23.4 C
Copenhagen
torsdag 17. juli 2025

Så mange penge bruger regionsrådsmedlemmer på avisabonnementer

0

En ny opgørelse afslører, hvor meget medlemmer af Regionsrådet i Region Syddanmark brugte på avisabonnementer i 2024. Øverst på listen ligger Karsten Byrgesen (løsgænger), der brugte præcist 15.069 kroner på abonnementer til blandt andet Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Byrgesen forsvarer forbruget som nødvendigt for at kunne holde sig opdateret og yde sit arbejde som politiker effektivt.

Det er ikke småpenge som regionerne sender efter de gamle medier. Regionsrådsvalgte politikere i Syddanmark har eksempelvis adgang til avisabonnementer, betalt af skatteborgerne. Men det giver indsigt lyder argumentet fra blandt andet, fredericianske Karsten Byrgesen:

– Jeg abonnerer på Berlingske og Jyllands-Posten for at få indsigt i både regionale og nationale forhold. Det er vigtigt for mig som regionsrådspolitiker at følge med i, hvad der sker uden for vores region. Jeg læser aviserne dagligt for at opbygge min vidensbase og holde øje med samfundsudviklingen, siger Karsten Byrgesen og tilføjer:

– Hvis man vil have adgang til de rigtige historier, skal man betale for det. Kvalitetsjournalistik er vigtigt, og det er derfor, jeg vælger at investere i disse medier.

Flere medlemmer har valgt at kombinere abonnementer på lokale og nationale medier. Morten Weiss-Pedersen fra Det Konservative Folkeparti, der brugte 13.998 kroner, forklarer, at han holder sig orienteret via JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende:

– Jeg har valgt at fokusere på lokale medier, da de dækker de områder, jeg primært beskæftiger mig med. Det giver mig en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt borgerne, siger Weiss-Pedersen.

Pernelle Jensen (V), der står for sundhedsområdet, bruger 4.299 kroner årligt på abonnementer på JydskeVestkysten og Dagens Medicin. Hun ser det som en nødvendig investering:

– Som formand for sundhedsudvalget er det vigtigt for mig at følge med i relevante faglige medier som Dagens Medicin, hvor læger og sundhedsprofessionelle ofte deler viden. Det hjælper mig med at forstå problemstillinger og træffe bedre beslutninger, siger hun.

En beskeden tilgang

Mens nogle medlemmer bruger over 10.000 kroner årligt på avisabonnementer, er der også flere, der holder forbruget nede eller slet ikke bruger penge på aviser. Bente Gertz (Socialdemokratiet) har valgt kun at abonnere på Fredericia Dagblad:

– Jeg har tidligere haft flere abonnementer, men jeg fik dem ikke læst. Jeg synes ikke, det giver mening at bruge borgernes penge på noget, jeg ikke får brugt. Fredericia Dagblad er lokalt og relevant, så det er dét, jeg holder, siger hun.

Andre politikere, herunder medlemmer fra Enhedslisten og enkelte løsgængere, har valgt helt at undlade at bruge penge på avisabonnementer.

Avisforbrug i 2024: Hele listen

Her er listen over, hvor meget hvert regionsrådsmedlem brugte på avisabonnementer i 2024, rangeret efter beløb:

1. Karsten Byrgesen (løsgænger): 15.069,00 DKK

2. Bjarne Nielsen (Venstre): 14.418,22 DKK

3. Morten Weiss-Pedersen (Konservative): 13.998,00 DKK

4. Jette Damsø Henriksen (Socialdemokratiet): 13.208,00 DKK

5. Herdis Hanghøi (Venstre): 12.577,00 DKK

6. Lars Erik Hornemann (Venstre): 12.179,00 DKK

7. Jens Wistoft (Venstre): 10.998,00 DKK

8. Karsten Uno (Socialdemokratiet): 8.994,00 DKK

9. Annette Lundgaard (Venstre): 7.980,00 DKK

10. Iza Alfredsen (Venstre): 7.980,00 DKK

11. Allan Emiliussen (Venstre): 7.499,00 DKK

12. Elin Søndergaard (Socialdemokratiet): 6.999,00 DKK

13. Mette With Hagensen (Socialdemokratiet): 6.128,50 DKK

14. Gitte Frederiksen (Venstre): 4.956,77 DKK

15. Anne Marie Geisler Andersen (Radikale Venstre): 4.788,00 DKK

16. Tage Petersen (Venstre): 4.598,00 DKK

17. Michael Nielsen (Konservative): 4.299,00 DKK

18. Pernelle Jensen (Venstre): 4.299,00 DKK

19. Henriette Schlesinger Kærgaard (Venstre): 4.299,00 DKK

20. Kim Johansen (Socialdemokratiet): 4.199,00 DKK

21. Carsten Sørensen (Dansk Folkeparti): 4.199,00 DKK

22. Mark Søgaard (Socialdemokratiet): 4.290,00 DKK

23. Kurt Jensen (Venstre): 4.320,00 DKK

24. Sarah Andersen (Venstre): 3.588,00 DKK

25. Bo Libergren (Venstre): 1.495,00 DKK

Flere medlemmer, herunder repræsentanter fra Enhedslisten og nogle løsgængere, valgte ikke at bruge midler på avisabonnementer i 2024.

Når tal er svære at finde, en historisk skattejagt

0

Den grønlandske selvstyreformand Muté B. Egedes forveksler omsætning med overskud. Han hævder at grønlandsk kryolit har skabt grundlaget for det danske velfærdssamfund og ignorerer både de betydelige omkostninger, der var forbundet med minedriften, og den økonomiske kontekst, hvori den fandt sted, samt hvordan det Grønlandske samfund var på tidspunktet da mindriften startede.

Nøjagtige tal er svære at finde, fakta er da minedriften i Ivittuut blev etableret sidst i 1800-tallet, bestod det grønlandske samfund primært af fangere og fiskere i små, fattige lokalsamfund, der ikke havde hverken økonomisk eller teknologisk mulighed for at beskæftige sig med minedrift. Havde man forsøgt at fremskynde udviklingen i et tempo, som samfundet ikke var klar til, kunne det have haft katastrofale følger, muligvis med samme skadelige konsekvenser, som USA’s behandling af sin oprindelige befolkning.

Udover de store gevinster ved kryolitudvindingen har der været betydelige meneskelig og økonomiske omkostninger. Under en skørbugsepidemi i vinteren 1862-1863 mistede 14 ud af 22 arbejdere livet. Over de første 50 år forliste 21 skibe på vej til Danmark med kryolit.

Kryolitselskabet Øresund bidrog med 50 % af indskuddet til, at det grønlandske luftfartsselskab Grønlandsfly A/S kunne etableres i 1960. Det var kryolitselskabets første investering uden for sit oprindelige forretningsområde. Siden er indtjeningen fra kryolitminen blevet investeret i en lang række andre virksomheder såsom Dansk Salt I/S i 1963 og Odense Marcipan i 1968 samt mange andre. I 1985 solgte den danske stat sine aktier, og selskabet blev derefter for første gang noteret på Købehavns Fondsbørs. Kryolitselskabet Øresund A/S fusionerede i 1992 med Incentive A/S. Det selskab gik konkurs i 2004.

Den økonomiske beregning af minedriftens værdi er også problematisk. DR har oplyst en omsætning på 400 milliarder kroner. Økonomiprofessor Torben M. Andersen har afvist, at omsætningen svarer til den egentlige fortjeneste, omsætning er ikke overskud.

En analyse baseret på data fra GEUS viser, at der fra 1854 til 1987 blev udvundet 3,7 millioner tons rå kryolit, hvoraf 2,15 millioner tons var ren kryolit (58% renhed). Hvis vi accepterer DR’s tal på 400 milliarder kroner, vil det betyde en nutidsværdi på 186.000 kr. per ton.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1939 eksporteret 40.900 tons kryolit til Danmark til en samlet værdi af 6,6
millioner kroner, hvilket svarer til en pris på 161 kr/ton. Ti år senere, i 1949, var eksporten 27.600 tons med en samlet værdi på 10,3 millioner kr, hvilket giver en pris på 373 kr/ton. Hvis vi justerer dette beløb for inflation med forbrugerprisindekset (index 352 i 1949 til index 8.188 i 2024), svarer det til 8.675 kr/ton i nutidskroner.

Multiplicerer vi dette med den samlede mængde kryolit, der blev udvundet, når vi frem til en samlet nutidsværdi på omkring 32 milliarder kroner. Dette er langt fra de 400 milliarder kroner, som DR angiver. Endvidere ligger
overskudsgraden (net profit margin) i minedrift typisk mellem 5% og 20%. Selv hvis vi regner optimistisk og sætter en overskudsgrad på 50%, vil den samlede nettofortjeneste fra kryolitudvindingen højst have været 21 milliarder kroner. Dette beløb svarer til tre års bloktilskud til Grønland, en ikke ubetydelig sum, men langt fra at have finansieret det danske velfærdssamfund.

Alle tal er baseret på en vis usikkerhed, men én ting står klart: Grønlands kryolit har ikke i sig selv finansieret den danske velfærdsmodel. En reel vurdering kræver, at man skelner mellem omsætning og overskud og tager højde for de betydelige omkostninger og historiske sammenhænge, der har præget minedriften gennem tiden.

Dansk Golden League-trup med mange nye ansigter

0

Landstræner Jesper Jensen har givet plads til en række nye spillere i truppen, som skal spille Golden League i Holland i starten af marts.

Det er med fokus på fremtidens landshold, at landstræner Jesper Jensen i dag har sat navn på de 18 spillere, som skal med til Golden League i Holland fra den 6. til den 9. marts.

Jesper Jensen, der til sommer stopper som dansk landstræner, lægger ikke skjul på, at det har været en speciel opgave at skulle udtage en trup med fremtidsperspektiver, som han ikke selv skal føre ud i livet på den lange bane.

– Vi har for lang tid siden meldt ud til klubberne, at til denne samling ville vi gerne se nye spillere an. Både fordi vi har nogle talentfulde spillere, som skal have lov til at snuse til landsholdet, men også fordi, vi har nogle spillere, som skal have en pause efter tre slutrunder på de seneste 13 måneder, siger Jesper Jensen.

Det betyder, at kendte ansigter, som Mie Højlund, Helena Elver, Trine Østergaard og mange flere ikke skal med til Holland. Til gengæld er der comeback til Louise Burgaard, mens andre rutinerede som Anne Mette Hansen og Mette Tranborg stadig er med i truppen.

– Vi vil gerne vise de nye, hvad landsholdet er og det kræver, at nogle af dem med mange kampe i rygsækken er til stede. På den måde kan de give deres erfaringer videre, og vi sikrer, at der bliver taget godt imod de nye spillere. Vi glæder os til at se dem på landsholdet og mærke, hvad de kan bidrage med, siger Jesper Jensen.

Landstræneren understreger samtidig, at ingen af dem som ikke er udtaget denne gang, skal tro, at de ikke længere er i spil til landsholdet.

– Den her trup er et forsøg på at kigge ud i fremtiden og forberede nogle talentfulde spillere på en forhåbentlig lang landsholdskarriere, siger landstræneren.

Håndboldkvinderne møder ind til landsholdsamling mandag den 3. marts i København. Onsdag den 5. marts flyver holdet til Holland, hvor der venter følgende kampe i Golden League:

6. marts kl. 21.00 Danmark – Norge
7. marts kl. 16.00 Holland – Danmark
8. marts kl. 13.30 Polen – Danmark

Kampene kan ses på TV2’s kanaler og platforme.

Truppen til Golden League:

Målvogtere
Anna Kristensen, Team Esbjerg
Amalie Milling, Team Esbjerg

Fløjspillere
Emilie Ytting Pedersen, København Håndbold
Anna Grundtvig, Odense Håndbold
Line Mai Hougaard, Ikast Håndbold

Stregspillere
Kaja Kamp, Team Esbjerg
Nanna Hinnerfeldt, Ringkøbing Håndbold
Karen Klokker, Silkeborg Voel
Stine Eiberg, Nykøbing Falster Håndbold

Bagspillere
Anne Mette Hansen, Metz
Michala Møller, Team Esbjerg
Kristina Jørgensen, Györ
Simone Petersen, Ikast Håndbold
Sarah Paulsen, Sønderjyske
Louise Burgaard, Odense Håndbold
Helene Kindberg, København Håndbold
Mette Tranborg, Team Esbjerg
Clara Bang, Skanderborg Håndbold

Trekantområdets turismesamarbejde sætter markedsføringen på pause efter Ryanairs exit

0

Destination Trekantområdet har valgt at sætte markedsføringskampagnerne i Italien og Frankrig på pause efter Ryanairs beslutning om at lukke sin base i Billund og aflyse alle flyvninger fra den 1. april.

Ifølge direktøren for Destination Trekantområdet, Martin Perregaard-Bitsch, blev det nødvendigt at revidere turismeindsatsen, da Ryanair tidligere fløj direkte til Billund fra netop Italien og Frankrig. I et interview med DR forklarer Perregaard-Bitsch, at det ikke giver mening at fortsætte markedsføringen i disse lande, før situationen er afklaret.

– Vi havde nogle aktiviteter planlagt især i Italien og Frankrig, som var nogle af de ruter, Ryanair fløj på. Det har jeg lige sat på pause, til vi finder ud af, om ruterne kommer op igen, og hvad vi eventuelt skal gøre ved det, udtaler Perregaard-Bitsch til DR.

Som en alternativ strategi vil Destination Trekantområdet overveje at flytte reklameindsatserne til nye markeder. En mulighed kunne være at fokusere mere på Spanien, som et resultat af den nye rute fra Billund til Barcelona, som Vueling åbner til juni.

– Så kan det være, at vi vil flytte nogle af pengene fra Italien til Spanien, hvor Barcelona-ruten nu kommer op at køre igen, siger Perregaard-Bitsch.

På trods af de ændrede rejsemønstre og tilpasninger i markedsføringen, er der ikke nogen større bekymring for en langsigtet negativ indvirkning på turismen i Trekantområdet. Perregaard-Bitsch påpeger, at 90 procent af turisterne, der besøger området, kommer fra nærliggende lande som Tyskland, Holland og Skandinavien.

Det er koldt denne morgen

0

Det er en iskold morgen, og det ser ud til, at vinteren ikke er helt villig til at give slip på februar. Temperaturen kryber ikke meget over frysepunktet, og med den friske østenvind føles det ekstra koldt derude. Mange har nok fået en ordentlig påmindelse om vinterens sidste krampetrækninger, når de har trådt ud ad døren til deres daglige gøremål.

Især i morgentimerne, når man er på vej til arbejde eller skole, vil kulden bide ekstra hårdt i kinderne. Man kan næsten høre lyden af rødmen i ansigtet og mærke den løbende næse, som den kolde luft straks sætter gang i. Den bidende kulde får det til at føles som om vinteren stadig har et fast greb om os – og der er mange, der længes efter de lidt mildere temperaturer, som vi ved snart vil komme.

Men det er ikke kun kulden, der har præget denne tid på året. Hvis man kigger godt efter, kan man også finde glimt af lysere tider. I dag er solen kommet frem og kaster sin varme på husfacaderne, som nu lyser op mod den blå vinterhimmel. Og for den opmærksomme kan der ses små tegn på foråret, der er på vej. Vintergækkerne kigger frem fra mulden, de første blomster, der stædigt står op mod den kolde jord. Deres modstandskraft mod kulden er et vidnesbyrd om, at vinteren måske har haft sin sidste dag.

Så selvom kulden holder stand, kan man finde små øjeblikke, der minder os om, at der er noget på vej. Som det beskrives i Johannes V. Jensens digt Tidlig vår, ser vi tegn på foråret, hvor solens smil langs gaderne og spurvene, der fylder luften med lyde, begynder at fordrive vinterens mørke:

“Vintergæk er brudt af mulden,

kækt erantis trodser kulden.

Spurven solforrykt i sind

tjipper i en nøgen lind.”

Så selv om februar holder fast i vinterens kulde, er der alligevel små øjeblikke, hvor foråret nærmer sig. Med lidt sol og læ kan man næsten fornemme den varme luft, der snart vil være her. Den danske vinter er hård, men den viser os også, at foråret er lige rundt om hjørnet.

Kilde: DMI

SOSU-skolen går sammen med Team Rynkeby

0

Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens har indgået et samarbejde med Team Rynkeby. For skolen handler det om meget mere end en cykeltur til Paris. Det er en mulighed for at fortælle den gode historie om velfærdssamfundet – og måske tiltrække flere elever til en sektor, der har hårdt brug for arbejdskraft. Samtidig tager skolens direktør, Jacob Bro, selv turen til Paris sammen med en kollega.

Fra direktørstolen på skolens nye domicil i Fredericia på Mosegårdsvej fortæller Jacob Bro om projektet, der både rummer en strategisk satsning for SOSU-skolen og en personlig udfordring for ham selv.

– Der er to aspekter i dette. Den mest interessante, når vi sidder her og taler, er samarbejdet mellem Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens og Team Rynkeby. Den anden del er, at jeg skal cykle til Paris til sommer. De to ting hænger nok lidt sammen, men ikke nødvendigvis, siger Jacob Bro.

SOSU og Team Rynkeby – et oplagt match

Ifølge Jacob Bro giver samarbejdet mening, fordi begge parter på hver deres måde arbejder for velfærdssamfundet.

– Vi har som en del af vores strategi et ønske om at fortælle positive historier om vores velfærdssamfund. Vi synes, vi har et fantastisk velfærdssamfund – ikke kun en velfærdssektor, men et helt velfærdssamfund. Hvis vi fortæller nok om det, og vi som skole er med til at gøre det, kan vi måske tiltrække flere elever til den sektor, der mangler så meget arbejdskraft, siger Jacob Bro og fortsætter:

– Vi ønsker at vise respekten for velfærd, og det er noget, der smitter af. Det kunne resultere i flere sygeplejersker, flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, og det er præcis det, vi gerne vil opnå. Derfor har vi som skole valgt at samarbejde med Team Rynkeby om det.

Valget af Team Rynkeby som samarbejdspartner var langt fra tilfældigt. Det var en nøje overvejet beslutning, hvor SOSU-skolen så en oplagt mulighed for at knytte sig til et stærkt brand, der ikke bare er kendt i Danmark, men i hele Europa. Kombinationen af et velgørenhedsprojekt med stor folkelig opbakning og skolens ønske om at fortælle de gode historier om velfærdssamfundet gjorde samarbejdet oplagt.

– Vi vil gerne fortælle en historie, der handler om mere end bare en god skole. Vi vil gerne vise, hvordan vi tænker anderledes, når vi skal tiltrække elever. Team Rynkeby er et kendt navn ikke kun i Danmark, men faktisk i hele Europa, fordi det er et kæmpestort projekt med 2600 ryttere. Det gav os en oplagt mulighed for samarbejde, fortæller Jacob Bro.

Personlig motivation bag cykelturen

For Jacob Bro handler deltagelsen i Team Rynkeby ikke kun om skolens strategiske satsning – det er også en personlig sag, der vækker stærke følelser. Bag beslutningen ligger en dybere motivation, der rækker ud over cyklingen og velgørenhedsprojektet, da han selv har en tæt relation til formålet med indsamlingen.

– Jeg skal cykle til Paris. Det gør jeg af mange årsager. Det er en gammel drøm, der stammer fra, at jeg selv har haft en datter, der var alvorligt syg. Dengang besluttede jeg mig for, at jeg en dag ville gøre noget for syge børn, og det gør Team Rynkeby – de samler en enorm sum penge til syge børn, og det er en kæmpe motivationsfaktor for mig, siger Bro.

Han ser dog ikke kun cykelturen som en symbolsk handling, men også som en fysisk udfordring, der kræver dedikation og målrettet træning. De 1400 kilometer fra Kolding til Paris på blot syv dage stiller store krav til både udholdenhed og mental styrke, og for Jacob Bro er det en del af motivationen at teste sine egne grænser undervejs.

– Der er selvfølgelig også en motivationsfaktor i at udfordre mig selv ved at cykle 1400 km på syv dage og træne op til det. Jeg har cyklet meget før, men der er mange på Team Rynkeby, der aldrig har cyklet, så der er også en motivationsfaktor i at hjælpe dem ind i denne fantastiske cykelverden. Så ja, der er mange vinkler på det, siger han.

Fællesskab og forberedelse

Cykelturen til Paris starter den 4. juli fra Kolding Storcenter og slutter en uge senere i den franske hovedstad. Inden da venter der et intensivt træningsforløb.

– Vi træner lige nu en til to gange om ugen i fællesskab, og fra 1. marts intensiverer vi træningen til tre gange om ugen. Vi har også masser af aktiviteter, hvor vi samler penge til projektet, og vi er også sammen i det. Så der er en stor fællesskabsånd, siger Jacob Bro.

For nogle af deltagerne bliver det en endnu større udfordring, da de aldrig før har prøvet kræfter med landevejscykling. For dem handler det ikke kun om at gennemføre de mange kilometer til Paris, men også om at lære en helt ny sport fra bunden.

– Der er jo nogen, der aldrig har prøvet cykling, men som tager udfordringen op. De er motiverede både for at gøre en indsats for syge børn og for sig selv. De kæmper fra at have aldrig sat sig på en racercykel til at køre 1400 km til Paris. Det er en fantastisk præstation, som fortjener kæmpe respekt, siger Jacob Bro.

Og motivationen er stor, både for dem, der er vant til at cykle, og for dem, der tager hul på en helt ny udfordring. Det handler ikke kun om den personlige præstation, men også om det større formål – at samle penge ind til syge børn.

– Jeg er virkelig overrasket over, hvor stor en motivationsfaktor det er, når vi sidder ude i minus to grader en søndag og cykler med is på cyklen. Det, at vi ved, at vi gør noget godt for syge børn, gør det hele endnu mere meningsfuldt. Det er en kæmpe motivationsfaktor, forklarer Bro.

En tur for livet

Når rytterne sætter sig i sadlen til juli, er det ikke kun en fysisk præstation. Det er også et fællesskab, hvor mennesker med vidt forskellige baggrunde samles om et fælles mål.

– Vi er i alt 50 mennesker, der kommer til at tilbringe mange timer sammen. Det er mennesker, jeg aldrig ville have lært at kende, hvis det ikke var for cykelfællesskabet. Det er en dejlig motivationsfaktor, og det er fedt at være en del af det. Jeg glæder mig rigtig meget til det, slutter Jacob Bro.

Mens Jacob Bro ser frem til at træde i pedalerne, arbejder SOSU-skolen videre på at bruge samarbejdet til at skabe positiv opmærksomhed om velfærdssamfundet – og inspirere fremtidens social- og sundhedspersonale.

Vejle er solgt til lokale investorer 

0

Vejle Boldklubs majoritetsejer siden 2016, moldoviske Andrew Zolotko, har solgt sine aktier til en gruppe lokale investorer. Dermed er Vejle Boldklub tilbage på danske hænder.

Investorkredsen består af lokale forretningsfolk, der har købt 3F Superliga-klubben ud fra en fælles forståelse af, at Vejle Boldklub spiller en stor rolle i lokalsamfundet, at klubben har et uforløst potentiale, og at der er sket en stor udvikling gennem den danske ledelse af Vejle Boldklub.

Vejle Boldklub er med sine fem danske mesterskaber og seks pokaltitler en af dansk fodbolds store traditionsklubber. De seneste 25 år har Vejle Boldklub levet en omskiftelig tilværelse mellem Danmarks bedste fodboldrække, 3F Superligaen, og førstedivisionen.

Inden for de senere år er der blevet investeret i infrastrukturen omkring klubbens akademi, VB Akademiet, samt førsteholdstruppen, og klubben er vækstet kommercielt, herunder i sponsorater, i tilskuergennemsnittet og i matchday-indtægter, ligesom klubben har skabt en stærk position i sit lokalsamfund.

Aktionæroverenskomsten mellem alle investorerne har følgende målsætning for klubbens udvikling og ambition:

Parterne ejer i fællesskab selskabet og er enige om at drive selskabet med henblik på, at selskabets fodboldhold kan etablere sig permanent i den øverste række samt at sikre en økonomisk bæredygtig fodboldforretning, der er overskudsgivende på flere fronter. Selskabet anerkender og bekender sig til at være en betydningsfuld kulturinstitution, der tager socialt ansvar, ikke kun i ord, men først og fremmest i handling.

En bæredygtig forretning

Administrerende direktør i Vejle Boldklub, Henrik Tønder, er meget tilfreds med klubbens nye ejerskab og ser frem til at genopbygge klubben sportsligt og vækste yderligere kommercielt:

– Vi har fået dygtige lokale investorer ind i klubben. Mennesker, der forstår det fællesskab, Vejle Boldklub skaber, og den afsmittende effekt på lokalsamfundet og oplandet, klubben har. Det betyder helt konkret, at vi nu får både tiden, roen og muligheden for at bygge klubben op på en måde, der er langtidsholdbar, fortæller Henrik Tønder og fortsætter:

– Vejle Boldklub skal være en bæredygtig forretning på flere områder. Vi skal kunne sælge spillere for højere beløb, end vi har vænnet os til. Vi skal få det maksimale ud af den ikke uvæsentlige økonomi, vi har investeret i den sportslige afdeling, og det kræver et stærkt ejerskab, men også et ejerskab, der vil og kan investere i klubben, når det er nødvendigt, men i første omgang skal Vejle Boldklub simpelthen blive bedre til at få mere ud af det, vi har, fortæller Henrik Tønder.

Kunne være endt på udenlandske hænder

Gennem Klaus Eskildsen udtaler den nye ejerkreds i Vejle Boldklub sig om sin investering i klubben med den 133 år lange historie. De øvrige investorer ønsker at være i baggrunden, men fremgår i denne pressemeddelelse med navn og citat omkring investeringen i Vejle Boldklub.

Om Vejle Boldklubs nye ejerskab og den rejse, klubben står overfor i de kommende år, udtaler Klaus Eskildsen:

– Vejle Boldklub har en gruppe af dygtige medarbejdere og en ledelse, der har udviklet klubben på kommercielle områder, i talentudviklingen, og på den position, Vejle Boldklub har i sit lokalsamfund. Det arbejde kan ikke fortsætte, hvis ikke den vigtigste og mest indtægtsgivende del i en fodboldklub, nemlig den sportslige sektor, ikke bliver stabil, kan skabe overskud og udvikles. De mennesker, der er blevet en del af ejerkredsen, ønsker alle, at Vejle Boldklub bliver stærkere, mere stabil og fortsat er en identifikationsfaktor i sit lokalsamfund, understreger Klaus Eskildsen og fortsætter:

– Der var en risiko for, at Vejle Boldklub kunne blive endnu en klub på udenlandske hænder og med det risikere, at et sådant ejerskab ikke ville værdsætte klubben som en lokalforankret kulturinstitution og/eller forstå klubbens historie, som det ejerskab, vi nu har skabt i VB, gør. Det er også derfor helt evident, at VB sportsligt skal styres af kompetente kræfter, og det er helt vitalt for den udvikling, klubben skal tage nu, at vi har fundet den absolut bedste kandidat til dette, afslutter Klaus Eskildsen.

Vejle Boldklubs første sportsdirektør

I forbindelse med Vejle Boldklubs nye ejerskab har traditionsklubben ansat Mikkel Hemmersam som ny sportsdirektør. Dermed er Mikkel Hemmersam manden med ansvaret for hele den sportslige afdeling af klubben. Mikkel Hemmersam har været Vejle Boldklubs topprioritet til stillingen som sportsdirektør.

Administrerende direktør Henrik Tønder er meget glad for ansættelsen af klubbens nye sportsdirektør, og for at klubben har kunnet tiltrække en af Danmarks dygtigste kapaciteter til den opgave, der venter Vejle Boldklub.

– Mikkel Hemmersam er en stor kapacitet. Han er blandt de absolut dygtigste sportslige ledere i Danmark og en mand, der har et enormt indblik i det arbejde, det kræver at udvikle en sportslig afdeling på højeste niveau i Danmark. Det er ingen hemmelighed, at Mikkel og jeg har haft mange og lange drøftelser omkring den opgave, der venter i Vejle Boldklub. Jeg er overbevist om, at med Mikkel som øverste ansvarlige og sportsdirektør er Vejle Boldklub på vej et bedre sted hen, fortæller Henrik Tønder og fortsætter:

– Det er vigtigt, at vi får så klare kompetencer ind, og Mikkel har et klart mandat til sit arbejde, og vi kommer til at trække på en stor erfaring, en dygtig leder og et ambitiøst fodboldmenneske. Det her er en stor dag for alle VB’ere, og nu får Mikkel tid til at kigge hele vores sportslige afdeling igennem og sætte ind de steder, hvor vi skal udvikle os for at blive endnu bedre i fremtiden.

Et klart mandat

Vejle Boldklubs nye sportsdirektør havde tilbud fra både ind- og udland, men valgte klubben over de muligheder, der ellers bød sig til for Mikkel Hemmersam.

En spændende opgave, der venter i Vejle Boldklub, for den 48-årige tidligere CO-CEO og sportsdirektør hos FC Nordsjælland.

– Da jeg siger op i RSC Anderlecht, lover jeg mig selv, at jeg vil finde en klub med et stort uforløst potentiale, hvor der er gode og dygtige mennesker i organisationen, og hvor jeg kan gøre en forskel med mine kompetencer. Det har jeg fundet i Vejle Boldklub. Klubben er dygtig på rigtig mange områder, og der er stor kontinuitet på ledelse af klubbens forskellige fagområder, og så er Vejle Boldklub en legendarisk klub i dansk fodboldhistorie. Jeg har haft gode samtaler med Henrik Tønder, og vi er enige om opgaven, og jeg har fået et klart mandat til at gøre det, der skal til, for at klubben både bliver stærkere og udvikler sig, fortæller Mikkel Hemmersam og fortsætter:

– Det, som Vejle Boldklub har manglet og mangler på det sportslige område, det kan jeg bidrage med. Jeg ved godt, at Vejle Boldklub lige nu befinder sig i en sportslig svær situation, men jeg er her for at gøre en forskel på den lange bane, og det arbejde er vigtigt for både det nye ejerskab og for klubbens mange loyale og hårdtprøvede fans. Klubben har et veldrevet akademi, og jeg ser frem til at blive klogere på denne vigtige del af klubbens forretningsområder og til at arbejde sammen med de dygtige folk derude for at udvikle akademiet yderligere. Nu skal vi tage arbejdstøjet på, og så skal vi begynde det arbejde, vi om nogle år skal høste frugterne af. Jeg kan og skal ikke gøre det alene, men jeg tror på, at jeg sammen med mange dygtige mennesker i klubben kan gøre Vejle Boldklub bedre, afslutter Mikkel Hemmersam.

Vejle Boldklubs nye investorer er:

Klaus Eskildsen

– Vejle Boldklub betyder meget for mange mennesker. Derfor er et dansk og lokalt ejerskab også den helt rigtige vej at gå for klubben nu. Det har været vigtigt for mig, at vi har skabt en model, der får dygtige mennesker til at ville gå sammen for at skabe en ny sportslig udvikling i VB. Samtidig skal vi huske på, at klubben er i stærk udvikling på rigtig mange områder, blandt andet kommercielt, CSR-mæssigt, på tilskuerfronten med videre. Det arbejde bliver nu understøttet af en langsigtet sportslig plan, og jeg er glad for de mennesker, vi har fået med på den rejse.

Claus Bagger-Sørensen og Steen Bagger-Sørensen

– Vi gør det her, fordi vi synes, det vil være godt for klubben, og at det vil være godt for byen, at Vejle Boldklub kommer på lokale hænder. Det er også en investering for os, men Vejle Boldklub er en kulturinstitution i Vejle, og den betyder meget for mange mennesker. Det vil vi gerne støtte op om. Vi har altid fulgt klubben, og vi kan huske klubbens historiske bedrifter. Det er en stolt og traditionsrig klub. Det erhvervsnetværk, som klubben har skabt og er kendt for, er ganske unikt. Det har været med til at styrke lysten til at investere i Vejle Boldklub.

Preben Holst Nielsen

 Jeg har et glødende VB-hjerte, og den plan, der er præsenteret for os af Henrik Tønder, er den helt rigtige vej for Vejle Boldklub at gå. Den retning, den kan jeg mærke i hjertet, og den vil jeg som investor naturligvis bakke op om. Vejle Boldklub er en klub, der altid har betydet meget for mig, og derfor var det åbenlyst, at jeg gerne ville støtte op om et nyt ejerskab.

Henrik Aarup Svendsen, Magnus Althof Aarup Svendsen og Gustav Althof Aarup Svendsen:

– Vi er mange der længe har ønsket, at Vejle Boldklub kom på danske hænder. Det sker nu. Sportsligt er vi udfordret, men vi tror på, at vi sammen kan skabe de rette forudsætninger for fremgang. Vi har stor tiltro til klubbens ledelse, og denne proces med et nyt ejerskab, den har været drevet af Henrik Tønder. Det er en af forklaringerne på, at vi har valgt at gå med. Vi ønsker at være med til at styrke klubben – og lige så vigtigt er det at eksisterende såvel som nye fans finder vej til Vejle Stadion – VIVA VEJLE! 

Allan Linck og Jesper Andresen:

– Vi er henholdsvis Vejle-og Give-drenge, og vi er kommet på Vejle Stadion, siden vi selv var børn. Efterfølgende har vi haft vores egne børn med til fodbold i Nørreskoven. Det her er hjerteblod for os. Vi var derfor heller ikke i tvivl, da vi blev spurgt. Vi har fået en masse godt ud af at have været en del af Vejle Boldklub gennem mange år, og vi har et stærkt forhold til alle dele af klubben. Vi glæder os til at være med til at igangsætte en ny udvikling for vores alles klub.

Bjarne Pedersen og Tage Pedersen

 Vi tror på, at Vejle Boldklub kan blive endnu bedre, end klubben er for nuværende. Vi støtter derfor op om det stærke arbejde, som den danske ledelse har udført. Den nye plan, der er lagt for Vejle Boldklub over de kommende år, er en plan, som vi tror på, klubben kan eksekvere gennem et lokalt og dansk ejerskab.

Førstegangsfødende kvinder bliver ældre

0

Danske kvinder får i stigende grad deres første barn senere i livet. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 30,3 år i 2024, en stigning på 1,5 år sammenlignet med 2008. Samtidig viser tallene, at de yngste mødre er blevet markant færre.

Flere venter med at få børn

Førstegangsfødende kvinder i Danmark er blevet ældre over de seneste årtier. I 2024 var mere end hver tredje (36 pct.) af de førstegangsfødende kvinder mellem 30 og 34 år, mens andelen i 2008 lå på 29 pct. Samtidig er antallet af yngre mødre også faldet. Kun 11 pct. af førstegangsfødende kvinder var under 25 år i 2024, et fald fra 21 pct. i 2008. For de helt unge mødre under 20 år er andelen nu under 1 pct. – en kraftig nedgang fra 3 pct. for 16 år siden.

Udviklingen gælder også fædrene. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre er steget fra 31,3 år i 2008 til 31,9 år i 2024. Dermed fortsætter tendensen mod senere familiedannelse, hvor både mænd og kvinder venter længere med at få deres første barn.

Store geografiske forskelle

Gennemsnitsalderen varierer dog betydeligt fra kommune til kommune. I Tønder Kommune fødte kvinder i gennemsnit deres første barn som 27-årige, mens gennemsnitsalderen i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm Kommuner lå på 32,3 år. I Københavns Kommune var gennemsnitsalderen 31,9 år.

I Trekantområdet – der dækker Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart, Billund, Hedensted og Vejen – ligger gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder generelt mellem 29,0 og 29,9 år. Dog skiller Vejen Kommune sig ud med en lidt lavere gennemsnitsalder på 27,0-28,9 år.

En tendens, der afspejler udviklingen

Flere faktorer kan spille ind på den stigende alder for førstegangsfødende. Længere uddannelsesforløb, økonomisk stabilitet og et skift i samfundets normer omkring familiedannelse kan alle være medvirkende.

Imens afspejler den nuværende tendens, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget de seneste år.

Jobcentrenes logik er ond

0

Hver tid har sin egen forståelse af ordet arbejde. For hundredetusinder af år siden handlede det om overlevelse, hvis man ikke ville dø af sult eller blive spist af rovdyr. Mennesket var på lige fod med andre livsformer på jorden nødt til at kæmpe for sin eksistens. Den store revolution kom med udviklingen af landbrug. Muligheden for at dyrke jorden og leve af den formede vores tilværelse i tusindvis af år. Det var en beskæftigelse for rigtig mange mennesker. I dag er udviklingen ved at være der, hvor vi måske slet ikke behøver bruge så stor en del af vores liv på arbejde. Robotter og AI er ankommet.

Den aktuelle beskæftigelsesreform, der planlægges af regeringen, ønsker at forholde sig til et system, jobcentrene, der har indskrevet sig i historien med foragt og had hos mange mennesker. Det bygger på en opfattelse af mennesket som uselvstændigt og dovent, men hvor afskrækkelse, straf og ydmygelse er den primære kur mod elendighederne. Mennesket er selvforskyldt i sin situation, og har desuden kun et ønske om at snyde for at nyde. Og så skal man bevise sin uskyld. Ikke omvendt. Enhver sagsbehandler kan blive lægefaglig vidende, hvis bare de rigtige skemaer er krydset af.

Socialdemokraterne ynder at sige “gør din pligt og kræv din ret”, men det rigtige motto for systemet er “gør din pligt uden nogen ret”. Klagesager er langsommelige og systemet holder mest med sig selv. For selvom lovene er fyldte med gode intentioner og formuleringer, så er praksis anderledes. Til tider virker det som om, at systemet primært skal afskrække andre, så de ikke siger deres job op. Folk skal frygte ledighed. Det holder alle på deres plads.

Mange af livets forhold er udenfor eget ansvar. Sygdom kan ingen bestemme over. Hvis en virksomhed må lukke. Hvis der er økonomisk krise. Hvis der sker ulykker. Alligevel lader det til, at systemet ofte ligger ansvaret helt over på det enkelte menneske, hvor der er eksempler på, at selv folk med få måneder tilbage at leve i, skal bruge den sidste tid på at tilfredsstille statens umættelige behov for kontrol og magt. I årtier har medierne kunnet formidle absurde sager, men intet har hjulpet på systemet. I bedste fald er der blevet lappet hist og pist. For et reelt forandret system ville kræve et helt nyt syn på arbejde og tilværelsen.

Det er paradoksalt, at vi har fået mere og mere teknologi, der fjerner behovet for mange former for arbejde, men alligevel fastholder folk i hvor mange timer de gør det ene eller andet. Uden tanke for at mere tid ville gøre folk mere raske og livsglade. Det lader ikke til at teknologien overhovedet løser den primære opgave; at gøre tingene lettere for mennesket. Tværtimod flytter man typisk blot folk fra den ene arbejdsfunktion til nogle nye. Som om at “arbejde” er det eneste rigtige, uanset helbred, evner, begavelse og muligheder. Vi skal måle alt på tid; ikke resultat.

Bedre bliver det ikke af, at staten har skabt en underklasse af billig arbejdskraft, det lever udenfor arbejdsmarkedet, men som en del af beskæftigelses systemets slavehær. Uden frihed og rettigheder og til lav løn på offentlige midler. De kan løse de opgaver, man ikke gider “have ordnede vilkår” for. Ingen fagforening vil røre dem med en ildtang. Jobprøvelse. Ja, det man sgu sige.

Folk har svært ved at få livet til at hænge sammen. Der er for lidt tid. Hellere sende vores børn ud til andre, end at have tid mens de er små. Det skal man jo. Hensynet til børnene forsvinder. Mange piskes ud på institutioner, hvor de bruger mere tid i deres børneliv med andre voksne end deres egen familie. Dem, der arbejder der, skal passe andre folks børn, ikke deres egne. Selvom børn er noget af det mest livsbekræftende. Skolerne skal også være fyldte hele dagen. Børn skal fra en tidlig alder tage stilling til deres kommende arbejdsliv. Hvor bizart det ellers lyder. Jo, det hele hænger sammen:

Det er menneskesynet, der er problemet.

Og det er et både dyrt og farligt menneskesyn. Det et forbundet med andre store samfundsproblemer. Danmark ligger placeret i toppen over lande, der bruger psykofarmaka. Vi æder medicin som ingen andre for at klare os. Ikke et ord om at det måske er samfundet, der giver folk mentale problemer. To års ventetid på at se en psykiater; det burde sige alt. Så det er ikke kun jobcentrene, der er problemet. Det handler også om, at der er en manglende erkendelse af, hvordan vi indretter samfundet, så der er plads til forskellige slags mennesker. Ofte ynder politikere at sige, at “vi mangler” folk indenfor det ene eller andet fag. Straks vil de tvinge hele årgange til at tage bestemte uddannelser. Men er det godt for mennesket? Næppe. Fremfor at have tid til at finde ud af, hvem man er, så vil man livet igennem tvinge mennesket ind i rutiner, der ikke tjener andre formål end at fordre maskinen med produktionsarbejdere.

Med udviklingen af kunstig intelligens, er vi i begyndelsen af en revolution, der vil overflødiggøre mange af de jobs, der findes i dag. Det burde være nu, at vi begynder at tænke arbejde på en ny måde. At det skal starte med mennesket. Hvem er du? Hvad vil du gerne? Hvordan kan du bidrage? Hvor meget? Fremfor at bruge jobcentrets logik om at borgerne er potentielle banditter. Beviset for, at det er tankegangen, er jo netop alle de rigide regler, regeringen ønsker at påtale. På samme vis som man har indført store telefonsystemer, hvor offentlige medarbejdere skal klare opgaverne for borgerne, uden nogensinde at møde dem, så skaber man en afgrund og en kløft mellem menneskene. De fleste mennesker vil gerne hjælpe andre. Men uden tid til at lave individuelle skøn, er det umuligt. Det kan kun føre til hårdhed og fejl. Det er jo derfor, at mange offentlige systemer starter med at sige “her taler vi pænt”, før man får et menneske i røret:

Fordi systemet er umenneskeligt.

Man kan godt nedlægge jobcentrene og skifte navnet ud med noget andet. Men ideologien følger med; det er set før. De samme mennesker med et nyt logo. Hvis vi skulle gøre noget andet og nyt, så skulle det handle om at skabe sammenhæng mellem børn, unge, helbred og arbejdsliv. At man tænker helheden ind, ikke mindst at der er en række af livskriser og personlige udfordringer, der ikke skal behandles med trusler, straf og nedværdigelse. Men med hjælp. Sandheden er, at man bruger overlevelse som et våben mod mennesker i nød. Også selvom det måske endda er samfundet selv, der har skabt det oprindelige problem:

Lange ventetider på udredning eller lægehjælp. Diffuse skoleforløb med overbebyrdede lærere. Presset på uddannelserne ved, at man tvinger folk til at tage uddannelser af økonomiske årsager, fremfor evner og lyst. Manglende hjælp i kriser, hvor der blot sendes trusler til borgerne i weekenderne, fremfor at mennesker sætter sig ind i virkeligheden derude. Ja, meget kunne nævnes. Men det er et konstant skub i en dårlig retning for mange borgere, der ender med at skabe social nød, skilsmisser, anbringelser, psykisk sygdom og alverdens former for elendighed. Og her er der næppe et system, der har gjort sig mere uheldigt bemærket end jobcentrene:

De har været arnestedet for store politiske eksperimenter. Logikken har været ond. Og selv de mange ansatte, det måtte have kæmpet for at hjælpe folk rigtigt, har været bundet på arme og ben. Så hvis man skal skabe noget nyt, så bør politikerne overveje, om det ikke skal starte med et nyt menneskesyn, og det skal helt ned til skolealderen og de første 1000 dage af et menneskes liv. Længere er den ikke. Det er endda billigere i længden; at starte investeringen i mennesket allerede der.

Vejle-træner chokeret over fyring

0

Mihai Tejas tid som cheftræner i Vejle Boldklub blev kortvarig. Søndag – blot en uge før forårspremieren i Superligaen – blev han fyret, selvom han oprindeligt var ansat for resten af sæsonen.

Ifølge Campo.dk kom beslutningen bag på rumæneren, der ikke mener, at fyringen skyldes de sportslige resultater.

– Det var et chok for mig. Jeg gjorde alt og mit bedste for holdet. Jeg kender ikke grunden, men jeg tror ikke, klubben har taget beslutningen af sportslige grunde, for Vejle spiller efter min mening god fodbold, siger Teja til Campo.dk.

Han overtog et Vejle-mandskab i september, som stod uden point efter ni kampe. Under hans ledelse lykkedes det at hente fire point før vinterpausen, og han ser selv perioden som tilfredsstillende, da nederlagene primært kom mod ligaens tophold.

Teja og Vejle-holdet har i januar og februar forberedt sig på en afgørende forårssæson med fem træningskampe, men han får ikke selv mulighed for at stå i spidsen for holdet, når Superligaen genoptages.

– Jeg havde et godt forhold til Henrik (Tønder, administrerende direktør i Vejle, red.) og alle andre. De sagde, at det var klubbens beslutning, og jeg spurgte ikke hvorfor, siger Teja til Campo.dk.

Vejle har ikke kommenteret beslutningen, men står nu over for et forår, hvor de skal kæmpe for overlevelse i Superligaen – uden Mihai Teja ved roret.

SF til angreb på slappe straffe efter sø ødelagt i Kolding

0
POLITIK. Endnu en sag om naturhærværk har ramt Kolding Kommune. Denne gang har ukendte gerningspersoner tømt en sø for vand, hvilket har fået kommunen...

Fyn Rundt tæt på udsolgt – 55 flotte skibe sætter sejl

0
EVENTS. Mandag formiddag den 21. juli lyder startskuddet til en af sommerens største maritime begivenheder, når 55 historiske skibe fra fem lande deltager i...

DMI varsler kraftig regn og risiko for lokale skybrud – Fredericia, Middelfart og Vejle...

0
VEJRET. De næste 48 timer skal danskerne forberede sig på markante vejrændringer, varsler DMI. Fra tirsdag middag er der risiko for kraftig regn og...

Ustadigt sommervejr fortsætter: »Risiko for kraftige skybrud og lokale tordenbyger«

0
VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere....

Dag 8: Det lille fællesskab i det store fællesskab – sidste del, sidste tur

0
DAGBOG. De sidste 53 kilometer blev i dag kørt ind mod Paris, en smuk tur langs Seinen. Turen var kort og præget af bykørsel,...