Et uheld spærrer højre spor på E20 Lillebæltsbroen i retning mod Middelfart. Politi og redning er på vej.
Et uheld blokerer torsdag eftermiddag højre spor på E20 Lillebæltsbroen i retning fra Fredericia mod Middelfart. Det oplyser Vejdirektoratet.
Uheldsstedet er endnu ikke sikret, men politi og redning er på vej. Uheldet forventes overstået i løbet af eftermiddagen.
Trafikanter opfordres til at udvise forsigtighed i området.
Vejle Boldklub holdt føringen i en time på JYSK Park, men måtte se sig udlignet ti minutter før tid. Nu venter OB på fredag.
Vejle Boldklub stemplede ind i kvalifikationsspillet med et 1-1-resultat på JYSK Park i Silkeborg – et point, ingen af de to nedrykningstruede hold for alvor kan bruge til det helt store i kampen for overlevelse i Superligaen.
VB kom ellers til sin ret tidligt. Efter syv minutter snød Lasse Flø to silkeborgensiske forsvarere og trængte ind i feltet, hvor han med en flad pasning fandt fremstormende Tobias Bach i det lille felt. Pludselig stod det 0-1 til de grønhvide gæster, og de tilrejsende Schlachtenbummler fra fjordbyen kunne glæde sig over en fortjent VB-føring ved pausen.
Men Silkeborg dominerede kampen. Efter pausen var de rødblusede silkeborgensere massivt på bolden, og Igor Vekić i VB-målet blev testet adskillige gange – af Gammelby, Kirk og McCowatt – uden at kapitulere. VB havde for få sekvenser på bolden og for få aflastningsangreb, men holdet kæmpede og forsvarede føringen med liv og sjæl.
Med en halv snes minutter tilbage kom det, publikum på JYSK Park havde ventet på. Målræven Tonni Adamsen scorede fra en spids vinkel til 1-1, og dermed var udligningen en realitet. Silkeborg pressede på for sejren i slutminutterne, og Adamsen var tæt på et føringsmål fra tæt afstand – men bolden gik over. Ved 1-1 blev det.
Hvis vores lokale politikere på Christiansborg vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse. Det gælder også for Trekantområdet. DI Trekantområdet peger derfor på tre emner, som er værd at huske i valgkampen.
Alt for få unge i Trekantområdet vælger en erhvervsuddannelse. Kun 20,9 procent søger direkte ind efter 9. eller 10. klasse – langt under målet på 30 pct. Dygtige håndværkere og lærlinge er afgørende for Trekantområdet, som går i stå uden faglærte kompetencer.
Regeringen har taget vigtige skridt med obligatorisk erhvervspraktik, EPX og investeringer i erhvervsuddannelserne. Men samarbejdet mellem virksomheder og skoler skal styrkes yderligere. Uden samarbejdet kan vores unge ikke kigge sig omkring, fornemme arbejdsformen og se mulighederne i det private erhvervsliv.
Samtidig bliver vi færre i den erhvervsaktive alder i fremtiden. International arbejdskraft er en vigtig del af løsningen. I Trekantområdet står 37 pct. af medfølgende partnere til internationale medarbejdere uden job. Det er et stort potentiale. Vi skal blive bedre til at hjælpe dem i arbejde, styrke danskundervisningen og sikre gode internationale uddannelsestilbud, så vi kan tiltrække og fastholde kollegaerne.
Endelig fylder infrastrukturen meget hos de lokale virksomheder. Trekantområdet er et centralt knudepunkt i Danmark, men trængslen stiger. Derfor kræver det langsigtet planlægning og klare prioriteringer, hvis vi også i fremtiden skal sikre, at mennesker og varer kan komme effektivt frem i hverdagen.
Erhvervslivet har brug for både statslige og kommunale investeringer i både den trafikale og den energimæssige infrastruktur for at sikre fortsat udvikling og vækst i Trekantområdet.
POLITIK. Trekantområdet Danmarks bestyrelse har valgt beredskab som tema for årets seminar. Det sker, fordi bestyrelsen vurderer, at den geopolitiske situation stiller nye krav til kommunerne, og at det er tid til at hente viden og inspiration udefra.
Onsdag den 18. marts samles de syv borgmestre fra Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejen til en tæt pakket dag i København med besøg hos Sampension, Finlands ambassade, Kommunernes Landsforening og Dansk Erhverv.
Bestyrelsesformand Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle, forklarer valget af tema.
»Kommunernes beredskab fylder meget i den urolige verden, vi oplever lige nu. Derfor har vi valgt at besøge Finlands ambassade, fordi finnerne med deres 1.340 kilometer lange grænse til Rusland har stor erfaring med beredskab. Vi besøger også Sampension for at høre, hvad deres forventninger er til økonomien og aktiemarkedet set i lyset af den nuværende globale situation,« siger han.
Programmet begynder klokken 8.30 hos Sampension, fortsætter til Finlands ambassadør, videre til Kommunernes Landsforening, hvor direktør Kristian Vendelbo holder oplæg om det kommunale beredskab, og afsluttes hos Dansk Erhverv med fokus på infrastruktur og prioriteringer efter folketingsvalget den 24. marts.
Seminaret er skåret ned til én dag på grund af borgmestrenes travle kalendere, men Jens Ejner Christensen er ikke i tvivl om udbyttet.
»Det bliver en travl dag, men med et spændende program, hvor jeg er overbevist om, at vi kan få noget interessant viden, som vi kan tage med hjem og bruge i vores arbejde med at gøre Trekantområdet endnu stærkere,« siger han.
Ud over de syv borgmestre deltager samtlige syv kommunaldirektører samt direktør og souschef fra Trekantområdet Danmark.
FORSVARET. 375 milliarder kroner. Det er det beløb, Danmark har sat af til at ruste forsvaret op fra 1,36 procent af BNP til 3,5 procent. Det er historiske tal. Det er tal, der fylder i valgkampen, og som begge statsministerkandidater kan citere udenad.
Men i kasernerne rundt om i landet og her på Ryes Kaserne i Fredericia, hvor Hærens soldater møder ind dag efter dag og uddanner de næste generationer af dansk forsvar, er det et andet regnestykke, der optager det faste personel. Martin Ramsdal sidder som fællestillidsrepræsentant for CS, Forsvarets største fagforening, og har gjort regnestykket. »375 milliarder har man brugt. Og så har vi fået en ny overenskomst, hvor der er givet et ekstraordinært løft på 275 millioner, som vel at mærke er taget inden for rammen af overenskomsten, så det er penge, man tager fra andre faggrupper. Det svarer til 0,8 promille af de penge, man har investeret,« forklarer han.
Under én promille til dem, der skal gøre investeringen til noget.
Søndagens tv-duel mellem Troels Lund Poulsen og Mette Frederiksen bragte endnu et stort tal frem i lyset. Venstre vil have 6.500 værnepligtige i 2030 og fordoble det til 13.000 i 2035. Frederiksen nikker. Konservative overgår dem begge og taler om en reservestyrke på op mod 50.000 soldater. Ingen af dem nævner med et ord, hvem der skal uddanne dem alle.
Det er præcis det spørgsmål, Martin Ramsdal stiller. »Det er fint med flere værnepligtige, men de skal bare lige finde ud af, hvem der skal uddanne dem, hvad det er for noget grej, de skal have, og hvor de skal bo, hvis det hele skal gå så forbandet hurtigt,« siger han.
Problemet er strukturelt og veldokumenteret. Forsvaret har i årevis kæmpet med at fastholde det erfarne stampersonel — de sergenter og befalingsmænd, der udgør rygraden i enhver uddannelse af rekrutter. Fagforeningen CS har tidligere oplyst, at manglen på uddannede og udnævnte sergenter i 2024 var så stor, at over 500 konstabler og korporaler måtte fungere i sergentstillinger i Hæren — stillinger, de hverken er uddannede eller erfarne nok til at bestride. Martin Ramsdal beskriver det sådan: »Vi har nu et forsvar til 3,5 procent. Men vi har en bemanding, der svarer til 1,36. Bemandingen er ikke blevet vanvittigt større. Så det er en kæmpe udfordring.«
På Ryes Kaserne er bemandingssituationen efter eget udsagn relativt fin sammenlignet med andre steder i forsvaret. Men det er ikke det samme som, at der er luft i systemet. »Jeg kan ikke mindes, at vi plejer at have så travlt, som vi har nu. Vi har rigtig travlt,« fortæller Martin Ramsdal.
Travlheden har en konsekvens, som ingen politikere taler om, men som enhver soldat kender. Hvis det faste personel skal nå at uddanne flere, mens antallet af instruktører forbliver det samme, sker der ét af to. Enten løber folk hurtigere, eller også bliver uddannelsen dårligere. »Det siger sig selv. Så skal vi løbe hurtigere, og så bliver der dårligere uddannelse, fordi vi ikke har tid til at gøre det ordentligt, fordi vi skal nå flere,« siger han.
Bag travlheden ligger en dybere frustration, her følelsen af at blive glemt af dem, der råber højest om forsvar. Det mønster viser sig ikke kun i regnestykket med promillerne. Det viser sig også i stemningen i kantinen og på gangene. »The bigger why er ligesom opbrugt. Jeg kan ikke se det større formål mere, fordi de vil mig ikke. De råber og skriger om sikkerhed. Men de mener det åbenbart ikke helt alligevel, når de ikke vil investere i det, de selv kalder den vigtigste ressource, nemlig soldaterne,« bemærker Martin Ramsdal.
Og det er ikke fordi arbejdspladsen er dårlig, understreger han. Tværtimod. »Vi er mega stolte, og der er en stor arbejdsglæde. Det er en fed arbejdsplads. Men flere og flere siger, at hvis det ikke var for kontraktformen og de gode kollegaer, så var de gået.«
Folk elsker jobbet, men mister troen på, at det nytter noget at blive. Og når de beslutter sig for at gå, er det sjældent i vrede, det er i stilhed, med et skuldertræk og et bedre tilbud fra det civile arbejdsmarked i lommen, forklarer fællestillidsrepræsentanten. »Vi kan ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked, og det skal vi heller ikke. Men det betyder, at folk har nemmere ved at sige farvel.«
Martin Ramsdal har et konkret bud på, hvad der burde ske, og han bruger politikernes eget argument imod dem.
Troels Lund Poulsen har slået fast, at nye kaserner skal bygges inden for den eksisterende forsvarsramme. Fint nok, siger Ramsdal. Men så kan det samme gælde løn. »Du kan bare smide en milliard i morgen inden for den samme ramme, og så lader man overenskomstpartnerne finde ud af, hvordan pengene skal bruges. Det er der ikke nogen, der siger, han ikke må,« siger han.
Politikerne har hidtil sagt, at lønstigninger skal ske via overenskomst og ikke via politiske særaftaler. Martin Ramsdal er enig og peger på, at der ikke er noget til hinder for at afsætte pengene og lade parterne fordele dem selv. Stemningen blandt kollegerne beskriver han uden omsvøb. »De bliver frustrerede, og de griner lidt, og de slår op i banen efterhånden. Vi synes faktisk, vi har fået en god overenskomst, når man kigger på rammen, men den politiske vilje, den ryster vi på hovederne af,« siger han. »275 millioner. Det er som at gøre noget i bukserne i modvind.«
Valgkampen handler om sikkerhed. Om Danmark. Om beredskab. Om at sende et signal til Rusland, til Trump, til verden. Det er store ord, og de fylder godt på en skærm om aftenen.
Men bag ved ordene sidder Martin Ramsdal og hans kolleger på Ryes Kaserne og løser de opgaver, de har fået. De møder ind. De uddanner. De strækker sig. »Det er måske også vores store udfordring, at vi gør alt, hvad vi kan for at løse vores opgaver. I stedet for at sige hertil og ikke længere,« siger han. »Men der er ikke nogen grund til at pisse sig oppe og ned ad ryggen og så bagefter komme og sige, at vi lugter af pis.«
Spørgsmålet, som Martin Ramsdal stiller, er dette. Om det forsvar, der i disse uger råbes frem som nationens vigtigste prioritet, også behandles som det, når overenskomstforhandlingerne er overstået.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede mandag morgen ud til en anmeldelse om en mand, der truede med en kniv i Vestergade i Vejle.
Anmeldelsen kom klokken 08.21, og politiet var hurtigt fremme på stedet. Her blev en 35-årig mand fra Vejle anholdt.
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er yderligere oplysninger i sagen.
NAVNENYT. Lørdag den 21. marts fylder Pernille Lykkegaard Tolstrup fra Middelfart Sparekasse i Vejle 40 år. Trods sin relativt unge alder har hun allerede 20 års erfaring i den finansielle sektor.
At hun endte i bankverdenen er ifølge hende selv langt fra tilfældigt. Hun kommer fra en bankfamilie fra et hobbylandbrug med blandt andet skotsk højlandskvæg, placeret omkring 20 kilometer vest for Kolding. Selvom hun engang drømte om at blive arkitekt, trak den finansielle branche i sidste ende mere.
»Den primære årsag er mennesker. Jeg har altid været bevidst om, at jeg skulle arbejde med mennesker«, forklarer Pernille Lykkegaard Tolstrup.
Hun begyndte sin karriere hos Middelfart Sparekasse, hvorefter hun arbejdede i både Sydbank og Jyske Bank, inden hun vendte tilbage til Middelfart Sparekasse i Vejle.
Privat bor hun i Vejle med sin mand og børnene Maja og Oscar. Den runde fødselsdag tager hun roligt.
»Jeg glæder mig til at blive fejret af min mand i Paris, og når sommervejret tillader det, holder jeg en havefest for familie og venner«, fortæller hun.
Ud over arbejdet i banken har Pernille Lykkegaard Tolstrup også en anden passion. Hun har i mange år arbejdet med sin sangstemme og optrådt ved blandt andet bryllupper og mærkedage.
»Jeg har øvet mig i mange år og dygtiggjort mig til at synge til bryllupper eller andre mærkedage. Lige nu kører det på et lavere blus, fordi jeg prioriterer andre ting. Men jeg holder virkelig meget af at synge, og jeg spiller også guitar«, siger hun.
Sangtalentet har også ført til større optrædener. Blandt andet blev hun kontaktet af Google i forbindelse med virksomhedens 25-års jubilæum i Danmark. Derudover har hun sunget i forbindelse med cykelløbet Post Danmark Rundt i Vejle og ved lysceremonien til Kræftens Bekæmpelses løb Stafet For Livet i Vejle.
SUNDHED. Fra 1. maj udvider Region Syddanmark tilbuddet om gratis forplejning, så det ikke længere kun er den ene forælder, der spiser gratis på sygehuset under barnets indlæggelse.
Hidtil har reglerne betydet, at kun den forælder, der selv er medindlagt sammen med barnet, har fået mad stillet til rådighed uden beregning. Den anden forælder har kunnet tilkøbe måltider, men har altså selv skullet betale. Det ændrer sig fra 1. maj, hvor begge forældre — uanset om man er medindlagt eller blot på besøg — får gratis mad på regionens børne- og ungeafdelinger, barselsafsnittet, neonatalafsnittene for for tidligt fødte og på de psykiatriske afdelinger for børn og unge.
Region Syddanmark er ikke den første til at tage skridtet. Region Midtjylland indførte samme ordning allerede i 2021, hvor regionsrådet afsatte midler til at give begge forældre gratis mad på regionens børneafdelinger. Nu følger Region Syddanmark trop og har i budgetaftalen for 2026 afsat 2,2 millioner kroner årligt til udvidelsen.
Bag beslutningen er blandt andre Pernelle Jensen, Venstres regionsrådsmedlem fra Fredericia, der har fulgt arbejdet med familievilkår under indlæggelse tæt. »Det er jeg naturligvis rigtig glad for, at vi nu indfører, fordi det hjælper forældrene i en presset situation, hvor fokus skal være på barnet og familien,« siger Pernelle Jensen.
Når et barn indlægges, medfølger en lang række bekymringer for familien. Som Region Syddanmark selv formulerer det: »Når et barn er indlagt, følger der ofte mange bekymringer med. Derfor vil vi gerne gøre hverdagen lidt lettere for familierne. Hvis forældrene slipper for at tænke på praktiske ting som mad, kan de i stedet bruge energien på det vigtigste, nemlig at være der for deres barn.«
SAMFUND. Et fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF vil give Danmarks fattigste folkepensionister 1.000 kroner mere om måneden. En ny analyse viser, hvad det betyder lokalt.
En gennemsnitlig folkepensionist i Fredericia Kommune vil få 2.450 kroner mere til sig selv om året, hvis forslaget bliver gennemført efter valget. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, offentliggjort mandag. Landsgennemsnittet ligger på 2.350 kroner.
Kolding ligger højest i Trekantområdet med 2.625 kroner. Fredericia og Vejle følger begge med 2.450 kroner. Middelfart er den eneste af de fire kommuner, der ligger under landsgennemsnittet, med en gennemsnitlig forøgelse på 2.300 kroner om året.
Analysen viser, at forskellene på tværs af landet er store. De fattigste folkepensionister bor i højere grad i landets yderkommuner end i de større byer. »Den geografiske ulighed er stor. Der bor især mange fattige folkepensionister i landdistrikterne, hvor hverdagen kan være sværere at få til at hænge sammen,« siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I Morsø Kommune når den gennemsnitlige forøgelse op på 3.725 kroner om året. I Læsø er den 3.625 kroner. I den anden ende ligger flere nordsjællandske kommuner, hvor Hørsholm har den laveste gennemsnitlige forøgelse i landet med 1.050 kroner.
Udspillet består af to dele. En skattefri check på 1.000 kroner om måneden til de cirka 150.000 fattigste folkepensionister og en mere end fordobling af formuegrænsen for at modtage ældrecheck, så omkring 60.000 flere pensionister vil kunne få den. Samlet skønnes forslagene at koste cirka 2 milliarder kroner.
KRIMI. Et alvorligt færdselsuheld har søndag eftermiddag udløst en større udrykning på Tingvejen nordøst for Grindsted.
17:37 – Opdateret
Sydøstjyllands Politi oplyser nu, at to biler og en motorcykel var involveret i det alvorlige færdselsuheld på Tingvejen nordøst for Grindsted søndag eftermiddag. En person er i forbindelse med ulykken blevet alvorligt kvæstet.
Politi, ambulancer og brandvæsen arbejder fortsat på stedet, og en bilinspektør er tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved uheldet.
Tingvejen er fortsat spærret i begge retninger, og politiet forventer på nuværende tidspunkt, at der kan åbnes for trafikken igen senest klokken 19.00. Politiet oplyser samtidig, at meldingen vil blive opdateret.
Flere parter er involveret i ulykken, og både politi, ambulancer og brandvæsen er til stede. Derudover er en bilinspektør blevet tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er vejen i øjeblikket helt spærret i begge retninger.
»PT er Tingvejen totalt spærret for færdsel i begge retninger,« oplyser vagtchef Jacob Andersen.
Bilister opfordres derfor til at finde alternative ruter, hvis de skal gennem området. Politiet oplyser samtidig, at der endnu ikke er en tidshorisont for, hvornår vejen kan åbnes igen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 15.3 kl. 17.00 af vagtchef Jacob Andersen.
