Fredag aften omkring klokken 20 er Rute 28 mellem Vejle og Fredericia spærret mellem Vinding S og Gårslev. Ifølge Vejdirektoratet skyldes spærringen snedriver og en havareret bil.
Vejen er i perioder helt spærret, mens der i andre perioder kun er ét farbart spor. Vejhjælp er på stedet, og det forventes, at strækningen først kan genåbnes senere på aftenen.
Bilister opfordres til at finde alternative ruter og køre ekstra forsigtigt i området på grund af vinterføre.
BUSINESS. Da landets ejendomsmæglere og profiler på sociale medier var samlet til Mæglerakademiets Awardshow, endte en af aftenens mest markante priser i Fredericia.
Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen blev kåret som Årets Mægler på Facebook – en pris, der gives til den virksomhed i branchen, som i årets løb har formået at skabe størst synlighed, engagement og gennemslagskraft på platformen. For Almedin Lukovic, daglig leder og partner hos John Frandsen i Fredericia, var reaktionen præget af både glæde og overraskelse. »Det kan ikke helt bundfælde sig, og jeg er ret målløs,« indleder den glade ejendomsmægler.
Virksomheden var nomineret i flere kategorier ved awardshowet, hvor branchen hyldede ejendomsmæglere fra hele landet, som har markeret sig på sociale medier. »Vi er blevet nomineret i flere kategorier. Men den her, den vandt vi, og det er kæmpestort,« fortæller Almedin Lukovic og tilføjer, at de også var nomineret som årets profil på TikTok.
Selve øjeblikket, hvor prisen blev uddelt, kom bag imens noget på ham. »Jeg stod bare og klappede. Og så siger min sidemakker: ’Det er dig, du skal op.’ Det var ikke lige sunket ind,« fortæller han. At netop Facebook-prisen tilfaldt virksomheden, gør anerkendelsen ekstra betydningsfuld, forklarer han. Platformen er nemlig fortsat omdrejningspunktet i deres digitale tilstedeværelse. »Facebook er vores primære platform på de sociale medier. Vi er også på TikTok og Instagram, så vi har hele paletten, men Facebook er stadig vores vigtigste kanal.«
Når Almedin Lukovic selv skal forklare, hvad der har gjort virksomhedens tilstedeværelse på Facebook prisværdig, peger han ikke på én enkelt kampagne eller et smart greb. I stedet peger han på en konsekvent tilgang, her at bruge sociale medier til at give viden frem for at råbe salg. »Når vi laver Facebook-annoncering og opslag, forsøger jeg at skabe noget viden. Det kan være om en bolig: Hvorfor skal man købe den her bolig? Hvad med skole, indkøb, stand, muligheder for at bygge ud, bebyggelsesprocent, så der kommer noget faglighed ind,« siger han.
Ifølge Almedin Lukovic ligger forskellen akkurat dér i valget mellem at sælge et produkt eller at rådgive mennesker, der står over for en af livets største beslutninger. »Der er forskel på, om du sælger et produkt. Men vi vil gerne rådgive, og det er der, forskellen er.« Derfor består indholdet på Facebook ikke kun af boliger til salg, men også af konkrete og lavpraktiske råd til både sælgere og købere. Over for sælgerne handler det ofte om de små detaljer, der kan gøre en stor forskel, når en bolig skal præsenteres. »Husk nu at få fejet indkørslen. Få nogle planter væk fra vinduerne, så der kan komme lys ind. Det forbedrer nogle af de små ting i en rapport, som kan klares for relativt små omkostninger.«
Over for køberne – især unge førstegangskøbere – handler det på samme måde om at skabe klarhed og retning i boligjagten. »Jeg møder tit unge mennesker, der siger: ’Vi skal have en bolig, og vi ved ikke helt, hvad vi vil, så vi kigger bare lige nu.’ Så prøver jeg at pege dem ind på, hvad det er, de faktisk skal kigge efter,« siger han. Hans råd bliver ofte kogt ned til fire grundlæggende parametre: beliggenhed, størrelse, stand og pris. »Hvis beliggenheden ikke er rigtig, så lad være med at se huset. Hvis størrelsen ikke passer, så lad være. Hvis det er for dyrt, så lad være. Og hvis standen er for dårlig i forhold til jeres ønsker, så lad være. På den måde får vi færre, men rigtige, fremvisninger,« bemærker Almedin Lukovic.
Ifølge Almedin Lukovic handler en stor del af gennemslagskraften på sociale medier om, at modtagerne kan mærke, hvem der står bag indholdet. »Vi vil gerne være jordnære. Den måde, jeg taler på i videoerne, er også den måde, jeg taler på privat. Det er det komplette menneske, man møder. Vi prøver at være originale og være os selv,« siger ejendomsmægleren.
Samtidig spiller det lokale en central rolle. Som ejendomsmægler i Fredericia er byen, omgivelserne og hverdagslivet en naturlig del af fortællingen, som Almedin Lukovic fremhæver med stor begejstring. »Det er faktisk ikke svært at lave god annoncering i Fredericia. Vi har en dejlig natur, glade og positive mennesker og en pæn by. Der er rigtig meget at fortælle om, når man skal forklare, hvorfor man skal bo her,« smiler han.
For at kunne formidle den fortælling bedst muligt har virksomheden også investeret målrettet i kvaliteten af sit indhold. »Vi har vores egen videomand og vores egen drone. Vi har investeret mere i det – absolut,« fortæller Almedin Lukovic.
Prisen har særlig betydning, fordi den kommer fra en branche, hvor konkurrencen om synlighed og opmærksomhed er benhård. Derfor ser Almedin Lukovic kåringen som en klar blåstempling af den samlede indsats. »Den her pris fortæller, at vi bliver blåstemplet af branchen. Der har været mæglere fra hele landet, og jeg har fået at vide, at over 3.000 videoer er blevet gennemgået og vurderet. Det er lige fra Nordsjælland til Sønderjylland – hele Danmark.«
Ifølge Almedin Lukovic spiller kundernes anbefalinger en afgørende rolle i den vurdering. Ikke som tal alene, men som udtryk for relationer og tillid. »Hvis man går ind og ser på, hvor mange anbefalinger vi har på Facebook, så er der ikke nogen, der kommer i nærheden. Men det er jo også svært at få folk til at anbefale en virksomhed offentligt, hvis oplevelsen ikke har gjort indtryk,« siger han. Han sammenligner det med hverdagsforbrug. »Det er jo ikke sådan, at man køber et par sko og bagefter går ind og skriver, at det var god kundeservice. Så man må røre nogle mennesker, være tæt på dem og skabe et samarbejde.«
Netop derfor ændrer prisen ikke kursen for ejendomsmægleren i Fredericia. Tværtimod bekræfter den den tilgang, de allerede arbejder efter. »Jeg kan bruge prisen til at blive ved med at gøre det, som jeg godt kan lide: at sælge boliger og fortælle om de boliger, man kan købe i vores forretning,« slutter den stolte Almedin Lukovic.
Der er noget, der sker, når en undtagelse gentages ofte nok. Den holder op med at føles som en undtagelse og begynder at ligne en praksis. Sådan er det også med de lukkede dagsordenspunkter i byrådene.
Udgangspunktet i det kommunale demokrati er enkelt og klart: Byrådets møder er offentlige. Det er ikke en teknikalitet. Det er selve idéen. Borgerne skal kunne se, hvordan magt udøves, hvordan argumenter brydes, og hvordan beslutninger bliver til. Ikke fordi borgerne altid skal blande sig, men fordi demokratiet kun lever, når det kan ses.
Alligevel ser vi, at flere og flere punkter lukkes. Ofte med gode begrundelser hver for sig. Personfølsomme sager. Økonomiske hensyn. Forhandlinger, der kræver fortrolighed. Alt sammen reelt nok. Problemet opstår, når disse hensyn flyder sammen og bliver til en generel refleks: At det er nemmere at lukke end at åbne.
Her begynder den demokratiske refleksion.
For lukkethed er ikke i sig selv et tegn på magtmisbrug. Men vanelukkethed er et tegn på noget andet: en politisk kultur, der langsomt vænner sig til, at forklaringen kan vente, at offentligheden kan holdes ude, og at det svære håndteres bedst uden vidner.
Det er menneskeligt. Men det er ikke demokratisk.
Kommunestyrelsesloven er tydelig: Lukkethed er undtagelsen. Ikke fordi åbenhed altid er bekvem, men fordi den er nødvendig. Når et punkt lukkes, skal der være en konkret og saglig grund. Ikke en følelse. Ikke et ønske om arbejdsro. Ikke frygten for debat. Og ikke fordi sagen er politisk vanskelig.
Forlegenhed er ikke et lovligt lukkegrundlag.
Det interessante er, at loven også forpligter til noget mere nuanceret end enten-eller. Hvis kun dele af en sag er fortrolige, skal resten behandles åbent. Hvis bilag er følsomme, kan de undtages, mens den politiske diskussion forbliver offentlig. Det kræver arbejde. Det kræver mod. Og det kræver en bevidsthed om, at åbenhed ikke er et irritationsmoment, men en del af opgaven.
Når hele punkter lukkes af bekvemmelighed, mister byrådet noget vigtigt: den offentlige samtale. Ikke støjen. Men samtalen. Den, hvor argumenter tvinges til at stå klart. Hvor uenighed bliver synlig. Og hvor borgerne kan forstå, hvorfor et valg blev truffet, også når de er uenige i det.
Derfor er det værd at stille det simple spørgsmål hver gang et punkt foreslås lukket: Kunne dette have været åbent? Og hvis svaret er ja, hvorfor er det så ikke det?
Åbenhed er ikke en trussel mod beslutningskraft. Tværtimod. Beslutninger, der kan forklares, holder længere. Lukkethed kan give kortsigtet ro, men den betaler man for senere – i form af mistillid, rygter og følelsen af, at noget bliver skjult, også når det ikke er tilfældet.
Demokratiet dør sjældent af én stor handling. Det slides ned af små vaner. Af det, der lige var nemmere denne gang. Af det, der ikke blev forklaret, fordi tiden var knap. Af det, der blev lukket, fordi ingen gjorde indsigelse.
Derfor er refleksionen vigtig nu. Ikke for at åbne alt. Men for at lukke mindre. Ikke for pressens skyld. Men for demokratiets.
For et byråd, der vænner sig til at lukke døren, risikerer også at lukke sig om sig selv. Og et demokrati, der ikke kan ses, bliver til sidst svært at tro på.
SPORT. Danmarks ishockeyherrer er nu officielt udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026, og truppen rummer flere af landets største profiler. I alt 25 spillere skal repræsentere de rød-hvide farver, heriblandt syv danskere, der til daglig spiller i NHL.
Danmark kvalificerede sig til OL tilbage i august 2024, og nu har Danmarks Idrætsforbund som Danmarks Olympiske Komite sammen med Danmarks Ishockey Union sat navn på den endelige OL-trup. Holdet tæller både spillere fra NHL, SHL, Liiga, DEL og Metal Ligaen og bliver dermed sammensat af erfaring fra flere af verdens stærkeste ligaer.
Blandt NHL-spillerne i truppen er profiler som Nikolaj Ehlers, Oliver Björkstrand, Lars Eller, Frederik Andersen, Jonas Røndbjerg, Oscar Fisker Mølgaard og Mads Søgaard.
Danmarks chef de mission for vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, ser med stor optimisme på den trup, der sendes til Italien.
»Det er et virkeligt stærkt ishockeylandshold, vi sender til Italien om en måned, og jeg ser i den grad frem til at følge ishockeyherrerne i en olympisk turnering, der bliver historisk stærk med et væld af NHL-stjerner hos de fleste nationer. Vi stiller selv med en række NHL-profiler som Oliver Björkstrand, Lars Eller og Nikolaj Ehlers. De var ikke med ved OL sidst i 2022, og jeg under virkeligt de her gutter, at de nu kommer til at opleve et OL.«
Nikolaj Ehlers, der til daglig spiller i Carolina Hurricanes, ser også frem til den kommende OL-deltagelse.
»OL er den største turnering, man kan være med til, og det er noget, jeg selv fulgte, da jeg var yngre. Det var noget særligt med de bedste spillere i verden mod hinanden. Så nu at få lov til at spille et OL for Danmark er en drøm, der går i opfyldelse,« siger han.
Han forventer en intensiv turnering med hård modstand fra start.
»Det bliver en fantastisk oplevelse med nogle svære, men fede kampe. Der kommer til at være tryk på med mange kampe på kort tid, så vi skal være klar fra start og ikke tage noget for givet. De resultater, vi har lavet i både kvalifikationen til OL og VM i Herning var fantastiske, og den følelse, det gav os, er noget, som vi skal have med til OL. Vi skal ned og give den hele armen for løven på brystet og Danmark,« siger Nikolaj Ehlers.
Også i Team Danmark ser man frem til Danmarks OL-deltagelse. Sportsdirektør Lars Balle Christensen peger på, at holdet tidligere har vist sit niveau mod de største nationer.
»Ishockeylandsholdet har flere gange vist, at de kan spille op med og slå de bedste nationer. Det så vi senest ved VM sidste år, hvor de spillede sig i semifinalen. Jeg glæder mig til at følge holdet til OL, og med muligheden for at alle lande kan udtage NHL-spillere, bliver det spændende at se, hvor Danmarks niveau ligger, når alle inklusive Danmark stiller i stærkeste opstilling.«
Danmark åbner OL-turneringen med gruppespilskampe mod Tyskland den 12. februar, USA den 14. februar og Letland den 15. februar. Herefter venter playoffkampene.
Vinter-OL i Milano Cortina afvikles fra den 6. til den 22. februar 2026.
Fredag morgen er store dele af vejnettet ramt af vinterføre, uheld og kraftig blæst. Ifølge Vejdirektoratet er der fortsat sne- og isglatte veje flere steder, og bilister møder både spærrede spor og forlænget rejsetid.
På E45 mellem Haderslev og Kolding er der sket uheld, hvor højre spor er spærret. Det har skabt kø, og rejsetiden er forlænget med op til 30 minutter på strækningen. Normal trafik forventes først i løbet af morgenen.
Også E20 mellem Kolding og Fredericia er ramt. Her er venstre spor spærret efter uheld, og trafikken afvikles med nedsat hastighed og kødannelse i morgentimerne.
Samtidig advarer Vejdirektoratet om kraftig blæst på Vejlefjordbroen, hvor vindfølsomme køretøjer frarådes at passere. Vinden forventes først at aftage senere.
Der er desuden udsendt en særmelding om fortsat snevejr og snefygning. Det kan give store forskelle i vejforholdene – også over korte afstande – og især åbne strækninger er udsatte.
Bilister opfordres til at sætte farten ned, holde ekstra god afstand og overveje, om turen kan udskydes, indtil forholdene forbedres.
Politiet opfordrer sammen med de øvrige beredskaber borgerne til at udvise ekstra agtpågivenhed, hvis man planlægger at bevæge sig ud i trafikken fredag. Årsagen er, at DMI varsler risiko for sne og kraftig snefygning fra fredag morgen klokken 06.00 og frem til lørdag middag.
Ifølge de aktuelle vejrprognoser kan vintervejret ramme fremkommeligheden på vejene i både Fyns, Syd- og Sønderjyllands samt Sydøstjyllands politikredse. Snefygning kan betyde, at veje pludseligt bliver ufremkommelige eller må lukkes.
»Vi beder om, at man tænker sig om en ekstra gang og forbereder sig, hvis man skal ud i trafikken fredag. Selvom det måske ikke sner lige der, hvor man befinder sig, er det en god idé at tjekke vejr- og trafiksituationen der, hvor man skal hen – og også hvordan vejret ser ud, når man skal retur,« siger politiinspektør Christian Rasmussen fra Fyns Politi.
Han understreger, at man kan risikere, at veje bliver lukket som følge af snefygning, også selvom forholdene virker acceptable ved afrejse.
Den lokale beredskabsstab har i samarbejde med andre myndigheder forberedt indsatsen de seneste dage og mødes tidligt fredag morgen for at følge udviklingen tæt.
»Sammen med de øvrige relevante myndigheder følger vi situationen og melder løbende ud, hvis vejrprognoserne ændrer sig og giver anledning til yderligere lokale anbefalinger. Vi opfordrer alle til at bruge fornuften og følge rådene om forberedelse og forsigtig kørsel,« siger Christian Rasmussen.
Gode råd fra politiet og beredskabet:
Torsdag morgen den 8. januar er trafikken flere steder præget af sne, isglatte veje og uheld, som skaber kø og forlænget rejsetid for morgentrafikanter. Ifølge Vejdirektoratet sner det fortsat over store dele af landet, og forholdene kan ændre sig hurtigt.
På E45 fra Vejle mod Horsens er der sket uheld mellem Hedensted og Merring/Nørremark. Her er spor spærret, og kun ét spor er farbart, mens vejhjælp arbejder på stedet. Uheldet forventes først at være ryddet i løbet af morgenen.
Også på E45 Østjyske Motorvej mellem Hornstrup og Hedensted er der uheld, hvor et køretøj står i midterrabatten. Højre spor er spærret, og trafikken kan kun passere med forsigtighed.
Samtidig er E20 mellem Kolding og Fredericia ramt af uheld. På strækningen mellem Fredericia V og Fredericia er venstre spor spærret, og vejhjælp er på stedet. Der er desuden kø fra Kolding N mod Fredericia mellem Taulov og Fredericia, hvor rejsetiden er forlænget med 10 til 30 minutter.
Vejdirektoratet har udsendt en særmelding om fortsat snevejr og risiko for glatte veje. Der advares om, at både motorveje og mindre veje kan være sne- og isglatte, og at vinterberedskabet arbejder på højtryk.
Bilister opfordres til at køre ekstra forsigtigt, sænke hastigheden, holde god afstand og orientere sig løbende om trafiksituationen, inden de begiver sig ud i morgentrafikken.
Enhver levende og storaktiv virksomhed har hver dag de rette produkter og afsætningskanaler i fokus og bevægelse; men de formår alligevel “at falde igennem”. Nøglen til at låse dette op og vinde den samlede sejr finder man 100% gennem en samling af DE RETTE MENNESKER alt sammen begyndende med en professionel bestyrelse og en ledelse med det innovative, dedikerede og modige i blodet. Herved pisker blodet rundt i en ren ”eksplosion” førende til maksimal udbytte fra alle organisationens driftsmæssige ben. “Virksomhedshjertet” bliver ved med at slå!
Hvorfor fejler så mange så? Fordi de netop ikke forstår at bygge “huset” som foran beskrevet. Der er ikke sammenhæng i tingene. Der er ikke rette struktur og rette dynamiske (og nødvendige) fokus og sporskift i dagligdagen. Man kommer for sent til virkeligheden, fordi uduelighed hænger over duelighed. På et tidspunkt (“og det går stærkt”) bliver det fatalt. Gid flere ville vove at starte forandringsprocessen nedefra. Derfra får “toppen” et virkelighedsbillede at arbejde ud fra.
Hvad skal der til? Det helt rette forarbejde, inden noget sættes i gang. Alt sammen startende med en sammensætning af den rette bestyrelse og den rette ledelse. Forhast det ikke, giv det tid. Går dette så for stærkt, skal der omgående sættes ind og repareres. Allerførst en hurtig selverkendelse overfor DE FOR TIDLIGE FEJL, som man så omgående tager konsekvensen af. Et eksempel: Fodboldverdenen. Lederen/træneren “må på porten”. Det gik jo ikke. Venter man, syner alting hen. For mig er konsekvens lig med intelligens.
Lige nu er verden lidt svær at håndtere. Både de udefra kommende og indefra kommende påvirkningsbølger kræver “in-time-attention” og påpasselighed endog tillagt fleksible styringsmekanismer, hvorfor der må en endnu større grad af professionalisme rundt i alt. Blandt andet er det lige nu vigtigt at indskrænke “buffer zonen” mellem topledelsen og medarbejderne – er lig med større tæthed. Hold øjnene åbne: “Afstand kan føre til stilstand”.
Godt Nytår.
Danmarks landstræner Nikolaj Jacobsen gør status før EM på hjemmebane, hvor opgøret mod Nordmakedonien 16. januar i Jyske Bank Boxen indleder jagten på det eneste trofæ, denne gyldne generation mangler, mens han insisterer på kontinuitet, nuancer og et opgør med ordet “fiasko”.
Sneen ligger tungt over skråningerne ned mod Vejle Fjord. Den dæmper lydene, lægger et låg over landskabet og giver Hotel Vejlefjord en næsten isoleret karakter denne vinterdag. Udefra er der ro. Indefra er der bevægelse.
I kælderetagen er der tændt op med spots, kameraer og kabler. Stemmer glider ind og ud af mødelokalerne, og landsholdets store pressedag folder sig ud med den særlige blanding af rutine og forventning, der altid følger en slutrunde i horisonten. Det er her, ordene bliver formet, længe før bolden bliver kastet.
I et af mødelokalerne sætter Nikolaj Jacobsen sig til rette. Roligt. Uden hast. Han har prøvet det før. Mange gange. Spørgsmålene, vinklerne, de samme formuleringer, der vender tilbage, hver gang Danmark står foran endnu en slutrunde som storfavorit.
Der er især ét ord, han ikke vil bruge.
»Jeg bryder mig ikke om det ord. Jeg tror ikke, der er ret mange inden for sportens verden, der gør.«
Ordet er fiasko. Et ord, der ofte bliver brugt som facit, hvis guldet ikke havner det rigtige sted. Et ord, der for mange er den hurtigste måde at opsummere en slutrunde på. Men for Nikolaj Jacobsen er det et ord, der forfladiger sporten.
»Det kommer sgu an på, hvordan og hvorledes tingene forløber. Hvis vi har spillet rigtig god håndbold og snubler tæt på målstregen, så nej,« siger han og fortsætter: »Har vi spillet dårlig håndbold og ikke levet op til de ting, vi kan, og vi ved, vi kan, så har det været en kæmpe skuffelse og ikke godkendt – men du får mig aldrig til at sige fiasko.«
For landstræneren handler vurderingen af en slutrunde om noget mere komplekst end medaljens farve. Om præstation. Om indhold. Om hvorvidt holdet har været tro mod sit eget niveau. Fiasko er et endepunkt, mener han. Og sport er sjældent så entydig.
Alligevel er det umuligt at komme uden om udgangspunktet. Danmark går ind til EM som regerende olympisk mester og med fire VM-guld i træk i bagagen. En position, der automatisk skærper forventningerne – både indefra og udefra.
Men Jacobsen nægter at lade sproget blive dikteret af forventningspresset.
Han vil ikke rangere titler. For ham er en vunden slutrunde altid noget, der skal værdsættes.
»Jeg synes altid bare, man skal være stolt og glad, hvis man vinder en slutrunde – om det så er den ene eller den anden.«
Alligevel erkender han, at netop denne EM-slutrunde rummer noget særligt. Ikke fordi den er vigtigere end andre – men fordi omstændighederne gør den anderledes.
Danmark har vundet EM før. To gange. Senest i 2012. Men for størstedelen af den nuværende trup er det en titel, de aldrig selv har stået med.
»Det betyder noget særligt. Ét, fordi det er på hjemmebane. To, fordi der er rigtig mange af de spillere, der er med, som ikke har vundet den.«
Hjemmebanen forstærker det hele. Jyske Bank Boxen. Herning. En hal, der allerede har sat sig i kroppen på både spillere og træner.
»Den der fantastiske følelse af at gå ind i en fyldt hal, der er klædt i rødt og hvidt,« siger Jacobsen. »At få lov til at spille en slutrunde på hjemmebane er virkelig specielt.«
Han har oplevet det før. I 2019. Og igen ved den seneste slutrunde, hvor Danmark også spillede kampe på dansk grund. Alligevel er det ikke blevet hverdag.
»15.000 mennesker i ryggen. Det er jo en drengedrøm, der går i opfyldelse.«
Slutrunden begynder netop dér. Den 16. januar. Mod Nordmakedonien. Første skridt på hjemmebane, hvor kulissen allerede er klar.
Men Jacobsen vil ikke tale om vejen længere frem. Ikke om semifinaler. Ikke om finaler. Og slet ikke om modstandere. Alligevel er der et billede, han ikke lægger skjul på.
»Jeg tror, at alle mine spillere – inklusive mig selv – drømmer om at spille en EM-finale i en fuld hal på hjemmebane. Det ville da være fantastisk.«
Den drøm står side om side med noget andet. Noget historisk.
For hvis Danmark vinder EM, vil holdet stå med VM-, OL- og EM-titlen samtidig. Noget kun Frankrig tidligere har formået.
»Den allerstørste motivation for mig er jo, at kunne vi stå med de tre store mesterskaber på samme tid. Så kunne man skrive sig ind i historiebøgerne på den måde også.«
Det er et perspektiv, der rækker ud over den enkelte slutrunde. Et perspektiv, der placerer den nuværende generation i en større fortælling om dansk herrehåndbold.
Alligevel er det ikke historiebøgerne, der fylder i hverdagen. Her handler det om struktur. Om kontinuitet. Om ikke at ændre noget, bare fordi rammerne er større.
»Der er ingen grund til at lave noget om. Det har egentlig fungeret meget godt til de to sidste.«
Fire VM-guld i træk og et OL-guld har skabt en metode, Jacobsen har tillid til. Derfor bliver der ikke rokket meget ved noget denne gang.
»Jeg kommer ikke til at ændre det helt store.«
Kontinuiteten er ikke et udtryk for manglende nysgerrighed, men for erfaring. For viden om, hvad der virker – også når presset er størst.
Det gælder ikke kun på banen. Også i hans eget arbejdsliv har kontinuitet og balance fået en ny betydning.
Overgangen fra klubtræner til landstræner har ikke bare været et jobskifte. Det har været et skifte i livsform.
»Noget af det, der har været en slags befrielse for mig, er jo, at jeg efter næsten 30 år ikke længere får stukket en kalender i hånden og ved, hvad jeg skal lave de næste 10-11 måneder.«
Han taler om tiden som spiller og træner, hvor kampprogrammerne styrede alt. Om rejserne. Om de tyske motorveje.
»Jeg har prøvet mange år at sidde på en tysk motorvej klokken halv fem om morgenen og have ondt alle mulige steder. Det er heller ikke noget, der er tillokkende.«
Savner han så klubtrænerlivet?
»Man kan da godt savne det nogle gange. Når man sidder og ser en fed kamp i Tyskland eller Danmark, så kan man da godt se sig selv stå der på sidelinjen.«
Men savnet stopper dér.
»Grundlæggende gør jeg ikke. Jeg er virkelig glad for mit job, og jeg er glad for den tid, jeg har.«
Landstrænerrollen giver ham noget andet. En mulighed for fordybelse. For overblik. For at arbejde på en måde, der passer ham bedre.
»Jeg arbejder bedst og når mest, når jeg arbejder hjemmefra. Og det prioriterer jeg også.«
Det betyder ikke, at han har trukket sig væk fra miljøet. Han rejser stadig. Ser kampe. Følger sine spillere tæt – både i Danmark og i udlandet. Men det er et bevidst valg, hvornår han pakker tasken.
»Jeg kommer stadig rundt og besøger mine spillere og siger hej, men jeg synes, jeg arbejder bedst hjemmefra.«
Her ser han håndbold. Meget håndbold. Analyserer. Taler med spillere. Holder kontakten ved lige.
»Jeg ser en masse håndbold og er i kontakt med mine spillere.«
Men håndbolden er ikke længere det eneste, der strukturerer dagene.
»Jeg interesserer mig jo også for mine børn. Er sammen med dem. Med mine kammerater.«
Der er plads til padel et par formiddage om ugen, hvis kroppen kan holde. Til golf om sommeren. Til foredrag. Til pauser, når slutrunderne er overstået.
»Efter slutrunden har jeg typisk en måneds pause, og så holder jeg foredrag i en periode.«
Han afviser ikke, at han en dag kan vende tilbage til klubtrænerlivet. Men det er ikke noget, der presser sig på.
»Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil afvise, at jeg bliver klubtræner igen. Men lige nu er jeg virkelig glad for mit job.«
Og så længe balancen er der, giver han ikke slip.
»Så længe det er så godt, som det er, så giver jeg ikke lige slip på det foreløbigt.«
Pressedagen lakker mod enden. Kameraerne pakkes sammen. Stemmerne i kælderetagen bliver færre. Sneen udenfor har ikke flyttet sig.
Slutrunden venter. Den begynder den 16. januar. Mod Nordmakedonien. I Jyske Bank Boxen.
For Nikolaj Jacobsen handler det ikke om at finde nye ord. Men om at bruge de rigtige. Og om at undgå det ene, han konsekvent nægter at tage i munden.
Fiasko.
Fakta først. Proportioner bagefter. Krisestemning og dommedagsprofetier hører ikke til i seriøs politik.
Klimaet har altid ændret sig. Det er veldokumenteret videnskab. MEN, debatten mister proportioner og historisk hukommelse. Naturens regnskab er langt ældre end vores – det bør respekteres, hvis klimapolitikken skal være både ansvarlig og troværdig.
Forskere kan rekonstruere klimaforhold langt tilbage i tiden ved hjælp af flere uafhængige metoder. Iskerner fra Grønland og Antarktis giver detaljerede data om temperatur og atmosfærens sammensætning op til 800.000 år tilbage. De viser tydelige cykler af istider og varmeperioder – længe før industrialisering, fossile brændsler og moderne samfund.
Træers årringe fungerer som naturlige klimaregistre. Sedimenter fra søer og have indeholder pollen, fossiler og kemiske spor, der dokumenterer vegetation og temperaturer gennem tusinder af år. Alle disse metoder peger i samme retning: Klimaet har aldrig været stabilt.
Historiske kilder understøtter dette billede. I den tidlige middelalder var klimaet lokalt i Europa markant varmere end senere. Omvendt oplevede Europa fra ca. 1300 til midten af 1800-tallet Den Lille Istid med hårde vintre, misvækst og fremrykkende gletsjere. Det ses i samtidige optegnelser, kunst og landbrugsdata.
I Jameson Land på Grønland er der fundet dinosaur-fodspor bevaret i sandsten fra sen Trias og tidlig Jura (ca. 210–190 mio. år gamle). På Bornholm – nær Hasle – er Danmarks eneste egentlige dinosaurusfund gjort: en enkelt tand fra en lille kødædende rov dinosaur (theropod), ca. 140 mio. år gammel, fundet omkring år 2000.
Vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på kloden, de fleste med middelklassens forbrug. Menneskelig påvirkning kan spille en rolle, men ansvarlig klimapolitik må bygge på hele klimahistorien, ikke på modeller og frygt. Når symbolpolitik løber foran teknik og økonomi, ender regningen hos borgerne – frygt erstatter proportioner, og alt forklares med menneskets CO₂.
