Susanne Dyreborg skal stå i spidsen for regionalt epx-udvalg

0

POLITIK. Regionsrådet i Region Syddanmark har nedsat et nyt særligt rådgivende udvalg, der skal arbejde med den kommende epx-reform, og samtidig er Susanne Dyreborg fra Danmarksdemokraterne udpeget som formand.

Baggrunden er en national aftale fra februar 2025, der baner vejen for en ny gymnasieuddannelse frem mod 2030. Reformen indebærer en markant omlægning af uddannelseslandskabet, hvor både den kommunale 10. klasse og hf udfases, mens den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx oprettes. I den proces får regionerne en central rolle, særligt når det gælder lokal dialog og planlægning.

På regionsrådsmødet den 26. januar 2026 blev det derfor besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, som i løbet af 2026 skal arbejde med den regionale del af udrulningen af epx. Udvalget skal blandt andet forholde sig til, hvordan reformen påvirker de syddanske uddannelsesinstitutioner, og hvordan uddannelsen bedst placeres i regionen.

Udvalget består af ni medlemmer fra regionsrådet og skal fungere som rådgiver for det samlede regionsråd. Opgaverne spænder fra dialog med uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører til udarbejdelse af analyser og bidrag til den fremtidige regionale uddannelsesstrategi.

Susanne Dyreborg ser frem til opgaven og peger på, at reformen rummer nye muligheder for unge i regionen. Hun siger »Epx-reformen er et spændende skridt mod en ny type gymnasieuddannelse, der giver de unge et mere praktisk orienteret alternativ til det nuværende gymnasium, og hvor de kan tage en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl og opleve et stærkt ungdomsmiljø. Udvalget vil være med til at igangsætte en god udrulning af reformen her i Region Syddanmark.«

Hun fremhæver samtidig, at regionen får en vigtig rolle i de lokale drøftelser om, hvor uddannelsen skal placeres, så der både tages hensyn til unges transportafstand og til uddannelsens faglige og økonomiske bæredygtighed. »Jeg ser frem til at lede det rådgivende udvalg og bidrage til dette betydningsfulde udviklingsarbejde, som har potentiale til at styrke uddannelsesområdet og skabe nye muligheder for unge i regionen.«

Udvalgets arbejde løber frem til udgangen af 2026, hvorefter det automatisk ophører. Herefter overgår opgaverne til Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse samt regionsrådet. Det rådgivende udvalg har ikke selvstændig beslutningskompetence, men skal alene komme med anbefalinger.

Ud over formanden består udvalget af repræsentanter fra flere partier i regionsrådet, herunder Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne.

Emil Nielsen spillede sig varm, da det gjaldt

0

Der er målmandsaftener, hvor rytmen sidder fra første bold, og så er der de aftener, hvor kampen langsomt skal spilles i gang – ikke bare for holdet, men også for den sidste skanse. Mod Tyskland begyndte det for Danmark i den sidste kategori. De første tyske afslutninger fandt vej forbi, og efter syv forsøg stod Emil Nielsen med én redning. Ikke alarmerende i sig selv, men nok til at give en fornemmelse af, at det ikke var en aften, hvor alt kom af sig selv.

Alligevel blev kampen ikke formet af den start. Tværtimod. Som minutterne gik, ændrede dynamikken sig. Afslutningerne blev læst tidligere, bevægelserne foran ham mere genkendelige, og i takt med at Danmark fik bedre greb om det defensive arbejde, voksede målmandsindsatsen med. Kampen endte med en redningsprocent på 35 – et tal, der dækker over en præstation, som først og fremmest handlede om at finde fodfæste undervejs.

Efter kampen var det netop helheden, der fyldte mest for Emil Nielsen. Ikke tallene, men resultatet – og modstanden.

»Først og fremmest er jeg utrolig glad for, at vi vinder. Jeg synes, at tyskerne spiller godt. Jeg synes, det er et godt hold.«

Han vender hurtigt blikket mod kampens udvikling og peger på forskellen mellem de to halvlege. Ikke som kritik, men som konstatering.

»Jeg er rigtig tilfreds med specielt anden halvleg. Jeg synes, første halvleg kunne vi måske lidt… ja, vi skulle måske have været lidt bedre til at løbe af.«

For Emil Nielsen var udfordringen dog ikke kun taktisk. Også fysisk og mentalt var optakten anderledes end normalt. Han beskriver en fornemmelse af ikke helt at være dér, hvor han gerne ville være, da kampen blev fløjtet i gang.

»Jeg følte bare ikke, at jeg var der 100 procent inden kampstart.«

Det var ikke noget, der forhindrede ham i at spille, men nok til, at kampen skulle findes frem i stedet for bare at komme.

»Det er ikke noget, der gjorde, at jeg var påvirket på den måde.«

I den proces blev rammerne en faktor. Ikke som forklaring, men som medspiller.

»Så er det godt, at vi har 15.000 i ryggen, som kan give en lidt energi.«

At komme skævt fra start er et vilkår for målmandsposten. Spørgsmålet er ikke, om det sker, men hvordan man reagerer på det – især i en kamp, hvor konsekvensen er en plads i EM-semifinalen.

»Jeg var overhovedet ikke tilfreds med at starte med én redning på otte skud.«

Derfor betød det også noget for ham, at kampen ændrede karakter, og at han selv blev en del af vendingen.

»Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg fik kommet tilbage og fik reddet nogle bolde efterfølgende.«

Han peger samtidig på kvaliteten i modstanden som en del af forklaringen på den vanskelige start.

»Jeg synes også, at tyskerne er nogle utrolig dygtige skytter og nogle utrolig dygtige spillere.«

Og erkender, at der var behov for justering.

»Jeg skulle måske lige omstille mig.«

Selv efter en sejr, der sikrer Danmark en plads blandt de sidste fire, er der dog ingen selvtilfredshed. Emil Nielsen taler åbent om de bolde, han stadig gerne vil gøre mere ved.

»Jeg synes også, at jeg har nogle bolde, jeg godt kan gøre mere ved. Der er plads til forbedringer.«

Det er netop de marginaler, han tager med sig videre.

»Det satser vi på, at jeg kan tage med til semifinalen.«

Sejren over Tyskland skal også ses i lyset af det sted, Danmark kom fra. Nederlaget til Portugal ændrede hele præmissen for mellemrunden og efterlod holdet uden point – og uden spillerum.

»Hvis jeg havde fået at vide efter Portugal-kampen, at vi stod her nu, havde jeg ikke troet på det.«

I stedet blev opgaven gjort mere enkel og mere brutal.

»Vi har set de næste fire kampe efter Portugal som finaler allesammen.«

Derfor er der også lettelse i stemmen, når han taler om situationen nu.

»Vi er sindssygt glade, og vi skal også have lov til at være glade.«

Presset har været til at tage og føle på.

»Det var selvfølgelig presset efter, vi tabte til Portugal.«

Men ifølge målmanden har reaktionen været den rigtige.

»Jeg synes virkelig, at vi er i vores rolle og har spillet rigtig godt de sidste tre kampe.«

Erfaringen spiller ind. Emil Nielsen trækker paralleller til EM for to år siden, hvor et lignende scenarie endte anderledes.

»Vi stod i samme scenarie for to år siden til EM, hvor vi tabte til Slovenien, og det skal vi ikke gøre igen.«

Derfor handler det nu ikke om at spekulere for langt frem.

»Det vigtigste er, at vi tager noget selvtillid med.«

Danmark er i EM-semifinalen. Ikke fordi alt var perfekt fra start, men fordi holdet – og målmanden – fandt deres niveau, mens kampen stadig var åben.

Da Simon Pytlick fandt et nyt greb om kampen

0

Simon Pytlick var langt fra sit bedste i første halvleg mod Tyskland. Efter pausen tog han ansvar, fandt et nyt greb om kampen og spillede Danmark i EM-semifinalen med en afgørende anden halvleg.

For Pytlick selv begyndte kampen reelt først i pausen. Ikke fordi han havde været usynlig før, men fordi han vidste, at hans første halvleg ikke var på det niveau, han forventer af sig selv – og som holdet har brug for i de afgørende faser af en slutrunde. Det er i de øjeblikke, hvor man enten kan glide ud af kampen eller tage ejerskab over den, at forskellen mellem en god spiller og en bærende spiller ofte viser sig.

Han beskriver pausen som et bevidst brud med det, der var sket de første 30 minutter. Ikke et opgør med spillet i sig selv, men med den måde, han selv var til stede i det på.

»I pausen laver jeg et reset. Jeg er sportsmand og vant til, at der nogle gange kommer dårlige minutter.« For ham handler det ikke om at analysere sig frem til forklaringer i situationen. Tværtimod er pointen at komme væk fra det, der allerede er sket, og finde et andet blik på kampen.

»Det vigtigste er ikke at hænge fast i dem. Man må tage et skridt tilbage, se banen fra en anden vinkel og arbejde videre.«

Der er ganske enkelt ikke plads til selvmedlidenhed, når kampene kommer med så kort mellemrum, og konsekvenserne er så store.

»Der er ikke tid til at have ondt af sig selv ved en slutrunde som den her.«

At ønsket om at bidrage mere fyldte, lægger han ikke skjul på. Tværtimod. Han var fuldt bevidst om, at hans første halvleg havde efterladt et ansvar, som skulle samles op – ikke af andre, men af ham selv.

»Selvfølgelig ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke gerne ville ind og hjælpe mere.«

Samtidig var erkendelsen klar. Det handlede ikke om marginaler eller uheld.

»Jeg var også godt klar over, at der var et par aktioner, som ikke var gode nok.«

Netop derfor blev pausen brugt konkret. Ikke på store ord, men på justeringer. På at finde ud af, hvor spillet kunne forsimples, og hvor han kunne komme i situationer, hvor beslutningerne var tydeligere.

»Det er min opgave at komme ind og rette op på det, og det synes jeg lykkedes ganske fint.«

Snakken i pausen kredsede om netop det: at skrue ned for støjen og op for klarheden.

»Budskabet var klart: reset, træk et skridt tilbage – og nogle gange også et skridt tættere på.«

For Pytlick betød det, at han gennemgik de situationer, hvor han havde været for langt væk fra spillet, og dem, hvor han havde presset for meget på. Anden halvleg blev ikke en jagt på at revanchere sig, men en øvelse i at træffe bedre valg.

»For mig handlede det om at gennemgå situationerne og finde ud af, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde.«

Resultatet kom gradvist. Ikke i én bevægelse, men som en række afslutninger, hvor timingen var bedre, rummet tydeligere og beslutningen mere ren.

»Jeg fandt nogle bedre løsninger i anden halvleg, og det var positivt.«

At vendingen samtidig faldt sammen med, at Danmark fik kontrol over kampen, gør kun oplevelsen stærkere for ham. Ikke fordi det handlede om mål, men fordi helheden begyndte at hænge sammen.

Sejren over Tyskland betyder, at Danmark allerede nu er sikret en plads i EM-semifinalen – selv inden den sidste mellemrundekamp mod Norge onsdag. For Pytlick er det ikke bare et resultat, men et bevis på, at holdet har været i stand til at reagere på modgang.

»Det betyder meget, at vi allerede nu har spillet os i den situation, selvom vi gik ind i mellemrunden uden point.«

Han vender tilbage til udgangspunktet og den vej, holdet har taget.

»Det var os selv, der satte os i den situation, men vi har også været dygtige nok til at tage det tilbage i egne hænder.«

Nederlaget til Portugal nævnes ikke for at rippe op i noget, men for at forklare, hvorfor denne sejr betyder mere end blot to point.

»Vi var selvfølgelig meget ærgerlige over nederlaget til Portugal, men vi er samtidig lettede over, at vi har været i stand til at justere på de fejl, der var.«

Det er den proces, han hæfter sig ved.

»Det er det, vi tager med videre.«

Blikket er allerede rettet mod næste opgave. Danmark kan stadig slutte som nummer ét i mellemrunden, og det er ikke en detalje.

»Nu handler det om kampen mod Norge. En eventuel førsteplads er noget, vi gerne vil gå efter.«

Der er ingen planer om at slippe intensiteten.

»Vi vil gerne vinde alle kampe og slutte som nummer ét, så der ikke bliver slinger i valsen.«

For Pytlick handler det om kontinuitet – også mentalt.

»Intensiteten og atmosfæren skal være den samme mod Norge, så vi kan bygge videre på den bølge, vi er på.«

Og hvis nogen skulle overveje, om de mange minutter og det fysiske pres kalder på hvile, lukker han diskussionen kontant.

»Og nej – jeg har ikke brug for en pause. Det kan jeg garantere.«

Danmark parkerede tyskerne og spillede sig i semfinalen

0

Danmark slog Tyskland 31–26 i Jyske Bank Boxen og spillede sig i EM-semifinalen efter en kontrolleret anden halvleg med Emil Nielsen som kampens spiller.

Fortet stod igen – og denne gang med en port direkte ind i semifinalen.

Danmark spillede sig blandt EM’s sidste fire med en sejr på 31–26 over Tyskland i en Jyske Bank Boxen, der langsomt rejste sig i takt med, at kampen gled over i dansk kontrol. Det var ikke en kamp, der blev afgjort i et ryk, men én hvor tålmodighed, taktiske greb og et målmandsspil i absolut topklasse langsomt trak tænderne ud på tyskerne.

Allerede fra første minut var der intensitet. Mathias Gidsel bragede Danmark i front, men Tyskland svarede hurtigt igen via straffekast og fysisk pres i det danske forsvar. Emil Nielsen havde svære betingelser i åbningen, og tyskerne fik både straffe og gennembrud, men Danmark stod imod. Gidsel scorede igen, Lauge løb hurtigmidte, og Magnus Saugstrup blev spillet fri, mens Boxen allerede efter få minutter kogte.

Midt i halvlegen begyndte balancen at tippe. Emil Nielsen tog flere afgørende redninger, blandt andet på Juri Knorr, og Niclas Kirkeløkke viste iskoldhed fra fløjen, selv om han egentlig var placeret der af taktiske hensyn. Pytlick kom på tavlen i overtal, Gidsel fortsatte sin aggressive tilgang mod større modstandere, og Danmark fik skabt et lille hul. Ved 11–8 efter 20 minutter var der for første gang luft i kampen.

Tyskland hang dog på. Grgic løsnede missiler udefra, Späth tog et par vigtige redninger, og Pytlick kæmpede med sin effektivitet. Alligevel gik Danmark til pause foran 13–12, efter en halvleg hvor forskellen lå mere i fornemmelsen end på tavlen. Danmark havde momentum, men kampen var langt fra afgjort.

Efter pausen ændrede billedet sig gradvist. Danmark justerede offensivt med Gidsel som playmaker, Hoxer på højre back og Kirkeløkke fastholdt på fløjen. Det gav bedre flow, selv om de første minutter var præget af brændte chancer og en periode på otte minutter uden dansk scoring. Späth stod varmt, men det gjorde Emil Nielsen også, som blandt andet tog en fri afslutning fra Rune Dahmke.

Vendepunktet kom midt i anden halvleg. Udvisninger begyndte at falde ud til dansk fordel, Kirkeløkke trak straffekast, og Emil Jakobsen omsatte sikkert. Pytlick fandt endelig rytmen og scorede på både gennembrud og kontra, mens Gidsel brød sin egen lille måltørke. Ved 17–14 efter 40 minutter tog tyskerne timeout, men grebet var allerede ved at glide.

Herefter trak Danmark fra. Emil Nielsen stod frem med redning nummer ni, ti, elleve og tolv, Gidsel bragede bolden i nettet til 19–15, og Kirkeløkke scorede endnu en gang fra en spids vinkel, der ikke tilgav fejl. Da Pytlick løb kontra og gjorde det til 23–16, fulgte et tysk krisemøde, men svaret udeblev.

I slutfasen blev det kontrolleret. Danmark gik i syv mod seks, roterede i opstillingen og spillede tiden klogt. Hoxer meldte sig ind med kanonskud, Pytlick leverede en vild anden halvleg og nåede op på otte mål, og Boxen rejste sig, da sejren blev tydelig. Emil Nielsen blev efter kampen kåret til kampens spiller, efter 14 redninger og en præstation, der bar Danmark gennem de afgørende faser.

31–26 stod der, da uret løb ud. Danmark er i semifinalen – ikke på grund af én stor periode, men fordi strukturen holdt, justeringerne sad, og fordi fortet igen viste sig umuligt at indtage, når kampene spidser til.

Danmark spiller sidste kamp i mellemrunden på onsdag mod Norge.

Live: Danmark brager sammen med Tyskland

0

Endnu en EM-dag, endnu et brag. Klokken 20:30 tager Danmark imod Tyskland i den tredje mellemrundekamp i Jyske Bank Boxen. Kampen kan her følges live i tekst.

Regionspolitiker peger på investeringer og nye greb i kampen mod lange ventetider på demensudredning

0

SUNDHED. Ventetiden på demensudredning i Region Syddanmark ligger fortsat markant over sundhedslovens intention om en udredning inden for 30 dage. Men ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen er der allerede sat en række indsatser i gang, som skal være med til at bringe ventetiderne ned.

Den gennemsnitlige ventetid i regionen er i øjeblikket 54 dage. Det er kortere end i flere andre regioner, påpeger Pernelle Jensen, men stadig væsentligt længere end lovens målsætning. »Vi ved godt, at ventetiden på demensområdet er lang – og så er den jo ikke så lang, som den er andre steder. Men derfor skal vi stadigvæk gøre noget ved det,« siger hun.

Hun peger på, at regionen over flere omgange har tilført ekstra midler til demensudredningen. Region Syddanmark har fire demensafdelinger, herunder én i Fredericia Sundhedshus, som har fået ekstra ressourcer med det formål at nedbringe ventetiderne. »Der har de jo fået nogle penge netop til at sikre, at ventetiden går ned,« siger hun.

Hjerneplan med målrettede midler

Ifølge Pernelle Jensen er indsatsen mod ventetiderne blandt andet forankret i regionens såkaldte hjerneplan, som Region Syddanmark som den eneste region har vedtaget. »I det seneste budgetforlig har vi sat mange millioner af til hjerneplanen, hvor demens er et af fokusområderne,« siger hun.

Hun anslår, at der samlet er afsat omkring 12,8 millioner kroner til hjerneplanen, hvoraf mellem 6 og 7 millioner kroner – afhængigt af år – er øremærket demensområdet. »Det er netop for at komme de meget, meget lange ventetider i møde og få dem nedbragt,« forklarer hun.

Ifølge Pernelle Jensen begynder indsatserne så småt at give effekt. »Der er tegn på, at det virker nu. Det begynder stille og roligt at afhjælpe de lange ventetider, og det er jo vigtigt, for for den enkelte og for familien er det forfærdeligt at stå på venteliste i så lang tid,« siger hun.

Almen praksis kan få større rolle

Ud over flere midler peger Pernelle Jensen på, at udredningen også skal tænkes anderledes. Her har Sundhedsstyrelsen blandt andet set på, om almen praksis kan spille en større rolle i udredningen af nogle demenspatienter. »Måske ikke dem, der er allerhårdest ramt, men nogle af dem med mildere symptomer, hvor almen praksis kunne hjælpe med udredningen, så det går hurtigere,« siger hun.

Hun understreger, at det både handler om at tilføre mere personale og om at bruge de eksisterende ressourcer mere fleksibelt. »Man har brug for at sætte mere personale af, men man har også brug for at tænke det anderledes,« siger hun.

Kommunerne spiller en central rolle

Som lokal byrådspolitiker i Fredericia peger Pernelle Jensen samtidig på, at kommunerne har en vigtig opgave, også før en endelig diagnose er stillet. Hun fremhæver, at flere ældre borgere betyder flere demenstilfælde, og at det kræver en tæt sammenhæng mellem region og kommune. »Det er vigtigt, at kommunerne griber de familier, både når borgeren er udredt, men også i den tid, hvor de står på venteliste,« siger hun.

Ifølge Pernelle Jensen er der lokalt i Fredericia allerede skrevet øget fokus på kommunens rolle ind i budgetaftalen – blandt andet på baggrund af den viden, hun har fået som regionsrådsmedlem. »Man skal have nogle værktøjer, man kan bruge i dagligdagen, fordi man er nødt til at indrette sit liv lidt anderledes, når man får sådan en diagnose,« siger hun.

Ikke et brud – men et pres på systemet

Spørgsmålet om de lange ventetider rejser ifølge Pernelle Jensen en grundlæggende udfordring for sundhedsvæsenet, men hun ser det ikke som et bevidst brud på sundhedslovens intentioner. »Der er et stigende antal, der får demens, og det lægger pres på systemet. Derfor er vi nødt til både at sætte flere ressourcer af og finde nye måder at løse opgaven på,« siger hun.

Ifølge Pernelle Jensen er målet klart: Ventetiderne skal ned, og både region og kommuner skal spille sammen for at sikre tidligere hjælp og bedre støtte til både patienter og pårørende.

Manglende tog mellem Fredericia og Skanderborg til klokken 7

0

Sne, fygning og sporarbejde giver mandag morgen ændringer i togtrafikken flere steder i landet. De supplerende myldretidstog er aflyst på en række strækninger, og der kører midlertidigt ikke tog mellem Fredericia og Skanderborg.

Ifølge DMI varsles der sne og fygning mandag, og derfor tyndes der ud i togdriften på flere hovedstrækninger.

De supplerende myldretidstog er aflyst på følgende strækninger:

Odense – København H

Kalundborg – København H

Roskilde – København H

Helsingør – København H

De øvrige tog på strækningerne kører som normalt og kan benyttes i stedet.

Samtidig er togtrafikken mellem Fredericia og Skanderborg ramt af sporarbejde. På grund af en sen afslutning af nattens arbejde mellem Vejle og Skanderborg kan der fra morgenstunden ikke køre tog på strækningen Fredericia – Vejle – Horsens – Skanderborg.

Der er indsat togbusser i begge retninger, og disse fremgår af Rejseplanen. Det er dog ikke muligt at betjene stationerne Brejning og Børkop med togbusserne. Rejsende til og fra disse stationer henvises til at kontakte DSB’s kundeservice på telefon 70 13 14 15.

Banedanmark arbejder på at få åbnet sporene igen, og der er en forventning om, at togdriften mellem Fredericia og Skanderborg kan genoptages omkring klokken 7.

Rejsende opfordres til at holde sig opdateret via Rejseplanen og tage højde for længere rejsetid mandag morgen.

Regeringen vil undersøge høje fødevarepriser nærmere

0

POLITIK. De markant stigende priser på fødevarer har fået regeringen til at sætte gang i en grundig analyse af udviklingen. Første del af analysen fra Erhvervsministeriet er nu færdig og peger på en række forklaringer på, hvorfor priserne er steget de seneste år.

Ifølge analysen er fødevarepriserne steget med 24 procent siden starten af 2022. Stigningerne hænger blandt andet sammen med ekstreme vejrhændelser, eftervirkningerne af Covid-19 og krigen i Ukraine. Samtidig viser analysen, at forholdet mellem indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt i de enkelte led af fødevareværdikæden.

Blandt andet fremgår det, at landbruget i perioden fra 2019 til 2024 i gennemsnit har haft større overskud end i årene fra 2015 til 2018.

Som led i det videre arbejde har der været afholdt møde i Forum for Forbrugerpriser, som spiller en central rolle i anden del af analysen. Her er fokus rettet mod konkurrencesituationen i fødevareværdikæden, og arbejdet sker i dialog med både branchen og forbrugerorganisationer.

Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at de høje priser rammer mange danskere hårdt i hverdagen.

»Priserne er steget kraftigt og for mange danskere er hverdagen med høje priser hård. Det skal vi gøre noget ved. For de stigende priser rammer de danskere med små indkomster særligt hårdt. Derfor forhandler regeringen om målrettede fødevarechecks. Men arbejdet stopper ikke der. Vi skal til bunds i priserne. Første delanalyse er klar og peger på, at indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt på tværs af værdikæden. I næste delanalyse spiller dagens møde i Forum for Forbrugerpriser en vigtig rolle. Her undersøger vi hele værdikæden og ser på muligheder for at styrke konkurrencen og skabe bedre priser på hylderne og i køledisken.«

Regeringen peger samtidig på, at de allerede vedtagne tiltag, som kommer før en eventuel fødevarecheck, vil give en arbejderfamilie med børn, der bor i hus, 30.000 kroner mere til forbrug sammenlignet med 2024.

Gidsel og Nielsen blandt de tre bedste i verden

0
Foto: EHF / Kolektiff
Foto: EHF / Kolektiff

SPORT. To ud af tre nominerede til prisen som verdens bedste mandlige håndboldspiller kommer fra Danmark, efter at Det Internationale Håndboldforbund har offentliggjort feltet til IHF World Player of the Year 2025. Mathias Gidsel og Emil Nielsen er begge blandt de tre udvalgte.

Mathias Gidsel har vundet prisen de seneste to år og kan nu skrive sig ind i historiebøgerne, hvis han bliver kåret for tredje gang i træk. Det er aldrig tidligere sket, siden prisen første gang blev uddelt i 1988. Kun Mikkel Hansen og Nikola Karabatic har tidligere vundet hæderen tre gange, dog ikke i sammenhængende år.

Ud over de to danskere er også den kroatiske højre back Ivan Martinović nomineret. De tre spillere er udpeget af Det Internationale Håndboldforbunds Commission of Coaching and Methods.

Vinderen findes på baggrund af stemmer fra udvalget, en åben fanafstemning samt de landstrænere, der deltog ved VM i 2025. De tre grupper vægter lige meget, og fanafstemningen løber fra den 25. januar til den 10. februar.

Om Mathias Gidsel skriver forbundet i sin nominering:
»Gidsel har uden tvivl været verdens bedste spiller i de seneste år, men kan han gøre det tre år i træk – noget hidtil uset? Chancen er bestemt til stede efter hans fantastiske præstationer i løbet af året, hvor han blev kåret til MVP og turneringens topscorer ved VM i 2025.«

Emil Nielsen får ligeledes stor ros for sin indsats ved verdensmesterskabet, hvor han spillede en central rolle på det danske hold. IHF skriver blandt andet:
»Danmarks stjerne leverede en nærmest overjordisk præstation ved VM, hvor han reddede 125 skud – det højeste antal redninger af nogen målmand ved et VM – med en imponerende redningsprocent på 43. Hans indsats var afgørende for, at Danmark sikrede sig endnu en VM-titel.«

Danmark har tidligere haft stor succes ved prisen. Ud over Mathias Gidsel og Mikkel Hansen har også Niklas Landin vundet hæderen som verdens bedste mandlige håndboldspiller, mens Anja Andersen og Sandra Toft er de to danske kvinder, der har modtaget prisen.

Også på ungdomssiden er der dansk repræsentation i årets nomineringer. 21-årige Julie Scaglione fra Ikast Håndbold er nomineret som IHF Young Female World Player of the Year 2025.

I nomineringen skriver forbundet blandt andet:
»Julie Scaglione er blevet en hjørnesten i Danmarks angreb efter at have overvundet en knæskade, der holdt hende ude i næsten et år. Scagliones styrke og stabilitet gør hende til en spiller, man skal holde øje med i fremtiden. Hun har allerede opnået stor erfaring efter at have fået seniordebut som blot 16-årig.«

Julie Scaglione er nomineret sammen med Nina Dury fra Frankrig og Viola Leuchter fra Tyskland, og vinderen findes efter samme afstemningsmodel som hos seniorerne.

Alle vinderne offentliggøres den 13. februar.

Tysk stjerne med særligt forhold til Danmark: Jeg er virkelig glad for at bo her

0

Mandag står han over for Danmark i en kamp, der kan få stor betydning for mellemrunden ved EM. For Juri Knorr er det ikke bare et opgør mod et af verdens bedste landshold, men også et møde med det land, hvor han til daglig bor og spiller sin klubhåndbold. Den tyske stjerne lægger ikke skjul på, at relationen til Danmark betyder noget – også når han trækker den tyske trøje over hovedet.

Set fra Knorrs perspektiv er Tysklands position i turneringen ikke et resultat af stabilt topniveau, men af noget mere sammensat. Holdet har ikke ramt et gear, hvor spillet flyder ubesværet, men har alligevel formået at samle point og muligheder undervejs. Det er ikke euforien, der fylder, men en mere afdæmpet tilfredshed over, at tingene – trods alt – har flasket sig bedre end frygtet efter de første kampe.

»Jeg er virkelig glad for, at vi er i den her position.«

Når Knorr taler om årsagerne, peger han ikke på én forklaring. Snarere på et mønster, hvor kampene har udviklet sig forskelligt, og hvor løsningerne ikke altid har været de samme. Det har krævet, at ansvaret har flyttet sig rundt på banen.

»Alle bidrager.«

Han nævner enkelte navne, men uden at gøre dem til heltefigurer. Pointen ligger ikke i præstationerne isoleret, men i bevægelsen i holdet, når rytmen ændrer sig.

»Marko Grgic spiller en fremragende kamp mod Norge. Når Nils kommer ind, ændrer han tempoet med det samme, og Franz spiller også en stærk første halvleg.«

Bagest har der dog været en konstant, som Knorr vender tilbage til med en blanding af forundring og respekt. Ikke som noget nyt, men som noget, der alligevel bliver ved med at imponere.

»Jeg bliver faktisk stadig overrasket over Andis præstationer.«

Også på bænken var reaktionen den samme.

»Miro sagde lige til mig, at han aldrig havde set noget lignende fra en målmand.«

For Knorr er det ikke bare en god turnering, men et niveau, han sætter i en større sammenhæng.

»Andi (Andreas Wolff, red.) er helt utrolig. Sammen med Emil Nielsen er han verdens bedste målmand.«

Alt dette ændrer dog ikke ved, at mandagens kamp stiller helt andre krav. Danmark repræsenterer et tempo og en bredde, som Tyskland endnu ikke har mødt i turneringen, og Knorr lægger ikke skjul på forskellen i styrkeforholdet.

»Kampen mod Danmark bliver selvfølgelig meget svær. De har nogle af verdens bedste spillere og er klare favoritter.«

Alligevel taler han ikke om kampen som en formalitet. Snarere som en opgave, der skal tages alvorligt netop fordi udfaldet ikke er givet på forhånd.

»Vi skal spille kampen og se, hvad der sker bagefter.«

For Knorr er opgøret samtidig mere end bare endnu en EM-kamp. Til daglig bor han i Danmark og spiller for Aalborg Håndbold, og relationen til omgivelserne er en del af rammen.

»Jeg er virkelig glad for at bo der.«

Også arenaen betyder noget.

»Hver gang jeg kommer i den her hal, er det noget særligt. Folk er altid meget venlige over for mig.«

Håbet er derfor ikke formuleret som en ambition om sensation, men som et ønske om at kunne udfordre.

»Jeg håber, at vi kan give Danmark flere problemer end tidligere.«

Samtidig er der en klar bevidsthed om, at vejen videre ikke kun går gennem én kamp.

»Vi har to chancer for at komme i semifinalen.«

Først mod Danmark – hvor Tyskland ved, at de starter som underdogs.

»Og hvis det ikke lykkes, har vi endnu en finale mod Frankrig.«

Udgangspunktet er ærligt, uden forskønnelse.

»De sidste to kampe har ikke været perfekte.«

Men netop derfor er der også en forventning om, at der stadig er noget at hente.

»Jeg tror på, at det her hold kan løfte niveauet.«

Mandag viser, hvor meget der er tilbage i den tanke.

Vi har skabt et A- og B-hold i sundhed, som vi...

0
Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel har vi accepteret, at adgangen til tandlæge i vidt omfang afhænger af pengepung. Det betyder en...

Hver anden i Fredericia og Middelfart vil få ret til tidlig pension

0
POLITIK. Et nyt forslag fra Socialdemokratiet vil mere end fordoble antallet af borgere med ret til Arne-pension. I Fredericia og Middelfart gælder det hver...

KIF Kolding klar til oprykningskampe

0
KIF Kolding tog søndag eftermiddag endnu et skridt mod ligaen. En overbevisende 37-31-sejr over HC København i 1. division betyder, at holdet nu er...

Politiet søger med helikopter efter savnet mand fra Vejle

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi leder søndag aften efter 55-årige Christian fra Vejle. Politiet er bekymret for hans velbefindende og søger med helikopter nordøst for Vejle....

Kvindernes kampdag minder os om, at ligestilling er et fælles ansvar

0
Den 8. marts markerer vi kvindernes internationale kampdag. En dag, der gennem generationer har været med til at flytte samfundet. Det er en dag,...

Flere tusinde uden varme i Vejle

0
Et brud på en varmecentral på Nørremarken betyder, at tusindvis af kunder lørdag aften er uden varme. Et brud på en varmecentral på Nørremarken i...