POLITIK. Flere danske virksomheder står i de kommende år foran et generationsskifte, og mange virksomhedsejere nærmer sig pensionsalderen uden at have en oplagt arving eller køber klar. Det kan betyde lukninger, salg til udlandet og tab af både arbejdspladser og lokal forankring.
Derfor behandler Folketinget nu et lovforslag, der skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden selv at blive beskattet af salget. Skatteforpligtelsen skal i stedet følge virksomheden og de nye ejere.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Gode virksomheder skal kunne føres videre af dem, der kender dem bedst. Det må bøvlede skatteregler ikke blokere. Vi skal styrke iværksætteri i hele Danmark, og lovforslaget er et vigtigt redskab for erhvervslivet i bl.a. vores landdistrikter. F.eks. den lokale tømmervirksomhed, hvor de unge svende ønsker at drive virksomheden videre, når mester går på pension. Det sikrer arbejdspladser og virksomheder med fortsat lokal forankring.«
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen bakker op »Det er afgørende, at vi i Danmark sikrer et incitament for erhvervsdrivende til at drive virksomhed og til at føre en virksomhed videre. Det skal ikke koste dyrt for en virksomhedsejer, der finder det meningsfuldt at overdrage sin virksomhed til medarbejderne. Det skal vi tværtimod støtte, så der er alternativer til lukning eller salg af virksomheden til fx udenlandske købere.«
I dag kan virksomheder allerede overdrages skattefrit til familiemedlemmer, nærtstående medarbejdere og erhvervsdrivende fonde. Med det nye lovforslag udvides mulighederne, så medarbejdere i fællesskab kan overtage virksomheden og finansiere et generationsskifte gennem en medarbejderejet model.
Lovforslaget skal dermed supplere de eksisterende generationsskiftemodeller og være med til at sikre, at danske arbejdspladser og lokale virksomheder bevares frem for at lukke eller blive opkøbt af udenlandske aktører.
Forslaget udspringer af Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
SPORT. Håndbold har i foråret været én af danskernes favoritkandidater i Kulturministeriets store folkehøring om immateriel kulturarv – og nu er det officielt. Sporten er blevet føjet til den danske UNESCO-fortegnelse efter en afstemning med næsten 60.000 deltagere.
De fem vinderbidrag, som nu indgår i fortegnelsen hos Det Kgl. Bibliotek, er håndbold, højskolerne, pølsevogne, foreningsliv og tillidssamfundet. Her kan man læse beskrivelser af den kulturelle betydning, de hver især har for Danmark.
I pressemeddelelsen fra Det Kongelige Bibliotek lyder det blandt andet »Håndbold er både eliteidræt og folkelig bevægelse, der forbinder generationer, lokalsamfund og livssituationer. Sporten beskrives som noget man går til, følger med i og er en del af – et levende fællesskab.«
Direktør for Det Kgl. Bibliotek, Bente Skovgaard Kristensen, glæder sig over optagelsen »Vores kulturarv er uhyre vigtig. Det er det, der binder os sammen som folk – og det er med til at give Danmark kulturel modstandskraft i en turbulent tid. De fem vinderbidrag viser de fællesskaber, værdier og praksisser, der samler os danskere på tværs af alder, baggrund og sociale skel. Nu får de en velfortjent anerkendelse og plads på den danske UNESCO-fortegnelse.«
Folkehøringen tog udgangspunkt i 20 kulturfænomener udvalgt blandt 10.000 forslag, indsendt til Kulturministeriet. Udvælgelsen blev foretaget af en komité bestående af kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Ghita Nørby og Søren Ryge, med faglig støtte fra Det Kgl. Biblioteks vicedirektør Søren Bitsch Christensen.
Hos DanskHåndbold er stoltheden stor over, at sporten nu officielt er en del af Danmarks levende kulturarv. »Jeg er ekstremt stolt over nu at se håndbolden på den fine liste. Det bekræfter sportens status som en af Danmarks vigtigste folkelige idrætsgrene og fællesskaber, og det er et skulderklap til de tusindvis af frivillige, trænere, børn, unge, forældre og fans, som er hele sportens fundament« siger administrerende direktør Heino Knudsen.
Vinderne får nu også muligheden for at blive indstillet til UNESCO’s internationale verdensarvsliste – en mulighed, DanskHåndbold vil undersøge nærmere.
Når danskerne bygger om, klikker de sig ofte ind hos Jem & Fix. Når garderoben trænger til fornyelse, søger mange mod Bestseller. Og når der skal købes dyner og madrasser hjem til vintermånederne, kører store dele af landet forbi Jysk. De store koncerner er ikke bare en del af danskernes hverdag. De er også en del af historien om Danmarks rigeste familier, som netop er blevet offentliggjort i Økonomisk Ugebrev i samarbejde med Loyalty Key.
Årets liste tegner et billede af en økonomisk elite i bevægelse. De 100 rigeste danskere har tilsammen mistet 15 milliarder kroner og ligger samlet på 1.224,5 milliarder kroner. Men bag det store tal gemmer sig markante forskydninger mellem brancher og generationer. Nogle familier taber dramatisk i formue, mens andre rykker frem med tocifrede milliardløft.
Og her i vores egne kommuner i Syddanmark er bundlinjen klar. Middelfart, Fredericia, Kolding og Vejle står fortsat stærkt på landkortet, når det gælder familier med både industrielle rødder og moderne milliardformuer.
Middelfart markerer sig markant med to milliardformuer
Middelfart Kommune er igen repræsenteret, og byen på begge sider af Lillebælt beviser, at den huser nogle af landets mest indflydelsesrige erhvervsnavne.
Øverst i det lokale felt finder vi Torben Østergaard Nielsen, der med sine investeringer og store aktiviteter i Selfinvest og bunkerbranchen ligger nummer 6 på landsplan. Hans formue er faldet fra 43,6 mia. kr. til 29,6 mia. kr., men han er fortsat blandt de absolut største aktører i dansk erhvervsliv. Formuetabet på 14 milliarder kroner er markant, men afspejler primært udviklinger i de internationale markeder, som branchen er følsom over for.
Endnu en Middelfart-profil er Bent Jensen fra thansen. Han ligger nummer 68 med en formue på 3,4 mia. kr. og er en af årets stigninger. For mange bliver thansen forbundet med cykler, reservedele og biludstyr, men bag butiksfronten gemmer sig en stærk erhvervshistorie, hvor familieejerskab og jysk købmandskultur fortsat driver udviklingen. Dermed er Middelfart Kommunes to største formueprofiler samlet gode for mere end 33 milliarder kroner.
Fredericia holder sig solidt i top 50 med global oliehandel
I Fredericia repræsenteres byen af Anders Østergaard, ejer af Monjasa-koncernen, der er vokset til en global spiller inden for handel med bunkerolie og shipping. Med 4,7 mia. kr. i formue ligger han nummer 46 på listen. Stigningen på 500 millioner kroner viser, at selv i en tid med geopolitisk usikkerhed og forsyningsudfordringer formår virksomheden at navigere gennem de internationale brændstofmarkeder.
Fredericia har i år kun én person i top 100, men hans globale rækkevidde placerer alligevel byen blandt de væsentlige erhvervscentre langs Lillebælt.
Kolding fastholder sin milliardprofil
Kolding er repræsenteret af familien Søndergaard Nielsen på plads nummer 97. Familien, der tjente sin formue på salget af Sondex Holding A/S, har øget sin formue en smule og ligger nu på 2,4 mia. kr. Deres formuer ligger i dag primært i investeringer og ejendomme, og selvom familien ikke længere står i spidsen for et driftsselskab, holder de fortsat Kolding placeret på listen over Danmarks økonomiske kraftcentre.
Vejle konsoliderer sig med investeringstunge milliardærer
I Vejle Kommune er det især én familie, der markerer sig. Familien Kirk Johansen ligger nummer 16 med en formue på 13,3 mia. kr. og har øget formuen med over en milliard siden sidste år. Familien er blandt andet kendt for sine investeringer via Kirk Kapital og knytter dermed Vejle til det tunge erhvervslag i Danmark, hvor finans, ejendomme, industri og kapitalforvaltning spiller sammen.
Med Vejle i ryggen er de en del af et større vækstmiljø, hvor familieejerskab fortsat er en styrke i en tid, hvor internationale fonde og globale investorer fylder stadig mere.
Store tab i toppen, men Syddanmark står stærkt
Selvom listen domineres af store navne som Lego, Bestseller og Danfoss, er udviklingen bemærkelsesværdig. Lego-familien Kirk Kristiansen topper listen med 350,4 mia. kr., men har tabt over 18 mia. kr. siden sidste år. Danfoss-familien Clausen, der de seneste år er blevet et symbol på Sønderjyllands industrielle muskler, falder også tungt med et formuetab på samme størrelse.
Det mest markante fald kommer dog fra Louis-Hansen-familien bag Coloplast, der mister 21,8 mia. kr. og ryger ned på årets femteplads.
Mens toppen derfor skraber sig gennem et hårdt år, går det bedre for andre. Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen har fremgang på hele 27 mia. kr., mens Jysk-familien løfter sig 12,6 mia. kr. og rykker tilbage blandt landets absolutte erhvervsspidser.
Fra Odense kommer også et markant spring. Harald Nyborg-brødrene Erling og Njal Daell stiger mere end 2 mia. kr. i formue og ligger nummer 22, drevet af stærk vækst i især Jem & Fix.
Kvinderne fylder mere i toppen af dansk erhvervsliv
En tydelig tendens på årets liste er, at flere kvinder har plads blandt landets rigeste. Tolv kvinder er repræsenteret, og flere har centrale roller i familiernes formuer og drift.
Her finder vi blandt andre Ecco-ejeren Hanni Merete Toosbuy, der trods et dramatisk formuetab på grund af virksomhedens underskud fortsat ligger nummer 10. Også Winnie Liljeborg, der solgte sin del af Pandora, står stærkt i toppen og har stadig en betydelig formue, der både investeres og bruges til velgørende projekter.
Syddanmark står stærkt i et år med storm
Set med lokale briller er udviklingen klar. Regionens traditionelle styrkepositioner står fast. Industri, energi, detailhandel, shipping og investeringer præger billedet fra øst til vest.
Middelfart placerer sig som en af landets mest koncentrerede milliardadresse med både energi og detail i front. Fredericia er fortsat hjemsted for en global olieaktør, der modstår markedets turbulens. Vejle holder sin kapitaltunge familiesucces i top 20. Og Kolding markerer sig fortsat som en by med solide erhvervsrødder i milliardklassen.
Selvom Danmarks 100 rigeste samlet set mister værdier, viser årets liste, at Syddanmark fortsat udgør en hjørnesten i dansk erhvervsliv. De lokale virksomheder påvirker alt fra shipping og handel til industri og energi. Samtidig er de et billede på en region, hvor familieejerskab, opfindsomhed og handelsånd fortsat bærer væksten.
Listen bygger på Økonomisk Ugebrevs opgørelse og dokumenterer endnu et kapitel i historien om dansk erhvervsliv. En historie hvor Danmarks rigeste bliver rigere og fattigere i takt med markederne, men hvor de syd- og østjyske erhvervsfamilier stadig står midt i maskinrummet.
DMI varsler en klar og solrig dag over store dele af Jylland, hvor himlen flere steder allerede til formiddag åbner op med blå himmel. Enkelte egne må dog vente et par timer, før solen bryder igennem.
I resten af landet bliver vejret mere skyet, men der kan stadig komme små glimt af sol i løbet af dagen. Ifølge DMI forventes temperaturerne at snige sig lige over frysepunktet.
En 42-årig mand fra Vejle Kommune er tirsdag blevet idømt 2 år og 3 måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Dommen omfatter både overtrædelse af våbenloven og loven om euforiserende stoffer. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på X onsdag.
Ifølge politiet blev manden dømt for at være i besiddelse af et oversavet jagtgevær samt haglpatroner.
Dommen dækker også fund af flere typer narkotika, som manden opbevarede til eget brug. Der var tale om:
• 1,38 gram hash
• 2,06 gram kokain
• en joint
• 7 Rivotril-tabletter
Den 42-årige modtog dommen og blev efterfølgende fængslet.
SAMFUND. Regeringen vil nu stramme sikkerhedskravene markant i hele vandsektoren. Et nyt lovforslag skal sikre, at både drikkevand og spildevand beskyttes bedre mod angreb, ulykker og andre hændelser, der potentielt kan ramme danskernes hverdag.
Initiativet kommer i kølvandet på et skærpet trusselsbillede, hvor især hybride angreb kan ramme kritisk infrastruktur. Ifølge Miljøministeriet er der i dag store forskelle på, hvor godt forsyningsselskaberne er rustet, særligt fordi mange mindre lokale selskaber ikke er omfattet af de nyere NIS2- og CER-love, som trådte i kraft 1. juli.
Miljøminister Magnus Heunicke understreger, at situationen kræver handling. »Danmark står i en ny sikkerhedssituation. Det er derfor helt afgørende, at vandsektoren er beskyttet af opdaterede og tidssvarende regler. Det handler om, at hele sektoren har styr på sine beredskaber og derfor kan forebygge og modstå angreb, ulykker og andre katastrofale hændelser.«
De nuværende regler dækker kun de største selskaber, som står for cirka 65 procent af drikkevandsforsyningen. Den resterende del leveres af mindre, lokale vandværker, der i dag ikke har samme krav om beredskab og cybersikkerhed. Netop derfor vil Miljøministeriet nu ændre både Miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven, så alle forsyninger – store som små – skal leve op til skærpede beredskabsplaner og sikkerhedstiltag.
Lovforslaget er sendt i høring i dag og forventes fremsat i februar. Planen er, at de nye regler kan træde i kraft i første halvdel af 2026. Ifølge ministeriet vil det også omfatte konkrete krav til, hvordan spildevandsselskaber og renseanlæg – over 1.000 på landsplan – skal sikre deres fysiske rammer og digitale systemer bedre.
Forslaget skal samlet set løfte hele sektorens modstandsdygtighed og skabe et mere ensartet sikkerhedsniveau på tværs af landet, uanset om man får vandet fra et stort regionalt selskab eller fra det lokale vandværk om hjørnet.
Det politiske kaos i Middelfart er ikke tilfældigt. Det er resultatet af et improviseret magtspil, hvor fornærmede baglande, partihoppere og ideologiske modpoler har fundet sammen i én fælles ambition. Ikke at skabe en ny retning for Middelfart. Ikke at præsentere et politisk projekt. Men at vælte Johannes Lundsfryd. Det er det eneste, der for alvor binder dem sammen.
Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet står nu side om side, som om forskellene mellem dem aldrig har eksisteret. Som om deres værdier opløses i det øjeblik, der er udsigt til taburetter, titler og indflydelse. Mest grotesk er Alternativets medlem, der sælges grønne løfter i klimaets navn, samtidig med at den borgmester, hun peger på, kommer direkte fra landbruget og er modstander af præcis de visioner, hun ellers har kæmpet for. Det er politisk goddag mand økseskaft.
Vi har kontaktet de nye magtbærere hele dagen. Ingen ønsker at svare på spørgsmål om partihopperi, visioner og tanker. Tavsheden er ikke arbejdsro. Det er ro for spørgsmål.
Enhedslisten i Middelfart med Lasse Schmücker står i skærende kontrast til deres egen partitop. Nationalt har Enhedslisten båret den moralske fane højt, når emnet er partihopperi. Næstformand Rosa Lund sagde det selv i DR: Partihoppere skaber mistillid. Partihoppere undergraver demokratiet. Enhedslisten tager ikke imod partihoppere, og hun efterlyste, at alle andre partier gjorde det samme.
Det er deres princip. Det er deres værdigrundlag. Det er deres DNA.
Men ikke i Middelfart.
Her bliver princippet lagt til side, så snart det kan bruges som løftestang til at vælte Johannes Lundsfryd. Her gælder ét princip: Hvis det giver mulighed for at knække Johannes Lundsfryd, så er det ordentligt. Det handler ikke om værdier. Det handler om personligt had og hævn. Enhedslisten forsøgte også dumt at sammenligne med Fredericias Cecilie Roed Schultz, men det var skudt helt ved siden af, for hende kan folk stole på, imens griner Lasse Schmücker og Danmarksdemokraten Jonas René Jensen hele vejen til banken, når de lige om lidt forgyldes med poster og indflydelse, fordi de gør en visionsløs venstremand til borgmester.
Tak for kaffe.
Partihopperen Ulla Sørensen står som den centrale brik. Hendes telefon ringer nok meget, men svarer kan hun i SMS, hvis hun da svarer. En hån mod demokratiet, at hun fortæller om de større baggrunde, og hvorfor hun ikke var opstillet for Venstre, som hun tydeligvis har flirtet med gennem længere tid.
Hun afviser formandsposter med reelt ansvar og budget, men står nu med udsigt til at blive viceborgmester. En position, der giver indflydelse uden at levere resultater. Hendes partiskifte dagen efter valget var detonatoren for kaosset, og nu står hun som den, der ligner en politisk kupmager.
Det er svært ikke at se et personligt regnskab blive afviklet.
Man må forstå, der er mere bag kuppet – hvorfor stiller du så ikke op? Vi tænder gerne kameraet og lytter til dig, men grundlæggende, hvorfor valgte du at stille op for Socialdemokratiet? Tror du virkelig, at de mennesker der stemte på dig også sendte på en venstremand?
Næppe. Også Troels Lund må have røde øre. Stolthed over sin kommende borgmester kan han næppe have.
For i centrum af det hele står Venstres Anders Møllegård. Den kommende borgmester. Når man ser på de seneste fire år i byrådet, er det bemærkelsesværdigt, hvor få politiske initiativer, han selv har formuleret. Han har stemt for meget, men det har været andres projekter og andres dagsordener. Den eneste tydelige linje har været ønsket om at vælte Johannes Lundsfryd. Det er et mål, ikke en vision. Det er et opgør, ikke en retning for Middelfart. Og hans eget svar, da vi bad om kommentar, taler sit eget tydelige sprog: “Tal med Ulla.” Når en kommende borgmester sender alle kritiske spørgsmål videre til partihopperen, der skabte kaosset, er niveauet lagt.
Og hvor står resten af Venstres gruppe?
Det har må gøre ondt på Regitze Tilma, dette kan næppe være hendes DNA
De fem partier, der nu deler magten, deler ingen politisk filosofi. Ingen fælles retning. Ingen større ambition for Middelfart. Det eneste, de deler, er utilfredshed og hævn over den tidligere borgmester. Det er et flertal, der ikke er skabt af værdier, men af vrede. Ikke af visioner, men af alliancer i mørke bag nedrullede gardiner.
Det mest foruroligende er tavsheden. Ingen vil forklare partihoppet. Ingen vil forklare værdiskiftet. Ingen vil forklare, hvordan et flertal kan dannes 24 timer efter valget uden åbenhed, debat eller respekt for vælgernes mandat. Det er ikke politisk mod. Det er politisk vakuum. Og som historien viser, er politisk uro farligt. Det kan koste investeringer, udvikling og dynamik.
Midt i dette cirkus er der dog én stabil kraft tilbage. Kommunaldirektør Steen Vinderslev. Middelfart kan prise sig lykkelig for at have en erfaren og kompetent kommunaldirektør, der kan holde kommunen kørende, når Byrådet ikke selv formår det. Der bliver brug for ham nu.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu officielt godkendt fusionen mellem Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank. Dermed er vejen banet for, at Nordfyns Banks aktiver og passiver overdrages til Middelfart Sparekasse, som bliver det fortsættende pengeinstitut.
Godkendelsen sker efter styrelsens forenklede procedure, hvilket betyder, at vurderingen bygger på parternes oplysninger, styrelsens egen markedsviden – og det faktum, at ingen har indsendt indsigelser mod fusionen.
Kontorchef for fusionsenheden, Ann Sofie Vrang, udtaler: »Vi har godkendt, at Middelfart Sparekasse fusionerer med Nordfyns Bank. Vi har ikke modtaget indsigelser mod fusionen og har heller ikke selv haft konkurrencemæssige betænkeligheder ved den. Derfor kunne den godkendes efter vores forenklede procedure, som giver mulighed for at få godkendt en fusion efter en kort og effektiv proces.«
En ny fynsk finansiel enhed
Godkendelsen betyder, at Nordfyns Bank ophører som selvstændigt pengeinstitut og bliver en del af Middelfart Sparekasse. Den nye, samlede sparekasse får dermed en markant styrket tilstedeværelse – særligt på Fyn.
Styrelsen godkendte allerede i juli 2025 en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank, men den fusion blev aldrig gennemført. I stedet indgik Nordfyns Bank sidenhen aftale med Middelfart Sparekasse, hvilket nu er endeligt godkendt.
Fakta om de to pengeinstitutter
Middelfart Sparekasse
Garantsparekasse med hovedsæde i Middelfart
16 filialer på Fyn, i Jylland og København
Ca. 99.000 kunder (ultimo 2024)
Nordfyns Bank
Børsnoteret aktieselskab med hovedsæde i Odense
7 filialer og 3 erhvervscentre
Cirka 26.000 kunder
Med fusionen skabes et endnu større regionalt pengeinstitut med solid kundebase og stærk lokal forankring på tværs af landsdelene.
Det første man bemærker er stilheden. Ikke den tavshed, der opstår af mangel på lyd, men den der ligger som en hud over ting, der bærer en anden tids temperatur. Sådan er det ofte med Ole Videbæks værker. Skikkelser af ler, der ikke forsøger at være perfekte mennesker, men som i stedet insisterer på det halvt færdige, det ru, det sårbare. Som om de endnu ikke har besluttet sig for, om de vil træde frem i lys eller blive stående i skygge.
CLAY Keramikmuseum har åbnet udstillingen »Ler til sidst«. Det er det netop denne tvetydighed, publikum inviteres helt tæt på: menneskets væsen hæftet på et materiale, der i sig selv rummer både jordens tyngde og dødens opløsning.
Videbæk arbejder hurtigt, næsten som om han forsøger at fange kroppen, før den forsvinder. Skulpturerne står med mærkerne fra hans hænder synlige, som små ar i overfladen. De er »til tider ru og ufuldkomne, men altid båret af en stille intensitet«, som udstillingen beskriver det. Og det passer. Det er netop i den skrøbelighed, man mærker hans blik for forgængeligheden som et vilkår, ikke en tragedie.
Arkitekten, der fandt hjem i leret
Videbæk er uddannet arkitekt, og hans værker afslører det med det samme. Her er en naturlig fornemmelse for rum, for tyngde, for noget monumentalt, som aldrig bliver tungt. Hans skulpturer balancerer mellem det kropslige og det arkitektoniske – mellem noget urgammelt og noget nutidigt.
Inspirationen kommer fra oldtidens Egypten, bronzealderen, og det vestjyske landskab, hvor han bor og arbejder. Det er landskaber, der i årtusinder har båret spor af menneskekroppe, som for længst er blevet til støv. Hans værker taler ind i den samme tidsløshed: hvor liv og død og ler er forbundet i en cirkel, der ikke kan brydes.
Udstillingen rummer også en reol fyldt med hans skitsearbejder – genskabt, som den står i hans atelier i Ribe. Det er som at træde ind i kunstnerens eget værksted, hvor leret ligger i bunker som hukommelse, og hvor figurerne står og kigger efter én, som om de spørger, om man har tid til at lytte.
I oktober 2025 blev Videbæks bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine indviet. Et minde over de dansksindede sønderjyder, der faldt som tyske soldater i Første Verdenskrig. Relieffet glider ind i hans øvrige praksis uden at miste sin egen vægt: en forening af historie og nærvær, som om fortiden kun er et tyndt lag støv over nutiden.
Det er et værk, der ikke forsøger at råbe, men som insisterer på at være til stede. Og måske er det netop den måde, hans skulpturer arbejder på: De skubber ikke publikum væk. De beder én om at stoppe op. At trække vejret.
»Før ler vidste af, at det var ler…«
Til udstillingen har Ole Videbæk skrevet en poetisk tekst, hvor han formulerer det sådan her: »Før ler vidste af, at det var ler, lå det fast i klippens krop.«
Sætningen bliver som en nøgle til hele udstillingen. Den beskriver hans kunstneriske metode: dialogen med naturens materialer, med lagene af tid, med det, vi bliver formet af uden at kunne se det.
I »Ler til sidst« bliver denne dialog synlig. Ikke kun i skulpturerne og reliefferne, men i den måde materialet står i rummet på. Ler, der en dag måske smuldrer. Former, der kunne være skabt i går eller for tusind år siden.
Der ligger en ydmyghed i hans værker – og samtidig en rolig styrke. En fornemmelse af, at selv om alt forgår, så kan noget alligevel fastholdes i et øjebliks tid.
Når man forlader udstillingen, hænger tanken ved som et ekko: At vi alle, før vi vidste det, kom af det samme stof. Og at vi alle vender tilbage til det.
Udstillingen kan opleves fra 22. november 2025 til 3. maj 2026.
Danmark leverede en offensiv magtdemonstration og vandt 39–24 over Rumænien i EM-gruppespillet, hvor Mathias Gidsel, Mads Hoxer og Kevin Møller satte præg på kampen,...
POLITIK. Når et nyt regionsråd bliver konstitueret, er det ofte de synlige udvalgsposter, der løber med opmærksomheden. Men for Pernelle Jensen, lokalt regionsrådsmedlem for Venstre...
