KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog fredag aften en anmeldelse om indbrud i et kælderrum i Vejle.
Anmeldelsen indløb klokken 18.28, og indbruddet er sket i området omkring Vardevej. Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 16.5 kl. 10.00 af vagtchef Thomas Green.
KRIMI. En 19-årig mand er natten til lørdag blevet sigtet, efter politiet fandt to knive og en peberspray på ham i Vejles natteliv.
Fundet blev gjort klokken 04.20 på Dæmningen 38, hvor manden blev visiteret. Han er efterfølgende blevet bortvist fra nattelivet.
Sydøstjyllands Politi understreger, at man er særdeles opmærksom på knivsager i nattelivet og ikke på nogen måde tolererer den slags. Politiet betegner fundet som et tilfældighedsfund i forbindelse med visitering.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 16.5 kl. 10.00 af vagtchef Thomas Green.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede lørdag morgen ud til en brand i Grejsdalsparken i Vejle, efter en anmeldelse indløb klokken 06.12.
Det var et komfur, der var brudt i brand inde i ejendommen. En kvinde nåede ud af bygningen ved egen kraft og slap uskadt fra hændelsen. Branden medførte kun mindre røgskader på stedet.
Politiet var fremme sammen med Vejle Brandvæsen, som fik styr på ilden.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 16.5 kl. 10.00 af vagtchef Thomas Green.
Fredericia Musicalteater offentliggør fredag morgen et nyt samarbejde med Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus om den skandinaviske premiere på HADESTOWN, den prisvindende Broadway- og West End-succes, der nu kommer til Danmark i en helt ny fortolkning. Forestillingen får premiere på Østre Gasværk Teater den 17. september 2027, fortsætter til Musikhuset Aarhus fra den 5. april 2028 og slutter af på Fredericia Musicalteater fra den 21. april 2028.
I den mandlige hovedrolle som Orfeus står et af dansk scenekunsts og musiklivs mest aktuelle navne lige nu: Søren Torpegaard Lund, der i øjeblikket repræsenterer Danmark ved Eurovision Song Contest i Wien.
»Vi er stolte af at være en del af dette unikke, spirende samarbejde mellem nogle af landets førende musikteaterscener, der sammen skaber musical til hele Danmark. HADESTOWN er en af Broadway og West Ends mest efterspurgte titler lige nu, og at vi får lov til at vise publikum en ny og storslået version, er virkelig specielt,« siger Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater.
Thomas Bay uddyber, hvad samarbejdet betyder for dansk scenekunst.
»Det føles som en kæmpe nyhed for dansk musical. Det er en markant kunstnerisk tillidserklæring til dansk scenekunst og til de stærke kreative kræfter bag forestillingen, især Østre Gasværk Teater med teaterchef Søren Møller i spidsen, som har sikret rettighederne og instruerer forestillingen sammen med Heidi Scheibye,« siger Thomas Bay.
»Jeg tror oprigtigt på, at fremtidens scenekunst i højere grad skal bygges på modige partnerskaber fremfor siloer. Ikke mindre ambition. Mere fællesskab. Det er med til at styrke musicalgenren og scenekunsten i hele Danmark,« siger Thomas Bay.
For Søren Torpegaard Lund er der tale om en tilbagevenden til Fredericia Musicalteater efter et ekstraordinært år med en grandprixsejr i særklasse og nu hele Danmarks Eurovision-håb på skuldrene. I aftes sang han sig sikkert videre til finalen ved Eurovision Song Contest i Wien, og i morgen sidder hele Danmark klar foran skærmene og hepper på ham.
»Rollen som Orfeus er en drømmerolle, HADESTOWN en drømmeforestilling, og jeg elskede at være på Østre Gasværk Teater og i Musikhuset Aarhus med De Vilde Kaniner, så det var ikke nødvendigt med mange sekunders betænkningstid, da Østre Gasværks teaterchef Søren Møller ringede. Jeg er så stolt over at være med til at bringe en så unik forestilling til Danmark. Den fortjener at blive set. Jeg glæder mig helt vildt,« udtaler Søren Torpegaard Lund.
At netop han skal stå i front for den store internationale titel, kunne ikke være mere aktuelt, mener teaterdirektøren.
»Og så kunne castingen ikke være mere aktuel. Mens hele Danmark og store dele af Europa lige nu følger ham ved Eurovision Song Contest 2026, kan vi i dag offentliggøre, at han skal stå i front for denne store internationale titel. Timingen kunne næsten ikke være vildere,« siger Thomas Bay.
HADESTOWN er skabt af den amerikanske singer-songwriter Anaïs Mitchell og genfortæller den græske myte om Orfeus og Eurydike som en moderne musikalsk fortælling om kærlighed, håb, magt og modstand.
Siden premieren har HADESTOWN taget både Broadway og West End med storm. Forestillingen har modtaget otte Tony Awards, herunder Best Musical, samt en Grammy Award for Best Musical Theater Album, og er blevet hyldet af både anmeldere og publikum verden over. I både New York og London spiller den fortsat for fulde huse og har cementeret sig som en af tidens mest markante og eftertragtede internationale musicalsucceser med mere end fem millioner gæster.
Når HADESTOWN nu kommer til Danmark, bliver det samtidig et særligt internationalt gennembrud og nationalt samarbejde for de tre teatre. Den danske opsætning bliver det første sted i verden, der får lov til at skabe sit eget kunstneriske bud på forestillingen, en såkaldt non-replika, der ikke blot kopierer originalen.
»HADESTOWN er en fortælling om håb, kærlighed og modstandskraft — om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder. Kan det blive mere relevant i den verden, vi lever i nu,« siger Thomas Bay.
Forestillingen taler ind i en tid, hvor mange oplever verden som urolig, splittet og svær at finde håb i. Den gamle myte om Orfeus og Eurydike bliver til en moderne fortælling om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder, og at turde forestille sig en bedre verden, selv når systemerne omkring os prøver at bilde os ind, at vi dybest set ikke kan forandre noget.
Forestillingen instrueres af teaterchef på Østre Gasværk Teater Søren Møller sammen med co-instruktør Heidi Scheibye. Yderligere cast og kreativt hold offentliggøres senere.
»Jeg glæder mig enormt til at være en del af samarbejdet med Søren Møller, Østre Gasværk Teater, Musikhuset Aarhus og alle de stærke kunstnere og kreative kræfter bag forestillingen, og til at publikum i hele Danmark får mulighed for at opleve HADESTOWN live. Det er musical i verdensklasse. Lige her i Danmark,« siger Thomas Bay.
Vejle Kommune har i 2025 registreret 14.616 utilsigtede hændelser på tværs af kommunens institutioner og fagområder. Det er en stigning fra 11.826 hændelser i 2024 og en mere end firedobling siden 2021, hvor antallet lå på 3.750. Det fremgår af kommunens årsrapport om utilsigtede hændelser, som Børne- og Familieudvalget tirsdag har taget til efterretning.
En utilsigtet hændelse er en episode, hvor noget ikke går som planlagt i en sundhedsfaglig opgave. Det kan være fejl i medicinhåndtering, tryksår, infektioner, mangelfuld information, selvskade eller fald i hjemmet. Rapportering af hændelserne skal sikre læring og justering af arbejdsgange, så lignende situationer kan forebygges.
Stigningen i antallet af rapporterede hændelser skal ses i lyset af, at en forenklet rapporteringsmetode kaldet samlerapportering er blevet udvidet flere gange siden 2020. I 2024 blev metoden udvidet fra to til fire typer hændelser, og i slutningen af 2025 blev den udvidet til syv typer. Således kan dokumentation, fald, infektioner, medicinadministration, medicindispensering, selvskade og tryksår nu rapporteres samlet én gang om måneden.
Ud over ændringen i rapporteringsmetode peger sundhedsafdelingen på, at både øget opmærksomhed omkring rapportering og en reel stigning i antal hændelser kan forklare udviklingen. Tilsvarende mønster ses på landsplan.
Størstedelen af de rapporterede hændelser har ingen eller ikke en væsentlig konsekvens for borgeren. Der er i 2025 rapporteret 38 alvorlige og to dødelige hændelser, hvilket samlet svarer til 0,27 procent af hændelserne. De to dødelige hændelser er fra seniorområdet. Alvorlige og dødelige hændelser gennemgår en særlig analyse med fokus på læring og forebyggelse.
På børne- og ungeområdet er der registreret 1.749 hændelser i 2025, en stigning fra 1.280 i 2024 og 666 i 2023. På seniorområdet er der registreret 7.980 hændelser, på voksenområdet 4.442 hændelser og i sundhedsafdelingen 6 hændelser.
Rapporten behandles parallelt i Seniorudvalget, Voksenudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Resultaterne indgår i den løbende læring på de respektive fagområder.
Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune har tirsdag godkendt første kvartalsopfølgning for 2026, der viser et samlet mindreforbrug på 118,7 mio. kr. på udvalgets driftsbudget. Det svarer til 4,3 procent af det samlede budget på 2,7 mia. kr. Mindreforbruget skyldes primært puljemidler fra budgetforliget, der skal bruges over flere år.
Familieområdet er for første gang i mange år bragt i balance, efter at området i 2025 fik tilført 24,6 mio. kr. i budgetforliget. Det er en markant ændring fra de senere års tilbagevendende merforbrug på området, men der ses samtidig en bekymrende udvikling.
Antallet af sager i Familieafdelingen stiger, hvilket både ses i statistikkerne for dagsindsatser og i antallet af anbringelser. Pr. 31. december 2025 var der 325 anbringelser i kommunen. Myndighedsafdelingen har et merforbrug på cirka 9 mio. kr., mens institutionerne har et mindreforbrug på cirka 11 mio. kr.
På de øvrige områder under udvalget forventes følgende:
Uddannelse og Læring ventes at lande på et mindreforbrug på cirka 54,9 mio. kr. Den største bevægelse skyldes tilførslen af 50 mio. kr. til investering i folkeskolens fremtid, hvoraf 24 mio. kr. forventes overført til 2027. Pengene er placeret centralt og fordeles til de udpegede udviklingsskoler i takt med, at projekterne gennemføres.
Dagtilbud ventes at lande på et mindreforbrug på cirka 41,1 mio. kr. Forklaringen er blandt andet, at børnene generelt starter lidt senere i institution end forudsat, samt at 30 mio. kr. tilført til investering i dagtilbud først får afløb over flere år.
På anlægssiden udgør budgettet cirka 130,2 mio. kr., og det forventes, at 42,3 mio. kr. overføres til 2027. De største mindreforbrug er på projekterne daginstitution Engum og udvidelsen af Mølholm Skole, hvor projekterne først skal konkretiseres og godkendes.
Udvalget skal i de kommende uger arbejde videre med budgetlægningen for 2027. Det tekniske budgetforslag for næste år lyder på cirka 2,6 mia. kr., hvilket er en reduktion på 9,9 mio. kr. i forhold til 2026. I rammen er der indregnet et omprioriteringsbidrag på 2,22 mio. kr., som forvaltningen arbejder videre med at udmønte.
Forvaltningen er ved at udarbejde alternative måder at indfri omprioriteringsbidraget på, og forslagene sendes efterfølgende i høring i Handicaprådet og FagMED, inden Børne- og Familieudvalget behandler sagen igen den 4. juni.
Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune har tirsdag besluttet at lukke Børnehuset Bullerbo i Skolegade 5 i Vejle. Børnene fra Bullerbo samles med børnene fra Rosborg Børnehus i de nye lokaler på Rigmor Fengers Vej 11 fra mandag den 3. august 2026.
Beslutningen kommer på baggrund af to forhold. For det første er der i den kommende tid et stort overskud af dagtilbudspladser i Vejle By nedenfor bakkerne, hvor der i øjeblikket er op mod 200 ledige pladser. For det andet har Bullerbo i en længere periode været under skærpet tilsyn med henstillinger, og kvaliteten har været udfordret.
Forvaltningen oplyser, at op til 65 børn fra Bullerbo og omkring 20 børn fra Rosborg Børnehus efter sommerferien samles i de nye lokaler. De nuværende familier i Bullerbo vil blive tilbudt ledige pladser i andre institutioner i midtbyen, hvorfor antallet af børn, der følger med over på Rosborg, muligvis bliver mindre.
Den nye institution fortsætter under navnet Rosborg Børnehus med Rosborgs vision og pædagogiske grundlag som udgangspunkt. Den nuværende leder af Rosborg fortsætter som leder og suppleres af den nuværende pædagogiske leder fra Bullerbo. Personalet i Bullerbo følger som udgangspunkt med over på Rosborg, men en del af medarbejderne vil sandsynligvis skulle omplaceres til andre institutioner.
Forslaget har været i høring hos personalegrupperne og forældrebestyrelsen i Bullerbo. Der er indkommet høringssvar fra forældrebestyrelsen i Bullerbo, forældregruppen i Rosborg og medarbejderne i Rosborg, og derudover er der modtaget tre forældrehenvendelser. Svarene udtrykker i forskelligt omfang bekymring eller kritik af forslaget, og der efterspørges generelt fokus på børneperspektivet og en sammenlægningsproces, der bliver så tryg som muligt for børnene.
Børne- og Familieudvalget har imødekommet kritikken ved at lægge vægt på, at der tages stort hensyn til begge børnegruppers tryghed og trivsel i planlægningen, og at flytningen skal ske glidende. Bygningerne i Bullerbo vil delvist blive brugt i en periode, mens overgangen finder sted.
For at imødegå en mulig udfordring med presset kapacitet i Skibet Børnehus har udvalget desuden besluttet, at børn fra Skibet skoledistrikt midlertidigt sidestilles med børn fra midtbyen i anvisningen af pladser til Rosborg Børnehus.
Sammenlægningen giver ifølge dagtilbudsområdets ressourcetildelingsmodel en udgiftsreduktion på ledelse, personale og administration på ca. 600.000 kr. Bullerbos lokaler i Skolegade 5 er et lejemål hos boligforeningen AAB. Da pladsprognosen på længere sigt peger på et stigende kapacitetsbehov i Vejle By, vil kommunen ikke umiddelbart afhænde lejemålet, men afvente en samlet strategisk stillingtagen til kommunens bygninger.
UDDANNELSE. Der er en bestemt slags stilhed på et plejehjem tidligt om morgenen. Ikke den tomme slags, men den fyldte, der venter på at blive afbrudt af en dør, der åbner, en hånd, der rækkes mod en anden. Camilla Kolstrup kender den stilhed godt. Hun har stået i den i ti år.
Hun er 47 år, bor i Bredal uden for Vejle, er mor til fem børn og har en uddannelse bag sig, som i mange år føltes som noget, hun en dag ville vende tilbage til. Cand.mag. i dansk og fransk. Tillægsuddannelse fra journalisthøjskolen. Ansættelser som ekstern redaktør og kommunikationsmedarbejder. Et CV, der pegede i en helt anden retning end den, hun endte med at gå. »Jeg kunne godt se, at jeg nok ikke nødvendigvis skulle tilbage til mit eget fag,« siger hun og lader sætningen lande, som om det er noget, hun har sagt til sig selv mange gange, inden hun sagde det til andre.
Det begyndte som en pragmatisk løsning, da Camillas yngste datter fyldte et år, stod hun og manglede noget, der kunne passes ind i et familieliv med fem børn og den logistiske opgave, det indebærer. En veninde, der arbejder som sygeplejerske, kendte til et ledigt vikariat på det lokale plejehjem. Camilla havde arbejdet på plejehjem mens hun studerede og syntes, det var dejligt. Hun sagde ja, og det var meningen, at det bare skulle være et halvt år. »Jeg tænkte, at jeg ville være der lidt, og så skulle jeg tilbage til mit eget fag. Men så blev jeg simpelthen så glad for det.«
Noget i arbejdet holdt fast i hende. Eller hun holdt fast i det. Hvilket der end er det rigtige billede, så stod hun der et år efter, to år efter, fem år efter. Hendes yngste datter er nu elleve, og Camilla er stadigvæk på plejehjemmet.
Det var ikke en beslutning, der kom let. Hun husker, hvordan hun i begyndelsen skulle forsvare valget, både over for sig selv og over for omgivelserne. Der er noget ved det her fag, som får folk til at hæve øjenbrynene, fortæller hun. »Jeg vikarierede på et tidspunkt i en integreret institution og på et plejehjem. Når jeg fortalte mine veninder, at jeg arbejdede i vuggestue, syntes de bare, det var enormt hyggeligt. Men når jeg fortalte, at jeg arbejdede på et plejehjem, kunne jeg godt se, at smilene stivnede lidt. Så spurgte de: Ej, hvorfor gør du det, hvad laver du dog der?« Hun finder det selv lidt paradoksalt. »Det er egentlig meget sjovt, fordi omsorgsstilen i vid udstrækning er den samme.«
Camilla Kolstrup er ved at afslutte sit 17 ugers uddannelsesforløb på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Mandag fik hun tolv til eksamen. Forløbet hedder EUV1 og er en erhvervsuddannelse for voksne, der giver folk med mere end to års erfaring fra plejesektoren mulighed for at blive faglærte social- og sundhedshjælpere uden at skulle igennem den sædvanlige grunduddannelse og oplæring. Sytten uger ren teori, og så er man uddannet. Camilla indrømmer blankt, at hun på forhånd undervurderede det. »Jeg tænkte, ah, hvor svært kan det egentlig være inden for det her fag. Det klarer jeg nok med venstre hånd. Men jeg er simpelthen blevet fuldstændig grebet af det.«
Det akademiske instinkt, der havde ligget stille i mange år, vågnede igen. Hun lagde timer i det, også flere end hun regnede med. »Jeg har virkelig lagt rigtig meget energi og flid i det. Og det er egentlig meget sjovt, at man sætter sig tilbage på skolebænken så mange år efter og opdager, at man er fuldstændig tilbage på en eller anden måde, og genkender glæden ved det.«
Camilla Kolstrup ved godt, hvad nogle tænker, når de hører hendes historie. At det er spild. En kandidat og en journalistuddannelse, der endte på et plejehjem. Men hun ser det anderledes, faktisk ser hun det som næsten omvendt. »Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan noget andet end mange af mine rigtig dygtige kolleger, fordi jeg ved en masse om kommunikation og mennesker, og måske har en anderledes måde at gå til mit arbejde på. Min akademiske uddannelse er ikke spildt.« Det er svært, siger hun, at sætte helt præcise ord på hvordan. Det er ikke noget, man kan pege på i en arbejdsbeskrivelse, for det sidder snarere i måden, man lytter på. Måden, man formulerer sig over for en beboer, der er bange, eller en pårørende, der er frustreret. Sproget som redskab i et arbejde, de fleste tror er rent kropsligt.
Hun er ikke alene om at have taget en omvej til plejesektoren. Blandt de øvrige elever på holdet finder man en civilingeniør og en med en bachelorgrad i administration. Mennesker, der er kommet hertil ad andre veje, og som nu tager det formelle skridt. SOSU FVH’s direktør Jacob Bro kan genkende mønsteret. »Vi ser en stigende gennemsnitsalder for de elever, der starter hos os, og vi ser folk, der skifter spor. Folk der har gjort en karriere inden for helt andre områder og ja, deriblandt folk med længerevarende videregående uddannelser.«
Men han er samtidig nøgtern om, hvad der egentlig er omdrejningspunktet i et forløb som EUV1. »Det afgørende ved de 17 uger er, at vi løfter det faglige niveau i plejesektoren. Det er ufaglærte, der bliver til faglærte. Det er egentlig det, der sker, og det løfter kvaliteten af vores pleje og omsorg.« Han peger på, at selve det at omsætte årelangs praksis til teori er en sværere opgave, end man måske skulle tro. »Du har været vant til at udføre dit arbejde på en bestemt måde. Nu får du den viden, der forklarer, hvorfor du gør, som du gør. Men nogle gange er der en vis afstand mellem det, du har lært i praksis, og det, teorien foreskriver. Den omsætning er noget af en opgave.«
Camilla Kolstrup er ikke blind for, at lønnen i faget ikke er, hvad den burde være. Det er en af de første ting, hun nævner, når hun taler om det, hun har fravalgt. Men hun er heller ikke i tvivl om, hvad hun har valgt til. »Lønmæssigt er det jo ikke noget, man bliver rig af. Men rent menneskeligt får man så utrolig meget igen. Selvom det er et sted, hvor mange liv ender, er der alligevel så meget liv. Så mange historier, så meget livserfaring, som jeg er så heldig at få del i blandt de fantastiske beboere, jeg passer hver dag.« Hun tænker sig om et øjeblik, inden hun finder de rigtige ord. »Jeg føler mig rig på andre måder, når jeg går hjem fra arbejde,« siger hun så.
Til dem derude, der ligner hende, men endnu ikke har taget springet, er hendes budskab enkelt. »Det er oplagt. Vi var dygtige, da vi var ufaglærte, og mange af os har været i faget i mange år. Men det her med at få koblet teori på det, vi allerede gør i praksis, det er enormt berigende, og man får så meget igen som menneske.«
Hendes yngste datter er elleve. Planen var et halvt år. Nogle planer er bedst, når de ikke holder.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag eftermiddag ud til et færdselsuheld i hjertet af Vejle, hvor en personbil overtrådte sin ubetingede vigepligt og kørte ud i krydset.
Anmeldelsen om uheldet kom klokken 14.11 og drejede sig om et sammenstød i krydset mellem Kirketorvet og Kirkegade. Her kørte en personbil ud fra Kirketorvet og videre ud i Kirkegade uden at respektere den ubetingede vigepligt.
Da patruljen nåede frem, viste det sig hurtigt, at føreren af bilen var spirituspåvirket. Manden, en 38-årig fra Odense, blev derfor anholdt og kørt med på stationen med henblik på en blodprøve. Efter blodprøven blev han løsladt igen.
Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 14.5 kl. 17.00 af vagtchef Mathias Møller.
Hendes Majestæt Dronning Margrethe er torsdag eftermiddag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.
Dronning Margrethe vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.
»Hendes Majestæt er træt, men ved godt mod,« oplyser Kongehuset.
Kongehuset vil melde ud, når der er nyt.
