2.1 C
Copenhagen
mandag 19. januar 2026

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

0

En systemteknisk fejl betyder, at der lørdag den 27. december kører færre regionaltog på flere strækninger i det syd- og østjyske. Det oplyser DSB, som opfordrer rejsende til at holde øje med opdateringer i Rejseplanen.

Togbusser på Vestfyn

På strækningen Odense–Fredericia kører regionaltogene ikke som normalt. I stedet indsættes der tog­busser på Vestfyn. Ifølge DSB arbejdes der på at få ændringerne korrekt ind i Rejseplanen, men rejsende må forvente længere rejsetid.

Ingen regionaltog mod Aarhus

På strækningen Fredericia–Skanderborg–Aarhus H er regionaltogene helt indstillet denne dag. Her kan passagerer i stedet benytte InterCity- og InterCityLyntog.

For at mindske generne standser togene ekstra i Hedensted:

  • InterCitytog fra Aarhus H og Skanderborg mod Fredericia standser ekstra i Hedensted
  • InterCityLyntog fra Fredericia mod Aarhus H standser ekstra i Hedensted

DSB anbefaler, at rejsende planlægger turen i god tid og tjekker Rejseplanen inden afgang, da der kan forekomme ændringer og forlænget rejsetid.

Indbrud i villa i Randbøl – gerningsmænd gennemrodede hele huset

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har torsdag eftermiddag været ude til et indbrud i et villaområde i Randbøl i Vejle Kommune. Indbruddet er sket i et forholdsvis snævert tidsrum og har efterladt boligen gennemrodet.

Ifølge politiet er indbruddet begået på Dalekildevej, hvor gerningsmændene har skaffet sig adgang ved at bryde et vindue op. Herefter har de bevæget sig rundt i hele huset og gennemrodet rummene. Indbruddet er sket i tidsrummet fra klokken 15.30 til 18.25 onsdag den 25. december.

Der er endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er blevet stjålet fra adressen, men politiet oplyser, at der blandt andet er forsvundet smykker og kontanter. Har man opholdt sig i området i det pågældende tidsrum eller set noget mistænkeligt, opfordrer politiet til, at man tager kontakt.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag d. 26.12 kl. 10.00 af vagtchef Halfdan Kramer.

Indbrud i villa i det østlige Vejle – dør brudt op og flere rum gennemrodet

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har torsdag været ude til endnu et indbrud i Vejle, denne gang i den østlige del af byen. Her foretog politiet en gerningsstedsundersøgelse ved en villa, hvor der har været indbrud i et forholdsvis snævert tidsrum.

Ifølge politiet er indbruddet sket på Tirsbæk Søvej og er begået torsdag den 25. december i tidsrummet mellem klokken 17 og 19. Gerningsmændene har skaffet sig adgang til boligen ved at bryde en dør op, hvorefter flere værelser er blevet gennemrodet.

Der er på nuværende tidspunkt ikke noget overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet fra adressen. Har man opholdt sig i området i det pågældende tidsrum eller set noget mistænkeligt, opfordrer politiet til, at man tager kontakt.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag d. 26.12 kl. 10.00 af vagtchef Halfdan Kramer.

Elafgiften sænkes markant og giver flere penge i hverdagen

0

POLITIK. Elregningen bliver mærkbart lavere for danske familier de kommende år. Folketinget har vedtaget at sænke den almindelige elafgift i 2026 og 2027 til EU’s minimum, hvilket i praksis betyder, at afgiften næsten forsvinder. Beslutningen skal give luft i privatøkonomien for danskerne i en tid med høje priser på dagligvarer og faste udgifter.

Sænkelsen af elafgiften rammer bredt, men har størst betydning for husholdninger med lave indkomster. Selvom familier med høje indkomster ofte bruger mest strøm i kroner og øre, fylder elregningen relativt mere hos dem, der har færrest penge at gøre godt med. Derfor er lettelsen blandt de mest lighedsskabende afgiftsændringer.

Ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen vil mange kunne mærke forskellen direkte i hverdagen.
»Jeg vil gerne sige til danskerne, at vi har set og hørt jer. Og jeg er meget optaget af, at vi her og nu sikrer, at danskerne vil opleve at få flere penge mellem hænderne. Det mener jeg, at vi gør med det her forslag. Lempelsen af elafgiften kommer relativt set de danskere, der har mindst til gode, fordi lempelsen fylder mere i deres samlede økonomi. Det vil betyde, at en almindelig arbejderfamilie med to voksne og to børn i hus får ca. 4.000 kr. om året mere til sig selv, mens et pensionistpar i hus får ca. 2.700 kr. ekstra«, siger skatteministeren.

Afgiftsnedsættelsen er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti. Elafgiften sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i både 2026 og 2027, og det skal give et tydeligt løft i husholdningsbudgetterne over hele landet.

Skatteministeren peger på, at initiativet er et første skridt i arbejdet med at afbøde de økonomiske udfordringer for mange familier.
»Det er blevet dyrt for rigtig mange danskere at få enderne til at nå hinanden, når de er nede og handle. Så når vi nu banker elafgiften i bund, tager vi et markant og mærkbart første skridt for at hjælpe de mange danskere, der er trængt af de stigende priser. Vi er slet ikke færdige, og derfor kigger vi også løbende ind i, hvordan vi kan sikre, at danskerne får mere luft i økonomien«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Samlet set indebærer finanslovsaftalen skattelettelser og afgiftsnedsættelser for knap 15 milliarder kroner. Regeringen vurderer samtidig, at de samlede økonomiske tiltag og generelle lønstigninger betyder, at en arbejderfamilie med børn i 2026 vil have mere end 30.000 kroner mere til rådighed sammenlignet med 2024, mens en enlig pensionist vil have omkring 12.000 kroner ekstra.

Bagendekollision i Vejle sendte bilist til skadestuetjek

0

KRIMI. Tirsdag aften rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i Vejle, hvor to biler var involveret i et sammenstød. Uheldet skete klokken 18.10 på Jerlev Landevej ved et kryds.

Ifølge politiet var der tale om et færdselsuheld med begrænsede konsekvenser. En bil var i færd med at foretage et sving, da en anden bil kom kørende bagfra og påkørte køretøjet.

»Det er et færdselsuheld med ringe materielle skader og ikke nogen personskader,« oplyser Torben Møller.

Den ene af de involverede bilister blev dog kørt til skadestuen for et tjek, men der er ikke registreret yderligere personskader i forbindelse med hændelsen.

De to parter i uheldet var mænd fra lokalområdet. Den ene var i 20’erne, mens den anden var i 60’erne.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om færdselsuheldet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 24.12 kl. 10.00 af vagtchef Torben Møller.

Ny analyse peger på hårdt arbejdsmiljø i omsorg og servicefag

0

ANALYSE. Tusindvis af danskere går hver dag på arbejde med et arbejdsmiljø, der slider både fysisk og psykisk. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det især er ansatte i omsorgsfagene og i hotel- og restaurationsbranchen, der er hårdest ramt, når det gælder belastninger i arbejdslivet.

Analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynets store arbejdsmiljøundersøgelse NOA-L fra 2023 med omkring 22.000 besvarelser, viser, at 440.000 lønmodtagere i Danmark har et arbejdsmiljø, der enten er fysisk hårdt, psykisk hårdt eller begge dele. For 59.000 lønmodtagere er belastningen dobbelt, fordi arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk krævende.

Særligt inden for sociale institutioner som plejehjem, hjemmepleje og daginstitutioner er arbejdsmiljøet udfordret. Her har fire ud af ti medarbejdere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Også hotel- og restaurationsbranchen ligger højt, hvor mere end tre ud af ti ansatte er ramt.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der tale om et alvorligt problem, som kan få konsekvenser langt ud over den enkelte arbejdsplads.

»Tusindvis af danskere går på arbejde med risikoen for at blive nedslidt,« siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han peger på, at et dårligt arbejdsmiljø ikke kun rammer den enkelte medarbejder, men også virksomhederne og samfundsøkonomien som helhed.

»Hårdt arbejdsmiljø er til skade for både den ansatte, virksomheden og samfundsøkonomien. Nogle medarbejdere er endda udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, og det forværrer de negative konsekvenser,« siger han.

Analysen viser samtidig en tydelig ulighed mellem forskellige uddannelsesgrupper. Ufaglærte og faglærte er markant hårdere ramt end personer med videregående uddannelser. Andelen af ufaglærte, der oplever både fysisk og psykisk hårdt arbejdsmiljø, er dobbelt så høj som blandt personer med mellemlange videregående uddannelser og hele otte gange højere end blandt akademikere.

Også faglærte ligger over gennemsnittet, mens akademikere generelt er mindst udsatte, både når det gælder fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig viser tallene, at kvinder oftere end mænd er udsat for hårde belastninger på jobbet.

Ifølge chefanalytikeren kan det få direkte betydning for, hvor længe mange lønmodtagere kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.

»Det dårlige arbejdsmiljø kan have direkte konsekvenser for, hvor længe man kan holde til at blive på arbejdsmarkedet. Det kan gøre det urealistisk at arbejde til folkepensionsalderen,« siger Kristoffer Lind Glavind.

Han advarer samtidig om, at problemerne kan forværre den mangel på arbejdskraft, som allerede præger især velfærdsområderne.

»Vi bliver nødt til at forbedre arbejdsmiljøet for at kunne fastholde og rekruttere til fremtidens velfærd. Der er allerede i dag mangel på medarbejdere i omsorgsfagene, og det bliver kun værre. Nye tal fra Finansministeriet viser, at der i 2035 vil mangle 24.000 flere SOSU’er og 4.000 flere pædagoger end i dag,« siger han.

Analysen slår fast, at hårdt arbejdsmiljø kan dække over både fysiske belastninger som smerter, træthed og tunge løft og psykiske belastninger som stress, vold, trusler, mobning og depressive symptomer. Når de to former for belastning optræder samtidig, øges risikoen for nedslidning markant.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger tallene behovet for en målrettet indsats, hvis flere danskere skal kunne holde til et langt arbejdsliv uden at blive slidt op undervejs.

Glædelig jul

0

I morgen er det juleaften.

Det er et tidspunkt på året, hvor nyhedsstrømmen sænker farten, men hvor behovet for overblik, indsigt og sammenhæng ikke forsvinder. Tværtimod. Det er ofte netop her, man mærker, hvad der betyder noget – og hvem man har tillid til.

2025 har været et særligt år for AVISEN. Et rekordår. Allerede i oktober passerede vi niveauet fra 2024, og siden er læsertallene fortsat opad. I Middelfart og Kolding har interessen været markant voksende, og samtidig har vores nye platform, SYDAVISEN.dk, fundet sit publikum og bidraget med ny rækkevidde og nye læsere.

Den udvikling er ikke tilfældig. Den er resultatet af et valg.

Vi arbejder med nyheder og indsigt, der tager udgangspunkt i det lokale. I byerne, som de faktisk leves. I det, der ikke altid bliver skrevet, men som alligevel former hverdagen, beslutningerne og samtalerne. Vi er til stede, vi følger med, og vi ved mere end det, der kan opsummeres i et opslag på sociale medier.

Det forpligter. Og det kræver opbakning.

Derfor kommer vi i det nye år med flere nyheder, nye formater og nye måder at være en del af fællesskabet omkring AVISEN. Vi udvider vores tilstedeværelse, går fysisk ind i flere byer og åbner samtidig for nye muligheder for dem, der ønsker at støtte arbejdet – både som læsere og som virksomheder.

En del af det er AVISEN Premium. Et fællesskab for dem, der vil mere end bare at læse med. For dem, der ønsker at være med til at sikre, at der også fremover er plads til nyheder og indsigt med lokalt udsyn. Man kan læse mere her:
https://ddig.dk/avisen-premium/

Julen er ikke en afslutning. Den er en pause. En mulighed for at sige tak, før vi fortsætter.

Tak til alle læsere, samarbejdspartnere og støtter for tilliden i 2025.
Vi ønsker jer alle en glædelig jul.

Andreas Andreassen

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

0

Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af Middelfart Byråd for Socialdemokratiet, og handler om, hvad der bør ske, når et valgt medlem forlader det parti eller den liste, vedkommende blev valgt for.

Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at ved regions- og kommunalvalg bør mandatet tilhøre partiet eller listen – ikke den enkelte person. Hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem ikke længere ønsker at repræsentere partiet eller listen, skal vedkommende træde ud af rådet, hvorefter mandatet overgår til den næste på listen. Derudover foreslås det, at man kan indføre en karensperiode på minimum tre måneder.

Formålet er ifølge forslagsstilleren at styrke tilliden til det demokratiske system og respekten for vælgernes stemmeafgivning.

»Jeg synes desværre, vi har set for mange eksempler på, at stemmer reelt flyttes fra ét parti til et andet, efter valget er afgjort. Det undergraver helt grundlæggende tilliden til demokratiet og til de folkevalgte,« siger Kaj Johansen.

Et opgør med praksis efter valget

Borgerforslaget er ikke rettet mod Folketinget, men udelukkende mod regioner og kommuner. Årsagen er, at folketingsmedlemmer er særligt beskyttet af Grundloven, hvor mandatet entydigt tilhører den valgte person.

I kommuner og regioner er situationen anderledes, mener Kaj Johansen. Her er kandidaterne opstillet på partier og lister, og vælgerne afgiver deres stemme i tillid til netop det politiske grundlag.

»Det handler ikke om at stavnsbinde mennesker eller forhindre uenighed. Men når man stiller op for et parti, og vælgerne sætter deres kryds ud fra det, så bør man også respektere det. Hvis ens moralske eller politiske kompas ændrer sig så meget, at man ikke længere kan stå inde for partiet, så må man også tage konsekvensen,« siger han.

Ifølge borgerforslaget bør løsningen være klar: Man forlader kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og mandatet går videre til næste kandidat på listen.

Styrke tilliden – og lysten til at stemme

Et centralt argument i forslaget er, at den nuværende praksis risikerer at skabe politikerlede og mindske lysten til at deltage i valg.

»Når vælgerne oplever, at deres stemme reelt kan ende et helt andet sted end tiltænkt, så mister man troen på systemet. Det her forslag handler om at genopbygge tilliden og gøre demokratiet mere troværdigt,« siger Kaj Johansen.

Han understreger samtidig, at han ikke påstår at have den perfekte model, men at den nuværende ordning er »rigtig, rigtig dårlig«.

»Jeg er sikker på, at man kan finde en model, der er bedre end den, vi har i dag – også selvom den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer.«

Lokalt afsæt – national debat

Borgerforslaget er stillet via den officielle borgerforslagsordning og har allerede fået medstillere fra Middelfart og omegn. Blandt dem er Jeppe Donslund fra Billund, John Erik Kruse, Jacob Bjørnskov Nielsen og Steen Ole Dahlstrøm – alle med lokal tilknytning.

Efter jul vil Kaj Johansen tage næste skridt og kontakte politikere på Christiansborg for at få forslaget drøftet nationalt.

»Man skal starte et sted. Og lige nu oplever jeg, at der er stor genklang i befolkningen – især efter valget – for at gøre noget ved det her. Mange oplever det som manglende respekt for vælgernes kryds,« siger han.

Om borgerforslaget ender med at føre til lovændringer, er uvist. Men debatten om, hvem et mandat egentlig tilhører, er med forslaget for alvor sat på dagsordenen.

Læs forslaget her

Psykiatriske patienter får samme trygge overgang efter udskrivelse

0

POLITIK. Fra begyndelsen af 2026 får en række psykiatriske patienter i Region Syddanmark bedre støtte i tiden lige efter en udskrivelse. Regionsrådet har besluttet at udvide det såkaldte 96-timers behandlingsansvar, så det også kommer psykiatrien til gode på linje med de somatiske sygehuse.

Ordningen betyder, at kommuner og praktiserende læger i de første fire døgn efter en udskrivelse kan kontakte den afdeling, som har behandlet patienten, hvis der opstår spørgsmål eller behov for faglig sparring. Det kan blandt andet dreje sig om medicin, ændringer i symptomer eller behov for hurtig opfølgning. Formålet er at skabe større sammenhæng i patientforløbene og mindske usikkerheden i en sårbar periode.

96-timers behandlingsansvaret har siden november 2023 været gældende for patienter på de somatiske sygehuse. Med den nye beslutning bliver ordningen nu også en del af psykiatrien. Udvidelsen udspringer af den nationale forårsaftale og er tæt koblet til den generelle styrkelse af psykiatrien og arbejdet med den kommende 10-årsplan.

I første omgang omfatter ordningen psykiatriske patienter over 17 år, som har været indlagt i mere end et døgn, er lægeligt færdigbehandlede og har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelsen. Det gælder både patienter, der allerede modtager hjælp, og patienter, der skal i gang med et nyt kommunalt tilbud.

Formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet fra Venstre, ser beslutningen som et vigtigt skridt mod større lighed i sundhedsvæsenet. Hun udtaler »Det her er et vigtigt løft for psykiatrien. Vi har fra politisk side længe ønsket, at det udvidede behandlingsansvar også skulle gælde psykiatriske patienter. At kommuner og almen praksis nu får samme mulighed for råd og vejledning som i somatikken, sender et klart signal om ligestilling – og det kommer patienterne til gode.«

Regionen begynder med en afgrænset målgruppe, men ambitionen er, at flere patienter på sigt skal omfattes af ordningen. Ifølge Mette Bossen Linnet er både regionen og kommunerne indstillet på at arbejde videre med en udvidelse, når de nødvendige rammer er på plads. Hun forklarer »Vi starter med en mindre målgruppe, men både regionen og kommunerne ønsker, at flere patienter skal omfattes i fremtiden. Derfor vil vi arbejde målrettet for at udvide ordningen, så endnu flere psykiatriske patienter kan få et trygt og ensartet forløb – uanset hvor de udskrives til. Men det skal ske i et tempo, hvor rammerne følger med.«

I løbet af 2026 vil Region Syddanmark samle erfaringer fra den første fase og vurdere mulighederne for en bredere udvidelse. Her skal det blandt andet afklares, om børn og unge, der udskrives til botilbud eller sikrede institutioner, på sigt kan blive en del af ordningen. En eventuel udvidelse vil kræve både regionale og kommunale aftaler samt nationale afklaringer om ansvarsfordelingen i kommunerne.

Dagligvarebutikkerne lover prisfald – men historien har lært forbrugerne at være skeptiske

0

For første gang siden efteråret 2024 forventer flere dagligvarebutikker at sænke priserne frem for at hæve dem. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december 2025. Men selv om tallene peger på et muligt vendepunkt, er der god grund til at tage meldingen med et gran salt.

Ifølge barometeret forventer 21 procent af dagligvarebutikkerne at sænke priserne i løbet af de kommende tre måneder, mens kun 8 procent forventer prisstigninger. Nettotallet er dermed faldet til minus 13. Til sammenligning lå det så sent som i oktober på plus 65 – et niveau, der afspejlede en branche, hvor prisstigninger nærmest var blevet normalen.

Tallene bryder med en lang tendens. I mere end et år har danskerne oplevet dyrere dagligvarer, uge efter uge, uden reelle lettelser ved kassen. Derfor er forventningen om prisfald i sig selv bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er bare, hvad den er værd.

For dagligvarehandlen i dag er ikke de lokale købmænd, der kendte kunderne ved navn og stod til ansvar i lokalsamfundet. Den er domineret af store koncerner, hvor beslutninger træffes centralt, og hvor markedsføring ofte bevæger sig hurtigere end virkeligheden i butikkerne.

De seneste år har forbrugerne igen og igen hørt løfter om prisstop, prisnedslag og »nu vender udviklingen«. Alligevel er indkøbsturen sjældent blevet mærkbart billigere. I stedet har prisfald på enkelte varer ofte været ledsaget af stigninger på andre – eller af kampagner, der kun gælder kortvarigt og på udvalgte produkter.

Det er også værd at hæfte sig ved, at konjunkturbarometeret måler forventninger – ikke faktiske prisændringer. Det fortæller, hvad virksomhederne tror, de vil gøre. Ikke hvad der nødvendigvis ender med at ske, når regnskaber, konkurrence og marginer bliver vejet op mod hinanden.

Samtidig viser barometeret et mere sammensat billede af dansk økonomi. Den samlede erhvervstillid stiger en anelse i december til 101,9, hvilket ligger over det historiske gennemsnit. Industrien og serviceerhvervene viser svag fremgang, mens detailhandlens tillidsindikator falder fra 109,2 til 104,3. Det kan tolkes som en branche, der er blevet mere forsigtig – også i sine løfter.

For detailhandlen kan prisfald være et nødvendigt træk i et marked, hvor forbrugerne holder igen. Mange husholdninger er stadig presset af høje renter, energipriser og generel usikkerhed. I den situation kan dagligvarekæderne være nødt til at slække på avancerne for at fastholde kunderne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at besparelsen fuldt ud lander hos forbrugerne.

Historien viser, at prisfald i dagligvarehandlen ofte er selektive. Nogle varer bliver billigere, andre bliver justeret op. Nogle priser falder midlertidigt, mens grundniveauet forbliver højt. Og når inflationen igen viser tegn på bevægelse, er der sjældent langt fra forventning til ny prisrunde.

Derfor er meldingen om forventede prisfald ikke en garanti – men et signal. Et signal om, at presset på dagligvarekæderne er voksende, og at forbrugernes tålmodighed ikke er uendelig.

Om det i sidste ende betyder billigere indkøb for danskerne, vil først vise sig ved kassebåndet. Indtil da har mange forbrugere lært én ting: at det er klogt at se mere på bonen end på løfterne.

Fællessang eller mere fjendtlig stemning?

0
For Kevin Møller er forskellen ikke et spørgsmål om lydniveau, men om temperatur. Om hvilken retning energien bevæger sig i, når man træder ind...

Live: Kan Danmark cruise videre?

0
Klokken 20:30 spiller Danmark sin anden kamp ved EM. Der står Rumænien på menuen i Jyske Bank Boxen, men kan Danmark fortsætte i samme...

Togproblemerne forlænges: Fleste tog holder også stille i Jylland mandag

0
De omfattende togproblemer i Jylland fortsætter længere end først meldt. Flertallet af tog vil også holde stille mandag formiddag frem til klokken 12. Det...

Signalfejl lammer togtrafikken – togbusser mangler i Jylland

0
Et omfattende signalarbejde driller søndag togtrafikken flere steder i Jylland. Sporarbejdet skulle have været færdigt ved 11-tiden, men er nu forsinket med flere timer...

Gennemrodet bolig efter indbrud

0
KRIMI. En bolig i Give blev gennemrodet, efter en eller flere ukendte gerningspersoner har brudt ind gennem en terrassedør. Politiet har endnu ikke overblik...

Støjen bar Danmark, før spillet gjorde det

0
Danmark åbner EM med en sikker 36-24-sejr over Nordmakedonien, og lørdag handler om at bygge videre frem mod søndagens kamp mod Rumænien. Danmark vandt stort,...