23.4 C
Copenhagen
tirsdag 9. september 2025

Rigtige skridt i stormfuldt farvand

0
Det nye dige ved fladestrand bestod prøven

KL glæder sig over, at regeringens nye klimatilpasningsplan indeholder vigtige indsatser, som vil gøre det lettere for kommuner og danskere at sikre byer, kyster, infrastruktur og boliger mod voldsomt vejr.

Regeringen har mandag præsenteret sin nye Klimatilpasningsplan 1, som skal give kommuner og grundejere bedre handlemuligheder, når klimaforandringerne rammer kyster, byer, boliger og infrastruktur.

Planen indeholder flere af de tiltag, som kommunerne længe har efterspurgt.

– Når stormen raser, regnen vælter ned, eller grundvandet stiger op, er det både borgernes tryghed og værdier for milliarder der er på spil. Derfor har vi længe efterlyst, at mulighederne for at lave klimatilpasning bliver bedre, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg og fortsætter:

– I dag får vi så den første klimatilpasningsplan fra regeringen. Og den rummer flere af de tiltag, kommunerne har efterspurgt i en årrække. Vi har mange års erfaring med, hvad der skal til for at gennemføre klimatilpasning i praksis, og vi er tæt på de borgere, som klimaforandringerne rammer. Nu bliver mulighederne for at lykkes med opgaven forhåbentlig endnu bedre. Derfor ser vi frem til at bidrage til at føre planen ud i livet.

Vigtigt, at økonomien er gennemskuelig

KL glæder sig blandt andet over, at kommunerne nu får mulighed for at tage hånd om udfordringen med højtstående grundvand i byområderne. Det har indtil nu været et hul i lovgivningen, hvor borgerne har stået alene med udfordringen. Regeringen lægger op til, at kommunerne – ligesom ved skybrudsløsninger – fremover kan beslutte, hvor der skal gennemføres kollektive løsninger, der afhjælper problemet med højtstående grundvand. Det er så spildevandsselskaberne, der får opgaven med at udføre løsningerne i praksis.

Samtidig lægger regeringen op til at skabe et enklere regelsæt for, hvordan borgerne fordeler den økonomiske byrde i klimatilpasningsprojekter. Så der bliver en bedre sammenhæng mellem de investeringer, som borgerne selv skal stå for, og dét borgerne får ud af det.

– Klimatilpasning er rigtig dyrt. Og det er oftest den enkelte grundejer, som regningen hviler på. Derfor skal økonomien også være mere gennemskuelig, og reglerne skal give bedre mening i virkeligheden, end de gør i dag. Ellers kommer vi ingen vegne. Det er godt, at der nu tages nogle skridt i den retning, siger Kenneth Muhs, næstformand i KL’s Klima- og Miljøudvalg.

Men planen skal følges op af mere.

– Vi mangler stadig at få taget politisk stilling til, hvordan de helt store klimatilpasningsprojekter skal finansieres. For dén regning bør ikke havne hos den enkelte dansker og grundejer. Vi bliver nødt til at drøfte en national prioritering af statslige midler til de områder, hvor risikoen er størst, siger Kenneth Muhs.

Lovgivningerne må ikke modarbejde hinanden

De to KL-politikere peger også på, at det er vigtigt, at man ikke opdeler stormflod ved kysterne, grundvand i kældrene og oversvømmelser på grund af skybrud og langtidsregn i hver sin boks.

– Vandet kommer fra alle sider – oppe fra himlen, nede fra grundvandet, ude fra havet. Klimatilpasningen skal kunne rumme det hele. I dag er der lovgivning, der skal sikre klimatilpasning, og lovgivning, der skal beskytte naturen. Vi ser ofte eksempler på, at de to lovgivninger spænder ben for hinanden. Men vi har brug for, at vi i de samme områder kan lave klimatilpasning og værne om naturen. Umiddelbart rummer regeringens nye plan ikke tiltag, der sikrer, at vi tager hånd om det. Så det håber vi, at der vil være stort fokus på i det fremtidige arbejde, siger Birgit S. Hansen.

Naturskaderådet: Over 1900 anmeldte stormflodsskader

0
Ikke alle slap med skrækken

Mange danskere har anmeldt skader efter stormflod i Naturskadebasen, hvor samtlige anmeldelser samles. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er sekretariat for Naturskaderådet, guider her til, hvad du skal gøre, hvis du er ramt.

Der er allerede nu anmeldt 1915 skader som følge af stormfloden fredag-lørdag i sidste uge. Det viser tal fra Naturskaderådet, som sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

– Vi har nu rundet 1915 skadesanmeldelser, hvilket er rigtig mange sammenlignet med tidligere stormfloder. Men vi har endnu ikke set det fulde antal sager, da mange formentlig stadigvæk er ved at danne sig et overblik over, hvad der er beskadiget, siger Poul Jensen, der er chefkonsulent i Naturskaderådets sekretariat og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ekspert i naturkatastrofeordninger og tilknyttede forsikrings- og erstatningsordninger.

Stormflodsordningen har eksisteret i 33 år og er indrettet, så alle er sikre på at få den erstatning, de er berettiget til. Den hidtil største hændelse målt på antal skader var stormfloden efter stormen i 2006, hvor der blev registreret cirka 4000 skader, mens stormen Bodil i 2013 er den hidtil dyreste, da der blev udbetalt erstatninger for omkring 1 milliard kroner.

Borgere kan selv anmelde skader i Naturskadebasen (Stormbasen.dk) eller bede deres forsikringsselskab hjælpe sig med en anmeldelse. Det er forsikringsselskabet, der skal behandle deres sag, svare på spørgsmål og hjælpe dem med processen.

– Hvis man er i tvivl eller har spørgsmål, skal man kontakte sit forsikringsselskab. Det er nemmest, hvis man selv anmelder skaden i Naturskadebasen, men man kan også gøre det ved at ringe til sit forsikringsselskab, som så opretter sagen i Naturskadebasen. Det vigtige er, at man sætter det hele i gang i form af en anmeldelse, siger Poul Jensen.

Sidste frist for at anmelde skader i Naturskadebasen (Stormbasen.dk) som følge af stormfloden fredag-lørdag er 21. december 2023.

Da det er et stort område, der er ramt af stormflod, er der også mange skader og dermed mange henvendelser, som giver pres på telefonerne hos forsikringsselskaberne og i Naturskaderådets sekretariat.

– Vi har forståelse for, at det er en frustrerende situation for boligejerne, som blev ramt, og det er vores helt klare indtryk, at forsikringsselskaberne arbejder på højtryk. Der er dog enkelte ting, man kan forsøge at gøre for at lette sagsbehandlingen for alle parter, siger Poul Jensen og fortsætter:

– Udover at sørge for, at skaden bliver anmeldt, og at forsikringsselskabet får de oplysninger, det beder om, er det en hjælp for alle, hvis der er styr på dokumentationen.

Tag gerne billeder – især hvis det er nødvendigt at reparere eller bortskaffe ødelagte genstande, inden skaden bliver besigtiget af forsikringsselskabets taksator. Når udbedringen af skader er gået i gang, og der er udført håndværksarbejde, så gem fakturaerne. De skal indsendes til forsikringsselskabet som dokumentation for udbetaling af erstatning.

Risko for oversvømmelser

0

Det voldsomme vejr og den høje vandstand er ikke slut endnu. Nu varsler DMI farligt vejr som følge af et større regnvejr, der breder sig over landet i dag.

Varsel for kraftig regn

I løbet af tirsdagen bevæger et lavtryk sig langsomt op over Nordsøen sydfra, og en tilhørende front med regn vil efterhånden langsomt bevæge sig op over Danmark fra syd. Natten til onsdag kan fronten en overgang næsten gå i stå halvvejs op over Danmark, hvorved der vil komme en del nedbør, især i den centrale del af Jylland, skriver DMI.

– Vi har udsendt DMI varsel for kraftig regn gældende fra tirsdag middag til onsdag middag for den centrale del af Jylland, mens vi har et DMI risiko for kraftig regn for områder lige syd og lige nord herfor. Kraftig regn defineres ved nedbørsmængder over 30 mm i forbindelse med et regnvejr. De seneste prognoser indikerer, at der fra tirsdag middag til onsdag middag vil komme over 20 mm nedbør mange steder i Danmark men, at der i den centrale del af Jylland vil falde mellem 25 og 45 mm nedbør, fortsætter DMI.

Lokale problemer

Efter weekendens uvejr, er vandstanden i vandløbene stadig over normalen – især i den centrale del af Østjylland fra Kolding til Horsens. Yderligere 25-45 mm regn i løbet af tirsdag og onsdag kan derfor lokalt give problemer med oversvømmelser langs vandløb og søer. Fra regnen lander på jorden til, at vandet når ud i de større vandløb, vil der typisk gå 12 til 24 timer.

Vagthavende meteorolog, Anja Bodholdt, mandag den 23. oktober, kl. 23.30

ØSG er glade for lærlinge

Direktør Henrik Herum fortæller om ØSG og deres arbejde generelt set, der er nok at se til på det danske fragtmarked. Der, hvor kampene for alvor kæmpes, er når det kommer til fremtidens arbejdskraft. Derfor har ØSG altid tre lærlinge – målet er at uddanne til virksomhedens fremtidige arbejdskraft.

ØSG er en transportvirksomhed, der hovedsageligt kører for Danske Fragtmænd. ØSG kører lokalt i Fredericia, Kolding, Vamdrup, Vejen, Lunderskov og Billund. Virksomheden dækker hele landet.

– Vi har totalt set 50 lastbiler, men der er lige fra sprintere til de helt store i vores vognpark, og så har vi omkring en 8-10 underleverandører, der kører for os, så vi har godt 50 stykker i gang, hver dag, fortæller direktør Henrik Herum og uddyber:

– Vi har 82 mand i forretningen og vi beskæftiger lidt folk ved siden af, som vi lejer ind også. Vi arbejder som sagt inden for Danske Fragtmænd, som stort set kører alt på nær levende grise og sådan nogle ting, og så har ØSG nogle kunder vi arbejder for ved siden af. Vi har eksempelvis nogle murerprodukter: Alfix, som vi kører rundt i hele landet, vi kører også vinduer og døre, det er sådan nogle specialopgaver, så alt i alt kører 5-6 biler i hele landet udover fragtsystemet.

De senere år har man haft rigtig travlt, og det gør, at bilerne kører i døgndrift hos ØSG

– Vi er selvfølgelig afhængige af at andres gods, det skal flyttes for at få bilerne beskæftiget, men umiddelbart, så er det ikke noget problem for vi har mere end rigeligt at se til. Vi kører jo i vores vognpark, nu siger jeg 50 biler og vi er 80 mand, det er jo ikke administrationsmedarbejdere vi har. Cirka halvdelen af vores biler er beskæftiget 24/7 – de kører i døgndrift, så der er egentlig to chauffører på i hvert fald omkring 20-22 af vores biler, så der massere at flytte.

Derudover har virksomheden en række disponenter og administrative medarbejdere.

– Jeg har nogle disponenter, der sidder herinde, der styrer alt med udkørsel og indhentning, og vi har et par piger, der sidder ovenpå, og sørger for at servicere kunderne og også medarbejdere, hvis der er forskellige spørgsmål, eller nogle de ikke kan finde, ringe op og så videre. Men administrativt er egentlig ikke der, hvor vi har flest, jeg tror totalt set med HR-medarbejdere, nu siger jeg mig selv og min kompagnon, så har vi otte administrative medarbejdere, hvor der er disponenter indeover også.

Lærlinge betyder alt

Fremtidens arbejdskraft er svær at finde indenfor branchen. Mange ting er ikke som i gamle dage, og de unge kan ikke bare plukkes til opgaverne. Derfor lægger Henrik Herum og kolleger et stort stykke arbejde i at sikre sig fremtidens arbejdskraft.

– Vi har egentlig et mål om at køre med lærlinge hele tiden inden for chaufførbranchen, og det vi gør det for, der er simpelthen fordi, at vi håber lidt på, at kunne uddanne vores egne folk. Vi udklækker omkring tre lærlinge hvert år, hvilket også er vores mål, men det er også lidt en udfordring at finde dem. Vi arbejder meget stærkt på, at gå ind i noget samarbejde med folkeskolerne, EUC Lillebælt og kommunen for den sags skyld, for ligesom at præge de unge mennesker til at komme ud på arbejdsmarkedet og se, hvad det er for noget, så det har vi gjort meget i, i mange år, siger han.

Hvad kæmper man med i den forbindelse?

– Jeg tror den største udfordring, vi har haft er nok kendskab til det. Vi har et problem i dag, og det er nok i bund og grund, at folk ikke kan komme ud at prøve det med deres forældre, eller komme ud at prøve det som ungarbejder, det kunne man jo i gamle dage. Dengang kendte de små drenge jo egentlig erhvervet inden, men det er der ingen, der gør i dag, siger Herum.

Virksomheden har også arbejdet intensivt med besøgsdage, hvor forældre og unge kan kigge forbi.

– Vi er med på sådan nogle arbejdsmesser, ungdomsmesser og vi er med på DM i Skills, som blev holdt i Fredericia i år, og hvor vi stod i en stand, for at få vækket folks interesse for det. Men det vi har arbejdet meget i, i særdeleshed sidste år, hvor vi havde meget fokus på det, det var at få forældrene med ud og se, hvad det er for et arbejde vi har. Sidste år, der havde vi 200 besøgende her i ØSG, hvor der var de unge mennesker fra 7.-8. klasse og så deres forældre, hvor vi egentlig er inde at fortælle om det her, og der synes jeg at vi kan mærke i dag, at det kommer nogen interesse og nogen kommer tilbage og spørger ind til det, da de lige var her, fortæller Henrik Herum

Batter det noget?

– Ja, det gør det, men det er en lang proces, det er ikke noget vi hverken gør på to eller tre år. Men vi kan holde ved det, og vi skal fortsætte og ikke tabe modet, for det er bare en nødvendighed, slutter han.

Sofie Heidelbach fortæller om ny forestilling

0

Dukkefører Sofie Heidelbach fortæller om den kommende forestilling på Fredericia Musicalteater om Den Fortryllede Kuffert. Se med her

Erhvervsturisme er stort i Fredericia

Einar Kring er til dagligt hoteldirektør på Hotel Fredericia. Han ser dagligt mange erhvervsturister komme ind ad døren. Men jagten på fremtidens turister og et bedre setup går via et godt samarbejde i Experience Fredericia

MESSE C har trukket mange erhvervsturister til byen, og nu skal der trækkes endnu flere til, det sker i et samarbejdsregi, der allerede har givet resultater, fortæller direktør Einar Kring.

– Erhvervsturismen er stor i Fredericia, og det er der mange grunde til. Vi har pr. tradition haft mange gæster her, og vi har de sidste par år arbejdet intensivt sammen på området. Under coronatiden gik en række aktører på området sammen og dannede Experience Fredericia. Det var alle hoteller og overnatningssteder, der sammen med MESSE C så på, hvordan vi kunne blive bedre til at tiltrække endnu flere erhvervsturister til området, fortæller Einar.

Et setup med fokus på den grønne omstilling giver pote, og det trækker virksomheder i alle størrelser til fra nær og fjern.

– Vi byggede en lille organisation op, der har et stort fokus på, hvordan vi kan tiltrække erhvervsturister fra resten af Danmark til vores område. Vi er begunstiget af at ligge godt geografisk, vi har mange store virksomheder, der taler ind til en aktuel agenda; bæredygtighed. Det har vi set ind i, og lavet et samarbejde med eksempelvis Google og Carlsberg. De byder ind med, hvad de tænker om de aktuelle problemstillinger. Det bliver fremvist til erhvervslivet på det, vi kalder en “Energy Crawl”. Her kommer deltagerne rundt og ser erhvervsvirksomheder i området, der arbejder med bæredygtighed, klima og energi. I den forbindelse skal vi så kunne tilbyde dem nogle oplevelser og tilbud hos os også, så vi får dem hertil med nogle oplevelser, der er anderledes, fortæller Kring.

Hotel Fredericia har en god salgsmotor, men det kræver en større motor og et mere koordineret samarbejde, hvor man spiller på den brede palette at tiltrække mange virksomheder.

– Vi tænker meget i, at vi ikke er selvstændigt stærke nok til at kunne lægge et stort tryk på markedet, når det kommer til at trække virksomheder til vores område. Vi har dog medarbejdere på opgaven, men når vi forener kræfterne i Experience Fredericia, så står vi stærkere. Vi er lykkedes med rigtig mange ting, og det tegner til, at vi går en lys fremtid i møde med erhvervsturisme, fortæller Einar Kring og fortsætter:

– Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler os. Vi har også fokus på, hvilken værdi vi tilbyder vores gæster. Vi skulle gerne hele tiden give dem en succes af oplevelser, det gør også, at vi har fokus på den del, der hedder gæstetilfredshed og give dem nogle fantastiske oplevelser, så de kommer igen.

Nabobyer kigger mod Fredericia

Erhvervsturisterne bruger også flere penge, imens de er gæster i en by end almindelige turister, derfor er de også værdifulde for Fredericia. Nu kigger flere nabokommuner mod fæstningsbyen for at se, hvad det er man, kan her.

– Der findes massevis af tal fra Danmarks Statistik, der netop påpeger værdien af erhvervsturisterne. De bruger ikke kun noget på Hotel Fredericia, de bruger også byen som sådan; det er alt fra taxakørsel til hotel. De bruger hele Fredericia.

– Det handler om at se, hvad der rører sig i ens område, prøve at få det overordnede erhvervsliv inden for det område, man arbejder i. Vi har også fokus på, at vi ligger godt og centralt, men vi har noget omkring den grønne omstilling, som er meget aktuelt, og der byder vi ind. De andre byer lægger også mærke til, hvad vi gør nu. Vi har måske haltet efter på turismeområdet, men man har fået øjnene op for os nu, og det gør nok også, at de skeler til, hvad vi har gang i Fredericia, slutter Einar Kring.

Chefredaktør er ny direktør i Erhvervshus Sydjylland

0

Mads Sandemann, der i mere end 30 år har været på JydskeVestkysten – de sidste syv år som chefredaktør – bliver fra årsskiftet ny direktør for Erhvervshus Sydjylland.

I mere end tre årtier har Mads Sandemann sat sit præg på JydskeVestkysten. Ved udgangen af december forlader han jobbet som chefredaktør for at blive direktør for Erhvervshus Sydjylland.  

– Jeg ser det som et skridt fremad i min karriere. Det er med et blødende hjerte, at jeg siger farvel til JydskeVestkysten og medieverdenen, men jeg er drevet af udvikling, og det glæder jeg mig til at prøve kræfter med i Erhvervshus Sydjylland, siger Mads Sandemann. 

Stærk profil indtager stolen

Erhvervshuset får en ny direktør, der ikke kommer fra det traditionelle erhvervsliv. Men selv om der for Mads Sandemann melder sig en helt ny virkelighed, når han fra årsskiftet træder ind ad døren hos erhvervshuset i Vojens, så har han selv nemt ved at få øje på lighederne. 

– Godt nok er det en vidt forskellig branche i forhold til medieverdenen, men på mange områder er vores opgave ens. Begge steder handler det om at gøre noget til samfundets bedste. I erhvervshuset skal vi hjælpe med at udvikle virksomhederne i det sydjyske, så vi alle har noget godt at leve af, siger Mads Sandemann. 

Vil gavne skatteborgerne 

Hvor han på JydskeVestkysten har været i spidsen for en virksomhed, der gennem en årrække har bevæget sig fra af være et trykt dagblad til en digital medievirksomhed med læserne som kunder, venter nu en ny type kunder i Erhvervshus Sydjylland, som yder gratis og uvildig sparring, især inden for digitalisering, grøn omstilling og eksport, til alle virksomheder i Sydjylland.

– De sydjyske virksomheder er de kunder, som vi skal betjene. Skatteyderne i vores område ser jeg som aktionærerne, og vores opgave som erhvervshus er at sikre, at de får værdi for det, som samfundet investerer i os, siger Mads Sandemann, der ser frem til at samarbejde med de lokale erhvervsservices, kommuner og øvrige samarbejdspartnere i det sydjyske. 

– Jeg har altid følt en stærk lokal forankring, og derfor bliver det spændende at bygge videre på Erhvervshuset som et knudepunkt for erhvervsudviklingen i det sydjyske, siger Mads Sandemann. 

Begejstring er drivkraften 

For den kommende direktør er erhvervsområdet ikke en ny størrelse. Som skrivende journalist arbejdede han efter en årrække som sportsjournalist som erhvervsjournalist i perioden 1998-2008. Hvad enten det har været som journalist eller redaktør, har det at være med til at skabe engagement altid været en drivkraft for Mads Sandemann.

– Jeg næres af at være steder, hvor jeg kan bruge min begejstring, siger Mads Sandemann.

Forventningsfuld formand

Mads Skau, formand for Erhvervshus Sydjyllands bestyrelse og borgmester i Haderslev Kommune, fortæller, at det var et enigt ansættelsesudvalg, som pegede på Mads Sandemann.

– Han kommer ikke fra erhvervslivet, men han har alligevel en god føling med, hvad der sker i Sydjylland. Man kan mærke hans engagement og interesse for virksomhederne. Vi glæder os til samarbejdet, siger han.

Mads Sandemanns opgave bliver at fortsætte udviklingen af Erhvervshus Sydjylland. Hans baggrund som mediemand skal samtidig være med til at udbrede kendskabet til erhvervshuset.

– Der er stadig mange små og mellemstore virksomheder, der ikke ved, hvad vi laver, og hvad vi kan tilbyde. Ambitionen er, at vi skal være endnu mere kendte, siger Mads Skau.

Stor bevilling til forskning i den maritime Danmarkshistorie

0

Med en generøs bevilling på 10 millioner kroner fra D/S Orient’s Fond // Dampskibsselskabet NORDEN kan Nationalmuseet styrke sin forskning, bevaring og formidling af den maritime Danmarkshistorie. Første skridt er konserveringen af et unikt skibsvrag fra 1100-tallet fundet i Kolding Fjord.

Nationalmuseet har fået en generøs bevilling til at udforske Danmarks maritime fortid, både den fysiske som ligger skjult under havoverfladen, og den som kan udledes af historiske dokumenter.

D/S Orient’s Fond // Dampskibsselskabet NORDEN A/S har bevilget 10 millioner kroner til Nationalmuseets femårige forskningsprojekt ”Havet – fra urtid til nutid”, og det vækker stor glæde hos museets direktør.

– Om noget er vores kulturhistorie forankret i det maritime. Siden vikingetiden har vi været en egentlig søfartsnation, og også i dag spiller det maritime en stor rolle, både for vores økonomi og vores identitet. Derfor er det utrolig spændende, at vi nu får mulighed for at bringe noget fra den del af vores kulturarv op til ’overfladen’, helt konkret og også i forskningsmæssig forstand, siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.

Forskningsprojektet ledes af Nationalmuseets seniorforsker og adjungeret professor David Gregory.

– Der findes en hel verden skjult under havoverfladen, som fortæller om Danmarks maritime historie – vores afhængighed af og tætte relation til havet gennem årtusinder, fra stenalderen og frem til i dag. Med den generøse bevilling kan vi nu blive klogere på den kulturarv, der ligger under vand, og som udgør en væsentlig del af Danmarks kulturhistorie, siger David Gregory.

Nationalmuseet har en lang tradition for at arbejde med den maritime og submarine kulturarv, og på baggrund af bevillingen igangsætter museet nu en række nye forsknings-, bevarings- og formidlingsprojekter. De første tre er:

  • Oprettelse af et ’Center for Maritim og Submarin kulturarv’ med David Gregory som leder. Centret skal samarbejde internationalt og nationalt, herunder med blandt andet Vikingeskibsmuseet i Roskilde, M/S Museet for Søfart i Helsingør, Sea War Museum Jutland i Thyborøn, Center for Søfart og Maritime Håndværk i Holbæk og Grønlands Nationalmuseum i Nuuk.
  • Oprettelse af en ny forskerstilling i maritim kulturhistorie.
  • Konservering og digital dokumentation af skibsvraget Kolding-koggen med henblik på videre formidling af skibet og dets historie.

Kolding-koggen er et skibsvrag fra slutningen af 1100-tallet, som er et af verdens ældste af sin slags og betegnes som et enestående fund i europæisk skibshistorie. Vraget blev fundet i 1943 i Kolding Fjord og hævet i 2001, men fundet er aldrig blevet konserveret. Det bliver det nu. Allerede i denne uge flyttes vraget fra Staldgården ved Koldinghus til Nationalmuseets enhed for Konservering og Restaurering i Brede nord for København, hvor det skal dokumenteres og efterfølgende konserveres.

Fortsat reduceret trafik mellem Fredericia og Esbjerg efter storm

0

Arbejdet med at genoprette den beskadigede dæmning er i gang, og det ser ud til, at det kommer til at tage omkring ti dage at reparere dæmningen, der blev beskadiget af den forhøjede vandstand i forbindelse med stormen fredag den 20. oktober.

Passagerer, der skal med tog mellem København til Esbjerg, skal skifte tog i Fredericia i omkring ti dage endnu. På grund af forhøjet vandstand i Kolding Fjord i forbindelse med stormen blev noget af siden på en jernbanedæmning ved Kolding skyllet væk, og det betyder, at det ene spor er spærret, indtil konstruktionen er genopbygget.

Søndag begyndte arbejdet med at knuse bevoksningen på den 500 meter lange strækning, og det arbejde er fortsat i dag. Herefter går arbejdet i gang med at genopbygge dæmningen, og umiddelbart ser det ud til at komme til at vare ti dage at gøre jernbanen klar til drift.

Det andet spor vil fortsat været åbent, så der kører regionaltog i begge retninger mellem Fredericia og Esbjerg, mens intercitytogene fra Sjælland kun kører mellem Østerport og Fredericia.

Nu kan flere køre over Storebælt når det blæser

0

Kraftig sidevind er en af de hyppigste årsager til uheld på Storebæltsbroen, hvor særligt de vindfølsomme køretøjer har været udsat for at vælte i vinden til fare for både chaufføren og de øvrige trafikanter.

Det har betydet, at vindfølsomme køretøjer har haft forbud mod at køre over ved kraftig vind. For at imødekomme ønsker om at kunne køre over Storebæltsbroen ved kraftig blæst har Sund & Bælt de seneste år arbejdet målrettet med at undersøge, hvordan dette kan gøres mere sikkert. En række analyser og beregninger af vindforholdene har gjort det muligt mere præcist at identificere vindens påvirkning.

Det har resulteret i, at der i starten af 2023 blev opsat lokal vindafskærmning ved pyloner og ankerblokke på Østbroen, hvor risikoen for, at vindfølsomme køretøjer vælter, er størst. På den baggrund er det nu muligt at målrette restriktionerne mod langt færre og mere konkrete køretøjstyper.

Forbud ophæves for langt de fleste, men hastighedsrestriktionerne skal overholdes
Fra mandag den 6. november kl. 16.00 vil forbuddet mod at passere broen ved kraftig tværvind derfor blive ophævet for påhængskøretøjer over 2,5 tons og i stedet kun være rettet mod påhængskøretøjer op til 2,5 tons, dvs. fortrinsvis mindre trailere og campingvogne. Det stiller dog store krav til efterlevelsen af hastighedsrestriktionerne på forbindelsen.

– Vi er meget tilfredse med, at vi nu kan give langt flere af vores kunder mulighed for at køre over Storebælt og også tillade højere hastigheder for dem, men det betyder samtidig, at vores kunder skal respektere de hastighedsbegrænsninger, der skiltes med, så sikkerheden opretholdes, siger Kim Agersø Nielsen, teknisk chef hos Sund & Bælt.

Han fortsætter:
– Det er altafgørende, at fartgrænsen til enhver tid overholdes, hvis det skal være muligt for mange flere at passere broen i disse situationer. Jo hurtigere, man kører, desto større er vindaftrykket for det enkelte køretøj og dermed risikoen for at vælte i kraftig vind. Derfor monitorerer vi hastigheden, når kunderne kører på broen, og overholdes fartgrænsen ikke, vil vi genindføre lukning for alle vindfølsomme køretøjer ved kraftig vind, slutter Kim Agersø Nielsen.

Fremover vil bilisterne blive varslet på nye skilte inden den sidste afkørsel før Storebæltsbroen på begge sider, hvis forbuddet træder i kraft. Her vil samtidig blive oplyst om, at farten monitoreres på forbindelsen.  Der vil ligeledes være information med henvisning til nødparkering. Læs mere om parkeringsmuligheder.

På selve Storebæltsbroen vises den gældende hastighed på digitale skilte. Forskellige vindforhold på Vestbro og Østbro betyder, at der kan være forskel på hastigheden på de to broer.

Nye restriktioner 6. november 2023

Vind Information på Storebæltsbroen
Hård vind (10-15 m/sek.)Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 750 kg ikke må køre ud på broen.Der advares mod sidevind. Tilladt hastighed: 110 km/t.
Stiv kuling (15-20 m/sek.)Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 2,5 t ikke må køre ud på broen.På broerne advares der mod sidevind vha. gule blink og skilte.Tilladt hastighed: 90 km/t.
Stormende kuling (20-25 m/sek.)Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 2,5 t ikke må køre ud på broen.Der advares mod sidevind vha. gule blink og skilte.Tilladt hastighed: 70 km/t.
Storm (> 25 m/sek.)Broen lukkes for al trafik med bomme. Skilte informerer om lukningen og om forventet genåbningstid ved de sidste afkørsler før broen.

Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

0
POLITIK. For Region Syddanmark er åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart et vendepunkt. Regionsrådsformand Bo Libergren lægger ikke skjul på, at dagen er...

Rekordmange syddanskere til åbent hus på sygehuse og sociale institutioner

0
REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner. De besøgende fik...

Læsere fangede blodmånen over hele landet

0
BLODMÅNE. Søndag aften stod himlen i rødt, da blodmånen viste sig. Over hele Danmark fulgte folk med, og AVISEN har modtaget en lang række...

Ung bilist endte i grøft – slap uskadt fra uheld

0
KRIMI. Søndag morgen klokken 08.58 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et færdselsuheld på Bøgvadvej ved Randbøl i Vejle Kommune. En 17-årig kvinde kom kørende...

Unge mænd taget med stoffer til gadefest i Vejle

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi havde en travl nat i Vejle, hvor flere unge mænd blev taget i besiddelse af euforiserende stoffer i forbindelse med gadefesten...

Brand i industribygning og uheld på motorvej

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte fredag formiddag håndtere både brand og færdselsuheld i Trekantområdet. Vagtchef Andreas Juul oplyser, at dagen bød på hændelser, der dog...