En 23-årig mand fra Vejle blev 01.43 sigtet for at tiltale politiet med ukvemsord, vise voldelig adfærd og forhindre politiet i at udføre deres arbejde.
Politiet anholdt den 23-årige mand, da de måtte gå ind i en genstridighed med manden.
Udenlandsk statsborger cyklede på motorvejen
En udenlandsk statsborger blev lørdag klokken 17.56 standset, da personen kørte på en cykel i nødsporet på motorvejen omkring Vejle.
Den udenlandske statsborger kendte ikke til reglerne, om at man ikke cykle på motorvejen, og derfor standsede Sydøstjyllands Politi personen på en rasteplads, fortæller vagtchef Torben Møller på pressebriefingen søndag morgen.
Bør vi se på reglerne for partiskifte?
I sidste uge skete det igen. En politiker valgt for et parti, skiftede over til et andet. Denne gang endda en politiker, der end ikke selv blev valgt, men i stedet er blevet suppleret ind. Historien er langt fra enestående. Tværtimod. Både på Christiansborg, i Europa-Parlamentet, i regionsrådene og i byrådene. Alle steder sker det løbende, at politikere tager mandatet fra et parti med over i et andet.
Bergur Løkke Rasmussen. Efternavnet lyder meget bekendt – og ligesom sin far, Lars Løkke Rasmussen, har Bergur en lang fortid i Venstre. Han stillede i 2019 op til Europa-Parlamentet for Venstre, men opnåede ikke valg. Alt imens Bergur har fastholdt sit medlemskab i Venstre, var situationen som bekendt en anden for hans far. Venstre blev skiftet ud med en post som løsgænger – og siden en post som partiformand og stifter af et nyt parti; Moderaterne.
Ved Folketingsvalget i 2022 valgte en række medlemmer af Europa-Parlamentet at stille op til Folketinget. Da de 1. november opnåede valg betød det, at man i Venstres gruppe i Europa-Parlamentet skulle skifte ud. Meget endda. Bergur Løkke Rasmussen skulle til Bruxelles – sammen med Kim Valentin, der ikke opnåede valg til Folketinget. Sidstnævnte endte dog alligevel på Christiansborg, da Karen Ellemann ikke ønskede den plads, hun eller havde fået i Folketinget.
Men lad os holde den ved Bergur Løkke Rasmussen for nu. Da han tiltrådte i Europa-Parlamentet i november, forsikrede han i et interview med Altinget, at han ville blive i Venstre. Som minimum i valgperiodens længde. Valgperioden for Europa-Parlamentet udløber først i 2024, så da Bergur Løkke Rasmussen i sidste uge meddelte, at han skiftede parti, må det altså siges at være et løftebrud. Han har valgt Moderaterne til, og Venstre fra. En stor overraskelse? Overhovedet ikke. Men det har åbnet op for en debat, der jævnligt kommer frem.
Hvornår er mandatets ens eget og hvornår er det partiets?
Er det rimeligt, at en folkevalgt kan tage et mandat fra ét parti med over i et andet? Det spørgsmål åbner op for flere spørgsmål. For der er en stor forskel på, om man har fået stemmer nok til at opnå sit eget mandat, eller om man har fået sin plads i en folkevalgt forsamling, fordi nogen har sat kryds ved det parti, man var opstillet for. I en helt værre kontekst er jo så Bergur Løkke Rasmussen, der var afhængig af, at andre trådte ud, før at han kunne få mandatet – og tage det direkte med over i et andet parti.
Det er en diskussion værd, om det kan være rimeligt, at enhver alene er bundet af sin egen samvittighed, eller om der skal ændres i reglerne, så et mandat tilhørende et parti også vedbliver at være hos det parti – uanset hvad en politiker måtte vælge at gøre.
Det er ikke kun en diskussion, der gør sig gældende i Europa-Parlamentet. I Folketinget er der også en stoledans uden lige, hvor den seneste valgperiode bød på mange partiskifte, blandt andet stort set hele Dansk Folkeparti over til Danmarksdemokraterne, et par Venstre-folk til Konservative og så Lars Løkke Rasmussen til Moderaterne. I denne periode er det så Dansk Folkeparti, der udtømmer Nye Borgerlige, alt imens de øvrige partier, for nu, ånder fred og ro.
Men hvis er mandatet, man som politiker bliver valgt på? Rent juridisk, som det er lige nu, er mandatet personbåret og ikke partibåret. Men love kan, som bekendt, laves om. For er det egentlig rimeligt, at man med relativt få stemmer – og ikke engang nok til at trække sit eget mandat – kan tage mandatet med til et andet parti? Argumentet er, at vælgerne stemmer på personen og ikke nødvendigvis partiet. Det argumentet kan jeg for så vidt godt følge, men det falder til jorden alt den stund, at personen ikke i sig selv fik nok stemmer til at optjene et mandat.
Tag nu bare hvis Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten måtte vælge at forlade partiet. Så ville han, på baggrund af få hundrede stemmer, kunne tage et mandat med en værdi på omtrent 20.000 stemmer med over til et andet parti. Det virker nok urimeligt for de fleste. Det er nok også et meget hypotetisk scenarie, for han slår mig ikke som en der er på vej ud af partiet.
I Fredericia har man også set det før. Inger Nielsen blev ikke valgt til byrådet for Det Konservative Folkeparti i 10’erne, men måtte tage plads som suppleant efter Jean Brahe. Efter valget skiftede Inger Nielsen til Dansk Folkeparti, hvilket der intet fordækt er i. Men da Jean Brahe, desværre, døde af sygdom midt i en valgperiode tilfaldt pladsen i byrådet Inger Nielsen – og dermed mistede Konservative deres enlige plads i byrådet, og Dansk Folkeparti blev tilført en. Karsten Byrgesen nåede efter kommunalvalget i 2017 knapt at se sit stemmetal, før han meldte sig ud af Dansk Folkeparti og senere ind i Nye Borgerlige. Andre kommuner har tilsvarende historier.
Det er måske på tide, at vi ser på rimeligheden i de gældende regler. For det fremstår en kende mærkværdigt, at man kan tage et mandat, man ikke selv har opnået, med fra ét parti til et andet. Hvordan reglerne burde skrues sammen har jeg ikke en løsning på. Men det kunne være, at ethvert mandat givet til et parti forbliver i det parti, ind til et nyvalg. En blidere løsning kunne være, at enhver der har opnået sit eget mandat, uden listestemmer, var personligt, og alle andre mandater partibundne. Der må være en mulighed for, at undgå de situationer, der kun synes tiltagende i dansk politik.
De offentlige arbejdstimer per borger er faldet de seneste ti år
Antallet af offentlige arbejdstimer per borger er faldet med mere end fire procent fra 2012 til 2022, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Niveauet er nu lavere end det historiske gennemsnit. Samtidig er den offentlige andel af den samlede beskæftigelse på det laveste niveau nogensinde.
VELFÆRD
De seneste ti år er den offentlige service målt i offentlige arbejdstimer per borger faldet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
De offentlige arbejdstimer per borger faldt fra 50,4 timer per kvartal i slutningen af 2012 til 48,1 timer per kvartal i slutningen af 2022.
Det betyder, at antallet af arbejdstimer per borger i dag er lavere end det historiske gennemsnit på netop 50,4 timer per borger per kvartal.
– Når offentligt ansatte har mindre tid per borger, kan det give et knæk i danskernes oplevelse af den offentlige service, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Faldet i antallet af offentlige arbejdstimer per borger er dels en effekt af de delvise privatiseringer af den offentlige sektor, men det er også et udtryk for, at man har skåret økonomisk i det offentlige. Man har ikke ladet pengene følge med, selvom der har været et behov, skriver Sofie Holme Andersen.
I forhold til den private sektor er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde. I andet halvår af 2022 var den offentlige andel af den samlede beskæftigelse således 27,4 procent.
– Stigningen i den offentlige beskæftigelse er ikke kun et udtryk for, at der er kommet flere offentlig ansatte, men også at beskæftigelsen generelt er steget. Faktisk er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde, siger Sofie Holme Andersen.
Faldet i antallet af arbejdstimer per borger over de seneste ti år er sket til trods for, at den offentlige beskæftigelse målt på arbejdstimer er 2,4 procent højere end før corona – særligt på grund af flere medarbejdere på velfærdsområderne.
– Under og efter corona er der kommet knap 7.000 flere børn under seks år og 32.000 flere ældre over 80 år, og det betyder, at der er brug for flere medarbejdere i daginstitutionerne og plejesektoren. Langt størstedelen af den øgede offentlige beskæftigelse i perioden er sket på børne-, pleje- og sundhedsområderne, siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
– Antallet af offentlige arbejdstimer var i slutningen af 2022 48,1 timer per borger per kvartal. I slutningen af 2012 var tallet 50,4 timer. Det svarer til et fald på 4,6 procent.
– Niveauet ultimo 2022 er 4,5 procent lavere end det historiske gennemsnit.
– I forhold til den private sektor er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde, på trods af at den samlede beskæftigelse fortsat er stigende.
– Beskæftigelsen i det offentlige er særligt steget på sygehusene, i daginstitutioner og til pleje og praktisk hjælp til de ældre. Det stemmer overens med den generelle befolkningsudvikling, hvor der bliver flere og flere plejekrævende børn og ældre.
Ung mand råbte aggressivt efter politipatrulje
På Grejsdalsvej i Vejle kaldte en 26-årig mand en politipatrulje for “fucking perker-politi”, og viste desuden en agressiv adfærd over for politipatruljen.
Manden blev anholdt lørdag nat, hvor han på stationen bliver afhørt, og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden er lørdag morgen løsladt igen.
Ung mand mistænkt for at ryge cannabis i bil
En 19-årig mand blev i Vejle lørdag aften standset klokken 22.04, da de mistænkte ham for at være påvirket af cannabis.
Den 19-årige mand blev kørt på skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve, der skulle konstatere, om han var påvirket af cannabis.
Earth Hour: WWF Verdensnaturfonden opfordrer danskerne til at bruge en time på naturen og biodiversiteten
For 17. år i træk markerer WWF Verdensnaturfonden den verdensomspændende begivenhed Earth Hour for at fejre naturen og sætte fokus på tabet af biodiversitet. Earth Hour foregår lørdag den 25. marts 2023 klokken 20.30-21.30. Danskerne opfordres til at bruge en aftentime på naturen, kloden og dyrene.
Naturen og biodiversiteten er i krise. Jordens bestande af vilde dyr er gennemsnitligt faldet med 69 procent siden 1970. 70 procent af jordens økosystemer er delvist ødelagte. Og cirka en million arter er truet af udryddelse.
Udviklingen kræver øget fokus på natur- og biodiversitetskrisen for at sikre handling. Derfor afholder WWF Verdensnaturfonden igen i år Earth Hour, som denne gang finder sted lørdag den 25. marts 2023 klokken 20.30-21.30.
– Formålet med Earth Hour er, at vi tænker over og taler om, hvordan vi håndterer den klima- og biodiversitetskrise, vi står midt i, så vi kan beskytte vores fantastiske planet. Det har faktisk aldrig været vigtigere, end det er lige nu, siger Mette Boye, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.
WWF Verdensnaturfonden forventer, at knap 200 lande markerer Earth Hour. Også en række danske kommuner markerer dagen ved at slukke lyset eller på anden vis hylde naturen og biodiversiteten.
De næste syv år bliver afgørende
Earth Hour kommer i kølvandet på den historiske globale aftale, der blev indgået på FN’s biodiversitetskonference i Montreal i december 2022, som indeholder et overordnet globalt mål om at standse og vende tabet af biodiversitet før 2030 samt beskytte 30 procent af verdens land, ferskvand og havareal i 2030.
– De næste syv år bliver altafgørende for, om det lykkes at bremse udviklingen og vende tab af natur og biodiversitet og samtidig leve op 1,5 graders-målet fra Paris-aftalen for dermed at undgå uoprettelige skader på planeten. Derfor er Earth Hour vigtigere end nogensinde før, fordi dagen handler om at inspirere millioner af mennesker, før det er for sent, siger Mette Boye.
WWF Verdensnaturfondens forslag til, hvad du kan bruge Earth Hour på:
– Læs en bog, lyt til en podcast eller se en dokumentar for at lære noget nyt om planeten, biodiversiteten eller dyrelivet. Du kan for eksempel streame én af disse fem fantastiske naturdokumentarer.
– Gå en aftentur og nyd den nære natur. Hvis du er rigtig heldig, spotter du måske et dyr eller to, der også er på aftentur.
– Gå på udkig i dit hjem efter produkter, der kan være skadelige for naturen. Måske kan de udskiftes med miljøvenlige alternativer? Kig især efter produkter med mange kemikalier eller plastik, der måske kan erstattes med nedbrydelige alternativer. På WWF’s hjemmeside finder du desuden gode råd til at reducere dit generelle forbrug.
– Del din interesse for planeten og biodiversiteten med dine venner og familie. Mind gerne andre om Earth Hour og andre naturemner, der interesserer dig. Din interesse smitter garanteret!
– Meld dig til Danmarks Vilde Haver. Her kan du få inspiration til sjove aktiviteter for hele familien, der gavner biodiversiteten på altanen og i haven.
Om WWF Verdensnaturfonden
WWF (World Wide Fund for Nature) er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Den danske afdeling, WWF Verdensnaturfonden, blev grundlagt i 1972 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.
Nye tal: Indsatsen mod social dumping betaler sig
I 2022 førte indsatsen mod social dumping til skatteopkrævninger for over 300 mio. kr.
Skattestyrelsen har gennem de seneste år i samarbejde med politiet og Arbejdstilsynet intensiveret kontrollen mod social dumping på blandt andet landets byggepladser, restauranter, i landbruget og i rengøringsbranchen. Og indsatsen betaler sig.
Nye tal fra Skattestyrelsen viser nemlig, at det fælles myndighedssamarbejde mod social dumping sidste år førte til skatteopkrævninger for 317 millioner kroner. Og det glæder skatteministeren:
– Jeg er meget tilfreds med, at dygtige kontrolmedarbejdere i hele landet i samarbejde med Politiet og Arbejdstilsynet hver dag er med til at sikre, at reglerne på de danske arbejdspladser bliver fulgt, og at der bliver afregnet korrekte skatter og afgifter. Og den nye opgørelse fra Skattestyrelsen viser tydeligt, at der er noget at komme efter, og at det fælles myndighedssamarbejde betaler sig, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Mere end halvdelen af kontroller fører til reguleringer
Skattestyrelsens opgave i forbindelse med de fælles kontrolaktioner er at sikre, at danske regler på skatte- og afgiftsområdet bliver overholdt, og en kontrol mod social dumping kan for eksempel omfatte en kontrol af moms eller indkomsskat for ét indkomstår. I løbet af 2022 gennemførte Skattestyrelsen over 3.000 kontroller hos danske og udenlandske virksomheder, og mere end halvdelen af kontrollerne førte til reguleringer.
– Et arbejdsmarked med ordnede forhold skaber fair konkurrence mellem virksomheder og gode vilkår for medarbejderne. Og det er helt afgørende for økonomien og sammenhængskraften i vores samfund, at der er respekt for spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Det er det fælles myndighedssamarbejde med til at sikre, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Det fælles myndighedssamarbejde mellem Skattestyrelsen, politiet og Arbejdstilsynyet med henblik på at forebygge konkurrenceforvridning og social dumping kunne sidste år fejre 10-års jubilæum, og siden 2015 har indsatsen ført til reguleringer for knap 1,9 mia. kr.
Elcyklen er på vej til at blive vores foretrukne cykel
En ny rapport fra Vejdirektoratet viser, at danskerne har taget elcyklen til sig i en sådan grad, at den tohjulede med batteri og motor snart kan overhale den klassiske cykel i popularitet. Det gælder både i storbyerne og på landet, blandt unge og ældre.
Man skal ikke længere tilbage end 2011, før elcyklen sad på 0 procent af det danske marked for cykler. Spring frem til i dag, og der er batteri og motor på næsten hver fjerde solgte cykel.
I en ny rapport har Det Nationale Videncenter for Cykelfremme, der hører under Vejdirektoratet, undersøgt elcyklens udbredelse i Danmark. Undersøgelsen viser, at elcyklen er en transportform i eksplosiv fremgang, og at vi kommer til at se langt flere elcykler på de danske cykelstier i fremtiden.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
– Der er virkelig fart på udviklingen. For få år siden var elcyklen stadigvæk et særsyn på de danske cykelstier, men nu er den efterhånden alle vegne. Og det gælder i hele landet. Mange tror, at elcyklen er et hovedstadsfænomen, men den er faktisk endnu mere udbredt i provinsen, hvor der er større afstande end i København. Elcyklen gør det lettere at cykle og få motion, fordi man relativt hurtigt kan tilbagelægge 10-15 kilometer og faktisk bruger sin krop mere aktivt, end hvad mange nok forestiller sig. Det er sundt at køre på elcykel.
Undersøgelsen fra Det Nationale Videncenter for Cykelfremme viser, at 14,4 procent af danskerne har benyttet sig af en elcykel i løbet af det seneste år. Over halvdelen af respondenterne giver udtryk for, at de kunne forestille sig at anskaffe en elcykel.
Transportminister Thomas Danielsen hæfter sig også ved tendensen – ikke mindst i forhold til områderne uden for de store byer.
Transportminister Thomas Danielsen siger:
– Når du bor et sted, hvor der ikke kører busser otte gange i timen, så er der brug for alternativer. Her er det positivt, at elcyklen vinder frem. Hvor 10-15 kilometer er for meget for mange på ren pedalkraft, så kan elcyklen gøre det til en reel mulighed i hverdagen.
En af elcyklens styrker er, at den giver mulighed for at cykle længere og flere ture. Den har især et stort potentiale i forhold til den del af befolkningen, som ikke er særligt fysisk aktive. Mange oplever, at det er mindre anstrengende at hoppe op på elcyklen, hvis man skal tilbagelægge en længere distance, end det er at gå eller tage den traditionelle cykel. Sundhedseffekten ved at gå fra at være fysisk inaktiv til at få en cykeltur ind i sin hverdag kan næsten ikke overvurderes – også selv om det er med assistance fra en elmotor.
Tidligere blev elcyklen af mange betragtet som et seniorprodukt. Den fordom ser nu ud til at være forduftet. I dag ser en del yngre og midaldrende et lys i elcyklen, hvilket kommer til udtryk i undersøgelsen ved, at 32 procent af de danskere, der har brugt en elcykel inden for det seneste år, er under 40 år.
Særligt fordi den yngre del af befolkningen er begyndt at tage elcyklen til sig, er det sandsynligt, at udviklingen på området vil fortsætte i fremtiden. Oveni det får elcyklerne stadig bedre batterier og motorer, hvilket er ensbetydende med en bedre køreoplevelse og længere rækkevidde.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
– Det er slet ikke utænkeligt, at elcyklen på et tidspunkt bliver normen på de danske cykelstier, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis den sidder på 50 procent af markedet om ti år, ligesom det allerede er tilfældet i Holland. Vi kan se, at elcyklen bliver brugt bredt i den danske befolkning på tværs af køn, alder og geografi. Det er blevet socialt accepteret at køre på elcykel.
Elcyklen har også potentiale til at ”stjæle” kørte kilometer fra bilen, som ellers er danskernes foretrukne transportmiddel. Næsten halvdelen af de danske elcykelbrugere oplyser, at elcyklen har erstattet bilen helt eller delvist. Udover bilen erstatter elcyklen også ture med den almindelige cykel for cirka halvdelen af brugerne. For cirka en femtedel erstatter elcyklen kollektiv transport og gang.
Undersøgelsen af elcyklens udbredelse er gennemført af Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, der hører under Vejdirektoratet. Den bygger på forskellige metoder og datakilder – blandt andet en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere for at afdække udbredelsen af elcykler og holdninger til disse.
Danskernes svar i spørgeskemaundersøgelsen
Tre vigtigste grunde til at få en elcykel:
– 44 procent synes det er mindre anstrengende
– 37 procent vælger den for at få motion
– 33 procent vælger den for at tilbagelægge længere afstande
Når man har en elcykel, så cykler man flere og længere ture:
– 69 procent kører over 6 km på en typisk elcykelpendlertur
– 61 procent er begyndt at cykle længere, efter de har købt en elcykel
– 62 procent cykler oftere på grund af deres elcykel
Geografiske forskelle:
– 14 procent kører på elcykel i små byer med 1.000-10.000 indbyggere
– 16 procent kører på elcykel i større provinsbyer med 10.000-30.000 indbyggere
– 9 procent kører på elcykel i København med 815.125 indbyggere
Fakta om elcykler
En elcykel er en cykel, der er udstyret med et batteri og en motor, der hjælper, når cyklens pedaler trædes rundt.
Der skelnes mellem tre typer af elcykler. Foruden den almindelige elcykel kigger rapporten på elladcykler, hvor der allerede i dag bliver solgt flere ladcykler med el end uden el.
Derudover har rapporten også undersøgt speed pedelecs, som er en elcykel, der kan køre op til 45 km/t og er tilladt gennem en forsøgsordning med krav til hjelmbrug og forsikring.
Tungvognskontroller resulterede i flere sigtelser
Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd foretog i samarbejde med Tungvognscenter Øst kontrol af en række tunge køretøjer over fire dage fra den 13. til 16. marts 2023.
Kontrollerne blev foretaget på fire forskellige lokationer. Mandag den 13. marts blev de tunge køretøjer kontrolleret ved Nyborg, tirsdag den 14. marts ved Kolding, onsdag den 15. marts ved Tønder og torsdag den 16. marts på Kalbygård Skov-rastepladsen på Herningmotorvejen.
Tungvognscenter Øst bidrog med en mobil bremseprøvestand, hvilket betød, at det var muligt at få foretaget test af køretøjernes bremseevne på kontrolstedet.
I løbet af de 4 kontroldage blev der kontrolleret i alt 104 køretøjer/vogntog. Disse standsninger førte umiddelbart til 28 sigtelser for diverse overtrædelser.
Ud af de 104 køretøjer/vogntog, blev 39 vogntog kørt på bremseprøvestanden til kontrol. Ud fra disse viste en lang række fejl sig, hvoraf nogle også medførte en sigtelse:
– 1 lastbil blev indkaldt til kontrolsyn grundet skævbremsning
– 1 påhængsvogn fik klippet nummerpladen grundet manglende bremsepræstation
– 2 påhængsvogne blev indkaldt til kontrolsyn grundet skævbremsning
– 3 påhængsvogne blev indkaldt til kontrolsyn grundet andre fejl end bremsepræstationer
– 4 sættevogne fik klippet nummerpladen grundet manglende bremsepræstation
– 7 sættevogne blev indkaldt til kontrolsyn på grund af skævbremsning
– 1 sættevogn blev indkaldt til kontrolsyn pga. fejl på undervognens støddæmpere
– 1 sættevogn blev indkaldt til kontrolsyn pga. beskadiget affjedring
– 15 lastbiler blev indkaldt til kontrolsyn grundet andre fejl – typisk for mange fjernlyslygter, revnede forruder, revner i chassisrammen etc.
Særlige sager
To lastbiler blev ved kontrollen ved Kolding taget for manipulation af det antiforurenende udstyr (SCR manipulation). Dette udløste bøder på 25.000 kr. til hver og et krav om at få det bragt i orden, inden de kunne køre videre.
På Kalbygård Skov-rastepladsen blev en enkelt chauffør under kontrollen taget i ikke at have betalt vejbenyttelsesafgift i Danmark. En nærmere kontrol viste, at han ikke havde gjort det 17 tilfælde, indenfor de sidste 28 dage. Det udløste en bøde på 42.500 kr.
Over de 4 kontroldage foretog Tungvognscenter Syd som sædvanligt også kontroller på det øvrige vejnet. Under disse kontroller blev yderligere 68 køretøjer kontrolleret, hvilket samlet førte til 12 sigtelser af forskellig karakter. Det var særligt for overtrædelse af overhalingsforbud på motorvej, manglende betaling af vejbenyttelsesafgift samt for anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel med lastbil.
Ét år i Europa-Parlamentet: »Tempoet er højt, men der er stadig...
POLITIK. For nøjagtigt et år siden satte Niels Flemming Hansen for første gang sine ben i Europa-Parlamentet som nyvalgt medlem af den store konservative...
DMI varsler kraftig regn og risiko for lokale skybrud – Fredericia, Middelfart og Vejle...
VEJRET. De næste 48 timer skal danskerne forberede sig på markante vejrændringer, varsler DMI. Fra tirsdag middag er der risiko for kraftig regn og...
Ustadigt sommervejr fortsætter: »Risiko for kraftige skybrud og lokale tordenbyger«
VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere....
Dag 8: Det lille fællesskab i det store fællesskab – sidste del, sidste tur
DAGBOG. De sidste 53 kilometer blev i dag kørt ind mod Paris, en smuk tur langs Seinen. Turen var kort og præget af bykørsel,...
Dag 7: Vi kan se mål – vi tror på det, for det er...
DAGBOG. Dag 7 var en meget varm, men skøn og helt igennem fantastisk dag. Turen gennem de franske bakker på i alt 108 kilometer...
Uheld skaber lange køer: Storebæltsbroen spærret mod Sjælland
TRAFIK. Sommerferien er i fuld gang, og det mærkes nu tydeligt på de danske motorveje. Flere uheld på E20 skaber lørdag eftermiddag omfattende trafikale...