En helt særlig udstilling blev onsdag d. 22. marts åbnet på Trapholt. Udstillingen, som hedder “In Clay and Paper”, er en samarbejdsudstilling mellem den danske kunstner Michael Kvium og norske kunstner Kjell Erik Killi-Olsen, begge er internationalt anerkendte. Den officielle åbning af udstillingen foretog Koldings Borgmester Knud Erik Langhoff (C).
– Værkerne her handler om kærlighed og sårbarhed, de handler om noget vigtigt, nemlig at ikke alt her i livet er skønt, det skal give os alle sammen noget at tænke over, hvad er skønt og hvad er grumt i vores liv, tak til Michael og Kjell Erik for at udstille her, og tak til Trapholt for at huse dem, med de ord åbnede Knud Erik Langhoff udstillingen.
Udstillingen er en fejring af de to kunstneres samarbejde og præsenterer helt nye værker, hvor leret er omdrejningspunktet for arbejdet. Udover de store tankevækkende papirarbejder er der også udtryksfulde keramiske skulpturer at betragte på museets hovedgade. Det er ikke første gang de to kunstnere samarbejder, og det er helt sikkert, at deres gensidige påvirkning og afsmitning er tydelig i de nye værker.
– Kjell Erik foreslog mig at tage arbejdet med keramik op igen her mange år senere, efter vi havde talt om mange eksotiske steder, Mexico, Bali, ja alle mulige eksotiske steder, hvor vi kunne arbejde på projektet, så endte vi i Risør, Norge, på et lille keramikværksted, hvor vi knapt kunne bevæge os rundt uden at vælte noget på gulvet, faktisk var det sådan, at hvis jeg arbejdede på noget stort, så måtte Kjell Erik arbejde på noget småt, fortæller Michael Kvium, med smil i stemmen.
Udstillingens første destination var Bomuldsfabriken i Arendal
Oprindeligt var planen, at udstillingen kun skulle bestå af keramik, som kunsternes originale udstilling for 30 år siden. Da de to trådte ind på Bomuldsfabrikken, blev de dog i tvivl om det overhovedet var nok, for lokalerne var noget større, end først antager.
– Vi fik en lillebitte smule præstationsangst, for der var voldsomt meget plads, når man arbejder på sådan et lille værksted og hele tiden må skubbe, de ting vi havde lavet væk, så glemmer man hvor meget man har lavet, keramik er også noget skrøbeligt noget, så vi skulle også være sikre på at der rent faktisk var noget tilbage der kunne udstilles, der gik en hel del i stykker undervej, så vi kom frem til, at vi der også skulle laves noget til væggene, vi elsker begge at arbejde på papir, siger Kvium.
– Ham vores mesterkeramiker i Risør, han var en vældig stor mand, han fyldte det halve af rummet, så ja det var trangt i det lille værksted, men det gav mig meget ro, og Michael er god, han er også en person som kan give komplimenter, det er rart at have en som tør sige, “stop der, ikke fortsæt”, der skulle have været filmet derinde i det lille værksted, for ingen ville have troet hvordan det så ud, tilføjer Kjell Erik Killi-Olsen.
Kunstnerne såvel som værkerne komplimenterer hinanden
Når ens øjne rejser fra det ene værk til det andet, fra et værk af en kunster til en anden, så ser man sammenhængen, både i stil og motiver. Der er et slægtskab og fællesskab dem imellem.
– Papir og ler er mere direkte at arbejde med, jeg kan ikke fordrage at få fedtede fingre, men lige præcis ler det er okay, og for én som hovedsageligt arbejder todimensionelt, så er det magisk at man kan tænke en tanke og give besked ned til hænderne, langsomt dukker tanken så frem, det samme gælder for papiret, det er ikke lige så prætentiøst som et lærred, man kan arbejde med meget simple materialer, oliefarver, rødkridt og kul, uddyber Kvium.
Det er ikke sidste gang de to laver noget sammen fortæller Kjell Erik, samtidig med, at han joker med at skulle have et hus i Danmark.
– Det er vældigt fascinerende at male på papir, det er legende let sammenlignet med lærredet, så vi kommer tilbage, om nogen år, må vi håbe, jeg mødte en ejendomsmægler, som helt sikkert kunne hjælpe mig med at finde et hus i Danmark, slutter Kjell Erik.
Kvium og Killi-Olsens kunst handler om store, grundlæggende emner som kærlighed, seksualitet, ensomhed og død. De udtrykker det gennem en kombination af menneske- og dyrefigurer i et surrealistisk billedsprog. De bruger både det tiltalende og frastødende for at undersøge disse temaer.
Når de tager emner op, der er dystre eller kontroversielle som angst eller fremmedgørelse, så gør de det i keramiske former som krukker og beholdere. Det skaber en interessant kontrast mellem formens brugbare og livgivende karakter og de eksistentielle spørgsmål, som kunstnerne undersøger.
Udstillingen på Trapholt løber frem til 26. November 2023.
