POLITIK. SF’s retsordfører Karina Lorentzen kalder det »dybt kritisabelt«, at Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager fra nattelivet, der bliver registreret under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser.
I Sydøstjyllands Politis kreds, som dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Landsgennemsnittet er 29 procent. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«.
Karina Lorentzen har som retsordfører været en af de drivende kræfter bag, at Rigsrevisionen overhovedet undersøgte området. »Det er generelt et kæmpe svigt, at mange borgere aldrig har fået efterforsket deres sager og fået dem straffet på rette måde, og det er et brud på tilliden til retssamfundet,« siger hun.
Hun hæfter sig især ved, at fejlregistreringerne kan have betydet, at alvorlige sager ikke er blevet behandlet som voldssager med den nødvendige efterforskning. En sag oprettet som ordensforstyrrelse udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. »Men hvad er det værd, at straffen gentagne gange er hævet for vold, men gerningsmændene slipper med en lavere straf, fordi man bruger andre paragraffer for at slippe for at lave efterforskningsskridt efter straffeloven. Det har netop været en af mistankerne, at politiet opretter sager efter lavere paragraffer, som kræver færre efterforskningsskridt,« siger Karina Lorentzen.
»Det kommer til at tage lang tid«
SF’s retsordfører understreger samtidig, at der ikke findes nogen hurtig løsning. »Jeg ville ønske, at der bare var én endegyldig løsning på det her. Men sandheden er, at det her er så omfangsrigt, det der er foregået, at man ikke bare kan sige: ‘Nu gør vi lige sådan her, og vupti, så er problemet løst.’ Det kommer til at tage lang tid at få genoprettet tilliden og sikre, at borgerne igen kan stole på, at deres sager bliver behandlet ordentligt,« siger hun.
SF mener, at sagen understreger behovet for fortsat tæt kontrol med politiets sagsbehandling og en grundlæggende oprydning i de arbejdsgange, der har ført til fejlene. Partiet fik i forbindelse med politiforliget fra december 2020 skrevet ind, at der skal følges op på Rigsrevisionens rapport i politiforligskredsen. »Så vi kommer til at følge det her til dørs,« slutter Karina Lorentzen.
Politidirektør: Prioritering er nødvendig
Som AVISEN tidligere har beskrevet, forklarer politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, kredsens praksis med, at politiet dagligt må prioritere mellem sager. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen i Rigspolitiets pressemeddelelse 11. maj.
Hun peger på, at det giver sig selv, at politiet sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi er den politikreds i landet, der oftest registrerer voldssager fra nattelivet under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser. Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«, det næsthøjeste kritikniveau.
I Sydøstjyllands Politis kreds, der dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Det er 9 procentpoint over landsgennemsnittet på 29 procent og næsten det dobbelte af Nordsjællands Politi, som med 21 procent ligger lavest.
Forskellen har betydning for, hvad der videre sker med sagen. En sag oprettet som ordensforstyrrelse efter ordensbekendtgørelsen eller restaurationsloven udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. Derved bliver gerningsmanden i praksis dømt efter en mildere paragraf, også i sager, hvor det reelle forhold er vold.
»Stærkt foruroligende«
I alt har politiet i perioden registreret 8.029 sager om vold i nattelivet på landsplan. Rigsrevisionens samlede beretning, der bygger på en gennemgang af tusindvis af straffesager og en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.117 politiansatte, kalder politiets praksis »meget utilfredsstillende«. Statsrevisorernes formulering er hård: »Statsrevisorerne finder det stærkt foruroligende, at politiet behandler mange sager om personfarlig kriminalitet som sager med lavere strafferamme og færre krav til efterforskning, og at der er et stort antal sager, som politiet ikke har efterforsket inden henlæggelse, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede,« hedder det i bemærkningen til Folketinget.
Statsrevisorerne fremhæver, at konsekvensen er, at sager, som kunne være opklaret, ikke bliver det: »Det krænker ofrenes og befolkningens retssikkerhed og retsfølelse. De kriminelle kan undgå straf og kan begå ny kriminalitet.«
Beretningen peger også på, at politiansatte fra næsten alle politikredse i den fortrolige spørgeskemaundersøgelse har tilkendegivet, at de opretter sagerne som administrative sager med en lavere strafferamme i stedet for voldssager, »fordi deres ledelse ønsker det«.
Politidirektøren: »Prioritering er nødvendig«
Politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, er citeret i Rigspolitiets fælles svar på kritikken. Hun peger på, at politiet dagligt må prioritere mellem sagstyper. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen og tilføjer: »For alle straffesager gælder det, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald bør foretages. I den vurdering indgår både hensyn til sagens alvor, bevismuligheder og ressourceforbrug. De prioriteringer foretager vi dagligt i politikredsene, og det giver sig selv, at vi eksempelvis sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.«
Rigspolitichef Thorkild Fogde understreger i pressemeddelelsen, at politiet vil arbejde videre med Rigsrevisionens anbefalinger. »Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for,« siger Thorkild Fogde.
Et mønster på tværs af tre områder
Vold i nattelivet er ét af tre områder, hvor Rigsrevisionen peger på en »uhensigtsmæssig praksis« hos politiet. De to øvrige er voldtægt og stalking.
Beretningen viser blandt andet, at omkring 2.000 voldtægtssager i perioden er oprettet som såkaldte »undersøgelsessager« frem for skarpe sager, selvom det ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer kun må ske »helt undtagelsesvist«. Undersøgelsessager kræver færre efterforskningsskridt og har lempeligere tidsfrister. De ligger i gennemsnit 64 dage, før de bliver konverteret til skarpe sager eller henlagt, langt over Rigspolitiets frist på 14 dage.
Rigsrevisionen har desuden fundet omkring 5.900 sager om personfarlig kriminalitet, hvor politiet har oplyst den forurettede, at efterforskningen er indledt, selv om sagen i praksis var henlagt uden efterforskning.
Beretningen anbefaler blandt andet, at Justitsministeriet sikrer klarere rammer for, hvornår vold i nattelivet skal behandles som voldssager, og at ministeriet »i højere grad overvåger behandlingen af sager om personfarlig kriminalitet for at sikre, at borgere på tværs af landet bliver behandlet ens«.
Politiet behandler årligt over 600.000 anmeldelser om formodet strafbart forhold og rejser over 400.000 sigtelser. I perioden 2019 til 1. halvår 2025 er der på landsplan oprettet cirka 315.000 sager om personfarlig kriminalitet, hvoraf cirka 110.000 er henlagt.
Der sker meget på AVISENs businesssektion, Business MAGASINET. BUSINESS Sektionen er i løbet af foråret 2026 vokset til en af de mest ambitiøse erhvervsplatforme i Syddanmark — og nu er den blevet endnu stærkere.
Kernen er stadig den samme: artikler om erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn. Regnskaber, portrætter og analyser med lokalkendskab og redaktionel integritet. Men i de seneste måneder er platformen udvidet med funktioner, der rykker AVISEN Business et skridt tættere på det, de store finansmedier kan.
Det nye AVISEN Business Index viser ugens offentliggjorte regnskaber fra virksomheder i Fredericia, Kolding og Middelfart, direkte fra Erhvervsstyrelsens database. Tallene er ikke redaktionelt bearbejdede. De er hentet automatisk fra årsrapporterne, så snart de er indberettet. Omsætning, bruttofortjeneste, årets resultat, egenkapital — alt er der, for alle der vil vide, hvad der sker i det lokale erhvervsliv, før det når avisernes forsider.
En gang om måneden udgiver AVISEN Business et nyt magasin med de større erhvervshistorier, dybdegående portrætter, analyser og perspektiver på erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn.
Og så er der lederen. Chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen skriver fast om det, der rører sig i erhvervslivet. Ikke som kommentar, men som analyse. Tæt på. Direkte. Undertiden ubehageligt direkte, som da han for nylig gik EWII og selskabets bestyrelse efter i sømmene.
»Det går stærkt lige nu. Vi har ændret massivt på vores kommercielle setup, og det afspejler sig i den platform vi kan tilbyde erhvervslivet i regionen,« siger bestyrelsesformand for Danske Digitale Medier A/S, Bent Frandsen.
»Vi tager det redaktionelle ansvar alvorligt. AVISEN Business skal være stedet, erhvervsledere i Trekantområdet og på Vestfyn starter deres dag,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen.
AVISEN Business kan læses på alle AVISENs platforme under business.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi søger vidner, efter at en mandlig cyklist søndag den 10. maj blev udsat for vold på Grejsdalsvej i Vejle. Episoden fandt sted omkring klokken 13.00.
Cyklisten kom kørende forbi Grejsdalsvej 81 i retning mod Vejle, da en anden mand kom kørende i en personbil og skar ind foran ham. Bilisten steg ud af sin bil og tildelte cyklisten et slag i ansigtet, hvorefter han kørte fra stedet igen i retning mod Vejle.
Politiet har et signalement af bilisten. Han beskrives som en mand på 30 til 40 år, lys i huden og af almindelig bygning. Han har kortklippet, brunt hår og skægstubbe og var iført en lyseblå skjorte. Bilen, han kørte i, var en lysegrå personbil.
Politiet vil gerne i kontakt med borgere, der har været i området på Grejsdalsvej omkring klokken 13.00 søndag den 10. maj 2026. Samtidig opfordres beboere og virksomheder i området til at tjekke deres videoovervågning for relevant materiale. Har man oplysninger, der kan hjælpe efterforskningen, kan politiet kontaktes på telefon 114.
POLITIK. Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og bosat på Nørupgaard ved Jordrup, er nyt medlem af Lillebæltskomitéen. Det oplyser komitéen, der er forankret i Trekantområdet Danmark, i et opslag tirsdag.
Asger Christensen blev første gang valgt til Europa-Parlamentet i 2019 og genvalgt i 2024 med over 47.000 personlige stemmer. I Bruxelles og Strasbourg sidder han i Renew Europe-gruppen og er medlem af blandt andet Transport- og Turismeudvalget, der behandler EU’s infrastrukturpolitik, samt Landbrugs- og Fiskeriudvalget.
Lillebæltskomitéen begrunder udnævnelsen med behovet for stærk politisk forankring både på Christiansborg og i EU-institutionerne. »For Lillebæltskomitéen er det vigtigt at have en stærk kontakt og opbakning fra vores folkevalgte, både de der sidder på Christiansborg og de der sidder i Bruxelles og Strasbourg,« skriver komitéen.
Komitéen arbejder for en tredje parallelforbindelse over Lillebælt for at undgå, at de to nuværende broer ender som flaskehals for privatbilister og vejgodstransport. Ifølge komitéen viser prognoserne, at den situation vil indtræffe om cirka 15 år, og da et infrastrukturprojekt af den størrelse erfaringsmæssigt tager 10 til 15 år at gennemføre, skal beslutningen efter komitéens vurdering træffes politisk inden for kort tid.
Spørgsmålet om en tredje Lillebæltsforbindelse har de seneste år været genstand for både politisk og faglig debat. Vejdirektoratets anbefalinger på området har tidligere vakt bekymring i Trekantområdet, hvor kommunerne i fællesskab har arbejdet for at sikre, at en kommende forbindelse placeres og dimensioneres efter regionens behov.
Asger Christensen har et bredt kommunalpolitisk fundament i området. Han sad i Kolding Byråd fra 2013 til 2019 og var formand for Kolding Havn fra 2017 til 2019, inden han skiftede til EU-politik.
Lillebæltskomitéen tæller medlemmer fra de fire Trekantområde-kommuner omkring Lillebælt og arbejder politisk for at fremme dialogen om regionens infrastruktur.
BUSINESS. De fleste opdager det ikke selv. Synet svigter så langsomt, at hjernen indretter sig efter det, og farverne falmer en grad ad gangen, indtil verden har en tone, man ikke længere kan se igennem. Det er først bagefter, når operationen er overstået og den uklare linse er skiftet ud, at de kommer hjem og opdager, hvad de havde mistet. At de ikke har malet i tyve år, og at væggene faktisk er lidt gule.
»Åh, jeg vidste ikke, at jeg trængte til at male væggene,« siger de bagefter, fortæller Laleh Molander og smiler.
Andre mærker det på andre måder. At skiltene på motorvejen pludselig kan læses igen, at kørekortet, som var lagt i skuffen, kan tages frem, og at barnebarnet på den anden side af spisebordet har skarpe øjne, et ansigt med konturer og et udtryk, man kan aflæse. Det, der i journalen hedder en operation for grå stær, er for patienten ofte synonymt med en stor øget livskvalitet.
Det er den slags hverdag, Laleh Molander har brugt det meste af sit voksne liv på. 20 år på sygehusafdelinger i Esbjerg, Vejle og Odense og over ti tusind øjenoperationer, først som læge under uddannelse, så som speciallæge og fra 2021 som overlæge på Odense Universitetshospital, hvor hun blandt andet havde ansvaret for behandlingen af skelen og fordybede sig i et felt, de fleste forbinder med børn.
Den 1. juni åbner hun sin egen klinik på Landlystvej i Fredericia, ti minutter fra hjemmet. Lillebælt Øjenklinik bringer en række kompetencer hjem til byen, som hidtil har været forbeholdt sygehusafdelingerne i området, både børn med skelen, kompliceret synsudredning og operationer for grå stær, som Fredericias borgere før har skullet til de store sygehuse for at få.
I ugerne op til åbningen står lokalerne på Landlystvej i Fredericia og finder langsomt deres form. Møbler, billeder og udstyr flytter ind dag for dag, og i begyndelsen af juni tager Lillebælt Øjenklinik imod sine første patienter.
En by, hun aldrig egentlig forlod
Hun var ni år, da familien kom til Fredericia fra Iran. Hun gik på Købmagergades Skole, tog sin studentereksamen fra Fredericia Gymnasium og rejste videre til Odense for at læse medicin. Det var her, hun fandt sit fag, hurtigere end de fleste. »Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ville være øjenlæge,« fortæller hun. »Jeg synes, det er et fantastisk område, og det har jeg altid syntes.«
Det blev til seks år i universitetsbyen, en mand og en datter, og en tidlig beslutning om at vende tilbage. Familien har boet i Fredericia siden, mens hun selv har pendlet til arbejdet på de fynske og jyske afdelinger. »Det var virkelig dejligt at komme hjem til Fredericia, hvor man både kunne få hjælp og den her nærhed,« siger hun. »Mine forældre var her, vi havde fået vores lille datter, og det var simpelthen det rigtige.«
Lillebælt Øjenklinik åbner på Landlystvej 1 i Fredericia. Telefonerne åbner 1. juni, og det er muligt at bestille tid direkte uden henvisning fra egen læge.
Mange år som øjenlæge har givet hende en bred faglighed og en stor rutine, men noget manglede, og det var ikke det faglige, det var det relationelle. På et stort universitetshospital har man kortere forløb med den enkelte patient, og man ser dem sjældent igen. »Jeg ville gerne følge mine patienter gennem længere tid,« fortæller hun. »Det tænker jeg, at sådan en praksis her kan give mig. Og så får jeg samtidig lov til at vedligeholde mine operationskompetencer og tilbyde det, jeg har lært gennem alle de år, til folk fra mit eget nærområde.«
Da Region Syddanmark slog et nyt ydernummer op i Fredericia, var hun ikke i tvivl. Det er regionen, der bestemmer, hvor en ny øjenklinik skal ligge, og placeringen havde hun ingen indflydelse på. Men da opslaget kom i hendes hjemby, havde hun for længst gjort op med sig selv, hvad hun ville gøre. »Jeg var helt sikker på, at hvis det kom op i Fredericia, så ville jeg søge det,« siger hun.
Femten år på de fynske og jyske afdelinger
Laleh Molander taler med samme naturlighed om børns synsudvikling, avancerede linseberegninger og synsnervens komplekse anatomi. Den brede faglighed tager hun nu med hjem til Fredericia. På Odense Universitetshospital havde hun blandt andet ansvaret for behandlingen af skelen og behandlede mange børn. Fordi synsudviklingen er færdig allerede ved skolealderen, er tidlig diagnose afgørende. Bliver et dovent øje, det fagfolk kalder amblyopi, ikke fanget i tide, kan synet på det svage øje aldrig genoptrænes.
Speciallæge Laleh Molander, der efter 20 år på sygehusafdelinger og over ti tusind øjenoperationer åbner sin egen klinik i Fredericia 1. juni.
Hun har også arbejdet med neurooftalmologi, sammenhængen mellem øje og hjerne, hvor et tilsyneladende almindeligt symptom kan vise sig at være tegn på noget alvorligt. »Hvis man har for højt tryk i hjernen, kan det trykke på synsnerven, så den bliver klemt, og man kan faktisk ende med at blive blind, hvis man ikke opdager det,« forklarer hun. »Det rammer ofte kvinder i den fødedygtige alder, som er overvægtige. Trykket kan give hovedpine, men det kan også give synstab.«
Det er ikke en sygdom, der dukker op hver dag i en almindelig praksis. Men når den gør, gør det en forskel, om lægen genkender mønstret.
Slut med tre ture til en anden by
Den største forandring for Fredericias borgere bliver inden for grå stær. Den behandling har hidtil ikke været tilgængelig hos en praktiserende øjenlæge i hverken Fredericia, Kolding eller Middelfart, og patienterne har skullet til Vejle, Odense eller Sønderborg, ofte flere gange i samme behandlingsforløb. Først forundersøgelse, så selve operationen, så kontrol. Tre, måske fire ture i bil til en anden by, og ofte med en pårørende ved rattet, fordi når man får udvidet sine pupiller, må man ikke køre bil. »Nu er der i stedet mulighed for at komme til i Fredericia,« konstaterer Laleh Molander.
Selve indgrebet tager mellem 15 og 20 minutter, foregår i lokalbedøvelse og er ambulant. Det praktiske besvær har hidtil ligget i transporten og i ventetiden, og på de syddanske sygehuse har ventetiden i perioder ligget på op mod et halvt år. På sin egen klinik kan hun operere grå stær-patienter inden for én til to uger. Seks ugers ventetid til nye briller er uundgåelig efter operationen, men uden månedlange ventelister før indgrebet kommer patienterne markant hurtigere videre og tilbage til et liv uden sløret syn.
Stilheden før klinikken finder sin rytme. Rummene på Landlystvej afventer endnu udstyret, der gør stedet til en moderne øjenpraksis.
Det betyder noget i et område, hvor mange er ældre, og hvor synet er det, der afgør, om man stadig har sit kørekort, om man kan læse avisen, og om man kan se sit barnebarn skarpt på den anden side af bordet. »Det påvirker rigtig mange ældres liv og hverdag, at de ikke kan se ordentligt,« siger hun. »Nogle kan ikke længere køre bil, før de bliver opereret, og så bliver ventetiden ret indgribende i hverdagen.«
Et netværk før dørene åbnes
I ugerne op til åbningen har Laleh Molander fokus på at opbygge faglige samarbejder i lokalområdet, med optikere, praktiserende læger og andre sundhedsaktører, der møder de samme patientgrupper. Særligt diabetespatienter er et vigtigt fokus, da de kan udvikle alvorlige forandringer i nethinden uden selv at mærke symptomer. Derfor er det afgørende, at de bliver opsporet og henvist til øjenundersøgelse i tide.
Inde i selve klinikken har hun samtidig samlet et hold og et udstyr, hun har stor tillid til. Hun har ansat en operationssygeplejerske med mange års erfaring fra øjenfaget og en sekretær, der også kommer fra øjenafdelingen i Odense. Udstyret er helt nyt og moderne, fordi øjenfaget, som hun siger, er »ret udstyrtungt«, og klinikken er og skal være fagligt rustet til at klare den brede vifte af undersøgelser, der hører til i en moderne praksis. »De fleste øjensygdomme kan vi diagnosticere med det udstyr, vi har her,« siger hun. »Selvfølgelig er der ting, man kan på sygehuset, som vi ikke kan herude, og der må man henvises videre, men ellers laver vi de almindelige ting, man kan i en praksis.«
Forud for åbningen har Laleh Molander besøgt branchemesser for at vælge det udstyr, der nu står klar i klinikken på Landlystvej. Øjenfaget er, som hun siger, »ret udstyrtungt«.
I receptionen vil kliniksekretær Sofie Lindtofte Larsen, operationssygeplejerske Tina Engholm Kyed og Lalehs søn William stå klar. Han tager et sabbatår efter studentereksamen fra Fredericia Gymnasium og kommer til at hjælpe med øjendrypning og det praktiske.
Telefonerne åbner den 1. juni
For Laleh Molander handler opstarten om at etablere en velfungerende hverdag i klinikken sammen med medarbejderne og sikre gode, fagligt solide forløb for patienterne. En hverdag, hvor borgere i Fredericia og omegn kan få specialiseret øjenlægehjælp tæt på, uden lange ventetider og uden ture til andre byer. »Vi kan næsten ikke vente,« siger hun.
Lillebælt Øjenklinik, Landlystvej 1, Fredericia. Telefonerne åbner 1. juni på 32 22 80 01.
KRIMI. Tre mænd i midten af 20’erne fra Vejle-området er søndag blevet varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for kvalificeret vold. Det oplyser Sydøstjyllands Politi efter et grundlovsforhør i Retten i Horsens.
Sagen tager sit udspring i en voldsepisode natten til lørdag i området omkring Valdemarsgade og Aagade i Vejle. Politiet rykkede ud efter en anmeldelse om vold og var i løbet af lørdagen til stede i området, hvor efterforskningen førte til anholdelser af de tre mænd.
I forbindelse med efterforskningen har politiet bedt borgere om at melde sig, hvis de har set noget mistænkeligt i området omkring Valdemarsgade og Aagade mellem klokken 03.00 og 04.00 natten til lørdag den 9. maj. Henvendelser kan ske via 114.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi.
Det var en søndag i maj, og solen stod over Vejle Stadion. På banen blev der spillet en kamp, der havde betydning for det ene af de to hold. Det var det andet hold, der vandt.
FC Fredericia tabte 2-0 til Vejle Boldklub i 31. spillerunde af 3F Superliga, og resultatet betyder, at fæstningsbyens hold de facto er rykket ud af landets bedste række efter klubbens første og hidtil eneste sæson. Med en runde tilbage er afstanden til Randers FC vokset til seks point, og målscoren er femten mål dårligere end kronjydernes. Silkeborg IF er reddet uden at have spillet, og Vejle Boldklub afsluttede med en sejr en sæson, hvor nedrykningen for længst var en kendsgerning.
Kampen begyndte, som tabellen havde forudsagt. FC Fredericia satte sig på boldbesiddelsen og spillede bolden rundt med ro, mens Vejle Boldklub stod kompakt og afventede. Andreas Pyndt sparkede et frispark, som Tobias Haahr Jakobsen reddede med fingerspidserne. Christian Gammelgaard kom fri ved feltet og sendte bolden ud til målspark. Sofus Johannesen blev spillet helt fri af Emilio Simonsen, men sparkede afslutningen i sidenettet. FC Fredericia havde bolden, men de helt store chancer ville ikke ind.
Efter elleve minutter måtte Adam Nygaard sætte sig i græsset med det, der lignede en forstrækning i baglåret. Den tyveårige midterforsvarer humpede af banen, og Jeppe Kudsk kom ind langt tidligere end planlagt. Det var Michael Hansens første ufrivillige skifte i kampen.
Så kom scoringen. Vejle Boldklub havde i kvarteret op til ikke været farlige i et eneste minut, men i det nittende slog Christian Gammelgaard et indlæg ind over feltet, og bagved kom Tobias Bach. Bach headede bolden i målet, og Valdemar Birksø, der havde været på vej tilbage på banen efter en periode uden spilletid, fik fingrene på bolden, men kunne ikke holde den ude. 1-0 til Vejle. De forventede mål på målet, det statistiske udtryk for hvor sandsynligt det er, at en afslutning ender bag stregen, lød efter halvlegen 0,53 til FC Fredericia og 0,26 til Vejle. På talskemaet for redninger forhindrede Birksø minus 0,47 mål. På tavlen lød det 1-0.
Resten af første halvleg fortsatte, som indledningen havde lagt op til. FC Fredericia havde halvanden gang så meget af bolden, fem hjørnespark mod nul og femten berøringer i feltet mod ni. Vejle Boldklub havde det ene mål, der talte. Mike Vestergård tacklede Sofus Johannesen, og Andreas Pyndt sparkede et frispark, der reddedes. Christian Sørensen fik gult kort for at hive Johannesen ned. Lasse Nielsen fik et knæ i knæhasen efter en duel med Friday Etim og blev liggende i smerte. Halvlegen sluttede med to minutters tillægstid, og FC Fredericia gik til pause med problemet.
Michael Hansen reagerede i pausen ved at sende Svenn Crone på banen i stedet for Felix Winther. Anden halvleg begyndte med samme billede. FC Fredericia havde bolden og spillede den frem, men i den sidste tredjedel ville det ikke åbne sig. Daniel Kristjansson kom til afslutning fra distancen, der sad lige nede ved stolpen, men Tobias Haahr Jakobsen kastede sig og nåede ned til bolden. Den unge VB-keeper var en af kampens figurer.
Vejle Boldklub fik kontramuligheder, og to gange var det meget tæt på 2-0. Mikkel Duelund afsluttede inde i det lille felt, men Birksø stod stor og reddede. På riposten kom Christian Gammelgaard til afslutning, men Jeppe Kudsk sparkede bolden væk på stregen. Senere blev Bismark Edjeodji spillet i dybden, men Birksø reddede igen. Da bolden kom ud foran feltet, curlede Duelund mod det lange hjørne og forspildte. FC Fredericia spillede mest, men Vejle havde i lange perioder de største chancer.
Michael Hansen byttede Emilio Simonsen og Jonatan Lindekilde ud med Gustav Marcussen og Oscar Buch. Friday Etim fik bolden helt fri foran mål, men kunne ikke få foden ordentligt på. Marcussen sparkede uden for feltet, men sendte bolden to meter over mål. Med ti minutter tilbage skiftede Hansen sin sidste mand. Malthe Ladefoged kom på banen, og Frederik Thykær Rieper, der er anfører og midterforsvarer, blev skubbet frem i forreste linje. To midterforsvarere, Rieper og Kudsk, stod fremme som angribere, og det var den taktiske disposition, der fortalte, hvor situationen var.
Bismark Edjeodji fik gult kort for et frispark mod Birksø, da keeperen havde dækket bolden af til målspark. Lasse Nielsen fik også gult, hvilket koster karantæne i sidste runde. Friday Etim fik gult for et saksespark, der ramte Christian Sørensen, som dog beskyttede sig med armen og slap med behandling. Andreas Pyndt fik gult i overtiden og brølte sin frustration ud.
Der blev lagt fem minutter til. FC Fredericia satsede alt frem mod målet, men Tobias Haahr Jakobsen var sikker i sine indgreb. På Vejle Stadion ventede de på den frikspark, der ville sende bolden ind i feltet. Men i sidste minut af overtiden, da FC Fredericia var hævet til midten af banen i jagten på et mål, modstød Vejle Boldklub. Mikkel Duelund afsluttede kampen og scorede til 2-0.
Slutfløjtet kom kort efter, og dermed var det matematisk forbi. FC Fredericia, der havde vundet oprykningen i foråret 2025 efter fireogtyve år i 1. division, og som havde overrasket de fleste i efteråret med ti point i de første seks runder, ender nu sin første sæson i 3F Superliga med en placering under stregen. Med en sidste kamp tilbage hjemme mod Silkeborg IF om en uge er placeringen uden betydning. Silkeborg er reddet, FC Fredericia er rykket ned, og Vejle Boldklub afsluttede en sæson, hvor klubben tre gange tidligere har overlevet ved et mirakel, og hvor mirakler i år ikke kom.
Det er sæsonens sidste hjemmekamp i Nørreskoven, og Vejle Boldklub spiller uden noget at miste. På den anden side står FC Fredericia, der med to runder igen kæmper for sin plads i 3F Superliga.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede lørdag ud til en voldssag i Vejle, der nu har ført til, at flere personer fremstilles i grundlovsforhør.
Politiet modtog en anmeldelse om vold i området omkring Valdemarsgade og Aagade, og i løbet af dagen var betjente til stede i kvarteret som led i efterforskningen. Arbejdet førte til anholdelser, og de anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Horsens i dag klokken 10.30.
Selve voldsepisoden fandt ifølge politiet sted i tidsrummet mellem klokken 03.00 og 04.00 natten til lørdag, og efterforskerne er nu interesserede i at komme i kontakt med vidner. Politiet opfordrer borgere, der har færdedes i området omkring Valdemarsgade og Aagade i det pågældende tidsrum, og som har bemærket noget mistænkeligt, til at melde sig.
Henvendelser kan ske til Sydøstjyllands Politi på 114.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi.
POLITIK. SF's retsordfører Karina Lorentzen kalder det »dybt kritisabelt«, at Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager fra nattelivet, der bliver registreret under en lavere...
KRIMI. Tre mænd i midten af 20'erne fra Vejle-området er søndag blevet varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for kvalificeret vold. Det oplyser Sydøstjyllands Politi...
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede lørdag ud til en voldssag i Vejle, der nu har ført til, at flere personer fremstilles i grundlovsforhør.
Politiet modtog en...
