MobilePay, som er en populær dansk tjeneste til at overføre penge, overvejer at indføre brugerbetaling for overførsler til venner og familie. Siden MobilePay blev lanceret i 2013, har det været gratis at overføre penge til venner og familie. Men det kan snart ændre sig.
Ifølge Børsen overvejer ledelsen bag MobilePay at indføre brugerbetaling på tjenesten. Claus Bunkenborg, der er chef for MobilePay i Danmark, siger til Børsen, at det er noget, som de overvejer, men at det vil gøre ondt på nogle brugere på den korte bane.
MobilePay har oplevet et underskud på 342 millioner kroner i 2022, og virksomheden regner ikke med at vende tilbage til overskud i år. Det er især overførsler mellem privatpersoner, der er dyre at administrere.
MobilePay blev udviklet af Danske Bank og udgivet i maj 2013. Tjenesten har mere end 4,5 millioner brugere og blev brugt til mere end en halv milliard transaktioner og overførsler for i alt 189 milliarder kroner i 2022.
Ifølge eksperter er det en naturlig udvikling for MobilePay at indføre brugerbetaling på nogle af deres tjenester. Tjenesten er blevet en vigtig del af danskernes hverdag, og hvis de vil bevare den høje kvalitet af tjenesten, kan brugerbetaling være en nødvendighed. Det vil være spændende at se, om MobilePay vælger at indføre brugerbetaling på deres tjenester i fremtiden, og hvordan det vil påvirke brugerne og deres adfærd.
Hastigheden i dansk politik er steget mærkbart i løbet af de sidste 18 år. Folketinget havde i 2022 godt en måned mindre til at behandle nye lovforslag i forhold til 2005, viser ny CEPOS-analyse
I 2005 brugte Folketinget i gennemsnit 81,7 dage til at behandle nye lovforslag. I 2022 var tiden faldet til 46,4 dage – næsten en halvering. Den manglende tid til omtanke kan udgøre et demokratisk problem, mener Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
– Det er afgørende, at medlemmerne i Folketinget har tid til at sætte sig ind i lovens konsekvenser og høre tænketanke, professorer og deres netværk om, hvilke kommentarer de måtte have til lovforslaget, siger Jonas Herby.
Konsekvensen er ifølge Jonas Herby, at der bliver vedtaget love, som ikke er så gode, som de kunne have været, og som har utilsigtede konsekvenser. De fungerer på en anden måde ude i samfundet, end politikerne havde ønsket, og derved får vi et dårligere samfund.
Statsminister Mette Frederiksen udtrykte ved Folketingets åbning i 2021 et ønske om et opgør med netop denne tendens:
’Mindre forhastet lovgivning – hellere færre og til gengæld bedre gennemarbejdede forslag,’ lød det dengang fra statsministeren på Folketingets talerstol.
Alligevel ser tendensen med kortere tid til lovbehandlingen foreløbig ud til at fortsætte under SVM-regeringen.
– Politikere har altid haft en lyst til at gøre tingene hurtigt, så de kan fortælle vælgerne, at de har løst problemet. Men noget tyder på, at der de seneste år er kommet mere fartblindhed i Folketinget. Det er Folketinget selv, der er ansvarlig for den hurtigere lovbehandling, selvom den til enhver tid siddende regering, selvfølgelig har hovedansvaret, da den sætter dagsordenen, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS og fortsætter:
– Folketinget bør have fokus på at få tempoet i lovgivningen mærkbart ned. Et konkret mål kan være at få behandlingstiderne tilbage på niveauet fra 2005, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Jonas Herby kan kontaktes på 27 28 27 48 for uddybende kommentarer.
En pokalkamp mellem Vejle Boldklub og F.C. København, der blev spillet på Vejle Stadion den 6. april 2023, har ført til en bøde til Vejle Boldklub. Kampen endte uafgjort 0-0, men det var ikke det eneste, der skete i løbet af kampen.
Kampens dommer har indberettet, at der ved kampstart var tre stykker pyroteknik i Vejle Boldklubs tilskuerafsnit. Men det var i kampens 57. minut, at tingene virkelig tog en drejning. I løbet af et hjørnespark til F.C. København blev der kastet mellem 15 og 20 øl og lightere på banen fra Vejle Boldklubs tilskuerafsnit. Dommeren er ikke sikker på, om ølkrusene ramte en spiller fra F.C. København, men spilleren blev ramt af øllet.
Kampen måtte midlertidigt afbrydes på grund af de mange kast med øl og lightere, og der blev indberettet yderligere ølkast i kampens 63. og 72. minut i forbindelse med hjørnespark til F.C. København.
Fodboldens Disciplinærinstans har nu tildelt Vejle Boldklub en bøde på 25.000 kroner som følge af de gentagne ølkast fra klubbens tilskuerafsnit under kampen.
Ølkast og brug af pyroteknik er ikke tilladt på danske fodboldstadioner, og klubberne er ansvarlige for at opretholde en god opførsel fra deres fans. Ølkast og brug af pyroteknik kan føre til bøder og andre sanktioner, og klubberne er derfor nødt til at tage ansvaret for at opretholde en sikker og positiv stemning på stadion.
Visse kommuner i Danmark oplever, at bandemedlemmer flytter kommune for at undgå en intensiv beskæftigelsesindsats. Som svar på dette problem har regeringen nu sendt vejledning til kommunerne om deling af personoplysninger med andre kommuner.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har meddelt landets kommuner, at de godt kan dele oplysninger om en intensiv beskæftigelsesindsats for borgere, der flytter til en anden kommune. Den intensive beskæftigelsesindsats kan omfatte hyppigere samtaler med jobcentret og daglig aktivering.
Odense Kommune har tidligere mistænkt bandemedlemmer for at flytte fra kommunen for at undgå den intensive beskæftigelsesindsats, der skulle hjælpe dem ud af kriminalitet og ind i ordinær beskæftigelse. Dette har skabt tvivl om, hvorvidt kommuner må videregive oplysninger om borgeren til tilflytningskommunen.
Efter en grundig juridisk gennemgang af databeskyttelsesreglerne er Beskæftigelsesministeriet klar med vejledning til kommunerne. Fraflytningskommunen må videregive almindelige personoplysninger, hvis de er nødvendige for tilflytterkommunens sagsbehandling. Dog er det stadig forbudt at videregive oplysninger om strafbare forhold.
– Nu sætter vi tommelskruerne på de personer, der bevidst forsøger at undgå en intensiv beskæftigelsesindsats. Jeg vil gerne rose Odense Kommune for deres initiativ og ihærdighed, så fx bandemedlemmer ikke bare kan fortsætte på sociale ydelser og have mere tid til kriminelle gerninger, indtil den nye kommune når at gøre sine egne observationer.
Justitsminister Peter Hummelgaard tilføjer:
– Kommunerne spiller en utroligt vigtig rolle i den samlede indsats med at bekæmpe banderne, og det skal selvfølgelig heller ikke være sådan, at bandemedlemmer kan undgå kommunernes aktive og intensive beskæftigelsesindsats ved at flytte kommune. Af samme grund er jeg glad for, at vi nu i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet har afklaret mulighederne for at videregive oplysninger i forbindelse med flytninger mellem kommunerne. At bekæmpe bandekriminalitet er en helt central prioritet for regeringen, og jeg ser derfor også frem til at tage fat på forhandlingerne med Folketingets partier om en ny bandepakke.
I går aftes, tirsdag den 11. april, omkring kl. 19.00 blev der begået et hjemmerøveri på Danmarksgade 3 i Vejle. Sydøstjyllands Politi opfordrer tre unge mænd til at melde sig, inden overvågningsbilleder af dem bliver delt.
En 16-årig ung kvinde blev omkring kl. 19.00 opsøgt på sin adresse på Danmarksgave 3, hvor 3 maskerede mænd truede hende til at udlevere værdier. Den ene truede hende med en kniv.
Den unge kvinde gemte sig på toilettet, hvorefter de tre gerningsmænd stak af fra adressen, og den unge kvinde er uskadt.
Alle tre gerningsmænd løb fra Danmarksgade til krydset ved Havnegade, og herfra løb den ene gerningsmand ad Havnegade og til højre af Jernbanegade, mens de to andre gerningsmænd løb forbi Roberts Isbar ad Langelinje.
De mistænkte beskrives som 3 unge mænd i alderen mellem 16-20 år. De er alle spinkle af bygning, har sort kort hår og var iført sort tøj.
Sydøstjyllands Politi er i besiddelse af overvågningsbilleder, som vil blive offentliggjort i medierne, hvis ikke gerningsmændene melder sig selv.
Sydøstjyllands Politi opfordrer også vidner til at henvende sig via 1-1-4, hvis de kender gerningsmændene eller har oplysninger, som kan hjælpe politiet til at finde frem til gerningsmændene.
Der har i et par år efterhånden, stået Crossbridge Energy på den store silo, placeret midt på det fredericianske raffinaderis område. Men hvordan sælger man overhovedet noget så stort, midt under en pandemi. Det gør man på nettet.
Da det tidligere Shell Raffinaderi i Fredericia efter flere forsøg endeligt blev solgt i Januar 2021, var der inden da foregået en lidt special salgsproces, købet blev nemlig foretaget via en virtuel transaktion midt under COVID-19-pandemien
– Vores nye ejere havde ikke sat deres ben her på stedet før den dag, de kom og skrev kontrakten under. Hele processen inden foregik online, vi havde tre personer siddende i vores konferencelokale, og så havde vi to medarbejdere gående rundt ude på området med kameraer spændt på deres hjelme. Videolinket gik så direkte til USA, bortset fra, at vi ikke vidste, det var USA på det tidspunkt, siger Torben Øllegaard Sørensen, pressechef hos Crossbridge Energy.
Salget var resultatet af en seks måneders budproces, der var i starten syv forskellige budgivere, der var interesseret i raffinaderiet, hver var de repræsenteret af en farve således, at der ikke kunne gives nogen fordele eller tages bestemte hensyn til de potentielle købere. Den sædvanlige proces med due diligence, der typisk gennemføres personligt, blev samtidig gennemført virtuelt. Selvom ikke alle aspekter af raffinaderiet var tilgængelige for inspektion, var køberen i stand til grundigt at gennemgå faciliteterne, inden kontrakten blev underskrevet.
– Der foregik en udskilningsproces i maj og så var der altså to ud af de syv tilbage i oktober. Så løb blandt andet vores kollega Lars rundt ude i procesområdet. Det var jo lidt mærkeligt, fordi når man bad ham om at dreje til højre, eller kigge til højre, så skete det jo med et ryk, man kunne næsten blive køresyg. Jeg tror, det tog seks timer alt i alt, selvfølgelig så de ikke det hele, men det er jo ligesom når, man køber en bil, så kører man en tur og man kigger på lakken, men man kan ikke gå det hele igennem, fortæller Finn Schousboe, Direktør for Crossbridge Energy.
Kontrolrummet hos CrossBridge Energy Fredericia. Foto: AVISEN
Den virtuelle transaktion var en kreativ løsning på udfordringen med at drive salget under en global pandemi, men den understregede også betydningen af tillid og ansvarlighed i sådanne transaktioner.
– Raffinaderiet havde tidligere næsten været solgt, den proces var jeg også med i, det var jo ansigt til ansigt. Men hver gang føler man, at det er ens livs største eksamen man skal til. Sådan er det jo fordi, man kan ikke sælge sådan en størrelse til hvem som helst. Nej, der følger et stort ansvar med, det er jo et kæmpe samfundsansvar der påhviler vores organisation, uddyber Schousboe.
Mens salget forløb glat, var der stadig bekymringer om logistikken ved at få diesel ud på markedet under pandemien. Raffinaderiets betydning og dets rolle i samfundet blev også fremhævet, da det har en betydelig indvirkning på lokalsamfundet og skal drives ansvarligt.
Procesområde CrossBridge Energy. Foto: AVISEN
– Det blev fremhævet, hvor vigtigt det er her ved branden d. 17. December 2022. Mange spurgte om, der ikke kunne være gået noget helt galt, jo i teorien kan der, men vores personale er så dygtige og så veltrænede, at vi er i stand til at bekæmpe den slags. Det ved omverdenen måske bare ikke, for det er jo noget, vi bare arbejder internt med til daglig. Desuden skal vi også forvisse folk om, at de kan også få diesel og benzin i morgen. Det kan de, i morgen er aldrig et problem, det er først længere ude i fremtiden, der vil kunne opstå udfordringer. Vi har lagerkapacitet til et godt stykke tid, fortæller Torben Øllegaard Sørensen.
Afslutningsvis var det virtuelle salg af raffinaderi under pandemien en stor succes og demonstrerede styrken ved kreative løsninger i udfordrende tider. Crossbridge har efterhånden cementeret deres tanker, og ønsker om at drive fremstillingen af nyt grønnere brændstof fra raffinaderiet i Fredericia.
Arbejdsmarkedet i Danmark kan ånde lettet op, da et stort flertal af arbejdstagere og arbejdsgivere har stemt for overenskomsterne OK23, og dermed afblæst den truende storstrejke. Dette sker på trods af den kontroversielle afskaffelse af Store Bededag.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri
Administrerende direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, udtaler på Twitter, at dette er en vigtig dag for Danmark, og at OK23 skaber et stærkt fundament for arbejdsmarkedet de kommende år. Han anerkender, at forløbet har været udfordrende, men roser arbejdstagerne og arbejdsgiverne for at have løftet blikket og påtaget sig samfundsansvar i en historisk vanskelig tid.
– Det er først og fremmest en vigtig dag for Danmark. Selv i en historisk vanskelig tid med høj inflation, krig i Europa, truende økonomisk tilbageslag og mangel på arbejdskraft er det lykkedes ansvarlige parter i fællesskab at sikre to års afgørende stabilitet på arbejdsmarkedet. Det skaber et stærkt fundament under både samfundet og erhvervslivet i de kommende år, siger adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.
– Det har ingenlunde været et let forløb, men det lykkedes at finde det svære balancepunkt, som nu har resulteret i et klart ja. Det vidner om, at både arbejdstagere og arbejdsgivere har evnet at hæve blikket over egne interesser for i samarbejde at tage ansvar for hele samfundet, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Vi må samtidig ikke glemme, at overenskomstresultatet ingenlunde er en gratis omgang. Lønstigningerne kan blive en hård belastning for en del virksomheder – især dem, der har en stor andel lønudgifter i budgettet, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.
– Det positive forløb og resultat viser styrken i de danske overenskomstforhandlinger. Se på lande som Frankrig, Tyskland og England, der oplever store uoverensstemmelser med voldsomme demonstrationer i gaderne. I Danmark kan vi ranke ryggen, fordi vi trods en svær situation i fællesskab er kommet ansvarligt videre med stabile forhold på arbejdsmarkedet. Det lover godt for Danmarks udvikling i de kommende år, siger Lars Sandahl Sørensen.
Henning Overgaard, 3F. Foto: AVISEN
Henning Overgaard fra 3F er også yderst tilfreds med resultatet og understreger det imponerende engagement fra medlemmerne i OK23. Stemmeprocenten har slået ny rekord, hvilket han tilskriver afdelingerne og de mange tillidsvalgtes utrættelige indsats. Overgaard er stolt af det opnåede resultat og giver en stor del af æren til de demokratiske, rigtige fagforeninger, som har forhandlet et godt overenskomstresultat. Han opfordrer nu virksomhederne til at følge trop og tage ansvar i de lokale forhandlinger.
Overgaard udtrykker særlig tilfredshed med de elementer i OK23, der styrker tillidsvalgte og organiseringen samt samarbejdet på virksomhederne. Han mener, at det næstbedste ved en god aftale er aftalens indhold, mens det allerbedste er kammeraternes klare opbakning. Overgaard sender derfor en hyldest til forhandlerne og ønsker stort tillykke til alle involverede parter.
Med den klare opbakning til OK23 fra både arbejdstagere og arbejdsgivere, undgår Danmark en storstrejke og kan nu fokusere på at styrke arbejdsmarkedet og samarbejdet mellem parterne i de kommende år.
Den jysk-fynske energikoncern EWII oplevede en række udfordringer i 2022, der resulterede i et samlet underskud på -324 millioner kroner. Energikrisen og markedets udvikling påvirkede regnskabet negativt, men koncernen formåede alligevel at øge antallet af kunder markant og opnåede en tocifret vækstrate i kundetallet.
EWII Koncernen, som har hovedkvarter i Trekantområdet, leverer elnet, vand, varme og fiber, samt sælger el, bredbånd, ladestandere og driver elforsyningen på Bornholm. Administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, udtaler, at 2022 var et “discoår”, hvor virksomheden oplevede både op- og nedture.
En af hovedårsagerne til det økonomiske underskud var datterselskabet EWII Invest, som led et urealiseret tab på -226 millioner kroner grundet udviklingen på de finansielle markeder. Den store forskel mellem afdækningsprisen og spotprisen på el i efteråret, samt elkundernes hurtige reduktion af forbrug, bidrog også til det negative resultat.
På trods af udfordringerne besluttede EWII at fastholde deres fastprisydelser til kunderne og gav i en periode fri mulighed for at skifte fra kvartalspris til elprodukter med variabel pris. Lars Bonderup Bjørn mener, at denne beslutning var den rigtige og bidrog til den stigende kundetilgang.
EWII arbejdede også aktivt for at styrke tilliden mellem kunder og koncernen, hvilket resulterede i en række priser og udmærkelser, herunder “Branchens Samlede Bedste Kundeservice 2022” fra analyseinstituttet Wilke. Desuden blev EWII nomineret til Arbejdsmiljøprisen for arbejdet med psykologisk sikkerhed og vandt prisen “Danmarks Sundeste Virksomheder” samt en bronze ved Danish Digital Award for sin IT-arkitektur.
Udover kundeservicerelaterede succeser oplevede EWII vækst på flere områder. Blandt andet købte koncernen bredbånd-brandet Kviknet, lancerede developerselskabet TOWII Renewables i samarbejde med Tokyo Gas og etablerede over 2500 ladestandere for elbiler på landsplan.
Bestyrelsesformand Anders Skovdal er optimistisk omkring fremtiden og forventer et langt bedre 2023, hvor virksomheden fortsat vil fokusere på at skabe værdi for samfundet og deres kunder.
Efter otte år som direktør for Sundhedsstyrelsen har Søren Brostrøm besluttet ikke at søge genansættelse, når hans åremålsansættelse udløber til efteråret. Dette betyder, at Sundhedsstyrelsen skal finde en ny direktør for at fortsætte arbejdet.
– Jeg er meget glad for at være i Sundhedsstyrelsen, har masser af energi og mange gode år tilbage på arbejdsmarkedet. Men med otte år vil jeg være den længst siddende direktør i Sundhedsstyrelsen i mere end tredive år, og jeg vil have været tolv år i styrelsen. Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville søge stillingen igen. Generelt synes jeg ikke, man skal sidde for længe på vigtige poster, hvor man kan komme til at fylde for meget og spærre for udvikling. Både Sundhedsstyrelsen og jeg skal videre, siger Søren Brostrøm, der blev kendt af alle danskere under coronapandemien.
Han fortsætter med at udtrykke sin stolthed over arbejdet i Sundhedsstyrelsen: “Styrelsen har stor faglig autoritet. Vi er en attraktiv arbejdsplads med stærk social kapital og gode udviklingsmuligheder.” Brostrøm understreger, at hans kontrakt løber til d. 7. oktober 2023, hvilket giver tid til både at finde en ny direktør og til, at han selv kan finde et nyt job.
Stillingsopslaget for direktørposten i Sundhedsstyrelsen vil blive offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside den 12. april kl. 13. Ansøgningsfristen er sat til den 30. april 2023.
Den politiske ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, har på bagkant af påsken langet gevaldigt ud efter oppositionen. Han går så langt som at kalde dem for en nej-position. Det er en del af den nye virkelighed i dansk politik – oppositionen er spredt på begge sider af regeringen og det samlende punkt er vel mest af alt, at de er uenige med regeringen.
Nej, nej og atter nej. Sådan kan det meget vel beskrives for oppositionen i flertalsregeringen over midtens levetid. Men er det nu også så retvisende endda? Christian Rabjerg Madsen er ikke i tvivl. Partierne uden for regeringen laver ikke andet end at sige nej. De kommer ikke med politiske forslag og de mangler hele tiden finansiering. Der er i nogen grad hold i de anklager – men hvorfor kommer de anklager egentlig? Regeringen har ikke brug for andre end sig selv, eller har de?
Regeringens store udfordring
Regeringen er dybt afhængig af, at oppositionen spiller aktivt ind med politiske forslag. Det har de af flere årsager. Dels fordi det er den måde, hvorpå de bredest mulige løsninger findes, men også fordi, at regeringen har brug for at binde flere partier på hænder og fødder overfor vælgerne.
Regeringen er kommet virkelig dårligt fra start, hvis man kigger på meningsmålingerne. De ligger omkring 10 procentpoint under valgresultatet. Det er ikke unormalt, at en regering falder i starten af en valgperiode, men så store udsving er alligevel sjældent set. Derfor har regeringen brug for, at spille bold op ad nogen. Og lige nu er oppositionen ikke andet end et tomt mål. Regeringen sparker de politiske forslag ind i et tomt mål – for oppositionen strejker og siger nej.
Men er det så skidt? De scorer jo målene? Ja, ganske vist kommer de igennem med politiske forslag. Men de gør de alene. Der er ikke andre partier, der vil være med til at afskaffe Store Bededag eller at gå hårdt til værks på universiteterne. De mangler slet og ret nogen til at ryge med ind under bussen. For lige nu står regeringen alene om de upopulære beslutninger.
Regeringen kalder det selv for ”nødvendige” beslutninger. Det kan der være en vis rigtighed i, men det ser ud til, at det kun er regeringen der finder tiltagene nødvendige. Hverken oppositionen eller vælgerne køber helt ind på den ”nødvendighedens politik”. Regeringen bliver i hvert fald straffet – og det eneste sted vælgerne kan gå hen, det er til oppositionen. Så det tyder mere på, at regeringen har brug for oppositionen end omvendt.
Den konstruktive opposition
Det Christian Rabjerg Madsen efterspørger er en konstruktiv opposition, der bidrager til den politiske samtale. En opposition der aktivt arbejder ind mod beslutninger i stedet for altid at stille sig på hælene og sige nej. Det giver da også en god politisk debat – og kultur for den sags skyld – hvis alle arbejder for at nå en god fælles løsning for Danmark, fremfor at alle stiller sig på hver sin fløj.
Det var en del af regeringens projekt, at de skulle holde yderfløjene uden for indflydelse. Men det projekt holder bare ikke vand, når yderfløjene starter ved henholdsvis Konservative og SF – for de to partier er der ikke meget yderfløj i. Tværtimod kunne begge partier, hvis de havde haft lyst, have været en del af den regering, der nu tager så mange tæsk.
Betyder det, at en regering har flertal alene så, at oppositionens bedste træk er at holde nallerne væk? Ja, muligvis. Men der er forhåbentlig ikke mange politikere, der alene tænker på deres taburet efter næste valg, i stedet for at arbejde for de rigtige løsninger for Danmark. Derfor er der en smule sandhed i det, når Christian Rabjerg Madsen ønsker en mere aktiv opposition, der tør træde ind i et rum hvor man lægger hånden på kogepladen.
Men det Rabjerg Madsen så behændigt glemmer er, at de andre partier jo rent faktisk spiller ind. De forsøger at komme med udspil, alternativ finansiering og lignende. Men hver gang der bliver sagt ét, så rykker regeringspartierne bare spillepladen. Når der findes en alternativ finansiering for Store Bededag, så handler det pludselig om arbejdsudbud. Spillepladen bliver helt simpelt bare en anden, hver gang regeringen møder kritik. Pludselig handler det ikke om ét, men om noget andet.
Behovet for en aktiv og konstruktiv opposition er til stede. Der har været for meget ”nej” og for lidt ønske om at nå en løsning. Oppositionen bærer et stort ansvar. Men det gør regeringen også. For bare fordi man kan, betyder det ikke man skal.
FINANS. Mange danskere oplever lige nu, at deres kortbetalinger afvises, når de forsøger at betale i butikker. Problemet har ramt hele landet lørdag aften,...
KRIMI. Lørdag formiddag kort før klokken 11 gik det galt på Horsensvej ved Bredal i Vejle, da en personbil pludselig begyndte at slingre voldsomt.
Vidner...
