En politipatrulje i Vejle fik natten til lørdag øje på en mistænkelig person på Ågade, og foretog derfor en rutinemæssig undersøgelse. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at den pågældende var en 21-årig mand, som var påvirket og i besiddelse af euforiserende stoffer.

Under en visitation fandt politiet flere poser med hash samt en større klump hash, hvilket i alt udgjorde lidt over 100 gram. Vagtchef Steffen Wolf oplyser, at manden blev sigtet og anholdt kl. 23.13.