REGIONEN. Regionsrådet har vedtaget en forskningsstrategi, der skal forberede regionens sundhedsvæsen på fremtidens udfordringer.
Regionsrådet i Region Syddanmark har netop vedtaget en ny strategi for sundhedsforskning, som gælder fra 2025 til 2030. Strategien skal sikre, at regionen står klar til at møde de krav og opgaver, som følger af den sundhedsreform, Folketinget vedtog sidste år.
Den nye forskningsstrategi medfører blandt andet etablering af flere nye forskningspuljer. En af puljerne målrettes samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor, mens en anden pulje specifikt afsættes til psykiatriforskning. Samtidig styrkes puljen til excellent forskning, som støtter forskningsindsatser på internationalt topniveau.
I alt forventer Region Syddanmark at tilføre cirka 415 mio. kroner til forskning i strategiens femårige periode. Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) understreger dette regionens høje prioritering af sundhedsforskning:
»Sundhedsforskning spiller en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er forskningen, der udvikler nye og bedre måder at behandle patienterne på. Derfor er jeg glad for, at vi nu har vedtaget en ambitiøs strategi, som tydeligt viser, at vi i Region Syddanmark mener det alvorligt, når vi taler om betydningen af forskning.«
Fokus på psykiatri og tættere samarbejde med kommunerne
Et vigtigt mål med den nye strategi er at styrke samarbejdet mellem kommuner og region. Derfor indeholder strategien en pulje målrettet forskning i fælles sundhedsindsatser, som skal sikre mere ensartede og koordinerede patientforløb.
Samtidig oprettes en specifik pulje til forskning inden for psykiatriområdet, som skal understøtte den kommende integration af psykiatri og somatik, som følger af sundhedsreformen.
»Vi står foran en stor og vigtig opgave med reformen, som betyder nye opgaver og større krav til sundhedsbehandlingen. Men vi skal også fortsætte med det, vi allerede er gode til, nemlig at drive et stærkt sundhedsvæsen til glæde for patienter og pårørende i hele regionen,« siger regionsrådsformanden.
Flere excellence-centre på vej
Med den nye forskningsstrategi vil Region Syddanmark også styrke mulighederne for etablering af flere excellence-centre. I dag findes ni af disse centre i regionen, som driver forskning på det højeste internationale niveau.
Ifølge Bo Libergren skal strategien netop skabe grobund for flere af denne type centre, som kan sikre regionens position inden for banebrydende sundhedsforskning:
»Jeg glæder mig til at tage hul på den nye strategi og få den ud at leve blandt vores dygtige medarbejdere. Den vil både styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre, at vi kan tilbyde behandling og pleje på højeste niveau – også i fremtiden,« siger han.
POLITIK. Nyt initiativ skal uddanne flere audiologiassistenter for at afhjælpe stigende ventetider på høreapparatbehandling.
På trods af en række initiativer kæmper Region Syddanmark fortsat med lange ventetider til høreapparatbehandling. Derfor har regionsrådet besluttet at afsætte en million kroner om året til at uddanne flere audiologiassistenter.
»Vi har siden 2018 arbejdet hårdt på at nedbringe ventetiderne. Personalet på høreklinikkerne har gjort en kæmpe indsats, og vi har investeret mange penge og medarbejderressourcer. Men selv med alle de gode initiativer kan vi se, at ventetiderne igen stiger. Derfor sætter vi nu ekstra midler af til uddannelse af flere audiologiassistenter,« siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).
Stigende ventetider trods indsats
I 2018 vedtog Region Syddanmark en omfattende handleplan for at få nedbragt ventetiden på høreapparatbehandling. Dengang fjernede man blandt andet det økonomiske loft på regionens høreklinikker, så klinikkerne kunne behandle og udlevere høreapparater efter behov.
Det fik ventetiderne til at falde markant. Men siden 2021 er presset igen steget på trods af ekstra personale og investeringer i nye hørebokse. Samtidig har antallet af borgere, der skal behandles med høreapparater, været støt stigende.
I maj 2025 lå ventetiderne således på 21 uger på OUH, 32 uger på Sygehus Lillebælt, 19 uger på Sygehus Sønderjylland og 23 uger på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Udfordret fra flere sider
Regionsrådet har derfor besluttet at prioritere midler til at uddanne flere audiologiassistenter, som skal hjælpe med at få ventetiden ned. Pengene fordeles med 500.000 kroner årligt til henholdsvis Esbjerg og Grindsted Sygehus samt Sygehus Lillebælt, da disse sygehuse har udtrykt særligt behov for ekstra ressourcer.
Formanden for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (S), forklarer, hvorfor Sygehus Lillebælt er særligt hårdt ramt:
»Ventetiderne er høje i hele landet, men Sygehus Lillebælt er især udfordret, fordi vi modtager mange patienter fra andre regioner. Derudover mærker vi konsekvenserne af den demografiske udvikling med flere ældre, og samtidig bliver førstegangsbrugerne af høreapparater yngre. Derfor er vi nødt til at handle nu, så vi får mere personale ude på klinikkerne og dermed kan bringe ventetiden ned på et acceptabelt niveau,« siger hun.
Regionsrådet vedtog beslutningen på sit møde den 26. maj, og initiativet finansieres gennem regionens budgetaftale for 2025.
VIDEN. Problemet med social dumping er større end hidtil antaget. En ny dansk undersøgelse fra VIVE viser, at næsten hver fjerde virksomhed med udenlandsk arbejdskraft er i risiko for at udøve social dumping, og værst står det til i bygge- og anlægsbranchen.
VIVE har i undersøgelsen analyseret forholdene i 59.355 virksomheder med udenlandske ansatte. Analysen bygger på omfattende data fra 2022 og viser, at hele 23 procent af disse virksomheder risikerer at bryde lovgivning eller overenskomster, når det gælder deres udenlandske ansatte.
Seniorforsker Jan Hyld Pejtersen fra VIVE betegner resultatet som opsigtsvækkende:
»Det er en relativt stor andel af virksomheder, der er i risiko for at udføre social dumping over for deres udenlandske ansatte. Vi ser desuden, at jo lavere uddannelsesniveau, jo lavere løn, og jo længere arbejdstid medarbejderne har i virksomheden, desto større er risikoen.«
Byggebranchen hårdest ramt
Rapporten peger især på bygge- og anlægsbranchen, hvor risikoen for social dumping er markant størst. Her risikerer hele 41 procent af virksomhederne at bryde reglerne for løn- og arbejdsvilkår. Efter bygge- og anlægsbranchen følger landbruget med en risikoandel på 28 procent og hotel- og restaurationsbranchen med 26 procent.
Generelt viser undersøgelsen også, at risikoen især er koncentreret i private virksomheder, og at mindre virksomheder har større risiko end større virksomheder.
Lønforskelle og manglende sikkerhed
Udover omfattende dataanalyse baserer rapporten sig også på interviews med udenlandske arbejdstagere og eksperter med viden om arbejdsmarkedet. Disse interviews fremhæver især problemer med lav løn som et centralt tema.
»De udenlandske medarbejdere oplever ofte, at de får lavere løn end deres danske kolleger for samme arbejde, får løn for færre timer end dem, de faktisk arbejder, eller ikke får betaling for overarbejde,« siger Jan Hyld Pejtersen.
Men udfordringerne handler ikke kun om løn. Flere udenlandske medarbejdere fortæller også om betydeligt dårligere arbejdsmiljø og sikkerhed. De oplever at blive sat til det mest risikable arbejde uden tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr.
»Vores interview bekræfter overordnet, at nogle udenlandske arbejdstagere oplever væsentligt ringere vilkår og et dårligere arbejdsmiljø end deres danske kolleger,« siger Jan Hyld Pejtersen.
Klar opfordring til handling
Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark, og resultaterne kalder ifølge forskerne på øget opmærksomhed fra både virksomheder og myndigheder. Formålet med undersøgelsen er netop at skabe et klarere overblik, så der kan sættes målrettet ind over for social dumping og sikres bedre vilkår for alle på det danske arbejdsmarked.
POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en ny lovgivning, som skal styrke kampen mod fremstilling, deling og besiddelse af seksuelt materiale med børn. Den nye lov, som træder i kraft allerede den 1. juli 2025, skal især ramme det stigende problem med computergenereret materiale og seksualiserende poseringsbilleder af børn.
Loven er en direkte reaktion på den markante stigning i antallet af sigtelser for besiddelse af seksuelt krænkende materiale med personer under 18 år. Ifølge Anklagemyndigheden steg antallet af sigtelser fra 314 i 2019 til hele 1.095 i 2024 – altså mere end en tredobling på blot fem år.
Derfor udvides nu straffeloven, så det bliver ulovligt at producere og dele computergenereret seksuelt materiale med børn, der i sin helhed virker realistisk. Derudover skærpes reglerne omkring såkaldte poseringsbilleder, som seksualiserer børn, uden at billederne nødvendigvis viser seksuelle handlinger eller nøgenhed. Det gøres samtidig klart, at det også fremover vil være strafbart at dele almindelige hverdagsbilleder af børn, hvis det sker i en seksualiseret sammenhæng – eksempelvis på hjemmesider med pornografisk materiale.
Nyt værktøj til politiet
Den nye lov giver også politiet bedre redskaber til at efterforske denne type kriminalitet. Politiet får nu mulighed for selv at fremstille og dele uægte seksuelt materiale med børn som led i efterforskningen, så bagmændene bag ulovlig produktion og deling lettere kan opspores.
Derudover kriminaliseres produktionen af såkaldt deepfake-pornografisk materiale, hvor virkelige personer optræder i seksuelle sammenhænge uden at have givet samtykke.
Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at lovgivningen er et afgørende skridt i arbejdet med at beskytte børn:
»Seksuelle overgreb mod børn er blandt de mest modbydelige forbrydelser, vi har. Det er helt uacceptabelt, at børn seksualiseres eller udstilles på denne måde. Nu styrker vi lovgivningen markant og giver samtidig politiet bedre værktøjer til at stoppe overgreb og få fat i gerningspersonerne.«
Red Barnet: »Et stort fremskrimdt«
Lovforslaget er blevet til med inspiration fra organisationer som Red Barnet og Digitalt Ansvar. Hos Red Barnet er der stor tilfredshed med, at lovgivningen nu styrkes:
»Det her er et stort fremskridt for beskyttelsen af børn mod seksuelle krænkelser. Nu får myndighederne bedre muligheder for at gribe ind, når billeder og videoer, der seksualiserer børn, bliver delt på nettet. Vi er glade for, at politikerne har lyttet til vores anbefalinger,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Offerfonden styrkes
Som led i den nye aftale bliver det også muligt at anvende en del af de offerbidrag, der betales af lovovertrædere, til drift og administration af landets offerrådgivninger.
Lovgivningen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, og træder i kraft allerede om en måned – den 1. juli 2025.
POLITIK. Efter mange års debat er der nu politisk enighed på Christiansborg om at ændre reglerne for folketingspolitikernes løn og pension. Den nye aftale betyder, at nyvalgte politikere får højere løn – til gengæld skal de vinke farvel til den lukrative, livslange tjenestemandspension.
De nye regler træder kun i kraft for kommende folketingsmedlemmer og ministre, mens nuværende og tidligere politikere beholder de eksisterende ordninger.
Folketingsmedlemmernes løn vil ifølge den nye aftale stige til 1.080.000 kroner årligt mod 870.000 kroner i dag. Ministrenes løn hæves fra 1.702.000 kroner til 2.016.000 kroner årligt. Statsministeren, finansministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren, som er nummer to i statsrådsrækkefølgen, vil fortsat få endnu mere.
Slut med livslang pension
Samtidig gør aftalepartierne op med politikernes eksisterende pensionsordning, som sikrer dem en tjenestemandspension resten af livet efter pensionsalderen. Fremtidens politikere skal i stedet have en almindelig arbejdsmarkedspension, hvor der indbetales 18,07 procent af deres løn til pensionsopsparing, præcis som på resten af arbejdsmarkedet.
Retten til folketingspension opnås fremover efter mindst ét års medlemstid. Pensionen kan dog først udbetales fra folkepensionsalderen, og ikke som tidligere allerede fra 60 år eller efterlønsalderen. Den maksimale månedlige pension efter 20 års medlemstid vil være på cirka 35.000 kroner (2025-niveau).
Kortere tid med fuld løn efter exit
En anden markant ændring er perioden med fuld løn efter politikernes exit fra Christiansborg – det såkaldte eftervederlag. I dag får politikere fuld løn i op til to år, hvis de ikke genvælges. Fremover bliver denne periode halveret til maksimalt ét år. Det samme gælder ministre, som altså også får skåret deres eftervederlag ned til ét år.
Store besparelser på længere sigt
Samlet set vil de nye regler betyde, at statens udgifter til folketingsmedlemmer og ministre reduceres med cirka 20 procent, svarende til 30 millioner kroner. Dog vil denne fulde besparelse først slå igennem, når alle nuværende og tidligere politikere er ude af Folketinget, og deres pensionsordninger er ophørt.
Bag aftalen står en bred kreds af Folketingets partier: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.
BUSINESS. Danmarks lokalsamfund kan nu se frem til mere liv i gaderne og bedre forhold for detailhandlen. Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre netop indgået en aftale om en modernisering af lukkeloven.
Fremover får butikker i bymidter med under 16.850 indbyggere mulighed for at holde åbent på de traditionelle lukkedage, og det bliver også nemmere for alle kommuner at holde butikkerne åbne i forbindelse med lokale arrangementer. Derudover afsættes ekstra 10 millioner kroner til en pulje, der støtter borgerdrevne dagligvarebutikker.
For erhvervsminister Morten Bødskov er aftalen et vigtigt rygstød til lokalsamfundene:
»Vi skal sikre liv, vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi får ryddet unødige benspænd af vejen. I vores lokalsamfund betyder det noget, at tøjbutikken, farvehandleren eller købmanden er åben. Jeg er glad for, at partierne har taget ansvar, og vi er enige om en modernisering af lukkeloven.«
Minister for byer og landdistrikter Thomas Danielsen fremhæver især, at lempelsen vil give bedre økonomi i små lokalsamfund:
»Nu får den lokale købmand mulighed for at holde åbent, så det klinger i kasseapparatet og skaber omsætning i stedet for lukkede døre. Det er godt for lokalsamfundene, medarbejderne og turisterne, der besøger alle dele af vores skønne land.«
Socialdemokratiets erhvervsordfører, Mette Reissmann, glæder sig over, at lokalt erhvervsliv nu bedre kan slå dørene op, når kunderne faktisk er til stede:
»Det gælder blandt andet i de mindre byer, når danske eller udenlandske turister besøger Danmark i påsken eller pinsen, og i de store byer ved særlige begivenheder som sport eller gadefestivaler.«
Venstres erhvervsordfører, Louise Elholm, ser moderniseringen som en måde at sikre vækst i hele Danmark:
»Ved at ændre lukkeloven gør vi både gavn for turismen og butikslivet lokalt. Indtil nu har lukkeloven spændt ben for turismen i vores unikke byer med stor historisk værdi.«
Moderaternes erhvervsordfører, Charlotte Bagge, understreger, at det handler om mere end blot åbningstider:
»I årevis har lukkeloven spændt ben for lokale ildsjæle. Det er frustrerende at se gaderne fyldt med mennesker, mens butikkerne må holde lukket. Nu rydder vi bøvlet af vejen og giver friheden tilbage – især til de byer, der kæmper for at holde sig levende.«
Det Konservative Folkeparti havde ønsket en endnu større lempelse af lukkeloven, men erhvervsordfører Helle Bonnesen anerkender alligevel aftalen som et vigtigt fremskridt:
»Konservative har været med til at hæve grænsen fra 15.000 til 16.850 indbyggere. Vi ville gerne have haft, at lempelsen også gjaldt butikker i større byer, men dette er stadig en vigtig forbedring.«
Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Peter Kofod, fremhæver betydningen af justeringen i lyset af stigende konkurrence fra nethandlen:
»Det er ingen hemmelighed, at nethandlen lægger et stort pres på de mindre butikker. Med ændringerne giver vi butikker i mindre byer mulighed for at møde kunderne, når de faktisk holder fri. Det er et hårdt tiltrængt plaster på såret.«
Radikale Venstres erhvervsordfører, Katrine Robsøe, håber på, at moderniseringen understøtter både butiksliv og aktive bymidter:
»Der er mange udfordringer for både store og små bymidter. Med denne justering håber jeg, at vi kan understøtte vores lokale butikker og aktive byliv – til gavn for os alle sammen.«
Den nye aftale betyder samtidig, at det eksisterende forlig om lukkeloven opsiges med virkning fra næste folketingsvalg. Partierne er enige om, at et nyt forlig, baseret på disse justeringer, træder i kraft umiddelbart efter næste valg.
BUSINESS. På DI Trekantområdets generalforsamling den 26. maj 2025 blev divisionsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen fra Rambøll Danmark genvalgt som bestyrelsesleder. Samtidig bød bestyrelsen velkommen til Jesper Hansson, adm. direktør i Svane Shipping A/S, som nyt medlem.
På det efterføgende bestyrelsesmøde blev Pia Jakobsgaard-Iversen yderligere genvalgt som bestyrelsesleder, hvilket betyder, at hun fortsat står i spidsen for organisationen i Trekantområdet.
Som vicebestyrelsesledere var der ligeledes genvalg til adm. direktør Bjarne Søndergaard fra Alfa Laval Kolding A/S og medejer Maria Gade fra Compacttilt.
Den samlede bestyrelse for DI Trekantområdet ser nu således ud:
Bestyrelsesleder: Divisionsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen, Rambøll Danmark
Vicebestyrelsesleder: Adm. direktør Bjarne Søndergaard, Alfa Laval Kolding A/S
Vicebestyrelsesleder: Medejer Maria Gade, Compacttilt
POLITIK. Efter massiv kritik og en række sager, hvor parkeringsselskaber gentagne gange har brudt reglerne, strammer transportminister Thomas Danielsen nu lovgivningen markant. En ny bekendtgørelse, der netop er sendt i høring, skal sætte en stopper for praksissen med at eftersende parkeringsafgifter.
Hovedreglen har hidtil været klar: parkeringsafgifter skal som udgangspunkt meddeles på stedet, når forseelsen konstateres. Men i visse undtagelsestilfælde har selskaberne haft mulighed for at sende bøderne med posten. Denne undtagelse har selskaberne ifølge ministeren misbrugt.
Transportminister Thomas Danielsen siger:
»Bekendtgørelsen er sådan set fuldstændig klar. Parkeringsafgifter må kun i undtagelsesvise tilfælde eftersendes. Man må altså derved ikke opbygge sin forretningsmodel på usynlige parkeringsafgifter. Det har jeg indskærpet over for parkeringsselskaberne. Brancheforeningen for private parkeringsselskaber har derpå meddelt mig, at de ikke agter at efterleve dette. Derfor fjerner jeg nu muligheden for, at parkeringsselskaber undtagelsesvis kan eftersende afgiften. En eventuel tvist må parkeringsselskabet så løfte via Parkeringsklagenævnet eller domstolene.«
Den nye bekendtgørelse er i høring frem til den 20. juni 2025, og den forventes at træde i kraft allerede den 1. juli 2025. Ændringen betyder, at parkeringsselskaber fremover skal sikre sig, at bøder udstedes direkte på parkeringspladsen, når reglerne brydes.
Tiltaget kommer efter flere sager, hvor bilister har modtaget parkeringsafgifter med posten, uden at være klar over forseelsen på forhånd. Dette har skabt frustration hos mange bilejere, som oplever bøderne som både uigennemsigtige og urimelige.
Fremover skal parkeringsselskaber altså være langt tydeligere i deres håndhævelse af reglerne – og muligheden for at spekulere i at eftersende bøder forsvinder nu helt. Eventuelle stridigheder skal afklares ved Parkeringsklagenævnet eller domstolene, præciserer transportministeren.
KULTUR. Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august sidste år lancerede deres morgensangsmission med det ambitiøse mål, at mindst en fjerdedel af landets grundskoler skulle synge morgensang ved skoleårets afslutning, blev de advaret om, at de måske havde sat barren for højt. Nu viser det sig, at missionen ikke blot er lykkedes – den er langt overgået. Mere end halvdelen af landets grundskoler synger nu morgensang.
Rundt om på skolerne i hele landet fylder fællessangen nu lokalerne om morgenen, hvor elever, lærere og pædagoger samles til en stund med musik og fællesskab. Skolerne har ivrigt grebet muligheden for at få støtte fra morgensangspuljen, der hjælper dem med at anskaffe instrumenter, sangbøger og tilbyde efteruddannelse, så det pædagogiske personale er bedre rustet til at stå for morgensangen.
Derudover har mange skoler tilmeldt sig morgensangsmissionens konkurrence, hvor udvalgte skoler har fået besøg af populære musikere fra det morgensangskorps, som kulturministeren har etableret sammen med Phillip Faber.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over resultaterne:
»Jeg er kisteglad for, at skolerne med åbne arme har grebet morgensangen. Da Phillip Faber og jeg satte målet om, at en fjerdedel af skolerne skulle synge morgensang, inden skoleåret var omme, blev vi advaret om, at vi var for ambitiøse. Men vi har sammen med morgensangskorpset gjort tvivlen til skamme. Tænk sig, at over halvdelen af landets skoler nu synger morgensang. Det er jo fænomenalt, for fællessang skaber trivsel og fællesskab, og det er om noget, hvad verden har brug for endnu mere af. Så tak til skolerne for deres engagement, tak til det skønne morgensangskorps, og tak til alle ildsjæle, som er med til at løfte morgensangsmissionen.«
Morgensang styrker sammenhold og trivsel
Phillip Faber, der er leder af morgensangskorpset, har med glæde besøgt skoler rundt omkring i landet, hvor han har oplevet værdien af morgensangen på nært hold. Han fremhæver, hvordan morgensangen giver børn og unge en følelse af samhørighed og fællesskab:
»Det er helt vidunderligt, at så mange skoler har taget del i missionen og vil være med til at oprette den kulturbærende praksis, som morgensang er. Morgensangen skaber sammenhængskraft, styrker elevernes trivsel og følelsen af at høre sammen og høre til. Det har jeg også set på de skoler, jeg selv har besøgt for nylig,« siger Phillip Faber.
Landsdækkende korps med populære musikere
Morgensangskorpset, som Phillip Faber leder, består af 18 af landets mest populære musikere fordelt på ni landsdele. Korpsmedlemmerne har besøgt skoler og stået for morgensang med eleverne, og samtidig konkurrerer de om at få flest skoler med på morgensang i deres område. Blandt de populære kunstnere i Trekantområdet finder man Malte Ebert og JJ Paulo.
De øvrige medlemmer af morgensangskorpset er:
København: Oh Land, Christopher
Fyn: Prisma
Midt- og Vestjylland: Guldimund, Stine Bramsen
Nordsjælland og Bornholm: Katrine Muff, Pil
Nordjylland: Jonah Blacksmith, Pernille Rosendahl
Sjælland og Lolland-Falster: Katinka, Sigurd Barrett
Syd- og Sønderjylland: Rikke Thomsen, Thomas Buttenschøn
Østjylland: Dopha, Shaka Loveless
Morgensang som politisk indsats
Der er afsat i alt 15 mio. kroner til morgensangsmissionen, som er et led i en politisk prioritering af trivsel, fællesskab og kultur i skolerne. De midler skal blandt andet sikre efteruddannelse af lærere og pædagoger, støtte til skolernes indkøb af instrumenter og sangmaterialer samt afholdelse af morgensangsevents på skolerne.
Morgensangspuljen er åben for ansøgninger frem til den 1. juni, og skoler kan stadig nå at få del i midlerne, hvis de ønsker at styrke morgensangen yderligere.
Fakta om morgensangsmissionen:
Morgensangsmissionen blev lanceret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august 2024.
Målet var oprindeligt, at mindst 25 % af grundskolerne skulle have morgensang ved skoleårets slutning.
I dag synger over halvdelen af landets grundskoler morgensang.
Morgensangsmissionen understøttes af en pulje på 15 mio. kroner.
UDDANNELSE. Uddannelse er blevet et varmt emne i Danmark, og sjældent har behovet for uddannet sundhedspersonale været større. Imens de politiske reformer står i kø, åbner Social- og Sundhedsskolen i Fredericia dørene til en ny, moderniseret afdeling, der skal løfte fremtidens SOSU-elever ind i en ny tid.
Bag mursten, glaspartier og moderne lokaler står eleverne klar til at tage imod de besøgende. Blandt dem er Felix, en 17-årig elev, der allerede har fundet sin plads som både social- og sundhedsassistentelev, medlem af elevrådet og rollemodel for sine medstuderende. Han er stolt og klar til at vise, hvad det nye sted kan.
Felix her er en såkaldt »rollemodel« på SOSU-skolen, hvor han fungerer som ambassadør og forbillede for nye elever.
Felix begyndte sin uddannelse direkte efter 9. klasse, og for ham handler SOSU-faget om meget mere end bare en vej til et job. Det er et fag, han mener alt for længe ikke har fået den respekt og anerkendelse, det fortjener. At tage uddannelsen og være en del af det nye skolebyggeri er for Felix en måde at løfte blikket mod omverdenen på, så flere forstår, hvor vigtigt og betydningsfuldt faget er.
»Det er selvfølgelig super dejligt, fordi jeg synes, at det er et fag, der bliver lidt kigget ned på, selvom det er et super fedt fag. Et hårdt fag, som har brug for opmærksomhed. Så det er selvfølgelig dejligt, at der er en hel masse mennesker, der gider at komme,« siger Felix og fortsætter:
»Det gør bare super meget i forhold til den gamle skole. Det er jo nyrenoveret, og der er bygget flere ting på, så det giver noget mere sammenhold. Det er lidt mere samlet, i stedet for at det bare er på etager på den gamle skole. Her er flere grupperum, som gør, at man kan fordybe sig mere i de forskellige fag.«
Her viser Felix os rundt på skolen, mens han fortæller om SOSU-elevernes hverdag. Der var pyntet op med flag mange steder på skolen i anledning af den særlige dag.
Felix’ engagement er noget af det, skolens direktør, Jacob Bro, taler om, når han beskriver skolens vision. Det handler ikke kun om bygninger, det handler om det, der sker inde bag væggene, nemlig om at skabe rum for læring og fremtidens velfærdsmedarbejdere. For Jacob Bro er den nye afdeling derfor heller ikke alene en fysisk opgradering, men en reel investering i elevernes og fagenes fremtid.
»Det er jo en festdag. Det er en stor dag, fordi det er både et spørgsmål om at lave en bygning, men det er i ligeså stor grad et spørgsmål om at lave et rum for fremtidens læring, læringsmiljøer, undervisningsmiljøer,« forklarer han og peger hen mod eleverne, der i dagens anledning viser rundt.
Undervejs bliver der også tid til at kigge nærmere på nyt udstyr.
At eleverne selv demonstrerer undervisningen i praksis, ser han som afgørende. Derfor følger vi også Felix, som sammen med sine medstuderende viser realistiske scenarier fra hverdagen med patienter og borgere.
»Det er fedest at høre sangen fra sangeren selv, og derfor har vi fået elever til at vise vores praksisnære undervisningsmiljøer, sådan at man kan se, hvad det er, de gør, når de lærer. Vi siger jo, at vi gør læring. Det er ikke, hvad du læser, det er ikke, hvad du skriver, det er ikke den opgave, du løser. Det er, hvad du gør. Så derfor gør vi læring her på skolen.«
Teamet her demonstrerede, hvordan man håndterer en realistisk situation på plejehjemmet, hvor simulationsdukken Karl havde fået feber.
I hans ord ligger en kritik af en alt for teoretisk tilgang til uddannelse, som de senere år har præget debatten om især erhvervsuddannelserne. Her handler det ikke bare om teorier og bøger, men om at ruste eleverne til den virkelighed, de møder ude på plejehjemmene, hospitalerne og institutionerne.
Skolen har også fået en ny, stor gymnastiksal, der i dagens anledning var pyntet og klargjort til taler. I hverdagen, forklarer Felix, bruger eleverne salen flittigt – især på grundforløbene – til motion og bevægelse. Rundt omkring på skolen findes også naturfaglige lokaler og køkkener, da det er vigtigt for eleverne at lære om sundhed, kost og motion.
Skolens evne til at være fleksibel og fremtidssikret fremhæver Jacob Bro også, da han bliver spurgt om, hvad de nye rammer kan tilbyde i en tid med nye reformer og krav til uddannelserne. De nye rammer er nemlig udformet, så de hurtigt kan tilpasses og justeres, alt efter hvordan fremtidens behov måtte forme sig.
»En ting er, hvad det kan tilbyde nu, men en anden ting, og det er nok det aller, aller vigtigste ved den her bygning, er, at man hele tiden kan lave om på den. Vi kan til enhver tid tilpasse os den gældende pædagogik. Vi kan tilpasse os den gruppe af elever, der træder ind ad døren. Om det er fremtidens epx’er eller fremtidens velfærdsmedarbejdere, så kan vi lave rammerne, der passer til. Det er skelettet, der står her. Det, der er inde i, det er lette skillevægge. Dem kan vi nemt, let og billigt ændre på. Så det er en skole, der er klar til at møde fremtiden.«
Den fleksibilitet skal måske også ses som et svar på nogle af de udfordringer, SOSU-området står overfor netop nu. Rekrutteringskrisen inden for velfærdsfagene har længe været på dagsordenen hos både politikere og arbejdsmarkedets parter, og SOSU-skolen i Fredericia bliver dermed en del af debatten om, hvordan man som samfund sikrer kvalificeret arbejdskraft til fremtidens velfærdsopgaver.
Midt i menneskemængden, der nysgerrigt undersøger de nye lokaler, står Felix stadig. Han smiler og taler engageret om, hvad det betyder for ham at kunne inspirere kommende elever og være en rollemodel.
»Det er selvfølgelig super fedt, at man er et forbillede også for skolen, at vi er så unge og kan reklamere for skolen. Det er også et lille skulderklap fra skolens side af til en elev,« afslutter han.
SPORT. FC Fredericia styrker midtbanen med en markant tilgang, idet klubben mandag kunne præsentere Andreas Pyndt som ny spiller på en lejeaftale fra svenske...
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...
DAGBOG. Klokken var tidligt i morges, da Team Rynkebys 35 ryttere og ti personer fra serviceholdet stod klar ved Kolding Storcenter. Humøret var højt,...
