En tryggere hverdag. Færre akutindlæggelser. Bedre mestring af egen sygdom. Nu lancerer regionerne og kommunerne det første landsdækkende telemedicin-tilbud. Den nye digitale løsning i hjemmet til borgerne med KOL vil øge livskvaliteten for mennesker, der lever med den alvorlige kroniske sygdom. Lungeforeningen forudser, at det vil skabe mere tryghed for patienterne.
Alle fem regioner og 98 kommuner udruller nu det første landsdækkende telemedicin-tilbud, som kan hjælpe med til at forebygge unødvendige indlæggelser og øge livskvaliteten hos borgerne.
11 kommuner og Region Nordjylland har allerede testet tilbuddet, og resultaterne viser det store potentiale: 11 procent færre indlæggelser, 20 procent kortere indlæggelser sammenholdt med kontrolgruppe, 62 procent oplevede øget kontrol med sygdommen, og 72 procent oplevede øget tryghed og at mestre sygdommen bedre.
Nye digitale løsninger i sundhedsvæsenet er bydende nødvendige. Først og fremmest for at give danskere, der lever med en kronisk sygdom, en bedre og tryggere hverdag. Men også fordi der er et stigende pres på hospitalerne og i kommunerne, da befolkningen bliver ældre, og vi bliver flere kronikere med behov for flere sundhedsydelser.
Den nationale udbredelse af telemedicin er en del af den fællesoffentlige strategi for digital sundhed aftalt i økonomiaftalerne og en del af ambitionen om et mere nært sundhedsvæsen, hvor behandlingen rykker tættere på borgeren.
Danske Regioner: En milepæl for mere behandling i hjemmet
Med telemedicin måler og registrerer KOL-patienter selv puls og iltmætning, mens en sygeplejerske fra kommune eller hospital er i løbende dialog med borgeren og tager kontakt og inddrager lægen, hvis borgeren får det værre. Målingen og dialogen kan gøre patienten mere tryg i hverdagen, bedre til at tage hånd om egen sygdom og forebygge unødige indlæggelser på hospitalet.
– Det er hårdt at leve med en kronisk sygdom, og derfor vil regionerne gøre livet lettere for de mange tusinde patienter, der lever med en kronisk sygdom eller er pårørende. Det første nationale telemedicin-tilbud er en milepæl for bedre og tryggere behandling tættere på hjemmet for mennesker med KOL. Teknologien letter desuden presset på vores hospitaler i hele landet, og det er der virkelig brug for, siger formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om digitalisering og datadeling, Lars Gaardhøj.
KL: Giver behandling på borgernes præmisser
Investering i telemedicin er et af svarene for, at vi med begrænsede ressourcer i sundhedssektoren kan levere højere kvalitet i behandlingen til flere mennesker. Samtidig er det med til at sikre, at borgerne kan leve et dagligdagsliv uden mange indlæggelser eller kontroller på ambulatorier, som et liv med en sygdom som KOL ellers er kendetegnet ved.
– Nu kan borgerne trygt leve et almindeligt dagligdagsliv i deres eget hjem, hvor hjemmesygeplejen og lungeafdelingen inddrages, når der er brug for det. Det giver behandling på borgernes præmisser. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu har en virkelig god løsning, som kan tage rigtig meget af presset på sundhedsvæsenet – både i morgen og i fremtiden. Det er godt for patienterne og for sundhedspersonalet i hele landet. Vi glæder os meget til at få det rullet ud, siger Sisse Marie Welling, fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.
Lungeforeningen: Et godt første skridt som sikrer tryghed og bedre sygdomsmestring
Det er rigtig positivt, at de telemedicinske løsninger kommer nu. De reducerer ikke bare antallet af indlæggelser, men giver også borgeren bedre indsigt i sin sygdom og skaber øget tryghed i hverdagen.
– I Lungeforeningen glæder vi os over, at den telemedicinske løsning nu udrulles, i første omgang til borgere med meget svær KOL. Det er et godt første skridt på vejen til at sikre borgere med KOL en mere tryg hverdag. Vi håber på sigt, at målgruppen for tilbuddet udvides, samt at der gives øget adgang til sundhedspersonale, som det fx ses i Region Sjælland, hvor den telemedicinske løsning suppleres med et andet telemedicinsk tilbud PræCareKOL, hvor patienterne har adgang til rådgivning fra sundhedspersonalet hver dag til kl. 19, siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen.
Planen er, at regionerne og kommunernes nye digitale platform til borgere med KOL skal danne basis for nye tilbud for andre kroniske sygdomme som fx hjertesvigt.
Fakta om telemedicin: Tryg i eget hjem
I 2023 lancerer regioner og kommuner et nationalt telemedicinsk tilbud målrettet borgere med svær kronisk obstruktiv lungesygdom, forkortet KOL. Det er på baggrund af tidligere økonomiaftaler om national visitation mellem regeringen, Danske Regioner og KL. Tilbuddet forventes fuldt udrullet i løbet af 2024. Telemedicinløsningen Telma er udviklet regioner og kommuner i et fælles samarbejde på tværs af landet og baseret på infrastruktur mellem regioner, kommuner og almen praksis fra organisationen Fælles Understøttelse af Telemedicin (FUT).
Bedre greb om sygdommen For at blive en del af tilbuddet skal borgere henvises af den praktiserende læge eller af hospitalslægen. Borgeren får udleveret en tablet (en lille computerskærm) og måleredskaber og får en grundig oplæring i at bruge udstyret. Borgeren måler løbende fx puls og iltindhold i blodet, og sygeplejersken fra kommunen eller sygehuset gennemgår og vurderer resultaterne. Er der tegn på forværring af KOL eller andet, kontakter sygeplejersken borgeren for at undersøge, om der er behov for yderligere behandling. Den hurtige opfølgning og hjælp i situationen betyder, at unødige indlæggelser kan undgås. De løbende målinger og dialogen med sygeplejersken støtter borgeren i at tage hånd om sin sygdom, fx ved vejrtrækningsproblemer eller tegn på infektion.
72 procent oplever øget tryghed Resultater med telemedicin til KOL fra Region Nordjylland og 11 kommuner, TeleCare Nord (2012-15), har vist 11 procent færre indlæggelser, 20 procent kortere indlæggelser sammenholdt med kontrolgruppe og at 62 procent oplevede øget kontrol med sygdommen, samt at 72 procent oplevede øget tryghed og at mestre sygdommen bedre.
Tusindvis af syddanskere er allerede blevet vaccineret, og efterspørgslen på tider til vaccination på regionens vaccinationscentre falder støt. Regionen tilpasser derfor antallet af vaccinationscentre og lukker de første regionale vaccinationscentre i Aabenraa, Svendborg og Vejle og regionens vaccinationstilbud i Ribe 30. november. Det vil dog stadig være muligt at få både influenza- og COVID-19-vaccinationer på apoteker på tværs af regionen helt frem til 15. januar 2024.
Regionens vaccinationsindsats er rigtig godt i gang, og mange syddanskere har fået en vaccination. Siden 1. oktober er der givet over 450.000 stik med enten en influenza- eller COVID-19-vaccine.
Det vil sige, at godt 64 % af de 277.000 syddanskere over 65 år, der har modtaget en invitation til vaccination i år, allerede fået en COVID-19-vaccination, og 66% er blevet vaccineret mod influenza. Vaccinationstilslutningen på plejehjem på tværs af regionen ligger samlet på 85%, og 50.000 syddanskere har lige nu booket tid og venter på et eller to stik i løbet af november.
Efterspørgsel daler
Vaccinationssæsonen løber fra 1. oktober 2023 til 15. januar 2024. Regionen har forsøgt at tage højde for en større interesse de første otte uger af sæsonen fra 1. oktober til 1. december, så derfor er regionens kapacitet og antal af tider til booking henover efteråret og vinteren også blevet fordelt derefter. Men det er blevet tid til at overveje at tilpasse vaccinationstilbuddet.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:
– Tusindvis af syddanskere er allerede blevet vaccineret, og tusindvis har booket tid til vaccination de kommende uger. Det er meget glædeligt at se. Det betyder dog også, at interessen for at booke tider på vores vaccinationscentre meget naturligt er stærkt faldende i det meste af regionen. Da man kan blive vaccineret på apoteker i alle 22 kommuner til 15. januar 2024, giver det ikke mening at holde de store vaccinationscentre åbne for meget få borgere helt frem til næste år.
Tilpasser vaccinationstilbuddet
Der vil være vaccinationstilbud på tværs af regionen indtil 15. januar 2024, men det vil løbende blive tilpasset efterspørgslen.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:
– Vi begynder nu så småt at tilpasse regionens vaccinationssetup baseret på efterspørgslen. Der, hvor vi allerede nu har fået vaccineret en masse, og interessen derfor er dalende, skruer vi ned for tilbuddene. Men der, hvor der stadigvæk er et markant behov, holder vi fortsat åbent eller udvider vores tilbud. Regionen vil i samarbejde med kommunerne fortsat stå for vaccination af immobile borgere i eget hjem. Vi kommunikerer nu om tilpasningerne, så borgerne kan indstille sig på ændringerne og få booket tid, hvis de endnu ikke har haft mulighed for det, for der er stadig en tid og en vaccine til alle, der ønsker det.
30. november 2023 er den sidste dag, man kan blive vaccineret på følgende lokaliteter:
Vaccinationscenteret i Vejle
Vaccinationscenteret i Svendborg
Vaccinationscenteret i Aabenraa
Regionens vaccinationstilbud i Ribe.
Indtil den 30. november 2023 kan borgere, der ønsker at blive vaccineret på vaccinationscentrene i Vejle, Svendborg og Aabenraa samt vaccinationstilbuddet i Ribe, stadig booke tid via www.vacciner.dk
Løbende nedlukning
Åbningstiderne på regionens øvrige fire vaccinationscentre i Odense, Sønderborg, Kolding og Esbjerg vil løbende blive nedjusteret, i takt med at efterspørgslen falder.
Centrene i Sønderborg, Kolding og Esbjerg har sidste åbningsdag 22. december 2023. Der er lukket for vaccination i Odense mellem jul og nytår (22. december 2023 – 1. januar 2024).
Regionen opfordrer i den forbindelse forældre til sårbare børn, der skal vaccineres på vaccinationscentre, til at få bestilt tid hurtigst muligt, så børnene kan blive vaccineret i det lokale vaccinationscenter inden jul. Efter nytår kan de kun blive vaccineret i Odense. Alle andre børn mellem to og seks år vil forsat kunne vaccineres med næsespray på apoteker.
Fra 2.-15. januar 2024 er det kun vaccinationscenteret i Odense og apoteker på tværs af hele regionen, der stadig holder åbent.
Flere dele af Syddanmark, herunder Fredericia, Kolding og Vejle, er lige nu ramt af et kraftigt regnvejr.
DMI har rapporteret om risiko for kraftig regn i et bånd, der strækker sig over den sydlige halvdel af Danmark, hvilket omfatter Syd- og Sønderjylland, Fyn, og Sjælland. Varslingen gælder fra mandag aften til tirsdag aften.
Til trods for risikoen for nedbørsmængder mellem 30 og 50 mm, ligger de aktuelle forventninger nærmere 30 mm, snarere end det højere skøn. Dette skyldes et lavtryk, der har udviklet sig i Atlanterhavet og bragt større mængder nedbør samt blæsende vejr til de Britiske Øer, inden det bevægede sig østpå.
Lavtrykket og dets tilhørende fronter nåede Vestdanmark mandag aften, og regnen forventes at fortsætte ind i tirsdag aften og natten til onsdag. Den største nedbørsmængde forventes i den sydlige del af landet, hvor prognoserne tyder på 20-35 mm regn over 24 timer. For at kvalificere som kraftig regn, skal der falde mellem 30 og 50 mm over en 24-timers periode. Vagthavende meteorolog Martin Lindberg fra DMI udtalte sig om situationen mandag den 13. november kl. 13.10
Klamydia bliver fortsat mere udbredt blandt danske unge. Med over 35.000 tilfælde i 2022 slog de 15-29-årige atter egen rekord i klamydiasmitte. Selvom lidt flere lader sig teste, sakker de unge mænd stadig markant bagud på testraten. Det skaber bekymring om et mørketal.
I 2021 slog de danske unge rekord i klamydiatilfælde. Nu er tallene fra 2022 offentliggjorte og de unge i aldersgruppen 15-29 år slår endnu en gang egen rekord med 35.687 påviste klamydiatilfælde.
Tallene bygger på data, som er indhentet af Statens Serum Institut (SSI) og behandlet af Sex & Samfund i en ny oversigtsrapport.
”Klamydia er den mest udbredte seksuelt overførte infektionssygdom i Danmark, og overvågning af antallet af påviste klamydiatilfælde er væsentlig for vejen til forebyggelse, og derfor indsamler Statens Serum Institut hvert år disse vigtige data,” siger Steen Hoffmann, overlæge, Bakterier, Parasitter og Svampe, Statens Serum Institut.
– Det er en farlig tendens, at klamydiasmitten konstant stiger. Klamydia er en alvorlig og smitsom sexsygdom, hvis den ikke behandles. Sex er dejligst, hvis man ikke bliver syg, og vi er som samfund nødt til at nå de unge med budskabet om at bruge kondom. Men vi har også brug for, at særligt de unge mænd lader sig teste mere. Der er alt for få, der lader sig teste, og derfor er mørketallet nok højere, siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Med en samlet testrate på 16 procent blandt landets 15-29-årige i 2022 er der sket en stigning på 1 procentpoint sammenlignet med året før. I alle regioner er kvindernes testrate langt over dobbelt så høj som mændenes.
I forhold til forebyggelse forbliver kondom den eneste præventionsform, som beskytter mod sexsygdomme overført via penetrationssex.
– Vi har et fælles ansvar for at knække klamydiakurven. For at knække kurven, skal flere beskytte sig med kondom, lade sig teste og behandles. Men vi kan se, at særligt unge mænd ikke lader sig teste. Måske fordi de tror, at det altid er testning via penis, som mange tænker er ubehageligt. Men testning kan for mænd lige så godt blot være en urinprøve. Derudover antager vi, at mange ikke kender konsekvenserne af ubehandlet klamydia, men i yderste konsekvens kan man blive infertil – og det gælder både mænd og kvinder, siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Stigninger i en lang række kommuner
I forlængelse af den nye rapport har Sex & Samfund lavet virtuelle Danmarkskort, hvor man kan se, hvilke kommuner og regioner, der har flest klamydiatilfælde per 1.000 unge i alderen 15-29 år i 2022.
Med en generel stigning i alle regioner står det værst til i Region Nordjylland.
På kommunalt plan har Aalborg for andet år i træk konstateret flest klamydiatilfælde i Danmark – efterfulgt af Syddjurs, Esbjerg og Holstebro.
Indtil videre er det kun ni kommuner, der i samarbejde med Sex & Samfund tilbyder unge gratis hjemmeprøvetagningstest for både klamydia og gonorré. Det foregår således, at kommunens unge kan bestille hjemmetest på www.klamydiahjemmetest.dk og modtage svar på sms eller e-mail.
– Det er vigtigt, at de unge føler sig trygge og har fleksibilitet til at vælge det testtilbud, der passer bedst til dem. Nogle foretrækker egen læge eller en supplerende testklinik. Andre foretrækker en hjemmetest. Vi håber, at endnu flere kommuner vil brede deres palet af testmuligheder ud og dermed styrke forebyggelse og behandling af sexsygdomme, siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Fakta: Flest klamydiatilfælde per 1.000 unge i alderen 15-29 år i 2022
I 2022 var det Aalborg, der havde konstateret flest klamydiatilfælde per 1.000 unge i alderen 15-29 år med 41,9 tilfælde (Året før var det også Aalborg med 36,9).
I Region Hovedstaden var det Frederiksberg (36,4), Gentofte (35,1) og Herlev (34,8).
I Region Sjælland var det Næstved (34,5), Solrød (32,3) og Roskilde (31,5).
I Region Syddanmark var det Esbjerg (40,7), Fredericia (36,1) og Kolding (35,3).
I Region Midtjylland var det Syddjurs (40,8), Holstebro (38,9) og Aarhus (38,6).
I Region Nordjylland var det Aalborg (41,9), Jammerbugt (33,4) og Hjørring (30,8).
Fakta: Hjemmetest
Sex & Samfund tilbyder en gratis og sikker klamydiahjemmetest til unge i følgende kommuner: Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Hillerød Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Ballerup Kommune og Lolland Kommune.
Kommunerne kan læse mere om samarbejdet med Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk/klamydiatest.
Fakta: Klamydia
Klamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark.
Klamydia er infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen. Symptomerne kan være udflåd eller svie, når man tisser, men klamydia optræder ofte uden symptomer.
Ubehandlet klamydia kan medføre nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestikler blandt mænd.
Klamydia er let at behandle. Det sker med antibiotika.
Den Europæiske Union har efterhånden mange år på bagen. Siden dens oprettelse er der sket en stor udvikling, udvidelse og indflydelse. Når det kommer til danskerne og EU, så er der ikke de store udsving i tilgangen – men internt i EU, særligt, når det kommer til at lukke nye ind i klubben, har der været en stor udvikling over tid, forklarer professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Derek Beach.
Der er krig i Europa, vi har været gennem en pandemi og før den en stor finanskrise. Kriserne har stået i kø i verden og i Europa. Det har rykket EU tættere sammen på mange måder, men når det kommer til danskernes opbakning, er der ikke den store udvikling, forklarer Derek Beach. Men med det sagt, så er det ikke fordi danskerne ikke tror på EU’s muligheder. Den seneste rapport fra Eurobarometer om danskernes holdning til EU viser, at danskerne er skeptiske overfor mere EU. Omvendt viser samme rapport, at langt størstedelen af danskerne mener, at Danmark er bedre stillet indenfor EU-samarbejdet end udenfor.
Derek Beach. Foto: Privat
– Jeg tænker ikke, at der er sket det vilde, svarer Derek Beach, adspurgt om hvordan han ser udviklingen i danskernes holdning til EU – særligt set i lyset af det flertal, der var for at afskaffe forsvarsforbeholdet.
– Vi havde selvfølgelig en afstemning om forsvarsforbeholdet. Spørgsmålet er så, hvor meget det er en ændring i EU-holdninger eller hvor meget det handler om den særlige situation? Sådan umiddelbart var det, vi skulle stemme om et mellemstatsligt samarbejde, der egentlig ikke betyder ret meget. Det er ikke noget der, for EU-kritikerne, betyder det store. Det er ikke en ret stor ændring, forklarer Derek Beach og fortsætter:
– Vi har før haft afstemninger, der blev et nej. Der er for eksempel ikke noget, der tyder på, at danskerne er vilde med at melde sig under Euroen. Der er heller ikke meget, der tyder på at melde sig ind i nye overstatslige konstellationer. Jeg tror eksempelvis ikke, at retsforbeholdet ville give et ja.
Det er lidt som at spise en rigtig god middag. Man er glad og tilfreds med det man fik, men nu er man mæt. Det smagte godt, men man vil ikke nødvendigvis spise mere
Derek Beach, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet
Derek Beach peger på, at der er flere grunde til at danskerne er skeptiske omkring EU – og i særdeleshed en styrkelse af EU. Han advarer imod at lave entydige konklusioner, men der er dog en fællesmængde, der gør sig gældende for mange.
– Man skal passe på med at sige noget generelt, for de enkelte kan have forskellige bevæggrunde. Men det vi ved er, at der er både en afstands-faktor og at Danmark ikke fylder ret meget i det store billede. Det er særligt tyskerne og franskmændene. Men på sin vis, og i modsætning til de sydeuropæiske lande, så kan vi godt lide, at vi har mulighed for at bestemme på særligt borgernære områder. Vi har meget stor tillid til Folketinget. Selv efter COVID-krisen, forklarer David Beach og fortsætter:
– Vi er et ret homogent land og danskerne har en slags stille nationalisme. Vi er ikke så meget på ’God bless USA’ og sådan. Vi skriger ikke, at Danmark er det bedste land i verden. Men der er noget ’hjemme bedst’ i forståelsen – en opfattelse, som danskerne har i høj grad. Det gør, at EU kan repræsentere uønskede kulturelle ting.
I Taulov dannede Elbohallen rammerne for valget. Foto: AVISEN
Der er forskel på folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet
Det, der for nogen, kan føles som en tæt sammenhæng er i virkeligheden to forskellige ting. Derek Beach fortæller, at forskningen peger på, at der er stor forskel på danskernes tilgang til folkeafstemninger og deres tilgang til Europa-Parlamentsvalget.
– Man skal skelne mellem folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, slår Derek Beach fast og forklarer:
– For folkeafstemninger er en direkte afstemning om mere eller mindre EU. Ved valg til Europa-Parlamentet er det slet ikke det vi stemmer om. Det handler mere om hvilken type af lovgivning, vi vil have ud af EU-samarbejdet. Der, hvor der kan være en sammenhæng er, at nogle af de kritiske danskere stemmer på kritiske partier, i håbet om at de kaster grus i maskineriet. Men vi har også set, at mange tager stilling til hvilken retning, man så gerne vil have EU til at bevæge sig i, nu når vi er medlem af EU.
– Det har vi set tidligere, hvor de grønne partier i lande som Danmark og Tyskland klarer sig rigtig godt, fordi folk stemte på baggrund af politiske holdninger og ikke for eller imod EU. Du kan godt stemme nej, men samtidig synes, at når det er her, så stemmer man på et parti der er kritisk, men alligevel melder sig ind i kampen. Man skal huske, at selv socialdemokraterne har et skeptisk bagland. Det kan godt være, at der er en del socialdemokrater der har stemt nej, men der alligevel stemmer på Socialdemokratiet, fordi de gerne vil sætte den retning. De er ikke bannerfører for mere EU. Det er ikke sådan, at der fordi vi fik et ja pludselig er helt vildt mange, der melder sig ind i EU-dagsordenen og stemmer på de EU-begejstrede partier, fortsætter han.
Én udvikling er mere afgørende end nogen andre
Det kan være en svær opgave at stille en forsker spørgsmålet om hvilke tre ting, der har betydet mest for EU’s udvikling. Typisk fordi der er rigtig mange faktorer, der har bragt et fællesskab som EU til der, hvor det er i dag. Men når man spørger Derek Beach, så kommer svaret prompte:
– Euro, euro, euro, sagde Derek Beach uden at tøve, men efterfulgt af et grin. For selvfølgelig er der mange faktorer der er vigtige for EU’s udvikling, forklarer han, men der er bare ikke mange ting, der har haft lige så stor betydning som det økonomiske samarbejde.
– Et, det handler meget om, at økonomien har vokset sig sammen. Også på en måde der rent økonomisk gør, at landene ikke har interesse i at nogen melder sig ud. Det er den økonomiske integration der har muliggjort EU som vi kender det, siger Derek Beach og fortsætter:
– Det har selvfølgelig en selvforstærkende effekt. Så har det også medført, at vi har fået flere spill-over-logikker, hvor vi får positive effekter af hinanden. Når vi har et marked, giver det også god mening med fælles mønt, også selvom danskerne ikke er meget for det. EU har faciliteret en tættere økonomisk integration. Dengang EU blev skabt og den økonomiske integration og det indre marked har betydet en kæmpe rolle for, at vi har det EU som vi kender i dag.
Selvom Derek Beach peger på den økonomiske integration som værende den mest afgørende faktor, så peger han også på en anden central udvikling: Statsledernes rolle i EU. EU-systemet er delt op med Europa-Parlamentet, som den direkte folkevalgte institution, EU-kommissionen der mest af alt kan ses som EU’s regering, ministerrådet, hvor landene er repræsenteret i lovgivningsprocessen, og så Det Europæiske Råd, hvor alle medlemslandenes statsledere sidder, og som giver den overordnede politiske retning for samarbejdet. Derek Beach peger på, at sidstnævntes rolle er blevet meget større de seneste år.
– Efter at EU har fået de her kriser de sidste 10-15 år, har man for alvor skabt et forum, hvor statslederne er dem, der når det virkelig gælder, driver taktstokken. Men der er de også dybt afhængige af EU-institutionerne og embedsmændene til at oversætte deres ideer til konkrete forslag, forklarer Derek Beach.
Foto: AVISEN
– Man har grundet krisen og behovet for nye løsninger gjort, at statslederne er langt vigtigere end de var før krisen den kom og før man gav Det Europæiske Råd den funktion det har nu. Det har ændret karakteren af EU-samarbejdet. På sin vis har man generalister (det vil sige statslederne) der kan se, at EU kan bruges til at løses problemer – og så uddelegerer de til embedsmændene i EU at lave forslagene. Det har været en stor ændring i måden, EU fungerer på, men har også muliggjort at statslederne, det højeste politiske niveau, kan bruge EU som et redskab til at løse nogle af de helt store udfordringer vi står overfor, fortsætter han.
– Det er noget jeg selv har forsket i og man må sige, at det har ændret sig meget. Det er et andet EU, vi taler om i dag. På sin vis langt mere problemløsende. Men selvfølgelig skal der være politisk vilje på højeste niveau. Når der er vilje, bliver der lavet en vej. Før kriserne var der ikke en måde at lave her vej på, siger Derek Beach.
Demokratisk legitimitet eller illegitimitet?
EU har i mange år fået skyld for at lide af et demokratisk underskud, hvor der ikke var folkevalgte til at kontrollere magthaverne på vegne af borgerne. Europa-Parlamentet er et bud på en demokratisk vogter – og man kunne måske tænke, at de folkevalgte statsledere i Det Europæiske Råd ville bidrage til en større legitimitet. De er jo trods alt alle sammen valgt i deres respektive hjemlande. Men for Derek Beach er det lige omvendt.
– Jeg vil sige, at det svækker den demokratiske legitimitet. Her har man generelt en effektivitet vs. Legitimitet. Skulle EU have mere legitimitet, så ville vi få et mere parlamentarisk EU, hvor Europa-Parlamentsvalget virkelig betyder noget og at det er dem, der laver en regering. Det er lidt det de har forsøgt, men ikke er lykkedes med, siger Derek Beach og fortsætter:
– Ja, statslederne er valgt. Men de er ikke nede i detaljerne. Så man får en legitimering på det allerhøjeste niveau. Men ved vi overhovedet, hvad Mette Frederiksen laver i Det Europæiske Råd? Nej, for de er hemmelige. Det er kun hende der ved, hvad der foregår. Mange lande har slet ikke et Europa-Udvalg. Så i princippet kan du få nogen der går ind og siger noget, der går imod et mandat hjemmefra. Der er ingen eller meget lidt kontrol. Man får en legitimitet ved at forsøge at hjælpe, men selve løsningen, fordi de ikke selv kan løse det, er hjælp fra eksperter og embedsmænd – uden en proces der ligner noget parlamentarisk med udvalg og folkevalgte der kan hamle op med eksperter fordi de specialiserer sig.
Ungarn har gjort det svært for nye lande at komme med
Der er ingen tvivl om, at en række lande gerne vil være med i EU-fællesskabet. Der er heller ingen tvivl om, at det også er ønsket for EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen. Men det bliver ikke noget let opgave, spår Derek Beach. Der er lande, der har vist sig ikke at være klar før de kom med – og det har gjort det svært for nye lande at komme med.
– Et land som Ungarn påvirker selvfølgelig negativt. Man har lært meget af det, der er foregået i både Polen og Ungarn. Det har gjort, at en kommende udvidelse er stort set umulig, sår Derek Beach fast.
– Vi har en lang tradition for at modtage lande, der slet ikke er klar. Bare tag dengang Grækenland kom med. Læren af dengang var ”aldrig mere Grækenland”. Kravene blev skruet op. Det til trods gav det stadigvæk store udfordringer. De nordiske lande var mere en no-brainer med fine økonomier og gode demokratier og retsinstanser, men 2004-udvidelsen var langt sværere. Og det blev endnu sværere efter det, forklarer han og fortsætter:
– Og selv der, så er man måske ikke gået nok til den. Og nu har vi set, at det Polen og Ungarn har vist er, at når man først er kommet ind, så kan man gøre, hvad man vil. Ungarn levede virkelig op til de krav, der var sat, de var næsten et mønsterland. Men de har nu valgt en helt anden vej. Men når du er med i klubben, så er det rigtig svært at gøre noget.
Mange har ytret ønske om, at Ukraine skal lukkes ind i EU-folden. Dog har der også siden den første optimisme været klare beskeder om, at de selvfølgelig skal leve op til de nødvendige krav. Og det kræver store reformer – også for Ukraine, forklarer Derek Beach.
– Jeg tror godt nok, det er svært. Domstolene, for at et eksempel, skal godt nok være uafhængige og leve op til de bedste retsstatsprincipper. Det kommer nok til at kræve forfatningsændringer og så videre. Jeg tænker, at det kan godt være, at man starter en proces, men jeg tror ikke på en udvidelse i den næste generation. Det er blandt andet på grund af Ungarn, at nu vil man være ekstra påpasselig. Særligt med et land på størrelse med Ukraine, siger Derek Beach og fortsætter:
– Man har ikke officielt åbnet forhandlinger med Ukraine, men man har sendt det signal. Så er spørgsmålet, om de er villige til at gennemføre de store reformer, det kræver. Måske tænker de, at det er så langt ude i fremtiden, at det ikke bliver i deres regeringsperiode, og så mister de måske modet på at lave de store ændringer. Det har vi blandt andet set med Tyrkiet. Så begynder de at lave andet politik i stedet.
Er det rimeligt eller ej? Det er et svært spørgsmål, særligt i en tid, hvor det meste af Europa står bag Ukraine og vil gøre, hvad der er nødvendigt for at hjælpe dem.
– Om det er rimeligt, kommer an på, hvad man forestiller sig med EU. Men jeg vil sige, at det er rimeligt. Hvorfor betyder det her noget? Hvorfor er vi interesserede i om Polen og Ungarn har tvivlsomme domstole? Fordi vi har set lederen i Ungarn have en kreds af venner, der har magtfulde økonomiske positioner i landet. Hvorfor er de venner med ham og støtter ham? Fordi han kan finansiere projekter til dem gennem EU, hvor de måske ikke skal overholde alle regler. Det er ret korrupt, forklarer Derek Beach og fortsætter:
– Når man ikke har ordentlige domstole, er der ikke noget at komme efter. Der er ingen steder at gå hen, hvis man synes, det er korrupt og man vil straffe folk. Der er ingen til at holde øje med, hvordan det foregår. Kommissionen forsøger, men det har begrænsede muligheder for det. Så ja, hvis pengene ikke skal misbruges til noget andet af sådan nogle som Orban og hans lakajer, så er man nødt til at have ordentlige krav. Det er både korruption, men også deres demokratiske stabilitet.
– Når samarbejdet er så forpligtende, så er vi nødt til at kunne stille krav, lyder det afsluttende fra Derek Beach.
I løbet af weekenden har der været et indbrud i en villa på Majsvangen i Bredballe. Indbruddet fandt sted fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 11.55.
Der er ikke fundet synlige tegn på opbrudsmærker på døre eller vinduer, og man er endnu uvist om, hvordan gerningsmand eller gerningsmændene er indtrængen. Ifølge vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi er der blevet stjålet både smykker og alkohol fra villaen.
Sydøstjyllands Politi arbejder i øjeblikket på at identificere to personer, der formodes at have været involveret i et tyveri fra et kasseapparat i en vinbutik i Vejle. Politiet opfordrer de som har information, og som kan hjælpe med at identificere de to mistænkte, der for nylig var involveret i tyveriet til at kontakte dem på 1-1-4.
Hændelsen fandt sted torsdag den 5. oktober i en vinbutik beliggende på Vissingsgade i Vejle. Ifølge politirapporten gik de to personer ind i butikken, hvor kvinden henvendte sig til en ekspedient og bad om hjælp. Mens ekspedienten fulgte kvinden til enden af butikken, benyttede manden lejligheden til at række ind over disken og stjæle et pengebeløb fra kasseapparatet.
Sydøstjyllands Politi har fredag offentliggjort billeder og beskrivelser af de to mistænkte og opfordrer borgere.
Den mandlige mistænkte (A) beskrives som værende cirka 30-35 år gammel og omkring 180 centimeter høj. Han har en mørk hudfarve, er almindelig af bygning og bærer et sort fuldskæg. Under tyveriet var han iført en sort kasket, sorte ripped-jeans og en sort hættetrøje med lynlås, hvor der stod “Atlanta” med hvid skrift på ryggen og venstre bryst. Han bar hvide sko, muligvis af mærket Nike, og har to karakteristiske tatoveringer på højre håndryg og venstre håndryg, herunder en krone-lignende tatovering på højre håndryg mellem første og anden finger.
Den kvindelige mistænkte (B) er beskrevet som cirka 30 år gammel, omkring 170 centimeter høj, og har også en mørk hudfarve. Hun er almindelig af bygning og har langt lyst hår med sorte udgroninger. På tidspunktet for tyveriet bar hun en sort jakke og en hvid T-shirt med et sort Nike-logo på brystet, mørkeblå ripped-jeans og havde et guldur og armbånd på venstre håndled. Hendes sko var sorte med et hvidt logo og tilhørte mærket Adidas. Hun talte gebrokkent tysk/engelsk og bar desuden tatoveringer på højre håndryg samt på halsen under venstre øre, som politiet ikke kunne nærmere definere.
Sydøstjyllands Politi opfordrer alle, der har information om de to mistænkte, til at kontakte politiet på nødnummeret 1-1-4 for at bidrage til efterforskningen.
Fredericia fF vandt 1-0 over Skibet i play-off-kampen om at sikre sig overlevelse i Jyllandsserien. Det endte med at blive en dramatisk affære med rødt kort.
Fredericia fF har haft en svær halvsæson i Jyllandsserien, men grundet en god slutspurt fik de spillet sig væk fra direkte nedrykning til Serie 1. F’erne tabte de første fire kampe, og først ni kampe inde i sæsonen lykkedes det dem at hente deres første sejr, der blev på 5-2 mod Bramming. Det blev vendepunktet for de blå fra Madsby Enge, der i de sidste seks kampe i Jyllandsserien blot indkasserede et enkelt nederlag.
Dermed sikrede de sig adgang til at spille om overlevelse i Jyllandsserien. Kampen fandt sted lørdag klokken 13:00 på F’ernes kunstgræsbane mod Skibet, der via en tredjeplads i deres Serie 1-pulje havde kvalificeret sig til at spille om oprykning.
Kampen havde stor tilskuerbevågenhed. Gamle klubkoryfæer som Poul Erik Pedersen, Kim “Falch” Hansen og Svend Erik Kristensen var blandt andet til stede, men også masser af familie og venner til spillerne havde fundet vejen til kunstgræsbanen i Madsby, hvor der var i omegnen af 150 tilskuere på en lun efterårsdag.
Meget af F’ernes offensiv gik igennem Mathias Jacobsen, der har erfaring fra divisionsniveau. Foto: AVISEN
I Carls Corner var der også gang i den. Frankfurtere med brød og fadøl blev hyppigt langet over disken. Det emmede af fodbold, og fra start kunne de mange tilskuere se et kampbillede, der ikke ændrede sig undervejs. Fredericia fF var på bolden det meste af tiden, mens Skibet konsekvent lurede på chancen på kontraangreb.
Første chance til F’erne var efter fem minutter. Mathias Jacobsen sparkede et hjørnespark fra venstre side lavt ind i feltet, og mellem venner og fjender, var bolden ved at danse i mål, men ind gik bolden ikke. Ind gik heller ikke Emil Deleurans skud efter ni minutter, hvor han kom fri i højre side og fik skudt på mål, men Skibets keeper fik pareret forsøget. Det blev starten på, at Skibets keeper kom i gang. Han diskede op med en ny stor redning, da han i det 20. minut reddede en fri chance fra Mathias Jacobsen.
Skibets keeper røg i græsset. Foto: AVISEN
Efter en halv times spil fik F’erne bolden i kassen. Forinden var der dog fløjtet frispark, da Skibets keeper stødte sammen med en af F’ernes spillere i det lille felt. Keeperen slog sig, og det fik både Skibets spillere og tilskuere til at brokke sig højlydt, men fra den side, fra F’erne, blev det forsvaret, at deres spiller gik efter bolden.
Med fem minutter tilbage af første halvleg kom Skibets målmand atter i fokus. Han diskede op med en ny stor redning, men han gav en returbold. Mathias Jacobsen gik i græsset og appellerede for straffespark, men fløjten forblev tavs fra dommer Andreas Thoustrup, der senere skulle vise sig at komme i fokus.
Stillingen ved pausen var 0-0, men i anden halvleg fortsatte Fredericia fF med at klø på, men Skibet bød sig også til med en enkelt farlig chance, der dog ikke gik i mål. I stedet var Mathias Jacobsen tæt på at komme med forløsningen i Madsby, da han tog chancen fra distancen efter 57 minutter, men Skibets keeper fik pareret forsøget, da han strakte sig ud i fuld længde.
64 minutter inde i opgøret kom målet, som de fleste tilskuere havde ventet på. Skibets ellers sikre keeper lavede en opspilsfejl ved et målspark, og det udnyttede F’erne til at komme i front. På det efterfølgende skud, gav han en returbold, som F’erne fik fat i, og det endte med, at Mathias Jacobsen sparkede bolden i kassen.
Fredericia fF’s anfører med nummer 17, Mads Isaksen, var med til at holde Skibet fra fadet. Foto: AVISEN
Få minutter efter begyndte dommer Thoustrup at komme i fokus. Først gav han Skibet et gult kort, og ti minutter senere måtte Emil Deleuran forlade banen, da også han fik gult kort. Der var for alvor kommet tænding på, og betydningen af kampen var blevet tydelig. Mathias Jacobsen blev tacklet hårdt i det 83. minut, og i den forbindelse opstod der kaotiske tilstande. Fra sidelinjen kom Deleuran løbende ind, og det samme gjorde en Skibet-spiller. Det endte med lidt skubberi, og Andreas Thoustrup så ingen anden udvej end at give Emil Deleuran og Skibet-spilleren endnu et gult kort, og dermed rødt. De to spillere var gået ned bag det ene mål, men da Skibet fik et hjørnespark et par minutter senere gik det op for Thoustrup, at de to spillere stadig var at finde indenfor “stadion”. De blev derfor bedt om at gå ud på den anden side af hegnet på kunstgræsbanen.
Skibet forsøgte at presse på i slutfasen, men det lykkedes dem ikke at skabe nogen chancer, og dermed kunne Fredericia fF række armene i vejret efter de fem minutters tillægstid, da de sikrede sig overlevelse i Jyllandsserien.
For tredje år kunne direktør for EventC, Ulrich Nicolaisen, byde velkommen til Fredericia Art festival. Festivalen dækker hele byen nu, og den har udviklet sig gevaldigt siden begyndelsen. Hele weekenden byder på muligheder for at opleve kunst og kultur rundt om i Fredericia.
Byrådsmedlemmer fra Fredericia Kommune, sponsorer og kunstnere blev takket fra scenen, hvor Nicolaisen præsenterede programmet. Han slog fast, at arrangørerne er meget glade for den opbakning, der er til Fredericia Art Festival. De store sponsorer er thansen, Audi Fredericia, Middelfart Sparekasse, Fredericia kommune, Fredericia Shippping og ADP. Disse virksomheder takkede Ulrich Nicolaisen særligt:
– I har gjort det muligt, at det er gratis at opleve festivalen hele weekenden. Vi har et lille hold omkring festivalen, og dem vil jeg godt takke.
Herefter bød Nicolaisen velkommen til Jacob Haugaard, det underholdte fra scenen. Et veloplagt publikum kunne få forsyninger inde i Eksercerhuset, hvor de mange kunstnere har udstillet. Huset var fyldt op med gæster, der småsnakkede og fik diverse forplejninger, mens de kunne gå rundt og se på masser af kunst.
LØRDAG DEN 11. NOVEMBER 10.00 Udstillingsstederne åbner 10.00-13.00 Maleren Qnud Caos afslutter sit gavlmaleri på Hotel Gammelhavnog udstiller selv på stedet 11.00 Kunstvandring i Kanalbyen m/ Uffe Steiner Jensen som guide. Mødested: Port House, Vendersgade 74 13.30 Foredrag i Eksercerhuset – Rejsehistorier betalt med Artmoney fortalt af kunstner Lars Kræmmer 14.00 Panoramabiografen viser filmen ”Pagten” 15.00 Kasper Eistrup kan mødes på Sct. Knuds Skole 16.00 Udstillingsstederne lukker
SØNDAG DEN 12. NOVEMBER 10.00 Udstillingsstederne åbner 13.00 Jørgen Steinicke fortæller om sin sidste nye bog ’Malende fruentimmere – kampen for anerkendelse’ i Rådhusets forhal 14.00 Panorama viser filmen ”Værk uden skaber” 16.00 Udstillingsstederne lukker
En forligskreds har i dag indført et loft over stigningen af dækningsafgiften, der skal betales på baggrund af de nye – og endnu ikke offentliggjorte – ejendomsvurderinger. EjendomDanmark glæder sig over, at der fra politisk side er blevet lyttet til bekymringerne på branchens vegne.
Ejendomsvirksomhederne venter ikke alene på nyt om vurderingerne på erhvervsejendomme. Det var også i 33 af landets kommuner krydret med en uvished om betaling af dækningsafgift – en skat pålagt erhvervslivet. For der var i modsætning til andre områder ikke sat et loft ind for stigningen ved overgangen til det nye system, hvilket har skabt stor usikkerhed og risiko for pludselige skattestigninger på flere hundrede procent.
Derfor glæder det EjendomDanmark, at der fra politisk side er blevet lyttet til bekymringerne på ejendomsvirksomhedernes vegne, og at en forligskreds med regeringen og Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre har indgået en aftale om at indføre et loft.
– Politikerne er her gået et stort skridt i den rigtige retning. Det sikrer en mere skånsom overgang til det nye ejendomsskattesystem, hvor der var virksomheder, der kunne se frem til ekstreme stigninger med en uigennemtænkt efterregulering, siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
“Jeg ser det som forsinket rettidig omhu. Vi har i flere år påpeget, at der var en stor udfordring her, så vi glæder os over, at der nu kommer en løsning, som mildner skadevirkningerne – men den eliminerer den nu heller ikke helt.”
Fortsat vilkårlighed
For på trods af loftet vil mange virksomheder fortsat se frem til mangedoblinger af deres skattebetalinger. Da dækningsafgiften desuden er koblet sammen med de nye ejendomsvurderinger, er der også en bekymring for det element at tilfældighed, der ventes at følge med dem.
– Dette skridt beskytter mod noget af systemets vilkårlighed, men der kommer stadig til at ske en forskydning af skattebyrden mellem virksomhederne, som ikke nødvendigvis er bundet op på objektive og logiske kriterier. Men vi glæder os over, at aftalen er et udtryk for villighed til at finde løsninger, siger Peter Stenholm.
I tiden op til at dækningsafgiften skulle overgå til det nye system, havde flere kommuner valgt at sænke dækningsafgiften for at sikre et bedre erhvervsklima. Den store uvished har dog bremset det op, men det er Peter Stenholms forhåbning, at loftet, og med tiden selve ejendomsvurderingerne, kan genstarte det arbejde.
– Når du ikke kender grundlaget, så er det selvfølgelig svært at lave ændringer ude i de enkelte kommuner. Men nu begynder puslespillet at være lagt, så forhåbentlig skubber den øgede klarhed gang i dialogen om at forbedre virksomhederne vilkår ude i kommunerne, siger Peter Stenholm.
DØGNRAPPORT. Onsdag middag fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en slingrende bilist på Lillebæltsbroen. 31 minutter senere kunne patruljen fra Patruljecenter Syd standse...
POLITIK. Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal fungere...
BUSINESS. EU’s konkurrencemyndigheder har slået hårdt ned på Google. Efter mere end et årti med ulovlige metoder på onlinereklamemarkedet er techgiganten blevet idømt en...
REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner.
De besøgende fik...