TRAFIK. Afkørslen ved Esbjerg-udfletningen på den Sønderjyske Motorvej ved Kolding var fredag eftermiddag præget af tæt trafik og lange køer efter et uheld mellem to biler.
Det oplyser vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi ved en pressebriefing fredag eftermiddag.
Uheldet skete klokken 15.43, og skyldtes ifølge politiet den tætte trafik på stedet. De to biler kørte sammen i sydgående retning ved Esbjerg-udfletningen. Ingen personer kom til skade i forbindelse med sammenstødet.
»Jeg har intet på førerne af bilerne endnu, men alle var uskadt og kunne selv komme ud,« fortæller Torben Wind, som dog understreger, at bilerne stod placeret på en måde, der gav yderligere udfordringer:
»Desværre stod bilerne lidt uhensigtsmæssigt dernede, så vi skulle have noget vejhjælp dernede for at rydde op i krydset.«
Uheldet førte hurtigt til en del kø på motorvejen ved Kolding, hvilket især skyldtes tidspunktet på dagen, hvor mange bilister er på vej hjem på weekend. Ifølge Vejdirektoratet kunne bilisterne sågar forvente op til en times ekstra rejsetid på en af strækningerne.
Trafikken blev normaliseret sidst på eftermiddagen, efter bilerne blev fjernet fra vejbanen.
Uheld gav lang kø på motorvejen ved Kolding: Politiet måtte tilkalde vejhjælp
Nu skal Danmarks gamle idrætshaller have en makeover
FORENING. Siden 1960’erne har tusindvis af børn og voksne løbet, hoppet og jublet i de klassiske danske idrætshaller. Men mange steder hænger hallerne fast i fortiden, og nu skal der ske noget nyt.
Derfor er Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) gået sammen om kampagnen »Idrætshaller til tiden«, hvor mere end 30 millioner kroner skal investeres i at puste nyt liv i landets gamle idrætsbygninger.
I alt ti haller vil blive udvalgt til at få 150.000 kroner hver til at udvikle planer for en mere moderne og brugervenlig hal. Ud af dem vil tre haller til sidst få op til 10 millioner kroner hver, så planerne kan føres ud i livet.
DIF’s direktør Morten Mølholm Hansen er klar i mælet. Han mener, at de gamle haller stadig kan spille en central rolle, men der skal nytænkes.
»Den klassiske idrætshal har i årtier været et fantastisk omdrejningspunkt for indendørsidrætten. Vi elsker disse haller, men vi tror, de kan blive endnu bedre. Fx ved at skabe bedre rammer for idrætsforeningernes sociale aktiviteter eller være mere imødekommende over for nye idrætstendenser – uden at gå på kompromis med de klassiske idrætters behov,« siger han.
Idrætshallerne skal følge med tiden
I Danmark findes der ca. 1.600 klassiske idrætshaller, og langt de fleste blev opført i 1960’erne efter samme opskrift. Men siden dengang er danskernes idrætsvaner ændret markant. Det betyder, at der er behov for at tænke nyt, mener Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden.
Han peger på, at idrætshallerne skal opdateres, så de igen kan blive naturlige samlingspunkter i lokalsamfundene.
»Siden de første idrætshaller blev opført, har de udgjort rygraden i det danske foreningsliv. De nu over 1600 idrætshaller landet rundt spiller stadig en meget vigtig rolle i udviklingen af fritidslivet, idrætsfællesskaberne og lokalsamfundene landet rundt. Samtidig er der sket meget med danskernes idrætsvaner. Derfor ser vi et stort potentiale i at udvikle idrætshallerne, så de i højere grad understøtter ønsket om fleksible aktiviteter og sociale rammer,« siger han og understreger samtidig, at hallerne også skal leve op til nutidens bæredygtighedskrav.
»Med kampagnen Idrætshaller til tiden ønsker vi at nytænke Danmarks nok vigtigste mødesteder og skabe gode eksempler på ombygninger af fremtidens samlingspunkter for idræt, aktivitet og fællesskab for byerne.«
Kan blive klar i 2028
Ansøgningsfristen for de idrætshaller, der ønsker at være med i projektet, er den 17. november 2025. Allerede i januar 2026 offentliggøres de første ti haller, der skal arbejde videre med planerne. De tre endelige projekter, der hver får op til 10 millioner kroner, bliver offentliggjort i efteråret 2026.
Hvis alt går efter planen, kan de første fornyede og moderniserede idrætshaller stå klar til indvielse i 2028.
Hjertet bankede i Bøgeskovhallen tirsdag – og Alma løb med det
SPORT. Det var tirsdag aften, og herreholdet fra TGI Håndbold gjorde klar til semifinalen i Regions Cup mod TPI Odense. Musikken fyldte Bøgeskovhallen, lyset var dæmpet, og tribunerne begyndte stille og roligt at fyldes med forventningsfulde tilskuere. Spændingen hang lidt i luften, især for spillerne, der varmede op til den vigtige kamp.
Men for Alma Baggesgaard, en af klubbens yngre spillere, var spændingen knyttet til noget helt andet. For første gang nogensinde skulle hun nemlig være med til at løbe ind på banen sammen med klubbens seniorspillere. Hun stod klar med hjertet bankende lidt hurtigere end normalt og ventede utålmodigt på, at øjeblikket skulle komme.
– Jeg glæder mig allermest til at lave indløb, lød det spændt fra Alma få minutter før kampstart.
Alma spiller selv på klubbens U9-hold, og da hun blev spurgt, hvad der egentlig gør det sjovt at gå til håndbold i Trelde, behøvede hun ikke tænke sig længe om:
– Vennerne. Altså, det er også rigtig hyggeligt at spille håndbold, grinte hun.
Derfor passede det også perfekt for Alma, at hyggen og tid med holdkammeraterne var i fokus tirsdag aften. Klubben havde nemlig gjort noget ekstra ud af kampen, så børnespillerne fik en oplevelse, der var helt deres egen. Alma var tydeligt stolt over at være med, og så var hun sikker på, at hjemmeholdet ville vinde:
– Jeg tror, Trelde vinder, sagde hun overbevisende.
En aften, der kan blive til en tradition
Almas mor, Jennie Baggesgaard, har selv været en aktiv del af håndboldlivet i Trelde gennem mange år, først som spiller, senere som formand, og nu som både træner og holdleder for U9-pigerne. Derfor var aftenen i Bøgeskovhallen mindst lige så speciel for hende som for datteren.
Jennie fortalte smilende, hvor stor en oplevelse det var for især de yngste spillere at være med til sådan et arrangement, og hvordan aftenen sikkert ville blive husket længe.
– Det er jo første gang, vi prøver sådan et stort indløb med børnene, og de har virkelig glædet sig. Jeg tror, det bliver en fest, som de yngste spillere kommer til at huske. Måske kan det endda blive en tradition fremover, sagde hun forventningsfuldt.
Samtidig oplever Jennie, at opbakningen til klubben rækker langt ud over banen og spillerne. Hele lokalsamfundet omkring Trelde bakker nemlig op, og især forældrene spiller ifølge hende en afgørende rolle i at skabe den gode stemning og de gode rammer omkring klubben.
– Vi har virkelig stor opbakning til børneholdene herude. Vi er en stor flok, og forældrene er altid gode til at møde op og støtte børnene, både når der er træning, kamp og sociale arrangementer, fortæller hun.
Netop den stærke opbakning er med til at understøtte det sociale liv og den hygge, som fylder så meget i TGI Håndbold. Jennie understregede derfor også, at klubben gør en ekstra indsats for, at både børn og forældre føler sig hjemme. Med hendes ord, handler det om at skabe rum for de små, uformelle stunder, som for eksempel dem, man oplever ved sæsonstart, hvor alle kan være med.
– Vi åbner altid sæsonen med et åbent arrangement, hvor alle er velkomne, uanset om man allerede spiller håndbold eller ej. Så spiller vi lidt bold og hygger med pizza, helt uforpligtende. Og i løbet af sæsonen arrangerer vi jævnligt sociale aktiviteter, hvor vi spiser morgenmad eller pizza sammen før kampene. Vi går virkelig op i at skabe et godt fællesskab herude, forklarer Jennie.
En klub, der drømmer om vækst
Selvom TGI Håndbold lige nu er Fredericias mindste klub, mangler man hverken ambitioner eller drømme. Tværtimod håber klubben ifølge Jennie at blive større og få flere medlemmer – både børn og voksne.
– Vi kunne rigtig godt tænke os at få nogle flere herud. Det er vi jo altid interesserede i som klub, siger hun.
Jennie tror derfor også, at netop arrangementer som semifinalen, hvor tribunerne var fyldte og børnene begejstrede, er helt afgørende. Det skaber positiv opmærksomhed omkring klubben og viser omverdenen, hvad TGI Håndbold kan tilbyde.
– Det er da stort. Jeg er sikker på, at sådan en aften kan trække noget opmærksomhed herud – både fra spillere til herreholdet, men selvfølgelig også fra børn og deres familier. Vi håber jo altid, at der kommer nogle flere til. Og vi ligger jo ikke så langt fra Fredericia, så det kunne være oplagt at tage herud og spille håndbold, lyder det opfordrende fra Jennie.
En aften, der tænder håndbolddrømme
Selvom semifinalen ikke endte med sejr til TGI Håndbold, føltes aftenen alligevel som en sejr for klubbens yngste medlemmer. For Alma og de andre børn handlede det nemlig slet ikke om resultatet på måltavlen, men om at mærke suset, da de løb ind på banen, og om at opleve fællesskabet helt tæt på.
Og da Alma bagefter blev spurgt, om hun også vil spille håndbold, når hun bliver voksen, var hun ikke et sekund i tvivl:
– Ja!
Livsfarlig uopmærksomhed: Ny kampagne skal stoppe ulykker med varebiler
TRAFIK. Tusindvis af håndværkere og chauffører kører hver dag ud på de danske veje i varevogne, og ofte sker der ting bag rattet, der fjerner deres fokus fra trafikken. Det har alvorlige konsekvenser, viser tal fra Vejdirektoratet. Uopmærksomhed er årsag til hele seks ud af ti dødsulykker, og her spiller varebiler ofte en central rolle.
Derfor lancerer Rådet for Sikker Trafik og forsikringsselskabet Alm. Brand nu en landsdækkende kampagne, som skal få flere chauffører af varebiler til at rette opmærksomheden tilbage på vejen.
– Uopmærksomhed og manglende orienteringer i trafikken er desværre skyld i alt for mange ulykker med erhvervskøretøjer. Vores skadestal viser, at varevogne tegner sig for tre ud af fire skader blandt vores erhvervskunder, og håndværkere er involveret i næsten halvdelen af hændelserne, siger Lone Kyhl Hendriksen, koncerndirektør for Erhverv i Alm. Brand Group.
Hun håber, at kampagnen kan være med til at forebygge og reducere antallet af ulykker.
Uro bag rattet giver risiko på vejene
Ifølge en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, der har spurgt 1.002 chauffører af varevogne, er uopmærksomhed stadig et stort problem. 17 procent af chaufførerne indrømmer, at de ofte eller en gang imellem bruger deres håndholdte mobiltelefon, mens de kører. Hele 35 procent taster ofte eller en gang imellem på GPS’en under kørslen, og 15 procent læser arbejdspapirer bag rattet.
Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, understreger, at det er afgørende at ændre den kultur, hvor chauffører laver alt muligt andet end at holde øjnene på vejen:
– Hvis en varevogn rammer en almindelig bilist, cyklist eller fodgænger, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor voldsomme skaderne kan blive. Det er problematiske arbejdsvilkår, hvis man har så travlt eller er så presset, at man er nødt til at bruge køreturen til alt muligt andet end at komme fra A til B, når man kører varebil. Det er vigtigt, at den enkelte chauffør har fokus på det, og at virksomheden skaber rammer, der gør arbejdsdagen sikker – også bag rattet.
Virksomheder skal tage ansvar
Med den nye kampagne opfordrer Rådet for Sikker Trafik virksomheder til at skabe en klar politik for sikker adfærd i trafikken. Det er også virksomhedernes ansvar at sikre, at deres ansatte kører sikkert, mener Michael Svane, formand for Rådet for Sikker Trafik.
– Virksomhederne har et stort ansvar, når det kommer til forebyggelse af ulykker. Derfor er det positivt, at vi med det nye samarbejde med Alm. Brand kan sætte fornyet fokus på ledelsens ansvar for en sikker trafikkultur, når medarbejderne er på farten. Den gode adfærd i trafikken fremmes, når ledelsen sammen med medarbejderne tager ansvar for, at medarbejderne, der har vejene som deres arbejdsplads, kender virksomhedens politik for trafiksikkerhed, udtaler han.
Som en hjælp til virksomhederne har Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand derfor udarbejdet en såkaldt ”Kør Sikkert-guide”, som virksomheder kan anvende for at forbedre sikkerheden for ansatte, der kører i arbejdstiden. Guiden indeholder konkrete anbefalinger og råd til at minimere ulykker, der skyldes uopmærksomhed i trafikken.
Kampagnen starter i dag, den 7. april, og vil blive synlig på Rådet for Sikker Trafiks sociale medier, YouTube, Ekstra Bladet samt en række håndværkermedier.
Forfatterfest: Nu deles bibliotekernes 209 millioner kroner ud
KULTUR. Flere end 10.000 danske forfattere, oversættere, illustratorer og komponister fik mandag morgen en glædelig overraskelse, da årets bibliotekspenge tikkede ind på kontoen. I alt blev 209 millioner kroner fordelt af Slots- og Kulturstyrelsen, og det er igen de store navne, der tager de største beløb med hjem.
I gennemsnit modtager hver af de 10.226 personer 20.432 kroner, mens topscoreren kan glæde sig over hele 731.955 kroner. I år ligger forfatter Kim Fupz Aakeson helt i top, efterfulgt af navne som Bjarne Reuter og Kenneth Bøgh Andersen.
Pengene bliver fordelt på baggrund af, hvor ofte forfatteres værker bliver lånt ud på landets biblioteker, digitale tjenester og folkeskolernes pædagogiske læringscentre.
Det er andet år i træk, at Slots- og Kulturstyrelsen bruger en dynamisk model til at fordele pengene mellem fysiske og digitale udlån. Fordelingen er stabil, og i år gik 21,5 procent af pengene til digitale bøger, mens resten gik til fysiske udlån.
– Ud af de 10.226 modtagere i 2025 får 6.460 personer midler for e-bøger og netlydbøger. Det svarer til 63 procent af alle modtagere, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.
Ser man nærmere på tallene, får forfattere gennemsnitligt 16.034 kroner for fysiske bøger og 6.961 kroner for digitale bøger.
Krimiforfattere dominerer digitalt
Mens de kendte børnebogsforfattere ofte topper listen for de fysiske bøger, er det især krimigenren, som dominerer blandt modtagere af bibliotekspenge for digitale udlån. Her indtager Maria Helleberg førstepladsen, efterfulgt af krimiforfatterne Inger Gammelgaard Madsen og Michael Katz Krefeld.
Listen viser tydeligt, at danske læsere er vilde med spændingsfyldte historier, når det kommer til e-bøger og lydbøger. Også etablerede krimiforfattere som Leif Davidsen, Anna Grue og Elsebeth Egholm finder vej til den digitale top 10-liste.
Fakta om bibliotekspengene
Bibliotekspenge udbetales én gang årligt, baseret på udlånstal fra både fysiske og digitale bøger. Fra 2018 til 2023 var fordelingen mellem fysiske og digitale bøger fastlagt på forhånd, men siden 2024 er fordelingen blevet dynamisk og afhænger af det konkrete forhold mellem digitale og fysiske udlån.
I 2025 er der afsat i alt 208,9 millioner kroner til bibliotekspenge specifikt til bøger. Beløbet er til rådighed fra i dag, den 7. april 2025.
Man kan se hele listen over modtagere af bibliotekspenge hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Aarsleff Rail skal fortsat holde danske stationer i topform
BUSINESS. DSB’s stationer landet over vil også i de kommende to år blive vedligeholdt af Aarsleff Rail. De seneste fem års tætte samarbejde mellem DSB og Aarsleff Rail forlænges således yderligere med en to-årig facility management-kontrakt.
Aarsleff Rail har ansvaret for vedligeholdelsen af bygninger, perroner og tekniske installationer på mere end 400 stationer i Danmark. Opgaverne spænder vidt – fra udskiftning af belysning, så energiforbrug og lysniveau lever op til moderne standarder, til reparationer efter hærværk samt sikring af velfungerende billetautomater.
– Facility management-kontrakter er et godt supplement til vores mere projekttunge forretning, og vi glæder os over, at vi kan fortsætte det gode samarbejde med DSB. Vores opgaver er meget varierende lige fra vedligehold af elektriske anlæg til skadedyrsbekæmpelse og døgnbemanding af overvågningscentralen. For os handler det om at levere en god og hurtig service til DSB og passagererne, uanset hvor i Danmark stationen ligger, siger afdelingsdirektør Thomas Kristensen fra Aarsleff Rail.
Fra billetautomater til belysning
I dag beskæftiger Aarsleff Rail sammen med søsterselskabet Wicotec Kirkebjerg cirka 50 teknikere med baggrund som blandt andet elektrikere og VVS-teknikere. Samtidig er der ansat specialuddannede medarbejdere, der kan løse mere specifikke opgaver, eksempelvis relateret til DSB’s billetautomater og overvågningssystemer. Hertil kommer 25 administrative medarbejdere, der skal sikre, at henvendelser fra passagerer bliver håndteret hurtigt.
– Vores dygtige medarbejdere fungerer i flere funktioner som DSB’s repræsentanter over for de togrejsende, og de forstår vigtigheden af at levere god og personlig service. Derudover har vi en stor og dedikeret organisation fordelt over hele landet, så vi har gode forudsætninger for at servicere DSB’s bygnings- og anlægsmasse på en professionel måde og udnytte vores stærke kompetencer inden for tekniske installationer, digitalisering, jernbanesikkerhed og styring, siger Thomas Kristensen.
Trygge stationer giver gode rejser
Hos DSB er man glade for, at samarbejdet med Aarsleff Rail fortsætter. Ifølge Lars Gøtke, direktør i DSB Ejendomme, understøtter samarbejdet det løfte, DSB giver sine kunder om en tryg og behagelig rejseoplevelse.
– DSB’s løfte til kunderne er, at de skal have en tryg rejse. Tryghed kræver blandt andet, at perronerne fremstår rene og imødekommende, og at lyset på stationen fungerer. Med denne forlængelse kan vi fortsætte arbejdet med at forbedre vores stationer og sikre, at de lever op til de høje standarder, vi har sat, siger Lars Gøtke.
Billigere biler? Handelskrigen siger nej
BUSINESS. En mulig handelskrig mellem store økonomier i verden vækker bekymring, men håbet om lavere bilpriser i Danmark er ikke realistisk. Det fastslår brancheorganisationen Mobility Denmark, der repræsenterer den danske bilbranche.
De globale spændinger, der lige nu rammer verdensmarkedet, betyder nemlig ikke, at danske forbrugere kan se frem til billigere biler. Tværtimod kan den verserende konflikt føre til yderligere forstyrrelser af de globale forsyningskæder og dermed højere priser på biler herhjemme.
– Selvom verdens bileksport til USA forventes at aftage, vil bilerne ikke nødvendigvis finde til Europa med lavere priser for danske bilkøbere. Bilerne er ikke altid kompatible med vores behov og reguleringer, og bilerne er ikke elbiler, hvilket betyder, at de ikke passer ind i de politiske incitamenter og forbrugernes præferencer herhjemme, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Han forklarer, at mange af de bilmodeller, som i øjeblikket eksporteres til USA, ikke nødvendigvis er egnede til det europæiske – og dermed heller ikke det danske – marked. Herhjemme er der en klar præference for elbiler, og mange modeller fra det amerikanske marked opfylder hverken tekniske krav eller danske forbrugeres ønsker.
Stigende risiko for dyrere biler i Danmark
Situationen omkring handelskrigen er fortsat uforudsigelig, men risikoen for forstyrrelser og højere omkostninger i bilproduktionen stiger, jo mere konflikten eskalerer. Og det kan hurtigt mærkes i Danmark, understreger Mads Rørvig.
– Hvis komponenter og råvarer bliver dyrere eller sværere at få fat i, bliver bilproduktionen også dyrere. Det er en reel risiko, vi skal tage alvorligt. I Danmark mærker vi allerede konsekvenserne, når der er pres på logistik og leverancer – og en global handelskrig vil kun forstærke det, siger han.
Region Syddanmark viser flotte takter i kræftbehandlingen
REGIONEN. Når man får konstateret kræft, er det afgørende for både patient og pårørende, at der ikke går unødig tid, før behandlingen sættes i gang. Netop derfor vækker det glæde hos Region Syddanmark, at man nu kan præsentere flotte resultater på kræftområdet.
I 4. kvartal af 2024 nåede regionen en målopfyldelse på 83 procent for kræftpakkerne, hvilket ligger betydeligt over landsgennemsnittet på 79 procent. Målopfyldelsen dækker over, hvor mange af regionens kræftforløb der har været inden for de fastsatte standardtider – det vil sige den samlede tid fra patientens udredning starter, til behandlingen påbegyndes.
Mette With Hagensen (S), formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, er begejstret over udviklingen:
– Kræft rammer patienter og pårørende hårdt. Derfor er jeg virkelig glad for, at vores region er lykkedes med flotte resultater for 4. kvartal 2024. Det kan vi kun takke vores dygtige og dedikerede medarbejdere for er lykkedes.
Få fejl trods tusindvis af behandlinger
Det er ikke alene målopfyldelsen, der ser positiv ud. Også når det gælder overholdelse af de maksimale ventetider – de tidsfrister, patienter lovmæssigt har krav på – viser regionens tal solide resultater. I 4. kvartal 2024 omfattede dette 15.149 forløb, hvoraf næsten 95 procent blev gennemført inden for tidsfristen.
Blot omkring fem procent af forløbene overskred tidsfristen, typisk på grund af patienternes eget ønske eller helbredsmæssige årsager. I seks tilfælde, hvad der svarer til 0,04 procent af samtlige forløb, skyldtes overskridelsen menneskelige fejl.
– Jeg glæder mig over, at tidsfristen overholdes i langt de fleste tilfælde. Vi stræber altid efter, at alle patienter kan komme til så hurtigt som muligt. Så jeg er tilfreds med, at det kun er i meget få tilfælde, at reglerne ikke er overholdt. I så store organisationer som vores sygehuse vil man naturligvis aldrig helt kunne undgå menneskelige fejl, og jeg ved, at medarbejderne knokler hårdt for at opretholde dette rigtig flotte niveau og sikre patienternes rettigheder samt lære af fejlene, siger Mette With Hagensen.
Ny overvågning har skabt forbedringer
Region Syddanmark har tidligere været udfordret på kræftområdet med længere ventetider. Det medførte, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i marts 2023 iværksatte planen ”Genopretning af kræftområdet”, som blandt andet krævede øget monitorering og overvågning af ventetider.
Efter Rigsrevisionens efterfølgende undersøgelse af regionernes overskridelser har Region Syddanmark implementeret et nyt system til registrering af ventetiderne. Dette har betydet en systematisk forbedring, der tydeligt afspejles i de seneste positive resultater.
– Jeg må bare sende en kæmpestor ros til medarbejderne på sygehusene, som har arbejdet seriøst med en styrket indsats på det her område. Det giver tryghed og ro i maven for både patienter og pårørende, at de kommer rettidigt til udredning og behandling. Vi var allerede i gang med at rette op, inden Rigsrevisionens kritik kom, og vi knokler videre for at nedbringe de heldigvis få overskridelser, afslutter Mette With Hagensen.
Camilla Johanne hjælper elever med at finde vejen frem
UDDANNELSE. Klokken er kvart over otte, og det banker allerede på døren ind til Camilla Johanne Jul Christensens kontor.
Hun har netop nået at få åbnet sin computer og dannet sig et overblik over dagens opgaver. Nu står en elev udenfor, klar til dagens første samtale.
Sådan starter langt de fleste dage for Camilla Johanne. Hun er uddannelsesvejleder på SOSU-skolen i Vejle, og hver uge fylder hun kalenderen med op mod tyve samtaler. Fraværssamtaler, trivselssamtaler og vejledninger, der spænder fra faglige udfordringer til dybere personlige emner.
Selvom hver samtale er forskellig, har de én ting til fælles: De handler om at vise vej.
– I mit arbejde er det vigtigt at planlægge og se fremad, om at have styr på hele dagen og hele ugen faktisk. Men mest af alt handler det om at se det menneske, jeg sidder overfor. Se, hvor de er lige nu, og hvad der skal til for, at de kan komme videre, fortæller Camilla Johanne og læner sig lidt tilbage i stolen.
Fra plejen til vejledningen
Camilla Johanne kender om nogen SOSU-verdenen indefra. Hun har selv været igennem både social- og sundhedshjælper- og assistentuddannelserne, inden hun senere blev sygeplejerske og arbejdede i psykiatrien. Men hun havde altid vidst, at hun en dag ville undervise og vejlede elever.
– Jeg har arbejdet mange steder, blandt andet i ældreplejen og på børneområdet, men min største erfaring ligger inden for psykiatriområdet, fortæller Camilla Johanne først og fortsætter:
– Jeg har egentlig altid haft interesse i at arbejde med elever og med udviklingsarbejde. Efter mange år i plejen trængte jeg til at komme videre. Så da SOSU-skolen søgte, slog jeg til. Det havde jeg gået og drømt om længe, siger hun med et lille smil.
I marts 2020 begyndte hun som underviser på SOSU FVH i Vejle, og efter fire et halvt år i klasselokalerne blev hun uddannelsesvejleder. En stilling, der passer hende perfekt – både på grund af hendes interesse i udvikling, men også fordi hun selv har stået der, hvor eleverne står nu.
”Mit fokus er altid på det enkelte menneske”
Det er især tiden i psykiatrien, Camilla Johanne trækker på i sit arbejde som uddannelsesvejleder. Hun ser paralleller mellem elevernes vej gennem uddannelsen og de patienter, hun tidligere hjalp med at finde styrken til at klare hverdagen. Dengang kunne de små sejre handle om at få stået op om morgenen, klare daglige gøremål og langsomt, men sikkert, tage kontrollen tilbage over eget liv.
– Når man arbejder med mennesker i psykiatrien, handler det ofte om at støtte dem i at blive mere selvstændige og selv tage styringen. Det er i princippet præcis det samme, jeg gør i dag med eleverne. Nu handler det bare om at støtte dem i at få kontrollen over deres egen uddannelsesvej, siger Camilla Johanne og forklarer:
– Det er vigtigt, at eleverne ikke springer af toget halvvejs, fordi de mister troen på sig selv eller mister orienteringen. Så jeg hjælper dem med at finde frem til, hvad det kræver for netop dem at nå deres mål, både fagligt og personligt.
I arbejdet som uddannelsesvejleder er Camilla Johanne blevet endnu mere opmærksom på, hvor stor betydning det har, at hun møder eleverne, præcis hvor de er, både fagligt og følelsesmæssigt.
Hun har erfaret, at det ofte er de helt små skridt og den tydelige anerkendelse af elevernes udvikling, der gør den største forskel.
– Jeg kan tydeligt se, hvordan eleverne vokser, når de opdager, at det faktisk er dem selv, der styrer deres vej fremad. Når de begynder at mærke, at de selv har kontrollen, så sker der noget med deres selvværd. De får en anden pondus og bliver langt mere ansvarsbevidste, fortæller hun.
Eleverne skal mærke trygheden
Camilla Johannes erfaringer har endvidere vist hende, at tryghed er fundamentet for enhver form for udvikling. Derfor gør hun en dyd ud af at skabe en stemning, hvor eleverne føler, de kan tale åbent og ærligt om alt det, der fylder i deres hverdag, også uden at føle sig dømt.
– Jeg lægger vægt på, at man får en professionel tilgang til sin uddannelse hos mig. Man skal vide, at jeg er en samarbejdspartner, der har gode bud på, hvordan man kan løse sine udfordringer, understreger hun.
Trygheden er tillige helt afgørende for, at hun kan skabe en god dialog med eleverne, også når samtalerne bliver svære.
– En af de største udfordringer er de samtaler, hvor elever vurderes til ikke at være klar til det videre forløb. Det kan være, at eleven skal have grundforløbet igen eller skal ud og arbejde før de skal læse videre, fortæller Camilla Johanne om den ofte vanskelige og sårbare situation, der opstår, når drømmene om en bestemt uddannelse ikke straks kan blive til virkelighed.
Hun ved, hvor hårdt det kan ramme eleverne at få afslag, men netop dér oplever hun også, at hendes rolle som vejleder bliver ekstra vigtig, og ikke kun for at støtte dem gennem skuffelsen, men for at vise dem en vej frem.
Ingen skal efterlades på perronen
Når Camilla Johanne kigger ud i fremtiden, er det med et klart ønske om, at uddannelserne får plads til flere slags elever. Hun håber på et mere fleksibelt system, der giver mulighed for, at elever med særlige udfordringer kan gennemføre, også selvom det måske kræver længere tid.
– Det kan godt være, uddannelsen bliver lidt længere, men så længe man stadig kan være med, er det dét værd. Ingen skal sættes af, bare fordi de har særlige udfordringer, siger hun bestemt og peger på en positiv ændring, Vejle Kommune netop har taget:
– Før kunne kun elever over 25 år søge om ansættelse fra grundforløbet, mens yngre elever måtte klare sig på SU. Nu kan alle søge ansættelse fra start. Det betyder enormt meget for elevernes mulighed for at gennemføre, forklarer hun om tiltaget.
Imens handler fremtidens vejledning for Camilla Johanne ikke alene om at tilpasse sig elevernes behov, men også om at gøre eleverne mere bevidste om de krav, der stilles, og støtte dem i at finde deres egne ressourcer, så de kan gennemføre den uddannelse, de har valgt.
– Det handler lige så meget om at gøre eleverne bevidste om, hvad der kræves af dem, og støtte dem i at finde de rette ressourcer frem, så de kan nå deres mål. Uddannelse er jo en dannelsesrejse, understreger hun.
Hun tøver et kort øjeblik, inden hun sætter ord på sin egen rolle, og på hvordan hun ser den udvikle sig i fremtiden.
– Jeg drømmer om at kunne blive ved med at udvikle mig. Jeg sætter mig aldrig bare ned og siger: ’Okay, det er de her opgaver, jeg skal lave’. Jeg forholder mig altid kritisk til mit eget område, fordi jeg gerne vil lære nyt og være med dér, hvor tingene sker, bemærker Camilla Johanne og lyser op i et smil.
Det handler om mennesker
Når arbejdsdagen slutter, tager Camilla Johanne hjem til hverdagen på landet. Her er hun en rigtig hestepige og mor til to store børn, kreativ ildsjæl med symaskine og strikkepinde, og lige nu særligt optaget af et stort tomatprojekt, som hun grinende fortæller om.
Men mest af alt handler hendes liv – både privat og på arbejdet – om mennesker og om glæden ved at hjælpe.
– Jeg er dybt omsorgsmenneske. Jeg har arbejdet med at hjælpe andre mennesker, siden jeg var 15-16 år, og nu hjælper jeg eleverne til at blive den pleje- og omsorgsperson, som jeg selv mener, vi har så meget brug for i sundhedssektoren.
Og spørger man hende, hvad hun vil sige til andre, der overvejer et liv som underviser eller vejleder på SOSU-skolen, falder svaret prompte.
– Man skal ikke være bange for at springe ud i det. Jeg var fuldstændig grøn, da jeg startede. Men hvis man går med en lille underviserspire i maven, skal man følge den.
Det er tydeligt, at Camilla Johanne brænder for sit arbejde – også da hun til sidst bliver bedt om at sætte ord på, hvad der motiverer hende mest i hverdagen:
– Jeg hepper på dem alle sammen. Jeg elsker at være på sidelinjen af elevernes dannelsesrejse og se dem spire og blomstre som nyuddannede sundhedspersoner, som jeg selv har været med til at vande.
44-årig mand varetægtsfængslet for drab på kvinde i Ny Højen
KRIMI. En 44-årig mand fra Vejle Kommune blev tirsdag formiddag varetægtsfængslet i to uger ved Retten i Kolding. Manden er sigtet for drab på en 40-årig kvinde, som mandag morgen blev fundet død i en bil i Ny Højen syd for Vejle.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.
Sagen begyndte mandag morgen, da politiet modtog anmeldelsen om den livløse kvinde. Efterfølgende rykkede Sydøstjyllands Politi massivt ud til området, hvor man gennem hele dagen gennemførte tekniske undersøgelser, afhørte vidner og indsamlede spor for at klarlægge omstændighederne omkring dødsfaldet.
Kort efter anmeldelsen blev den 44-årige mand anholdt, og tirsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, sigtet for manddrab. Grundlovsforhøret blev afholdt bag lukkede døre efter anmodning fra anklagemyndigheden, og retten valgte at imødekomme anklagerens krav om varetægtsfængsling i foreløbigt to uger.
Vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen fra Sydøstjyllands Politi understregede allerede tirsdag, at drabssagen ikke bør skabe unødig frygt i lokalsamfundet:
– Vi forstår godt, at det for nogle kan skabe utryghed, når der bliver fundet en død person, men på baggrund af den foreløbige efterforskning er det vores klare vurdering, at der ikke er nogen fare for beboere eller andre, der befinder sig i Ny Højen, sagde Jens Lyng Michelsen.
Sydøstjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen, da efterforskningen fortsat er i gang.
Fra Færøernes fjelde til rustens poesi – Fredericia Kunstforening trækker publikum...
Antallet af ældre vokser markant i Trekantområdet – DI opfordrer til flere friplejehjem
Dag 4: Lige ud, lige ud og så lige ud
Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk...
Melvin åbner op om frygt og psykisk efterspil efter operation
