KRIMI. Et syrisk ægtepar er ved Retten i Kolding blevet idømt fængselsstraffe, efter at de sidste år bortførte deres to tvangsanbragte børn fra et opholdssted ved Vejle og tog dem med ud af landet.
Bortførelsen fandt sted den 15. februar 2024, da den 38-årige mor hentede sine børn på opholdsstedet til et aftalt, men uovervåget samvær. I stedet for at aflevere børnene tilbage, tog hun sammen med den 40-årige far børnene med sig til Tyskland.
På tidspunktet for bortførelsen var børnene syv og elleve år gamle.
Familien opholdt sig herefter i Tyskland, hvor den 38-årige mor blev tilbageholdt af tysk politi den 30. april 2024.
Tirsdag faldt der så dom i sagen. Den 40-årige far fik otte måneders fængsel, mens moren blev idømt seks måneders fængsel. Begge fik samtidig en advarsel om udvisning af Danmark.
En tredje person, en 41-årig syrisk mand, blev også dømt for at have hjulpet med bortførelsen ved at låne sin bil til ægteparret. Han fik 30 dages fængsel samt en advarsel om udvisning.
Siv Lund Mygind, anklager ved Sydøstjyllands Politi, er tilfreds med rettens afgørelse.
»Jeg er meget tilfreds med, at retten har været enig med anklagemyndigheden i, at ægteparret var skyldig i sagens forhold og blev idømt en fængselsstraf for at have bortført børnene og ført dem ud af landet,« siger hun.
ENERGI. Nu bliver det lettere for den million danskere, der bor i almene boliger, at udnytte vedvarende energi. Regeringen indfører nye regler, der blandt andet gør det muligt at leje tage og facader ud til private solcelleanlæg.
I dag har almene boligafdelinger mulighed for at eje et solcelleanlæg, som producerer el til eget forbrug. Men fra den 1. juli 2025 udvides mulighederne markant, så afdelingerne også kan vælge at leje solcelleanlæg og installere batterier til energilagring. Samtidig hæves kapacitetsgrænsen for anlæggene fra 6 kW til 8 kW.
Derudover bliver det fremover muligt for almene boligafdelinger at udleje tag- og facadearealer på deres ejendomme til private aktører, der ønsker at etablere og drive solcelleanlæg.
Ændringerne sker gennem en revision af sideaktivitetsbekendtgørelsen, der definerer hvilke aktiviteter almene boligafdelinger må udføre ud over kerneaktiviteten, som er at bygge og leje almene boliger ud.
Fælles ejerskab af ladestandere til elbiler
Regeringen gør det også lettere for beboere i almene boliger at etablere ladestandere til elbiler. Fremover kan almene boligafdelinger dele ejerskabet af ladestandere med andre lokale aktører såsom ejerforeninger og andelsboligforeninger. Der åbnes også for, at private virksomheder kan etablere og administrere ladestandere direkte i almene boligområder.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:
»Der bor omkring en million mennesker i landets almene boliger. Jeg er rigtig glad for, at vi ved at modernisere reglerne gør det lettere for de mennesker i fællesskab at træffe grønne valg. At bo i en almen bolig bør ikke være en forhindring for, at du kan bruge vedvarende energikilder i din daglige husholdning – tværtimod.«
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard tilføjer:
»Vi skal fjerne unødvendige benspænd for solceller på tagene. Derfor er det godt, vi kommer af med nogle af de bøvlede regler, som kan være i vejen for dem, der gerne vil bidrage til et grønnere Danmark. Grøn omstilling er også et opgør med arbejdsgange, som gav mening engang, men som nu skal væk. Det er grøn handling, der virker.«
Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2025.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi advarer nu borgerne mod tricktyve, efter flere ældre i den seneste uge er blevet franarret kreditkort, kontanter og smykker af personer, der har udgivet sig for at være hjemmehjælpere eller rengøringspersonale.
Der er i alt anmeldt seks episoder fra Horsens, Vejle, Kolding og Skanderborg, som fandt sted torsdag, fredag og lørdag. Fremgangsmåden har været den samme, hvor to kvinder opsøger ældre borgeres hjem, og den ene kvinde distraherer beboeren, mens den anden går rundt og stjæler værdigenstande.
Signalement af mistænkt kvinde
Politiet har udsendt følgende signalement af en af de mistænkte:
Kvinde
Først i 30’erne
Ca. 160 cm høj
Iført brun jakke med skindkrave
Bar handsker
Talte dansk med udenlandsk accent
Groft og krænkende
Fungerende politikommissær Nicolaj Rasmussen kalder episoderne både groft og dybt krænkende:
»Endnu en gang oplever vi, at personer udnytter ældre menneskers tillid. I dette tilfælde ved at udgive sig for at komme fra hjemmeplejen. Det er både groft og dybt krænkende over for de ældre, som bliver snydt i deres eget hjem. Vi håber derfor, at offentligheden kan hjælpe os med at identificere de mistænkte, så vi kan få sat en stopper for deres handlinger.«
Han opfordrer samtidig pårørende til at være ekstra opmærksomme og tage en samtale med ældre familiemedlemmer:
»Man skal altid være på vagt, hvis ukendte personer banker på døren, eller hvis banker eller myndigheder ringer uanmeldt og beder om adgang eller personlige oplysninger.«
Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere, der har oplysninger, til at kontakte politiet på telefon 1-1-4.
EVENT. Når årets store Fyn Rundt-sejlads skydes i gang, bliver det med en særlig hyldest til den imponerende 125-årige tomastskonnert Martha. Op mod 60 flotte sejlskibe samles nemlig i Marthas hjemhavn, Vejle, til en festlig startweekend den 19.-20. juli, inden sejladsen officielt begynder mandag morgen den 21. juli.
Det er første gang i sejladens mere end 40-årige historie, at starten går fra netop Vejle. Derfor ser stævneleder Jan Jay Brun Jensen fra Svendborg også ekstra meget frem til begivenheden:
»Det bliver spændende at opleve. Vi er aldrig tidligere startet fra Vejle,« siger han.
Skibet, der fejres, er Danmarks største foreningsejede sejlskib. Martha har været foreningsejet siden 1973, efter at karrieren som erhvervsskib sluttede i begyndelsen af 1970’erne. Først blev hun brugt som stenfisker, og gennem årene har hun haft hjemhavne i både Marstal og Faaborg, som også begge besøges på turen rundt om Fyn.
Per M. E. Christiansen har været frivillig skipper på Martha i omkring 50 år og fortæller, at den historiske skonnert står skarpere end nogensinde:
»Den er i så god stand som aldrig tidligere. Ud over den løbende vedligeholdelse har vi ingen nært forestående, større projekter.«
Cirka 100 medlemmer – kaldet marthanere – bidrager årligt med hver 3000 kroner til vedligeholdelsen. Foreningen fokuserer på løbende at rekruttere nye medlemmer, der typisk er i 40’erne eller 50’erne:
»Foreningseje er en god ejerform for et sejlskib, synes vi. Vi stræber efter en løbende rekruttering af nye medlemmer. Det giver en god cyklus, og det sikrer, at vi kan holde Martha sejlende i mange år endnu. Det er jo foreningens formål,« siger Per M. E. Christiansen.
Maritim folkefest i Vejle og rundt på Fyn
I anledning af jubilæet bliver weekenden på Vejle Havn en stor folkefest, hvor Martha holder åbent dæk, og Danmarks største shantykor, Capstan fra Esbjerg, optræder.
Efter starten i Vejle besøger sejladsens op mod 60 deltagende skibe fra fem lande også Middelfart mandag, Assens tirsdag, Faaborg onsdag og Marstal torsdag, inden hele arrangementet slutter med en festlig præmieoverrækkelse fredag den 25. juli i Svendborg.
KRIMI. Problemet med tyverier af ladekabler eksploderer lige nu i hele landet, og energiselskabet OK har fået nok. Alene i år er 110 ladekabler blevet stjålet fra OK’s ladestandere, hvilket er mere end tre gange så mange som hele sidste år. Også Fredericia og Middelfart har været hårdt ramt af kabeltyvene, og bare i sidste uge var tyvene igen på spil i begge byer.
Et afklippet ladekabel kan virke som småpenge for tyvene, men for selskabet bag ladestanderne løber udgifterne hurtigt op. OK oplyser i en ny pressemeddelelse, at hvert enkelt tyveri i gennemsnit koster selskabet 25.000 kroner. Det betyder, at OK allerede har haft omkostninger på mere end tre millioner kroner alene i 2024 og 2025.
OK’s COO, Søren Kejser, kalder situationen uacceptabel og understreger, at det især går ud over kunderne, der bliver efterladt med ubrugelige ladestandere.
»Kabeltyve risikerer straffe og store erstatningskrav for småpenge. Og selvom det er lykkedes os at hjælpe politiet med at fange to kabelbander, fortsætter tyverierne. Det er en stor omkostning for os, men mest af alt går det ud over vores kunder. Det kan vi ikke leve med,« siger han.
Nu sætter OK ind med en række nye tiltag for at stoppe kabeltyvene. Selskabet vil øge overvågningen og forbedre belysningen omkring ladestanderne, intensivere samarbejdet med politiet og afprøve nye afskrækkende initiativer. Samtidig vil man føre flere civile søgsmål mod tyvene og styrke samarbejdet med resten af branchen.
»Vi vil ikke acceptere, at kriminelle gør hverdagen bøvlet for elbilsejere – eller gør det uattraktivt for os at sætte ladestandere op i visse områder af landet. Derfor er vi også glade for, at politiet har fokus på denne form for kriminalitet. Jeg håber, at det går op for flere, at det simpelthen ikke er risikoen værd at stjæle et kabel, man kun kan få småpenge for,« siger Søren Kejser.
Lokalt har kabeltyverierne også givet store problemer. Bare i sidste uge blev kabler igen stjålet fra ladestandere i både Fredericia og Middelfart. Politiet kunne dog hurtigt lokalisere kablerne via GPS-trackere, som ledte til en skrothandler i Almind. OK oplyser desuden, at de har hjulpet politiet med at fange to kabelbander.
Men selvom nogle tyve bliver fanget, fortsætter tyverierne med at skabe frustrationer, ikke blot for OK, men for hele branchen. Kabeltyverierne rammer især elbilisterne i områder med stor afstand mellem lademulighederne. Udover risikoen for at blive opdaget af politiet er kabeltyverierne heller ikke særligt lukrative for tyvene selv. Kobberindholdet i kablerne er nemlig begrænset, og materialet skal efterfølgende afsættes på et marked, hvor myndighederne har øget kontrollen betydeligt.
LEDER. At være udsat for en hetz er ikke rart. Karaktermordet er endnu værre. Men det sker hver dag i Danmark. Og det sker især i gammelmedierne, der lever af at skabe forargelse, moralisere og belære andre om, hvordan man bør drive sin forretning. Det sker samtidig med, at samme medier har hænderne dybt nede i stats-, regions- og kommunekasserne, hvis midler senere bliver investeret i værdipapirer, samtidig med at medarbejderstaben beskæres.
I det seneste år har ét selskab været særligt hårdt ramt af en målrettet kampagne. Først var det konkurrenterne, der rettede sigtekornet mod selskabet. Dernæst tog gammelmedierne over med kritiske overskrifter og indignation. Herefter gik turen videre til myndighederne, hvor kampen mod systemet er både absurd og ulig. Retsfølelsen er mildest talt begrænset, for ressourcerne hos styrelser og myndigheder synes nærmest uudtømmelige. Derfor vælger mange virksomheder at betale en bøde – simpelthen fordi det er billigere og mindre besværligt end at tage kampen op.
Men bag facaden fortæller en række aktindsigter en helt anden historie: Det viste sig, at der reelt ikke var så meget at komme efter. De fleste klager og anklager viste sig at være sendt ind af konkurrenter – på vegne af konkurrenternes kunder. Du læser rigtigt: Store aktører i branchen benytter sig af anmeldere som en del af deres strategi. Dertil kommer, at dem der skal kloge sig og “tænke” på vores vegne, ikke altid rammer helt plet. En aktør får måske en dårlig karakter, mens en anden med samme indhold får en god. Det sker faktisk.
De unge drenge fra Grøn Elforsyning i Fredericia valgte at tage bøden, selvom de følte sig uretfærdigt behandlet. De erkendte, at der kunne være begået fejl, men de stod også klar til at rette op med det samme. En ærlig tilgang til en sag, der langt fra havde de proportioner, som gammelmedierne gav indtryk af.
I samme periode væltede dårlige sager ind over branchens store navne – men konsekvenserne var langt mindre, og omtalen i medierne mere afdæmpet. Tværtimod fik disse store aktører taletid og en slags heltestatus, uden nogen som helst kritisk gennemgang af motiver og baggrund; herunder også det store fokus på den grønne omstilling, klimahelte og veganermad, og er man ikke enig, bliver man hængt ud med en kreativ sang. Det er nu ganske underholdende, det indrømmer jeg gerne. Men det bliver lidt absurd; særligt når det offentlige selv gør noget alvorligt forkert, nøjes man typisk med at give en symbolsk »næse«, fordi man angiveligt ikke har ressourcer til at retsforfølge noget så alvorligt som karteldannelse i musikbranchen på offentlige spillesteder. Det virker både urimeligt og skævt. Og får forvaltningerne ikke deres vilje, så trækkes sagerne i langdrag i Ankestyrelsen.
Samtidig vinder nogle virksomheder CSR- og ESG-priser. Det lyder flot, og det er flot, når man fremhæver, at de hjælper eksempelvis mennesker på kanten af samfundet. Andre bliver derimod hængt ud som forfærdelige skurke og forretningsfolk uden moral, hvis noget går galt. De samme kunne have vundet de samme priser, hvis tingene blot var gået lidt anderledes.
Nogle skriver læserbreve om moral. Andre skriver læserbreve om iværksætteri. Andre kloger sig på byernes udvikling uden selv at komme med løsninger og visioner. Disse læserbreve får ofte topplaceringerne hos gammelmedierne, fordi de kan bruges som krog på holdninger, som mediet måske ikke selv tør stå ved. Ofte er disse holdninger fremført uden indsigt i de byer og lokale forhold, de udtaler sig om. Hvis man som medie tog sig tid til at undersøge tingene lidt nærmere, ville man måske opdage, at de helte og læserbrevsskribenter, man fremhæver, ikke altid er så fine i kanten alligevel. Nogle er tilmed dømt så klart, at de ikke burde moralisere og udskamme andre. Kort sagt; kast ikke med sten, hvis du selv bor i et glashus. Det er sket før, at personer, der blev løftet op som helte hos gammelmedierne, senere viste sig at være skurke.
På de sociale medier kloger folk sig også bag skærmen, og en kommentar får god vind i sejlene. Den “kriger” har læst “sandheden” i gammelmedierne, og derfor skal man nu hænge en virksomhed ud. Men hvis man kendte substansen, hvis man undersøgte anklagerne, så havde man et andet syn på de unge drenge, der knokler time efter time. De virksomheder, der skaber arbejdspladser og får byerne til at blomstre.
Måske skulle gammelmedierne vende tilbage til substansen og væk fra clickbait og sensationsjagten. Jeg er selv inspireret af mange af de gode gamle journalister og redaktører, der ønskede substans. Dem, der ikke klogede sig uden at kende byen, de kalder sig chefredaktør i. Dem, der rent faktisk elsker byen, de arbejder i.
Samtidig kunne de passende kaste et kritisk blik på deres egen forretningsmodel, hvor milliarder af skattekroner årligt foræres til medievirksomhederne i bytte for politisk taletid – alt sammen angiveligt i demokratiets hellige navn.
Afslutningsvis skal lyde et stort og fortjent tillykke til Grøn Elforsyning med det flotte regnskab. Godt gået – fortsæt kampen! Og derudover skal der lyde en stor tak til de mange virksomheder, der hver dag kæmper for at skabe noget til gavn for vores samfund.
POLITIK. En ny meningsmåling fra Voxmeter, offentliggjort den 30. juni 2025, giver et aktuelt billede af dansk politik med klare vindere og tabere. Dansk Folkeparti fastholder sin positive udvikling, mens Socialdemokratiet efter et dramatisk dyk er begyndt at genvinde styrken. Målingen baserer sig på interviews med 1.002 repræsentativt udvalgte personer mellem 23. og 29. juni 2025.
Dansk Folkeparti stabilt i fremgang
Dansk Folkeparti fastholder fremgangen og opnår 5,8 procent i denne måling. Det er en stigning på 3,2 procentpoint sammenlignet med folketingsvalget i november 2022, hvor partiet lå helt nede på 2,6 procent. Dermed står DF stærkt placeret i det borgerlige landskab efter en længere periode med turbulens.
Socialdemokratiet kravler op igen
Socialdemokratiet ligger fortsat under valgresultatet fra 2022 (27,5 procent), men kan trods alt glæde sig over en mindre fremgang til 22,4 procent efter tidligere målinger, hvor partiet har været endnu længere nede. Dermed ser det ud til, at partiet langsomt genopbygger noget af den tabte tillid, selvom der stadig er et stykke vej tilbage til tidligere niveauer.
SF og Liberal Alliance stærke som aldrig før
Socialistisk Folkeparti (SF) står stærkt med 13,0 procent, hvilket er en solid fremgang på 4,7 procentpoint fra valget. Liberal Alliance står endnu stærkere med 13,1 procent, svarende til en imponerende fremgang på 5,2 procentpoint siden valget i 2022. Begge partier vinder tydeligt på deres klare profiler på hver deres fløj.
Moderaterne kæmper med vælgerflugten
Moderaterne oplever en stor tilbagegang. Partiet står nu med blot 4,0 procent, hvilket er hele 5,3 procentpoint lavere end valgets resultat i 2022 (9,3 procent). Moderaterne har dermed tabt betydeligt terræn.
Venstre fastholder tilbagegang
Venstre er gået fra 13,3 procent ved valget til 11,0 procent. Tilbagegangen på 2,3 procentpoint peger på fortsatte udfordringer med at fastholde vælgerbasen.
Konservative viser mindre fremgang
Det Konservative Folkeparti opnår en mindre fremgang med 6,2 procent mod 5,5 procent ved valget, svarende til en stigning på 0,7 procentpoint.
Radikale Venstre med beskeden fremgang
Radikale Venstre ligger aktuelt på 4,3 procent, hvilket er en mindre stigning på 0,5 procentpoint siden valget (3,8 procent).
Enhedslisten stabiliserer sig over valget
Enhedslisten opnår 7,0 procent i målingen og går frem med 1,9 procentpoint sammenlignet med folketingsvalget, hvor partiet fik 5,1 procent. Dermed stabiliserer partiet sig med en solid placering.
Danmarksdemokraterne med svag fremgang
Danmarksdemokraterne står med en fremgang til 8,7 procent i målingen, en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til valgresultatet på 8,1 procent. Partiet fastholder dermed en solid placering i dansk politik.
Alternativet på spærregrænsen
Alternativet står med blot 1,9 procent i målingen, hvilket betyder, at partiet ville ryge ud af Folketinget, hvis der var valg i dag. Det svarer til en tilbagegang på 1,4 procentpoint siden valget (3,3 procent).
Borgernes Parti på vej ind
Borgernes Parti ser ud til at kunne komme i Folketinget med 2,5 procent af stemmerne – en markant udvikling fra deres tidligere position uden mandater.
Øvrige partier
Gruppen af øvrige partier ligger samlet set på blot 0,1 procent.
Analyse: Politisk usikkerhed fortsætter
Den samlede analyse tegner et billede af et politisk landskab præget af usikkerhed og markante bevægelser. Dansk Folkeparti konsoliderer sig, Socialdemokratiet viser svage tegn på genvunden styrke, og både SF og Liberal Alliance har betydelig fremgang. Moderaterne og Venstre kæmper med interne problemer og vælgerflugt, mens Alternativet risikerer at ryge helt ud af Folketinget.
De kommende måneder bliver afgørende for, om Socialdemokratiet kan fortsætte deres forsigtige genopbygning, mens det stadig er åbent, hvorvidt Dansk Folkeparti kan holde fast i deres aktuelle fremgang.
SUNDHED. Sygehus Lillebælt får fra den 1. august en ny lægelig direktør. Det bliver Jane Stab Nielsen, der tiltræder stillingen som en del af sygehusets direktion. Hun kommer fra en stilling som cheflæge på afdelingen for Bedøvelse og Intensiv på Kolding Sygehus, hvor hun har været ansat siden 2017.
Jane Stab Nielsen er speciallæge i anæstesiologi og har en europæisk uddannelse i intensiv behandling. Derudover er hun ved at færdiggøre en masteruddannelse i offentlig ledelse. Hun træder ind i direktionen sammen med den administrerende direktør Christian Sauvr og sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen.
En af Jane Stab Nielsens centrale opgaver bliver at bidrage til realiseringen af den kommende sundhedsreform, som skal sikre et mere sammenhængende sundhedsvæsen tættere på borgerne.
Regionsdirektør Jane Kraglund udtrykker forventninger til samarbejdet med den nye lægelige direktør:
»Jeg er glad for, at Jane Stab Nielsen vil bidrage som lægelig direktør til den store opgave med at gøre Sygehus Lillebælt klar til at levere på sundhedsreformens centrale mål om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Jane kommer med solid erfaring med højt specialiseret behandling og med at arbejde tværsektorielt, og ikke mindst har hun demonstreret flotte lederevner. Alt sammen noget, der aktivt vil bidrage til de forandringer, som kommer til at præge både Region Syddanmark og Sygehus Lillebælt.«
Jane Stab Nielsen ser frem til at komme i gang med arbejdet:
»Jeg er beæret over den tillid, der er vist mig i udnævnelsen til lægelig direktør, og jeg er meget stolt af vores sygehus. Stolt over, at vi hver dag lykkes med at yde excellent pleje og behandling i tæt samarbejde med patienter og pårørende. Det er min ambition, at vi holder fast i alt det gode, vi allerede gør, og samtidig hele tiden udvikler og forbedrer til gavn for patienter og pårørende. Derfor ser jeg frem til i samarbejde med direktionen, medarbejderne på Sygehus Lillebælt, kommuner og almen praksis at skabe nye og innovative løsninger, der bidrager til både større lighed i sundhed og nærhed i behandling og pleje. Det psykiatriske område ligger mit hjerte meget nært, og jeg har en stærk ambition om, at vi lykkes med at integrere psykiatri og somatik med blik for de løsninger, der giver værdi for både patienter og medarbejdere,« siger Jane Stab Nielsen.
Sygehus Lillebælt er Region Syddanmarks næststørste sygehusenhed med et årligt budget på cirka 3,8 milliarder kroner. Sygehuset har omkring 5.000 medarbejdere og mere end 500.000 ambulante besøg hvert år.
KULTUR. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt sætter nu ind med en stor økonomisk håndsrækning, der skal styrke læselysten blandt børn og unge. Ministeren har netop afsat 24,4 millioner kroner fra udviklingsmidlerne til folke- og skolebiblioteker landet over.
Af beløbet skal 20,4 millioner kroner gå til at understøtte et bredt samarbejde om at styrke den danske læsekultur blandt især børn og unge, blandt andet gennem indkøb af nye bøger og målrettede formidlingsindsatser. Derudover er 4,0 millioner kroner afsat specifikt til at styrke den digitale biblioteksudvikling og den digitale læsekultur, som et vigtigt supplement til de fysiske biblioteker.
Et skridt mod at løse læsekrisen
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtrykker stor bekymring over udviklingen i børns læsevaner og ser initiativet som et vigtigt skridt mod at løse det, han betegner som en reel læsekrise:
»Vi befinder os i en læsekrise, som er dybt bekymrende. Vores børns lyst til at læse falder, og det er skidt, for det betyder, at de bruger for meget tid på skærmene og bliver dårligere til at læse. Den udfordring skal vi have løst,« siger Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:
»Det er vigtigt, at vores børn og unge har mulighed for at låne nogle spændende og nye bøger på biblioteket. Jeg bilder mig ikke ind, at de her penge løser hele udfordringen, men de er ét af mange håndtag, vi kan dreje på for at komme på ret kurs. Men det er desværre et meget omfattende problem, så jeg har også yderligere initiativer i støbeskeen, som man snart kommer til at høre om.«
Samarbejde mellem biblioteker og skoler
Udviklingsmidlerne kan søges hos Slots- og Kulturstyrelsen af relevante aktører som folkebiblioteker, centralbiblioteker, skolebiblioteker samt aktører fra undervisnings- og uddannelsessektoren.
Pengene skal gå til projekter, der blandt andet:
Styrker læsekulturen hos unge i alderen 15-25 år.
Fremmer læsning i familier.
Bygger videre på erfaringerne fra det gode samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker om at øge børns adgang til bøger og læseglæde.
Derudover skal de digitale midler bruges til at videreudvikle den landsdækkende, digitale biblioteksbetjening, så både digitale og fysiske bibliotekstilbud spiller sammen om at fremme læsningen.
Fokus på både fysiske og digitale medier
Med de nye midler ønsker Kulturministeriet at skabe bedre rammer og tilbud, så flere børn og unge får mulighed for at opleve glæden ved læsning både i fysisk form på bibliotekerne og digitalt hjemmefra.
Dermed håber ministeren, at indsatsen vil være med til at vende den negative udvikling og give læselysten et markant løft i de kommende år.
BUSINESS. I vores serie “Byens Håndværkere” er turen nu kommet til anlægsgartner Jesper Bjerrisgaard, indehaver af anlægsgartnerfirmaet Tefax. Jesper er et kendt ansigt i Fredericia, hvor han i mange år har sat sit tydelige præg på både byens landskab og udviklingen af sit fag.
De bygger vores fremtid – én mursten, én skrue, ét penselstrøg ad gangen. De graver, rydder op, bager lækkerier, designer, tænker, udvikler og skaber. De står klar i morgentågen, før byen vågner, og afslutter dagen med støv på tøjet og et færdigt værk, der vidner om deres håndværk og dedikation. Håndværkerne er hjertet i vores lokalsamfund. De er dem, vi ringer til, når taget lækker, når drømmekøkkenet skal bygges, eller når nye projekter skal blive til virkelighed. Og nu er det blevet tid til at hylde dem.
Velkommen til serien “Byens Håndværkere”, hvor vi sætter spot på byens mange dygtige håndværkere og deres historier. Vi besøger værkstederne, byggepladserne og møder menneskerne bag virksomhederne. Gennem portrætter og fortællinger vil vi præsentere tømreren, der lærte faget fra sin far, elektrikeren, der drømmer om grøn omstilling, maleren, der giver byens vægge nyt liv – og alle de andre håndværkere, der gør en forskel i hverdagen. Serien handler ikke kun om faglighed, men også om de historier, der lever på arbejdspladsen, og om de mennesker, der med passion og hårdt arbejde holder byen i gang.
Jesper Bjerrisgaard er 49 år, født og opvokset i Fredericia, og her har han også sit virke med Anlægsgartnerfirmaet Tefax, der udfører opgaver inden for både anlæg, vedligehold og kloakarbejde. Hans engagement rækker dog langt ud over virksomhedens grænser – Jesper er også formand for Fredericia Håndværkerforening samt næstformand i brancheorganisationen Dansk Anlægsgartnerforening. Dermed spiller han en vigtig rolle i både lokal og national udvikling af anlægsgartnerfaget.
»Det er et enormt bredt fag, og samtidig et fag, hvor man kan se tingene gro og udvikle sig. Det er noget af det bedste ved at være anlægsgartner. Når vi planter et træ, kan vi følge, hvordan det bliver større og smukkere med årene. Hvor andre fag måske gemmer deres håndværk væk, så står vores håndværk frem og bliver kun bedre med tiden,« fortæller Jesper Bjerrisgaard.
Han fremhæver med begejstring glæden ved at arbejde ude i naturen og det givende ved at skabe varige, smukke resultater, som både han selv og kunderne kan nyde godt af mange år frem.
Vi afslutter serien med kåringen af Årets Mesterhåndværker 2025 – en fejring af en særlig håndværker, der ikke blot leverer en ekstraordinær indsats fagligt, men som også gør en positiv forskel for Fredericia. Velkommen til serien “Byens Håndværkere” – følg med, og kom tættere på byens fagfolk og deres historier. Den fjerde artikel i serien er med Anlægsgartnerfirmaet Tefax ApS.
Fokus på uddannelse og fagets fremtid
Hos Tefax er uddannelse af unge anlægsgartnere en vigtig prioritet. I øjeblikket har virksomheden fire elever – både unge og voksne – som sikrer en konstant udvikling af faget:
»Vi har to voksne elever, som bidrager med modenhed og erfaring fra andre brancher, og vi har også to yngre elever, der kommer med nye ideer og energi. Det er vigtigt, at vi får unge mennesker ind i faget, fordi de bringer noget nyt med ind, som vi ældre ikke nødvendigvis tænker på,« siger Jesper Bjerrisgaard.
Eleverne hos Tefax bliver grundigt introduceret til både den grønne del af anlægsgartnerfaget – med beplantning, vedligeholdelse og græsplæner – samt den grå del, der handler om belægninger, trapper, støttemure og kantsten.
»Vi ønsker, at vores elever får en bred uddannelse. Når de afslutter deres fire år og tre måneder lange uddannelse hos os, håber vi, at de har lyst til at blive hos os og fortsætte deres udvikling. Vi sætter stor pris på at forme vores medarbejdere helt fra bunden,« fortæller Jesper.
Personlige relationer gør en forskel
Udover fagligheden er Jesper Bjerrisgaard også stærkt optaget af relationer og netværk. For ham handler anlægsgartnerfaget ikke kun om kvaliteten af arbejdet, men også om den måde, man omgås kunderne på:
»Vi kan alle sammen konkurrere på pris eller reklamer, men det, der virkelig gør forskellen, er personlige relationer. Det at levere lidt mere, end kunden forventer – og gøre det med et smil – er noget, jeg lægger meget stor vægt på. Relationer er alfa og omega i vores fag,« understreger Jesper.
Han fortæller, at virksomheden har medarbejdere, som har været der i årtier, og at denne kontinuitet giver en unik sammenhængskraft og tryghed for kunderne.
Et fag med fremtid og økonomiske fordele
Ifølge Jesper Bjerrisgaard er anlægsgartnerfaget også attraktivt rent økonomisk, fordi elever allerede fra første dag modtager løn – også mens de går i skole:
»Man starter med løn fra første dag, hvilket giver en stor fordel økonomisk. Man kommer tidligere på boligmarkedet og kan hurtigere etablere sig. Håndværksfagene har på den måde en stor økonomisk værdi, som man bør huske på, når man overvejer fremtiden,« siger han.
Afsluttende fastslår Jesper Bjerrisgaard, at han er stolt af at være en del af Fredericias håndværkerfællesskab og det faglige miljø, der hver dag udvikler og former byen:
»Anlægsgartnerfaget er fantastisk. Vi er ude hele året, og vi ser resultaterne af vores arbejde blive smukkere med årene. Derfor håber jeg, at endnu flere unge vil vælge vores fag i fremtiden. Hos os er døren altid åben for interesserede, der gerne vil prøve kræfter med det,« siger Jesper Bjerrisgaard med et stort smil.
KUNST. Agnete Brinch udstiller i september i Fredericia Kunstforening. Det sker i anledning af tiåret for hendes kunstneriske projekt Kvinder der forandrer verden. Siden...
POLITIK. Beslutningen om at lukke asylcenteret i Jelling i 2026 møder nu kritik fra SF, der kalder beslutningen både uforståelig og ødelæggende for lokalsamfundet.
Asylcenteret...
POLITIK. Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal fungere...
BUSINESS. EU’s konkurrencemyndigheder har slået hårdt ned på Google. Efter mere end et årti med ulovlige metoder på onlinereklamemarkedet er techgiganten blevet idømt en...
REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner.
De besøgende fik...
