Det er positivt, at regeringen med 2030-planen anerkender udfordringerne for velfærdssamfundet og lægger op til at tage tempoet ud af udhulingen af den offentlige velfærd. Men den grundlæggende diskussion om, hvad vi vil med vores samfundsmodel, udestår fortsat, lyder det fra KL.

Regeringen har tirsdag præsenteret sin 2030-plan, hvor den lægger op til, at prioritere 32 mia. kr. frem mod 2030 til velfærd. Det svarer til, at det offentlige forbrug næsten vil kunne følge med velstandsudviklingen, som tilfældet også var før finanskrisen.

KL’s formand Martin Damm ser positivt på, at regeringen med planen anerkender behovet for investeringer i velfærden for at bremse den udhuling af vores velfærdsmodel, som skiftende regeringer siden finanskrisen har haft ansvaret for.

Men ifølge KL-formanden udestår der stadig den helt grundlæggende diskussion om, hvordan velfærdsmodellen skal se ud fremover: Hvad skal der være på hylderne i den offentlige sektor? Hvor store forskelle vil vi acceptere? Hvad er balancen mellem kollektivet og civilsamfundet? Og hvor stor en del af den arbejdskraft, vi har til rådighed, kan være beskæftiget med pleje og omsorg.

– Vi står med en offentlig velfærd, der siden finanskrisen ikke har kunnet følge med velstandsudviklingen i samfundet. Derfor må medarbejderne i daginstitutioner, skoler, på plejehjem mv. hver dag lave hårde prioriteringer for at få enderne til at mødes. Det må vi også som kommunalpolitikere. Senest har vi endnu engang måtte lægge budgetter for det kommende år, hvor besparelser har været omdrejningspunktet, siger Martin Damm og fortsætter:

– Regeringens plan nedsætter tempoet lidt på de udfordringer, vi står med. Men det løser langt fra de grundlæggende dilemmaer, vi står over for i den danske velfærdsmodel. Vi kan ikke længere smøre smørret tyndere og tyndere ud. Det er vi nødt til at tale om. Elementerne i 2030-planen har det rigtige fortegn, men udfordringerne består.

Mangler konkrete tiltag til mere arbejdskraft

Manglen på arbejdskraft er en én af de centrale problemstillinger fremover, og her havde KL-formanden gerne set, at 2030-planen tog mere grundlæggende fat.

– Allerede i dag er manglen på arbejdskraft en kæmpe udfordring. Både på det private arbejdsmarked og på velfærdsområderne. Alene inden for social- og sundhedsområdet kommer vi til at mangle omkring 16.000 sosu’er frem mod 2030. Dén udfordring havde vi håbet, at regeringen tog mere konkret fat på at afhjælpe i 2030-planen, siger Martin Damm og fortsætter:

– Vi skal skrue på alle knapper, hvis vi skal skaffe nok medarbejdere til både det offentlige og det private arbejdsmarked. I KL har vi netop præsenteret et udspiltil, hvordan vi kan få flere udenlandske kollegaer ind på velfærdsområderne – dén vej er vi nødt til at kigge. Så skal vi også gøre mere for at øge incitamenterne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi skal se på, hvordan civilsamfundet kan spille en større rolle, og vi skal have sat strøm til de nye teknologier, vi allerede ved, kan styrke velfærden. Der er nok at tage fat på, siger Martin Damm.