Dit mentale udgangspunkt gør forskellen

0
Dit mentale udgangspunkt gør forskellen.
Dit mentale udgangspunkt gør forskellen.

Efter en længere pause fortsætter jeg artikelserien om ”kunsten at lede”. Serien handler om idéer og konkrete praktiske måder, både hvorpå du kan lede dig selv som menneske og lede andre mennesker bedst muligt i den kaotiske verden, der udvikler sig omkring os. I denne artikel sætter jeg fokus et af de allervigtigste værktøjer, som bør ligge øverst i vores ledelses-værktøjskasse.

Artiklen handler om, at det er vores valg af mentalt udgangspunkt, der rammesætter vores daglige adfærd, og det påvirker i høj grad kvaliteten af vores resultater. Evnen til at kunne tage et godt mentalt udgangspunkt, skaber de bedst mulige forudsætninger for at nå de mål, som vi hver især eller sammen ønsker at nå. Artiklen giver indblik i, hvordan du kan skabe det bedst mulige mentale udgangspunkt og dermed få de bedst mulige forudsætninger for at dine/jeres mål.

Indledning

Vores mentale tilstand påvirker i høj grad vores hjerners evne til at fungere optimalt for os. Sådan er det uanset, hvad vi udsættes for undervejs i hverdagens hektiske gøren og laden. Så hvis vi er bedre i stand til at styre vores mentale tilstand, så skaber vi endnu bedre arbejdsbetingelser for vores hjerner. Det styrker vores adfærd og dermed vores resultater, både når vi træffer vores beslutninger, og når vi gennemfører dem.

Urimeligt kort kan vi tale om to neurologiske tilstande i hjernen (nærmere bestemt i amygdala): En overlevelsestilstand (i Acuity World taler vi om at være i det røde område) og en OK-tilstand (her taler vi om at være i det grønne område). I den første tilstand lukker hjernen ned og har kun ”tændt” for de helt basale funktioner (kæmpe/flygte/fryse tilstanden). I den anden tilstand – når hjernen er i det grønne område – sker derimod det modsatte. Her bliver hjernen i stand til at ”tænde” for og bruge alle sine kapaciteter og kreative evner. Din hjerne bliver i stand til at operere optimalt. Og det er det sidste, vi som ledere, medarbejdere og mennesker har brug for. I den tilstand får vi lettere adgang til alle de ressourcer, som vi hver især besidder. Både dem du er bevidst om og ikke mindst alle dine ubevidste ressourcer. Det er også herfra, at du er bedre til at styre dit sind og sindstilstand, din adfærd og dermed dine resultater. Herfra er du i stand til at lede dig selv og andre allerbedst.

Den gode nyhed er, at vi alle er i stand til at træne os selv og andre op til at kunne styre vores hjerners mentale tilstand over i den åbne tilstand (det såkaldte grønne område), hvor vi kan udnytte alle hjernens kapaciteter og kreative evner og fastholde dem dér. Det kan vi gøre ved hjælp af at følge nogle relativt enkle principper og ibrugtage en række mentale værktøjer. I denne artikel vil jeg begrænse mig til to principper og et værktøj, som eksempler på, hvordan du gør det og straks efter at have læst artiklen gå i gang. Igen urimeligt kort, men jeg håber, at du alligevel lader dig inspirere, søger mere viden og indsigt og påbegynder din personlige mentale rejse, så du, uanset hvad der sker, altid er i stand til at handle og gøre noget ud fra din mentalt allerbedste tilstand.

Henimod – Princippet

Nogle mennesker og ledere ser og taler ofte kun om problemer. De taler om, leder efter og har næsten altid fokus på, hvad de ikke vil, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Ved at have fokus på det leder vi ubevidst vores hjerne ind i det røde område – den lukkede tilstand, hvor adgangen til vores mentale ressourcer og kreativitet er lukket af eller stærkt begrænset.

Andre derimod ser og taler mere om løsninger. De taler om, leder efter og har altid fokus på, hvad de vil, hvor de vil hen, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der skal til. Når vi taler om ledelse af mennesker, både ledelse af andre og os selv, så er det sidste (vi kan kalde det henimod-princippet) den mest effektive mentale medicin og brændstof for vores hjerner.

Det første princip (vi kan kalde det problem-princippet) kommer dog i spil, når vi taler om ledelse af non-humane systemer, men det er en anden historie. Henimod-princippet er med til at bringe vores hjerne ind i den føromtalt åbne tilstand (det grønne område), ind i den mentalt åbne tilstand, hvorfra vores hjerner virker og fungerer allerbedst.

BE–DO – Princippet

Det andet princip, som jeg vil omtale her i artiklen, handler om, hvad vi gør først. Mange af os er vokset op med den overbevisning, at vi skal GØRE NOGET for at VÆRE NOGET (DO før BE). Her er det adfærden, der får os til se, høre og føle, hvem vi er – vores identitet.

Men hvad sker der, når vi vender dette princip på hovedet? At VÆRE NOGET før vi GØR NOGET. Når vi begynder med at gå ind og VÆRE i den mentale tilstand, hvor vi er allerbedst (den bedste udgave af os selv og finder ind til vores sande identitet) (BE), og derfra GØR NOGET (DO), så sker der et mentalt SKIFT. Med det SKIFT tvinger vi vores hjerner ind i det grønne område, hvor den neurologiske åbne tilstand sætter alle vores mentale kapaciteter og kreativitet i spil, før vi begynder at gøre noget. SKIFTET styrker vores adfærd og dermed også lederens lederadfærd og medarbejdernes selvledelse betydeligt.

Men hvordan kan vi så lave, lære og udnytte dette mentale SKIFT, så det virker, også når verden omkring os ikke giver nogen god grund til at være i den mentalt bedste tilstand?

Den mentalt bedste tilstand

Den måde, som jeg vil anbefale, lærte jeg for over 15 år siden, da jeg i 2006 begyndte min mentale træningsrejse ved Acuity World, hvor jeg i dag er Associated Partner. Den er siden blevet dybt forankret i måden jeg leder mig selv og andre på, og jeg har skrevet om det i flere af mine bøger. I Acuity World kalder vi den bedste mentale tilstand for General Desired State (GDS).

Måden hvorpå du finder ind til din mentalt bedste tilstand, er ved at tænke tilbage på en helt specifik og unik oplevelse, hvor du oplevede, at du var mentalt allerbedst i lige præcis den situation. Og måden du tænker på den situation igennem på, det skal du gøre på en helt særlig måde ud fra en nøje fastlagt spørge/svar-proces. Du er velkommen til at lege med 😊

Kort fortalt handler det om at tænke tilbage på en helt specifik oplevelse, hvor du oplevede, at du fungerede allerbedst og var mentalt i den åbne tilstand. Når du har fundet frem til den specifikke oplevelse, begynder du at beskrive og tale om den ud fra en bestemt række spørgsmål: Hvor er du? Hvad gør du selv i situationen? Hvad gør andre? Hvad blev der sagt? Hvordan blev det sagt? Hvornår i oplevelsen oplevede du, at du er allerbedst? Hvis du skulle sætte en overskrift på, hvad vil du kalde oplevelsen? Hvad er det for en fornemmelse/følelse du har netop der, hvor du er allerbedst? Hvor sidder følelsen? Hvad vil du kalde den følelse, du har, dér hvor du er allerbedst? Hvad du kalder dig selv, når du er dér? Hvad er du i stand til, når du er dér?

Flere elementer og spørgsmål/svar hører med til at forankre den gode oplevelse og den mentalt bedste tilstand. Den non-verbale kommunikation, som er den allervigtigste informationskilde, skal naturligvis også kobles på, som en fuldt integreret del af helhedsoplevelsen. Men den del kan vi desværre kun få LIVE mens du fortæller om den fede oplevelse.

Kunsten er efterfølgende at træne dig selv i at gå ind i den mentale gode tilstand via den unikke oplevelse – hurtigere og hurtigere. Dette kan blandt andet ske ved at ”ankre” oplevelsen, der hvor du i situationen var/er allerbedst. Derved bliver du i stand til på et øjeblik at gå ind i din mentalt bedste tilstand ved at anvende det ”anker”, som du har sat dig, i alle de situationer, hvor du har brug for det. Og husk at gøre det før du begynder på det du egentlig vil (BE à DO princippet bliver her din vigtige medspiller).

Afrunding

Denne artikel er skrevet med baggrund i bogen ”Mental Fitness for Warriors – Bliv Væredygtig”, som jeg i 2020 skrev sammen med Direktør Henrik Wenøe, Acuity World. En bog baseret på Acuity Worlds personlige ledelsesværktøjskasse og på baggrund af vores erfaringer med mental træning af krigsveteraner og forebyggende mental træning af to hold soldater fra Fredericia Garnison udsendt til Afghanistan i 2013-2014.

Næste artikel i serien ”kunsten at lede” kommer snart og handler om ”God Kommunikation, hvordan det?”

Vejle skriver kontrakt med ungdomsspiller

0

Da den talentfulde midtbanespiller William Østergreen (f. 2010) fyldte 15 år den 2. marts, underskrev han en tre-årig ungdomskontrakt med Vejle Boldklub, hvor han fra sommerferien rykker op i U17 Liga-truppen på VB Akademiet.

For 2010-årgangens første kontraktspiller på VB Akademiet var den første weekend i marts både hektisk, men også god. Lørdag var han med U15 Liga-holdet med til at besejre AGF 1-0, mens han bagefter sad på bænken for U17 Liga-holdet. Her kom Østergreen ind i slutminutterne og fik sin liga-debut i 2-0-sejren til vejlenserne. Det hele kulminerede med kontraktindgåelsen, dagen efter på Østergreens 15-års fødselsdag.

William Østergreen er både glad og stolt over, at et forløb med VB Akademiet på halvandet år nu udmønter i en ungdomskontrakt.

– Når jeg bliver tilbudt en tre-årig kontrakt, så er det, fordi jeg har gjort noget rigtigt, og det er et stort skulderklap at blive indbudt til en kontraktindgåelse på Vejle Stadion sammen med mine forældre. Mit forløb med VB begyndte i oktober 2023, hvor jeg sideløbende har trænet og spillet kamp med både min barndomsklub Næsby Boldklub og med Vejle. Det har været en god ordning, og jeg vil gerne takke begge klubber for et godt samarbejde, siger William Østergreen.

Midtbanespilleren trak sin første fodboldtrøje over hovedet som U5-spiller i Brændekilde-Bellinge Boldklub (BBB) uden for Odense, men allerede som U7-spiller skiftede han til OB, men siden Østergreen har været U9-spiller har han optrådt for Næsby Boldklub. Nu er det et år lange forløb med spilletilladelse i både Næsby og Vejle afsluttet. Østergreen tager permanent turen over Lillebælt og er skiftet til Vejle Boldklub.

– Jeg har kun hørt en masse godt om VB Akademiet og deres udvikling af unge spillere. Her har jeg også muligheden for at kombinere fodbold og efterskole, og jeg begyndte på Vejle Idrætsefterskole i december og fortsætter også her i det kommende skoleår. Jeg er allerede faldet godt til, og det giver mig ideelle muligheder for både at passe fodbolden og skolen.

– Som fodboldspiller er jeg hårdtarbejdende, kommunikerende, god i presspillet og med et godt blik for mine medspillere. Jeg vil gerne udvikle min hurtighed, teknik, og så arbejder jeg også på at blive mere afgørende i form af mål og assist. Jeg har nærmet mig U17-holdet mere og mere i år. Det er blevet til træningskampe, og jeg var også med i Tyrkiet på træningslejr. Debutkampen mod AGF var stort, og det var en drøm, der gik i opfyldelse, men jeg vil fortsætte med at arbejde hårdt for at nå mine mål, siger William Østergreen.

Den 15-årige spiller har også fremtidsdrømmene på plads.

– Jeg skal fortsætte min gode udvikling i de kommende år, og det har jeg gode forudsætninger for på VB Akademiet. Ude i fremtiden drømmer jeg om at løbe ind i Nørreskoven og få Superliga-debut. Det kunne være kæmpe stort at nå så langt, siger William Østergreen.

Steen Thychosen, der er akademichef i Vejle Boldklub, giver den nyeste kontraktspiller på VB Akademiet fine ord med på vejen.Ste

– William er en dejlig spiller med et stort hjerte. Han arbejder altid i holdets tjeneste, og han er en type, som ethvert fodboldhold har brug for. Vi har haft et godt og konstruktivt forløb med både William og Næsby Boldklub igennem halvandet år, og han har overbevist os om, at han skal med videre på en ungdomskontrakt, der rækker tre år frem, siger Steen Thychosen.

– Rent placeringsmæssigt er det svært at spå om, hvor han ender i fremtiden. William sparker med højrebenet, er til de centrale positioner på midtbanen, og han har et stort løbepensum. Det er en dedikeret spiller, som vi glæder os over, har lagt sin fodboldfremtid i Vejle, siger Steen Thychosen.

Kontrakten træder i kraft den 1. juli og løber til sommeren 2028.

Vejle med fornyet håb i nedrykningsspillet

0

Vejles overlevelseschancer i Superligaens nedrykningsspil ser ud til at være gode, selvom de stadig ligger fem point efter Lyngby, der i øjeblikket er på 10. pladsen. Selvom det er et betydeligt gap, er der flere faktorer, der tyder på, at Vejle stadig kan hente de nødvendige point for at sikre sig overlevelse.

En af de største forbedringer, som Vejle har oplevet, er deres evne til at score mål, et problem, der plagede dem i efteråret. Holdet har haft svært ved at finde nettet, men med German Onugkha har de fået et klart offensivt boost. Onugkha har scoret i hver eneste kamp i foråret og har samlet syv mål op på bare fem kampe. Hans målform er blevet en afgørende faktor, og han har givet Vejle et stærkt våben i jagten på at sikre sig overlevelse i Superligaen.

Samtidig er Sønderjyske, der tidligere har været en direkte rival i nedrykningskampen, gået helt i stå. De har kun hentet et point i de sidste fem kampe og ser ud til at være uden den nødvendige form for at undgå nedrykning. Det betyder, at Vejle ikke nødvendigvis behøver at bekymre sig så meget om at indhente dem, men i stedet koncentrere sig om at indhente Lyngby og AaB, som er de primære konkurrenter.

Lyngby har dog været i god form og har et solidt defensivt fundament, hvilket gør dem til et svært hold at spille imod. De har kun lukket to mål ind i de sidste fem kampe og har derfor et stærkt udgangspunkt, når de nu går ind i nedrykningsspillet. Lyngby har dog også en udfordring i at holde momentum oppe, og Vejle kan meget vel udnytte eventuelle svagheder i deres spil.

Vejles opgave bliver at få en god stime af sejre, og de skal helt sikkert vinde mange af de kommende kampe i nedrykningsspillet. Hver eneste kamp mod Lyngby, Sønderjyske og AaB bliver afgørende, og Vejle skal gøre rent bord både hjemme og ude mod disse direkte rivaler for at holde liv i håbet om at forblive i Superligaen.

Det er derfor et kritisk nedrykningsspil, som Vejle står overfor. Med fem point op til Lyngby og otte point til AaB, er det muligt at hente det nødvendige pointantal – men det kræver, at Vejle formår at holde momentum og få den nødvendige skarphed frem i begge ender af banen. Med Onugkhas målform og en forbedret offensiv er der dog grund til at tro, at Vejles chancer for at overleve er intakte, selvom der venter en svær og intens kamp om Superliga-pladserne i de næste ti kampe.

Nedrevet køreledning forsinker togtrafikken

0

På strækningerne mellem Fredericia og Kolding/Esbjerg samt Fredericia og Sønderborg/Flensborg er der i øjeblikket længere rejsetider og færre togafgange. Årsagen er en nedrevet køreledning mellem Lunderskov og Kolding, som har påvirket togdriften.

Banedanmark arbejder på at få rettet fejlen, og en foreløbig prognose viser, at det tidligst er muligt at køre alle tog igen fra klokken 18.00.

For Intercitytogene, der normalt kører mellem Østerport og Esbjerg, er ruten midlertidigt ændret, så togene kun kører mellem Østerport og Fredericia. Fra Fredericia er der videre forbindelser mod Kolding og Esbjerg.

Elprisen i minus tirsdag eftermiddag

0

Danske elkunder vil i dag opleve usædvanligt lave elpriser, når den rå elpris mellem kl. 12 og 14 falder til under 0 kroner. Ifølge Andel Energi skyldes prisfaldet en kombination af høj produktion af sol- og vindenergi.

– Vi er lige nu inde i en periode, hvor blandt andet vejrforholdene med både meget vind og meget sol er gunstige for elpriserne, der ligger ganske lavt, siger Josefine Walter, kommerciel direktør i Andel Energi, i en pressemeddelelse.

Elprisen i minus midt på dagen

Den laveste elpris ses mellem kl. 13 og 14, hvor prisen rammer minus 0,209 øre per kilowatt-time uden skatter, afgifter og tariffer. Det betyder dog ikke, at strømmen er gratis for forbrugerne, da slutprisen stadig inkluderer skatter og afgifter.

Samlet set vil en kilowatt-time koste forbrugerne omkring 1,57 kr., når alle omkostninger er inkluderet. Til sammenligning var årets hidtil dyreste time den 20. januar mellem kl. 18 og 19, hvor elprisen nåede 7,77 kr. per kilowatt-time.

Aftenens højeste elpris bliver mellem kl. 18 og 19, hvor den dog ligger væsentligt lavere end i januar – omkring 3,90 kr.per kilowatt-time, inklusive skatter og afgifter.

Set over hele døgnet vil den gennemsnitlige rå elpris ligge på cirka 65 øre per kilowatt-time. For forbrugerne betyder det en samlet pris på omkring 2,44 kr. per kilowatt-time, når alle skatter og afgifter er medregnet.

Sol og vind skubber elprisen i bund

Ifølge Andel Energi skyldes de lave priser primært en høj produktion af sol- og vindenergi. Når udbuddet af vedvarende energi stiger, falder elpriserne.

– Vi har også her i marts flere gange oplevet, at elpriserne har været lavere i dagtimerne end i nattetimerne, hvilket ellers er usædvanligt, forklarer Josefine Walter.

Normalt er elprisen lavest om natten, når efterspørgslen er lav. Men i takt med at vedvarende energi fylder mere i det danske energimix, kan elprisen også falde i dagtimerne, når sol og vind bidrager markant til produktionen.

Flere flytter elforbruget til de billige timer

Andel Energi oplever, at flere danskere aktivt tilpasser deres elforbrug for at spare penge.

– Danskerne har generelt vænnet sig til, at elpriserne svinger hen over døgnet. Og vi kan se, at mange Andel Energi-kunder er fleksible og flytter deres forbrug til de billige timer. Det er smart, for selvom elprisen nogle gange kan være meget høj, så er det typisk kun i få timer ad gangen, siger Josefine Walter.

Det er ikke første gang, at elprisen i Danmark bliver negativ, men det sker sjældent.

Hun så behovet indefra – nu uddanner hun dem, der skal tage sig af os andre

0

I en tid, hvor velfærdssektoren står over for store udfordringer, og hvor behovet for kvalificerede medarbejdere kun vokser, er der brug for undervisere som Lisbeth Olesen. Med en baggrund i sygeplejen og over et årti i praksis har hun set faget fra alle vinkler – fra hospitalssenge og en intensiv afdeling til plejecentre, hvor tiden sjældent rækker, men hvor omsorg er altafgørende. I dag har hun skiftet de kliniske omgivelser ud med et klasselokale.

Her møder hun kursister, der på hver deres måde forsøger at finde en vej ind i social- og sundhedssektoren. Nogle kommer med års erfaring i branchen og skal opkvalificeres. Andre har aldrig før arbejdet med mennesker og er i gang med at afklare, om de overhovedet hører til i faget. Men fælles for dem alle er, at de står over for en opgave, der kræver mere end blot hænder – det kræver faglighed, ansvar og en forståelse for kompleksiteten i det arbejde, der venter dem.

– Kompleksiteten i opgaverne bliver større og større, især på vores plejecentre, så kompetencerne skal være i orden. Vi har brug for kvalificerede, veluddannede mennesker i praksis til at tage sig af de borgere og patienter, der har brug for hjælp, siger Lisbeth Olesen, der underviser i arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) på Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens (SOSU FVH), herunder også på skolens afdeling i Kolding.

For hende handler undervisning ikke bare om at klæde kursisterne fagligt på, men om at sikre, at de er rustede til den virkelighed, der venter dem.

At uddanne dem, der skal tage sig af andre

Lisbeth har været derude. Hun har set patienter trække vejret tungt i en sygehusseng, hun har stået på en travl intensivafdeling, hvor hver beslutning kan have store konsekvenser, og hun har arbejdet i den daglige drift på plejecentre, hvor medarbejderne ofte har alt for lidt tid og alt for mange opgaver.

Men undervejs begyndte noget at røre på sig.

– Jeg har altid brændt for kvalitet og udvikling. Især mens jeg arbejdede på plejecenter, kunne jeg mærke, hvor vigtigt det er at sikre fagligheden hos medarbejderne. Det gør en kæmpe forskel for borgerne, men også for personalet selv, siger hun.

Det startede i det små. Først korte instruktioner til nye kolleger. Så begyndte hun at undervise på arbejdspladsen, lave små læringsforløb og vejlede elever.

Til sidst stod det klart: Hun skulle undervise på fuld tid.

Lisbeth elsker at stå ved tavlen, og hun er god til det.

For otte år siden skiftede hun praksis ud med et undervisningslokale. Først på grundforløb 2, hvor hun underviste kommende social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Senere blev hun en del af SOSU FVH’s kursusafdeling, hvor hun i dag arbejder med AMU-forløb.

– Vi er tre faste undervisere i afdelingen, og vi arbejder tæt sammen med kommuner og arbejdspladser for at skræddersy kurser, der matcher behovene derude. Det kan være alt fra medicinhåndtering til forflytningsteknikker eller demenskurser, forklarer hun.

Nogle dage planlægger hun eksempelvis medicinhåndteringskurser for kommunale medarbejdere. Andre dage underviser hun personalegrupper fra sygehusafdelinger i brugen af simulation som pædagogisk metode eller tilrettelægger læringsforløb for kommende medarbejdere i velfærdssektoren. Det kan også være planlægning og afvikling af forløb for personer, der overvejer en karriere i faget.

– Lige nu har jeg blandt andet et medicinhåndteringskursus for vikarer og ufaglærte. De kommer med vidt forskellige baggrunde, og det kræver noget at samle dem i en undervisningssituation, hvor alle får noget ud af det. Samtidig har vi længere forløb for dem, der er i afklaring, fortæller hun.

For Lisbeth Olesen er en af de største glæder ved jobbet at se kursister udvikle sig, opdage deres eget potentiale og vokse med opgaven.

– At følge deres personlige udvikling, se dem vokse, blive mere selvstændige og begynde at tro på sig selv – det er det, der gør det her arbejde så givende. Og når de så står i en praktik og kan bruge det, de har lært, giver det hele mening, siger hun.

Vejen ind i faget er ikke ens for alle

Lisbeth har set mange kursister komme og gå. Nogle med en klar retning fra starten, andre mere famlende, usikre på, om social- og sundhedsfaget overhovedet var noget for dem. Men én ting ved hun: Hvis de bliver grebet rigtigt, kan de udvikle sig.

– Jeg synes faktisk, at hvis man får dem fanget som underviser, så viser de en ret stor motivation. Jeg kan også mærke, at vi de senere år har fået nogle andre typer elever ind, blandt andet fordi økonomien har ændret sig. For eksempel er der kommet voksenelevløn, og det gør, at vi tiltrækker en mere blandet elevgruppe, forklarer hun.

For nogle handler det om at finde mening i et nyt fag. For andre om at få en chance mere efter tidligere dårlige skoleoplevelser. Der er elever, der kommer fra andre brancher, hvor de er blevet slidt ned, og som nu overvejer en ny vej.

– Nogle har haft dårlige skoleoplevelser og er usikre, når de starter. At kunne være med til at ændre deres syn på uddannelse er også vildt givende, siger hun.

Motivation opstår dog ikke af sig selv. Det kræver en underviser, der skaber et rum, hvor kursisterne tør stille spørgsmål, prøve sig frem og engagere sig.

– Det handler om at skabe et læringsmiljø, hvor de tør være med. Hvis de føler sig set og hørt, får man dem mere med i undervisningen, forklarer hun.

Velfærdssektoren mangler hænder – men hvilke?

Når Lisbeth kigger ud over fremtidens velfærdssektor, ser hun både muligheder og udfordringer.

– Vi har en mindre ungdomsårgang og flere ældre. Det betyder, at vi har en stor rekrutteringsudfordring, fordi vi har færre unge og samtidig et stigende behov for medarbejdere, siger hun.

SOSU-arbejde kræver høj faglighed. Borgerne har ofte komplekse behov, og det er ikke nok at skaffe flere medarbejdere – de skal også være dygtige.

– De borgere, der kommer til at være derude, fejler ofte mange ting. Det kræver høj faglighed at kunne tage sig af dem. Vi har ikke bare brug for flere medarbejdere, vi har brug for dygtige medarbejdere, forklarer hun.

En del af løsningen ligger i at gøre faget mere attraktivt.

– Vi gør meget for at brande faget som et sted, hvor man skal have høj faglighed. Det er ikke bare et job, hvor man kan tage den med ro. Man skal kunne tage ansvar og være fagligt stærk, siger hun.

I samarbejde med kommuner og jobcentre tilbyder hun sprogforløb for flersprogede elever.

– Jeg har været med til at køre forforløb med flersprogede elever, og der ligger en kæmpe kapacitet hos dem. De har et enormt omsorgsgen, de er virkelig motiverede og vil rigtig gerne. De skal hjælpes lidt i gang, både sprogligt og fagligt, men når de kommer i gang, bliver de virkelig dygtige, fortæller hun.

Når det betyder noget, hvem der tager sig af dig

At arbejde i social- og sundhedssektoren kræver mere end bare et ønske om at hjælpe andre.

– Det her er ikke et fag for hvem som helst. Man skal kunne tage ansvar, tænke selvstændigt og være fagligt stærk, bemærker Lisbeth.

For hende handler undervisning ikke kun om at give kursisterne viden. Det handler også om at ruste dem mentalt til en virkelighed, hvor de hver dag skal træffe beslutninger, der har betydning for andre menneskers liv.

– Vi har et ansvar for at sikre, at de, der går herfra, er klædt ordentligt på. De skal ikke bare kunne give en håndsrækning – de skal kunne tage en professionel beslutning, siger hun.

For dem, der finder glæden i faget, kan det dog være en af de mest givende karriereveje.

– Når man først ser, hvor meget man kan gøre for et andet menneske, forstår man, hvorfor det her arbejde er så vigtigt, siger hun.

Når Lisbeth Olesen ser tilbage på sit arbejde, står ét budskab særligt klart:

– Det her er ikke et fag for hvem som helst – men for dem, der vælger det til, kan det være en af de mest meningsfulde veje, man kan gå.

Nye navne i udviklingstrupperne

0

Udviklingstrupperne er blevet revideret, og der er kommet nye og spændende navne på både herre- og kvindesiden.

Nye og spændende navne har fundet vej til dette års udgave af udviklingstrupperne på både herre- og kvindesiden.

Udviklingstrupperne er resultatet af DanskHåndbold og Team Danmarks udviklingsstrategi, som siden 2018 har fokuseret på at identificere fremtidens A-landsholdsspillere ved at koncentrere udviklingsmidlerne til en begrænset gruppe spillere.

På kvindesiden er Clara Skyum og Julie Scaglione røget op i A-truppen, mens Alberte Ebler, Emma Ernst Gandrup og Clara Skøtt glider ud af udviklingstruppen.

I stedet er Cecilie Bjerre, Nanna Hinnerfeldt, Karen Klokker og Boline Laursen nu blevet tildelt en fast plads i udviklingstruppen.

– Tak til de spillere, som nu, af den ene eller anden årsag, ikke længere er en del af udviklingstruppen. Det har været en fornøjelse at arbejde med dem. Nu kigger vi ind i et nyt kuld af spændende spillere, som vi ser frem til at hjælpe videre i karrieren, siger Lars Jørgensen.

– Vi har valgt at tage stregspillerne Karen Klokker, Nanna Hinnerfeldt og Boline Laursen med denne gang. De er tre enormt spændende spillere, der allerede kan meget, men som vi ser et stort udviklingspotentiale i. Det er spillere, som kan bidrage i begge ender af banen på en position, som kræver store ressourcer at spille på, og som vi derfor skal være godt dækket ind på.

– Derudover er venstrebacken Cecilie Bjerre også med i truppen. Hun har et interessant skudpotentiale og kan lukke et forsvar op langt udefra. Hun er en sjælden type i Danmark med en meget tydelig spidskompetence, som vi glæder os til at videreudvikle, siger Lars Jørgensen.

To nye med hos mændene
Hos mændene er det M21-landstræner Ulrik Kirkely, som har ansvaret for udviklingstruppen. Her bliver der sagt farvel til Mads Lenbroch, Mads Hoxer, Emil Madsen og Oskar Vind. De tre sidstnævnte er rykket op i A-truppen.

– Vi er fra gruppen omkring udviklingstruppen altid glade for at se den udvikling, de unge spillere går igennem. Det gælder både i deres klubber, men også via hjælpen fra vores system i DanskHåndbold. Denne gang er det Mads Hoxer, Emil Madsen og Oskar Vind, der har taget nogle store skridt i deres unge karrierer de seneste sæsoner og derfor nu er en fast del af A-landsholdets bruttotrup, siger Ulrik Kirkely og tilføjer:

– Fløjspilleren Tobias Nielsen og stregspilleren Morten Kaalund bliver de nye ansigter, som vi glæder os til at hjælpe og rådgive sammen med de eksterne eksperter fra Team Danmark. Begge er spillere, vi har holdt godt øje med de seneste sæsoner, hvor de har vist, at de besidder en spændende fremtid, forklarer Ulrik Kirkely.

Udviklingstruppen, kvinder
Louise Bak Jensen, Viborg HK
Clara Bang, Skanderborg Håndbold
Cecilie Bjerre, Ringkøbing Håndbold
Nanna Hinnerfeldt, Ringkøbing Håndbold
Karen Klokker, Silkeborg Voel
Boline Laursen, Skanderborg Håndbold

Udviklingstruppen, mænd
Tobias Nielsen, TMS Ringsted
Morten Kaalund, Skanderborg AGF
Mikkel Løvkvist, BSH
Joachim Lyng Als, GOG
Magnus Haubro, Skanderborg AGF
Thor Christensen, Skanderborg AGF

Politiet på plads ved Vejle-AGF – men indtil videre er der ro

0

Sydøstjyllands Politi har en indsats i gang ved søndagens Superliga-opgør mellem Vejle Boldklub og AGF, men indtil videre er der ingen meldinger om uro.

– Man har en politiindsats derude, men der har intet været, oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi.

Med Vejle på sidstepladsen og AGF i kamp om medaljer er der meget på spil i den sidste runde af grundspillet, og kampene mellem de to klubber har tidligere budt på intens stemning.

Politiet holder dog fortsat øje med situationen, mens Vejle Stadion lægger græs til den østjyske duel, hvor AGF jagter en stærk afslutning på grundspillet, og Vejle kæmper for at samle selvtillid inden kvalifikationsspillet.

Kampen er blevet fløjtet i gang på Vejle Stadion, og politiet er fortsat til stede for at sikre ro og orden.

Båd på land tømt for værktøj

0

En ukendt gerningsperson har været på spil på Vejle Lystbådehavn ved Dyrskuevej, hvor en båd på land er blevet udsat for indbrud.

Tyveriet er sket i perioden fra den 6. marts til i dag, søndag den 16. marts, klokken 10.30, og gerningsmanden slap afsted med håndværktøj fra båden.

Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen og opfordrer borgere til at henvende sig, hvis de har bemærket noget mistænkeligt i området.

– Vi hører gerne fra folk, der har set eller hørt noget usædvanligt i perioden, siger vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet har endnu ikke oplysninger om gerningspersonen eller det stjålne værktøjs præcise værdi, men de opfordrer bådejere og andre i området til at være opmærksomme.

Har du set noget mistænkeligt i Vejle Lystbådehavn på Dyreskuevej i den pågældende periode, kan du kontakte politiet på 1-1-4.

Sundhedshuse skal styrke den nære sundhed i Region Syddanmark

0

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark Pernelle Jensen (V) ser sundhedsreformen som en naturlig fortsættelse af det arbejde, man allerede har igangsat i Region Syddanmark. Der er stadig stor forskel på lægedækningen i regionen, ligesom en række andre områder kræver et stort fokus på de kommende år.

– Nu har vi jo i regionen haft et fokus på de nære sundhedstilbud igennem mange år. Det er også derfor, vi har sundhedshuset så mange steder i regionen, som vi har. Vi har også et sundhedshus her i Fredericia, som er meget velfungerende, som har været her i mange år, fortæller Pernelle Jensen og understreger, at det er netop den vej, som sundhedsreformen fremadrettet skal følge.

Reformen sætter nemlig fokus på, at flere sundhedstilbud skal ud til borgerne, tættere på der, hvor de bor. Pernelle Jensen er glad for reformens fokus, da det stemmer overens med den retning, hun og hendes kolleger allerede har arbejdet i. Reformen sigter mod at flytte flere sundhedstilbud ud til borgerne, hvilket betyder, at almindelig praksis får en større rolle, mens sygehusene får en mindre.

– Sygehusene har en lidt mindre rolle. Der, hvor sygehusene er nævnt, er det jo mere for, at de skal lette almindelig praksis, forklarer Jensen og peger på, at dette vil give borgerne nemmere adgang til deres sundhedstilbud. Hun understreger, at der er borgere i regionen, som har langt til et sygehus, og derfor er det en stor fordel for dem, at de kan få tilbudt behandling tættere på deres hjem.

– Så at kunne komme op på et sundhedshus i stedet for, er rigtig godt for den enkelte. Jeg tror også, at det er godt for den enkelte borger, at det kommer ud nært, fordi så er der nemmere adgang til ens sundhedstilbud.

I reformen er der også blevet lagt vægt på demensudredning, som Pernelle Jensen ser som et positivt skridt. Hun forklarer, at vi i dag ser flere ældre med demens, og at der er lange ventelister til demensudredning.

– Der kommer flere og flere ældre med demens, og der er lange ventelister på demensudredning, siger hun og påpeger, at det er en af de ting, som sundhedsreformen forsøger at adressere. Reformen lægger op til, at demensudredning kan foregå tættere på borgerens hjem, og at opgaver som disse kan udføres i almen praksis.

– Det tror jeg kommer til at betyde, at ventetiderne på demensudredning bliver lavere. Det er det, der er behov for.

Pernelle Jensen erkender, at der er nogle udfordringer ved den måde, sundhedsrådene i fremtiden vil blive organiseret. Hun udtrykker bekymring for, at de fire sundhedsråd i Region Syddanmark kan ende med at skabe forskellige løsninger, hvilket kan føre til uensartede tilbud i regionen.

– Det er en af udfordringerne ved det at have fire sundhedsråd, fordi udfordringerne i de lokale områder, vi har, er jo vidt forskellige, siger Jensen og nævner, at lægedækningen er forskellig i forskellige dele af regionen. I Trekantområdet har vi en fin lægedækning, det har de jo også på Fyn. Men hvis man går ned i Sønderjylland, så kniber det med at få almindeligt praktiserende læger, forklarer hun og påpeger, at det er vigtigt, at sundhedsrådene ikke lukker sig om sig selv, men fortsætter med at samarbejde på tværs af regionen.

– Der skal vi jo passe på, at sundhedsrådene ikke lukker sig om sig selv, men at man også, som man gør i dag, er villige til at flytte nogle hoveduddannelsestillinger fra den ene del af regionen til den anden del af regionen, for at sikre, at der er en god dækning af den almindeligt praktiserende læge også i Sønderjylland.

Pernelle Jensen er også bekymret for, at sundhedsreformen, der lægger op til at flytte flere opgaver ud til de nære sundhedstilbud, kan føre til økonomisk pres på sygehusene.

– Jeg er lidt bekymret for økonomien i det, siger Jensen. Hun understreger, at det er vigtigt, at de nære sundhedstilbud ikke bare bliver en byrde for sygehusene, men reelt aflaster dem. De ting, der bliver flyttet ud, skal jo aflaste sygehuset, siger hun og påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at sundhedsreformens økonomiske incitamenter ikke resulterer i øget pres på sygehusene. Vi skal jo være helt sikre på, at det så også aflaster. Sygehusene, fordi ellers så bliver sundhedsøkonomien på sygehuset endnu mere presset, forklarer hun og understreger, at de positive tiltag i sundhedsreformen også skal afbalanceres med en opmærksomhed på sygehusenes økonomi.

– Vi skal bare ikke glemme, at vi også har brug for en økonomi på sygehusene, siger hun og påpeger, at det politiske arbejde fremadrettet skal fokusere på at sikre en god balance mellem de nære sundhedstilbud og sygehusenes økonomi. Jeg synes, det er enormt positivt, at vi kigger på nær sundhed, siger Pernelle Jensen og fortæller, at udviklingen af sundhedshuse og lokale sundhedstilbud er et skridt i den rigtige retning.

Uheld blokerer spor på Lillebæltsbroen

0
Et uheld spærrer højre spor på E20 Lillebæltsbroen i retning mod Middelfart. Politi og redning er på vej. Et uheld blokerer tirsdag eftermiddag højre spor...

Mand anholdt efter knivtrussel i Vejle

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede mandag morgen ud til en anmeldelse om en mand, der truede med en kniv i Vestergade i Vejle. Anmeldelsen kom klokken...

Rådgiver fra Vejle fylder 40 år med to årtiers erfaring

0
NAVNENYT. Lørdag den 21. marts fylder Pernille Lykkegaard Tolstrup fra Middelfart Sparekasse i Vejle 40 år. Trods sin relativt unge alder har hun allerede...

Fra 1. maj får begge forældre gratis mad på sygehuset

0
SUNDHED. Fra 1. maj udvider Region Syddanmark tilbuddet om gratis forplejning, så det ikke længere kun er den ene forælder, der spiser gratis på...

Fattige pensionister i Trekantområdet får mere end landsgennemsnittet — undtagen i Middelfart

0
SAMFUND. Et fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF vil give Danmarks fattigste folkepensionister 1.000 kroner mere om måneden. En ny analyse viser, hvad det...

Alvorligt færdselsuheld spærrer vej – redning arbejder på stedet

0
KRIMI. Et alvorligt færdselsuheld har søndag eftermiddag udløst en større udrykning på Tingvejen nordøst for Grindsted. 17:37 - Opdateret Sydøstjyllands Politi oplyser nu, at to biler...