Danske Digitale Medier ansætter SoMe-kreatør

0

Danske Digitale Medier A/S har fået en ny stemme på de sociale medier. 25-årige Sasha Christensen er netop tiltrådt. Hun skal blandt andet stå for dele af AVISENs digitale indhold. Hun ser frem til at bringe både erfaring og nytænkning ind i rollen.

Fredericianer med passion for digitale medier

Sasha Christensen bor i Fredericia sammen med sin kæreste og har næsten hele sit liv haft byen som sin base. Hun studerer i øjeblikket til markedsføringsøkonom på fjernstudie og har tidligere arbejdet i Matas i fem år, hvor hun både var elev og arbejdsmiljørepræsentant.

– Da jeg startede på mit studie, kunne jeg mærke, at jeg gerne ville lave noget, der var studierelevant, og det føler jeg, at den her stilling er, siger hun.

Interessen for sociale medier har dog længe været en del af hendes hverdag. Sasha har både brugt platforme som Instagram og TikTok i forbindelse med sin uddannelse som make-up-artist og har samtidig opbygget en stor forståelse for, hvordan man skaber engagerende indhold.

– Jeg har altid taget videoer, både af mig selv og af andre, fordi jeg synes, det er spændende at interagere med folk. Jeg kan se, hvordan man kan nå rigtig mange mennesker gennem sociale medier, forklarer hun.

En mere direkte kontakt til byen

På Danske Digitale Medier A/S skal Sasha være med til at udvikle AVISENs tilstedeværelse på sociale medier. Her bliver særligt TikTok et fokusområde, men hun vil også stå for at formidle artikler og nyheder på Facebook og Instagram.

– Min primære opgave bliver at tage de historier, vi allerede har på hjemmesiden, og formidle dem i videoformat på de sociale medier. Jeg skal også ud og møde det lokale netværk mere fysisk og interagere med folk i byen, fortæller hun.

Ud over at dække nyhedsstoffet digitalt vil hun også arbejde på at engagere det lokale erhvervsliv og detailhandlen i Fredericia.

– Jeg vil prøve at række ud til de lokale og høre, hvad de godt kunne tænke sig at se på vores sociale medier. Det er vigtigt at få mere kontakt til livet i byen og gøre det interessant for flere målgrupper, siger hun.

Kort, sjovt og overraskende

Med sin erfaring fra sociale medier har Sasha allerede et godt indblik i, hvad der rører sig på platforme som TikTok.

– Lige nu ser man mange virksomheder, nyhedsmedier og ejendomsmæglere bruge sociale medier til at nå ud til et bredt publikum. Der er især en tendens til korte, hurtige videoer, som fanger seeren med humor eller overraskende vinkler. Jeg vil arbejde på at gøre AVISENs indhold mere tilgængeligt på den måde, siger hun.

Ser frem til at komme i gang

For Sasha er jobbet en mulighed for at kombinere sin interesse for sociale medier med sin uddannelse og samtidig lære endnu mere om digital markedsføring i praksis.

– Jeg glæder mig allermest til at bruge det, jeg kender fra sociale medier, på en mere professionel måde. Samtidig håber jeg at lære en masse nyt og bruge det, jeg lærer her, i min uddannelse. Og så glæder jeg mig til at møde en masse mennesker og blive en del af holdet, siger hun.

Danske Digitale Medier A/S søger lige nu både journalister og digitale kreatører til hele Syddanmark i forbindelse med en større udvidelsesplan.

Hvad er vi sammen om i Vesten

0

Siden begyndelsen af 2020’erne har vi levet i en tid, hvor alt for meget minder om massehysteri. Massehysteri er en kollektiv, overdreven og ofte irrationel følelsesmæssig reaktion, der breder sig hurtigt i en gruppe eller et samfund, typisk udløst af frygt, rygter eller en opfattet trussel. Det er værd at forholde sig til, hvis man gerne vil bevare forstanden.

Covid-19. Ukraine. Inflation. Energikrise. Donald Trump. Og alt det midt imellem. Hver enkelt nye fænomen der dukker op på radaren, behandles tilsyneladende som en katastrofe. Ikke blot i den almene formidling, men også mellem mennesker i almindelighed. Måske er alt for mange villige til at tro på alt for meget. Og måske er alt for få meningsdannere villige til at tage luft ind og overveje situationen nærmere, før de griber til de helt store versaler og dommedagsprofetier. Det er med til at præge vores tid, at vi hele tiden skal føle, at enden er nær. “Det er aldrig set før”. “Det er historisk”. “Det er den første …xyz”.

Hysteriet indtræffer stort set hver gang. Og det former vores bevidsthed, ændrer på vores fælleskab og påvirker de politiske beslutninger dramatisk. Den aktuelle situation, hvor man hver eneste dag dækker praktisk talt hvert et ord Donald Trump siger, time for time, virker som rendyrket hysteri. Hvor er besindigheden? Erfaringerne fra tidligere viser også, at Trump uden problemer kan ændre synspunkt om stort set hvad som helst. Eller, at han sagtens kan sige noget helt uoverlagt. Hvorfor er det så vigtigt, hvad han nu ellers siger? Det forekommer mere rationelt at forholde sig til, hvad der rent faktisk bliver gjort. Men nej. I disse dage starter laviner af diplomatiske kriser på baggrund af alt fra gemene tweets eller henkastede bemærkninger på et pressemøde. At Trump elsker at provokere og ryste posen er indlysende. Is i maven er der ingen, der har. Samtidig fremelsker man dystopiske følelser, had og fjendskab. Alt er dommedag.

Men fremfor alt er meget af det helt udenfor realpolitik. Og så skal det hele tiden gå stærkt. Straks skal man indkalde til akutte statsmøder. Straks erklærer man samarbejde for dødt. Straks skal man meddele det ene eller andet, på grund af det ene eller andet. Straks skal man forklare, hvor alvorligt alting er. Straks kræver man handling. Straks fremlægget man alverdens uigennemtænkte forslag. Bolden ruller konstant. Er der overhovedet nogen, der kan huske, hvad den store katastrofe var for tre måneder siden?

Vil det russiske folk, ikke Putin, frivilligt og uden modstand, acceptere et angreb på NATO? I forvejen er hundredetusinder af unge, russiske mænd flygtet fra Rusland i 2022, så de kunne undgå at blive sendt til fronten i Ukraine. Ingen kender reelt folkestemningen i Rusland. Og selvom Putins styre har fat i den lange ende, er der kun nationalisme til at lime det hele sammen. I modsætning til kommunismen, hvis ideologiske apparat overgik alt, hvad Putin råder over i dag. Men skal man tro mange meningsdannere og politikere, så vil Rusland angribe os alle sammen. Vi skal derfor opruste og bruge masser af vores skattekroner på krigsmaterial.

Det amerikanske folk gennemførte en valghandling. Ingen har rejst spørgsmål ved valgets legimitet. Den nuværende administration repræsenterer flertallet af amerikanerne. Det er demokratiets logik, at man accepterer politiske nederlag. Men i en hysterisk verden er demokratiske valg farlige for demokratiet. Det giver absolut ingen mening.

Vil USA forlade NATO? Det var USA, der stod i spidsen for at etablere samarbejdet. USA har enorme fordele ved at have NATO-partnerne, da det sikrer dem repræsentation i centrale lande. Den amerikanske indflydelse rundt omkring i verden er styrket gevaldigt, fordi amerikanerne opretholder baser alle steder. Det ville kræve enormt meget at afvikle USA’s militære rolle, og det vil også kræve noget i forhold til den amerikanske hær og dennes selvforståelse. Virker det realistisk, at amerikanerne uden videre ville acceptere en tilbagetrækning fra den verdenspolitiske scene?

Realpolitik handler om at forholde sig til styrkeforholdet. Vesten kunne ikke besejre kommunisterne uden en atomkrig. Derfor arbejdede man helt frem til Sovjetunionens kollaps på at inddæmme kommunismen. Nogle ønskede måske at slå til først. Men i realiteten holdt man hovedet koldt. Også på den sovjetiske side. Det er spændende at se, om man også gør det nu. For realpolitisk råder Rusland over verdens største atomarsenal. Derfor er der ingen måde, hvorpå man kan vinde over Rusland. Det bedste udfald er, hvis det russiske folk selv tager affære.

Men hvad vil russerne? De almindelige russiske borgere – at forstå. Vi ved fra tiden før Europa forbød RT og krigen i Ukraine startede, at de ville have vestlige varer, god økonomi, rejse på ferie rundt omkring i verden og være lige som alle andre. Propagandaen i vesten har primært været fjendtligt indstillet overfor russere i almindelighed, og der har ikke været plads til at se på den succes, det var, at man via økonomisk samarbejde havde gjort den gennemsnitlige russer mere interesseret i at være en del af vesten end noget andet. Forblændede af krigsretorik og dommedagshysteri har man glemt, at Rusland blev mere og mere knyttet til de vestlige værdier. Det havde måske været en af de største garanter mod “et angreb på Europa”, at man havde haft den russiske befolknings støtte i tankerne.

Nu kommer krigen i Ukraine med al sandsynlighed til at slutte, fordi amerikanerne stopper den. Dermed efterlader man et tomrum, indtil der er fornyet hysteri omkring et eller andet nyt emne, der måtte dukke op. Det er meget påfaldende. Ganske som vi i fredelige Danmark på ganske kort tid accepterede massive indskrænkninger i vores basale borgerrettigheder under Covid-19. For var det på grund af hysteri? Under alle omstændigheder var retorikken under pandemien ikke til at tage fejl af. Det var liv eller død; fra start til slut. Vi har aldrig før set så stor fjendskab blandt os selv, som under denne krise. Familier blevet drevet fra hinanden i vaccinediskussioner. Nogle var villige til at spærre den del af befolkningen inde, der ikke makkede ret. Og så videre. Som en evig påmindelse om hvad panik og frygt er i stand til at skabe.

Er du Putinist? Trumpist? Det bliver du nemt lige nu. Du skal for såvidt blot ønske fred i Ukraine. Hvis du overhovedet kan tillade dig at tvivle på, at Ukraine vinder krigen mod Rusland. Ligesom det er helt utilgiveligt, hvis du maner til besindighed, og ikke kan tage hvert et ord fra Donald Trump alvorligt. Hvorfor er det så vigtigt, at vi holder med nogen? Er der ikke et ståsted, hvor man ikke er på en eller anden side, men blot ønsker at vide mere, før man straks bestiller nye tanks eller køber overlevelsestelt og lommelygte?

Hvad er det, vi er sammen om i vesten? Det burde være frihed. Det burde være ytringsfrihed. Det burde være demokrati (og ikke blot ordet, men den rigtige form, hvor man enes om at være uenige og lader flertallet bestemme, mens man fører oppositionspolitik). Det burde være retssikkerhed. Det burde være grundprincipper om menneskerettigheder. Ja, det burde det være.

I vesten har vi været sammen om en meget lang, relativ fredelig periode, baseret på den amerikanske supermagtsstatus og verdensøkonomien styret fra USA. Det har været USA’s ledelse og vilje til at stå i spidsen for vesten, der har garanten for økonomisk stabilitet og teknologisk udvikling. Europæerne kan finde mange fejl ved det amerikanske samfund. Men amerikanerne har stået last og brast med Europa i hundrede år. Mere eller mindre. Derfor er det også hysterisk, når de europæiske ledere lader deres politik lede af dommedagsprofetier og sortsyn. Uanset hvad de ellers måtte mene, så kommer USA til at diktere freden i Ukraine. Europa har meget lang vej endnu, før man kan klare sig uden den amerikanske beskyttelse. Reelt er det amerikanske atomskjold det eneste, der kan afskrække Rusland og Kina.

Nu er der atter etableret diplomatisk dialog mellem USA og Rusland. Det er ellers helt normalt, selv mellem fjender, at man har en diplomatisk kanal. Ikke mindst, hvis man råder over atomvåben. Om man så kan undgå hysteriet, er en helt anden sag.

Da Ronald Reagan i 1980’erne forhandlede med Sovjetunionen om atom nedrustning, blev det hyldet som fredspolitik. Ingen havde travlt med at fordømme Reagan som kommunist (Putinist i vor dage). Man må undre sig over, hvad der har ændret sig. Sovjetunionen angreb også Afghanistan. Men der er ikke registreret nogle europæiske fordømmelser og bevilling af milliarder af kroner til krigsmateriel dengang. Man hævede heller ikke krigsbudgetterne. Forskellen må derfor være at finde et sted. Det bør vi lede efter.

Regeringen strammer grebet om kiosker og små butikker

0

Regeringen skruer nu op for indsatsen mod svindel i kiosker og mindre detailbutikker. Ulovligt salg af tobak og nikotinprodukter til mindreårige, social dumping og skatteunddragelse er blandt de problemer, som et nyt, tværministerielt kontrolinitiativ skal bekæmpe.

I samarbejde med Skattestyrelsen, politiet, Fødevarestyrelsen og andre myndigheder vil regeringen gennemføre en række omfattende kontrolaktioner i 2025. Målet er at sikre fair konkurrence, forbrugerbeskyttelse og en mere effektiv kontrol på tværs af myndighederne.

Flere myndigheder involveret i ny koordineret indsats

Med det nye initiativ vil Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet i fællesskab foretage en række målrettede aktioner i kiosker og små butikker over hele landet. Aktionerne vil have særligt fokus på sort arbejde, økonomisk kriminalitet og ulovligt salg af tobaksprodukter som puff bars og e-cigaretter til mindreårige.

Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver, at det er nødvendigt at slå hårdere ned på svindel:

– Vi vil ikke acceptere snyd og svindel i landets kiosker. Det er helt afgørende for retsfølelsen og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter, siger han og understreger, at indsatsen vil målrette sig dem, der bevidst bryder loven.

Ulovlige produkter og sort økonomi under lup

I de seneste år har myndighederne afsløret en lang række lovovertrædelser i kioskmiljøet. Butikker er blevet taget i at sælge ulovlige tobaksprodukter til børn, have sort ansatte og skjule ulovlige varer som lattergas og euforiserende stoffer i baglokaler og køleskabe.

Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at den nye indsats skal gøre det lettere at gribe ind over for ulovligheder:

– Alt for mange kiosker ser stort på vores fælles spilleregler. Derfor styrker vi tilsynet, så det bliver nemmere at gribe ind over for snyd, bedrageri og ulovligt salg af varer til bl.a. børn og unge.

Også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen bakker op om den fælles indsats og understreger, at myndighederne vil slå hårdt ned på socialt bedrageri og sort arbejde.

Fair konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse

Regeringen fremhæver, at den skærpede kontrol ikke kun handler om at stoppe svindel, men også om at beskytte forbrugerne og sikre fair konkurrence for lovlydige virksomheder.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde påpeger, at mindreårige alt for let har kunnet købe nikotin og alkohol, og at myndighederne derfor nu sætter ind over for de forhandlere, der bryder loven.

De fælles kontrolaktioner vil blive rullet ud i løbet af 2025 og omfatter en række større, koordinerede tilsyn i hele landet.

SF vil stoppe våben og stoffer i pakkecentralerne

0

Stoffer og våben sniger sig ind over landets grænser via pakkeposten. SF vil give pakkecentralerne mulighed for at konfiskere pakkerne, og herefter overdrage sagerne til toldmyndighederne eller politiet.

Nye teknologier kan nemlig afsløre, om der er våben og stoffer i pakkerne, når de lander i pakkecentralerne uden at åbne dem.

– Det er afgørende, at vi får stoppet de pakker, så de aldrig kommer ud til danskerne fra pakkecentralerne. Derfor skal vi sørge for, at pakkecentralerne får det nødvendige udstyr til at opdage pakker med ulovligt indhold, og at lovgivningen følger med, så pakkecentralerne også har loven på deres side, når de konfiskerer pakkerne, siger Pia Olsen Dyhr SFs formand.

Tidligere var våben og stoffer noget der skiftede hænder i mørke baggårde og på skumle værtshuse. I dag kan man bestille varerne på nettet, og hente dem i kiosken. Det er en hel ny udfordring, hvor politiet og toldmyndighederne ikke er fulgt med, og hvor der er behov for et stærkt samarbejde mellem myndigheder, logistikvirksomheder og nye teknologier til opsporing af våben og narkotika i pakkeposten.

– AI kan blive vores nye intelligente grænsekontrol, og det skal vi selvfølgelig benytte os af. Vi vil have, at alle pakkecentraler får det udstyr, så vi får stoppet pakker med våben og stoffer inden folk, får dem i hænderne, siger Pia Olsen Dyhr, SFs formand.

SF vil gå til de forestående forhandlinger om politiets økonomi med krav om, at de centrale ministre sikrer den lovgivning, som kan stoppe våben og stoffer allerede i pakkecentralerne. SF vil også have, at centralerne får pålæg om at installere udstyr, der kan opdage pakkerne og at økonomien til dette følger med.

– Den kriminelle verden har for længst fundet ud af, hvordan de skal finde vej i den nye virkelighed, og udnytte de nye muligheder for kriminelle handlinger . Vi er nødt til at følge med den udvikling med nye teknologier, siger Karina Lorentzen, SFs retsordfører.

Særligt små pakker med for eksempel opioider kan gemme sig blandt de millioner af pakker, der kommer ind i landet. Disse pakker er meget svære at opsnappe med de store scannere af lastbiler, som regeringen har peget på, som løsning i deres opioidudspil. Men de har svært ved at finde de små pakker med for eksempel opioider. Også MDMA er svært at opsnappe, og kan for eksempel ikke opsnuses af hund

Kolding-advokat idømt fængsel – svindlede for 4,3 millioner kroner

0

En advokat fra Kolding er blevet idømt fængsel i 1 år og 9 måneder samt en bøde på 4,3 millioner kroner for blandt andet skattesvig. Derudover er han blevet frakendt retten til at drive advokatvirksomhed.

Det skriver Retten i Kolding på sin hjemmeside onsdag.

Dømt for omfattende skatte- og momssvig

Den dømte advokat stod tiltalt i en omfattende sag med 31 forhold, herunder skattesvig, bedrageri og besiddelse af narkotika. Ifølge Retten i Kolding var han blandt andet tiltalt for 27 tilfælde af skatte- og momssvig, hvoraf 25 forhold blev fundet bevist.

Sagen har kørt over 13 retsdage, hvor retten har hørt tiltaltes forklaring samt 20 vidner. Retten vurderede, at advokaten havde begået skattesvig for et samlet beløb på cirka 4,3 millioner kroner i forbindelse med sin advokatvirksomhed og to selskaber, han ejede.

Fængsel, bøde og frakendelse af advokatlicens

Retten i Kolding fastsatte straffen til 1 år og 9 måneders fængsel, betinget af 2 års prøvetid og 250 timers samfundstjeneste. Derudover idømte retten en bøde på 4,3 millioner kroner.

Som en del af dommen blev han også frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.

Retten afviste dog tiltalen for hacking, da der ikke var indgivet en gyldig påtalebegæring. Advokaten blev derudover fundet skyldig i besiddelse af kokain og MDMA samt et tilfælde af socialt bedrageri mod en kommune for cirka 35.000 kroner.

Anker dommen til Vestre Landsret

Advokaten nægtede sig skyldig under hele sagen og har anket dommen til Vestre Landsret med krav om frifindelse.

Sagen blev afgjort som en domsmandssag, hvor både dommeren og de to domsmænd var enige om dommens resultat.

Gymnasieelever fra hele landet samles til klimatopmøde i Vejle

0

Mere end 160 gymnasieelever fra 42 gymnasier landet over mødes i dag i Vejle for at diskutere, hvordan de kan gøre deres gymnasier mere bæredygtige. Gymnasieelevernes Klimatopmøde 2025, arrangeret af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), sætter fokus på unge og deres rolle i klimakampen.

Unge vil have handling

Interessen for klimaet blandt unge er stor, og på klimatopmødet rettes fokus mod, hvordan gymnasieelever konkret kan bidrage til den grønne omstilling. Mange oplever dog, at deres stemme ikke bliver hørt i klimadebatten, påpeger DGS. Ifølge DGS’ forperson, Joachim Federspiel, er det netop derfor, at klimatopmødet bliver afholdt – for at give de unge en stærkere stemme og konkrete redskaber til at handle.

– Mange unge er allerede engagerede i klimakampen, men oplever, at der ikke bliver lyttet til dem. Derfor holder vi det her topmøde og samler unge på tværs af gymnasier, så vi kan stå stærkere i fællesskab og kræve grønne skoler i hele landet, siger han.

Workshops, ministerhilsner og faglige oplæg

Dagen byder på et tæt program med både oplæg, debatter og workshops. Eleverne skal blandt andet lære om sammenhængen mellem biodiversitet og klima fra biolog og podcastvært Alexander Holm. Samtidig får de videohilsner fra klimaminister Lars Aagaard og miljøminister Magnus Heunicke.

På workshopdelen får eleverne konkrete værktøjer til, hvordan de kan presse deres egne skoler til at blive mere bæredygtige, og klimaudvalg fra gymnasier rundt om i landet vil dele erfaringer med at gennemføre grønne tiltag.

Gymnasieeleverne skal gå fra ord til handling

Målet med klimatopmødet er ikke kun at skabe debat, men at give eleverne redskaber til at tage klimakampen med hjem på deres gymnasier.

– Vores virkelighed ser kun ud som den gør, fordi vi ikke har lavet den om, og det håber jeg, at deltagerne har lyst til at gå ud og gøre efter i dag, siger Joachim Federspiel.

Topmødet er en del af DGS’ projekt “Årgang Klimakamp!”, som er støttet af Tuborgfondet. Projektet skal give gymnasieelever håb og værktøjer til at tage aktiv del i klimakampen – også efter dagens møde i Vejle.

Butikstyveri i Føtex ledte politiet på sporet af større sag

0

Tirsdag aften udviklede et simpelt butikstyveri i Føtex i Fredericia sig til en større sag, da politiet efterfølgende fandt spor, der pegede på et indbrud begået samme dag. En 35-årig mand, der først blev tilbageholdt for at stjæle øl, viste sig senere at være i besiddelse af flere genstande, der matchede tyvekoster fra et indbrud på 6. Julivej.

Butikstyveriet, der blev til mere

Det var klokken 18.52, at en butiksdetektiv i Føtex i Prinsessegade tilbageholdt en mand, der havde forsøgt at forlade butikken med en Heineken-øl til en værdi af 16 kroner uden at betale. Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd var manden udadreagerende, men han blev holdt tilbage, indtil patruljen ankom.

– Han var kendt af os i forvejen som en fra Fredericia, men han har for nylig fået ny adresse i Sydjylland. Ved anholdelsen fandt vi ham i besiddelse af flere genstande, fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

Listen over de ting, han havde på sig, var dog usædvanlig. Blandt genstandene var en bilnøgle til en Skoda, et par solbriller af mærket MessyWeekend, handsker, en babyalarm, høreværn og et sæt Apple AirPods.

Han blev sigtet for butikstyveri og løsladt kort efter, uden at nogen på daværende tidspunkt forbandt ham med andet end den stjålne øl.

– Han blev sigtet for butikstyveri og egentlig løsladt igen. Vi troede egentlig, det var det, men senere på aftenen fik vi en ny anmeldelse, forklarer Kenneth Skytte Nielsen.

En ny anmeldelse ændrede sagen

Få timer senere, klokken 19.47, modtog politiet en anmeldelse om et indbrud på 6. Julivej i Fredericia.

– Der var blevet knust et kældervindue med en trælægte, og gerningsmanden havde bevæget sig rundt i stue og køkkenalrum. På det tidspunkt var det stadig uklart, hvad der præcist var blevet stjålet, forklarer Kenneth Skytte Nielsen.

Men da beboerne begyndte at gennemgå deres ejendele, stod det klart, at der manglede et sæt Apple AirPods, en Skoda-bilnøgle og et par MessyWeekend-solbriller – genstande, som den 35-årige tidligere var blevet fundet med i lommen i Føtex.

AirPods afslørede mandens opholdssted

Politiet satte hurtigt en efterforskning i gang, og klokken 22.45 gik en vigtig brik i sagen op for dem: De stjålne Apple AirPods sendte et GPS-signal fra en adresse i Give.

– Vi sendte en hundepatrulje til stedet, og kort efter midnat blev den samme mand truffet på Allegade i Give, siger Kenneth Skytte Nielsen.

Ved ransagningen af ham fandt betjentene en af de stjålne Apple AirPods på ham. Hvor den anden befinder sig, er fortsat uklart.

Mulig fremstilling i grundlovsforhør

Politiet arbejder nu på at samle de sidste brikker i sagen og vurderer, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

– Lige nu gennemgår vi bevismaterialet og ser på, om der er grundlag for en fremstilling. Det afhænger af den samlede vurdering af sagen, afslutter Kenneth Skytte Nielsen.

Gamle materialer får nyt liv: Upcyclede trappetrin skaber unikke løsninger

0

I takt med at bæredygtighed vinder frem i byggebranchen, ser flere virksomheder muligheder i at genbruge kvalitetsmaterialer frem for at producere nyt. Hos Overgaard Wood har man specialiseret sig i at upcycle massivt træ – særligt eg og douglasgran – til unikke trappetrin og reposer, skabt på specialmål til både erhverv og private.

– Mange bygninger, især dem med høj æstetisk og arkitektonisk værdi, fortjener materialer, der bærer en historie. I stedet for at fælde nyt træ, arbejder vi med upcycling af gamle bjælker og planker, som vi forædler og tilpasser moderne behov, siger Michael Sørensen, COO i Overgaard Wood.

Unikke løsninger skabt efter mål

Trapper er et af de mest udsatte elementer i en bygning, og materialernes kvalitet spiller en afgørende rolle. Massiv eg og douglasgran er kendt for deres holdbarhed og modstandsdygtighed over for slid – og netop derfor har de en særlig plads i Overgaard Woods produktion.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel fra både arkitekter og bygherrer, der ønsker specialtilpassede løsninger, som kombinerer æstetik og bæredygtighed. Upcycling giver ikke bare et unikt udtryk – det er også en investering i holdbarhed, forklarer Helle, CEO i Overgaard Wood.

Virksomheden producerer trappetrin og reposer efter præcise mål og tilbyder forskellige behandlinger, fra naturolie til mørkolierede overflader, der fremhæver træets naturlige struktur.

Bæredygtighed i byggebranchen

Ifølge tal fra Klimarådet står byggebranchen for op mod 30 % af Danmarks samlede affaldsproduktion. Genanvendelse og upcycling af byggematerialer er en del af løsningen på denne udfordring.

– Vi vil gerne skubbe til tankegangen i branchen og vise, at materialer ikke behøver at være nyproducerede for at være af højeste kvalitet. Vores mål er at skabe langtidsholdbare løsninger, der både reducerer ressourcespild og tilfører værdi til bygningerne, siger Michael Sørensen.

En ny tilgang til byggeri

Med den stigende bevidsthed om bæredygtigt byggeri peger flere eksperter på, at upcycling kan blive en integreret del af fremtidens materialevalg. Virksomheder som Overgaard Wood går forrest i denne bevægelse og tilbyder løsninger, hvor design og genanvendelse går hånd i hånd.

For arkitekter, bygherrer eller private, der ønsker en skræddersyet løsning med et bæredygtigt aftryk, er det muligt at kontakte Overgaard Wood for rådgivning om trappetrin og reposer skabt af upcyclede kvalitetsmaterialer.

Flere ukrainere finder job – men bopælen i Trekantområdet gør en forskel

0

Tre år efter krigens begyndelse er 13.900 fordrevne ukrainere i beskæftigelse i Danmark. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Andelen, der er i job, er steget betydeligt siden 2022, men der er også geografiske forskelle på, hvor mange der er kommet i arbejde.

2.500 flere ukrainere i job siden januar

Siden januar 2024 er antallet af ukrainere i job steget med 2.500 personer, og 81 procent af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er nu i beskæftigelse.

– Det er virkelig positivt, at det er lykkedes at få så mange ukrainere ind på det danske arbejdsmarked. Det er ikke nemt, når man flygter fra krig, at finde sig til rette i et nyt land, nyt sprog og en anden hverdag. Det siger også meget om den tilgang, ukrainerne har. Mange både vil og kan selv forsørge familie og bidrage til det samfund, de nu er en del af, udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i forbindelse med.

I alt har 32.100 ukrainske statsborgere opholdstilladelse i Danmark efter særloven. Blandt dem er 27 procent børn og unge under 18 år, mens 65 procent af de voksne er kvinder.

Forskelle i beskæftigelsen blandt ukrainere i Trekantområdet

I Trekantområdet er der en vis variation i beskæftigelsesgraden blandt ukrainere, men generelt ligger andelen over landsgennemsnittet på 51 procent.

Vejen har den højeste beskæftigelsesgrad i området med 73 procent af de 16-66-årige fordrevne ukrainere i job, efterfulgt af Billund med 68 procent. Haderslev og Middelfart ligger på henholdsvis 61 og 60 procent, mens Vejle og Kolding har en beskæftigelsesgrad på 59 og 57 procent. Fredericia har den laveste beskæftigelsesgrad i Trekantområdet med 53 procent.

I absolutte tal er det Vejle og Kolding, der har flest ukrainske fordrevne i beskæftigelse med henholdsvis 303 og 220 personer i job. I Vejen er 194 kommet i arbejde, mens Haderslev har 164 beskæftigede. Fredericia har det laveste antal i Trekantområdet med 103 personer i job.

Kommune16-66-årige med ophold efter særlovenPersoner til rådighed (beskæftigede eller jobparate på SHO-ydelse)BeskæftigedeAndel i beskæftigelse ud af alle 16-66-årige med ophold efter særloven (%)Andel i beskæftigelse af dem, der står til rådighed (%)
Billund13698926894
Fredericia1951421035373
Haderslev2711881646187
Kolding3832642205783
Middelfart149113896079
Vejen2672021947396
Vejle5103683035982
Flere fordrevne ukrainere er kommet i arbejde i Trekantområdet, men beskæftigelsesgraden varierer fra kommune til kommune. Kilde: Jobindsats.dk

Brancherne, hvor de fordrevne ukrainere har fundet arbejde, spænder bredt, men der er særligt mange ansat inden for industri, landbrug, service og rengøring. Kommuner med en høj andel beskæftigede har ofte produktions- og erhvervsklynger, der har haft mulighed for hurtigt at integrere de nyankomne på arbejdsmarkedet.

Minister understreger fortsat behov for integrationsindsats

Trods de høje beskæftigelsestal understreger ministeren, at der fortsat er behov for en bred integrationsindsats.

– Vi skal fortsætte arbejdet med at få dem ind i det danske samfund. Det kan i første omgang handle om bolig og krisehjælp, men så er det også vigtigt, at hverdagen fungerer med institution, skole og job. Derfor har vi haft stort fokus på, at vejen til en arbejdsplads er kort og uden unødvendige forhindringer, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Siden krigens start har Danmark taget imod i alt 38.800 fordrevne fra Ukraine med ophold efter særloven. Opgørelser viser, at flere stadig ankommer til landet, selvom de største ankomstbølger var i 2022.

DIF vil omsætte trivselsrapportens anbefalinger til handling

0

Trivselskommissionens anbefalinger om at styrke unges trivsel gennem fællesskab og bevægelse vækker glæde hos Danmarks Idrætsforbund (DIF). Organisationen ser rapporten som en anerkendelse af foreningslivets betydning og vil nu arbejde på at omsætte anbefalingerne i en idrætskontekst.

Den længe ventede rapport fra Trivselskommissionen blev præsenteret mandag i Hafnia Hallen i Valby. Rapporten konkluderer, at de fleste unge i Danmark trives, men samtidig peger den på en stigende tendens til mistrivsel – særligt blandt piger. Et af de centrale svar på udfordringen findes ifølge kommissionen i de fællesskaber, som idrætslivet tilbyder.

– Vi er taknemmelige for, at foreningslivet spiller så afgørende en rolle i det, kommissionen kalder et ’dansk svar’ på den internationale udfordring. Det viser virkelig fællesskabets store kraft, siger Hans Natorp, formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité. Han fremhæver, at idrætten for mange børn og unge fungerer som et frirum, hvor de kan udvikle sig både fysisk og socialt.

Foreningslivet som ramme for bedre trivsel

I DIF ser man kommissionens anbefalinger som en bekræftelse af, at idrætten spiller en væsentlig rolle i unges trivsel. Med over 900.000 børn og unge tilknyttet forbundets idrætsgrene, er DIF allerede i gang med initiativer, der skal styrke fællesskabet og gøre foreningerne endnu mere inkluderende.

Siden starten af 2024 har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden arbejdet på projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som både skal tiltrække flere børn til foreningerne og forbedre træneruddannelserne. Et af de centrale initiativer i projektet er et Trænerløfte, der skal nå ud til 80.000 børne- og ungetrænere, ligesom der gøres en indsats for at få flere unge ind i bestyrelser og udvalg.

– Vi ved, at børn og unge har det rigtig godt i idrætslivet. Men som Danmarks største børne- og ungeorganisation har vi et ekstraordinært ansvar for hele tiden at forbedre os, så vi er glade for at få et blik ind udefra, siger Hans Natorp.

Digital trivsel og frivillighed i fokus

Trivselskommissionens anbefalinger lægger også vægt på digitale udfordringer og frivillighed. Kommissionen foreslår blandt andet at stoppe livestreaming af børneidræt for at beskytte de yngste udøvere, et tiltag DIF allerede har arbejdet med.

DIF’s udviklingschef Karin Ingemann har siddet med i kommissionen, og organisationen vil nu nærlæse rapportens anbefalinger. Hans Natorp understreger, at der især skal arbejdes med digitale vaner, frivillighed og et mere inkluderende foreningsliv.

– Vi er allerede godt i gang, blandt andet med vores anbefalinger om livestreaming og lanceringen af vores Børne- og Ungesyn. Nu skal vi sammen med vores forbund nærlæse og oversætte de anbefalinger, der blandt andet handler om digital trivsel, frivillighed og et inkluderende foreningsliv, siger han.

Politisk opbakning til øget bevægelse

Blandt Trivselskommissionens øvrige anbefalinger er, at alle børn og unge skal have en fritidsaktivitet, og at kommuner skal prioritere samspil mellem foreninger og SFO’er for at få flere med i idrætslivet. Rapporten foreslår også, at alle kommuner bør have en fritidspasordning, så økonomiske barrierer ikke står i vejen for børn fra ressourcesvage familier.

Flere af anbefalingerne har fået politisk opbakning. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har tidligere fremhævet idrætten som et vigtigt element i at give børn et alternativ til skærmtid og digital mistrivsel. Samtidig har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye slået fast, at regeringen vil arbejde for at styrke bevægelse og fritidsliv som en del af løsningen på unges trivsel.

Trivselskommissionens rapport har sat idrætslivets rolle i fokus, og DIF står nu klar til at omsætte anbefalingerne til konkrete tiltag i landets foreninger.

18-årig fra Vejle idømt ni måneders fængsel for salg af tusindvis...

0
KRIMI. En 18-årig mand fra Vejle er onsdag morgen ved Retten i Kolding idømt en straksdom på ni måneders fængsel for besiddelse og salg...

Midt i historiens største oprustning føler soldaterne sig glemt: »Det skriger til himlen«

0
FORSVARET. 375 milliarder kroner. Det er det beløb, Danmark har sat af til at ruste forsvaret op fra 1,36 procent af BNP til 3,5...

Mand anholdt efter knivtrussel i Vejle

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede mandag morgen ud til en anmeldelse om en mand, der truede med en kniv i Vestergade i Vejle. Anmeldelsen kom klokken...

Rådgiver fra Vejle fylder 40 år med to årtiers erfaring

0
NAVNENYT. Lørdag den 21. marts fylder Pernille Lykkegaard Tolstrup fra Middelfart Sparekasse i Vejle 40 år. Trods sin relativt unge alder har hun allerede...

Fra 1. maj får begge forældre gratis mad på sygehuset

0
SUNDHED. Fra 1. maj udvider Region Syddanmark tilbuddet om gratis forplejning, så det ikke længere kun er den ene forælder, der spiser gratis på...

Fattige pensionister i Trekantområdet får mere end landsgennemsnittet — undtagen i Middelfart

0
SAMFUND. Et fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF vil give Danmarks fattigste folkepensionister 1.000 kroner mere om måneden. En ny analyse viser, hvad det...