Sydøstjyllands Politi er til stede ved lokalopgør i Fredericia

0

POLITI. Når superligakampen mellem FC Fredericia og Vejle Boldklub fløjtes i gang mandag aften kl. 19.00, vil Sydøstjyllands Politi være til stede i centrum af Fredericia og omkring Monjasa Park.

Sydøstjyllands Politi vil være synlige i centrum af Fredericia og i området omkring Monjasa Park i Fredericia, når FC Fredericia og Vejle Boldklub møder hinanden i Superligaen mandag aften kl. 19.00. Formålet med politiets øgede tilstedeværelse er at bidrage til, at kampen kan blive en festlig og tryg oplevelse for både tilskuere og borgere i området.

»Vi forventer en stor og engageret opbakning til begge hold, og vi vil være synlige i gadebilledet og omkring stadion. Vores rolle er at understøtte, at kampen før, under og efter afvikles i god ro og orden og med den gode stemning, der hører sig til et lokalopgør,« siger politiinspektør Kristian Juliussen, Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi opfordrer tilskuere og fans fra begge klubber til at følge anvisninger fra arrangørerne og vise hensyn til medfans og øvrige borgere.

Sydøstjyllands Politi er i god dialog med både FC Fredericia og Vejle Boldklub for at sikre de bedst mulige rammer og tryghed for alle tilskuere og borgere i nærområdet omkring afviklingen af kampen.

FC Fredericia gør klar til lokalbrag mod Vejle

0

SPORT. Når FC Fredericia mandag aften tager imod Vejle Boldklub i Superligaen, bliver det alt andet end en almindelig kamp på Monjasa Park. Det bliver et lokalopgør med alt, hvad det indebærer af forventninger, følelser og forberedelser.

Kommunikationschef i FC Fredericia, Søren Pabst, er ikke i tvivl om, at der venter en særlig oplevelse. »Jeg forventer, at der kommer til at være rigtig, rigtig stort og rigtig meget smæk på tribunerne. Jeg forventer, at der kommer til at være en rigtig fed stemning. Forhåbentlig en fodboldfest, hvor man bagefter tænker tilbage på en af de dage, hvor man bare er glad for at have været på stadion.«

Når Vejle kommer til byen, er det ikke kun spillerne på banen, der er i gang. Hele klubben er i højeste gear for at sikre, at alt fungerer, når flere tusinde mennesker finder vej til tribunerne.

»Vi forbereder os rigtig meget på, at alt er klart. Det er de lavpraktiske ting, vi skal være sikre på. Der skal være øl og pølser nok, og alt det andet, der gør, at folk får en god oplevelse på stadion,« siger Søren Pabst.

Han kalder det en af de største kampe i klubbens historie. »Det bliver nok en af vores største kampe nogensinde, historisk indtil videre. Forhåbentlig kommer der mange store kampe fremover, men det her er én af dem, hvor vi bare skal være helt sikre på, at alt spiller.«

Fansene spiller en nøglerolle for klubben. Ikke kun for spillerne, men også for hele projektet FC Fredericia.

»Fansenes opbakning betyder enormt meget. En ting er, at det betyder meget for spillerne. Men det betyder også meget for hele projektet, at vi kan fornemme, at der er nogen, der holder af os. Det er ikke bare os selv i vores lille osteklokke, der synes, vi gør noget rigtigt. Den anerkendelse, vi får fra tribunerne, både fra dem, der står og hopper og synger, men også fra dem, der bare fylder sæderne, betyder rigtig meget,« siger han.

Stemningen bygges op

For at sikre en oplevelse, der rækker ud over de 90 minutter, arbejder klubben struktureret med stemningsskabende elementer.

»Vi arbejder relativt struktureret med vores fangrupper. Lige nu har vi ikke nogen officiel fanklub, men det er vi ved at få skabt. Der er generalforsamling i slutningen af september, hvor der bliver nedsat en decideret forening. Indtil nu har vi arbejdet tæt sammen med de grupper, vi har lært at kende, og sørget for, at de har gode vilkår for at skabe stemning. Vi hjælper med det, de mangler, og investerer i det, der gør en forskel,« forklarer Søren Pabst.

Et centralt tiltag er klubbens nye fanzone. »Op til Vejle-kampen har vi udvidet vores fanzone til næsten det dobbelte. Det er et nyt element for os, og indtil videre er den forbeholdt folk på stemningstribunen. På sigt skal det gerne være et tilbud til alle, men der er stadig noget logistik, vi skal have løst.«

Når lokalrivalerne mødes, er sikkerheden naturligvis i højsædet.

»Det er en kamp som alle andre, hvor vi tager vores forholdsregler. Men der er måske lidt mere dialog med sikkerhedsfolk og myndigheder. Det er lidt som da vi mødte FCK. Når der er mange mennesker, er der en større risiko for, at der er nogle brødne kar iblandt. Sådan er det bare,« siger Papst.

Fredericia som fodboldby

Han ser kampen som en mulighed for at vise, at Fredericia kan levere en fodboldoplevelse på højde med de etablerede klubber.

»Jeg synes faktisk allerede nu, at vores stemning og vores fodboldoplevelse er på højde, hvis ikke bedre end mange andre. Det betyder ikke, at vi er bedre end alle andre, men jeg synes, at det, man får, når man køber en billet her, er på et niveau, der matcher mange steder. Og selv hvis det regner på mandag, så tror jeg ikke, det ødelægger oplevelsen,« siger han.

For FC Fredericia handler det ikke kun om resultatet på banen. Klubben arbejder målrettet på at sikre en helhedsoplevelse for publikum.

»Jeg håber, at publikum føler, at der har været god service, og at de har haft en god oplevelse fra det øjeblik, de kom ind, til de gik hjem. Det handler om, at køerne ikke må være for lange, at børnene har det sjovt i kidscorner, og at forældrene føler, de trygt kan tage deres børn med. Og så handler det selvfølgelig om stemningen på tribunen, hvor man kan være en del af noget større. Jo bedre vi er til at gøre resultatet sekundært i forhold til oplevelsen, jo tættere kommer vi på at levere den bedst mulige stadionoplevelse,« siger Søren Papst.

Når fløjten lyder mandag aften, vil det være spillerne, der afgør, hvordan kampen huskes. Men udenfor banen er alt sat ind på at gøre lokalopgøret mod Vejle til en fodboldfest, som Fredericia vil tale om i lang tid fremover.

Farlig indfletning på motorvejen sendte kvinde i autoværnet

0

KRIMI. Søndag klokken 12.50 blev trafikanter på Østjyske Motorvej nordgående vidne til et dramatisk uheld ved sammenfletningen fra Kolding og Fredericia mod Vejle.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kom en kvinde, født i 1988, i problemer, da en mørk bil pludselig trak ind foran hende med meget kort afstand. »En kvinde, født i 1988, kører i nordlig retning. Ind foran hende kører en mørk bil meget tæt, og kvinden er nødt til at foretage en nødopbremsning,« fortæller vagtchef Halfdan Kramer.

I forsøget på at undgå kollisionen skred kvindens bil rundt og ramte blandt andet autoværnet. Hun blev kørt på sygehuset med ikke-livstruende skader.

»Idet hun bremser op, skrider hendes bil rundt og rammer blandt andet autoværnet,« siger Kramer.

Uheldet skabte store forsinkelser i eftermiddagstrafikken, hvor redning og politi arbejdede på stedet. Kvindens bil og autoværnet fik skader, mens den mørke bil, der forårsagede situationen, endnu ikke er identificeret.

»Den fart, man er kørt ind foran hende med, har vi ikke kendskab til, og vi ved på nuværende tidspunkt ikke mere om den pågældende bil,« oplyser vagtchefen.

Brandalarm i Vejle viste sig at være ild i en gryde

0

KRIMI. Søndag formiddag klokken 11.45 blev brandvæsen og politi sendt afsted mod Finlandsvej i Vejle, efter en anmeldelse om brand. Flere beboere i området kunne se brandbilerne ankomme, men ifølge Sydøstjyllands Politi var der tale om en ganske ufarlig situation.

»Det er en anmeldelse om brand ved Finlandsvej i Vejle. Vi er rykket frem på stedet og kan konstatere, at der er tale om ild i en gryde,« fortæller vagtchef Halfdan Kramer.

Da mandskabet nåede frem, var situationen allerede under kontrol. »Der er ingen skader på ejendommen, og det er overstået, da vi ankommer,« siger Kramer.

Dermed endte episoden uden personskader eller materiel skade, men udrykningen vakte forståelig opmærksomhed i området. Politiet understreger, at der ikke blev foretaget yderligere i sagen.

Uheld på E45 skaber lange køer mellem Kolding og Vejle

0

TRAFIK. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej giver søndag eftermiddag lange køer for bilister mellem Kolding og Vejle. Ifølge Vejdirektoratet er det strækningen fra motorvejskryds Kolding til motorvejskryds Skærup, der er ramt, og rejsende må påregne op til 30 minutters ekstra rejsetid.

Køen breder sig i begge retninger – både sydgående og nordgående – og påvirker også trafikken på E20 fra Fredericia mod Vejle.

Politi og redning er til stede på uheldsstedet, og trafikken forventes normaliseret i løbet af eftermiddagen.

Agnete Brinch: Kvindernes stemmer på lærredet

0

Fredericia Kunstforening udstiller i disse dage “Kvinder der forandrer verden 2015-2025” af kunstneren Agnete Brinch. Når man træder ind i et rum med Agnete Brinchs kunst, er det som at blive mødt af blikke, historier og stemmer, der ellers ofte er blevet overset i historien. Den danske billedkunstner har gjort det til sin mission at give plads til kvinder – både nutidens og fortidens – gennem malerier, portrætter og installationsværker, der sætter fokus på identitet, ligestilling og kulturarv.

Kunstner med internationalt udsyn

Agnete Brinch er født i 1970 og er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi. Hun har gennem årene markeret sig som en billedkunstner, der arbejder på tværs af medier, men særligt portrættet har en central plads i hendes oeuvre. Hendes værker er udstillet både i Danmark og internationalt – blandt andet i USA, Italien og Tyskland – hvor hendes kunst har været med til at skabe debat om køn, magt og de skjulte historier i vores kultur.

Foto: AVISEN

Projektet The Female Gaze

Et af Brinchs mest markante projekter er The Female Gaze, hvor hun portrætterer markante kvinder, der har haft betydning inden for kunst, videnskab, politik og kultur, men som ofte har stået i skyggen af deres mandlige samtidige. Med pensel og lærred insisterer hun på, at kvinderne skal huskes og anerkendes.

»Jeg ser mine malerier som en platform, hvor kvinders historier kan komme til orde. Det handler ikke kun om at male ansigter, men om at formidle erfaringer, styrke og liv,« har Brinch tidligere udtalt i et interview.

Et blik ind i historien

Brinchs portrætter er kendetegnet ved intense øjne og stærke udtryk. Hun maler ikke polerede idealer, men mennesker, der bærer både sårbarhed og styrke. Det gælder alt fra portrætter af kvindelige pionerer til malerier af nutidige stemmer i ligestillingsdebatten.

For Brinch handler kunst ikke kun om æstetik, men om at skabe forandring:
»Kunsten kan noget, som politik og debat ikke altid kan – den kan ramme os følelsesmæssigt og åbne for refleksion. Jeg vil gerne skabe et rum, hvor vi ser hinanden og især ser de kvinder, vi alt for ofte overser,« fortæller hun.

Foto: AVISEN

Aktuelle projekter

I de seneste år har Agnete Brinch også arbejdet med udsmykninger i det offentlige rum og har deltaget i samarbejder, hvor hendes kunst er blevet sat i dialog med historiske bygninger og byrum. Hun er samtidig aktiv i debatten om kunstens rolle i samfundet og om behovet for at give kvinder og minoriteter større plads i kulturhistorien.

Kunst med samfundsansvar

Agnete Brinch repræsenterer en generation af kunstnere, der ikke er bange for at blande sig i de store spørgsmål: Hvem skriver historien? Hvem har taletid? Og hvordan kan kunsten bidrage til at skabe mere lighed?

Hendes værker er derfor ikke blot portrætter, men også samtalestartere, der udfordrer vores blik på fortiden og nutiden.

Sommerfugle i maven og fuld knald på – nu brager 90’ernes musicalfest løs i Fredericia

0

KULTUR. På Fredericia Musicalteater er der travlhed. Der er kun en uge til premieren på What Is Love, og teaterdirektør Thomas Bay lægger ikke skjul på, at intensiteten er på sit højeste.

»Vi er jo i den mest travle periode, man kan være i. Her lige en uge før premieren knokler vi det ud af med fuld fart og højt humør, og vi glæder os til at vise den her fede forestilling,« siger han.

Hektisk og spændende

Ifølge Thomas Bay er holdet præcis der, hvor de skal være. »Vi er dér, hvor man begynder at tage programfotos, lave trailer og lave de sidste tilpasninger. Det er altid hektisk, fordi alle arbejder det bedste, vi kan. Vi laver det yderste for at få den fedeste forestilling,« siger han.

Stemningen beskriver han som en blanding af travlhed og forventning. »Det er sådan lidt hektisk, men det er spændende også. Vi går med sommerfugle i maven og glæder os til, at publikum snart kommer. Man tænker, hvor bliver det spændende at se, hvordan folk tager imod det, vi har arbejdet på så længe.«

Scenografien rykker tæt på publikum

Det særlige ved What Is Love er ifølge Thomas Bay den måde, scenen er bygget op på. »Det er helt klart den scenografiske oplevelse. Man går ind og bliver som publikum nærmest en del af fortællingen, fordi scenen er bygget ud i salen. Lige meget hvor man sidder, får man en unik oplevelse. Der er også koncertsekvenser, hvor man nærmest er koncertpublikum, selvom man sidder i et teater,« forklarer han.

Han sammenligner med det klassiske proscenium-teater, hvor publikum kigger på scenen fra afstand. »Her rykker scenen tættere ud, og skuespillerne kommer tættere på publikum. Men samtidig har forestillingen alt det, en god musical skal have. Der er pissefed musik og sangere i verdensklasse. Man skal virkelig glæde sig til det her cast.«

Et blik tilbage på 90’erne

Thomas Bay håber, publikum går hjem med både smil og refleksion. »Jeg tror, de får et blik tilbage på en tid, som nogen måske husker, hvis de levede dengang. Der er en stor kærlighed til 90’erne, hvor musikken forandrede hele verden. Når vi ser det med moderne øjne, bliver det både et kærligt tilbageblik og en påmindelse om, at vi også er blevet klogere siden. Fortid og fremtid mødes på scenen.«

Spænding før premieren

For ham personligt er det en tid med både glæde og nervøsitet. »Det er altid spændende. Man ved aldrig, hvordan folk tager imod det. Vi ved, vi kan vores kram, og vi gør altid vores bedste. Men man står der og tænker, uh, jeg håber, det lykkes. Og samtidig er man glad og spændt på det hele.«

Slaget om Trekantområdet venter – FC Fredericia klar til historisk kamp mod Vejle

0

SPORT. Når FC Fredericia på mandag løber på banen mod Vejle Boldklub, bliver det ikke bare endnu en Superligakamp. Det bliver et opgør, som mange har ventet på i årtier, og som direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen kalder for noget helt særligt.

»Det bliver sjovt og spændende. Og så er det jo et lokalopgør, så den har vel alt det, man kan glæde sig til,« siger han.

Nabobyens duft af rivalisering

For FC Fredericia handler mødet med Vejle om mere end point til tabellen. De to klubber er kun adskilt af små 25 kilometer, og rivaliseringen har været der, siden Fredericia blev stiftet i 1991.

»Det specielle er jo, at vi har en tæt relation til Vejle Boldklub. Det har vi også haft, når vi mødte dem i den næstbedste række. Men nu mødes vi for første gang i Superligaen, og det gør det ekstra stort,« forklarer Stig Pedersen.

Han lægger ikke skjul på, at kampen repræsenterer noget historisk. »Da vi blev stiftet i 1991, tror jeg, at man kiggede mod Vejle og sagde, at der vil vi også gerne op. Det tog lidt tid, men nu er vi her. Og så mødes vi i slaget om Trekantområdet i Superligaen for første gang. Det er jo noget, alle har set frem til.«

Mere end bare tre point

Selvom sportschefen understreger, at kampen tæller som alle andre i tabellen, er han også ærlig omkring betydningen.

»Det er en kamp ligesom alle andre, forstået på den måde, at den er vigtig. Men det, der gør den speciel, er, at det er slaget om området. Og det er jo sjovt, at vi mødes i den her kontekst. Vi kæmper om at vise, hvem der står stærkest i vores region, og det giver en ekstra dimension,« siger han.

En kulisse, der kan mærkes

Der er lagt op til en kamp med masser af mennesker på tribunerne, og Stig Pedersen ser frem til, at stemningen får ekstra tryk på.

»Det bliver da vildt. Dels kommer der mange fans fra Vejle, men der kommer også rigtig, rigtig mange fra Fredericia. Vi vil være i klart overtal, og jeg håber virkelig, at både dem, der sidder på siddepladserne og dem på ståpladserne, vores fanklub, de vil give den fuld gas på mandag. Det er jeg sikker på, de vil,« siger han.

Sportschefen er ikke i tvivl om, at kampen bliver en festdag – uanset resultatet. »Når man møder nabobyerne, er der altid noget ekstra på spil. Det ved man fra alle sportsgrene. Og det gælder også her.«

Opbakning og opmærksomhed

FC Fredericia nyder i forvejen stor opmærksomhed som oprykker i Superligaen, men lokalopgøret giver en ekstra dimension.

»Lige nu får vi jo enorm opmærksomhed, fordi det er første gang, vi er i Superligaen. Om det er Vejle, FCK eller Brøndby, så er det kæmpe opgør for os. Men der er lidt ekstra kolorit, når det er Vejle, fordi det er nabobyen. Det gør det hele mere intenst og interessant,« siger Stig Pedersen.

Ingen anderledes forberedelse

Selvom kampen på mange måder er speciel, understreger sportschefen, at forberedelserne ikke ændrer sig.

»Overhovedet ikke. Vi forbereder os, som vi normalt gør. Vi skal have styr på vores spil og være klar på deres kvaliteter. Så der er ikke noget anderledes i forhold til, hvordan vi griber det an,« siger han.

Historien skrives på mandag

For FC Fredericia er kampen mod Vejle ikke kun et opgør om point og prestige. Det er en milepæl i klubbens historie og et symbol på, hvor langt man er nået.

Når bolden ruller i det historiske slag om Trekantområdet, er det ikke bare spillerne, der skal levere. Hele byen er inviteret med, og Stig Pedersen er ikke i tvivl om, hvad han håber at se.

»Jeg håber, at vores fans vil give alt, hvad de har. At de vil stå bag os i 90 minutter. Det bliver en intens kamp, og det bliver en stor aften for Fredericia, uanset hvad,« siger han.

Bilist overså vigepligt – fem personer involveret i uheld

0

KRIMI. Lørdag klokken 12.51 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Ribevej i Ødsted ved Vejle. To biler stødte sammen, da en af bilisterne kørte frem trods vigepligt, og dermed blev påkørt af en anden, der kom kørende i østgående retning.

»En bil holder for at overholde vigepligten, men da føreren kører frem, bliver bilen ramt af den part, der kommer kørende ude på Ribevej,« fortæller vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet var der i alt fem personer involveret i uheldet – fire voksne og et barn. Ingen meldes alvorligt tilskadekomne, men én voksen blev kørt til kontrol på skadestuen. Barnet slap uskadt.

De to førere er begge unge mænd fra lokalområdet. Den ene er født i 1999, den anden i 2000.

Politiet havde lørdag eftermiddag ikke yderligere oplysninger om sagen.

Mand kørte flere kilometer med ødelagt trailer på motorvejen

0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi måtte fredag den 12. september gribe ind i en usædvanlig sag på motorvejen. En 44-årig mand fra Trekantområdet blev standset efter at have kørt flere kilometer med en efterspændt trailer, der var i så dårlig stand, at dele fløj af under kørslen.

»Traileren manglede hjul, og dele fra den fløj rundt og udgjorde en fare for de øvrige trafikanter. Han blev til sidst standset og sigtet,« fortæller vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

Manden blev desuden skønnet påvirket af stoffer og anholdt. Han fik udtaget en blodprøve, som skal fastlægge påvirkningen.

Brand i lejlighed i Vejle

Fredag klokken 13.43 modtog politiet en anmeldelse om brand i en lejlighed på Flegborg i Vejle. Vejle Brandvæsen fik hurtigt kontrol over ilden.

»Brandårsagen undersøges fortsat, men der er meget, der tyder på, at der er tale om et uheld frem for en bevidst handling,« siger Halfdan Kramer.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.

Hjem med Sjæl: Rudolf Steiner Allé 17 – en arkitektonisk perle...

0
BOLIG. Der findes adresser, der allerede inden man træder indenfor, fortæller noget om den verden, der venter bag døren. Rudolf Steiner Allé i Snoghøj...

Vi har skabt et A- og B-hold i sundhed, som vi skal have fjernet

0
Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel har vi accepteret, at adgangen til tandlæge i vidt omfang afhænger af pengepung. Det betyder en...

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

0
Vil du bygge hus i Fredericia Kommune, behøver du ikke vente længe. I gennemsnit tager det kun 13 dage at få godkendt en byggetilladelse...

Skarpt træk af FHK’s ledelse

0
Fredericia Håndboldklub har truffet et klogt valg. Ansættelsen af Mathias Madsen som ny cheftræner fra sommeren 2026 er ikke bare et fornuftigt træk –...

42-årig varetægtsfængslet for momssvig for mindst 27 millioner kroner

0
En 42-årig mand er mandag ved Retten i Kolding varetægtsfængslet frem til den 31. marts. Han er sigtet for momssvig af særlig grov karakter...

Et tænkt, men ikke utænkelig verdensbillede i forandring

0
OPINION. Der er jo tænkt, sagt og skrevet meget i den æterbårne og skrivende presse omkring vores store handels samarbejdspartner USA - med præsident...