Busser styret af frivillige får penge til at rulle i Vejle og Haderslev

0

TRAFIK. Nu bliver der sat ekstra skub på kollektiv transport i landdistrikterne i blandt andet Vejle og Haderslev Kommuner. I alt 11 kommuner på landsplan har modtaget midler til frivilligbusser, der skal styrke mobiliteten i områder, hvor busser ellers kan være en mangelvare.

Vejle Kommune får 509.176 kroner, som skal gå til indkøb af en frivilligbus, der bliver kommunalt ejet og drevet. Bussen bliver stillet til rådighed for samtlige lokalråd i kommunen og skal sikre, at lokale foreninger og borgere får bedre muligheder for at transportere sig rundt – især når det gælder foreningsliv og sociale arrangementer.

I Haderslev Kommune er glæden også stor, efter at kommunen har modtaget hele 899.373 kroner til leasing af to frivilligbusser. Her er formålet helt konkret, at busserne skal køre i henholdsvis Vojens samt tre nærliggende landsbysamfund, ligesom landsbyen Fjelstrup også er med i planen.

Pengene til de frivillige busser kommer fra regeringens landdistriktsudspil, hvor der i år samlet er blevet fordelt 7,3 millioner kroner til projekter landet over.

Transportminister Thomas Danielsen udtaler i forbindelse med bevillingerne, at frivilligbusser er en af mange idéer fra ekspertudvalget om kollektiv transport i Danmark, der kan være med til at skabe bedre mobilitet i de mindre samfund.

»Vi kan se, at der er stor opfindsomhed og engagement lokalt, og med den her pulje kan vi støtte de lokale ildsjæle,« siger ministeren.

Udover Vejle og Haderslev kommuner er der også tildelt midler til frivilligbusser i blandt andet Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Syddjurs, Odder, Guldborgsund, Roskilde og Mariagerfjord.

Vejlefjordbroen skal gennem stort rutineeftersyn – trafikanter bør forvente ventetid

0

TRAFIK. Vejdirektoratet udfører fra fredag den 20. juni og en uges tid frem et rutinemæssigt generaleftersyn af Vejlefjordbroen. Broen, som er en af områdets vigtigste trafikårer, skal ligesom alle større broer og tunneler i landet gennemgå et grundigt eftersyn hvert femte eller sjette år.

Eftersynet på Vejlefjordbroen begynder fredag den 20. juni klokken 18.00 og forventes at vare syv til otte dage. Arbejdet foregår ved hjælp af en stor brolift, der kører direkte på broen. Da liften kræver en del plads, vil entreprenøren midlertidigt inddrage det yderste kørespor på broen, hvilket kan give trafikale udfordringer for områdets bilister.

For at genere trafikken mindst muligt gennemføres eftersynet i de sene aftentimer og om natten på hverdage. På hverdage starter arbejdet klokken 18.00 og afsluttes senest klokken 06.30 den følgende morgen. I weekenden vil arbejdet lørdag pågå fra klokken 13.30 og slutte senest søndag morgen klokken 08.30. Søndag begynder eftersynet igen klokken 18.00 med afslutning senest mandag morgen klokken 06.30.

Vejdirektoratet oplyser, at selvom arbejdet er nøje planlagt for at undgå den værste myldretid, kan bilister opleve forsinkelser og øget rejsetid. Derfor opfordres trafikanter til at udvise ekstra opmærksomhed og tage højde for eventuelle forsinkelser, mens eftersynet står på. Arbejdsområdet bliver tydeligt markeret med trafikkegler.

Broliften, som benyttes til eftersynet, har en stor arm, der kan føres ud over siden af broen og ned under den, hvilket gør det muligt at undersøge både broens yderside og underside grundigt. Da liften er vindfølsom, kan vejret muligvis medføre udskydelser eller forsinkelser af arbejdet.

Bilister kan holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og eventuelle restriktioner på Vejdirektoratets trafikkort.

Hele Danmark kæmper med gift i vandet – Lillebælt overskrider grænserne voldsomt

0

MILJØ. Det danske havmiljø har det værre end frygtet. En ny analyse fra Tænketanken Hav afslører alarmerende høje niveauer af kemisk forurening i en lang række vandområder, heriblandt Lillebælt.

Analysen dokumenterer, at miljøfarlige stoffer som tungmetaller og industrikemikalier findes i koncentrationer, som langt overstiger myndighedernes grænseværdier i næsten samtlige danske vandområder. Hele 98 procent af vandområderne vurderes at være i en såkaldt ”ikke-god kemisk tilstand”, hvilket betyder, at mindst ét miljøfarligt stof overskrider de fastsatte grænser.

Særligt bekymrende er situationen lokalt i Lillebælt Syd. Her er der konstateret overskridelser af hele 13 miljøfarlige stoffer. Værst står det til med stoffet vanadium, der er målt i koncentrationer op til 253 gange over grænseværdien. Vanadium påvirker især stofskiftet hos fisk, alger og krebsdyr, hvilket kan føre til nedsat vækst og reproduktion.

Seniorkonsulent Henriette Selck fra Tænketanken Hav betegner situationen som dybt bekymrende.

»Den her analyse understreger, at kemisk forurening er en af de største og mest oversete trusler mod det danske havmiljø. Det er rød alarm og dybt bekymrende, at der udledes så store mængder af miljøfarlige stoffer over grænseværdierne. Grænseværdier er sat for at beskytte miljøet, og jo mere og jo længere, man overskrider grænseværdierne, jo større er risikoen for skadelige effekter på livet i havet,« fortæller hun.

Problemet med de miljøfarlige stoffer er, at de ofte nedbrydes ekstremt langsomt – eller slet ikke – og derfor ophobes i havets dyr. På den måde bevæger giften sig op gennem fødekæden og kan i sidste ende havne på middagsbordet hos os mennesker.

Danmarks havmiljø er alvorligt kemisk forurenet, viser en ny analyse fra Tænketanken Hav. Illustration: Tænketanken Hav.

I den forbindelse nævner Henriette Selck også, at det, vi ser, muligvis kun er toppen af isbjerget. Der findes globalt hundredetusindvis af kemikalier, hvoraf kun 31 regelmæssigt måles i Danmark. Derfor frygter forskere, at den virkelige tilstand er langt værre.

»God tilstand i vores havmiljø kan ikke opnås uden et målrettet fokus på kemisk forurening. Vi er som samfund nødt til at træde i karakter og målrettet reducere udledning og tilstedeværelse af miljøfarlige kemikalier i havmiljøet, hvis vi skal leve op til vores egne og EU’s målsætninger,« understreger Henriette Selck.

Danmark er ifølge EU’s vandrammedirektiv forpligtet til at sikre god kemisk og økologisk tilstand i alle vandområder inden udgangen af 2027.

Analysen fra Tænketanken Hav bygger på officielle data fra miljømyndighederne, indsamlet i perioden 2013 til 2022 som del af vandområdeplanerne frem til 2027.

Du kan læse analysen her.

Skimmelsvamp i Sønder Omme Fængsel vækker bekymring hos SF’s retsordfører

0

POLITIK. Der er igen konstateret problemer med skimmelsvamp i fængselsvæsenet, og denne gang er det Sønder Omme Fængsel, der har fanget politikernes opmærksomhed. Ifølge SE og HØR har flere indsatte berettet om dårligt indeklima, utætte vinduer og oversvømmede kældre, der angiveligt skulle have ført til skimmelsvamp i fængslets afdelinger. De bekymrende meldinger har nu fået SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, til at tage sagen op politisk.

I en nylig besvarelse fra justitsminister Peter Hummelgaard til Folketingets Retsudvalg fremgår det, at man har fundet skimmelsvamp i mindst én celle i fængslet. Den pågældende celle blev derfor taget ud af drift, og den indsatte blev flyttet midlertigt, mens udbedringen stod på.

Karina Lorentzen udtrykker bekymring over situationen, som hun frygter bliver nedtonet, fordi der mangler fængselspladser.

»Svaret fra ministeren bekymrer mig, og jeg kan være bange for, at man nedtoner skimmelsvamp, som man kan blive syg af, fordi man har brug for fængselspladserne. Der mangler over 200 pladser på nuværende tidspunkt, og det vil være problematisk at tage flere ud af drift. Men straffen er altså fængsel, og ikke at man skal sidde under usunde kår,« siger Karina Lorentzen.

Problemet med skimmel er velkendt hos Kriminalforsorgen, hvor Horserød Fængsel allerede er delvist lukket ned på grund af lignende problemer.

»Det at man har lavet en plan for at håndtere skimmelsvamp viser, at det er et relativt almindeligt problem. Og man anerkender, at bygningsmassen er gammel med de udfordringer, det giver. Det er jo lidt svært at vente på, at der bygges nyt, hvis problemerne fortsætter,« siger retsordføreren videre.

Ifølge Kriminalforsorgen tager man dog situationen meget alvorligt. Sønder Omme Fængsels bygninger er over 90 år gamle, og kælderoversvømmelser har været et tilbagevendende problem.

»Når det er tilfældet, bliver vandet fjernet, og de berørte områder bliver affugtet. Sdr. Omme Fængsel er meget opmærksomme på blandt andet skimmelsvamp, og hvis der opdages tilfælde af skimmelsvamp, har vi en helt fast procedure til at få det håndteret hurtigst muligt,« lyder det i et svar fra Kriminalforsorgen til SE og HØR.

Kriminalforsorgen erkender desuden, at vedligeholdelsen halter bagefter, og derfor er der blevet tilført ekstra ressourcer til området. Samtidig varsler regeringen en omfattende udvidelse af kapaciteten i fængslet i Sønder Omme med 150-200 nye åbne pladser, hvilket på længere sigt kan gøre det muligt at lukke nogle af de mest nedslidte bygninger.

Karina Lorentzen har nu stillet yderligere spørgsmål til justitsministeren for at få belyst omfanget af skimmelproblemerne nærmere.

Ny undersøgelse: Hver fjerde lærer fravælger kontroversielle emner i undervisningen

0
(Foto: AVISEN)

UNDERVISNING. En ny omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at næsten hver fjerde lærer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser har undladt at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt. Det drejer sig især om emner som Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet samt selvmord og selvmordstanker.

Undersøgelsen peger på, at lærerne primært fravælger kontroversielle emner af hensyn til elevernes trivsel, ønsket om at undgå konflikter i klassen samt manglende faglig tryghed hos lærerne selv. Dertil kommer, at hele 23 procent af de lærere, der har fravalgt emner, har gjort det ud fra bekymring for egen eller familiens sikkerhed.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger vigtigheden af, at undervisningen ikke må blive censureret af frygt eller bekymringer:

»Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen, som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende.«

Langt størstedelen af lærerne oplever generelt, at de er godt klædt på fagligt, når de skal undervise i kontroversielle emner. Dog viser undersøgelsen også, at 34 procent af lærerne, som har fravalgt emner, ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt rustede. Selvom elever generelt finder disse emner lærerige og spændende, har 39 procent af lærerne oplevet, at elever har fundet undervisningen grænseoverskridende, og 35 procent har oplevet elever, som blev kede af det.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 721 lærere og 127 skoleledere på tværs af folkeskoler, frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.

Fyn får ny tandlæge- og tandplejeruddannelse

0

POLITIK. Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har besluttet at etablere nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet i Odense. Initiativet sker som led i en omfordeling af midler fra tidligere ikke-realiserede uddannelsesprojekter i aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« fra 2021.

Partierne er enige om at afsætte 125 millioner kroner til etableringen af de to uddannelser, mens der samtidig afsættes 8,8 millioner kroner årligt til drift. Målet er at optage 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen, med forventet opstart i 2027. Formålet er at styrke rekrutteringen og afhjælpe den nuværende mangel på tandlæger og tandplejere, især i Region Syddanmark.

Udover tanduddannelserne er partierne enige om at støtte en regional forankring af medicinuddannelsen i Nordjylland, hvor Aalborg Universitet tildeles 11,2 millioner kroner til initiativer på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Samtidig afsættes 7,9 millioner kroner til etablering af en kandidatuddannelse i medicin i samarbejde med regionshospitalet i Gødstrup, hvor 30 pladser flyttes fra Aarhus Universitet.

Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro modtager 7,5 millioner kroner, og Professionshøjskolen VIA’s Center for Animation, Visualisering og Grafisk fortælling i Viborg tildeles 10,6 millioner kroner.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtrykker tilfredshed med de nye initiativer og fremhæver, at aftalen siden 2021 har medført en væsentlig stigning i antallet af uddannelsesmulheder uden for de største byer.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, betoner betydningen af en geografisk balanceret adgang til uddannelse, mens Venstres Heidi Bank fremhæver den forbedrede geografiske balance med aftalens initiativer.

SF’s Sofie Lippert glæder sig over en mere meningsfuld fordeling af uddannelsesmidler, og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen kalder aftalen en langsigtet investering i fremtidens Danmark. Det Konservative Folkepartis Lise Bertelsen fremhæver den geografiske spredning af uddannelser, og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen understreger særligt glæden ved de nye tanduddannelser i Odense.

Samlet set bliver omkring 151 millioner kroner i engangsmidler og 8,8 millioner kroner i varige midler omfordelt, og siden aftalens indgåelse i 2021 er der oprettet eller godkendt mere end dobbelt så mange nye uddannelsestilbud uden for de største byer som i byområderne.

IT-nedbrud rammer patienttransporten i Region Syddanmark

0

REGION. Onsdag morgen blev Region Syddanmark ramt af et større IT-nedbrud hos FlexTrafik. Nedbruddet påvirker patienttransporten for patienter, der skal transporteres til og fra regionens sygehuse med FynBus og SydTrafik.

Klokken 07.15 gik både trafikselskabernes planlægningssystem og tilhørende hjælpesystemer ned, hvilket medførte en situation med manglende overblik over, hvor patienterne befandt sig, hvor de skulle transporteres hen, og hvor køretøjerne var placeret.

Trafikselskaberne arbejder lige nu intensivt på at løse problemet og forventer, at systemerne er fuldt genoprettet inden dagens udgang. Der bliver sendt ekstra ledige biler ud til sygehusene for at sikre hjemtransport for de patienter, der har størst behov.

Regionen understreger, at nedbruddet vil medføre ekstra ventetid, før transporten kan køre normalt igen. Patienter, som ikke er blevet afhentet til deres planlagte undersøgelse eller behandling, opfordres til at kontakte den relevante sygehusafdeling for at få en ny tid.

Bred politisk aftale: Rockere og bandemedlemmer mister førtidspension ved grov kriminalitet

0
Foto: AVISEN

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der betyder, at rockere, bandemedlemmer, fremmedkrigere og andre personer, som dømmes for grov kriminalitet, fremover vil miste retten til førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i fem år. Herefter kan de igen ansøge om ydelserne, hvis de opfylder de gældende krav.

Derudover skærpes den nuværende karantæneordning, så personer dømt for grov kriminalitet også bliver udelukket fra andre offentlige ydelser i fem år mod tidligere tre år.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler, at aftalen skal gøre op med, at kriminelle udnytter velfærdssystemet:

»Med dagens aftale siger vi klart nej til, at rockere og bandemedlemmer, som er i stand til at bedrive kriminel virksomhed, samtidig kan hæve den højeste forsørgelsesydelse, vi har. I ’Den sorte svane’ så vi en meget mørk side af det danske samfund, hvor dybt kriminelle helt uden skrupler udnytter det velfærdssamfund, vi alle sammen betaler til.«

Venstres beskæftigelsesordfører Kim Valentin peger på behovet for at beskytte velfærdssystemet mod misbrug:

»Hvis man begår alvorlig og organiseret kriminalitet, skal man naturligvis ikke modtage førtidspension. Det undergraver tilliden til vores velfærdssamfund, og det skal derfor mødes med hårde konsekvenser.«

Nanna W. Gotfredsen, beskæftigelsesordfører hos Moderaterne, mener, at førtidspension udelukkende skal gå til borgere med betydeligt reduceret funktionsevne:

»Den skal på ingen måde udgøre fast grundlag for dækning af husleje og andre faste udgifter, mens man – ofte på mere end fuld tid og typisk i berigelsesøjemed – begår omfattende, grov kriminalitet.«

Charlotte Munch, beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, understreger aftalens nødvendighed med henvisning til konkrete eksempler fra dokumentarserien »Den sorte svane«:

»Hvis man kan begå bandekriminalitet, så er man også rask nok til at arbejde. Derfor er vi tilfredse med, at reglerne nu strammes.«

Carl Andersen, bolig-, indenrigs- og kirkeordfører for Liberal Alliance, kalder aftalen et »skridt i den rigtige retning«, men understreger, at partiet ønsker endnu strengere regler mod misbrug af velfærdsydelser.

Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg fremhæver også betydningen af bedre samarbejde mellem kommuner og politi, så sager om sociale ydelser til mistænkte bandemedlemmer kan undersøges grundigt:

»Det går ikke, at man kan have en Mercedes i carporten ved villaen og en overførselsindkomst på kontoen til hver den første.«

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann ville gerne have set en endnu strammere aftale, der også omfattede terrorrelaterede forbrydelser og permanent fratagelse af førtidspension, men støtter den aktuelle aftale som et skridt fremad:

»Vi er glade for, at der endelig tages et skridt i den rigtige retning for at sætte ind over for de mange kriminelle udlændinge, der i dag er på førtidspension.«

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel understreger, at aftalen handler om retfærdighed og respekt for hårdtarbejdende lønmodtagere:

»Ingen skal komme her og påstå, de er ude af stand til at arbejde, hvis de har kræfter og evner til at udøve ødelæggende alvorlig kriminalitet. Samtidig er det en hån mod de hårdtarbejdende lønmodtagere, der har kæmpet hårdt for at få en førtidspension, da de blev ramt af sygdom eller en arbejdsskade.«

Djøf om statens spareplan: »Vær ærlige om, hvilke opgaver I fjerner«

0

POLITIK. Regeringen har meldt ud, at den vil spare 5,5 milliarder kroner på statens administration frem mod 2030. Men det er ikke godt nok blot at fastlægge et sparemål uden at fortælle, hvilke opgaver man vil droppe, lyder det fra Djøf-formand Sara Vergo.

»Det er for enkelt bare at sætte et sparemål op – uden at sige, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses. Vi savner en politisk stillingtagen til, hvor man vil undvære noget. Det er ikke en holdbar strategi at forvente, at medarbejderne bare løber hurtigere,« siger Sara Vergo.

Djøf anerkender dog, at en længere tidshorisont kan gøre processen mere håndterbar.

»Vi kvitterer for, at regeringen har lagt en længere tidshorisont frem mod 2030 for at realisere sparemålet. Det giver de enkelte ministerier bedre mulighed for at lægge en plan for, hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der kan undværes. Det åbner også for, at en del af besparelsen kan ske ved naturlig afgang,« siger Sara Vergo.

Alligevel understreger hun, at besparelsen er betydelig og vil få konsekvenser for samfundet.

»Det handler om, at der hver dag bliver løst opgaver, som får vores velfærdssamfund til at hænge sammen. Man kan ikke bare fjerne medarbejdere og tro, at opgaverne bliver løst i samme kvalitet som før.«

Sara Vergo fremhæver også, at det voksende antal ansatte i staten ikke skyldes overforbrug, men flere politiske opgaver og øgede krav til hurtigere sagsbehandling.

»Det er et resultat af politiske beslutninger – og så må der også være politisk ansvarlighed, når man vil ændre på det,« siger hun og fortsætter:

»Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter nye opgaver i gang. Og til at overveje, hvordan de bruger embedsværket – blandt andet i det daglige arbejde med mange samråd og spørgsmål, der tager tid at besvare.«

Regeringen har også udtrykt store forventninger til kunstig intelligens (AI) som en løsning, men det møder Sara Vergo med skepsis:

»AI vil klart kunne bidrage til opgaveløsningen. Men vi må kraftigt advare mod at skære i medarbejderstaben, før teknologien rent faktisk virker. Sporene skræmmer fra tidligere fejlslagne it-projekter – vi må ikke begå samme fejl igen.«

Djøf følger situationen tæt og er i dialog med tillidsrepræsentanterne i staten.

»Vi står selvfølgelig på de ansattes side og arbejder for, at de bliver behandlet ordentligt i den videre proces,« slutter Sara Vergo.

Travl nat hos Sydøstjyllands Politi: Brand i Horsens og flere grundlovsforhør i Kolding

0

KRIMI. Natten til onsdag har været hektisk hos Sydøstjyllands Politi med flere sager på tværs af politikredsen.

I Horsens måtte politi og brandvæsen rykke ud til en brand på Præstemarksvej. Branden førte til kraftig røgudvikling, der drev mod Rødtjørnen. Politiet meldte ud, at beboerne skulle holde døre og vinduer lukket og følge myndighedernes anvisninger. Brandvæsenet fik kontrol med flammerne, men efterslukningsarbejdet fortsatte til langt ud på natten, hvor røgen fortsat kunne genere.

I Kolding-området har politiet også haft travlt. Tirsdag aften blev yderligere to mænd på henholdsvis 50 og 53 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. De to mænd er sigtet i forbindelse med et røveri begået den 7. maj 2025 på en privat adresse. Begge mænd er efterfølgende blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Onsdag fortsætter politiets aktiviteter med endnu et grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Klokken 13.00 fremstilles en 43-årig mand fra Vejle Kommune, der er sigtet for flere kontaktbedragerier i Vejle-området. Politiet anmoder om dørlukning ved retsmødet.

Sydøstjyllands Politi understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er grund til yderligere bekymring for borgernes sikkerhed i forbindelse med branden i Horsens, men opfordrer alligevel alle til fortsat opmærksomhed.

Røde partier slår kræfterne sammen før regionsrådsvalg

0
POLITIK. Når vælgerne i Region Syddanmark til efteråret går til stemmeurnerne for at afgøre det kommende regionsråds sammensætning, bliver valget for første gang præget...

18-årig sparkede løs på værtshusdør efter lukketid: Nu er han sigtet

0
KRIMI. Da dørene lukkede på værtshuset The Cat & Barrel på Dæmningen i Vejle natten til søndag, ville en ung mand tydeligvis gerne ind...

Dag 1: Opstemthed, optimisme – og massive mængder regn

0
DAGBOG. Klokken var tidligt i morges, da Team Rynkebys 35 ryttere og ti personer fra serviceholdet stod klar ved Kolding Storcenter. Humøret var højt,...

Livet på landet hitter: Unge vil blive

0
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det...

Højlydt skænderi mellem 17-årige på banegård fik vidner til at ringe 112

0
KRIMI. Fredag aften omkring klokken 21.09 måtte Sydøstjyllands Politi sende en patrulje til banegården i Vejle, efter flere forbipasserende ringede og udtrykte bekymring over...

Gardehusarerne rider igen: Fredericias gader fyldes med liv og farver

0
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne...