-0.8 C
Copenhagen
onsdag 21. januar 2026

Slingrende bilist anholdt for spirituskørsel

0

DØGNRAPPORT. Onsdag middag fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en slingrende bilist på Lillebæltsbroen. 31 minutter senere kunne patruljen fra Patruljecenter Syd standse bilen i Vejle ved Løget Center.

Politiet konstaterede, at føreren – en 28-årig mand – både var påvirket af alkohol over det tilladte og samtidig kørte uden at have førerret til personbil.

»Onsdag klokken 12.58 får vi anmeldelsen, og klokken 13.29 bliver manden anholdt. Vi foretog en kontrol af føreren, hvor det blev konstateret, at han havde promille over det tilladte,« siger politikommissær Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd.

Manden, som er uden kendt adresse, blev sigtet for spirituskørsel samt for at køre uden gyldigt kørekort.

Christian Eriksen skifter til Wolfsburg

0

SPORT. Christian Eriksen fortsætter sin imponerende fodboldkarriere i Bundesligaen. VfL Wolfsburg har skrevet kontrakt med den 33-årige danske landsholdsspiller, som har været uden klub siden sit ophør i Manchester United tidligere på sommeren. Midtbanespilleren har underskrevet en aftale frem til 2027 og vil bære trøje nummer 24 i den tyske klub.

Sportsdirektør Sebastian Schindzielorz ser tilgangen som en gevinst for både holdet og klubbens unge spillere. »Vi er virkelig glade for, at denne mulighed er opstået for os med så kort varsel. Med Christian Eriksen får vi en spiller, der har set og oplevet alt på højeste niveau. Hans enorme erfaring, hans kvalitet på banen og hans personlighed vil være en værdifuld støtte, især for vores unge spillere. Vi har bevidst foretaget strukturelle ændringer denne sommer og hentet flere talentfulde unge med stort potentiale. Christian vil supplere vores erfarne kaptajn, Max Arnold, perfekt. Han er en sand leder, der kan gøre en forskel både på og uden for banen,« siger Schindzielorz.

En landsholdskarriere i særklasse

Eriksen står noteret for 144 landskampe og 46 mål for Danmark, hvilket gør ham til landsholdets rekordholder i antal optrædener. Han har deltaget ved tre verdensmesterskaber og tre europamesterskaber. Mange husker episoden ved EM 2021, hvor han fik hjertestop i åbningskampen mod Finland. Efter en bemærkelsesværdig genoptræning har han fortsat karrieren og spillet en central rolle for landsholdet.

Erfaring fra Europas største ligaer

På klubniveau har Eriksen samlet erfaring i flere af Europas stærkeste ligaer. Han har spillet 310 kampe i Premier League med 55 mål og 81 assists, 43 kampe i Serie A og 53 i Champions League. Han begyndte sin professionelle karriere i Ajax i 2009 og fik sit internationale gennembrud i Tottenham Hotspur, hvor han spillede fra 2013 til 2020. Efterfølgende havde han ophold i Inter, Brentford og senest Manchester United.

Trofæer og hædersbevisninger

Eriksen kan se tilbage på en række titler. Med Ajax vandt han tre hollandske mesterskaber i 2011, 2012 og 2013. I Italien blev det til et mesterskab med Inter, mens opholdet i Manchester United bød på triumfer i Ligacuppen i 2023 og FA Cup’en i 2024. Han er flere gange blevet kåret til Årets Fodboldspiller i Danmark.

Et nyt eventyr i Bundesligaen

Christian Eriksen ser frem til sin første oplevelse i den tyske liga. »VfL Wolfsburg er min første klub i Bundesligaen, og jeg glæder mig virkelig til dette nye eventyr. Jeg er overbevist om, at vi kan opnå noget sammen i Wolfsburg. Samtalerne med klubbens ledelse gik rigtig godt. Jeg fornemmede straks, at Paul Simonis har en klar vision for holdet og for mig personligt. At der er flere velkendte ansigter i truppen fra det danske landshold gør Wolfsburg til en særlig attraktiv mulighed for mig,« siger Eriksen.

Med den danske profil i truppen håber Wolfsburg at kombinere erfaring og talent i jagten på succes i Bundesligaen.

Alle partier står bag budgetaftale i Region Syddanmark

0

POLITIK. Der var brede smil og håndtryk i regionshuset i Vejle, da Region Syddanmarks budget for 2026 faldt på plads tirsdag aften. Alle partier i regionsrådet og de to løsgængere er med i forliget, der omfatter et samlet budget på 32,2 milliarder kroner.

Aftalen sætter retningen for en region, der står på tærsklen til den største sundhedsreform i to årtier. Reformen skal flytte sundhedstilbud tættere på borgerne, og budgettet indeholder både store investeringer i sundhedsområdet, indsatser for lighed og et markant løft af miljø- og drikkevandsindsatsen.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger: »I Region Syddanmark står vi med et rigtig godt udgangspunkt for at håndtere sundhedsreformens forandringer. Vi har gennem flere år arbejdet målrettet med at sikre os en solid økonomi, øge medarbejdernes trivsel og udvikle et moderne sundhedsvæsen. Det kommer os til gode nu i denne brydningstid. Samtidig giver forsommerens gode økonomiaftale mulighed for, at vi både kan præsentere et robust budget, hvor alle regninger er betalt, men også sætte gang i mange nye initiativer. Tak til alle i regionsrådet for at bakke op om dette ambitiøse forlig.«

Nye indsatser på vej

Blandt de over 20 nye initiativer er 12 millioner kroner til Danmarks første hjerneplan, der skal styrke behandlingen af patienter med blandt andet demens, hovedpine og Parkinsons. Der er også sat penge af til bedre behandling af ressourcesvage patienter og til at bekæmpe jordforureninger, der truer både sundhed og drikkevand.

Forligspartierne fremhæver forskellige resultater som særligt vigtige.

Mette With Hagensen (S) siger: »Vi er stolte af, at det er lykkedes at sikre en budgetaftale med tydelige socialdemokratiske afsæt. Vi sætter mennesker først og har fokus på sundhed, trivsel, lighed og fremtidssikring. Med denne aftale tager vi ansvar for de forandringer, vi står overfor, samtidig med at vi tager fat om de aktuelle udfordringer med at tiltrække medarbejdere til sundhedsvæsenet og skabe mere lighed i sundhed.«

Roya Moore (K) peger på reformens betydning. »Fra konservativ side glæder vi os over, at Region Syddanmarks budget for 2026 er på plads. Den nye sundhedsreform har givet os nye spændende opgaver, men også en række udfordringer, eksempelvis i forhold til at få de nye Sundhedsråd til at fungere. Derfor vil meget af budgettet selvfølgelig være bundet op på det. Alligevel forventer vi, at Region Syddanmark – fordi vi har en sund økonomistyring – kan prioritere en række områder som for eksempel ligestilling af psykiatrien og somatikken.«

Fokus på lighed og forebyggelse

For SF var det afgørende, at aftalen styrker både sundhed og grøn omstilling. Annette Blynel (SF) siger: »SF er tilfredse med at være en del af budgetaftalen. Det er vi, bl.a. fordi der afsættes ekstra penge til at fremme mere lighed i sundhed til f.eks. civilsamfundet, Kvindelancen og forebyggelse af seksuel sundhed. Desuden kommer der flere penge til demensområdet og til forebyggelse af selvskadende unge. Endelig afsætter vi en stor pulje til at fortsætte regionens indsats inden for den grønne omstilling. Medarbejdernes ønsker er naturligvis også imødekommet. Så alt i alt et seriøst og grundigt budgetforlig, som SF naturligvis bakker op.«

Martin Arentz Schmidt Konradsen (EL) ser budgettet som et skridt i en retfærdig retning. »Enhedslisten er med i forliget, fordi vi har flyttet budgettet i en mere retfærdig og grøn retning – fra konkrete forbedringer for børn, kvinder og udsatte til en styrket indsats for miljø, natur og rent drikkevand.«

Radikale og DF fremhæver børn og ældre

Anne Skau Styrishave (RV) understreger betydningen af børn og unges vilkår. »Vi radikale er virkelig glade for det fokus, der er på lighed i sundhed og børn og unge. Særligt etableringen af Center for Lighed i Sundhed, som vi har arbejdet for det sidste år, og de andre indsatser for sårbare patienter har været en vigtig mærkesag for mig. Vi er også enige om en børnepakke, som jeg tror kommer til at gøre en stor forskel. Og så kunne vi heldigvis også blive enige om at sætte penge af til kultur, samarbejde med civilsamfundet og et styrket miljøområde.«

Carsten Sørensen (DF) fremhæver ældreområdet. »Vi i Dansk Folkeparti er glade for igen at være en del af budgetforliget. Vi ser især frem til en styrket indsats på demensområdet, større fokus på kvindesygdomme, at regionen fremover også vil arbejde med mænds sundhed, mere lighed i sundhed, bedre arbejdsmiljø for de ansatte, tiltag der gør sundhedsvæsenet nemmere for børnene og deres forældre, en robust struktur for fremtidens region samt midler til at sikre forsyningssikkerhed og beredskab i regionen.«

Løsgængerne med ved bordet

Også regionsrådets to løsgængere er med i aftalen.

Sabrina Bech Bartholin siger: »Jeg er stolt og beæret over at være med i et budgetforlig, hvor der med en ansvarlig økonomisk tilgang er fundet finansiering til bl.a. udvidelse af hoftespecialeområdet i Svendborg, børn og unges oplevelse med sundhedsvæsenet, kvinders følger efter fødsler, styrkelse af fødeområdet og demensområdet, udbredelse af compassionate leadership, forebyggelse af brystkræft, udekørende funktioner og robustgørelse af de lægelige specialer.«

Karsten Byrgesen lægger vægt på patienternes oplevelse. »For mig er det vigtigt, at borgerne i Region Syddanmark oplever en hurtig og effektiv adgang til udredning og behandling, når sygdommen rammer. Med dette budget står vi med et solidt udgangspunkt for at sikre et trygt og kompetent sundhedsvæsen.«

Formelt vedtagelse 29. september

Budgettet for 2026 vedtages formelt på regionsrådsmødet den 29. september. Region Syddanmarks samlede driftsbudget er på 32,2 milliarder kroner. Med de penge leverer 28.300 fuldtidsmedarbejdere sundheds-, psykiatri- og socialydelser til de 1,2 millioner syddanskere og arbejder samtidig med miljøindsats, mobilitet og uddannelse.

Med alle partier og løsgængere bag står budgettet på et bredt fundament. Og i en tid med sundhedsreform og store forandringer peger politikerne på, at netop enighed og økonomisk stabilitet er afgørende for at skabe et sundhedsvæsen tættere på borgerne.

Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

0

POLITIK. For Region Syddanmark er åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart et vendepunkt. Regionsrådsformand Bo Libergren lægger ikke skjul på, at dagen er en milepæl. »Det er jo først og fremmest en glædelig dag. Det betyder, at vi kan servicere middelfarterne lidt bedre, end vi har kunnet indtil nu. Hvor der tidligere var borgere, der skulle bevæge sig til Kolding, Vejle eller Odense, så vil flere nu kunne komme til ambulatoriebesøg, blive dialyseret eller få udleveret sygehusmedicin her i Middelfart,« siger han.

Han kalder det en lavpraktisk forbedring, men understreger samtidig, at det kan gøre en stor forskel for de mennesker, det handler om. »Der er nogle, der vil tænke, jamen hvad er de 25-30 kilometer. Men for borgere, som skal have flextur og ledsager, kan det hurtigt blive et fuldtidsjob at være syg. Vi hørte lige tidligere om en borger, der havde efterladt en seddel med den gevinst, det var for vedkommende at kunne komme her i stedet. Det fortæller jo meget godt, hvorfor det her er vigtigt,« siger Bo Libergren.

Han peger på, at nærhospitalet er et konkret udtryk for den sundhedsreform, der skal rulles ud i hele landet. »Vi skal både blive bedre til det digitale, vi skal blive bedre til at rykke nogle ting helt ud i borgerens hjem, og vi skal have de praktiserende læger og speciallæger til at fylde mere. Men nogle ting – som for eksempel ambulatorier – kræver, at patienten møder frem fysisk. Og det er her, et nærhospital som Middelfart giver mening. Så behøver vi ikke sende borgerne til de store sygehuse, hvis det ikke er fagligt nødvendigt,« siger han.

Han gør det klart, at borgerne måske ikke vil opleve, at der er åbent alle dage for de enkelte specialer, men at gevinsten stadig er markant. »Det betyder selvfølgelig, at man måske ikke kan vælge mellem alle ugens dage, fordi der skal være patienter nok til at kunne åbne et hjerte- eller lungeambulatorium. Men for rigtig mange borgere er der vundet meget ved at kunne komme hertil i stedet for at skulle rejse langt og bruge en hel dag på det,« siger Libergren.

Perspektiverne handler dog ikke kun om kortere afstande. Regionsrådsformanden ser også nærhospitalet som et skridt i retning af at skabe tættere samspil mellem regionens og kommunens tilbud. »I næste fase håber vi på, at vi får endnu mere ud af det. Det var også det, Johannes var inde på i sin tale, med jordmødrene og sundhedsplejerskerne. Når vi har kommunale og regionale funktioner, der støder op til hinanden, så kan man i første omgang få personalet tættere på hinanden. At man taler bedre sammen, kan i sidste ende betyde, at man bliver bedre til at levere den ydelse, som borgeren skal have. Og for borgeren betyder det, at i stedet for at rende rundt forskellige steder, så kan man møde det hele under ét tag,« siger han.

Det gælder eksempelvis områder som psykiatrien, hvor der både er regionale og kommunale funktioner. »Der er en række steder, hvor vi kan skabe mere sammenhæng. Det kan være lokalpsykiatri, det kan være busstøtte, det kan være områder, hvor målgruppen er den samme. Ved at samle det kan vi skabe bedre koordinering og højere kvalitet,« siger Bo Libergren.

Han fremhæver samtidig samarbejdet med Middelfart Kommune som forbilledeligt. »Det har været et projekt båret af en stor fælles interesse for, at det skulle lykkes. Der har været engagement hele vejen rundt. Det er også unikt, at vi ikke har sat os ned på hænderne og ventet på, at staten kom med et tilskud. Vi har faktisk valgt at finansiere det her selv, både fra kommunens og regionens side,« siger han.

Libergren understreger, at det i høj grad handler om anlægsudgifter, fordi driften allerede var en del af budgetterne. »Tilbuddene driver vi i forvejen, så driften er der. Det, vi har gjort her, er at shine bygningen op. Og jeg synes, det ser godt ud, når man kommer indenfor. Det er venligt og indbydende, og samtidig kan man stadig se, at det er et sygehus. Jeg synes, vi har gjort noget fornuftigt, og vi har fået nogle rammer, der er værdige for borgerne,« siger han.

Han ser åbningen i Middelfart som et pejlemærke for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan indrettes. »Det handler både om lavpraktiske gevinster som kortere afstande og om strukturelle gevinster, hvor vi bruger de samme ressourcer bedre. For borgerne er det afgørende, at vi formår at skabe et sundhedsvæsen, der ikke er en labyrint, men et sammenhængende tilbud,« siger Bo Libergren.

Åbningen af Middelfart Nærhospital er dermed ikke kun en ny bygning i byen. For regionen er det et forsøg på at vise, at der findes løsninger, som kan bygges videre på i resten af Danmark. »Vi har fået et hus, som allerede nu skaber værdi for borgerne. Vi har vist, at vi kan gøre det uden at vente på staten, og vi har vist, at vi kan skabe nye rammer, der fungerer i praksis. Det gør mig både glad og stolt,« siger regionsrådsformand Bo Libergren.

SF kræver forklaring på lukning af asylcenter i Jelling

0

POLITIK. Beslutningen om at lukke asylcenteret i Jelling i 2026 møder nu kritik fra SF, der kalder beslutningen både uforståelig og ødelæggende for lokalsamfundet.

Asylcenteret har i årevis været en fast del af byen og er ifølge både beboere og lokale politikere forløbet uproblematisk. Tværtimod har det bidraget til fællesskabet i byen, blandt andet på Jelling Skole, hvor børn fra centeret går i klasser sammen med lokale børn.

Byrådsmedlem Britta Bitch (SF) peger på, at lukningen er et hårdt slag. »Det er uforståeligt, at man vælger at lukke et center, der netop fungerer – både for beboerne og for lokalsamfundet. Især skolens samarbejde med centeret har været en gevinst. Det er et hårdt slag for vores lille by,« siger hun.

SF’s udlændingeordfører Karina Lorentzen Dehnhardt har derfor stillet en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren. Hun ønsker at vide, hvorfor centeret skal lukkes, når det beskrives som velfungerende, og hvordan regeringen vil håndtere konsekvenserne for de beboere, der er en del af hverdagen i Jelling.

Karina Lorentzen stiller også spørgsmål ved, om Udlændingestyrelsen overhovedet har forsøgt at finde løsninger sammen med Vejle Kommune, inden beslutningen blev truffet. Hun vil have svar på, om der har været forhandlinger om lejeprisen, og hvad planerne er for både børnene på den lokale skole samt de afdelinger, der i dag rummer en stor omsorgs- og kvindeafdeling.

»Vi risikerer at fjerne et vigtigt fællesskab fra både flygtninge og lokalsamfundet. Det skylder ministeren en ordentlig forklaring på,« siger Karina Lorentzen.

Både SF og Vejle Kommune efterlyser nu en klar redegørelse fra regeringen om baggrunden for lukningen. For mange handler det ikke kun om økonomiske besparelser, men om at værne om lokal sammenhængskraft og menneskelig værdighed.

Regeringen tager næste skridt mod reklameforbud for usunde fødevarer rettet mod børn

0

POLITIK. Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal fungere i hverdagen, og derfor er der nu nedsat et dialogforum, hvor myndigheder, organisationer og brancheforeninger drøfter, hvordan reglerne præcist skal indrettes.

Det betyder, at det skal være slut med, at børn mødes af reklamer for sodavand, chips og fastfood. Også influencere omfattes af forbuddet, så de ikke længere kan målrette reklamer for usunde varer til børn.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at det er en balancegang. »Vi har et ansvar for at passe på vores børn. Det er forkert, når virksomheder har målrettet reklamer for chips og sodavand til børn. Derfor har vi også besluttet at stramme lovgivningen på området. Men vi skal gøre det klogt. For det er naturligvis ikke leverpostej og ostehaps, vi sigter mod. Men samtidigt må der ikke være tvivl om, hvilke fødevarer, det er forbudt at reklamere for direkte til børn. Nu har der været afholdt første møde med branchen, for at finde ud af, hvordan vi skruer forbuddet bedst muligt sammen,« siger han.

Regeringens udspil kommer blandt andet på baggrund af, at fødevarevirksomheder tidligere har overtrådt branchens eget kodeks. Ifølge reglerne har virksomhederne forpligtet sig til ikke at målrette reklamer for usunde fødevarer til børn under 13 år. Men flere kampagner har brugt influencere, der havde mange børn blandt deres følgere, og dermed blev kodekset ikke fulgt.

Samtidig kan det bemærkes, at regeringen for få uger siden meldte ud, at afgifterne på slik og chokolade fjernes fra næste år. Det kan derfor virke som et skarpt skifte, at der nu også tages skridt i den modsatte retning med et sundhedsmæssigt begrundet forbud mod reklamer rettet mod børn.

Med det nye tiltag ønsker regeringen at sikre, at børn ikke længere eksponeres for reklamer for usunde fødevarer. Dialogforummet skal samtidig sikre, at forbuddet rammer det rigtige og undgår utilsigtede konsekvenser.

Milliardbombe mod Google: EU afslører 11 års snyd

0

BUSINESS. EU’s konkurrencemyndigheder har slået hårdt ned på Google. Efter mere end et årti med ulovlige metoder på onlinereklamemarkedet er techgiganten blevet idømt en bøde på svimlende 2,95 milliarder euro – næsten 22 milliarder kroner.

Google er blevet afsløret i at have misbrugt sin dominerende position på markedet for såkaldte online display-reklamer, hvor virksomheder køber og sælger annonceplads på hjemmesider. Og konsekvenserne rammer også herhjemme.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, lægger ikke skjul på, at sagen er en milepæl. »Sagen er et godt eksempel på, at håndhævelse af konkurrencereglerne både i EU og nationalt er til gavn for rigtig mange virksomheder. Herhjemme har vi prioriteret sager på tech-området højt i vores håndhævelse af konkurrencereglerne, og vi løfter også sagerne til EU-niveau, når det er relevant,« siger han.

Danske virksomheder ramt på pengepungen

Googles snyd har ifølge EU stået på siden 2014. Resultatet er, at danske virksomheder kan have tjent alt for lidt – eller betalt alt for meget – når de har brugt Googles systemer til annoncering.

For eksempel kan en lokal tøjbutik have overbetalt for at reklamere for sin nyeste kollektion, mens en lokalavis kan have tjent for lidt på de annoncer, der kørte på deres hjemmeside.

Googles ejerskab af reklamebørsen AdX kombineret med deres øvrige tjenester gav dem magt på både køber- og sælgersiden. Den magt er ifølge EU blevet misbrugt til at holde konkurrenter ude og skrue priserne op.

60 dage til at rydde op

EU har påbudt Google at stoppe den ulovlige praksis og sikre, at det ikke gentager sig. Selskabet har fået 60 dage til at forklare, hvordan problemerne løses. Men konkurrencemyndighederne i Bruxelles lægger pres på: kun et frasalg af dele af Googles forretning kan for alvor løse problemerne, vurderer de.

En dansk klage blev startskuddet

Sagen har også danske rødder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog oprindeligt en klage fra en dansk virksomhed om Googles adfærd. Styrelsen satte en undersøgelse i gang, men i 2021 blev sagen sendt videre til EU, fordi den rakte ud over Danmarks grænser.

Siden er sagen vokset til en af de største konkurrencemæssige opgør med Google i Europa.

Fremtidens kampplads

Googles milliardbøde handler kun om onlinereklamer på andre virksomheders hjemmesider. Reklamer på Googles egne platforme som søgemaskinen og YouTube er ikke en del af sagen.

Men slaget om de digitale markeder er langt fra slut. Nye forretningsmodeller, algoritmer og kunstig intelligens udfordrer løbende konkurrencen, og både i Danmark og resten af verden har konkurrencemyndighederne øjnene rettet mod techgiganterne.

For Jakob Hald er sagen en understregning af, at Danmark og EU skal blive ved med at presse på. »Herhjemme har vi prioriteret sager på tech-området højt, og vi vil fortsætte med at tage fat, hvor det er relevant,« siger han.

Fakta: Googles milliardbøde

  • Google og moderselskabet Alphabet er idømt en bøde på 2,95 milliarder euro – næsten 22 milliarder kroner.
  • Sagen handler om reklamer på virksomheders hjemmesider – ikke Googles egne platforme.
  • Google har misbrugt sin position gennem ejerskabet af reklamebørsen AdX.
  • Ulovligheden har stået på i over 11 år, fra 2014 til i dag.
  • Google har fået 60 dage til at komme med en plan for at rette op.

3.000 falske Labubu-dukker fanget i tolden

0

SKAT. De er populære blandt unge og ses overalt i modebilledet og på sociale medier. Labubu-dukken hænger ofte på en taske eller bruges som samleobjekt. Men i juli fangede Toldstyrelsen over 3.000 falske udgaver af de monsterlignende dukker i en kontrol.

I alt fire forsendelser viste sig at indeholde de ulovlige kopivarer. Dukkerne er siden blevet destrueret, efter at rettighedshaver Pop Mart havde bekræftet, at der var tale om forfalskninger, og modtageren havde accepteret destruktionen.

Skatteminister Rasmus Stoklund glæder sig over, at de mange falske dukker blev stoppet, inden de nåede ud til forbrugerne. »Det her er bare en af de måder, hvor Toldstyrelsen udfører samfundsbeskyttende kontrol, som både er til gavn for virksomheder og forbrugere. Det er godt, at kopivarer, som fx de her Labubu’er, bliver fundet, fordi de krænker rettighedshaveren, og så risikerer forbrugerne at stå med en lang næse, når de modtager et produkt, hvor der er usikkerhed om kvaliteten, og om varen lever op til de regler, vi har for produktsikkerhed for fx legetøj,« siger han.

Ministeren understreger, at indsatsen mod kopivarer er en vigtig del af arbejdet. »Det er derfor, det er vigtigt, at vi har en god og effektiv toldkontrol, så vi kan passe godt på både Danmark og danskerne. Derfor undersøger jeg også løbende, om der er behov for at styrke toldkontrollen yderligere,« siger Rasmus Stoklund.

Når Toldstyrelsen tilbageholder varer, hvor der er mistanke om forfalskninger, sker den videre behandling i samarbejde med rettighedshaveren. Det var også tilfældet her, hvor Pop Mart, der står bag Labubu-dukken, indgik i forløbet.

Toldstyrelsen tilbageholdt i 2023 omkring 50.000 varer med mistanke om at være kopier. Varernes samlede værdi svarede til mere end 70 millioner kroner.

Rekordmange syddanskere til åbent hus på sygehuse og sociale institutioner

0

REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner.

De besøgende fik mulighed for at komme tæt på hverdagen i sundheds- og socialvæsenet, deltage i guidede ture og stille spørgsmål til medarbejdere. På den måde kunne man både se moderne faciliteter og høre om den indsats, som mange kun normalt oplever som patienter eller pårørende.

Det nye OUH trak 5.400 gæster og Esbjerg Sygehus 875. Her blev der vist rundt på avancerede operationsstuer, i Steno Diabetes Center og voksenpsykiatrien, ligesom børn kunne besøge bamsehospitalet. På ambulancestationerne i Odense og Sønderborg var der samlet 320 besøgende, som fik indblik i den akutte indsats, der kan gøre forskellen for patienter i nødsituationer.

Som noget nyt åbnede fem af regionens sociale institutioner også dørene. Her blev omkring 100 gæster taget imod af både medarbejdere og brugere, som fortalte om arbejdet med social støtte, behandling og genoptræning. Det gav de besøgende indblik i, hvordan sundhed og sociale indsatser hænger tæt sammen i regionens arbejde.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) glæder sig over den store opbakning. »Det betyder meget for os at åbne dørene og vise syddanskerne, hvordan vi arbejder for at sikre en stærk og tilgængelig sundheds- og socialindsats. Åbent hus giver os en unik mulighed for at mødes med borgerne og høre deres spørgsmål og ønsker, og det er med til at gøre vores samlede indsats endnu bedre og mere borgernær,« siger han.

Åbent hus-arrangementerne i Region Syddanmark var en del af den landsdækkende kampagne ”Åbent hospital”, hvor der denne søndag var åbent 25 steder i hele landet.

Det er niende år i træk, at Region Syddanmark inviterer til åbent hus den første søndag i september, og i år blev det med rekordmange deltagere.

Læsere fangede blodmånen over hele landet

0

BLODMÅNE. Søndag aften stod himlen i rødt, da blodmånen viste sig. Over hele Danmark fulgte folk med, og AVISEN har modtaget en lang række billeder fra læsere, der greb kamera og mobiltelefon for at fastholde øjeblikket.

Fra Fredericia blev stemningen fanget flere steder. René Gram Bavnsgaard sendte et billede taget over byens tage klokken 21.05, mens Majbritt Nielsen indfangede blodmånen fra sit soveværelse i Egeskov. »Disse billeder er taget fra vores soveværelse på 1. sal, Fredericia i Egeskov,« skrev hun.

Også Lisbeth Skjoldbjerg Kristensen forevigede synet fra Egeskov. »Taget i Egeskov,« noterede hun, og hendes billeder viser den blodrøde måne hænge lavt over de gyldne marker.

Fra Stenderup har Niels Fulgjyr sendt et billede taget med et Nikon B500 klokken 21.09 i Nørre Aldum.

Flere andre læsere har delt deres oplevelser, blandt dem May Sparsø og Pavia Angutêraq Schmidt Andersen.

Fælles for billederne er, at de vidner om en aften, hvor naturen trak folk sammen om en sjælden oplevelse. Mens nogle satte sig med udsigt over markerne, gik andre ud på altanen eller stod ved vinduet i deres hjem – men alle med blikket rettet mod den samme himmel.

Også ved Snoghøj og Lillenæs blev blodmånen fulgt tæt. Anne-Mette Schlaikjær sendte en serie billeder, hvor hun beskriver, hvordan de sad klar allerede klokken 20 til den smukkeste solnedgang. »Den blev nydt, mens vi ventede på at kunne skimte månen. Klokken 20.37 kunne vi begynde at se den. Den var nu smuk, selvom vi måtte vente 45 minutter, kom den klart frem over Lillebælt,« fortæller hun.

Tak til alle, der har sendt ind. Vi bringer her et udpluk af de flotteste fotos af blodmånen, som kunne ses i al sin pragt søndag aften.

Det danske fort faldt sammen

0
Fortet i Jyske Bank Boxen stod længe. Det rungede, det bar, og det gav Danmark den velkendte fornemmelse af kontrol. Men da aftenen nærmede...

Den sidste gruppekamp – og et nyt modspil

0
Tirsdag aften klokken 20.30 folder lyset sig ud i Jyske Bank Boxen. Det er den sidste kamp i det indledende gruppespil ved EM, og...
FOTO: Rekords

Maja Voigt udtaget til vinter OL som første danske bobslædekører

0
SPORT. Danmark får for første gang nogensinde en bobslæde med ved vinter OL, når 18-årige Maja Voigt stiller op i disciplinen monobob ved legene...

Henrik Dahl vil sætte EU-USA-handelsaftale på pause efter amerikanske sanktioner

0
Medlem af Europa-Parlamentet for Liberal Alliance, Henrik Dahl, opfordrer til at sætte handelsaftalen mellem EU og USA på pause efter det, han betegner som...

Lukas Jørgensen ude af EM efter alvorlig knæskade

0
Danmarks landshold må undvære stregspilleren Lukas Jørgensen resten af EM-slutrunden. En scanning mandag har bekræftet, at han har revet det forreste korsbånd over i...

Fællessang eller mere fjendtlig stemning?

0
For Kevin Møller er forskellen ikke et spørgsmål om lydniveau, men om temperatur. Om hvilken retning energien bevæger sig i, når man træder ind...