FC Fredericias kamp mod Randers bliver første med ny hooliganlovgivning

0

Når FC Fredericia og Randers FC mødes på Monjasa Park, er det under en helt ny lovgivning. Den hårdere hooliganpakke er nu gældende hver eneste kamp.

Når mesterskabs- og nedrykningsspillet i 3F Superligaen skydes i gang på fredag med opgøret mellem FC Fredericia og Randers FC på Monjasa Park, sker det under en helt ny lovgivning. Tirsdag den 10. marts trådte regeringens hooliganpakke i kraft – og modsat tidligere, hvor skærpede regler med dobbeltstraf kun gjaldt særligt udvalgte kampe, gælder den nye lovgivning nu permanent ved alle fodboldkampe.

Lovpakken, der blev vedtaget i Folketinget den 26. februar under titlen Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold, indeholder 14 konkrete initiativer.

Et af de mest markante er forbuddet mod pyroteknik. Det har længe været ulovligt at besidde og benytte fyrværkeri inde på stadion, men nu gælder forbuddet også uden for. Fans, der samles og marcherer i samlet flok mod stadion, må således ikke længere affyre pyroteknik. Forbuddet gælder inden for en zone på 5.000 meter fra stadion i et tidsrum fra seks timer før til seks timer efter kampen. Overtrædes forbuddet, tildeles karantæne.

Lovpakken slår også ned på bandemedlemmer og grove voldsforbrydere. Dømte bandemedlemmer tildeles nu automatisk otte års karantæne fra at gå til fodbold, mens personer dømt for grov vold automatisk udelukkes i to år. Det er politiets vurdering, at der er stærke tråde mellem bandemiljøet og hooliganmiljøet.

Derudover får politiet nu mulighed for at udstede en såkaldt strakskarantæne til personer, der laver ballade i forbindelse med en kamp, ligesom straffen for en række lovovertrædelser begået i forbindelse med fodboldkampe kan forhøjes med op til 50 procent.

Et af de mest omdiskuterede punkter i pakken har været spørgsmålet om straffeattesten. Efter stor kritik er det oprindelige forslag justeret, så en fodboldkarantæne kun kan fremgå af straffeattesten, hvis man først er blevet stillet for en dommer.

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

0

Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet.

Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med 18 punkter. Udspillet spænder bredt – fra en forstærket indsats mod fremtidige asylstrømme til Europa til frakendelse af førtidspension ved overtrædelse af straffeloven.

Statsminister Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, hvor højt hun prioriterer området.

»Det er et politikområde, der vækker mange følelser. For mange af os er det noget af det vigtigste overhovedet. Hvis ikke der er styr på, hvor mange mennesker udefra, der kommer hertil, er der meget andet, der er ligegyldigt,« siger hun ifølge TV 2.

Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik Vad sætter særligt fokus på punktet om førtidspension og kriminelle udlændinge.

»Der er masser af førtidspensionister derude, som har fået en førtidspension, fordi de ikke kan arbejde. Men vi har jo eksempler på folk, som påstår, at de er for syge til at arbejde, men åbenbart ikke for syge til at begå kriminalitet hvert eneste år,« siger han ifølge TV 2.

Udspillets 18 punkter dækker blandt andet over forberedelse af den danske asylbremse, oprettelse af et udrejsecenter i tredjeland, en ny model for udvisningssager og en udvidelse af advarselsordningen fra 2017 med tilbagevirkende kraft. Derudover vil Socialdemokratiet indføre sprogkrav til udlændinge, lukke landbrugspraktikantordningen og styrke samarbejdet med udvalgte EU-lande om arbejdskraft.

På det indenrigspolitiske plan vil partiet også karantæne fra sundhedsvæsnet ved vold mod ansatte og arbejde for, at Danmark ikke udvikler sig til et etnisk klassesamfund.

37-årig fremstilles i grundlovsfor efter frihedsberøvelse af spædbarn

0

Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør.

En 37-årig mand fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, sigtet for at have frihedsberøvet et syv måneder gammelt barn mandag aften i Haderslev. Tidspunktet meldes ud senere.

Hændelsen skete omkring klokken 18, da en barnevogn med barnet blev taget fra Jomfrustien i Haderslev. Politiet indledte straks en eftersøgning, og flere vidner havde set en mand gå med barnevognen i retning mod Inderdammen. Efter kort tid fandt politiet barnevognen tom i Storegade.

Omkring klokken 19.30 – godt halvanden time efter frihedsberøvelsen – blev barnet fundet på et værelse på Hotel Norden i Haderslev, hvor den 37-årige mand blev anholdt og sigtet.

Politiet fortsætter efterforskningen og opfordrer borgere med videoovervågning fra området til at kontakte politiet på telefon 114. Der søges optagelser fra mandag mellem klokken 16 og 19.20 i området omkring Storegade, Gåskærgade, Haderslev Dampark, Smedegade og Teaterstien.

Politiet vil desuden være til stede i Storegade med en mobil politistation i dag mellem klokken 14 og 17, og der vil være fodpatruljer i byens centrum.

Personer berørt af hændelsen kan kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006 for gratis og anonym rådgivning.

Mette Frederiksen varsler nyt udlændingeudspil

0

Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at Socialdemokratiet fremlægger et nyt udlændingeudspil.

Frederiksen peger på, at Iran er et af de lande i verden, der huser flest flygtninge, og at en yderligere eskalering af konflikten i regionen kan føre til nye flygtningestrømme mod Europa.

»Vi skal for alt i verden undgå en situation som den i 2015, hvor Europa og Danmark ikke var ordentligt forberedt. Og stadig den dag i dag betaler prisen for, at der kom alt for mange udlændinge hertil på for kort tid,« skriver hun.

Det kommende udspil fra Socialdemokratiet vil blandt andet handle om at sikre, at flere kriminelle udlændinge kan udvises, oplyser Frederiksen.

Statsministeren understreger samtidig, at partiet i syv år har ført en stram udlændingepolitik – både under en ren socialdemokratisk regering og nu med SVM-regeringen – og at politikken er funderet i et bredt flertal både i befolkningen og i Folketinget.

På det økonomiske område skriver Frederiksen, at regeringen er klar til at afbøde konsekvenserne af de stigende oliepriser, ligesom den tidligere har gjort det med varmechecken under energikrisen i 2022 og fødevarechecken, der blev vedtaget inden valgudskrivelsen.

Vi har skabt et A- og B-hold i sundhed, som vi skal have fjernet

0

Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel har vi accepteret, at adgangen til tandlæge i vidt omfang afhænger af pengepung. Det betyder en voksende ulighed i danskernes tandsundhed. Det er en sundhedsudfordring, som vi ikke længere kan ignorere.

Ifølge Tandlægeforeningen vokser den sociale ulighed i tandsundheden, og vi har i praksis fået et A- og B-hold. Lavindkomstgrupper og kortuddannede går sjældnere til tandlæge, og undersøgelser blandt 3F’s medlemmer viser, at næsten hver tredje har undladt at gå til tandlæge af økonomiske årsager. Det betyder flere ubehandlede huller, flere smerter, dårligere livskvalitet og ikke mindst en bekymring om regningen næste gang man skal til tandlægen.[1]

Men det stopper ikke her. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at børn, der har dårlige tænder, oftere får hjerte- og kredsløbssygdomme, når de bliver voksne. Her er risikoen meget højere end hos børn med sunde tænder. Forskerne mener, at betændelse i munden, for eksempel hvis man har tandkødsbetændelse i lang tid, kan påvirke kroppen og være med til at gøre en syg senere i livet.[2]

Vi skal holde op med at tænke tænderne, som sin egen selvstændige del af kroppens sundhed. Tænderne ikke kun til at kunne tygge sin mad eller have et pænt smil. Munden er en del af resten af kroppen, hvor det har alvorlige konsekvenser hvis man går med betændelse i munden i lang tid. Det påvirker resten af ens krop. Derfor er det vigtigt at passe sine tænder – ikke kun for tænderne skyld, men for helbredet generelt. Og det skal vores velfærd dække.

At tændernes sundhed hænger uløseligt sammen kroppens ve og vel bliver understøttet af international forskning, der viser, at god tandplejeadfærd og regelmæssige tandlægebesøg er forbundet med lavere risiko for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Personer, der får forebyggende tandrensning mindst én gang årligt, havde i undersøgelsen 14 procent lavere risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom. To daglige tandbørstninger var forbundet med 9 procent lavere risiko. Tænder er altså ikke bare kosmetik.[3] Det er folkesundhed og et sted, hvor uligheden i vores samfund er størst.

Når vi accepterer høj brugerbetaling på tandpleje, accepterer vi, at forebyggelse bliver et spørgsmål om privatøkonomi. Det er en kortsigtet prioritering. For ubehandlede tandproblemer udvikler sig. De bliver dyrere at behandle, både for den enkelte og for sundhedsvæsenet. Og når dårlig tandsundhed hænger sammen med alvorlige sygdomme senere i livet, er det ikke blot et individuelt problem, men et problem vi skal løse i samfundet.

Vi har i Danmark truffet en grundlæggende beslutning om, at sundhed skal være en del af vores fælles velfærd. Derfor betaler vi ikke ved kassen på sygehuset og derfor har vi gratis lægehjælp. Har man en brækket fod kan vi få den fikset gratis, men hvis du knækker tanden skal du betale. Den fordeling giver ikke mening.

Det kalder på en ændring i vores velfærdsmodel.

For når vi ved, at tandsundhed hænger sammen med social ulighed, og hvis vi ved, at den hænger sammen med risikoen for alvorlige sygdomme, så er det politisk ansvar at reagere.

Det handler ikke om at gøre alt gratis fra den ene dag til den anden. Men det handler om at tage et klart valg. For er det rimeligt, at tandpleje fortsat skal være et område med massiv egenbetaling eller skal vi gøre det til en del af det offentlige sundhedsvæsen?

En model kunne være gradvist at reducere brugerbetalingen på de forebyggende behandlinger. En anden kunne være at målrette fuld dækning til lavindkomstgrupper og kronisk syge. Fælles for løsningerne er, at de anerkender tandsundhed som en del af den samlede sundhed.

For konsekvenserne er i dag tydelige. Dem med færrest ressourcer har dårligere tænder. De går sjældnere til tandlæge. Og de har større risiko for alvorlig sygdom senere i livet.

Det er ikke kun et spørgsmål om smerter og tyggefunktion. Det handler om at man ikke skal gå og være bekymret næste gang man skal til tandlægen. Det giver lighed i vores sundhed.

Jeg mener, at vi skal være et samfund, hvor sundhed ikke skal afhænge af ens konto, og hvor vi bliver bedre til at forebygge. Derfor vil jeg arbejde for at rette op på de områder, hvor uligheden er vokset.

Tænderne er en del af kroppen. Det burde vores sundhedspolitik også afspejle.


[1] https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-pressen/nyheder-og-pressemeddelelser/nyheder/2021/den-sociale-ulighed-i-taenderne-vokser/

[2] https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2026/02/boern-med-daarlig-tandsundhed-har-oftere-hjerte-kar-sygdomme-som-voksne/

[3] https://www.tandlaegebladet.dk/nyheder/2019/tb8/ny-viden-god-tandplejeadfaerd-mindsker-risikoen-for-alvorlige-hjerte-kar-sygdomme/

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

0

Vil du bygge hus i Fredericia Kommune, behøver du ikke vente længe. I gennemsnit tager det kun 13 dage at få godkendt en byggetilladelse – og det placerer Fredericia blandt de absolut hurtigste kommuner i hele landet.

Det viser nye tal fra DI Byggeri, der hvert år opgør ventetiderne på byggetilladelser i alle landets 98 kommuner. Tallene måler den reelle sagsbehandlingstid fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget alle nødvendige oplysninger i sagen.

Fredericia har ikke bare klaret sig godt i år. Fra 2024 til 2025 er ventetiden faldet markant fra 22 dage til 13 dage, hvilket svarer til en forbedring på næsten halvdelen. Det er en udvikling, som DI Byggeri fremhæver som en af de mest positive i regionen.

»Vi oplever generelt en god udvikling i kommuner som Fredericia, Aabenraa, Vejen og Haderslev, hvor ventetiderne er blandt de laveste i landet. Det betyder, at byggeprocessen kan komme hurtigere i gang, hvilket er til glæde for både erhvervsliv og private bygherrer,« siger Michael Mathiesen, bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland.

Kolding og Vejle ligger begge på et fornuftigt niveau, men ikke i samme liga som Fredericia. I Kolding tager det i gennemsnit 25 dage at få behandlet en byggetilladelse mod 20 dage året før. I Vejle er ventetiden steget fra 30 dage til 34 dage. Begge kommuner er altså gået i den forkerte retning, men holder sig stadig under landsgennemsnittet på 56 dage.

Sydjylland er samlet set den landsdel i Danmark, der er hurtigst til at behandle byggesager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på blot 26 dage. Til sammenligning tager det på Fyn i gennemsnit 70 dage, og i Sjælland og Lolland-Falster er situationen endnu mere udfordrende.

Fanø skiller sig dog markant ud i det ellers velsmurte sydjyske billede. Her skal man i gennemsnit vente 102 dage på en byggetilladelse – en fordobling fra 56 dage i 2024. Det er den største stigning i regionen og placerer Fanø i en anden kategori end de øvrige sydjyske kommuner.

»Det er tydeligt, at der er store forskelle på ventetiderne i Sydjylland, hvor Fanø skiller sig markant ud i forhold til de øvrige kommuner. Det understreger, at der er potentiale for forbedringer, så ventetiden også på Fanø kan bringes ned på niveau med nabokommunerne,« siger Michael Mathiesen.

Det nationale billede er todelt. For tredje år i træk er den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse faldet på landsplan, så det i 2025 i gennemsnit tager 56 dage at få behandlet en byggesag. Men faldet dækker over en skæv udvikling: I 60 af landets 98 kommuner er ventetiden faktisk steget fra 2024 til 2025. Det nationale fald skyldes primært drastiske forbedringer i ganske få kommuner – særligt Slagelse, der reducerede sin sagsbehandlingstid med 245 dage på et enkelt år, og Bornholm, der faldt med 108 dage.

Ser man på de absolutte yderpunkter på landsplan, tager det blot to dage at få en byggetilladelse i Vallensbæk Kommune, mens man i Frederikssund Kommune skal vente 200 dage. Der er med andre ord mere end et halvt års forskel på den hurtigste og den langsomste kommune i Danmark.

Fyn er den landsdel, der har haft den mest bekymrende udvikling. Her er den gennemsnitlige ventetid steget fra 59 dage i 2024 til 70 dage i 2025. Middelfart Kommune er gået fra 62 til 92 dage, og Odense Kommune fra 63 til 89 dage. I den positive ende finder man Nordfyns Kommune, der har reduceret sin ventetid fra 126 til 37 dage, og Ærø, der er faldet fra 65 til 31 dage.

Tallene viser også, at det primært er boligbyggeriet, der trækker i den rigtige retning. Antallet af byggesager om enfamiliehuse og etagebyggeri med boliger er steget, og sagsbehandlingstiderne i disse kategorier er faldet. Det tolkes som et tegn på, at boligbyggeriet er ved at komme sig efter en periode med høje renter og byggeomkostninger. Modsat er ventetiden på byggetilladelser til erhvervsbyggeri steget – for industri- og lagerbygninger fra 58 til 61 dage og for erhvervsetagebyggeri fra 65 til 67 dage.

DI Byggeris analyse peger på, at antallet af sager ikke i sig selv forklarer, hvorfor nogle kommuner er langsomme. Der er ingen tydelig sammenhæng mellem sagsmængde og sagsbehandlingstid, hvilket ifølge organisationen tyder på, at de langsomste kommuner har et reelt forbedringspotentiale.

For Fredericia er budskabet i år klart: Kommunen leverer en af landets hurtigste og mest erhvenligsvenlige byggesagsbehandlinger. Det er en konkurrencefordel, når virksomheder og private skal beslutte, hvor de vil bygge.

Kilde: DI Byggeri, marts 2026. Tal er opgjort af Kommunernes Landsforening og beregnet af DI.

Skarpt træk af FHK’s ledelse

0

Fredericia Håndboldklub har truffet et klogt valg. Ansættelsen af Mathias Madsen som ny cheftræner fra sommeren 2026 er ikke bare et fornuftigt træk – det er et træk, der vidner om, at klubben ved, hvad den leder efter.

FHKs ledelse og direktør Thomas Renneberg-Larsen har ikke altid været fri for kritik, og noget af den har med rette ramt sit mål. Men denne gang skal roret drejes den anden vej. Ansættelsen af Mathias Madsen er en beslutning, der fortjener ros – ikke forbehold.

Ja, Madsen blev fyret i Skjern. Men det er let at glemme, hvad han nåede at udrette, inden det skete. Han hentede bronze og sølv til Skjern Håndbold i Herreligaen og nåede kvartfinalen i European League. Det er ikke resultater, der falder i skødet på hvem som helst. De kræver en træner, der kan få et hold til at præstere, når det virkelig gælder – i slutspillet, på de store scener, når presset er størst. Det har Madsen bevist, at han kan.

Og det er netop dér, signingen giver god mening set i lyset af FHKs ambitioner. Fredericia Håndboldklub vil ikke bare overleve i ligaen – holdet vil være med i toppen. Så er det ikke nok at hente en træner med potentiale og lovende takter. Man har brug for en, der allerede har leveret på det niveau, man stræber efter. Madsens meriter fra Skjern er et konkret bevis på, at han kan løfte et hold til medaljer, og den erfaring er guld værd for en klub med store ambitioner.

I håndboldmiljøet er han da også at betragte som en af de mere talentfulde trænere i sin generation. En mand med fødderne plantet på jorden, en klar plan og et ry for at arbejde grundigt og metodisk. Han er ikke den type, der ankommer med et færdigt system, som spillerne bare skal tilpasse sig. Han lytter, han inkluderer, og han bygger et hold indefra.

Det er her, ansættelsen af Madsen for alvor giver mening i en FHK-kontekst. Under Gudmundur Gudmundsson oplevede klubben en periode, hvor det handlede om at tilpasse alt efter træneren. Et stærkt koncept, ingen tvivl om det – men også en tilgang, der ikke efterlod meget plads til den enkelte spiller. Det har været anderledes under det midlertidige trænerpar Jesper Houmark og Michael Wollesen, og nu ser det ud til, at klubben bevidst har valgt en træner, der bygger videre på den mere inkluderende linje.

Madsen er heller ikke en træner, der blot har teori og taktik på papiret. Han har selv spillet på højeste niveau og ved af egen erfaring, hvad der kræves af en håndboldspiller i en ligasæson. Den erfaring er uvurderlig, når man skal kommunikere med og udvikle en trup, der selv befinder sig i de samme situationer.

Med Mathias Madsen i spidsen fra sommer ser Fredericia Håndboldklub ud til at have fundet en træner, der matcher klubbens ambitioner – og som gør det på en måde, der ikke kræver, at hele organisationen drejer rundt om ham. Det er præcis den type leder, FHK har brug for nu. Og den beslutning skal Thomas Renneberg-Larsen og resten af ledelsen have credit for.

42-årig varetægtsfængslet for momssvig for mindst 27 millioner kroner

0

En 42-årig mand er mandag ved Retten i Kolding varetægtsfængslet frem til den 31. marts. Han er sigtet for momssvig af særlig grov karakter ved at have foretaget momsunddragelse for ikke under 27 millioner kroner.

Manden tog forbehold for at kære afgørelsen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi mandag eftermiddag.

Et tænkt, men ikke utænkelig verdensbillede i forandring

0

OPINION. Der er jo tænkt, sagt og skrevet meget i den æterbårne og skrivende presse omkring vores store handels samarbejdspartner USA – med præsident Donald Trump i front omkring vores store dejlige Grønland, nemlig 2.166.086 km2 – 80 % er dækket af is, Danmark 42.952 km2

Men der er sagt og skrevet endnu mere her omtalte forhold, Trump, USA, Grønland og Danmark – ja, endda meget mere! – der hovedsagelig omhandler uoverskuelige forhold hvis USA på en eller anden måde får råderet over denne store ø, – vores Grønland, uha – uha da.

Der er også talt om hvad grunden er til USA ønsker op opnå rådighed i en eller anden udstrækning over Grønland, nemlig bevare/forbedre verdensfreden med militær sikkerhed/støtte der oppe i det høje nord.

Det er vel nok det allerstørste ønske fra os alle her i vesten, at få etableret tilstrækkelig med forsvars militære styrker, af allerbedste slags, til sikring af freden – “slip freden løs”.

Årsagen til denne udvidede militære fredsaktivitet fra os her i vesten, er vi desværre gennem flere år har oplevet betydelige truende militære aktiviteter fra vores østlige naboer.

Faktisk synes jeg debatten her har været næsten diletant agtig, svulmende og på flere måder meget nedgørende at høre om og se på, – på mig virker det der her sker ødelæggende for vores freds- og handelssamarbejde, og det er jo slet ikke godt.

Jeg tænker, kan det mon være fordi det er en meget dynamisk person USA’s præsident Donald Trump der tilsyneladende er den der her har påvirket situationen hertil hvor vi er nu, nemlig endelig det at indse vi her i Europa bør være herre i eget hus, med alt det dette indebærer?

Jeg tænker, – hvad hvis det nu var NATO og EU – fælles, eller hver for sig der havde taget skridt til den proces jeg lige har i kort form skitseret her – FREDSARBEJDE på verdensplan, var der så også opstået denne usmagelige, ødelæggende, nedgørende debat??? jeg ved det ikke, men vi kan jo afprøve sagen, gerne snarest mulig “værsgo”.

“DET HANDLER OM VERDENSFREDEN- OGSÅ NATO OG EU”.

NATO og EU samarbejder tæt om europæisk sikkerhed, hvoraf 22 lande er medlemmer af begge organisationer. Samarbejdet fokuserer på fælles udfordringer som cybersikkerhed, militær mobilitet, hybride trusler og forsvarskapaciteter. Mens NATO er den primære forsvarsgarant, supplerer EU med økonomiske og politiske værktøjer

Der bør også i stigende grad indgå antroprologi – ja det mener jeg – som freds for handlings værktøj – direkte rettet mod fred og forsoning overalt – vi bør for enhver pris undgå krig.

Hver anden i Fredericia og Middelfart vil få ret til tidlig pension

0

POLITIK. Et nyt forslag fra Socialdemokratiet vil mere end fordoble antallet af borgere med ret til Arne-pension. I Fredericia og Middelfart gælder det hver anden i de relevante årgange.

Hvis Socialdemokratiets udspil om en forbedret Arne-pension bliver til virkelighed, vil 50 procent af de 50-54-årige i Fredericia Kommune have ret til tidlig pension. Det svarer til 1.760 personer. I dag er det 23 procent — 800 personer.

Billedet er næsten identisk i Middelfart Kommune, hvor 51 procent vil opnå retten, mod 24 procent i dag. I Kolding og Vejle er tallene henholdsvis 50 og 49 procent.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

På landsplan vil 45 procent af de 50-54-årige få ret til tidlig pension med forslaget, mod 20 procent med de nuværende regler. »Hvis Arne-pensionen bliver ændret, vil det give mange flere mulighed for at trække sig tidligt tilbage end med de nuværende regler, særligt uden for de store byer,« siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Faglærte og håndværkere tjener mest på det

Forskellen mellem kommuner afspejler erhvervsstrukturen. Retten til Arne-pension opbygges gennem anciennitet på arbejdsmarkedet fra det fyldte 16. år — og jo tidligere man trådte ind, jo hurtigere optjenes retten. Det betyder, at faglærte, håndværkere og industriarbejdere typisk når grænsen langt tidligere end folk med lange videregående uddannelser.

»I København og Nordsjælland har en stor del af befolkningen lange videregående uddannelser, og derfor kommer de senere ud på arbejdsmarkedet end dem, der tager en erhvervsuddannelse eller er ufaglærte. Den store forskel er et udtryk for de store forskelle i danskernes arbejdsliv,« siger chefanalytikeren.

Det forklarer, hvorfor kommuner som Gentofte (24 procent) og København (25 procent) ligger markant lavere end Trekantområdets kommuner.

Hvad foreslår Socialdemokratiet?

Det centrale element i forslaget er et loft på 66 år for, hvornår man senest kan gå på Arne-pension — i stedet for at aldersgrænsen som i dag stiger i takt med folkepensionsalderen. Derudover vil perioden, man kan være på tidlig pension, gradvist udvides til seks år, efterhånden som folkepensionsalderen stiger mod 70 år.

FC Fredericias kamp mod Randers bliver første med ny hooliganlovgivning

0
Når FC Fredericia og Randers FC mødes på Monjasa Park, er det under en helt ny lovgivning. Den hårdere hooliganpakke er nu gældende hver...

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

0
Vil du bygge hus i Fredericia Kommune, behøver du ikke vente længe. I gennemsnit tager det kun 13 dage at få godkendt en byggetilladelse...

Skarpt træk af FHK’s ledelse

0
Fredericia Håndboldklub har truffet et klogt valg. Ansættelsen af Mathias Madsen som ny cheftræner fra sommeren 2026 er ikke bare et fornuftigt træk –...

42-årig varetægtsfængslet for momssvig for mindst 27 millioner kroner

0
En 42-årig mand er mandag ved Retten i Kolding varetægtsfængslet frem til den 31. marts. Han er sigtet for momssvig af særlig grov karakter...

Et tænkt, men ikke utænkelig verdensbillede i forandring

0
OPINION. Der er jo tænkt, sagt og skrevet meget i den æterbårne og skrivende presse omkring vores store handels samarbejdspartner USA - med præsident...

Hver anden i Fredericia og Middelfart vil få ret til tidlig pension

0
POLITIK. Et nyt forslag fra Socialdemokratiet vil mere end fordoble antallet af borgere med ret til Arne-pension. I Fredericia og Middelfart gælder det hver...