser for de mennesker, det drejer sig om, og derfor er det afgørende, at der hurtigt findes løsninger på den fastlåste situation i Familieretshuset. Mange af de involverede er i en yderst sårbar situation og har behov for hurtig hjælp til at træffe afgørelser, der kan få stor betydning for deres økonomi, livsforhold og fremtid.

Som det står i ombudsmandens rapport, er det især sager, der omhandler etablering af værgemål, ændringer i eksisterende værgemål og tilsyn med værger, der skaber store udfordringer. For disse borgere er den lange ventetid både en psykisk og økonomisk byrde, og nogle er i den frygtelige situation, at de måske ikke har tilstrækkelig hjælp i tide.

Det er klart, at det ikke kun er Familieretshuset, men også de politiske beslutningstagere, der bærer et ansvar for at få rettet op på situationen. Det er uacceptabelt, at borgere skal vente så længe på afgørelser, som har afgørende indflydelse på deres liv. Det er på høj tid, at der træffes beslutninger, som både kan lette presset på Familieretshuset og sikre, at de mennesker, der er afhængige af værgemål, får den nødvendige hjælp hurtigt og effektivt.

– Der er grund til at følge situationen tæt, og vi må håbe, at de igangværende tiltag vil have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne. Værgemålssager har vidtrækkende konsekvenser, og derfor er det afgørende, at vi får skabt et system, der kan håndtere dem rettidigt, slutter Henrik Bloch Andersen.

1...112113114...487Side 113 af 487

Vejle investerer i veje før skaderne vokser – efterslæb løber op...

Mille Dyhrberg - 0
Et stort efterslæb på de danske kommuneveje vokser i disse år, men i Vejle har man valgt en anden tilgang. Her arbejder kommunen målrettet med...

Et liberalt syn – Frihed og selvbestemmelse

Grammy-vinder bringer soul og gåsehud til Vejle

Politiet efterlyser 30-årige Sebastian fra Skærup ved Børkop

18-årig fra Vejle idømt ni måneders fængsel for salg af tusindvis...

Uheld blokerer spor på Lillebæltsbroen

Patrick Viborg - 0
Et uheld spærrer højre spor på E20 Lillebæltsbroen i retning mod Middelfart. Politi og redning er på vej. Et uheld blokerer tirsdag eftermiddag højre spor...

Vejle lagde nedrykningsspillet ud med deler

Patrick Viborg - 0
Vejle Boldklub holdt føringen i en time på JYSK Park, men måtte se sig udlignet ti minutter før tid. Nu venter OB på fredag. Vejle...

Til folketingskandidaterne i Trekantområdet

Pia Jakobsgaard-Iversen, - 0
Hvis vores lokale politikere på Christiansborg vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles...

Trekantområdets syv borgmestre tager til København: Beredskab er årets tema

Andreas Andreassen - 0
POLITIK. Trekantområdet Danmarks bestyrelse har valgt beredskab som tema for årets seminar. Det sker, fordi bestyrelsen vurderer, at den geopolitiske situation stiller nye krav...

Midt i historiens største oprustning føler soldaterne sig glemt: »Det skriger til himlen«

Thea Dyhrberg - 0
FORSVARET. 375 milliarder kroner. Det er det beløb, Danmark har sat af til at ruste forsvaret op fra 1,36 procent af BNP til 3,5...