Borgere på overførselsindkomster kunne i januar 2025 konstatere endnu et fald i deres levevilkår. Inflationsraten var 1,5%. Siden prisudviklingen for alvor begyndte at ramme danskerne, har lønmodtagerne i almindelighed fået indhentet en del via overenskomsterne, men det hjælper ikke dem på overførselsindkomst.
Årsagen skyldes, at overførselsindkomster reguleres efter lønudviklingen og ikke prisudviklingen. Samtidig er en regulering to år forsinket: Efter to år mener man, at prisreguleringen skal kunne hjælpe dem på offentlige ydelser. Tilbage i 2012 besluttede et flertal i Folketinget, som en del af en skattereform at reducere ydelserne for de økonomisk svageste borgere. På det tidspunkt var inflation ikke et problem. Samtidig er der en såkaldt bremse på udviklingen i overførselsindkomster på 0,75%.
Energikrisen har haft betydelige konsekvenser for mange mennesker. Økonomien i mange familier er blevet hårdt ramt. Men for folk på overførselsindkomster er der blevet mindrereguleret i årerne 2016-2023, hvilket betyder, at ydelserne er 5% lavere end de ville have været uden denne regulering. Først fra januar 2024 blev denne reduktion hævet.
Der er med andre ord lang vej før at folk på overførselsindkomst, får forøget deres købekraft. Det har også inddirekte betydning for den generelle samfundsøkonomi, da det er med til at sænke forbruget i butikkerne. Reduktion i overførselsindkomster kan have en betydelig indvirkning på forbruget i detailhandlen. Når enkeltpersoner modtager lavere sociale ydelser, har de generelt mindre disponible indkomst til at bruge på ikke-essentielle varer og tjenester. Dette kan føre til et fald i det samlede detailsalg, især inden for sektorer som tøj, elektronik og fritidsaktiviteter.
