Havneselskab med bedste årsresultat nogensinde

0
COO Morten Højrup, CEO i Taulov Dry Port A/S Jesper Gemmer, CEO i ADP A/S Rune D. Rasmussen og CFO Michael Overgaard Andersen

ADP fortsætter væksten og leverer i 2022 selskabets bedste årsresultat nogensinde med rekordhøj vækst i både omsætning og indtjening. I et år med en markedssituation præget af større usikkerhed som følge af stigende inflation og et energimarked i forandring leverer ADP’s samlede kerneforretning i 2022 på et historisk højt niveau. Flere forretningsområder leverer tocifrede vækstrater i tonnagen. Den fortsatte historiske vækst tydeliggør ADP-havnenes store betydning for vækst og jobskabelse for ejerkommuner og for samfundet som helhed.

Med en samlet omsætning på 195,8 MDKK svarende til en fremgang på 10,2% og et tilfredsstillende driftsresultat (EBITDA) på 94,2 MDKK, som er 6,6% bedre end i 2021, bliver 2022 et historisk godt år. Driftsresultatet er eksklusive værdireguleringer på ejendomme.

Det meget tilfredsstillende 2022-resultat indstilles til godkendelse på ADP-generalforsamlingen den 28. marts 2023.

ADP leverer i 2022 et resultat efter skat på 106,1 MDKK mod et 2021 resultat på 104 MDKK. Resultatet efter skat indeholder værdiregulering på selskabets investeringsejendomme.

Den samlede godsomsætning på havnene i Nyborg og Fredericia ender på 8,2 mio. tons gods mod 7,6 mio. tons i 2021, hvilket er en vækst på 7,9 %.

Styrket markedsposition og all-time high på containere

De seneste års vækstinitiativer og igangsatte investeringer har styrket ADP’s markedsposition med nye forretningsområder, stigende godsmængder, en ejendomsportefølje i hastig udvikling samt en fremtidssikret havneinfrastruktur. ADP har i 2022 mærket effekten af havnenes store betydning for Danmarks forsyningssikkerhed og for opretholdelse af forsyningskæderne for produktions Danmark i en tid med stigende uforudsigelighed på flere markeder.  

Med vores havnekapacitet, vanddybde, udstyr, faciliteter samt dedikerede medarbejdere på havneterminalerne har vi håndteret rekordhøje volumener på ADP-havnene, hvor især containere og fast-bulk har ligget på et meget højt niveau igennem året.

Fast bulk har leveret en samlet vækst på 22,9 % svarende til 270 tusind tons. Med en fremgang på 113 tusind tons svarende til en vækst på 22,2 % leverer agribulk et væsentligt bidrag hertil.

Containerforretningen har igennem hele året ligget på et ”all time high” niveau og sætter endnu en rekord med 110.646 TEU mod 104.284 TEU i rekordåret 2021, svarende til en stigning på 6,1 %.

– Vores samlede kerneforretning har leveret på et ekstraordinært højtniveau, hvor både helårs effekten af udlejningsaktiviteterne i Taulov Dry Port og rekordhøje godsmængder inden for flere forretningsområder som containere, agribulk og biobrændsel bidrager til det historisk gode resultat. De rekordhøje volumener på havneterminalerne igennem 2022 er en påmindelse om, at ADP-havnene spiller en vigtig rolle i samfundet, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S og fortsætter:

– På trods af at 2022 har været et år med stor usikkerhed i den kommercielle værdikæde, finansiel ustabilitet med stigende renter og urealiserede tab på værdipapirer, er det rigtigt fornuftigt, at vi leverer det bedste årsresultat nogensinde. Vores medarbejdere har – ligesom under de to foregående Corona-år – skulle vænne sig til en ny situation, hvilket har krævet en ekstraordinær holdindsats af alle medarbejdere.

Udvikling af havneinfrastruktur med stor respekt for nærområder

Den kommende havneudvidelse i Fredericia og den fortsatte udvikling af Taulov Dry Port – med det store fokus på bæredygtighed og klimahensyn i ejendomsinvesteringerne – er med til at fremtidssikre kapaciteten til fremtidens vækst, miljørigtige transportformer og den grønne omstilling. Udviklingen af ADP-havnene er tænkt ind med stor respekt for nærområder.

ADP’s havne ligger i vækstområder, og den historiske vækst i både omsætning og indtjening viser havnenes store betydning som drejeskive for vækst, udvikling og jobskabelse i ejerkommuner og nærområder.

I ADP’s bestyrelse er der stor tilfredshed med årets resultat, og Bestyrelsesformand Erik Østergaard udtaler i forbindelse med selskabets årsresultat:

– Bestyrelsen glæder sig over, at ADP leverer endnu et historisk godt resultat med høj vækst i omsætning og et særdeles solidt driftsresultat. ADP har aldrig stået stærkere som et moderne havne- og infrastrukturselskab, og med årets erhvervspris 2022 i Fredericia modtog alle i ADP en velfortjent anerkendelse for de gode resultater. Planlagte investeringer i den kommende havneudvidelse i Fredericia og skalering af dry port konceptet giver et potentiale for yderligere vækst til gavn for nærområder og ejerkommuner i de kommende år. En stor tak til ADP’s medarbejdere og ledelse for en ekstraordinær indsats i 2022 og samtidig en stor tak til ADP’s aktionærer for det gode samarbejde, siger Erik Østergaard.

Næstformand for bestyrelsen, Borgmester i Fredericia, Steen Wrist, glæder sig også over det flotte resultat og den gode udvikling:

– Der er ingen tvivl om, at vi med ADP og Fredericia Havn har en enorm drivkraft i udviklingen af Fredericia. Specielt det store fokus på den grønne omstilling – bl.a. med udviklingen af Taulov Dry Port – er med til at tiltrække nye virksomheder og styrke Fredericia som transport- og logistikknudepunkt. En stor ros til alle medarbejderne hos ADP, der er nøglen til, at selskabet endnu engang leverer et historisk godt resultat i en svær tid.

ADP’s bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen, medlem af Fredericia Byråd og formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune er meget tilfreds med årets resultat:

– ADP genererer et meget flot driftsoverskud på 94,2 MDKK og dermed igen udbytte til aktionærerne, men endnu vigtigere er det, at ADP er med til at skabe arbejdspladser og bidrage til en grønnere fremtid til gavn for borgerne, bl.a. med etablering af PtX-infrastruktur. Vi skal i Fredericia turde gå forrest med den grønne omstilling til gavn for hele Danmark, og her er ADP bestemt også et forbillede.

FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i morgen

0

FN’s klimapanel (IPCC) har i dag sat sidste punktum i sjette hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens klimapolitik.

Den globale opvarmning har allerede alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden. Enhver stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører til mere ekstremt vejr og øger risikoen for f.eks. tab af biodiversitet, fødevaresikkerhed og menneskeliv.

Det konkluderer FN’s Klimapanel, IPCC, der netop har offentliggjort en synteserapport samt et kort sammendrag til beslutningstagere – Summary for Policymakers (SPM) – der sætter punktum for den sjette hovedrapport.

– Videnskaben taler sit klare sprog. Den globale gennemsnitstemperatur stiger, hvilket allerede i dag har omfattende og irreversible konsekvenser for kloden og os mennesker – både vores sikkerhed og vores materielle værdier, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og fortsætter:

– FN’s Klimapanel gør det klart for beslutningstagerne, at vi kender løsningerne til at modvirke klimakrisen, men understreger, at der skal handling til nu – tidlig indsats kan betale sig, sen handling straffes hårdt.

FN’s Klimapanel understreger, at den globale udledning af drivhusgasser skal mindskes markant, hvis Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader, helst 1,5 grader, i forhold til før-industrialiseringen skal overholdes.

– FN’s Klimapanel udtrykker det voksende hastværk meget tydeligt. Der er en kløft mellem løfterne om reduktioner i den globale udledning af drivhusgasser fra verdens lande, og de reduktioner der skal til for at indfri Parisaftalens målsætninger. Desuden er der ikke harmoni mellem de reduktioner, der trods alt er indmeldt, og dem, som på nuværende tidspunkt faktisk er implementeret. Rapporten fastslår, at der skal højere globale ambitioner til, hvis vi skal imødegå nogle af de voldsomme fremtidige konsekvenser af klimaforandringerne, afslutter Adrian Lema.

Adrian Lema er netop hjemvendt fra Schweiz, hvor han som leder af den danske delegation har været med til at godkende rapporten, der koger mange tusinde siders videnskab ind til en bouillonterning for beslutningstagere. IPCC’s Sjette Hovedrapport er et omfattende værk og det videnskabelige fundament under DMI’s klimavidenskabelige rådgivning af regeringen. Rapporten danner grundlag for fremtidens klimapolitiske beslutninger verden over og vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem i tiden.

Udvalgte budskaber fra IPCC’s Synteserapport

Menneskets udledninger fører til opvarmning, havniveaustigning og mere ekstremt vejr
Menneskers udledninger af drivhusgasser har ubestrideligt ført til global opvarmning, så den globale overfladetemperatur i 2011-2020 var 1,1 °C højere end i perioden 1850-1900. Stigning i havniveau er uundgåeligt i århundreder, måske endda årtusinder pga. den fortsatte opvarmning af dybhavet og afsmeltning af iskapper. Som følge af stigning i havniveau vil hændelser, der nu forekommer én gang hvert århundrede i år 2100 forekomme årligt ved flere end halvdelen af de steder, hvor vandstand måles.

Global opvarmning har alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden
Fortsatte udledninger vil lede til stigende global opvarmning, og enhver decimal, temperaturen stiger med, vil intensivere sammenfaldende farlige klima- og vejrhændelser. Globale temperaturstigninger forøger risikoen for, at arter uddør og for irreversible tab af biodiversitet i økosystemer. Nogle af de konsekvenser, der øges i den nærmeste fremtid, er varme-relateret sygdom og dødelighed, oversvømmelser i kystområder og et fald i fødevareproduktion i nogle regioner.

Muligheder for klimatilpasning begrænses af opvarmning
Der har været fremgang i planlægning og implementering af klimatilpasning i alle sektorer og regioner med dokumenterede fordele og varierende effektivitet. Tilpasningsmuligheder, der i dag er rentable og effektive, vil blive begrænset og mindre effektive med stigende opvarmning. Med stigende opvarmning vil nogle tilpasningsmuligheder nå sine begrænsninger, og for at undgå fejlslået tilpasning skal tilpasning være langsigtet og tværgående.

Dybe og hurtige reduktioner kræves for at overholde Parisaftalen
De reduktionsmål, landene har meldt ind til UNFCCC inden COP26, vil føre til en temperaturstigning på 2,8°C i år 2100. Det kræver større investeringer end de nuværende at nå klimamålene på tværs af sektorer og alle regioner.Globale drivhusgasudledninger skal toppe senest i 2025 og reduceres med 43 pct. i 2030 for at nå i mål med en maksimal temperaturstigning på 1,5°C i 2100.

Vedvarende energi er omkostningseffektivt
Investeringer i fossile brændsler er stadig større end investeringer i reduktion af udledninger og klimatilpasning tilsammen. Mange reduktionsmuligheder bliver stadig mere rentable. Fra 2010–2019 har der været et fald i enhedsprisen på solenergi på 85 pct. og vindenergi på 55 pct. Store reduktionsbidrag med lave omkostninger kommer fra sol, vind, energieffektivisering og metan.

Netto-nuludledninger er nødvendige og fossile brændsler skal udfases
Global netto-nuludledning af CO2 er nødvendig i midten af dette århundrede for at holde opvarmningen under 1,5°. Netto-nuludledning af CO2 i energisektoren kræver bl.a. en substantiel reduktion og minimal brug af fossile brændsler (uden CCS), CCS for tilbageblivende fossile brændsler, CO2-frie elsystemer, udbredt elektrificering, energibesparelser og -effektivisering, samt alternative energimuligheder.

Klimahandling og globale udviklingsmål hænger sammen
Acceleration i klimahandling og -tilpasning er en nødvendighed for bæredygtig udvikling og har store fordele i forhold til at opnå de globale udviklingsmål. Uden hastige, store og vedvarende globale udledningsreduktioner og acceleration i tilpasningsløsninger vil tab og skader fortsætte med at stige, og negative konsekvenser vil ramme de fattigste og mest sårbare befolkninger hårdest.

Fakta | Synteserapporten

Synteserapporten fra FN’s Klimapanel er et ca. 80 siders koncentrat af de tre delrapporter fra 2021-2022, som delegerede fra IPCC’s medlemslande i den forgangne uge har forhandlet på plads til et sammendrag på blot 34 sider. Synteserapporten, marts 2023, sammenstiller og opsummerer viden fra tre delrapporter og tre specialrapporter, der tilsammen udgør Sjette Hovedrapport.

Ny klimarapport fra IPCC: Hovedpunkter og vurdering fra klimaprofessor Sebastian Mernild

0
Sebastian Mernild prorektor

FNs klimapanel, IPCC, er kommet med en ny klimarapport, som igen beskriver, hvor galt det står til med klimaet. Hvad står der i rapporten, og hvad kan vi bruge den til? Klimaprofessor Sebastian Mernild, der er leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på IPCCs sjette rapport, giver her sin vurdering.

Siden 1990 har FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, med 5-7 års mellemrum udsendt klimarapporter, og nu er den seneste udkommet; den sjette synteserapport. Som synteserapport opsummerer og sammenstiller den de tidligere delrapporters vigtigste fund og giver en tværfaglig præsentation af årsagerne til klimaforandringerne, effekten af dem og forslag til løsninger og virkemidler.

Sebastian Mernild, klimaprofessor, leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på rapporten, svarer her på spørgsmål:

Spørgsmål: Hvilke pointer vil du fremhæve fra rapporten?

Svar: For det første, at den globale opvarmning vil fortsætte. Rapporten forudser en stigning på 1,5 grader inden starten af 2030’erne, og det er nyt i forhold til sidste rapport, der vurderede, at det ville ske på et tidspunkt mellem 2021 og 2040.

For det andet noterer jeg mig, at hver gang den globale temperatur stiger med en halv grad, vil det medføre mærkbare ændringer i vejret. Det er fx ”meget sandsynligt”, at ekstrem varme bliver hyppigere. Det vurderes som ”højst sandsynligt”, at ekstrem nedbør bliver hyppigere.

For det tredje, at den globale udledning af drivhusgasser er blevet større i løbet af de sidste 10 år, og at opvarmningen foregår med en hidtil uset hastighed set over 2000 år. Den globale overfladetemperatur i 2021-2022 er blevet 1,1 grad højere end i 1850-1900. Det er utvetydigt, at opvarmningen skyldes udledningen af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter.

For det fjerde, at der er tale om opvarmning af både atmosfæren, havene og landjorden.

Dette er blot eksempler på, hvordan vores klimasystem har ændret sig, og hvad vi forventeligt vil se i årtierne, der kommer. Der er ingen tvivl om, at vi dels skal handle hurtigt og effektivt politisk, dels skal have sat mere skub på implementeringen af teknologier, og at vi skal udvikle nye teknologier. Drivhusgasserne skal reduceres eller fanges og lagres. Hvis ikke, kender vi meget vel klimakonsekvenserne i årtierne, der kommer.

Spørgsmål: Står der noget i sjette synteserapport, som vi ikke vidste i forvejen?

Svar: Forrige rapport vurderede, at vi ville ramme en temperaturstigning på 1,5 grader på et tidspunkt mellem 2021 og 2040. Det tidspunkt bliver med den nye rapport rykket frem til starten af 2030’erne. Vi står altså i den situation, at vi i løbet af de næste 10 år må forvente en stigning på 1,5 grader, og dermed udfordres Paris-aftalen. Det er ret interessant. Med Paris-aftalen aftalte 196 lande at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Den grænse vil meget snart blive overskredet.

Spørgsmål: Hvad kan vi bruge rapporten til?

Svar: Rapporten er en opdatering og fremlægning af den seneste videnskab, hvor der også trækkes paralleller på tværs af tidligere IPCC-rapporter. Opdateringerne skal anvendes frem mod de kommende politiske forhandlinger i COP-regi. Denne rapport er vigtig, når det kommer til at give vores politikere og beslutningstagere en forståelse for klimaets udvikling.

Spørgsmål: Hvordan tror du, klimaet har det om 50 år?

Svar: Om fem årtier vil vi leve i en varmere verden. En verden med flere klimaekstremer og med et stigende havniveau. Geografisk vil vores klode være udfordret; nogle områder vil være markant tørrere og andre markant vådere. Det vil være en udfordring for folk at bo de pågældende steder. Det er noget, vi skal vænne os til.

Kendiskoks pizzakæde er gået konkurs

0

Den kendte pizzakæde, Gorms er lukket. Det oplyser kæden på sin hjemmeside.

– Vi har lukket dørene til vores restauranter og pizzabarer. Døre til et livsprojekt. Til en familie og en holdånd, som lever og ånder for at skabe gode oplevelser. Vi har oplevet både op- og nedture, bygget venskaber og skabt arbejdspladser gennem snart 15 år. Men de seneste tre år har været nogle af de mest udfordrende og hårdeste i vores tid i branchen, og kulminerer nu da selskabet bag GORMS er gået konkurs, skriver de og slutter:

– Vi står tilbage med dyb ydmyghed og taknemmelighed overfor alle jer, som har bidraget og støttet os igennem årene. TAK for hvert et besøg. Hver en støtte og tillid gennem tiden. Kærlig hilsen Gorms-familien.

Det er kokken, Gorm Wisweh, der er manden bag kæden.

Ny rapport fra VIVE: En stor del af danske gigtpatienter oplever at være overladt til sig selv i deres udrednings- og behandlingsforløb

0

Gør sammenhæng i sundhed til en patientrettighed og indfør en årlig helhedssamtale, foreslår Gigtforeningen

Selv den mest ressourcestærke gigtpatient risikerer at fare vild i sin rejse fra den ene ende af sundhedsvæsenet til den anden. Det viser en ny kortlægning af udredningen og behandlingen af en stor del af landets 700.000 gigtpatienter, som det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har lavet for Gigtforeningen.

Kortlægningen består af en litteraturgennemgang, en række interviews med patienter og fagpersoner samt en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 600 gigtpatienter. Den konkluderer, at mange af patienterne oplever, at de selv må tage ansvar for at holde styr på aftaler og information, viderebringe information mellem fagpersoner og sikre relationen til fagpersoner undervejs i deres udrednings- og behandlingsforløb.

– Problemet opstår, når du som patient skal bevæge dig på tværs af specialer og sektorer, som rigtig mange gigtpatienter skal. Som sundhedsvæsnet er skruet sammen i dag, har ingen ansvaret for patientens samlede forløb, og konsekvensen af det bliver alt for ofte en forsinket behandling og forringet livskvalitet hos patienterne, siger direktør i Gigtforeningen, Mette Bryde Lind.

At have en fast kontakt blandt de mange fagpersoner, man som gigtpatient møder på sin vej, fremstår i undersøgelsen som en af de vigtigste faktorer for at få en oplevelse af et sammenhængende patientforløb. Men en del af patienterne oplever, at denne kontakt enten ikke eksisterer eller blot er sporadisk.

– Sammenhæng skal være en rettighed for patienten. Derfor foreslår vi konkret en årlig helhedssamtale til patienter med kronisk sygdom, hvor formålet med samtalen er at se det hele menneske og binde forløb på tværs af sundhedsvæsenet bedre sammen, siger Mette Bryde Lind.

– Hvis vi kan skabe bedre overblik og sammenhæng for patienten, kan vi også komme mange problemer i forkøbet. Uden sammenhæng halser vi hele tiden bagefter, og det taber både patienterne og sundhedsvæsenet på.

Tal fra spørgeskemaundersøgelsen

– 45 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 59 % af patienterne med rygsygdomme oplever selv at bære ansvaret for deres udrednings- og/eller behandlingsforløb.
– 53 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 66 % af patienterne med rygsygdomme oplever ikke at have fået forelagt en plan for deres udrednings- og/eller behandlingsforløb.
– 21 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 42 % af patienterne med rygsygdomme oplever i høj grad at være belastet af at skulle stå for koordineringen mellem fagpersoner.

Unge skal lære at navigere i fakta og fake news

0

I dag lancerer Danmarks Statistik en ny, interaktiv læringsportal, ’Mit liv med statistik’, målrettet 7.-10. klasses elever. Den skal bl.a. gøre det spændende at arbejde med statistik på nye måder, men også ruste unge samfundsborgere til et nyhedsbillede og videnssamfund, som rummer misinformation og fake news.

Statistik er en grundpille i det moderne videnssamfund, som gør os i stand til at forholde os kritisk til alt fra ligestilling og grøn omstilling til folketingsvalg. Med en ny, interaktiv læringsportal målrettet udskolingselever og lærere vil Danmarks Statistik bidrage til både dannelse og uddannelse af fremtidens demokratiske borgere ved at bringe viden og statistik i spil.  

”Vi ønsker at klæde de unge på til det samfund, de er en del af. Mange unge har hørt, at statistik er kedeligt. Den myte vil vi gerne gøre op med. Vi vil gerne vise de unge, hvordan de kan bruge statistik til at blive klogere og forholde sig kritisk til de mange tal, de møder i hverdagen,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker fra Danmarks Statistik.

Fakta og fake news

Mange aktører leverer tal ind i den offentlige debat uden nødvendigvis at være underlagt krav til fx kvalitet og uafhængighed. Det kan bidrage til misinformation og fake news i det nyhedsbillede, som unge skal navigere i, og hvor sociale medier kan fylde meget.

”Hvis vores børn og unge får mere viden om tal og statistik, vil det være vores bedste våben i krigen mod fake news. De vokser i dag op med et nyhedsbillede, som er fragmenteret og hurtigt, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandt og falsk. Det er derfor vigtigt, at unge lærer at forholde sig til tal, og ved, hvor de kan finde solide fakta. Her bliver ’Mit liv med statistik’ et vigtigt bolværk, hvis nogen ønsker at sprede løgne,” siger digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre.

“I en tid med fake news og skræmmende historier om krig i Europa og coronapandemien er det afgørende, at børn og unge har et troværdigt sted at gå hen og få viden. Derfor håber jeg, at man ude på skolerne vil bruge ‘Mit liv med statistik’ i undervisningen, så eleverne lærer at forholde sig kritisk til viden, og vi får vist dem, at statistik faktisk godt kan være sjovt og brugbart,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Stigende interesse fra skoler

Danmarks Statistik oplever en stigende interesse fra skoler for statistik og materiale, som kan bruges i undervisningen i skolen, og det imødekommer den nye, tværfaglige læringsportal ’Mit liv med statistik’.

Læringsportalen veksler mellem statistikopgaver og escape rooms i fiktive universer. Nogle temaer tager udgangspunkt i eleverne selv og sætter deres livssituation i perspektiv. Der er bl.a. opgaver om unges fritid og brug af internet og nyheder, udsatte børn, relativ fattigdom og sammenhæng mellem uddannelse, job og løn.

’Mit liv med statistik’ er fra i dag tilgængeligt på skolernes læringsplatforme. Læringsportalen kan også tilgås direkte fra Danmarks Statistiks hjemmeside på mitlivmedstatistik.dk. Projektet er udviklet i samarbejde med LegmedIt og Meebook og støttet af TrygFonden.

Tyk tåge over hele landet

0

DMI har varslet tæt tåge i hele landet. Kan vare i op mod 48 timer.

Danmark vil opleve en periode med lun og fugtig luft i det kommende døgn. Dette vil resultere i dannelse af tåge flere steder på grund af den svage vind. Tågen kan blive tæt, og sigtbarheden kan falde til under 100 meter, som er den varslede grænse for tæt tåge.

Allerede i går aftes havde tågen bredt sig flere steder i landet, og nogle steder er sigtbarheden nu under 100 meter. Tæt tåge vil være til stede flere steder frem til søndag formiddag. Tågen forventes at lette i løbet af søndag formiddag, men den vil stadig hænge i luften flere steder og forårsage besvær størstedelen af dagen, især langs Vestkysten og Vadehavet. Tågen vil dog blive mindre tæt.

Natten til mandag vil der igen forekomme dis og tåge flere steder.

Sidst på dagen søndag forventes der at komme tåge og dis igen flere steder. Der vil dog strømme en smule tør luft ind over landet fra vest, natten til mandag. Som følge heraf vil landet muligvis være delt i to mandag morgen, med skyet men klart vejr i vest og fortsat dis og tåge i øst indtil ud på formiddagen.

Pressen som medspiller og vagthund

0

I sidste uges artikel skrev vi kort om en krise-elskende og sensationslysten presse, som velvilligt stiller spalteplads, lyd og billeder til rådighed for en konfrontatorisk ”enten er du med os eller imod os” holdning blandt borgerne og øvrige samfundsaktører. Det kræver en uddybning, for vi ser pressen, som en af samfundets allervigtigste hovedaktører i formningen af vores demokratiske velfærdssamfund. Pressen bør indtage rollen som medspiller i udviklingen af vores samfund, og pressen bør nydefinere sin rolle som borgernes vagthund overfor magthaverne. Det handler denne uges artikel om.

Artiklen ”Mediernes rolle i Det Ønskede Samfund”, som vi skrev tilbage i august 2021, handlede om udviklingen i mediebranchen generelt. Den handlede om mediernes centralisering, monopolisering, internationalisering, ejerforholdene, mediestøtten m.m. Vi stillede dengang en langt række spørgsmål til vores politikere, som vi stadig mangler svar på. De svar er stadig vigtige at forfølge.

Hvad er egentlig meningen med pressen?

Uanset hvilken vinkel pressen søger at lægge ind over sine produkter vil den altid være en betydningsfuld meningsdanner for de borgere den rækker ud til og når ud til. Om det er bestræbt objektivitet, dybdeborende graverjournalistik, spin, Fup eller Fakta, eller blot kopivarer fra andre.

Derfor er det vigtigt for et samfund at debattere og finde svaret på spørgsmålet om, hvad meningen med pressen egentligt er? Holde denne meningsdebat i kog, så meningen med pressen udvikles i takt med tiden og samfundets udvikling.

Vores umiddelbare svar på spørgsmålet følger to brede spor.

For det første er pressen, og pressen skal agere som en meget væsentlig medspiller i udviklingen af det demokratiske samfund. Samfundet består af uendeligt mange interaktioner og kommunikationer mellem dets aktører og netværk. Pressen bør derfor betragtes som en væsentlig del af den interaktions- og kommunikationslim, der binder samfundet og dets aktører tæt og relevant sammen. Det vil styrke de bedst mulige betingelser både for det daglige meningsfulde samfundsliv for borgerne og for samfundsudviklingen på sigt.

Når vi taler om pressen som medspiller i samfundet er det både som budbringer af andres budskaber og som informationsindhenter og –fordeler til hele samfundet. Sprogdannelsen og det anvendte sprog bliver her en afgørende faktor for den føromtalte kommunikationslim mellem aktørerne i samfundet. Medspillerrollen kræver en helt særlig moral og presseetik

For det andet skal pressen betragtes og agere som en relevant ”vagthund” overfor samfundets magthavere. Traditionelt overfor den lovgivende magt (Folketing og regering i forening), den udøvende magt (regering og embedsværket) og den dømmende magt (domstolene). Men i realiteten rækker pressens vagthunds-territorie langt længere ud til de mange samfundsaktører, som i dag også besidder magt og indflydelse.

Spørgsmålet afføder samtidigt en tilsvarende nødvendig debat om, hvordan vi som samfund opdrager vores ”vagthunde” og kontrollerer deres betydningsfulde virke for samfundet som en af demokratiets selvkorrigerende mekanismer.

Kravene til pressen

Rollen som medspiller og vagthund betyder også, at vi som samfund må stille mere præcise krav til pressen:

  • Krav om en mere løsningsorienteret, sprogdannende og samfundsudviklende journalistik.
  • Krav om kendsgerninger og fakta: Hvad drejer sagen sig egentligt om?
  • Krav om faktatjek, så pressehistorierne reelt bliver efterprøvede ud fra mere konkrete kriterier, og krav om hvordan disse faktatjek gennemføres og synliggøres?
  • Krav om opsøgende kritisk journalistik både i lokalsamfundet, nationalt og globalt, og som efterfølgende dokumenteres.

Spørgsmål til borgerne og politikerne

Kravene til pressen kræver, at vi som borgere og politikere tager debatten og finder svarene på følgende spørgsmål.

Hvordan sikrer vi den frie, dybdeborende og kritiske presse, så vi opløser paradokset mellem behovet for mediernes uafhængighed på den ene side og behovet for kontrol på den anden side?

Hvordan kan vi skabe en presse- og informationskultur, der ikke er så splittende? En kultur der både har det nære (lokale), det fordybende og det globale i et tværgående nationalt og internationalt samarbejde?

Hvordan kan vi stimulere de produktionsmiljøer, de journalistiske, kritiske, de uafhængige miljøer, som findes rundt omkring på lokalaviser, større landsaviser og de digitale medier og samtidig sikre journalisternes uafhængighed og personlige integritet i hverdagen?

Skal vi se på studieordningerne på Journalistuddannelserne, hvor der i dag er alt for meget fokus på den måde tingene ser ud på, end hvordan man finder ud af, hvad der skal være i selve indholdet, hvordan man stiller relevante, kritiske spørgsmål og håndterer kildekritik? Også fordi nutidig journalistik ofte fokuserer på de politiske processer og ikke på det politiske indhold.

Hvordan kan vi give borgerne – en bedre vejledning og mere værdifuld kundeoplevelse i mødet med pressen? Er det gennem livslang intensiv uddannelse og træning i kommunikation, som en integreret del af vores undervisningssystem? En uddannelse hvor vi lærer at håndtere ytringsfriheden, ytringsretten og ytringspligten i pagt med vores fælles værdier. Og hvis ja, hvordan gør vi det?

Afrunding

På næste debataften stiller vi skarpt på besvarelsen af disse spørgsmål om pressen som medspiller og vagthund. Debataftenen foregår til torsdag den 23. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten. Tilmelding sker til Erik Schwensen via mail til es@es-leadership.dk.

Brugt elektronik og elektronikaffald skal genbruges bedre

0

Danske aktører går forrest i samarbejde om håndtering af elektronikaffald, som i Danmark udgør 17,7 kg årligt pr. dansker.

I et nyt projektpartnerskab, CirkEL, vil elektronikindustriens aktører øge graden af genbrug og genanvendelse af elektroniske produkter og delkomponenter for at skabe en mere bæredygtig elektronikindustri.

Fra mikroovne, køleskabe og elektriske tandbørster til smartphones, lamper og computere. På verdensplan er elektronikaffald den hurtigst voksende kilde til affald. Hver borger på kloden producerer i gennemsnit 7,3 kg elektronikaffald årligt. I Danmark er vi blandt højdespringerne med 17,7 kg elektronikaffald årligt pr. indbygger.

– Elektronik bliver stadig mere integreret i samfundet og i vores hverdag. Produkterne består typisk af talrige komponenter med indhold af plast, metaller, glas og sjældne jordarter, men produkterne er sjældent designet med henblik på nem reparation, komponentgenbrug og genanvendelse. Derfor kasseres mange produkter, der principielt kunne repareres eller genbruges dele fra. Samtidig mistes en række kritiske ressourcer som sjældne jordarter ved oparbejdning af de produkter, der ikke kan repareres. Aktørerne vil i projektet skabe en teknologisk platform, der faciliterer øget genbrug, genanvendelse og genindvinding af værdifulde materialer, siger projektleder Aisha Rafique fra Teknologisk Institut, der står i spidsen for projektet.

I CirkEL-pojektet vil aktørerne udvikle teknologi og metoder inden for fem områder: Forsortering og stillingtagen til brugt elektronik, adskillelse af delkomponenter, genbrug, genanvendelse og cirkulært design. De nye teknologier skal kombineres i en teknologiplatform, som sikrer en optimal udnyttelse af elektronikressourcerne. Teknologierne vil blive udviklet i tæt samarbejde mellem producenter og teknologivirksomheder, så teknologierne kan tilpasses det eksisterende design og omvendt.

Ni virksomheder går sammen
I projektet, der er støttet af Miljøstyrelsen, er ni virksomheder gået sammen om at skabe et mere lukket kredsløb for håndtering af elektronikaffald. Virksomhederne repræsenterer flere led i elektronikforsyningskæden, fx elektronikproducenter (Schneider Electric Danmark, Bang & Olufsen, KK Wind Solutions og Nilfisk), indsamlere og oparbejdere (Ragn-Sells Danmark), genbrugs- og genanvendelsesvirksomheder (Trebo, Eldan Recycling og Techsave) samt logistikpartner European Recycling Platform Denmark.

– Den primære barriere for at øge genbrugsgraden af elektronikprodukter er, at de er komplekst designet, og at istandsættelse eller genvinding af råmaterialer ofte ikke betaler sig sammenlignet med at købe nyt. Vi vil derfor fokusere på at udvikle automatiserede adskillelsesprocesser og genanvendelsesteknologier, så færre værdifulde komponenter og materialer går tabt – med en rentabilitet, der styrker incitamentet til at investere i genbrug og genanvendelse, siger Christian Lundgaard, CSO hos Trebo A/S.

Genbrug, genanvendelse og genvinding
Platformen skal også sikre, at elektronikprodukter behandles med de bedst egnede teknologier, så hele produkter og funktionelle delkomponenter kan blive istandsat og genbrugt, mens regulært elektronikaffald bliver adskilt, så værdifulde materialer kan tages ud og genbruges.

– En vigtig forudsætning for øget genbrug og genanvendelse er en god infrastruktur. Hos Ragn-Sells Danmark er vi derfor glade for at gå sammen med et bredt felt af aktører, der kan videndele og sikre sammenhængskraft i løsningerne. Med platformen ønsker vi at skabe nye kredsløb for elektronikaffald, som forhåbentlig kan implementeres andre steder end bare i Danmark. Det er der kritisk behov for, siger administrerende direktør Massimo Forti fra Ragn-Sells Danmark.

Helhedsorienteret koncept
Flere af de deltagende virksomheder har allerede løsninger, der imødekommer nogle af de aktuelle udfordringer. Eksempelvis har Techsave A/S udviklet en patenteret rense- og tørreproces, der gør det muligt at istandsætte produkter, der er beskadiget af væske, rust, salt eller sukker. Og Eldan A/S udvikler anlæg til mekanisk oparbejdning af elektronikaffald – blandt andet med henblik på at udsortere jern, kobber, aluminium, printkort og plast.

– Styrken ved CirkEL-projektet er, at vi tager et helhedsorienteret blik på de tilgængelige metoder og teknologier og arbejder henimod et koncept, der kan håndtere elektronikaffald, uanset hvilken stand det er i. På den måde sikrer vi, at levedygtige produkter kan komme ud på markedet igen, og at vi får optimal udnyttelse af de ressourcer, der gemmer sig i produkter, der ikke længere fungerer. Det vil hjælpe til at gå fra en lineær til en cirkulær elektronikindustri, siger Aisha Rafique fra Teknologisk Institut.

CirkEL-projektet (2023-2025) er støttet af MUDP under Miljøministeriet og er et samarbejde mellem Ragn-Sells Danmark A/S, Trebo ApS, Eldan Recycling A/S, Techsave A/S, European Recycling Platform Denmark ApS, Schneider Electric Danmark A/S, Bang & Olufsen A/S, KK Wind Solutions A/S, Nilfisk A/S og Teknologisk Institut.

Fakta om elektronikaffald
FN vurderer, at kun17% af alt elektronikaffald på verdensplan bliver håndteret og bearbejdet på en miljømæssigt forsvarlig måde. Det betyder, at store mængder kritisk begrænsede ressourcer som guld, platin og tantal går tabt. Og hvis det nuværende lineære produktions- og forbrugsmønster fortsætter uændret, vil mængden af elektronikaffald værefordoblet i 2050 i forhold til i dag, hvor der genereres over 50 mio. ton elektronikaffald om året. Elektronikprodukter er komplekse, og der er registreret optil 69 forskellige grundstoffer i elektronikaffald, herunder ædelmetaller som guld, sølv, kobber, platin, ruthenium og rhodium, og såkaldt kritiske råmaterialer, der har særlig strategisk vigtighed, og som kan blive svære at anskaffe. Det gælder fx kobolt, palladium, indium, germanium og bismuth.

Overvægtsvægtsinitiativ udbredes i Region Syddanmark

0

På det seneste regionsrådsmøde i Region Syddanmark blev det vedtaget, hvordan midlerne til et overvægtsinitiativ fordeles.

Der blev fremlagt et forslag til udmøntning af midler i budgetaftale 2023. Midlerne blev forslået i overensstemmelse med budgetaftalen anvendt til udbredelse af screening for overvægtsrelateret sygdom på sygehuse i regionen samt etablering af et regionalt videncenter på Sydvestjysk Sygehus.

For at udmønte beslutning om midler til udbredelse af syddansk overvægtsinitiativ og videncenter er der indhentet oplysninger fra sygehusene i regionen om forventet implementeringstidspunkt:

Odense Universitetshospital (OUH) forventes at kunne starte op september 2023, Sygehus Lillebælt forventer opstart august 2023, Sydvestjysk Sygehus forventer opstart af videncenter maj 2023 (screening er allerede i drift på sygehuset) og Sygehus Sønderjylland forventer at kunne implementere screening for overvægtsrelateret sygdom oktober 2023.

Der er i budget 2023 afsat 1,1 mio. kr. til dækning af etableringsudgifter ved udbredelse af screening i hele Region Syddanmark. Etableringsomkostningerne omfatter mindre apparaturanskaffelser, herunder indkøb af NOX- målere, blodtryksmålere, klinikblodtryksmålere og bariatriske vægte. Da hver afdeling, som varetager screening for overvægtsrelateret sygdom skal have det nævnte udstyr, fordeles de 1,1 mio. kr. ligeligt mellem de tre sygehuse.

Til screeningen er der også behov for en leverscanner. OUH, Kolding Sygehus, Esbjerg Sygehus og Aabenraa Sygehus råder alle over leverscannere. OUH råder over 9 leverscannere og de øvrige sygehuse har hver en. Hvis der er behov for flere leverscannere forudsættes dette at indgå i sygehusenes ansøgninger til prioritering af den medicotekniske ramme for 2024. Sag herom forelægges regionsrådet april 2023. En leverscanner beløber sig ifølge et tilbud indhentet i 2022 til 980.000 kr.

I nedenstående tabel fordeles bevillingen i overensstemmelse med den estimerede udgift til varigt at udbrede screening for overvægtsrelaterede sygdomme til regionens sygehuse samt etablering af regionalt videncenter. Fordelingen er lavet med udgangspunkt i befolkningsfordelingen imellem de respektive sygehusenheder og med udgangspunktet i ressourceforbruget på Sydvestjysk Sygehus. Bevillingen for 2023 indarbejdes på baggrund af forventet starttidspunkt på de enkelte sygehuse.

Samlet økonomi for udbredelse af screening og etablering af regionalt videncenter
1.000 kr.Midler til etablering Screening for symptomerForventet opstart af screeningDrift af regionalt videncenter på SVSSUM
 202320232024og frem20232023(i drift1. maj)2024 ogfremSamlede driftmidler for 2023Samlede driftmidler for 2024 og frem
OUH   367   4391.3171. september    
Sygehus Lillebælt   367   397   9531. august    
Sydvestjysk SygehusEr etable-ret   635   635Er i drift1.0921.638  
Sygehus Sønderjylland   367   159   6351. oktober    
SUM1.1001.6293.540 1.0921.6382.7215.178

– På sidste regionsrådsmøde besluttede vi at udbrede overvægtsinitiativet på Esbjerg Sygehus til hele regionen, og det betyder, at hvis er over 60 år, og har en BMI på mere end 30, så kan man med en henvisning fra sin læge blive undersøgt for følgesygdomme, og selvfølgelig, hvis man er overvægtig, så har man en risiko for nogen af de sygdomme som diabetes, hjertekarsygdom, søvnapnø og andre sygdomme. Det her det adskiller sig fra andre overvægtsinitiativerne, hvor de typisk fokuserer på at man skal tabe sig, gør det her initiativ ikke, da det fokuserer på sygdommene, siger medlem af regionsrådet, Pernelle Jensen (V) og fortsætter:

– Så man kan enten få stillet en mere klar diagnose, så man kan blive behandlet, og sikre at diagnosen ikke udvikler sig, eller så tager man tingene i opløbet. I vores område starter det op ved Sygehus Lillebælt i august, og der er rigtig gode erfaringer med det her fra Esbjerg, så det er noget jeg ser frem til at følge, så vi kan få hjulpet nogle mennesker, der måske er i risiko for at udvikle nogle af de her sygdomme, og så man kan tage det i opløbet, og det ikke udvikler sig til, at man bliver meget syg.

Pernelle Jensen ser overvægt som e generelt problem, og derfor er initiativet godt set fra hendes synspunkt.

– Det her adskiller sig jo fra andre initiativer, hvor de fokuserer meget på, at nu skal man tabe sig. Det her fokuserer i stedet på, at man skal være opmærksom, og at man skal behandle de følgesygdomme, som der kommer af overvægt. Jeg kender ikke til andre projekter, der lige præcis har det her blik, og det er klart, at eftersom vi også kan se i skolerne, at overvægt er en problemstilling, som vi skal være meget opmærksomme på. Og så er det også vigtigt, at vi har fokus på de følgesygdomme, man kan få, og have en BMI over 30, slutter Pernelle Jensen.

Dag 8: Det lille fællesskab i det store fællesskab – sidste...

0
DAGBOG. De sidste 53 kilometer blev i dag kørt ind mod Paris, en smuk tur langs Seinen. Turen var kort og præget af bykørsel,...

»Drop detailstyringen – giv plads til flere speciallæger«

0
Politisk detailstyring kan spænde ben for både patienter og læger, således også for speciallægeuddannelser. I årevis har ministerier og regioner fastlåst antallet af hoveduddannelsesforløb...

Mistillidsvotum, Mette Frederiksen og en manglende stemme: En hektisk uge i EU-Parlamentet

0
POLITIK. Der har været travlhed og drama i Europa-Parlamentet i Strasbourg i denne uge, hvor politiske dagsordener kolliderede, og en dansk MEP fik sig...

Dag 6: Husk at drikke – og hvorfor gøre det med to, når det...

0
DAGBOG. Dagens tur var kortere, men markant varmere. Hele seks timer i bagende sol tog det rytterne at cykle de 143 kilometer fra Dinant...

Bettingfirma bliver ny hovedsponsor for FC Fredericia

0
SPORT. Når FC Fredericia fra næste sæson løber på banen, bliver det med bettingfirmaet ComeOn! som ny hovedsponsor. ComeOn! overtager pladsen på spillernes trøjer...

Ny pony på vej til Herslev Rideklub

0
DONATION. Herslev Rideklub har netop modtaget en donation på 10.000 kroner fra SPAR, som skal gå til indkøb af en ny pony. Beløbet er...