1.3 C
Copenhagen
mandag 19. januar 2026

Store havkorridorer på vej: 9,8 millioner kroner skal genskabe havnatur ved Trelde Næs

0

Fredericia Kommune er klar til at tage et af sine mest ambitiøse skridt i kampen for et sundere Lillebælt. Med 9,8 millioner kroner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond kan kommunen, Naturpark Lillebælt og Sund Vejle Fjord nu gennemføre et omfattende havnaturprojekt ud for Trelde Næs og Flansbæk Strand. Projektet bliver en nøglebrik i naturstrategien »Vores Natur i Fredericia«, hvor forbedring af kyst- og havmiljø står som et af de mest centrale indsatsområder.

Midlerne gør det muligt at etablere store, sammenhængende revstrukturer, der skal fungere som blå korridorer for livet under vandoverfladen. Stenrev og muslingebanker er fundamentet for et varieret havmiljø, og netop disse strukturer er forsvundet mange steder i både Lillebælt og Vejle Fjord.

»Det er en meget glædelig nyhed, at havnaturen får et løft med store sammenhængende rev. I Fredericia er vi meget opsatte på at skabe forbedringer i Lillebælt og Vejle Fjord,« siger Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget.

Fra 2026 til 2028 skal der udlægges 15.000 tons sten og 200 tons muslinger fra Kasser Odde Flak i øst og videre langs kysten mod Trelde Næs og Flansbæk Strand. Målet er tydeligt: at genskabe tabte levesteder og skabe forbindelse mellem marine områder, der i dag er fragmenterede og biologisk pressede.

Forundersøgelserne er finansieret af Fredericia Kommune og danner grundlaget for, at projektet nu kan realiseres. Genopretningen indgår som et hovedspor i naturstrategien, der skal sikre både naturværdier, friluftsliv og et mere robust havmiljø i de kommende årtier. Projektet ved Trelde Næs er tænkt som en model for fremtidige marine initiativer, der kan bidrage til at genskabe biodiversitet langs hele kommunens kystlinje.

Ambitionen rækker langt ud over de konkrete revkonstruktioner. Projektet skal styrke biodiversiteten her og nu, men også forbedre vandkvaliteten og skabe modstandsdygtige naturkorridorer, der kan binde Lillebælt og Vejle Fjord sammen i et mere sammenhængende havøkosystem.

Med støtten fra fondene tager Fredericia et stort skridt i retning af at genskabe en havnatur, der i årtier har været under pres. Og hvis alt går efter planen, bliver Trelde Næs et af de steder, hvor havets genopretning for alvor tager fart.

Samtidig er projektet en del af en langt bredere regional indsats. Naturpark Lillebælt – hvor Fredericia, Middelfart og Kolding samarbejder – har sammen med Sund Vejle Fjord og Syddansk Universitet fået tilsagn om næsten 10 millioner kroner til at skabe en økologisk forbindelse mellem Lillebælt og Vejle Fjord. Her skal nye stenrev og biogene rev kobles til eksisterende ålegræsforekomster og spredte sten på havbunden. Ifølge Naturparken er formålet at binde havområderne sammen i én sammenhængende marin struktur, hvor biodiversiteten kan få bedre betingelser på tværs af kommunegrænser og fjorde. Projektet ved Trelde Næs indgår dermed som et centralt led i et større arbejde for at genetablere tidligere levesteder og styrke havmiljøets robusthed i hele regionen.

Tre mænd dømt for groft røveri

0

Tre mænd på 21, 21 og 26 år er ved Retten i Kolding blevet idømt fængselsstraffe for i forening at have begået et røveri i et privat hjem den 10. oktober 2024 på en adresse i Ødsted i Vejle Kommune. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Mændene blev også dømt for at have overtrådt straffelovens § 245 om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, herunder forsøg herpå. Ifølge politiet blev den ene 21-årige desuden dømt for at have været i besiddelse af en pistol med tilhørende skarp ammunition.

»Han blev i alt idømt fængsel i 4 år og blev fængslet efter dom. Den dømte ankede dommen til frifindelse i det ikke erkendte omfang og subsidiært til formildelse,« skriver politiet.

I samme sag blev den anden 21-årige mand idømt fængsel i 1 år og 8 måneder. Straffen blev fastsat som en tillægsstraf til en tidligere dom på fængsel i 4 måneder. Denne dømte udbad sig betænkningstid.

Politiet oplyser endvidere, at den 26-årige mand er dømt, men ikke fremgår de nærmere strafudmålinger i opslaget.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X tirsdag den 9. december 2025.

Millionpulje skal genskabe Lillebælts havnatur: Stenrev og ålegræs på vej tilbage

0

Danmarks havnatur har i årevis været i frit fald. Manglen på stenrev, ålegræs og muslingerev har fjernet fundamentet for livet under vandet – fra torsk og skrubbe til klyde og ål. Nu får kampen for et sundere havmiljø en markant saltvandsindsprøjtning: Seks lokale projekter landet over modtager i alt 43,5 millioner kroner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond.

Midlerne går til naturgenopretning i Limfjorden ved Gjøl, Horsens Fjord, Drejø i Det Sydfynske Øhav, Voerså ved Frederikshavn, Lillebælt ved Vejle Fjord samt Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord ved Næstved. Puljen er aftalt mellem regeringen, SF, K, EL og RV og er målrettet konkrete initiativer, der genetablerer de fysiske strukturer, som udgør havets mest basale levesteder.

Ifølge Miljøministeriet er interessen massiv. 21 projekter søgte om støtte for mere end 150 millioner kroner, men kun seks opnåede finansiering på baggrund af faglige kriterier som genopretningspotentiale, lokal inddragelse og projektmodenhed.

Miljøminister Magnus Heunicke gør det klart, at indsatsen ikke kan udskydes.
»Hverken vi, eller havet, kan vente på, at naturen kommer til sig selv uden hjælp. Vi skal aktivt og direkte genopføre fundamenterne for livet i havet. Vi skal bygge stenrev, plante ålegræs og lave levende rev af muslinger. Og der har vi Havnaturfonden som hjertestarter for havet,« siger han.

Han fremhæver både bredden i ansøgningerne og samarbejdet mellem kommuner, foreninger og private aktører.
»Interessen for puljen vidner om en enorm vilje rundt om i landet til at få livet og naturen tilbage i havet. Det er den opbakning, der skal til for at rette op på livet under vandet.«

Den Danske Naturfond har bidraget med 14,5 millioner kroner for at løfte biodiversiteten yderligere. Her ser man bevillingen som en forlængelse af de seneste ti års arbejde med at sikre bedre levesteder på land.

»Det er nødvendigt at hjælpe vilde dyr og planter, som har mistet vigtige levesteder på land og i havet. Derfor er jeg glad for, at Den Danske Naturfond nu også kan være med til at sikre flere og bedre levesteder til havets dyr og planter,« siger formand Bengt Holst.

Også aftalepartierne på Christiansborg fremhæver, at midlerne går til konkrete, geografisk balancerede indsatser.

Venstres miljøordfører Erling Bonnesen siger:
»Med seks konkrete projekter rundt i landet understøtter vi nu projekter med stenrev, ålegræs og muslingerev til genskabelse af bedre havnatur og bedre levevilkår for fisk og fauna. Det er fornuftigt, at Havnaturfondens midler går til konkrete projekter, og vi er godt på vej mod et bedre dansk havmiljø.«

Enhedslistens miljøordfører Leila Stockmarr glæder sig over interessen, men peger på, at genopretningen kun er ét led i en større indsats.
»Det er en gigantisk opgave, vi står overfor med at få livet tilbage, hvor vi også skal have sat ind overfor de trusler, der ødelægger miljøet som bundtrawl, kemikalier og landbrugets kvælstof.«

Socialdemokratiets miljøordfører, Thomas Monberg, fremhæver betydningen af kystnære yngle- og gydepladser.
»Vi skal have flere yngle- og gydepladser med ro til naturen og fiskene. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu giver 43,5 mio. kr. til at plante ålegræs og genskabe stenrev. Og som horsensianer er jeg særligt glad for, at vi skal genskabe stenrev og ålegræsbede i Horsens Fjord.«

De udvalgte projekter forventes at gå i gang i 2026 og skal løbende dokumentere effekterne for biodiversitet og fiskebestande.


Faktaboks
Pulje til havnatur
– 43,5 millioner kroner uddeles (29 mio. fra Havnaturfonden, 14,5 mio. fra Den Danske Naturfond).
– 21 ansøgninger modtaget, 18 levede op til kravene.
– Seks projekter valgt ud fra kriterier: genopretningspotentiale, projektmodenhed, tidsplan, budget, geografi, lokal inddragelse og medfinansiering.
– Projekterne ligger ved Gjøl, Horsens Fjord, Drejø, Voerså, Vejle Fjord samt Karrebæk/Dybsø Fjord.

Ny analyse fra AE Regeringen kan trygt skrue op for forbruget uden risiko for overophedning

0

POLITIK. Regeringen kan roligt øge det offentlige forbrug uden at frygte en løn og pris-spiral. Det konkluderer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i anledning af Økonomiministeriets seneste ”Økonomisk Redegørelse” gør op med bekymringerne om, at øgede udgifter automatisk vil presse inflationen i vejret.

Analysen bygger blandt andet på data fra Finansministeriet og forskningslitteratur og viser, at offentligt forbrug historisk set kun har haft en meget begrænset effekt på inflationen. Dermed skyder den et centralt argument i den økonomiske debat ned, nemlig frygten for at mere velfærdspolitik skulle føre til overophedning.

Ifølge Økonomisk Redegørelse vurderer ministeriet, at regeringens nuværende finanspolitik giver en positiv finanseffekt på 0,4 procent i 2026. Det betyder, at BNP forventes at stige tilsvarende som følge af de politiske tiltag. Men selv med den påvirkning er der ingen tegn på, at inflationspresset vil vokse, lyder det fra AE.

»Ofte hører man økonomer være bekymrede for en overophedning af økonomien, hvis politikerne vil investere i for eksempel mere tidssvarende velfærd. Men ifølge forskningen vil det højere forbrug kun i meget begrænset omfang sætte sig i inflationen« siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun tilføjer, at Danmark står på et solidt økonomisk fundament. »Hvis vi ønsker at bevare det nuværende niveau af velfærd i de kommende år, skal der bruges flere penge, og det kan politikerne roligt gøre uden at være bekymrede for en overophedning af økonomien« siger Sofie Holme Andersen.

AE peger samtidig på, at stigende offentligt forbrug kun bliver problematisk, hvis de offentlige finanser er uholdbare. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor økonomien vurderes som overholdbar, og hvor det offentlige forventes at opbygge formue over tid.

Analysen understreger derfor, at politikerne har råderum til at sikre, at velfærden følger med både velstand og demografisk udvikling. Ifølge AE kræver det i de kommende år en finanspolitik, der giver en positiv økonomisk effekt på mellem 0,07 og 0,13 procent af BNP – uden at det puster til inflationen.

Fredericia hyrede advokater for 340.000 kroner i sagen om FC Fredericia: Ny aktindsigt kaster lys over beslutningerne bag huslejefritagelsen

0

Kommunen havde allerede et juridisk grundlag fra 2006 – alligevel hyrer man Bech-Bruun i 2021. Eksperter havde samtidig sået tvivl om lovligheden op til kommunalvalget. AVISEN har spurgt kommunens chefjurist, hvorfor der blev bestilt dyr ekstern rådgivning om FC Fredericias huslejefritagelse, når kommunen allerede havde et klart juridisk grundlag. Svarene giver indblik – men efterlader også væsentlige ubesvarede punkter.

Fredericia Kommune brugte i 2021 præcis 339.693,75 kroner på at få advokatfirmaet Bech-Bruun til at undersøge lovligheden af kommunens sponsorater og huslejefritagelser – herunder ordningen med FC Fredericia, Fredericia Musicalteater og Fredericia Håndboldklub. Men en ny aktindsigt viser, at den juridiske linje egentlig var afgjort for længst.

Kommunen havde nemlig siden 2006 haft en klar tilsynsudtalelse, der slog fast, at FC Fredericia lovligt kunne spille gratis på kommunens stadion, så længe klubben opretholdt en bestemmelse om udbyttebegrænsning i vedtægterne. Den konstruktion betyder, at klubben ikke har fortjeneste for øje, og dermed kan kommunen yde støtte efter reglerne. Når den juridiske ramme har været tydelig i næsten to årtier, rejser det spørgsmålet om, hvorfor Fredericia Kommune alligevel valgte en omfattende og dyr ekstern granskning i 2021. Det var netop udgangspunktet for de spørgsmål, AVISEN stillede kommunens chefjurist, Henrik Melchior.

Hvorfor blev der bestilt et advokatnotat?

Kommunen forklarer, at beslutningen udsprang af et punkt i Økonomiudvalget den 11. marts 2021. Her besluttede udvalget, at alle sponsorater og huslejefritagelser skulle gennemgås for at sikre, at kommunen fulgte lovgivningen. Den gennemgang blev ikke lagt hos de interne jurister – men hos eksterne advokater.

Det betyder også, at beslutningen ikke blev truffet på baggrund af ny praksis eller nogen juridisk uklarhed. Der var ingen afgørelser fra Ankestyrelsen, der ændrede på den hidtidige forståelse. Ingen kritik fra tilsynet. Ingen nye retsprincipper. Der var alene tale om en politisk og administrativ beslutning om at bestille en ekstern gennemgang.

Hvad har det kostet?

Det eksterne arbejde lød på 339.693,75 kr. ekskl. moms. Den regning er betalt af kommunen – på et område, hvor der ikke fremgår nogen ny juridisk risiko, nødvendighed eller lovændring.

Havde kommunen allerede juridiske vurderinger?

Ja. Kommunen bekræfter over for AVISEN, at man siden 2006 har baseret sin praksis på tilsynsmyndighedernes vurdering af, at huslejefritagelsen var lovlig – forudsat at klubben ikke havde mulighed for at generere udbytte til investorer.

Den interne linje har været den samme lige siden. Ingen nye afgørelser har ændret grundlaget. Kommunen henviser direkte til, at praksis fra 2006 stadig gælder – og at der ikke er kommet noget fra Ankestyrelsen, som udfordrer det. Med andre ord: Kommunen havde et gyldigt, stabilt og uændret juridisk fundament, længe før advokatfirmaet blev kontaktet.

Hvorfor blev interne vurderinger ikke brugt

Kommunen oplyser, at man løbende følger praksis og tidligere tilsynsudtalelser, men vælger ikke at beskrive nærmere, hvilke interne vurderinger der lå forud for bestillingen af det eksterne arbejde. Det eneste klare svar er, at man valgte den eksterne model – uden at pege på konkrete faglige behov, uenigheder, nye problemstillinger eller tvivl, der skulle løses.

Kritikken op mod valget satte sagen i brand

Da Jyllands-Posten op mod kommunalvalget satte spot på FC Fredericias gratis stadionadgang og beskrev ordningen som ulovlig efter ekspertvurderinger, blussede sagen op politisk. Kritikken lød, at klubben modtog ulovlig støtte, og at kommunen ikke havde hjemmel til at give en professionel klub fri adgang til stadion. Men de nye oplysninger ændrer dramatisk på billedet:

Kommunen havde hjemmel.
Kommunen kendte hjemlen.
Og kommunen havde fulgt den siden 2006.

Derfor står spørgsmålet tilbage: Hvorfor var det ikke dette, man fortalte offentligheden i valgkampens hede, mens eksperter i landsmedierne beskrev ordningen som ulovlig? Fredericia Kommune har i næsten 20 år opereret efter en fuldt ud lovlig model for huslejefritagelse – og alligevel er der brugt betydelige offentlige midler på at få advokater til at fortælle det, man allerede vidste.

Vanvidskørsel på motorvejen – flere biler set ræse med havariblink

0

En anmeldelse om otte biler, der kørte ekstremt hasarderet på Østjyske Motorvej, stjal søndag billedet i døgnrapporten, hvor Sydøstjyllands Politi også måtte håndtere et sammenstød i Vejle og en mistænkelig genstand ved banegården.

Sydøstjyllands Politi gennemgik søndag eftermiddag et døgn med tre markante hændelser, der spænder fra et sammenstød i et trafikeret kryds i Vejle til en mystisk genstand ved banegården og en anmeldelse om ekstrem kørsel på motorvejen. Det fremgik af vagtchefens pressebriefing klokken 17.00.

Dagens første hændelse fandt sted klokken 11.17, hvor et færdselsuheld blev anmeldt i krydset Soldalen og Fredericiavej i Vejle. To personbiler var involveret, og en ambulance blev sendt til stedet.

»Der sker et sammenstød mellem to personbiler. Der er fire personer involveret, og vi sender en ambulance til stedet. Heldigvis er der ikke nogen personskade. Vi opretter et færdselsuheld for at afklare, hvad der har ført til sammenstødet,« siger vagtchef Mathias Møller.

Kort efter, klokken 11.22, blev politiet sendt til Banegårdspladsen i Vejle, hvor en borger havde bemærket en genstand, der lignede en kabeltromle med ledninger og en pose med teksten “må ikke røres”. Genstanden havde skabt bekymring.

»Vi sender en patrulje derned, som kan konkludere, at der er tale om en nedkørt lygtepæl, der er sikret med en pose, og derfor står der, at man ikke skal røre ved den.«

Dagens mest bemærkelsesværdige anmeldelse kom dog klokken 14.56. Her blev politiet kontaktet af en trafikant, som fortalte, at otte biler på Østjyske Motorvej i nordgående retning nær Kolding kørte »vanvittigt, retarderet«. Ifølge anmeldelsen havde bilerne havariblink på og overhalede hinanden med høj fart.

»Vi sender en patrulje afsted, men når ikke at træffe dem. Anmelderen oplyser, at bilerne kører fra ved Kolding Ø. Vi runderer i området, men finder ikke nogen køretøjer, som umiddelbart har været involveret i det her. Der kommer to anmeldelser på det, så der har sikkert været noget om snakken.«

Selvom ingen af bilerne blev lokaliseret, vurderer politiet, at to uafhængige anmeldelser tyder på, at flere trafikanter har været vidne til en episode, der går langt ud over almindelig hensynsløs kørsel.

Alle oplysninger stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag klokken 17.00.

Låge 7 i SOSU-skolens julekalender: Lilly vågner glad fordi hun kan gøre en forskel

0

18-årige Lilly Gabriel Andersen er i gang med EUX-velfærd og befinder sig nu på hovedforløb 2. Hun har allerede været i praktik både i det udkørende team og på et plejehjem i Fredericia – og oplevelserne har gjort mere end bare at lære hende faget. De har bekræftet hende i, at hun er landet det rigtige sted.

»Det har været så sjovt og så lærerigt,« siger hun. »Det er helt fantastisk at prøve at være ude og bruge ens faglige viden – og kunne være der for nogle andre også.«

Hver praktikdag begynder med den samme følelse: at det, hun gør, betyder noget. »Det har gjort mig virkelig glad hver dag at vågne op og tænke, at jeg skal ud og gøre en forskel for nogle mennesker,« fortæller hun. »Det her med at være sammen med nogen og gøre deres hverdag gladere, gøre, at de får det godt.«

Der er ingen tvivl om, at Lilly trives i mødet med andre. Det nære, det praktiske, det menneskelige. Men der er også noget i hendes baggrund, der har trukket i hende længe før hendes uddannelsesvalg.

Omsorgen ligger i familien

Når man spørger Lilly, hvorfor hun valgte netop denne vej, går tankerne hurtigt tilbage til barndommen og alt det, der fyldte der. »Jeg har helt fra lille været opvokset i en familie med en mor, der er sygeplejerske, og min mormor var også sygeplejerske,« siger hun. »Jeg har altid haft det lidt inde i familien.«

Det var ikke kun historierne om arbejdet, men stemningerne omkring dem. »Hver gang jeg hørte dem komme hjem og fortælle, hvad de havde lavet, og hvem de havde hjulpet, så blev jeg sygt motiveret. Jeg tænkte, at det bliver jeg simpelthen nødt til at prøve.«

Uddannelsen giver hende muligheden for netop det, at hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv. At gøre noget, der betyder noget. »Det der med at kunne gøre en forskel for nogle af dem, der ikke kan gøre noget for sig selv, det betyder så meget. Jeg vil gerne arbejde med mennesker og have følelsen af, at det, jeg gør, gør en forskel.«

Som mange andre i julekalenderen drømmer Lilly måske om sygeplejen på sigt, men hun holder mulighederne åbne. Lige nu er det drømmen, at jeg godt kunne tænke mig det, men man ved aldrig. Med alle de praktikker vi kommer ud på, kan man lære lidt forskelligt.«

Lillys juleønske: Mere tid og flere hænder

Da samtalen falder på juleønsket for faget, kommer svaret klart og uden tøven. »Jeg tror godt, jeg kunne tænke mig mere tid og mere personale. Så man kunne yde lidt mere og bedre omsorg.«

Hun oplever selv, hvordan travlhed præger hverdagen, fortæller hun: »Lige nu er der sindssygt travlt dernede, og der bliver flere og flere ældre. Nogle ting bliver sparet lidt væk, hvilket jeg synes er ærgerligt. Hvis der kom flere hænder, ville det måske skabe mere tid for den enkelte – og dermed bedre omsorg.«

Hvad er det, hun savner mest? »Nogle gange synes jeg, at nærværet kan være sparet væk. Der er mere fokus på opgaver: at folk skal op, og sovepleje. Men ikke så meget det med at sidde og snakke eller spille puslespil.«

For Lilly handler omsorg ikke kun om opgaverne, men om tiden imellem dem. Det er dér, relationerne bliver stærke. Det er dér, man kan gøre hverdagen bedre – den forskel, hun står op for hver morgen.

SOSU-elever fra Fredericia vinder national bæredygtighedspris

0

En innovativ idé, et tilfældigt robotnavn og tre unge elevers blik på fremtidens velfærdsteknologi gav Fredericia førstepladsen ved årets landsdækkende bæredygtigskonkurrence.

Da Videnscenter for Velfærdsteknologi i dag overrakte prisen for årets bedste bæredygtighedsidé, var det Fredericia, der løb med trofæet. En GF-klasse fra SOSU-skolen imponerede juryen med et projekt, der både var kreativt, teknologisk og overraskende modent – på trods af elevernes korte tid i faget.

»Det er første gang, en GF-klasse vinder. De er helt unge, og de kender slet ikke vores branche endnu. Men de har lavet en virkelig innovativ idé,« siger Trine Søberg fra Videnscenter for Velfærdsteknologi, der stod for prisoverrækkelsen.

Vinderidéen: en robot døbt Multi Marianne – et navn, der, som eleverne selv siger, opstod »ud af det blå«.

En national innovationsdag – med unge talenter i front

Bæredygtighedsdagen er et landsdækkende initiativ, hvor SOSU-skoler arbejder med virkelighedsnære cases om fremtidens velfærdsteknologi: sensorer, alarmflow, plejearbejde og bæredygtighedsbenspænd. Otte skoler deltog i årets forløb.

Eleverne arbejdede i flere faser: caseanalyse, perspektivøvelser, idégenerering, bæredygtighedsvurdering og prototypeudvikling. Herefter blev hver skoles bedste idé sendt til en jury bestående af brancheorganisationer, innovationseksperter og teknologifaglige ledere.

Fredericias projekt skilte sig ud.

»Vi arbejder med at træne elevernes kreative og innovative kompetencer. De skal lære at tænke på tværs af perspektiver og træne handlekompetencen. Og her havde Fredericia-eleverne ramt noget helt særligt,« siger Trine Søberg.

En robot med personlighed – og et tilfældigt navn

Bag idéen står eleverne Freya og Celina, som stadig virker overrumplede over sejren.

»Multi Marianne? Navnet kom bare sådan ud af det blå. Lidt som når jeg spiller spil – der hedder jeg også Soleima Margrethe Susanne. Det er bare random,« siger Freya med et grin.

Men idéen er ikke tilfældig. Robotten skal give personalegruppen en digital hjælper »så der er mulighed for mere tid« – en løsning, der kan lette arbejdsdagen i en sektor med høje krav og få hænder.

»Hovedformålet er, at personalet får mere tid med borgerne. Det var den tanke, vi havde,« siger Celina.

Arbejdet med projektet begyndte uden store ambitioner – men udviklede sig hurtigt.

»Jeg tror, det startede med, at det bare var hyggeligt. Vi tænkte ikke så meget over det. Vi gjorde det bare. Og så voksede det,« siger Freya.

En præmie til hele klassen – og måske starten på noget større

Udover hæder og et stort pokaltrofæ vandt klassen også biografbilletter til hele holdet. Det glæder de to elever mindst lige så meget som deres egen del af præmien.

»Det er mega dejligt, at man ikke bare selv har en præmie, men også kan give noget videre til klassen,« siger Celina.

Eleverne har desuden fået værktøjer og tilbud, der kan hjælpe dem med at videreudvikle idéen.

»Det tror vi helt sikkert, vi kommer til at bruge. Vi har en god mavefornemmelse. Idéen kan noget mere,« siger Freya.

Freya og Celina ventede i spænding på trappen – uden at ane, at det var deres idé, der om få øjeblikke ville blive råbt op som vinder af årets bæredygtighedspris.

Når unge udfordrer velfærdsteknologien

At prisen går til en GF-klasse – ikke et hovedforløb eller praktikforløb – er bemærkelsesværdigt. Det viser, at innovation ikke altid kommer fra erfaring, men ofte fra nysgerrighed.

Trine Søberg formulerer det sådan:

»Det er fedt, at de helt unge ser ind i fremtidens sektor på en ny måde. De udfordrer vaner. Uanset hvilken retning de tager efter SOSU, har de fået en vigtig kompetence: at turde udfordre den verden, de kommer ind i.«

Når SOSU-elever bliver innovationskraft

Velfærdsteknologi vokser som sektor – fra robotter og sensorer til digitale hjælpere, der skal understøtte et sundhedsvæsen under pres. Den grønne omstilling, manglen på arbejdskraft og krav om effektivisering rammer alle landets kommuner.

Derfor har netop SOSU-elevernes innovationskraft værdi.

At unge studerende med få måneders erfaring kan udvikle idéer, der imponerer branchefolk, viser et skifte: Velfærdsteknologi er ikke kun ingeniørernes domæne. Fremtidens løsninger kommer også fra dem, der står tættest på borgerne – og som endnu ikke er bundet af traditionerne.

Med Fredericias sejr står én ting klart: De næste store idéer i plejefaget kan lige så godt blive født i et klasselokale som i et udviklingslaboratorium.

Låge 6 i SOSU-skolens julekalender: Victoria er 16 år og allerede klar til at gøre en forskel

0

Victoria er 16 år. Hvor mange af hendes jævnaldrende går på gymnasiet eller efterskole, står hun midt i sin første praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hun er begyndt på hovedforløbet og arbejder lige nu på et plejehjem, hvor hun hver dag møder både beboere og kolleger, der er mange år ældre end hende selv.

»Jeg er jo meget ung inden for faget, så jeg synes, det er lidt specielt at være sammen med alle de lidt ældre,« siger hun med et lille smil. »Men det er meget hyggeligt. Der, hvor jeg er, er der meget stille og roligt.«

Allerede nu kan hun mærke, hvor meget hun lærer. »Ja, det kan man roligt sige,« siger hun om praktikperioden. Erfaringerne lander hurtigt, når man står midt i hverdagen hos mennesker, der har brug for ens hjælp.

Et valg med dybe rødder

For Victoria kom valget om uddannelsen ikke ud af det blå. Det var et valg, hun havde båret med sig, men som fik et afgørende skub, da hun mistede sin moster i 2021. »Min moster døde tilbage i 2021,« fortæller hun. »Jeg tror lidt, hun var grunden til, at jeg turde tage springet, fordi alle mine venner skulle på gymnasiet og efterskole. Men der hoppede jeg ligesom over alt det der.«

Det var ikke kun tabet, der gjorde udslaget. Det var samtalerne med hende og drømmene. »Hun havde selv overvejet at tage uddannelsen, da hun var yngre, så jeg snakkede meget med hende om det. Og så var det lidt for at bevare hende, i ånden, hvis man kan sige det sådan. Og så var det den vej, jeg valgte.«

Victorias juleønske: at ingen står alene

Da snakken falder på hendes juleønske for faget, behøver Victoria ikke lang betænkningstid. Svaret kommer stille, men helt klart. »Mit største juleønske er, at alle får den rette hjælp, som de har brug for.«

Det er få ord, men de rummer meget. For hende handler det ikke kun om hverdagen på plejehjemmet eller om de borgere, hun møder i sin praktik. Hun ser også dem, der ikke viser sig, og dem der kæmper med noget, der ikke altid kan ses udefra. »At der ikke er nogen, der sidder alene og faktisk har brug for hjælp, men ikke rigtig tør råbe op. Også unge mennesker i psykiatrien, for eksempel. Jeg tror, det er mest der, hvor man er bange for at råbe op, hvis man er ung og har det dårligt.«

Den forskel, hun allerede kan gøre

Victorias ønske om, at ingen skal stå alene, hænger tæt sammen med den måde, hun selv møder faget på.
Selvom hun kun er 16, ved hun allerede, hvordan hun kan handle, når hun møder nogen, der har brug for hjælp.

»Nu arbejder jeg jo inden for faget, så hvis jeg ser nogen, der har det dårligt, eller hvis der er nogen, der falder som ældre, så har jeg min viden i bagagen omkring, hvad man skal gøre, og hvem man skal kontakte,« siger hun med en fornemmelse af, at hun allerede nu kan gøre en forskel, selv i de små situationer, hvor det rigtige blik og den rette handling betyder alt.

Og måske er det også dér, Victoria viser, hvad der driver hende: At ønsket om at hjælpe ikke ligger ude i fremtiden, men allerede er noget, hun tager på sig i sin hverdag. Det er noget af det, der gør hendes fortælling særlig i denne julekalender. At hun er én af dem, der er begyndt tidligt – ikke fordi vejen var let, men fordi den føltes rigtig.

Frontalt sammenstød: 50-årig og 14-årig i kritisk tilstand efter voldsom ulykke

0

En dramatisk trafikulykke på Ammitsbølvej fredag eftermiddag sendte både en 50-årig og en 14-årig på hospitalet i kritisk tilstand, efter deres bil pludselig trak over i modkørende retning og ramte frontalt. Ulykken udløste massiv udrykning og tilkaldelse af en lægehelikopter, mens politiet nu efterforsker den præcise årsag.

Sydøstjyllands Politi stod fredag over for et døgn med både et alvorligt færdselsuheld i Kolding og uro i Vejles natteliv. Ifølge vagtchef Thomas Kiær spænder hændelserne fra kritisk tilskadekomst på Ammitsbølvej til en sigtelse for ulovlige piller og fornærmende tiltale på Dæmningen.

Fredag den 5. december klokken 17.01 blev politi og redningsmandskab sendt til Ammitsbølvej i Kolding, hvor et færdselsuheld med tre biler udviklede sig dramatisk. En 50-årig og en 14-årig kom kørende i sydgående retning, da deres bil i krydset ved Donsvej pludselig trak over i modkørende bane.

»En 50-årig bilist med en 14-årig passager kommer kørende ad Ammitsbølvej i sydgående retning. Ved krydset med Donsvej trækker køretøjet af ukendte årsager over i modkørende retning, hvor det først strejfer en personbil, som må undvige, og derefter kører frontalt sammen med bil nummer to, der kommer i nordgående retning,« fortæller Thomas Kiær.

Kollisionen udløste massiv udrykning. »Der sker en påkørsel derude, og der sendes flere ambulancer til stedet, og der bliver også rekvireret en lægehelikopter,« siger han. Den 50-årige bilist og den 14-årige passager blev bragt til sygehuset i kritisk tilstand. En bilinspektør blev tilkaldt for at klarlægge årsagen til den pludselige afvigelse i kørslen. »Der blev sendt en bilinspektør til stedet for at foretage de nødvendige undersøgelser.«

I en helt anden sag fra døgnrapporten måtte politiet natten til fredag gribe ind i Vejle centrum. Klokken 00.28 observerede en civilpatrulje en ung mand ved beværtningen Porten på Dæmningen, og patruljen fandt hurtigt anledning til at foretage en visitation.

»Man bemærker på stedet en ung mand, som man visiterer og finder i besiddelse af ulovlige piller. Og det bliver han sigtet for, lov om euforiserende stoffer,« siger vagtchefen.

Den 21-årige fik herefter besked på, at han ikke længere måtte opholde sig i nattelivet omkring beværtningen. Det reagerede han voldsomt på, og ifølge Kiær svarede han patruljen igen med ordene »fucking pansersvin«, hvilket førte til endnu en sigtelse – denne gang for fornærmende tiltale mod politiet.

»Så det var en skidt aften i byen for ham,« konstaterer Thomas Kiær.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis vagtchef lørdag formiddag klokken 10.00.

Den sidste gruppekamp – og et nyt modspil

0
Tirsdag aften klokken 20.30 folder lyset sig ud i Jyske Bank Boxen. Det er den sidste kamp i det indledende gruppespil ved EM, og...

Tidligere ADP-chef fra Fredericia bliver juridisk topchef i STARK

0
Den tidligere juridiske chef i ADP A/S i Fredericia, Lotte Cederskjold, er udpeget som ny juridisk chef i STARK. Hun tiltræder stillingen den 1....

Nikolaj Jacobsen har ikke tid til at glæde sig

0
Sejren står skrevet sort på hvidt. 39-24 mod Rumænien. Men efter slutfløjtet er det ikke cifrene, der fylder. Det er stilheden omkring den scene,...

Dansk magtdemonstration i skyggen af skade

0
Danmark leverede en offensiv magtdemonstration og vandt 39–24 over Rumænien i EM-gruppespillet, hvor Mathias Gidsel, Mads Hoxer og Kevin Møller satte præg på kampen,...

Pernelle Jensen fortsætter i central rolle i regionens sundhedsarbejde

0
POLITIK. Når et nyt regionsråd bliver konstitueret, er det ofte de synlige udvalgsposter, der løber med opmærksomheden. Men for Pernelle Jensen, lokalt regionsrådsmedlem for Venstre...

Live: Kan Danmark cruise videre?

0
Klokken 20:30 spiller Danmark sin anden kamp ved EM. Der står Rumænien på menuen i Jyske Bank Boxen, men kan Danmark fortsætte i samme...