Fyns Politi har anholdt en 17-årig mand fra Århus Kommune i forbindelse med en afgivelse af skud på Strandvejen i Seden i Odense i går aftes kl 21.30. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense netop nu.
Tirsdag aften kl 21.13 fik Fyns Politi en anmeldelse om, at der var hørt skud på Strandvejen i bydelen Seden i Odense. Første patrulje er fremme kort efter og kan her anholde den 17-årige. Manden fremstilles i grundlovsforhør fra kl 11.30.
Sagen efterforskes Fyns Politi efterforsker bredt. Blandet andet undersøger politiet, om skudafgivelsen hænger sammen med de to sprængninger, der har været to forskellige steder i Odense inden for de sidste 3 uger.
– Vi undersøger, om skudsagen her hænger sammen med de to hændelser, vi har haft med kanonslag, der er blevet sprunget foran to forskellige adresser i Odense, men det er for tidligt at konkludere på det, siger vicepolitiinspektør Claus Andkjær.
Fyns Politi anser ikke skudsagen fra i går aftes som en del af en bandekonflikt. I stedet anser politiet det for at være relateret til en konkret konflikt i det kriminelle miljø.
– Der pågår en efterforskning nu, med henblik på at klarlægge det præcise hændelsesforløb for i går aftes yderligere. Herunder taler vi med vidner og undersøger de tekniske spor, der er blevet sikret på gerningsstedet, siger Claus Andkjær.
Tryghedsskabende indsats Fyns Politi har iværksat en tryghedsskabende indsats i området på baggrund af hændelsen, ligesom man har været i kontakt med den skole, der ligger i området. Fyns Politi vil derfor have en løbende tilstedeværelse i Seden dagen igennem og vil bl.a. være ved Fjordager Hallen ml. kl 19-21, hvor borgere kan komme forbi og tale med politiet, hvis man har behov for det, eller hvis man har oplysninger til sagen.
Regionspolitikerne vedtog på mødet 27. marts udbudsstrategien for ambulancedriften i Trekantområdet, der i dag drives af Falck. Ambulancepersonalet er garanteret job på samme vilkår, uanset hvem der vinder udbuddet.
Ambulancetjenesten i Region Syddanmark drives i dag af regionens egen ambulancetjeneste, Ambulance Syd, der kører på Fyn, i Sydvestjylland og i Sønderjylland, og Falck, der kører i Trekantområdet.
Den nuværende kontrakt med Falck for Trekantområdet udløber den 31. august 2025, og det er ikke muligt at forlænge den nuværende kontrakt.
I løbet af efteråret gennemførte regionen derfor en række analyser og dialoger for at se på hele ambulanceberedskabet og vurdere, om der var behov for et bredere udbud. Det mundede ud i, at de syddanske politikerne i januar besluttede kun at sætte gang i et udbud af ambulancedriften i Trekantområdet.
Den endelige strategi for, hvordan udbuddet kommer til at forløbe, blev godkendt på regionsrådsmødet 27. marts. SF og Enhedslisten stemte imod.
Ambulancepersonalet er sikret job
Det er vigtigt for regionsrådet, at ambulancepersonalet, der kører ambulancerne og sygetransporterne i Trekantområdet, er garanteret job i forbindelse med en eventuel ny ambulancetjeneste. Derfor har politikerne vedtaget, at en eventuel ny ambulancetjeneste skal tilbyde medarbejderne arbejde på samme vilkår, som de kommer fra.
Næstformand for Præhospitaludvalget Allan Emiliussen (V) siger:
– Det ligger os meget på sinde, at de dygtige medarbejdere, der kører i Trekantområdet, ikke skal bekymre sig om, hvorvidt de har et arbejde i fremtiden. Vi vil gerne sikre en god og fair behandling af det nuværende ambulancepersonale og minimere den usikkerhed, der kan opstå blandt medarbejdere ved udsigten til en potentielt ny arbejdsgiver.
10-årig kontrakt
Den nuværende kontrakt med Falck er på 10 år med mulighed for at opsige efter fem år, og det nye udbud vil være udformet på samme måde. Allan Emiliussen siger:
– Vi skal have respekt for, at det kræver investeringer fra ambulanceoperatørerne at gøre sig gældende på et område som dette. Derfor lægger vi op til, at kontrakten løber 10 år, men at vi efter fem år har mulighed for at opsige, hvis det giver bedst mening. På den måde sikrer vi operatørerne såvel som regionen kontinuitet og stabilitet, samtidig med at vi giver ambulanceoperatører incitament til at investere.
Ambulance Syd kan ikke byde
Det er blevet debatteret, hvorvidt Ambulance Syd skulle have mulighed for at deltage i udbuddet. Et flertal i regionsrådet har dog besluttet, at Ambulance Syd ikke deltager.
Allan Emiliussen siger:
– Vi er i regionen meget glade for Ambulance Syd, hvor regionens medarbejdere og ledelsen har formået at opbygge et stærkt ambulanceselskab. Omvendt er vi også opmærksomme på, at flere leverandører er med til at drive innovation og kvalitetsudvikling frem på forskellig vis. Derfor sætter vi nu gang i et nyt udbud af ambulancedriften i Trekantområdet, som vil understøtte et konkurrencepræget ambulancemarked.
Ambulance Syd bliver inddraget i udbudsprocessen og kommer til at være med til at udarbejde de krav, som vil gælde begge ambulanceoperatører.
Udbud med mulighed for dialog
Udbuddet bliver et såkaldt ’udbud med forhandling’. Det er en udbudsproces, hvor et begrænset antal tilbudsgivere bliver valgt ud til at kunne byde på opgaven. I tilbudsfasen afgiver de først et indledende tilbud. Derefter kan der blive indledt én eller flere forhandlingsrunder med tilbudsgiverne. Til forskel fra et offentligt udbud giver et udbud med forhandling mulighed for, at regionen og virksomhederne kan gå i dialog i selve udbudsprocessen.
Af Annette Blynel (SF), Strandgade 27, 5700 Svendborg og Suzi Würtz Kjærgaard (SF), Skråningen 17 st., 6000 Kolding – begge medlem af regionsrådet i Region Syddanmark
Et stort flertal i Regionsrådet har besluttet, at ambulancekørslen i Trekantsområdet de næste 10 år skal være på private hænder. Opgaven sendes nu i udbud. SF sagde nej til den beslutning. I stedet har vi først foreslået, at akutopgaven i Trekantsområdet blev hjemtaget, og senest har vi ønsket at Ambulance Syd, som i dag har opgaven i resten af regionen, fik mulighed for at byde ind på opgaven på lige fod med andre aktører. Det hele er desværre nedstemt af et stort politisk flertal i Regionen.
Flertallet mener konkurrence er sundt, og at ambulancetjenesten skal foregå i et konkurrencepræget marked med flere leverandører, for på den både at få bedst mulig innovation og kvalitet.
Vi minder lige om, at Ambulance Syd har vist fantastisk stor driftssikkerhed. På trods af næsten kaotiske forhold fra start har vi set stor effektivitet. Og ikke mindst, så faldt udgiften med mange millioner, som efterfølgende er anvendt på andre gode sundhedsindsatser. Vi uddanner flere ambulancereddere og paramedicinere, og der sikres høj kvalitet. Derfor mener SF, at det er ganske fornuftigt, at også den sidste del hjemtages således, at den samlede ambulancedrift er i regionalt regi. Det vil sikre bedst kontinuitet, kompetence og erfaring; og dermed ensartet service overfor alle borgere i Region Syddanmark. Endvidere vil det give lighed i de personalemæssige forhold fx til materiel, elevoptag, efteruddannelse og løn. Der er indlysende fordele ved, at regionen har mulighed for at agere hurtigt i kritiske perioder i alle dele af regionen, og indrette indsatsen efter konkrete behov. Det kan vi ikke, når der er eksterne operatører, og ændringer i en kontrakt koster altid penge, – mange penge, og alle ved, at private aktører ofte er noget dyrere, end det vi selv kan levere.
I SF ønsker vi et stabilt og ensartet ambulanceberedskab i hele Regionen. Der må ikke være forskel på, om du benytter en ambulance i Ringe eller i Kolding. Vi ønsker at sende et signal til medarbejderne i Ambulance Syd om, at ”I har gjort det fantastisk godt”. SF ønsker ikke at vores vigtigste akutfunktioner skal omfattes af markedsvilkårene. Derfor stemte SF nej tak til udbud af ambulancedriften.
Camilla Nowak Kirkedal på pressemøde 12. marts 2021 (Foto: AVISEN)
Mandag kom det frem, at Fredericia Kommunes kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal er hjemsendt, og at det formentlig ender med en afskedigelse. Nu bekræfter Kirkedals fagforening, at de er i dialog med Fredericia Kommune om en fratrædelsesaftale.
Camilla Nowak Kirkedal er ifølge AVISENs oplysninger hjemsendt, mens sagen pågår. Fredag klokken 14:00 afholdes der et ekstraordinært byrådsmøde, hvor kommunaldirektørens fremtid er oppe at vende. Mødet bliver lukket for offentligheden, men det peger i retning af, at det ender med en afskedigelse af Camilla Nowak Kirkedal.
Indtil nu har ingen i Fredericia Kommune ønsket at bekræfte hjemsendelsen officielt, ligesom der heller ikke er kommet nogle begrundelser for beslutningen. Men efter at AVISEN har kontaktet kommunaldirektørens fagforening, er det nu bekræftiget, at der er en sag:
– Djøf er i dialog med arbejdsgiveren om at indgå en fratrædelsesaftale på vegne af kommunaldirektøren. Vi har ikke yderligere kommentarer, siger Torben Gross, pressechef i Djøf.
Dermed skal Fredericia Kommune med stor sandsynlighed se sig om efter en ny kommunaldirektør efter, at Camilla Nowak Kirkedal fik stillingen på permanent basis i kølvandet på borgmestersagen, der kostede daværende kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe jobbet. På det ekstraordinære byrådsmøde forventes det, at de folkevalgte medlemmer skal drøfte hjemsendelsen. Alt tyder på at der er forskellige holdninger til beslutningen, men samtidig også, at der er et stort flertal bag denne.
På trods af de kommende drøftelser mellem byrådsmedlemmerne om Camilla Nowak Kirkedal, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at offentligheden får flere oplysninger om bevæggrundene. I forvejen ønsker ingen at udtale sig om forløbet. Ligeledes er det ekstraordinære møde lukket for offentligheden. Djøf har med held bistået den forhenværende kommunaldirektør, Annemarie Zacho-Broe, der netop endte med at blive afløst af den nuværende kommunaldirektør. Byrådsmedlemmerne har derfor en klar interesse i, at sagen ikke ender i medierne, sådan som det var tilfældet forrige gang. Men netop på grund af den tidligere sag er der stor opmærksomhed på ledelsesproblemerne i Fredericia Kommune, der trækker spor helt tilbage til 2019.
En helt særlig udstilling blev onsdag d. 22. marts åbnet på Trapholt. Udstillingen, som hedder “In Clay and Paper”, er en samarbejdsudstilling mellem den danske kunstner Michael Kvium og norske kunstner Kjell Erik Killi-Olsen, begge er internationalt anerkendte. Den officielle åbning af udstillingen foretog Koldings Borgmester Knud Erik Langhoff (C).
– Værkerne her handler om kærlighed og sårbarhed, de handler om noget vigtigt, nemlig at ikke alt her i livet er skønt, det skal give os alle sammen noget at tænke over, hvad er skønt og hvad er grumt i vores liv, tak til Michael og Kjell Erik for at udstille her, og tak til Trapholt for at huse dem, med de ord åbnede Knud Erik Langhoff udstillingen.
Borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff (C). Foto: AVISEN
Udstillingen er en fejring af de to kunstneres samarbejde og præsenterer helt nye værker, hvor leret er omdrejningspunktet for arbejdet. Udover de store tankevækkende papirarbejder er der også udtryksfulde keramiske skulpturer at betragte på museets hovedgade. Det er ikke første gang de to kunstnere samarbejder, og det er helt sikkert, at deres gensidige påvirkning og afsmitning er tydelig i de nye værker.
– Kjell Erik foreslog mig at tage arbejdet med keramik op igen her mange år senere, efter vi havde talt om mange eksotiske steder, Mexico, Bali, ja alle mulige eksotiske steder, hvor vi kunne arbejde på projektet, så endte vi i Risør, Norge, på et lille keramikværksted, hvor vi knapt kunne bevæge os rundt uden at vælte noget på gulvet, faktisk var det sådan, at hvis jeg arbejdede på noget stort, så måtte Kjell Erik arbejde på noget småt, fortæller Michael Kvium, med smil i stemmen.
Kjell Erik Killi-Olsen tv. og Michael Kvium th.
Udstillingens første destination var Bomuldsfabriken i Arendal
Oprindeligt var planen, at udstillingen kun skulle bestå af keramik, som kunsternes originale udstilling for 30 år siden. Da de to trådte ind på Bomuldsfabrikken, blev de dog i tvivl om det overhovedet var nok, for lokalerne var noget større, end først antager.
– Vi fik en lillebitte smule præstationsangst, for der var voldsomt meget plads, når man arbejder på sådan et lille værksted og hele tiden må skubbe, de ting vi havde lavet væk, så glemmer man hvor meget man har lavet, keramik er også noget skrøbeligt noget, så vi skulle også være sikre på at der rent faktisk var noget tilbage der kunne udstilles, der gik en hel del i stykker undervej, så vi kom frem til, at vi der også skulle laves noget til væggene, vi elsker begge at arbejde på papir, siger Kvium.
– Ham vores mesterkeramiker i Risør, han var en vældig stor mand, han fyldte det halve af rummet, så ja det var trangt i det lille værksted, men det gav mig meget ro, og Michael er god, han er også en person som kan give komplimenter, det er rart at have en som tør sige, “stop der, ikke fortsæt”, der skulle have været filmet derinde i det lille værksted, for ingen ville have troet hvordan det så ud, tilføjer Kjell Erik Killi-Olsen.
Kunstnerne såvel som værkerne komplimenterer hinanden
Når ens øjne rejser fra det ene værk til det andet, fra et værk af en kunster til en anden, så ser man sammenhængen, både i stil og motiver. Der er et slægtskab og fællesskab dem imellem.
– Papir og ler er mere direkte at arbejde med, jeg kan ikke fordrage at få fedtede fingre, men lige præcis ler det er okay, og for én som hovedsageligt arbejder todimensionelt, så er det magisk at man kan tænke en tanke og give besked ned til hænderne, langsomt dukker tanken så frem, det samme gælder for papiret, det er ikke lige så prætentiøst som et lærred, man kan arbejde med meget simple materialer, oliefarver, rødkridt og kul, uddyber Kvium.
Det er ikke sidste gang de to laver noget sammen fortæller Kjell Erik, samtidig med, at han joker med at skulle have et hus i Danmark.
– Det er vældigt fascinerende at male på papir, det er legende let sammenlignet med lærredet, så vi kommer tilbage, om nogen år, må vi håbe, jeg mødte en ejendomsmægler, som helt sikkert kunne hjælpe mig med at finde et hus i Danmark, slutter Kjell Erik.
Kvium og Killi-Olsens kunst handler om store, grundlæggende emner som kærlighed, seksualitet, ensomhed og død. De udtrykker det gennem en kombination af menneske- og dyrefigurer i et surrealistisk billedsprog. De bruger både det tiltalende og frastødende for at undersøge disse temaer.
Når de tager emner op, der er dystre eller kontroversielle som angst eller fremmedgørelse, så gør de det i keramiske former som krukker og beholdere. Det skaber en interessant kontrast mellem formens brugbare og livgivende karakter og de eksistentielle spørgsmål, som kunstnerne undersøger.
Udstillingen på Trapholt løber frem til 26. November 2023.
Avisen Danmark kunne for et par uger siden afsløre, at ti danske spillesteder var mistænkt for karteldannelse. AVISEN erfarer fra flere uafhængige kilder, at Tøjhuset i dag er blevet ransaget af konkurrencestyrelsen på baggrund af medieomtalen.
De ti spillesteder der er mistænkt for karteldannelse, er Paletten i Viborg, Fermaten i Herning, Pavillonen i Grenå, Tobakken i Esbjerg, Skråen i Aalborg, Godset i Kolding, VoxHall i Aarhus, Posten i Odense, Sønderborghus i Sønderborg og Tøjhuset i Fredericia.
Spillestederne, der ifølge Avisen Danmark er mistænkt for at have koordineret priser på kunstnere, når de skulle byde på koncerter, er nu genstand for en efterforskning. Angiveligt drejer det sig blandt andet om kendte kunstnere som Tessa, Saveus, Jung, Folkeklubben, MC Einar, Tim Christensen og den nu afdøde Hugo Helmig.
I formiddags dukkede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen uanmeldt op på Tøjhusets adresse i Fredericia, hvor de med en dommerkendelse i hånden forlangte at få adgang til faciliteterne. Specifikt ønskede de blandt andet at kontrollere den daglige leders computer. Ledelsen i Fredericia Kommunes forvaltning ønsker ikke at kommentere på sagen endnu, og svarer heller ikke konkret på, om den daglige leder vil blive hjemsendt, mens sagen kører.
Tilsynet med Fredericia Kommunes spillested føres af Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, der arbejder aktivt på at opspore karteller. Dagens koordinerede indsats mod spillestedet Tøjhuset, skaber dermed uro omkring aktiviteterne. Den daglige leder har offentligt afvist at have deltaget i karteldannelse. Vi har forgæves forsøgt at få et interview med ham, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser endnu. Det fremgår endnu ikke af sagen, hvad Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ledt efter, men det tyder på, at der er tale om en koordineret aktion mod de implicerede spillesteder.
Tøjhuset drives af foreningen Fredericia Live, men det er kommunalt ansatte medarbejdere, der står for den daglige drift af stedet. I 2017 åbnede man for koncerter i Tøjhuset, og senere er man også begyndt med endnu større koncerter i Eksercerhuset. De fleste danske spillesteder blev under coronapandemien voldsomt udfordrede på økonomien, men Fredericia Kommune har støttet op omkring den lokale investering. Uroen omkring forretningsmetoderne i Tøjhuset ser ud til at være nået et nyt højdepunkt med dagens overraskende besøg fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Flere medlemmer af Økonomiudvalget i Fredericia Kommune oplyser til AVISEN, at de nu vil have fuld indsigt i sagen, samt økonomien omkring spillestederne. Ingen ønsker dog at udtale sig endnu, da man afventer svar fra forvaltningen.
Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding
Nu er det slut med at vores børn allerede tidligt skal føle, at de dumper i livet. De skal ikke længere stemples som ikke-uddannelsesparate. I stedet skal de støttes og opmuntres fremfor at fortælle dem, hvad de ikke kan.
Det var nemlig en stor SF-sejr, da børne- og undervisningsministeren for nyligt meldte ud at vi bør fokusere på at gøre de unge så dygtige, som vi kan, i stedet for at give dem et hårdt stempel for livet. Ingen kan alt, men alle kan noget. Derfor skal de også vide, at der plads til alle på hver sin måde.
Nu får børnene lidt mere ro på og lærerne skal forhåbentlig bruge mindre tid på papirarbejde. Vi stopper meningsløse vurderinger og i stedet bruger vi ressourcerne på tætte relationer. Så kan vi samle kræfterne om at skabe en god undervisning. Det er nemlig nogle store skridt i den rigtige retning for folkeskolen.
I løbet af 2022 lånte 1,4 mio. borgere materialer på det lokale bibliotek eller det digitale bibliotek eReolen. Der lånes flest materialer om mandagen, og det er især kvinder, der låner. 1 pct. af lånerne lånte i 2022 mere end 197 biblioteksmaterialer hver.
1,4 mio. personer svarende til 24 pct. af befolkningen besøgte folkebibliotekerne eller eReolen for at låne materialer til blandt andet studierne eller fritidslæsningen i 2022. I alt blev der lånt 30 mio. biblioteksmaterialer, hvor mandag eftermiddag er det mest populære tidspunkt for udlån. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
– I 2022 lånte næsten hver fjerde i løbet af året et eller flere biblioteksmaterialer enten fysisk eller digitalt på folkebibliotekerne og eReolen. Lånerne var især glade for skønlitteratur, som lå øverst på listen, hvis man ser bort fra de studerende, der i højere grad lånte faglitteratur, siger Maria Pedersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
I gennemsnit tog hver låner 21 materialer med hjem i løbet af året. Opdelt på køn lånte kvinder i gennemsnit 25 bøger, mens mænd lånte 19 bøger.
Et fysisk besøg på biblioteket var for 45 pct. af lånerne den eneste måde, de hentede biblioteksmateriale med hjem på, mens 34 pct. udelukkende lånte på eReolen, og 22 pct. benyttede begge tilbud.
Én pct. stod for 14 pct. af det samlede udlån Selvom gennemsnittet lyder på 21 materialer, var der nogle, der lånte meget mere end andre i 2022. Den ene procent af lånerne, der lånte allermest, kaldes i denne analyse ’hyperlånere’. For at være hyperlåner i analysen skal man i 2022 have lånt over 197 materialer i løbet af året.
Selvom hyperlånerne kun udgjorde 1 pct. af alle lånere i 2022, stod de for 14 pct. af udlånene.
Den typiske profil på en hyperlåner er en kvinde i alderen 30-49 år med hjemmeboende børn, og hun låner mere og oftere end gennemsnittet.
– Hyperlånerne er generelt flittige brugere af bibliotekerne – både i forhold til antallet af materialer der lånes, men også hvor ofte de låner. Derudover kan vi også se, at hyperlånerne i højere grad låner det samme materiale flere gange i modsætning til de øvrige lånere, som oftest kun låner det samme materiale en enkelt gang, forklarer Maria Pedersen.
Som følge af den kritiske bemandingssituation i kriminalforsorgen, er Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet blevet enige om ekstraordinær honorering af det uniformerede personale.
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet er blevet enige om ekstraordinær honorering af uniformerede medarbejdere i kriminalforsorgen gældende for første halvår 2023.
Samlet løber honoreringen op i cirka 17 millioner kroner.
Aftalen dækker elever, fængselsbetjente, værkmestre, transportbetjente, enhedsledere, enhedschefer og sektionschefer. Konkret gælder aftalen frem til den 30. juni 2023 og med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023.
– Landet over går fængselsbetjente på arbejde hver dag for at sikre vores allesammens tryghed og sikkerhed. Men mange steder skal der løbes stærkt – også for stærkt. Vi arbejder på højtryk for at rekruttere og fastholde flere fængselsbetjente, men det kommer til at tage tid. Derfor er det kun rimeligt, at vi anerkender og belønner de betjente, som tager ekstra vagter for at få en presset hverdag til at fungere ude i landets fængsler og arrester. Imens fortsætter det lange, seje træk med at forbedre forholdene for vores dygtige og engagerede fængselsbetjente og få kriminalforsorgen tilbage i balance, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Kriminalforsorgen er fortsat udfordret på bemanding, og den nye aftale om honorering skal derfor ses i forlængelse af de tiltag, der blev taget i 2022 – heriblandt krisepakken fra efteråret.
– Jeg er helt utrolig glad for, at vi kan præsentere en aftale om ekstraordinær honorering af de mange uniformerede medarbejdere, der fortsat yder en stor ekstra indsats. Den ekstra indsats får vagtplanerne til at hænge bedre sammen, og er fortsat helt afgørende for, at vi kan drive vores institutioner på forsvarlig vis. Derfor er jeg glad for, at vi nu igen kan give de medarbejdere en konkret anerkendelse, siger direktør Ina Eliasen.
Også formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, er tilfreds med den nye aftale:
– Det er meget positivt, at der fortsat er et ønske om at anerkende medarbejdernes ekstra indsats via lønnen. Vi bliver nødt til at værdsætte dem, som bliver i jobbet og knokler. De fortjener et skulderklap, siger Bo Yde Sørensen.
Det civile personale er ikke omfattet af denne aftale, men Ina Eliasen understreger, at den civile gruppe ikke er glemt, og at der en stor erkendelse af, at der også i denne medarbejdergruppe løbes stærkt. Derfor er de blandt andet honoreret med ekstra midler ved den årlige lønforhandling, og man har øget fokus på blandt andet kompetenceudvikling og seniorordninger, som har været et stort ønske. Den aktuelle bemandingssituation blandt de uniformede er dog så kritisk, at denne gruppe er nødt til at blive prioriteret, understreger direktøren.
Aftalen indeholder følgende:
Vederlag for særlig indsats pr. måned på 1.000 kr. Vederlaget tildeles alle uniformerede i fængsler og arrester, som yder en særlig indsats ved at have 24 overarbejdstimer/mistede fridage eller der over pr. måned.
Mobilitetsvederlag pr. måned på 1.000 kr. Vederlaget tildeles fængselsbetjente, som udlånes mellem institutioner i eller uden for eget område i en måned til et andet fængsel eller arrest.
Fastholdelsesvederlag på 5.000 kr. Vederlaget tildeles alle uniformerede i fængsler og arrester, som er i aktiv tjeneste den 30. juni 2023.
Chefvederlag på 5.000 kr. Vederlaget tildeles enhedschefer og sektionschefer i fængsler og arrester for en særlig indsats i perioden.
POLITIK. Endnu en sag om naturhærværk har ramt Kolding Kommune. Denne gang har ukendte gerningspersoner tømt en sø for vand, hvilket har fået kommunen...
EVENTS. Mandag formiddag den 21. juli lyder startskuddet til en af sommerens største maritime begivenheder, når 55 historiske skibe fra fem lande deltager i...
