16.8 C
Copenhagen
torsdag 11. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Ny pony på vej til Herslev Rideklub

Af
Andreas Andreassen
-
0

DONATION. Herslev Rideklub har netop modtaget en donation på 10.000 kroner fra SPAR, som skal gå til indkøb af en ny pony. Beløbet er en del af et initiativ, hvor supermarkedskæden aktivt støtter lokale foreninger og aktiviteter. Det var købmand Michael Winther fra SPAR Brejning, der overrakte checken.

Rideklubben er et vigtigt samlingspunkt for lokale børn og unge med interesse for heste og ridesport. Sidste år måtte klubben desværre tage afsked med hele to af sine ponyer, og derfor vækker donationen ekstra stor glæde.

»Det her betyder virkelig meget for os. Vi er en lille klub, hvor alle hjælper til, og denne støtte gør en stor forskel. Nu kan vi udvikle klubben og samtidig styrke fællesskabet yderligere,« fortæller Marlene Sørensen, formand for Herslev Rideklub.

Donationen er en del af et større initiativ fra SPAR, hvor tre lokale foreninger rundt om i landet har modtaget støtte. Initiativet er et led i supermarkedskædens strategi om at bakke op om lokale fællesskaber og foreningslivet.

»Det lokale fællesskab er en hjertesag for os. Når man handler i SPAR, støtter man meget mere end en butik – man støtter samtidig de mennesker og frivillige fællesskaber, som gør en forskel i hverdagen. Det handler ikke nødvendigvis om store beløb, men om at sende et klart signal: Vi anerkender og støtter de frivillige kræfter, som binder lokalsamfundet sammen,« siger Esben Keller, kædedirektør i SPAR og Min Købmand.

Fra Færøernes fjelde til rustens poesi – Fredericia Kunstforening trækker publikum til med stor retrospektiv udstilling om Albert Bertelsen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KUNST. Der er en særlig rolig, næsten sagte stemning denne sommerdag i Fredericia Kunstforening. Lyset falder ind ad vinduerne og trækker lange, blide strøg hen over gulvet. Enkelte besøgende bevæger sig stille mellem værkerne, og det er, som om både tid og sted har sat tempoet ned, så kunsten kan få lov at tale for sig selv.

Midt i denne dæmpede atmosfære står formanden for Fredericia Kunstforening, Poul Bernstorff Jakobsen, klar til at tage imod. Han smiler forventningsfuldt, da han med en diskret gestus byder indenfor til en sjælden retrospektiv udstilling af den elskede Vejle-kunstner Albert Bertelsen. Poul Bernstorff Jakobsen lægger ikke skjul på, at denne udstilling er ganske særlig for kunstforeningen, som aldrig før har haft mulighed for at præsentere et så omfattende udvalg af værker fra den folkekære kunstners hånd.

Rundvisningen begynder foran noget ganske usædvanligt, nemlig Albert Bertelsens eget staffeli. På staffeliet hviler et maleri, ufærdigt og uforløst, præcis som kunstneren efterlod det, inden han døde i 2019. Malingen er dryppet ned ad staffeliets ben og danner små farverige skulpturer omkring gulvet, hvor også Bertelsens forklæde hænger ved siden af, som havde han lige forladt sit værksted. Ovenover staffeliet hænger udstillingens tidligste værk, det smukke, sart-melankolske billede »Nøgen kvinde« fra 1956. Og kontrasten mellem det allerførste og det sidste viser hurtigt spændvidden i de værker, der møder os her.

Formanden betragter staffeliet et øjeblik i stilhed, inden han fortæller:

»Vi har fået lov at låne Albert Bertelsens staffeli, hvilket er noget ganske særligt, for det er formentlig noget af det sidste, han arbejdede ved, før han gik bort. Det giver jo en ekstra dimension til udstillingen.«

Albert Bertelsen var en kunstner med en sjælden evne til at gøre det flygtige håndgribeligt. Han kunne indfange en stemning, en følelse eller blot en stille efterklang af noget, han engang havde oplevet. Selv sagde han engang, at han aldrig malede figurer, uden at de var hentet direkte fra hans egen barndoms erindringer. Bertelsens værker er således ikke kun billeder af landskaber eller mennesker, men afspejlinger af den indre verden, han bar med sig gennem livet. Derfor er det også nærliggende, at denne retrospektive udstilling giver publikum mulighed for at træde ind i kunstnerens inderste univers – helt tæt på, hvor både begyndelse og afslutning mødes.

Formanden for Fredericia Kunstforening, Poul Bernstorff Jakobsen, gav en engageret rundvisning gennem Albert Bertelsens retrospektive udstilling.

Går vi længere ind bag udstillingens tynde, hvide skillevægge, åbner den første store del af Bertelsens billedunivers sig for os. Her møder vi landskaberne, en genre der næsten er blevet synonym med kunstnerens navn. Hans rejser til især Færøerne og Norge blev til billeder, der emmer af en meditativ stilhed. Bølgende bakker, tunge fjelde og tavse fjorde folder sig ud foran os med en næsten åndelig ro. Farverne er dæmpede og holdt i Bertelsens velkendte grålige og grønne nuancer, og landskaberne synes at hvile i en tidløshed.

Formanden giver os god tid til at betragte billederne, inden han viser os videre til værket »Det store fjeld« fra 1980. Her hviler fjeldet tungt og tavst under en himmel, der næsten smelter sammen med landskabet omkring det. Det er Bertelsen, når han bedst rammer det skandinaviske lys og den nordiske stemning med ganske få strøg.

Det store fjeld – Færøerne, 1978

Overfor landskaberne åbner der sig et ganske andet rum med Bertelsens abstrakte værker. Her løsnes forbindelsen til virkeligheden yderligere, og kunstneren slipper landskabernes genkendelige skikkelser for at lade farver og former helt overtage billedet. »Komposition« fra 2005 svæver elegant mellem blålige, hvide og grå toner og antyder forsigtigt en horisontlinje, som knap nok er der. Det er Bertelsen i sin måske frieste og mest intuitive form – her lader han sig simpelthen føre med af farvernes egen fortælling. Og selvom motivet ikke længere står klart frem, mærker man stadig den samme stille stemning, der også præger hans mere genkendelige landskaber.

Undervejs fortæller Poul Bernstorff Jakobsen små anekdoter og historier om Bertelsen, og om hvordan kunstnerens værker stadig hænger i mange hjem i Vejle-egnen. Man mærker tydeligt på formanden, at Bertelsen stadig betyder meget for mange mennesker i området.

Vi bevæger os længere ned gennem udstillingen og træder ind i et rum, hvor formanden med en fortrolig varme peger på det, han kalder »hans mennesker«. Portrætterne er karakteristiske, på én gang enkle og komplekse, med udtryk der varierer fra det tænksomme til det lettere underfundige. I rummets mere dunkle ende møder vi blandt andet tre fine værker fra »Den franske serie« fra 1981 samt »Dame med grønt tæppe« fra 1985, hvor kvinden balancerer mellem elegance og gådefuldhed. Figurerne er personlige og bærer en egenart, der gør dem lette at genkende og vanskelige at glemme – ansigter, man synes at have mødt engang og stadig bærer med sig.

Men Bertelsen var heller ikke bange for at udfordre det traditionelle maleri med anderledes teknikker. Det ses tydeligt i værket »Bøgebark« fra 1987, hvor Bertelsen integrerer rustfarver og teksturer direkte på lærredet, så overfladen fremstår både taktil og stoflig. Disse værker afslører kunstnerens vedvarende nysgerrighed efter at udforske materialernes potentiale og dermed også udvide billedkunstens gængse rammer. Netop den spændvidde – fra de stilfærdige portrætter til de mere rå og materielt betonede værker – gør udstillingen til en rig oplevelse af Albert Bertelsens kunstneriske univers.

Imens vi går rundt, vokser besøgsantallet stille, og snart slår vi følge med flere gæster, her nogle, der spontant er drejet fra motorvejen for lige at opleve, hvad Fredericia Kunstforening byder på denne sommerdag. Flere genkender Bertelsens særlige streg, som har fundet sin faste plads i hjem rundt omkring i Trekantområdet. Enkelte besøgende standser op med et nik af genkendelse foran værkerne, som hilser de på gamle bekendte, de ikke har set længe.

Par diskuterer lavmælt malerierne. Poul Bernstorff Jakobsen lader blikket glide tilfreds hen over gæsterne, og fortæller med en stille glæde, at udstillingen allerede nu har passeret 400 besøgende. Det er en bemærkelsesværdig succes, understreger han.

»Mange har jo et helt personligt forhold til Albert Bertelsen, fordi hans kunst har været til stede i deres liv så længe. Når folk kommer ind her, er det lidt som at træde ind i noget, de allerede kender, men samtidig ser på en helt ny måde,« forklarer formanden med en stemme, der afslører en stille stolthed over udstillingens gennemslagskraft.

Tilbage ved staffeliet står vi et øjeblik i stilhed. Der mærker vi stærkest nærværet af kunstnerens fravær, hans egen hånd er stoppet midt i en bevægelse, og penslen hviler uforløst på lærredet. Alligevel – eller måske derfor – virker Bertelsen levende og nærværende. Hans efterladte redskaber og maleriets uafsluttede penselstrøg bliver til en påmindelse om kunstens egentlige væsen. Poul Bernstorff Jakobsen betragter værket tankefuldt og siger så med afdæmpet stemme, at kunsten handler om sådanne øjeblikke, hvor vi får adgang til et andet menneskes blik på verden, også længe efter at mennesket selv har forladt os.

Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden af deres pas i god tid før afrejse.

Hvert år oplever politiet rejsende, der først ved ankomsten til Billund Lufthavn opdager, at passet er udløbet eller ikke har den nødvendige gyldighedsperiode tilbage.

»Vi oplever hvert år borgere, der først ved ankomsten til lufthavnen eller ved gaten opdager, at deres pas er udløbet. Vi vil naturligvis gerne hjælpe folk med at komme på ferie, men det er som udgangspunkt den rejsendes eget ansvar at have et gyldigt pas,« siger fg. vicepolitiinspektør Jesper Brian Jensen fra Grænsekontrolenheden ved Sydøstjyllands Politi.

Siden midten af juni har Sydøstjyllands Politi alene i Billund Lufthavn udstedt omkring 80 midlertidige pas. Men det er ikke sikkert, man kan nå flyet, hvis passet skal laves i sidste øjeblik. Hvert pas tager tid at fremstille, og der kan hurtigt opstå ventetid.

Politiet opfordrer derfor borgerne til både at kontrollere passets udløbsdato og til at sætte sig godt ind i reglerne for det land, man rejser til. Eksempelvis kræver Tyrkiet, at passet er gyldigt i op til 150 dage fra indrejsedatoen. Egypten stiller endnu større krav og kræver seks måneders gyldighed ved indrejse.

Skulle passet være tæt på udløb, er det vigtigt at tage kontakt til kommunens borgerservice i god tid, hvad enten man skal bruge et nyt eller et midlertidigt pas.

»Vi hjælper så godt vi kan, men vores muligheder er ikke ubegrænsede. Derfor er vores klare opfordring: Tjek dit pas nu. Det tager kun et øjeblik og kan spare dig for mange frustrationer senere,« slutter Jesper Brian Jensen.

Dag 5: Skøn sol, varme og Mur de Huy

Af
Jacob Bro
-
0

DAGBOG. På dag 5 var vejret endelig med rytterne – skøn sol og varme prægede dagen, som bød på den første “korte” etape på 143 kilometer til Dinant i Belgien. Men inden Team Rynkeby Trekanten kunne indlogere sig på hotellet, ventede to legendariske højdepunkter på dagens rute.

Kort efter afgangen fra Genk blev holdet mødt af en helt særlig oplevelse, hvor cykelstien bogstaveligt talt gik “gennem søen”. Det er en oplevelse, som næsten samtlige af de 26 Team Rynkeby-hold år efter år ser frem til – og denne spektakulære belgiske opfindelse gav anledning til mange gode billeder og store smil hos rytterne.

Næste stop var Liege, hvor en af cykelsportens mest berømte og berygtede stigninger ventede: Mur de Huy. Kort, men ekstremt stejl, strækker stigningen sig over 1200 meter med passager på op til 26%. Mange ryttere kæmpede sig op uden pause, nogle måtte gøre stop undervejs, og enkelte blev tvunget til at gå dele af den krævende bakke. På toppen ventede en festlig stemning, hvor rytterne kunne udveksle oplevelser med andre Team Rynkeby-hold fra blandt andet Finland, Odense og Ringe.

Det gode vejr betød, at regnjakker, vindveste og ekstra ærmer endelig kunne pakkes væk. I stedet blev der brugt rigelige mængder solcreme, selvom flere ryttere endte med tydelige tanlines på arme og ben – og nogle lidt røde næser. Dagen sluttede hyggeligt af på hotellets terrasse, hvor aftensmaden blev nydt under solnedgangen, mens snakken rundt om bordet understregede endnu engang, at Team Rynkeby er meget mere end blot et cykelhold.

Ny mur skal beskytte midtby mod oversvømmelser

Af
Andreas Andreassen
-
0

KOLDING. Kolding Kommune og Blue Kolding er nu godt i gang med opførelsen af en ny højvandssikring langs sydkajen på Kolding Havn. Den permanente løsning, der blandt andet består af en betonmur og en flytbar mur, skal beskytte midtbyen mod oversvømmelser fra fjorden, når stormflod rammer.

Projektet kommer efter, at politikerne tidligere på året droppede en midlertidig løsning med såkaldte watertubes – store, oppustelige vandrør, der skulle placeres midlertidigt ved varslet højvande. Kommunens projektleder, Lars Guldager, forklarer, at watertubes simpelthen viste sig for usikre i praksis:

»Det er en meget krævende opgave at beskytte en så lang strækning med watertubes. De skal sættes op, tjekkes og fyldes med vand inden oversvømmelsen, og bagefter skal de tømmes, pakkes ned, tørres og opbevares. Ved stormfloden i efteråret 2023 oplevede vi desuden, at en watertube gik i stykker, hvorefter vandet strømmede ind. Derfor er vi langt bedre tjent med betonmuren og den flytbare mur,« understreger han.

Betonmur sikrer mod stigende vandstand

Den nye betonmur bygges langs størstedelen af sydkajen og bliver 60-100 cm højere end den eksisterende kajkant. Muren er konstrueret til at modstå en vandstigning på op til 2,50 meter over normal vandstand, hvilket svarer til en såkaldt 100-årshændelse om 40 år.

»Muren bliver udført sådan, at skibe stadig kan lægge til ved kajen og laste eller losse henover muren,« forklarer Lars Guldager.

Flytbar mur øger fleksibiliteten

På en ca. 200 meter lang strækning langs inderhavnen, over Jens Holms Vej og øst for spillestedet Godset, etableres fundamenter til en flytbar mur. Denne kan sættes op med få timers varsel, når meteorologerne advarer om høj vandstand. Løsningen består af stolper og aluminiumsplanker, der hurtigt kan monteres og afmonteres igen, og kan beskytte mod vandstande helt op til 2,80 meter.

»Den flytbare mur er meget fleksibel, fordi vi kan justere dens højde efter den varslede vandstand. Når faren er ovre, fjernes muren helt, så den ikke generer i dagligdagen,« siger Lars Guldager.

Integreret med pumpesluse-anlæg

Den nye højvandssikring er designet i samspil med det store pumpesluse-anlæg, som Blue Kolding og Kolding Kommune opfører ved Marina Syd ved udmundingen af Kolding Å. Uden muren ville pumpeslusen ikke alene kunne sikre midtbyen effektivt, da vandet ville kunne løbe uden om anlægget.

»Vi kunne teoretisk have placeret muren anderledes, langs nordsiden af Kolding Å og videre langs Trindholmsgade, Østerbrogade og Jens Holms Vej, men det ville blive langt dyrere, mere kompliceret og sværere at udføre grundet jordbundsforholdene,« forklarer Lars Guldager.

Private må selv sikre sig

Nordhavnen er ikke inkluderet i højvandssikringen. Her må virksomheder og borgere selv tage ansvar for at sikre deres ejendomme mod oversvømmelse. Kommunens primære opgave er at beskytte infrastrukturen og offentlige bygninger.

Den samlede investering for højvandssikringen og pumpesluse-anlægget beløber sig til omkring 160 millioner kroner. Hele projektet forventes at stå klar i november 2025.

Når myndighederne løber med falske rygter

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0
Foto: AVISEN

Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i sin regeringstid og hans mange lovovertrædelser ikke at have haft nogen betydning for hans opbakning i befolkningen.

I Storbritannien har tømmermændene meldt sig efter alle løgnene om de herligheder, der ventede efter Brexit, men som skabte et land, spøgefugle omdøbte fra Great Britain til Little England.

I Danmark går det også ned ad bakke for sandheden, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel, hvor myndighederne, som vi ellers plejede at have tillid til, løb med en halv vind.

Heksejagt på grund af en klage over det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

I 2016, da jeg var chef for det Nordiske Cochrane Center, klagede jeg til EMA over dets lemfældige håndtering af mistanken om, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kunne forårsage alvorlige neurologiske skader. Jeg har redegjort for sagen i min bog om vacciner og skal her kun omtale, hvad vi blev udsat for af danske myndighedspersoner.

Det begyndte med et elektronisk læserbrev i marts 2017 i et ret ukendt tidsskrift, NPJ Vaccines. Forfatterne beklagede sig over, at vi brugte det Nordiske Cochrane Centers brevhoved i vores brev til EMA og den Europæiske Ombudsmand. De hævdede, at det gav indtryk af, at vore synspunkter var godkendt af Cochrane-samarbejdet, og at denne opfattelse blev fremmet i anti-vaccinekredse.

Deres to referencer gav ingen støtte for disse påstande, idet det klart fremgik, at vores kritik af EMA kom fra vores eget center.

Forfatterne var uhæderlige også på et andet punkt. De skrev, at de havde rejst sagen over for Cochranes styringsgruppe, men de udelod vigtige dele af svaret: ”Brevet [til EMA] nævner ikke, at det var skrevet på Cochranes vegne, og det er ikke en officiel erklæring fra Cochrane-samarbejdet … og, så vidt vi ved, bruger de deres korrekte tilknytninger.”

Det var derfor en ”ikke-sag“, der skulle have været selvdød. Men indflydelsesrige personer i Danmark ville det anderledes. De startede en bizar heksejagt, hvor de kompromitterede både sig selv og de institutioner, de repræsenterede, ved at sprede åbenlyst falske oplysninger i tweets og på Facebook.

Webadressen til læserbrevet indeholder ”nature.com,” og nogle troede åbenbart, at det var udkommet i tidsskriftet Nature. Men NPJ Vaccines vigter sig med lånte fjer. Det er bare et tidsskrift, der ejes af Springer-koncernen.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, tweetede: ”@PGtzsche1’s fejlagtige kritik af EMAs vurdering af #HPVvaccine-bivirk. på @CochraneNordic-papir er problematiske.“

Og da Karen Price tweetede: ”How easy is misinformation???“, skrev Senderovitz: ”Netop! Glimrende indlæg, der påpeger misinformation fra Nordic Cochrane“. Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, sendte en såkaldt ”like”.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, tweetede: ”Uacceptabel sammenblanding. Og de kritiserer altid andre for inhabilitet!“

Jeg kunne ikke se, hvad problemet skulle være. Jeg antog, at Vestergaard brugte Kræftens Bekæmpelses brevhoved, når han skrev breve relateret til sit arbejde, og vi var da heller ikke inhabile.

Tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, deltog også i hylekoret og tweetede: ”En ’must read‘ i Nature om HPV. Bør ref. i alle da. tidsskr og aviser, og læses af HPV skeptikere eller de som stadig tror på Nord. Cochr.“

Olesen skrev på Facebook: ”Artikel i ‘Nature’ verdens bedste naturvidenskabelige tidskrift – tilbageviser klart angsten for hpv vaccine og siger klart fra over for formidling af falsk videnskab via det Nordiske Cochrane center.”

Det var det pure opspind, og det var også bagvaskelse. Læserbrevet handlede ikke om vores formidling af videnskab; tidsskriftet var ikke ”Nature”; og vi har naturligvis aldrig formidlet falsk videnskab.

Journalist Ole Toft fra Altinget tweetede: ”Danske Nordic Cochrane får (igen) hård kritik – nu i HPV-sag i Nature. Både fagligt og for at misbruge Cochranes troværdighed.“

Igen det pure opspind, og der var ingen som helst faglig kritik af vores videnskabelige arbejde i læserbrevet.

Professor i psykiatri Poul Videbech skrev på Facebook: ”Det Nordiske Cochrane Center får atter kritik – der bakkes op af det internationale Cochrane samarbejdes styregruppe. Denne gang i selveste Nature. Forrige gang var kritik af udtalelserne om psykofarmaka. Det er yderst bekymrende – er Det Nordiske Cochrane Center ved at nedlægge sig selv? Hvilken tragedie for Cochrane-arbejdet!“

Også det pure opspind. Vi blev ikke kritiseret af Cochranes styringsgruppe. Og vores kritik af psykofarmaka var videnskabeligt set særdeles velbegrundet.

Stinus Lindgren fra Radikale Venstre skrev på Facebook, at jeg havde udtalt mig imod HPV-vaccinen; at jeg havde misbrugt „Cochranes gode navn og rygte“; og at „to af de ledende folk i Cochrane bad forfatterne om at gå offentligt ud med denne information for at understrege, at dette ikke er Cochranes officielle holdning“.

Der var absolut intet om dette i brevet fra Cochranes styringsgruppe, og vi havde ikke udtalt os ”imod” HPV-vaccinen.

Line Emilie Fedders fra Styrelsen for Patientsikkerhed skrev: ”Er Nordic Cochrane stadig på finansloven mhb. på at lave uvildig forskning?“

Jeg har svært ved at forestille mig, at noget kan blive værre end dette. Middelalderen offentlige gabestok findes øjensynlig stadig i Danmark, til brug mod folk, der ikke har begået noget forkert, men har sagt, at Kejseren – i dette tilfælde EMA – ikke har noget tøj på.

Skyd, før du spørger!

Det er beskæmmende, at folk i ledende stillinger spreder nedsættende, ærekrænkende og falske kommentarer om noget, de ikke engang har sat sig ind i, før de trykker på send-knappen. Jeg tror ikke, en eneste af dem havde læst læserbrevet, fordi det klart fremgår, at det ikke var offentliggjort i Nature.

Denne amerikansk inspirerede ”skyd, før du spørger“-mentalitet undergraver deres autoritet og de institutioner, de repræsenterer, og udstiller også deres hykleri. Myndighederne har klaget højlydt over, at der spredes falske nyheder på sociale medier om farerne ved vacciner, mens de glad og gerne spreder falske rygter om en forskningsgruppe, hvis eneste interesse er at komme så tæt på sandheden som muligt.

Horribel censur fra Springer-koncernen

Redaktørerne af NPJ Vaccines opførte sig også tarveligt. Vi bad om at få lov til at svare på læserbrevet, hvilket blev efterkommet, men efter udveksling af utallige e-mails, der diskuterede petitesser i vores svar, var det stadig ikke blevet offentliggjort mere end to et halvt år senere, selvom vi havde imødekommet alle redaktørernes ønsker.

Som jeg har gjort rede for i min bog, ”The Chinese virus: killed millions and scientific freedom”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, var det ikke meningen, at vort svar nogensinde skulle offentliggøres. Den 16. februar 2020 mistede vi langt om længe tålmodigheden og skrev til Springer, at de kunne imødese et sagsanlæg, hvis de ikke havde udgivet vort svar inden den 1. marts. Det virkede. Svaret blev udgivet samme dag, fristen udløb.

Vi overbeviste på samme måde Springer til også at udgive – samme dag – vores systematiske oversigt af lodtrækningsforsøgene af HPV-vaccinerne, som byggede på det registreringsmateriale, firmaerne havde indleveret til myndighederne.

Springer udsatte os for horribel censur i begge tilfælde. Vores systematiske oversigt blev accepteret til udgivelse i marts 2019, men et år senere var den stadig ikke udgivet, selvom tidsskriftet lover offentliggørelse inden for 20 dage efter accept. Vores korrespondance med Springer fylder 66 sider, og vi havde fået 20 forskellige undskyldninger og en række bizarre, modstridende, og usandsynlige grunde til, at vores artikel ikke var blevet offentliggjort. Efterfølgende trak flere af redaktørerne sig, og en af dem fortalte os, at han var stærkt utilfreds med Springers åbenlyse censur.

Vi påviste i vores forskning, mod alle odds, fordi man havde anvendt aktive substanser i kontrolgrupperne, som også giver bivirkninger, at HPV-vaccinerne øger forekomsten af alvorlige lidelser i nervesystemet signifikant. Vi kaldte det en eksplorativ analyse, men det var den vigtigste af vores analyser, fordi det netop var mistænkte skader på det autonome nervesystem, som fik EMA til at vurdere vaccinesikkerheden i 2015 på opfordring af de danske myndigheder.

Senere hen er der fremkommet andre data, der tyder stærkt på, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kan forårsage invaliderende nerveskader.

Det er faktisk ikke så overraskende. Det kender man også fra andre vacciner, fx mod COVID-19 og mod influenza, hvor Pandemrix forårsagede narkolepsi. Men vi måtte åbenbart ikke dele vores viden om HPV-vaccinerne med andre.

Fri os for ”fake news” og censur

Når folk i ledende stillinger opfører sig som gadedrenge og spreder falske rygter uden at have sat sig ind i sagen, bliver jeg bekymret for, hvad det er for en falsk virkelighed, vi er på vej ind i. Denne amerikanisering af vort samfundsliv skal vi modarbejde. Tillid er altafgørende for, at vi i Danmark gang på gang havner i top i internationale undersøgelser af, hvor befolkningen er mest tilfreds med deres liv.

Under COVID-19 pandemien har vi set mange eksempler på fejlinformationer fra myndighederne, bl.a. om nødvendigheden af at slå 17 millioner mink ihjel; om mundbind, som ikke synes at have nogen som helst effekt; og om drastiske nedlukninger af samfundet. Det gav indtryk af politisk handlekraft, men var skadeligt.

Antallet af ældre vokser markant i Trekantområdet – DI opfordrer til flere friplejehjem

Af
Thea Dyhrberg
-
0

ÆLDRE. Antallet af borgere over 80 år i Trekantområdet vil stige markant de kommende år. Alene i Middelfart vil stigningen frem mod år 2040 være på hele 61 procent, mens antallet i Vejle og Kolding vil vokse med omkring 50 procent. Det viser helt nye tal fra Dansk Industri (DI) Trekantområdet.

I dag bor der cirka 2.700 ældre borgere over 80 år i Middelfart Kommune. Om 15 år vil det tal være steget til cirka 4.350. I Vejle Kommune stiger tallet fra de nuværende 6.550 til cirka 9.800, mens Kolding Kommune vil opleve en vækst i antallet af ældre på 49 procent. Også Fredericia Kommune står over for en markant stigning med 45 procent flere ældre over 80 år.

»Det er en stor opgave for kommunerne. Selvom 15 år kan synes som langt ude i fremtiden, er det i den sammenhæng kort tid til i en årrække både at reservere penge i kommunekassen til byggeriet af flere plejehjem og samtidig få plads til de mange byggerier i anlægsrammen,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll Danmark.

Hun understreger, at kommunerne hvert år aftaler med staten, hvor meget de må bruge på byggeri og anlæg. Kommunerne er derfor underlagt en ramme, der begrænser, hvor mange penge der må bruges på for eksempel nye plejehjem, ældreboliger eller renoveringer.

Ifølge DI Trekantområdet kan friplejehjem være løsningen, som kommunerne bør kigge nærmere på. Friplejehjem drives af private aktører, og det vil ifølge DI kunne aflaste kommunernes økonomiske pres og give borgerne flere valgmuligheder.

»Det er oplagt, at vores kommuner her i Trekantområdet ser på muligheden for i højere grad at lade private aktører bygge og drive friplejehjem. Så kan kommunerne i stedet prioritere at bruge anlægsrammen på alle de andre ting, som de også skal løse. Det gælder for eksempel forebyggelse af oversvømmelser, energirenovering, ny asfalt på de kommunale veje og hvad der ellers presser sig på af nødvendige opgaver,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Hun uddyber desuden, at friplejehjem også kan gavne borgerne og de pårørende ved at give mulighed for frit valg mellem kommunalt drevne og private plejehjem.

»Når private aktører i højere grad begynder at drive plejehjem, får borgerne og deres pårørende også mulighed for selv at vælge, om de foretrækker et friplejehjem eller et kommunalt drevet plejehjem. Det imødekommer den enkeltes ønsker og behov i forhold til for eksempel placering, faciliteter eller aktiviteter. Det skaber samtidig grobund for, at kommunerne kan lade sig inspirere af friplejehjemmene, for eksempel i forhold til hvordan man arbejder med velfærdsteknologi,« forklarer Pia Jakobsgaard-Iversen.

Både Middelfart og Vejle har allerede åbnet for muligheden for friplejehjem, mens Kolding Kommune er på vej med et nyt friplejehjem. Ifølge Pia Jakobsgaard-Iversen er det derfor vigtigt, at de gode erfaringer deles, og at Fredericia også overvejer at åbne op for flere private tilbud.

»Jeg kan kun opfordre til, at Middelfart, Kolding og Vejle fortsætter af samme spor, og at Fredericia ser på erfaringerne fra de andre kommuner og begynder at invitere private aktører ind. Derudover vil jeg også opfordre til samarbejde på tværs af kommunegrænser, så hver enkelt kommune ikke skal opfinde alt alene,« afslutter Pia Jakobsgaard-Iversen.

Dag 4: Lige ud, lige ud og så lige ud

Af
Jacob Bro
-
0

DAGBOG. Dag 4 var en særlig dag – ikke blot fordi det var den sidste lange etape med lige godt 199 kilometer, men også fordi holdet nåede at opleve hele tre forskellige lande på én og samme dag. Turen begyndte tidligt i Holland, hvor morgenstemningen hurtigt blev afløst af rytternes faste rytme i pedalerne. Grænsen mellem Holland og Tyskland blev krydset flere gange i løbet af dagen, og det blev nærmest en leg at tælle, hvor mange gange rytterne var tilbage i Tyskland, før de omsider nåede Belgien og dagens værtsby Genk.

Et vigtigt delmål blev nået mellem dagens første og andet depot, hvor holdet officielt kunne markere halvvejsmærket mod Paris. Stemningen steg hurtigt, og rytterne nød en ekstra lille pause, hvor samtalen faldt på det mentale aspekt af den lange tur mod Paris. For selvom benene er trænet op gennem måneder, og konditionen sidder lige hvor den skal, så er hovedet og viljen mindst lige så vigtige – særligt når kroppen melder om træthed efter mange timer i sadlen.

Dagens rute bød på fladt terræn, hvor vejene syntes uendeligt lange, næsten som om de forsøgte at strække sig mod horisonten. Det åbne landskab var fyldt med imponerende lange kanaler, hvor vejene lå parallelt, og rytterne oplevede nærmest at køre i et levende maleri. Kilometer efter kilometer gled forbi, mens holdet holdt modet oppe med smil, opmuntringer og fælles rytme.

Efter en lang dag på cyklen blev holdets mantra endnu engang gentaget og taget til sig som en påmindelse om vigtigheden af fællesskab og sammenhold:

»Man kan ikke forhindre sorgens fugle i at lande på vores tag, men vi kan forhindre, at de bygger rede.«

Tissepause. Foto: Jacob Bro

Læs også

Dag 3: De mange timer i sadlen – og når det, der ikke må ske, sker

Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk syn,« lover lokal ildsjæl

Af
Thea Dyhrberg
-
0

EVENTS. Når sommeren lægger sin arm om Middelfart, og Lillebælt spejler himlen som et poleret sølvspejl, sker der noget ganske særligt nede omkring Gammel Havn. Byen, der i juli normalt er kendt for sin jazzfestival, sommerlige havneaktiviteter og den uovertrufne udsigt til de to ikoniske broer, skifter pludselig karakter. Den bliver levende historie.

Mandag den 21. juli får Middelfart nemlig fornemt besøg af mere end halvtreds bevaringsværdige træskibe, der alle deltager i kapsejladsen Fyn Rundt. Begivenheden, som gennem mere end fyrre år er blevet en hjørnesten i det maritime Danmark, falder sammen med årets Middelfart Jazz Festival, og det lover ifølge arrangørerne en festdag af de helt store.

Bent Frandsen, der er næstformand i Middelfart Jazz Festival, en rigtig lokal ildsjæl og en af hovedkræfterne bag arrangementet på havnen, ser frem mod dagen med stor begejstring.

»Det bliver helt fantastisk. Skibene passerer jo ikke bare forbi, de lægger rent faktisk til kaj ved havnen, hvor publikum får mulighed for at komme ombord på flere af dem og virkelig opleve historien på tæt hold,« fortæller Bent Frandsen og tilføjer, at arrangementet handler om mere end blot de majestætiske fartøjer.

»Vi sørger også for at skabe en fest omkring det hele. Vi stiller en scene op på Gammel Havn, og vi har arrangeret, at Lune Carlsen spiller musik mandag aften. Så det hele går op i en højere enhed.«

Bent Frandsen har været med til at arrangere besøget flere gange tidligere, og hans erfaring fortæller ham, at byens borgere og gæster står klar med åbne arme, når de store træskibe glider forbi Lillebæltsbroen og langsomt lægger til kaj.

»Det kommer selvfølgelig lidt an på vejret, men det plejer at trække rigtig mange mennesker til havnen – typisk mellem 1.000 og 1.500 gæster. Arrangementet er kendt lokalt, og det passer perfekt ind i sommerferien, både for os, der bor her, og for turisterne,« fortæller han.

At Middelfart i år kan byde skibene velkommen er dog ikke en selvfølge. Byerne skal hvert år byde ind på at få kapsejladsen til netop deres havn, og det kræver økonomisk engagement, timing og en vis portion held. Kampen om at få skibene til at lægge til er ofte hård, og mange byer står i kø for at blive værtsby.

Sidste år gik Middelfart glip af arrangementet, da skibene lagde til kaj i nabobyen Fredericia, og derfor føles glæden ekstra stor denne gang. Byens tætte historiske forbindelse til Lillebælt med skibsfart som en central del af dens identitet gør, at de gamle skibes besøg altid rammer noget helt særligt hos både lokale og besøgende. At skibene i år lægger ruten omkring Middelfart, giver samtidig byen en chance for at samle det bedste af to verdener – historiske skibe og jazz – på én gang.

»Det er jo ikke hvert år, at turen passer med at ligge til kaj her hos os, men i år gjorde den, og derfor var vi selvfølgelig klar med åbne arme,« siger næstformanden videre med tydelig begejstring.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at blive ved med at investere i de gamle skibes besøg? For Bent Frandsen handler det om oplevelsen, men også om det ansvar byen har for at videreformidle historien til kommende generationer.

»Der bliver jo færre og færre af disse gamle skibe. De er ekstremt dyre at holde ved lige, og meget af arbejdet med at bevare dem sker gennem støtte fra staten. Derfor er det også et krav, at publikum skal have adgang til skibene. Det giver en unik mulighed, også for unge mennesker, til at opleve historien. Man mærker virkelig fortiden og lærer, hvad de sejlede rundt med. For eksempel saltede fisk fra Norge og mange andre ting,« påpeger Bent Frandsen.

Og fordi træskibene kun sjældent viser sig i området, bliver fascinationen ekstra stærk, mener han.

»Hvis man kigger ud over Lillebælt fra Middelfart eller Fredericia til daglig, ser man jo næsten aldrig disse skibe – i hvert fald ikke i så stort et antal. Måske oplever man hen over sommeren enkelte skoleskibe, men synet af så mange historiske skibe med fulde sejl er virkelig noget særligt,« siger Bent Frandsen og fortsætter:

»Det at se de fantastisk flotte gamle skibe, når de kommer ind med fulde sejl under den nye Lillebæltsbro og sejler mod havnen, det er virkelig et flot syn.«

At træskibenes besøg falder sammen med Middelfart Jazz Festival er, som Bent Frandsen tidligere har understreget, en oplagt mulighed for at forbinde musikken med det maritime. Samtidig fremhæver han, at det ikke kun er stemningen, der vinder ved kombinationen, men muligvis også festivalens økonomi.

»Det betyder meget, fordi det samtidig kan give os et overskud til jazzmusikken under festivalen, hvis der altså bliver et overskud. Og samtidig skaber det en helt særlig stemning omkring havnen, som jeg ved, mange både lokale og turister glæder sig til.«

Han lover med en frisk bemærkning også godt vejr, inden han afrunder:

»Jeg tør godt love højt solskin og fint vejr. Men selvfølgelig ikke så vindstille, at skibene ikke kan sejle. Det ville jo være ærgerligt.«

Melvin åbner op om frygt og psykisk efterspil efter operation

Af
Andreas Andreassen
-
0

KENDTE. Komikeren Melvin Kakooza deler nu i en ærlig opdatering på Instagram, hvordan livet efter hans operation i 2021 stadig præges af frygt, tvivl og psykiske udfordringer.

Melvin fortæller, at han normalt bliver scannet én gang om året, men for et halvt år siden fandt lægerne noget, som de ikke kunne identificere, og besluttede derfor at gennemføre en ny scanning efter kun et halvt år. Dette satte gang i en voldsom følelsesmæssig reaktion hos Melvin.

»Bare det, at de ville kigge på det igen så hurtigt, satte gang i en masse frygt og tvivl. Alt det, der fulgte efter operationen, har været noget af det hårdeste,« skriver han.

Han beskriver, hvordan selve operationen blot var én ting – den virkelige kamp har været det psykiske pres bagefter: »Følelsen af at være ved siden af sig selv, det psykiske pres, og frygten for at miste livet – uden at vide hvornår eller hvordan.«

Efter den seneste scanning har Melvin fået at vide, at lægerne stadig holder øje med fundet, og han skal igen scannes om et halvt år. Oplevelsen efterlod ham følelsesmæssigt overvældet.

»Da jeg kom ud i bilen, kunne jeg mærke, at det hele eksploderede. En masse følelser, som er gået igennem kroppen de sidste halve år – faktisk siden dengang jeg blev udskrevet fra hospitalet,« fortæller han.

Melvin understreger vigtigheden af at tale åbent om det psykiske efterspil af alvorlig sygdom. Under et tidligere arrangement, »hjernetumor-dag«, hørte han en kvinde stille spørgsmål om, hvordan man håndterer de stærke følelser, der følger efter sygdom, hvilket fik ham til at erkende sin egen vrede og frustration.

»Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har talt nok om efterspillet. Så her sidder jeg. I bilen. Og græder. Ikke fordi jeg tror, jeg skal dø, men fordi frygten for det er kommet tættere på.«

Han håber, at hans åbenhed kan sætte mere fokus på det psykiske efterforløb af sygdom, og hvordan det påvirker både patienten selv og deres pårørende. Han slutter sin opdatering med et kort øjeblik af samhørighed med en fremmed mand i bilen ved siden af, hvor de tavst anerkendte hinanden med et smil, inden de kørte hver deres vej.

1...161718...430Side 17 af 430

Christian Eriksen skifter til Wolfsburg

Andreas Andreassen - 0
SPORT. Christian Eriksen fortsætter sin imponerende fodboldkarriere i Bundesligaen. VfL Wolfsburg har skrevet kontrakt med den 33-årige danske landsholdsspiller, som har været uden klub...

Alle partier står bag budgetaftale i Region Syddanmark

Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

SF kræver forklaring på lukning af asylcenter i Jelling

Regeringen tager næste skridt mod reklameforbud for usunde fødevarer rettet mod...

Milliardbombe mod Google: EU afslører 11 års snyd

Andreas Andreassen - 0
BUSINESS. EU’s konkurrencemyndigheder har slået hårdt ned på Google. Efter mere end et årti med ulovlige metoder på onlinereklamemarkedet er techgiganten blevet idømt en...

3.000 falske Labubu-dukker fanget i tolden

Redaktionen - 0
SKAT. De er populære blandt unge og ses overalt i modebilledet og på sociale medier. Labubu-dukken hænger ofte på en taske eller bruges som...

Rekordmange syddanskere til åbent hus på sygehuse og sociale institutioner

Redaktionen - 0
REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner. De besøgende fik...

Læsere fangede blodmånen over hele landet

Redaktionen - 0
BLODMÅNE. Søndag aften stod himlen i rødt, da blodmånen viste sig. Over hele Danmark fulgte folk med, og AVISEN har modtaget en lang række...

Ung bilist endte i grøft – slap uskadt fra uheld

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Søndag morgen klokken 08.58 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et færdselsuheld på Bøgvadvej ved Randbøl i Vejle Kommune. En 17-årig kvinde kom kørende...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER