5.9 C
Copenhagen
fredag 5. december 2025

Låge 5 i SOSU-skolens julekalender: Mie havde uddannelsen men manglede nærheden 

0

For Mie Juel begyndte vejen ind i SOSU-faget et andet sted end for de fleste. Hun er 30 år og har en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Alligevel valgte hun at starte på grundforløbet på Sosu FVH, fordi hun ønskede at komme tættere på omsorg, pleje og det nære arbejde med mennesker.

Hun bor i Horsens, men tager i øjeblikket grundforløbet på Social- og Sundhedsskolen i Vejle, hvor hovedforløbet venter forude. Og selvom hun endnu ikke har været i praktik, bærer hun en faglig erfaring med sig, der giver hendes valg en særlig tyngde.

»Jeg er uddannet inden for ernæring og sundhed og har en professionsbachelor,« fortæller hun først. »Min interesse har altid været mennesker, sundhed og kost.«

For mange ville den uddannelse være endemålet, men for Mie blev den begyndelsen på noget nyt, og et sted at bygge videre fra, ind i et felt hvor relationer, omsorg og klinisk praksis fylder mere.

En ny retning – uden at give slip på den gamle

Når Mie fortæller, hvorfor hun valgte at skifte retning, falder svaret roligt og gennemtænkt: »Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere inden for menneskefaget, særligt inden for den kliniske del. Jeg tænker, at den her uddannelse kan bidrage rigtig meget, og jeg vil gerne blive klogere på pleje- og omsorgsområdet.«

For hende handler valget ikke om at lægge sin tidligere uddannelse væk, men om at udvide den. Ernæring og sundhed har givet hende et teoretisk afsæt, som hun nu ønsker at supplere med den praksisnære del af arbejdet. Det er ønsket om at forstå helheden omkring et menneske, der driver hende. Ikke kun sundheden, men også de praktiske, relationelle og omsorgsmæssige behov, der følger med, når man er tæt på et andet menneskes hverdag, fortæller hun.

Da hun taler om, hvad arbejdet betyder for hende, bliver stemmen blødere. »Det gør mig glad at gå på arbejde,« siger hun. »Det gør mig bare meget glad at kunne hjælpe andre mennesker, hvor der er et behov.«

Ordene falder uden store armbevægelser. De er sagt som noget selvfølgeligt, en naturlig del af hendes tilgang til arbejdet. Og netop derfor betyder det også noget for hende, at engagement fylder i faget, og at dem der er der, har lyst til opgaven. »Jeg synes, det betyder helt vildt meget, at dem der arbejder ude i området, rent faktisk vil deres arbejde. For så tror jeg, at arbejdet bliver langt bedre.«

Mies juleønske: Flere hænder og flere veje

Når samtalen falder på årets juleønske, bliver hun et øjeblik stille. Det er ikke noget, hun har tænkt over på forhånd, men svaret finder alligevel hurtigt en naturlig form. »Jeg kunne helt sikkert godt tænke mig, at der kom flere hænder ude på arbejdspladserne og ude ved borgerne, og samtidig også flere muligheder.«

Hvorfor netop dét? »Man arbejder så meget på tværs af mange forskellige fag, og det afhænger af, hvilke behov borgeren har. Hvis man ikke ved noget om helheden, så er det svært at hjælpe. Man bliver nødt til at have viden og forståelse for, hvordan man skal gøre tingene.«

Det er et ønske, der rækker ud over julen. Et ønske om kvalitet, tid og faglighed og om, at flere får mulighed for at vælge det, hun selv har valgt, her en vej ind i arbejdet med mennesker.

Læs også

Ny politiaftale: Milliardløft skal styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet

0

KRIMI. En bred politisk aftale sikrer nu en markant styrkelse af politiet og anklagemyndigheden frem mod 2030. Aftalen, som regeringen og en lang række partier i Folketinget står bag, giver et økonomisk løft på knap 1,5 milliarder kroner og øremærker mere end 1 milliard til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet alene.

Med aftalen udvides politistyrken til omkring 12.000 ansatte, og en ny treårig politiuddannelse bliver etableret. Der kommer også en ny efterforskeruddannelse med særligt fokus på økonomisk og digital kriminalitet. Samtidig indføres løn under en større del af politiuddannelsen for at tiltrække flere ansøgere.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger
»Jeg er glad for, at vi har landet en bred flerårsaftale, der sikrer et milliardløft af politiets og anklagemyndighedens økonomi frem mod 2030. Det betyder flere betjente på gaden, og det betyder en markant styrkelse af indsatsen mod økonomisk kriminalitet med mere end 1 mia. kr. over fem år.«

Også Venstre fremhæver behovet for styrkelse af indsatsen på området. Preben Bang Henriksen siger
»Nu får politiet et stort løft. Det har været tiltrængt. Med den voldsomme stigning i økonomisk kriminalitet har politiet desværre måtte prioritere i alt for stort omfang.«

Aftalen retter sig også mod styrket hjælp til ofre for vold, styrkelse af nærpolitiet, hurtigere sagsbehandling og bedre beredskab til håndtering af sikkerhedssituationer.

Flere partier fremhæver deres egne mærkesager:
Nanna Gotfredsen (M) betoner behovet for flere politifolk og bredere faglighed.
Betina Kastberg (DD) glæder sig over mere lokalpoliti og nye efterforskningsmetoder som ansigtsgenkendelse.
Karina Lorentzen (SF) peger på en styrket indsats mod partnerdrab, stalking og miljøkriminalitet.
Mette Abildgaard (K) fremhæver flere digitale efterforskere og en stærkere indsats mod naturkriminalitet.
Rosa Lund (EL) glæder sig over højere bøder til økonomiske svindlere og flere ansatte til at bekæmpe arbejdskriminalitet.
Mette Thiesen (DF) understreger behovet for et politi, der kan løse kerneopgaven og skabe tryghed.
Zenia Stampe (RV) fremhæver aftalens betydning for forebyggelse og indsatsen mod vold i hjemmet.
Bjørn Brandenborg (S) siger
»Med den her aftale styrker vi politiet med et milliardløft, der giver bedre vilkår og stærkere redskaber. Vi tager et vigtigt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet.«

Aftalen markerer et fælles politisk ønske om et mere robust og moderne politi, der kan håndtere både traditionelle forbrydelser og den stigende digitale og økonomiske kriminalitet, som rammer borgere og virksomheder over hele landet.

Ny bog fortæller historien om ADP gennem menneskerne, der formede den

0

En ny erhvervsbog om ADP og Fredericia Havn er netop landet fra trykkeriet. Porten til vækst og udvikling, skrevet af Andreas Andreassen og Karsten Merrald Sørensen, samler for første gang en lang række stemmer fra mennesker, der gennem flere årtier har stået tæt på havnen, selskabet og de forandringer, der har præget området.

Bogen bygger på et omfattende interviewmateriale, hvor tidligere og nuværende direktører, medarbejdere, politikere, samarbejdspartnere og andre nøglepersoner fortæller åbent om beslutninger, omstillinger, konflikter, muligheder – og om de milepæle, der har været med til at forme ADP til den virksomhed, den er i dag.

En fortælling gennem mennesker

I stedet for en traditionel kronologisk erhvervshistorie vælger bogen et mere menneskeligt og nærværende spor: at lade udviklingen træde frem gennem dem, der har båret den.

Det giver et sjældent indblik i, hvordan strategier blev til virkelighed, hvordan udfordringer blev løst i praksis, og hvordan medarbejdere og ledelse har oplevet forandringerne indefra. Fortællingerne kredser om både store strukturelle beslutninger og de mindre, hverdagsnære historier, som tilsammen udgør havnens og ADP’s identitet.

Historisk perspektiv

Interviewbogen er krydret med to historiske artikler skrevet af Karsten Merrald Sørensen. Artiklerne placerer ADP ind i en større fortælling om Fredericia Havn og byens erhvervsmæssige udvikling over tid. Det historiske afsnit folder udviklingen ud i et bredere perspektiv og binder fortid og nutid sammen.

Samlet fremstår bogen som både et erhvervsportræt, et stykke lokalhistorie og et indblik i et område af Fredericia, som har haft markant betydning for byens vækst og identitet.

Tak til bidragyderne

Forfatterne fremhæver, at bogen kun er blevet mulig på grund af den store opbakning fra de mange personer, der har stillet op til interviews. Flere har bidraget med tid, viden og fortællinger, som ikke tidligere har været formidlet offentligt i samlet form.


»Uden de mange stemmer og deres villighed til at fortælle deres historie var projektet aldrig blevet til noget,« lyder det fra Andreas Andreassen.

Bogens udgivelser og muligheder

Bogen kan købes enkeltvis for 250 kroner, men den udkommer også i to kombinationspakker:

Bog + 4 udgaver af Fredericia Magasinet 2026: 500 kroner
Bog + AVISEN støttepakke (inkl. AVISEN-kop og støtte til uafhængig lokal journalistik): 1.000 kroner

Bestilling sker ved henvendelse til redaktion@sydavisen.dk. Oplaget er begrænset.

En erhvervshistorie, der går tæt på

Porten til vækst og udvikling er ikke en bog om bygninger eller maskiner, men om mennesker, beslutninger og udvikling. Den giver læseren mulighed for at komme tættere på de fortællinger, der har formet ADP’s rejse – og dermed en vigtig del af Fredericias nyere erhvervshistorie.

Låge 4 i SOSU-skolens julekalender: Katrine følger sin faglige nysgerrighed fra SOSU til sygeplejen

0

Der er unge, der følger én vej hele vejen igennem, og så er der dem, der opdager, at en uddannelse ikke er en slutning, men et begyndelsespunkt. 21-årige Katrine Nyholm-Rønning er netop sådan én.

Hun begyndte på EUX Velfærd på Sosu FVH og færdiggjorde sin uddannelse som social- og sundhedsassistent i februar 2024. Kort efter stod hun i hjemmeplejen i Horsens Kommune, hvor hun mødte hverdagen på nært hold – døgnrytmer, små rutiner, praktiske opgaver og samtaler, der gjorde arbejdet konkret og meningsfuldt. Den hverdag lærte hende meget og gav hende lyst til mere. For mens mange ser EUX som en færdig pakke, så Katrine det som et fundament, hun kunne arbejde videre ud fra. Derfor læser hun nu videre til sygeplejerske, samtidig med at hun arbejder som SOSU-assistent ved siden af.

»Jeg har taget EUX som social- og sundhedsassistent, og nu er jeg begyndt at studere videre til sygeplejerske,« fortæller hun. »Jeg har arbejdet med hænderne på mange forskellige måder i mine praktikker, og det giver mig rigtig meget at bruge den erfaring, mens jeg læser videre.«

Overgangen mellem de to spor, som assistent i hjemmeplejen og sygeplejerskestuderende, er ikke et farvel til noget. Det er en udvidelse. Hun står på den erfaring, hun har med sig, og bevæger sig videre ind i det, der har vist sig at være hendes retning.

Tre praktiksteder, tre indsigter

Under EUX-forløbet nåede hun både plejehjem, hjemmepleje og geriatri på sygehuset. Det gav hende et bredt udsyn, ikke bare fagligt, men også menneskeligt. »Jeg synes, det har været mega lærerigt og igen mega fedt at møde så mange målgrupper,« fortæller hun. »Det gjorde mig mere sikker på, at jeg gerne vil ind i det somatiske område, fysisk sygdom, behandling og sygehusregi.«

Her begyndte sygeplejen for alvor at trække i hende. Praktikkerne viste hende, at hun havde lyst til at fordybe sig i det mere specialiserede arbejde. Og midt i det hele står hendes grundlæggende motivation stadig som noget af det mest simple. »Jeg ville gerne gøre en forskel for andre. Jeg har altid kunnet lide at være omsorgsfuld og hjælpe mennesker, siden jeg var helt lille. Det ligger naturligt for mig.«

Det er kombinationen af erfaringerne fra praksis og den oprindelige lyst til at gøre en forskel, der gjorde valget om at læse videre til sygeplejerske klart for hende. »Jeg vil gerne specialisere mig. Det ansvar, jeg har som assistent, vil jeg gerne bygge videre på som sygeplejerske.«

Hendes egen rejse har samtidig gjort det tydeligt, hvor meget fagene kan åbne for, og hvad flere måske kunne få øje på.

Katrines juleønske: Flere, der tør vælge fagene

Katrines juleønske handler nemlig ikke om udstyr eller rammer, men om mennesker. Hun håber, at flere får øje på den værdi og de muligheder, der ligger i sociofaget og i sundhedssektoren som helhed. »Jeg håber, at flere vil åbne øjnene for sociofaget og sundhedssektoren generelt. At flere får lyst til at tage uddannelserne.«

Når hun tænker over, hvorfor interessen måske ikke er større i dag, peger hun ikke på én årsag, men på et samspil af ting. »Jeg tror, det handler om manglende viden og fordomme. Og så er der bare så mange uddannelsesmuligheder i dag. Det kan være svært at vælge.«

Det er et ønske, der ligger tæt på hendes egen rejse, at flere tør begynde et sted og opdage, hvor mange veje faget faktisk åbner.

Det, der står tilbage

Katrines rejse handler ikke om at forlade noget. Den handler om at tage det med sig videre. Erfaringerne fra hjemmeplejen, plejehjemmet og hospitalet er ikke noget, hun lægger bag sig, de er blevet en del af det, hun nu bygger sin fremtid på. Det er dét, der gør hendes historie særlig. Ikke valget mellem to fag, men måden hun ser dem som trin på den samme vej. En vej, hvor omsorgen er udgangspunktet, og hvor hun kan blive ved med at udvikle sin faglighed.

Låge 3 i SOSU-skolens julekalender: Lærke fandt ud af at faget også udvikler hende

0

Der er unge, som træder ind i faget og opdager, at det ikke kun handler om at hjælpe andre, men også om at blive klogere på sig selv.
19-årige Lærke Jensen er én af dem.

Hun går på hovedforløb 2 på Sosu FVH, og når hun taler om de praktikker, hun allerede har været i, er det ikke kun relationerne til borgerne, der fylder. Det er fornemmelsen af at være blevet en anden. Mere sikker, mere klar og mere modig.

»Det er fedt at komme ud og arbejde med det, man lærer og mærke, at det faktisk kan bruges. Det giver jobbet en ny betydning. Det er meningsfyldt,« siger hun. Hun har allerede mærket, hvordan arbejdet ændrer én indefra. Ikke på én gang, men i små glidende skridt. Hun beskriver det stille, men med en sikkerhed, der er kommet af erfaring.

»Jeg har lært virkelig meget om, hvordan man snakker med mennesker. Ikke kun ældre, men også kolleger. Jeg har lært at tale professionelt. Det havde jeg ikke forventet betød så meget,« bemærker Lærke.

Og netop den udvikling siger meget om, hvorfor Lærke har valgt den her vej. Hun har altid været optaget af mennesker. Det lå i hendes natur, siger hun. Da muligheden for at læse SOSU opstod, fulgte hun sin intuition og opdagede samtidig, at vejen kan føre endnu længere.
»Jeg vil rigtig gerne læse videre til psykolog. Jeg er interesseret i det psykologiske og relationdannelse, har jeg også fundet ud af. Så det her studie har gjort det endnu tydeligere.«

En rolig drøm, båret af erkendelsen af et fag, der giver retning, fordi hun møder mennesker i deres virkelige liv og ikke kun i teorien. Derfor falder hendes juleønske for faget også naturligt.

»Flere kollegaer. Og mere tid hos de ældre.« Hun siger det uden bebrejdelser, blot som én der har mærket, hvordan virkeligheden ser ud, når tiden er knap.

»Når vi er få, har vi flere borgere per person. Det kan blive presset, især når der er sygdom. Og nogle gange er tiden bare ikke nok. Udover opgaverne skal man jo også være et menneske for borgeren. Men det får man ikke rigtig mulighed for, fordi man skal skynde sig.«

Det er ikke frustration, der driver hende, men indsigt. Indsigt i de øjeblikke, hvor minutterne forsvinder hurtigere, end relationerne kan nå at folde sig ud. Og i erkendelsen af, at omsorg kræver tid, ikke kun hænder.
Netop derfor føles hendes egen retning også så tydelig. Erfaringerne har givet hende både mod og mening – og en fornemmelse af, at det her fag kan blive fundamentet for alt det, hun vil bygge videre på.

Det, der står tilbage

Lærke taler om sit fag med en modenhed, der er kommet gennem møder med mennesker, hun ikke kendte i forvejen, men som hun alligevel lærte noget af. Hun er vokset med opgaven, siger hun ikke direkte, men hendes ord afslører det.
Det er nok også dét, der adskiller hendes låge fra de andre, ikke kun ønsket om at give borgerne mere, men erkendelsen af, at hun selv er blevet mere, end hun var, da hun trådte ind i faget.

Fem personer anholdt i Grindsted efter stor politiaktion mod narkohandel

0

En målrettet og længerevarende efterforskning kulminerede onsdag den 3. december, da Sydøstjyllands Politi slog til mod flere adresser i Grindsted-området. Fem mænd på 16, 22, 33, 40 og 50 år blev anholdt i en koordineret indsats, og de er nu sigtet for i forskelligt omfang at have haft en rolle i omfattende handel med euforiserende stoffer.

Ifølge Sydøstjyllands Politi blev anholdelserne foretaget i Grindsted og omegn, hvor betjente samtidig gennemførte ransagninger på flere adresser som led i aktionen. Efterforskningen har stået på i længere tid og været rettet specifikt mod de personer, som nu er tilbageholdt.

Tre af de anholdte forventes torsdag klokken 09.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Anklagemyndigheden oplyser, at man vil anmode om dørlukning, hvilket typisk sker i sager, hvor hensynet til efterforskningen vejer tungt.

Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer, men meddeler, at efterforskningen fortsætter.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressemeddelelse onsdag.

Region Syddanmark forlænger vaccinationstilbud – drop-in fortsætter frem til 20. december

0

SUNDHED. Region Syddanmark minder nu ældre og sårbare om, at der stadig er mulighed for at få både influenza- og COVID-19-vaccination gratis frem til den 20. december. Det sker i kølvandet på Sundhedsstyrelsens advarsel om en vinter med en markant hårdere influenzasæson end normalt.

Siden 1. oktober er der allerede givet over en halv million vaccinationer i regionen, og tilslutningen betegnes som fornuftig. Alligevel opfordrer regionen nu særligt borgere over 65 år samt personer i øget risiko til at sikre sig beskyttelse, mens der fortsat er god adgang til vaccinerne.

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger »Det ser ud til, at smitten med influenza kan blive mere udbredt i år. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre og kronisk syge tager imod tilbuddet om vaccination, så de kan komme godt igennem vinteren uden at blive ramt af en alvorlig influenza. Den anbefaling bakker vi op om. I Region Syddanmark kan man blive vaccineret både på regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service. På vores 11 regionale vaccinationscentre kan man nemt og hurtigt møde op uden tidsbestilling.«

Regionen minder samtidig om, at man bør tjekke Danmarkskortet på www.rsyd.dk/danmarkskortet, før man møder op til en drop-in-vaccination. Her fremgår både adresser og aktuelle åbningstider for de 11 centre. Drop-in lukker som udgangspunkt 30 minutter før centeret lukker, så der er tid til observation efter vaccinationen.

Hvis man vælger at møde op til drop-in, selvom man allerede har booket tid, slettes bookingen automatisk i systemet.

Borgere, der i stedet ønsker at blive vaccineret hos Danske Lægers Vaccinationsservice, skal fortsat bestille tid via www.vacciner.dk.

Regeringen lancerer ny handlingsplan mod antisemitisme med 17 initiativer frem mod 2030

0

POLITIK. Regeringen fremlægger nu en omfattende ny handlingsplan, der skal styrke kampen mod antisemitisme i Danmark frem til 2030. Planen indeholder 17 initiativer og ligger oven på en periode, hvor antisemitismen ifølge myndighederne er steget markant – både i Danmark og internationalt.

Baggrunden er blandt andet Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza. Ifølge den seneste kortlægning fra Det Jødiske Samfund har perioden været præget af mobning, chikane, vold og dødstrusler mod danske jøder. Samtidig har politiet i Danmark og udlandet registreret flere sager, hvor personer er sigtet for at planlægge angreb mod jødiske og israelske mål.

Regeringen vil fortsætte og udvide indsatsen, når den nuværende handlingsplan udløber ved årsskiftet. Den nye plan dækker perioden 2026-2029 og rummer tiltag for i alt 120 millioner kroner. Blandt de nye initiativer er udpegningen af en antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelserne samt støtte til en ny forening, der skal arbejde mod antisemitiske hadforbrydelser. Derudover afsættes der ekstra midler til sikkerheden ved jødiske institutioner og til forskning i antisemitisme.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler. Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem.«

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver de demokratiske værdier der er på spil »Antisemitisme er ikke blot et angreb på jøder, men også et angreb på de værdier, vores samfund bygger på. Danmark har altid stået vagt om frihed, tolerance og demokrati.«

Kirkeminister Morten Dahlin understreger vigtigheden af at handle »Den stigende antisemitisme kræver, at vi som samfund sætter hårdt ind, så danske jøder kan leve frie og trygge liv i Danmark.«

Også Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på behovet for mere viden blandt unge »Racisme hører ikke hjemme i Danmark, det gælder også racisme mod jøder. Derfor etablerer vi en antisemitismekoordinator i Børne- og Undervisningsministeriet.«

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger »Det er uacceptabelt, at danske jøder udsættes for diskrimination og antisemitisme. Det gælder både i samfundet generelt, og hvis det sker på arbejdspladsen.«

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund lægger vægt på forskningens rolle »Et af vores stærkeste våben mod fordomme og had er viden og oplysning. Derfor styrker vi forskningen i antisemitisme.«

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger »Vi skal ikke acceptere, at jøder lægges for had. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat afsætter midler til at bekæmpe antisemitisme i Danmark.«

Ifølge Det Jødiske Samfunds årlige rapporter udvikler problemet sig hurtigt. Hvor der i 2022 blev registreret ni antisemitiske hændelser, blev der registreret 121 i 2023 og hele 207 i 2024. Rigspolitiet har derudover registreret 526 anmeldelser om hadforbrydelser med relation til jødedom i perioden fra oktober 2023 til november 2025.

Den nye handlingsplan er blevet til i dialog med Det Jødiske Samfund og flere ministerier og skal ifølge regeringen sikre en bred, samlet og målrettet indsats i de kommende år.

Ny tryghedsundersøgelse: Høj tillid til politiet – også i Grønland og på Færøerne

0

KRIMI. Tilliden til politiet ligger fortsat på et solidt niveau blandt danskerne. Det viser Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2024, hvor 86 procent af borgerne på landsplan svarer, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis behovet opstår. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2024 og omfatter for første gang også Grønland og Færøerne.

I de særligt udsatte boligområder er tilliden en smule lavere. Her svarer 83 procent, at de har tillid til politiet, hvilket ligger på samme niveau som året før. Undersøgelsen viser også, at borgernes tillid varierer afhængigt af kriminalitetstype. 82 procent har tillid til politiet i forbindelse med fysisk vold eller trusler, mens tallet falder til 56 procent, når det gælder kriminalitet på internettet.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Vi har i Danmark et enormt dygtigt og professionelt politi, der hver dag leverer et kæmpe stykke arbejde – både på gaden og i efterforskningen af alvorlig og kompleks kriminalitet. Jeg er derfor glad for, at næsten ni ud af ti danskere på landsplan udtrykker, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.«

Ministeren understreger samtidig behovet for, at politiet udvikler sig i takt med kriminaliteten »Vi skal fortsætte med at udvikle kompetencerne i vores politistyrke, så den følger med den teknologiske og digitale udvikling, der skaber ændringer i kriminalitetsbilledet.«

Trygheden blandt danskerne ligger generelt højt. 88 procent føler sig trygge i deres nabolag, men også her er tallene lavere i de særligt udsatte boligområder, hvor 70 procent angiver, at de føler sig trygge. Undersøgelsen viser desuden, at trygheden afhænger af omgivelserne. 19 procent føler sig utrygge på stier, stationer og stoppesteder, mens 41 procent oplever utryghed i baggårde, gyder og tunneller.

Peter Hummelgaard siger »Alle borgere skal trygt kunne færdes på gaden, tage cyklen gennem stisystemet eller vente på perronen en sen aften. Derfor er det også bekymrende, at der er boligområder, hvor trygheden er markant lavere end i resten af landet.«

Han peger på, at regeringens tryghedspakke allerede er sat i gang med flere tryghedsvagter på togstrækninger og stationer samt en pulje til kommuner, der ønsker at opsætte kameraovervågning.

For første gang indgår Grønland og Færøerne i undersøgelsen, og resultaterne viser høj tillid og tryghed også dér. I Grønland føler 83 procent sig trygge i deres nabolag, og 88 procent har tillid til, at politiet vil hjælpe dem. På Færøerne er tallene endnu højere. Her svarer 93 procent, at de føler sig trygge – og lige så mange har tillid til politiet.

Da det er første år, undersøgelsen omfatter de to områder, findes der endnu ingen sammenlignelige tal fra tidligere år.

Låge 2 i SOSU-skolens julekalender: Mette bringer julens nærvær med sig ind ad dørene hos de ældre

0

Der er noget stille og beslutsomt over Mette Feldthaus. Hun er 19 år og læser EUX Velfærd på Sosu FVH, men alder og titel bærer hun ikke foran sig som et skilt. Hun træder snarere ind i rummet med den ro, man normalt forbinder med mennesker, der har lært noget vigtigt tidligt i livet. Måske fordi hendes hverdag allerede handler om det dyrebareste, vi har mellem os tiden, nærværet og relationerne.

»Jeg har været i både plejehjems- og hjemmeplejepraktik,« fortæller hun, mens decemberlyset lægger sig som et tyndt lag glas over skolens vinduer. »Og nu skal jeg snart ud i psykiatrien. Jeg glæder mig faktisk helt vildt.« Men det er hjemmeplejen, hun vender tilbage til, når hun skal forklare, hvad der egentlig gør indtryk.

»Når man har været der et stykke tid, så bygger man relationer. Det der med at komme ind til en borger og høre fru Hansen sige, at det er godt, man kommer… så mærker man, at man betyder noget. Man gør en forskel.«

Den slags sætninger bliver nok sagt tusindvis af steder i landet, men når de kommer fra en 19-årig, der allerede har stået i hjem, hvor stilheden er højere end fjernsynet og minderne ligger som kulde i hjørnerne, får de en særlig tyngde. Mette taler om december som en tid, der deler sig.

»Der er dem, der glæder sig til børnebørn og oldebørn kommer på besøg,« siger hun. »Og dem, for hvem det er første jul uden deres mand eller kone. Jeg tror, det bliver meget forskelligt at opleve.« For hende handler det ikke om at redde dagen eller bære byrder, der ikke er hendes. Det handler om at være der.

»Det betyder rigtig meget, at jeg kan være en del af deres hverdag. Men jeg kan også mærke, at det påvirker mig som privatperson. Man kommer hjem og tænker mere over sine egne bedsteforældre. Og hvor vigtigt det er lige at huske dem.«

Hun smiler, næsten undskyldende, som én der godt ved, at det lyder stort, men som ikke kan gøre det mindre, end det er. »Det er virkelig givende. Men også hårdt. Det går begge veje. Man giver meget og man får meget.«

Efter sådan en erkendelse giver det næsten sig selv, hvorfor hun har valgt netop denne vej. For Mette er det ikke tilfældigt eller et fravalg af noget andet det er et tilvalg af mening.

»Jeg synes, det var fedt, at man både får teori og så kommer ud og prøver det. Det sætter sig bare bedre fast, når man har mærket det i praksis. Og så kan jeg godt lide tanken om at stå som sundhedsprofessionel.«

Det er voksne ord for en 19-årig, men intet i hendes udtryk virker forceret. Hun taler med den ro, man kun får, når man selv har stået i situationerne og mærket dem trække i én. Da hun bliver spurgt til sit juleønske for faget, læner hun sig en anelse tilbage og lader tankerne få plads. Ordene falder langsomt, som sne der tøver et øjeblik, før det lægger sig.

»Jeg kunne virkelig godt ønske mig mere tid til aktiviteter for borgerne. Både på plejehjem og i hjemmeplejen. Om morgenen går det stærkt, og om eftermiddagen er de trætte. Men aktiviteter… det betyder meget. Det skaber noget. Jeg gad godt, det blev taget mere seriøst.«

Mette Feldthaus er 19 år, men hun bærer en modenhed, der kommer af at stå tæt på andre menneskers liv. Måske fordi hun allerede har erfaret noget, de fleste skal bruge mange år på at forstå at julens varme ikke kun ligger i traditionerne, men i de små øjeblikke, hvor et menneske åbner døren og siger det er godt, du kommer.

Dette er låge 2 i SOSU-skolens julekalender. En fortælling om unge mennesker, der vælger et fag, hvor hjertet er værktøjet og relationen er gaven.

Fem personer anholdt i Grindsted efter stor politiaktion mod narkohandel

0
En målrettet og længerevarende efterforskning kulminerede onsdag den 3. december, da Sydøstjyllands Politi slog til mod flere adresser i Grindsted-området. Fem mænd på 16,...

Region Syddanmark forlænger vaccinationstilbud – drop-in fortsætter frem til 20. december

0
SUNDHED. Region Syddanmark minder nu ældre og sårbare om, at der stadig er mulighed for at få både influenza- og COVID-19-vaccination gratis frem til...

Regeringen lancerer ny handlingsplan mod antisemitisme med 17 initiativer frem mod 2030

0
POLITIK. Regeringen fremlægger nu en omfattende ny handlingsplan, der skal styrke kampen mod antisemitisme i Danmark frem til 2030. Planen indeholder 17 initiativer og...

Ny tryghedsundersøgelse: Høj tillid til politiet – også i Grønland og på Færøerne

0
KRIMI. Tilliden til politiet ligger fortsat på et solidt niveau blandt danskerne. Det viser Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2024, hvor 86 procent af borgerne på landsplan...

Låge 2 i SOSU-skolens julekalender: Mette bringer julens nærvær med sig ind ad dørene hos...

0
Der er noget stille og beslutsomt over Mette Feldthaus. Hun er 19 år og læser EUX Velfærd på Sosu FVH, men alder og titel...