Verdensstjerne bringer blød jazz til Vejle i december

Af

-

15:34 - 9. april

KULTUR. Der bliver lagt op til en stemningsfuld start på julemåneden, når den internationalt anerkendte jazzsangerinde Stacey Kent gæster Vejle Musikteater senere på året.

Den 1. december indtager hun scenen i Store Sal, hvor publikum kan opleve hendes karakteristiske, afdæmpede jazzunivers. Billetsalget åbner fredag den 10. april klokken 10.

Stacey Kent har gennem sin karriere opbygget en stor international fanskare, opnået en Grammy-nominering og solgt over to millioner album. Hendes musik spænder bredt og rammer publikum på tværs af landegrænser med personlige fortolkninger og et roligt, nærværende udtryk.

I begyndelsen af april udgav hun albummet A Time for Love, hvor sangene kredser om kærlighedens mange facetter.

Sangerinden er kendt for at arbejde på flere sprog, og hendes bagkatalog tæller både engelske, franske, italienske og portugisiske sange. Hun har blandt andet samarbejdet med sin mangeårige partner Jim Tomlinson og Nobelprisvinderen Kazuo Ishiguro.

Gennem årene har Stacey Kent også arbejdet sammen med en række internationale musikere, herunder brasilianske navne som Marcos Valle, Roberto Menescal og Danilo Caymmi samt den franske strygekvartet Quatuor Ébène.

Efter en pause fra liveoptrædener under coronaperioden vendte hun tilbage til scenen med ny musik. Hendes album Summer Me, Winter Me fra 2023 gik direkte ind som nummer ét på den franske jazzhitliste.

Koncerten i Vejle bliver dermed en mulighed for at opleve en af jazzens mest markante stemmer i intime rammer, når vinteren og julemåneden begynder.

Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring

Af

Mille Dyhrberg

-

13:37 - 9. april

0

Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen.

Ifølge en ny analyse fra Danske Rederier passerer der nu næsten fem millioner tønder olie dagligt gennem blandt andet Storebælt og Øresund. Det er en stigning på 58 procent fra 2021 til 2025.

Udviklingen hænger ifølge branchen tæt sammen med de geopolitiske ændringer i kølvandet på krigen i Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland.

»De internationale sanktioner, som Rusland er blevet pålagt som konsekvens af deres invasion af Ukraine, har medført, at en langt større del af den russiske olieeksport nu sejles ud til verdensmarkedet igennem Østersøen end tidligere. Med sanktionerne mod russisk olie har lande som Tyskland og Polen øget importen af norsk og amerikansk olie. Det forklarer også en del af den øgede olietrafik i Storebælt og Øresund«, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

Samtidig peger organisationen på, at en del af olien transporteres af såkaldte skyggeflådeskibe, hvor både ejerforhold og forsikring kan være uklare.

»Det øger selvsagt bekymringen for en oliekatastrofe i danske farvande, når så store – og stigende – mængder olie sejles tæt på vores kyster hver dag på skibe af tvivlsom kvalitet. Desværre har vi i dag slet ikke det nødvendige havmiljøberedskab på plads til at håndtere, hvis en sådan katastrofe – gud forbyde det – skulle ske. Det bør være en vigtig prioritet for en ny regering at få etableret. Vores medlemmer står klar til at bidrage med vigtige kapaciteter, mandskab og knowhow, der kan aktiveres hurtigt«, siger Anne H. Steffensen.

Analysen viser også, at Storebælt og Øresund i første halvår af 2025 havde samme daglige olietrafik som Suezkanalen med 4,9 millioner tønder olie om dagen.

På globalt plan er det dog stadig Malaccastrædet og Hormuz-strædet, der topper listen over verdens vigtigste olieruter med mere end 20 millioner tønder olie dagligt.

Coop er stadig i minus — trods snakken om fremgang

Af

Andreas Andreassen

-

13:03 - 9. april

0

Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen er stadig rød: Coop ender 2025 med et underskud på 215 millioner kr.

Det tal, Coop sætter i centrum, er EBITDA, driftsindtjeningen før afskrivninger, der steg fra minus 37 millioner kr. til plus 313 millioner kr. Men EBIT-resultatet, der er det tal der reelt viser, om virksomheden tjener penge, endte på minus 215 millioner kr. mod plus 162 millioner kr. året før. En tilbagegang på 377 millioner kr.

Forklaringen er, at Coop i 2024 indregnede 472 millioner kr. i engangsgevinster fra regnskabsmæssige justeringer, penge der ikke kom fra salg af dagligvarer. De gevinster er ikke der i 2025, og uden dem ser fremgangen betydeligt mere beskeden ud.

Omsætningen skuffede også. Coop forventede et fald på 1,5 til 2,5 procent. Det faktiske fald blev 3,1 procent, fra 33,6 til 32,6 milliarder kr. Butiksnettet er skrumpet fra 569 til 536 butikker.

Mindre fremhævet i pressematerialet er det, at brugsforeningerne, de lokale andelsforeninger bag 364 butikker i Coop-familien, i 2025 lånte moderselskabet 213 millioner kr. netto. Direktionens samlede vederlag faldt samtidig fra 54 til 29 millioner kr. En halvering, som regnskabet ikke forklarer fyldestgørende.

For 2026 lover Coop positivt EBIT. Det er muligt, den underliggende drift er bedret. Men selskabet ramte ikke sit eget omsætningsestimat for 2025. Og det er præcis den slags margin, der afgør, om løftet om overskud holder.

Leder: Håndtam bestyrelse, frit løb og 92 millioner i minus

Af

Andreas Andreassen

-

08:55 - 9. april

0

I ethvert af de 25 største børsnoterede selskaber i Danmark ville samtalen have været kort. Et underskud på 92,5 millioner kroner i et selskab, der grundlæggende ikke er bygget til at tabe penge, ville have udløst et bestyrelsesmøde med ét punkt på dagsordenen. Direktøren ville have præsenteret sin redegørelse. Og direktøren ville derefter, med al sandsynlighed, have ryddet sit skrivebord.

Sådan fungerer det, når der er nogen, der holder nogen ansvarlige.

EWII er ikke et C25-selskab. Det er et andelsselskab i Trekantområdet og på Bornholm, og det betyder tilsyneladende, at andre regler gælder. Regnskabet for 2025 præsenteres med en ro, der grænser til det forbavsende — forklaringer om rekordlave solpriser, forsinkede myndighedsgodkendelser og et elnet under pres, alt sammen fremstillet som forhold, der faldt ned over ledelsen som vejr. Bestyrelsen nikker. Direktøren fortsætter. Og ingen stiller det spørgsmål, som situationen kalder på.

Det er ikke tilfældigt.

Over tid er der sket noget med kredsen omkring Lars Bonderup Bjørn og EWII. Bestyrelsen, der burde være den instans, der stiller de svære spørgsmål, er blevet håndtam. Den kultur, hvor ledelsen holdes ansvarlig af dem, der er sat til at repræsentere ejerne, ser ikke ud til at eksistere i EWII — i hvert fald ikke i en form, der efterlader synlige spor. Skulle man som udenforstående få lyst til at kontakte selskabets bestyrelse direkte, opdager man hurtigt, at åbenheden er begrænset. Kun formanden og direktøren må tale. Det er ikke et udtryk for transparens. Det er et udtryk for kontrol.

Og det bringer os til det ubehagelige spejl.

Lars Bonderup Bjørn blev i sin tid hentet ind med et implicit mandat: at gøre op med den lukkede, selvtilstrækkelige ledelseskultur, der havde præget EWII under den foregående direktør og det store rod med den direktørs personlige projekter. En kultur, hvor bestyrelsen var dekorativ, og hvor toppen af organisationen ikke rigtig stod til ansvar over for nogen. Det var problemet dengang. Det var det, der skulle laves om.

I stedet for at løse problemet er han selv blevet det.

Og imens har han brugt betydelig energi andetsteds. På LinkedIn, i den offentlige debat, i fejder med ministre og andre, der har haft den frækhed at mene noget andet end ham. Det er ikke forbudt at have meninger. Men det er et prioriteringsspørgsmål. Og 92 millioner kroner er et svar på, hvordan prioriteringerne har set ud.

Hvis bestyrelsen mener, at Lars Bonderup Bjørn er den rette til at vende udviklingen i 2026, må de stå på mål for den beslutning, og de må forstå, at det kræver mere end et nik. Det kræver, at de rent faktisk ved, hvad han foretager sig. At de holder ham tæt. At de stiller krav til fokus og til resultater.

Og Lars Bonderup Bjørn selv må forstå, at EWII ikke er en platform for personlige korstog. Det er et selskab, der tilhører sine kunder, der i sidste ende er forbrugere, og som i 2025 leverede dem et underskud på 92 millioner kroner.

Det er nu, skuden skal vendes. Ikke på LinkedIn. Inde i selskabet.

EWII fik underskud på 92 millioner kroner i 2025

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

14:29 - 8. april

0

BUSINESS. Forsinkede godkendelser, rekordlave solpriser og et elnet under pres. 2025 blev et skuffende regnskabsår for energikoncernen EWII — men bag underskuddet på 92,5 millioner kroner gemmer sig også en milliardfortjeneste, der blot kom et år for sent.

»2025 har på mange måder været et år i slowmotion — både for EWII og for den grønne omstilling. Store forsinkelser, markante ændringer i markedsvilkår og kommercielle udfordringer har sat spor i vores årsregnskab, som ikke lever op til forventningerne,« siger administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn.

To forhold trækker særligt ned i regnskabet. Det første er salget af EWIIs fibernet i Trekantområdet, som blev indgået tilbage i 2024 til en pris af 2,85 milliarder kroner. Salget ventede på konkurrencemyndighedernes godkendelse, som trak ud på grund af forhold hos køberen, og dermed nåede den forventede fortjeneste på 1,1 milliard kroner ikke med i 2025-regnskabet. Dertil kom omkostninger på over 47 millioner kroner i forbindelse med salget. »Det påvirker selvfølgelig EWIIs regnskab markant, at vi ikke fik den forventede fortjeneste for salget af fibernettet på 1,1 milliard kroner i 2025. Salget af EWII Fibernet blev endelig godkendt og gennemført 1. februar i år, og dermed kan vi se frem til, at salget fremgår af resultatet for 2026,« siger Lars Bonderup Bjørn.

Det andet tunge punkt er lange solkontrakter, der i 2025 udviklede sig i den forkerte retning. Afregningspriserne på solenergi faldt til et rekordlavt niveau — en gevinst for kunderne, men et hårdt slag for EWII, der havde stillet faste afregningspriser til en række solparker. Det endte med et realiseret tab på 35 millioner kroner og en hensættelse til ikke-realiserede tab på 116 millioner kroner. »Konsekvensen har været, at EWII i løbet af 2025 har måttet sælge el med tab for 35 millioner kroner. Sidstnævnte kan senere resultere i en indtægt. Det kræver, at priserne udvikler sig bedre end markedsprognoserne tilsiger lige nu,« siger Lars Bonderup Bjørn.

Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII, kalder 2025 et år i slowmotion. Foto: EWII

Midt i de tunge tal er der også fremgang at berette om. EWII fik flere elkunder i løbet af året og oplevede et gennembrud på det offentlige ladenetværk, hvor elbilister passerede en million opladninger på et enkelt år. »Samlet set fik vi i løbet af 2025 flere elkunder, hvilket ikke er en let opgave i et konkurrencepræget marked med mange aktører. Ligesom vi havde et reelt gennembrud på vores offentlige ladestandere. Den vækst forventer vi fortsætter i 2026,« siger Lars Bonderup Bjørn.

EWII advarer samtidig om en voksende krise i det danske højspændingsnet, som drives af Energinet. I efteråret 2025 måtte koncernens elnetselskaber begynde at meddele kunder, at der ikke var kapacitet til nye tilslutninger — en situation EWII ifølge direktøren har advaret om siden 2020. »Ulykken er sket i slowmotion, og nu står vi midt i en akut mangel på kapacitet, hvor Energinet ikke kan levere. Det er virksomheder, der ikke kan få strøm til nye anlæg og omlægning fra fossile energikilder til sol og vind — og der er desværre lange udsigter til, at problemerne bliver løst,« siger Lars Bonderup Bjørn.

Leder skifter i Vejle efter 46 år i banken

Af

Mille Dyhrberg

-

20:29 - 7. april

0

NAVNENYT. Der er både glæde og vemod i spil hos Middelfart Sparekasse i Vejle, hvor en mangeårig profil nu takker af, og en ny overtager roret.

Michael Jespersen stopper som afdelingsleder for privatkunder efter 46 år i branchen. Han begyndte sin karriere som elev i Sparekassen Sydjylland i 1980 og har siden været en del af flere banker, inden han for 23 år siden var med til at etablere Middelfart Sparekasses afdeling i Vinding.

Beslutningen om at stoppe er ikke taget let.

»Du kender godt de der teatermasker, ikke? Den ene er glad, den anden er ked af det, og det er sådan, jeg har det. Det er da en ambivalent følelse,« siger Michael Jespersen og fortsætter:

»Det er noget, jeg har tænkt over i to år. Jeg føler, at tiden er inde, og det føles rigtigt, selv om jeg på ingen måde er træt af mit arbejde. Tværtimod. Jeg er vild med mit arbejde, mine kollegaer og mine kunder.«

Den afgående leder ser frem til mere tid med familien, blandt andet børnebørnene, og til at dyrke egne projekter og rejser.

Samtidig understreger han sin stærke tilknytning til lokalområdet.

»Privat voksede jeg op i Mølholm, og derefter flyttede jeg ”hele vejen” til Vinding, så det bliver vist ikke meget mere Vejle-dreng end det.«

Afløseren bliver Niels Juul Hansen, der også har dybe rødder i området og mange års erfaring fra finanssektoren. Han begyndte som elev i BG Bank og har siden blandt andet været med til at opbygge Spar Nords afdeling i Vejle.

Han ser frem til den nye rolle.

»Jeg er et ambitiøst menneske, der holder meget af at skabe følgeskab. For mig er det en enorm drivkraft at arbejde med mennesker og se dem udvikle sig. Det glæder jeg mig til at fortsætte med hos Middelfart Sparekasse.«

Niels Juul Hansen bor i dag i Vejle med sin familie og har gennem mange år været en del af både det lokale erhvervsliv og forskellige netværk.

»Jeg er et socialt menneske, og jeg glæder mig meget til at blive en del af det stærke hold i Middelfart Sparekasse i Vejle. Jeg er sikker på, vi i fællesskab bygger videre på det solide fundament, der allerede findes.«

Der bliver mulighed for både at sige farvel og goddag, når Middelfart Sparekasse holder reception den 23. april i lokalerne på Toldbodvej i Vejle.

Elever evakueret og person sigtet efter brand på skole

Af

Thea Dyhrberg

-

11:07 - 7. april

0

KRIMI. Politiet er nu færdige på Bredagerskolen i Jelling efter tirsdagens brand, der formentlig udbrød i forbindelse med lægning af tagpap på skolens idrætshal.

En person er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Vedkommende, der forsøgte at slukke branden, har pådraget sig lettere skader og er kørt til undersøgelse på sygehuset.

Skolens medarbejdere og elever blev evakueret, da branden brød ud. Politiet modtog anmeldelsen klokken 8.47, og situationen kom hurtigt under kontrol.

Har du været involveret i hændelsen, været vidne eller er pårørende, kan du få gratis og anonym støtte hos Offerrådgivningen på telefon 23 68 60 07 eller 116 006.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi tirsdag formiddag.

Brand på Bredagerskolen: Elever evakueret og håndværker kørt til sygehuset

Påvirket bag rattet: 51-årig fra Vejle sigtet ved Viuf

Af

Thea Dyhrberg

-

10:00 - 7. april

0

KRIMI. En 51-årig mand fra Vejle er sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Han blev standset mandag klokken 19.02 på Hovedvejen ved Viuf, hvor en kontrol viste, at han var påvirket.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.

Brand på Bredagerskolen: Elever evakueret og håndværker kørt til sygehuset

Af

Thea Dyhrberg

-

09:45 - 7. april

0

KRIMI. Der udbrød tirsdag morgen brand på Bredagerskolen i Jelling. Branden opstod formentlig i forbindelse med lægning af tagpap på skolens idrætshal.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.47. Skolens medarbejdere og elever er evakueret, og situationen er under kontrol.

En person, der arbejdede på taget, er kørt til sygehuset for behandling af skader forårsaget ved slukningen.

Sydøstjyllands Politi og brandvæsenet er til stede på stedet.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse tirsdag formiddag.

Vejle gjorde det igen: Point reddet i overtiden

Af

Patrick Viborg

-

23:20 - 6. april

0

Vejle Boldklub nægtede at give slip på håbet i bunden af 3F Superligaen og sikrede sig mandag eftermiddag endnu et sent point hjemme mod Randers FC.

Opgøret i Nørreskoven endte 1-1, efter at vejlenserne endnu en gang fandt en udligning helt til sidst. Det lignede længe et nederlag, men et straffespark i kampens døende minutter sørgede for, at hjemmeholdet fik noget med.

Randers kom ellers bedst fra start på en vanskelig bane og bragte sig foran tidligt i kampen. Efter en dødboldssituation faldt bolden ned til Elies Mahmoud, som sikkert sendte gæsterne i front med 1-0.

Dermed blev det hurtigt en ny vanskelig eftermiddag for Vejle, som igen måtte jagte kampen på hjemmebane.

Efter pausen var det også Randers, der i lange perioder så farligst ud. Gæsterne var tæt på at lukke opgøret, da Elies Mahmoud fulgte op på en retur og fik sendt bolden forbi Igor Vekic. På selve målstregen dukkede Christian Sørensen dog op og reddede Vejle med en afgørende aktion.

Randers blev ved med at true på omstillingerne, men da kampen gik ind i tillægstiden, tippede dramatikken over til hjemmeholdets fordel.

Bismark Edjeodji blev sendt i jorden i feltet af Daniel Høegh, og dommeren pegede på straffesparkspletten. Her var Mikkel Duelund sikkerheden selv og sørgede for 1-1.

Dermed gentog Vejle næsten præcis det scenarie, holdet også oplevede i seneste hjemmekamp mod OB, hvor et sent straffespark igen gav et vigtigt point i bundstriden.

VEJLE