Antallet af utilsigtede hændelser i Vejle Kommune fortsætter med at stige: 14.616 hændelser i 2025

Af
Janus Bang
-
0

Vejle Kommune har i 2025 registreret 14.616 utilsigtede hændelser på tværs af kommunens institutioner og fagområder. Det er en stigning fra 11.826 hændelser i 2024 og en mere end firedobling siden 2021, hvor antallet lå på 3.750. Det fremgår af kommunens årsrapport om utilsigtede hændelser, som Børne- og Familieudvalget tirsdag har taget til efterretning.

En utilsigtet hændelse er en episode, hvor noget ikke går som planlagt i en sundhedsfaglig opgave. Det kan være fejl i medicinhåndtering, tryksår, infektioner, mangelfuld information, selvskade eller fald i hjemmet. Rapportering af hændelserne skal sikre læring og justering af arbejdsgange, så lignende situationer kan forebygges.

Stigningen i antallet af rapporterede hændelser skal ses i lyset af, at en forenklet rapporteringsmetode kaldet samlerapportering er blevet udvidet flere gange siden 2020. I 2024 blev metoden udvidet fra to til fire typer hændelser, og i slutningen af 2025 blev den udvidet til syv typer. Således kan dokumentation, fald, infektioner, medicinadministration, medicindispensering, selvskade og tryksår nu rapporteres samlet én gang om måneden.

Ud over ændringen i rapporteringsmetode peger sundhedsafdelingen på, at både øget opmærksomhed omkring rapportering og en reel stigning i antal hændelser kan forklare udviklingen. Tilsvarende mønster ses på landsplan.

Størstedelen af de rapporterede hændelser har ingen eller ikke en væsentlig konsekvens for borgeren. Der er i 2025 rapporteret 38 alvorlige og to dødelige hændelser, hvilket samlet svarer til 0,27 procent af hændelserne. De to dødelige hændelser er fra seniorområdet. Alvorlige og dødelige hændelser gennemgår en særlig analyse med fokus på læring og forebyggelse.

På børne- og ungeområdet er der registreret 1.749 hændelser i 2025, en stigning fra 1.280 i 2024 og 666 i 2023. På seniorområdet er der registreret 7.980 hændelser, på voksenområdet 4.442 hændelser og i sundhedsafdelingen 6 hændelser.

Rapporten behandles parallelt i Seniorudvalget, Voksenudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Resultaterne indgår i den løbende læring på de respektive fagområder.

Familieområdet i balance for første gang i mange år, men antallet af anbringelser stiger

Af
Andreas Andreassen
-
0

Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune har tirsdag godkendt første kvartalsopfølgning for 2026, der viser et samlet mindreforbrug på 118,7 mio. kr. på udvalgets driftsbudget. Det svarer til 4,3 procent af det samlede budget på 2,7 mia. kr. Mindreforbruget skyldes primært puljemidler fra budgetforliget, der skal bruges over flere år.

Familieområdet er for første gang i mange år bragt i balance, efter at området i 2025 fik tilført 24,6 mio. kr. i budgetforliget. Det er en markant ændring fra de senere års tilbagevendende merforbrug på området, men der ses samtidig en bekymrende udvikling.

Antallet af sager i Familieafdelingen stiger, hvilket både ses i statistikkerne for dagsindsatser og i antallet af anbringelser. Pr. 31. december 2025 var der 325 anbringelser i kommunen. Myndighedsafdelingen har et merforbrug på cirka 9 mio. kr., mens institutionerne har et mindreforbrug på cirka 11 mio. kr.

På de øvrige områder under udvalget forventes følgende:

Uddannelse og Læring ventes at lande på et mindreforbrug på cirka 54,9 mio. kr. Den største bevægelse skyldes tilførslen af 50 mio. kr. til investering i folkeskolens fremtid, hvoraf 24 mio. kr. forventes overført til 2027. Pengene er placeret centralt og fordeles til de udpegede udviklingsskoler i takt med, at projekterne gennemføres.

Dagtilbud ventes at lande på et mindreforbrug på cirka 41,1 mio. kr. Forklaringen er blandt andet, at børnene generelt starter lidt senere i institution end forudsat, samt at 30 mio. kr. tilført til investering i dagtilbud først får afløb over flere år.

På anlægssiden udgør budgettet cirka 130,2 mio. kr., og det forventes, at 42,3 mio. kr. overføres til 2027. De største mindreforbrug er på projekterne daginstitution Engum og udvidelsen af Mølholm Skole, hvor projekterne først skal konkretiseres og godkendes.

Udvalget skal i de kommende uger arbejde videre med budgetlægningen for 2027. Det tekniske budgetforslag for næste år lyder på cirka 2,6 mia. kr., hvilket er en reduktion på 9,9 mio. kr. i forhold til 2026. I rammen er der indregnet et omprioriteringsbidrag på 2,22 mio. kr., som forvaltningen arbejder videre med at udmønte.

Forvaltningen er ved at udarbejde alternative måder at indfri omprioriteringsbidraget på, og forslagene sendes efterfølgende i høring i Handicaprådet og FagMED, inden Børne- og Familieudvalget behandler sagen igen den 4. juni.

Børnehuset Bullerbo lukker: Børnene samles på nye Rosborg fra 1. august

Af
Janus Bang
-
0

Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune har tirsdag besluttet at lukke Børnehuset Bullerbo i Skolegade 5 i Vejle. Børnene fra Bullerbo samles med børnene fra Rosborg Børnehus i de nye lokaler på Rigmor Fengers Vej 11 fra mandag den 3. august 2026.

Beslutningen kommer på baggrund af to forhold. For det første er der i den kommende tid et stort overskud af dagtilbudspladser i Vejle By nedenfor bakkerne, hvor der i øjeblikket er op mod 200 ledige pladser. For det andet har Bullerbo i en længere periode været under skærpet tilsyn med henstillinger, og kvaliteten har været udfordret.

Forvaltningen oplyser, at op til 65 børn fra Bullerbo og omkring 20 børn fra Rosborg Børnehus efter sommerferien samles i de nye lokaler. De nuværende familier i Bullerbo vil blive tilbudt ledige pladser i andre institutioner i midtbyen, hvorfor antallet af børn, der følger med over på Rosborg, muligvis bliver mindre.

Den nye institution fortsætter under navnet Rosborg Børnehus med Rosborgs vision og pædagogiske grundlag som udgangspunkt. Den nuværende leder af Rosborg fortsætter som leder og suppleres af den nuværende pædagogiske leder fra Bullerbo. Personalet i Bullerbo følger som udgangspunkt med over på Rosborg, men en del af medarbejderne vil sandsynligvis skulle omplaceres til andre institutioner.

Forslaget har været i høring hos personalegrupperne og forældrebestyrelsen i Bullerbo. Der er indkommet høringssvar fra forældrebestyrelsen i Bullerbo, forældregruppen i Rosborg og medarbejderne i Rosborg, og derudover er der modtaget tre forældrehenvendelser. Svarene udtrykker i forskelligt omfang bekymring eller kritik af forslaget, og der efterspørges generelt fokus på børneperspektivet og en sammenlægningsproces, der bliver så tryg som muligt for børnene.

Børne- og Familieudvalget har imødekommet kritikken ved at lægge vægt på, at der tages stort hensyn til begge børnegruppers tryghed og trivsel i planlægningen, og at flytningen skal ske glidende. Bygningerne i Bullerbo vil delvist blive brugt i en periode, mens overgangen finder sted.

For at imødegå en mulig udfordring med presset kapacitet i Skibet Børnehus har udvalget desuden besluttet, at børn fra Skibet skoledistrikt midlertidigt sidestilles med børn fra midtbyen i anvisningen af pladser til Rosborg Børnehus.

Sammenlægningen giver ifølge dagtilbudsområdets ressourcetildelingsmodel en udgiftsreduktion på ledelse, personale og administration på ca. 600.000 kr. Bullerbos lokaler i Skolegade 5 er et lejemål hos boligforeningen AAB. Da pladsprognosen på længere sigt peger på et stigende kapacitetsbehov i Vejle By, vil kommunen ikke umiddelbart afhænde lejemålet, men afvente en samlet strategisk stillingtagen til kommunens bygninger.

Hun er cand.mag. og endte på et plejehjem. Nu vil hun ikke bytte for noget

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Der er en bestemt slags stilhed på et plejehjem tidligt om morgenen. Ikke den tomme slags, men den fyldte, der venter på at blive afbrudt af en dør, der åbner, en hånd, der rækkes mod en anden. Camilla Kolstrup kender den stilhed godt. Hun har stået i den i ti år.

Hun er 47 år, bor i Bredal uden for Vejle, er mor til fem børn og har en uddannelse bag sig, som i mange år føltes som noget, hun en dag ville vende tilbage til. Cand.mag. i dansk og fransk. Tillægsuddannelse fra journalisthøjskolen. Ansættelser som ekstern redaktør og kommunikationsmedarbejder. Et CV, der pegede i en helt anden retning end den, hun endte med at gå. »Jeg kunne godt se, at jeg nok ikke nødvendigvis skulle tilbage til mit eget fag,« siger hun og lader sætningen lande, som om det er noget, hun har sagt til sig selv mange gange, inden hun sagde det til andre.

Et halvt år

Det begyndte som en pragmatisk løsning, da Camillas yngste datter fyldte et år, stod hun og manglede noget, der kunne passes ind i et familieliv med fem børn og den logistiske opgave, det indebærer. En veninde, der arbejder som sygeplejerske, kendte til et ledigt vikariat på det lokale plejehjem. Camilla havde arbejdet på plejehjem mens hun studerede og syntes, det var dejligt. Hun sagde ja, og det var meningen, at det bare skulle være et halvt år. »Jeg tænkte, at jeg ville være der lidt, og så skulle jeg tilbage til mit eget fag. Men så blev jeg simpelthen så glad for det.«

Noget i arbejdet holdt fast i hende. Eller hun holdt fast i det. Hvilket der end er det rigtige billede, så stod hun der et år efter, to år efter, fem år efter. Hendes yngste datter er nu elleve, og Camilla er stadigvæk på plejehjemmet.

Camilla Kolstrup er 47 år, cand.mag. i dansk og fransk og har arbejdet på plejehjem i Vejle i ti år. Nu er hun ved at blive faglært social- og sundhedshjælper.

Det var ikke en beslutning, der kom let. Hun husker, hvordan hun i begyndelsen skulle forsvare valget, både over for sig selv og over for omgivelserne. Der er noget ved det her fag, som får folk til at hæve øjenbrynene, fortæller hun. »Jeg vikarierede på et tidspunkt i en integreret institution og på et plejehjem. Når jeg fortalte mine veninder, at jeg arbejdede i vuggestue, syntes de bare, det var enormt hyggeligt. Men når jeg fortalte, at jeg arbejdede på et plejehjem, kunne jeg godt se, at smilene stivnede lidt. Så spurgte de: Ej, hvorfor gør du det, hvad laver du dog der?« Hun finder det selv lidt paradoksalt. »Det er egentlig meget sjovt, fordi omsorgsstilen i vid udstrækning er den samme.«

Tilbage på skolebænken

Camilla Kolstrup er ved at afslutte sit 17 ugers uddannelsesforløb på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Mandag fik hun tolv til eksamen. Forløbet hedder EUV1 og er en erhvervsuddannelse for voksne, der giver folk med mere end to års erfaring fra plejesektoren mulighed for at blive faglærte social- og sundhedshjælpere uden at skulle igennem den sædvanlige grunduddannelse og oplæring. Sytten uger ren teori, og så er man uddannet. Camilla indrømmer blankt, at hun på forhånd undervurderede det. »Jeg tænkte, ah, hvor svært kan det egentlig være inden for det her fag. Det klarer jeg nok med venstre hånd. Men jeg er simpelthen blevet fuldstændig grebet af det.«

Det akademiske instinkt, der havde ligget stille i mange år, vågnede igen. Hun lagde timer i det, også flere end hun regnede med. »Jeg har virkelig lagt rigtig meget energi og flid i det. Og det er egentlig meget sjovt, at man sætter sig tilbage på skolebænken så mange år efter og opdager, at man er fuldstændig tilbage på en eller anden måde, og genkender glæden ved det.«

Intet går tabt

Camilla Kolstrup ved godt, hvad nogle tænker, når de hører hendes historie. At det er spild. En kandidat og en journalistuddannelse, der endte på et plejehjem. Men hun ser det anderledes, faktisk ser hun det som næsten omvendt. »Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan noget andet end mange af mine rigtig dygtige kolleger, fordi jeg ved en masse om kommunikation og mennesker, og måske har en anderledes måde at gå til mit arbejde på. Min akademiske uddannelse er ikke spildt.« Det er svært, siger hun, at sætte helt præcise ord på hvordan. Det er ikke noget, man kan pege på i en arbejdsbeskrivelse, for det sidder snarere i måden, man lytter på. Måden, man formulerer sig over for en beboer, der er bange, eller en pårørende, der er frustreret. Sproget som redskab i et arbejde, de fleste tror er rent kropsligt.

Hun er ikke alene om at have taget en omvej til plejesektoren. Blandt de øvrige elever på holdet finder man en civilingeniør og en med en bachelorgrad i administration. Mennesker, der er kommet hertil ad andre veje, og som nu tager det formelle skridt. SOSU FVH’s direktør Jacob Bro kan genkende mønsteret. »Vi ser en stigende gennemsnitsalder for de elever, der starter hos os, og vi ser folk, der skifter spor. Folk der har gjort en karriere inden for helt andre områder og ja, deriblandt folk med længerevarende videregående uddannelser.«

Camilla Kolstrup og skolens direktør Jacob Bro. Hun er en af de elever, der er kommet til plejesektoren ad en omvej.

Men han er samtidig nøgtern om, hvad der egentlig er omdrejningspunktet i et forløb som EUV1. »Det afgørende ved de 17 uger er, at vi løfter det faglige niveau i plejesektoren. Det er ufaglærte, der bliver til faglærte. Det er egentlig det, der sker, og det løfter kvaliteten af vores pleje og omsorg.« Han peger på, at selve det at omsætte årelangs praksis til teori er en sværere opgave, end man måske skulle tro. »Du har været vant til at udføre dit arbejde på en bestemt måde. Nu får du den viden, der forklarer, hvorfor du gør, som du gør. Men nogle gange er der en vis afstand mellem det, du har lært i praksis, og det, teorien foreskriver. Den omsætning er noget af en opgave.«

Rigdom af en anden slags

Camilla Kolstrup er ikke blind for, at lønnen i faget ikke er, hvad den burde være. Det er en af de første ting, hun nævner, når hun taler om det, hun har fravalgt. Men hun er heller ikke i tvivl om, hvad hun har valgt til. »Lønmæssigt er det jo ikke noget, man bliver rig af. Men rent menneskeligt får man så utrolig meget igen. Selvom det er et sted, hvor mange liv ender, er der alligevel så meget liv. Så mange historier, så meget livserfaring, som jeg er så heldig at få del i blandt de fantastiske beboere, jeg passer hver dag.« Hun tænker sig om et øjeblik, inden hun finder de rigtige ord. »Jeg føler mig rig på andre måder, når jeg går hjem fra arbejde,« siger hun så.

Til dem derude, der ligner hende, men endnu ikke har taget springet, er hendes budskab enkelt. »Det er oplagt. Vi var dygtige, da vi var ufaglærte, og mange af os har været i faget i mange år. Men det her med at få koblet teori på det, vi allerede gør i praksis, det er enormt berigende, og man får så meget igen som menneske.«

Hendes yngste datter er elleve. Planen var et halvt år. Nogle planer er bedst, når de ikke holder.

Spirituspåvirket bilist kørte ud for vigepligt midt i Vejle

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag eftermiddag ud til et færdselsuheld i hjertet af Vejle, hvor en personbil overtrådte sin ubetingede vigepligt og kørte ud i krydset.

Anmeldelsen om uheldet kom klokken 14.11 og drejede sig om et sammenstød i krydset mellem Kirketorvet og Kirkegade. Her kørte en personbil ud fra Kirketorvet og videre ud i Kirkegade uden at respektere den ubetingede vigepligt.

Da patruljen nåede frem, viste det sig hurtigt, at føreren af bilen var spirituspåvirket. Manden, en 38-årig fra Odense, blev derfor anholdt og kørt med på stationen med henblik på en blodprøve. Efter blodprøven blev han løsladt igen.

Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 14.5 kl. 17.00 af vagtchef Mathias Møller.

H.M. Dronning Margrethe indlagt på Rigshospitalet med hjertekrampe

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hendes Majestæt Dronning Margrethe er torsdag eftermiddag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Dronning Margrethe vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.

»Hendes Majestæt er træt, men ved godt mod,« oplyser Kongehuset.

Kongehuset vil melde ud, når der er nyt.

Lastbil sad fast under bro i Vejle

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et færdselsuheld med betydelig materiel skade, men uden personskade, fandt sted onsdag klokken 15.48 på Skovgade i Vejle. 

En lastbil drejede til højre fra Skovgade og kørte ind i broen, hvor den satte sig fast.

»Man har ikke bemærket skiltet med begrænset højde derude på stedet, og man har skader på øverste del af lastbilskabine af ladevognen,« oplyser vagtchef Søren Lisbjerg fra Sydøstjyllands Politi.

Lastbilen kunne komme fri ved at få lukket lidt luft ud af dækkene.

Bent Jensens thansen vækster bredt og investerer massivt: 3,1 milliarder i omsætning og kurs mod nordisk dominans

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Den korte version af året 2025 hos T. Hansen Gruppen A/S kan skrives på én linje: omsætning op med 14 procent til 3,1 milliarder kroner. Den længere version, som først tegner sig, når man læser de to årsrapporter sammen, driftsselskabet i Middelfart og moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, er en mere sammensat fortælling om en koncern, der har valgt at vokse sig stor og samtidig låse betydelige beløb fast i mursten, leasede haller og en ejendomsportefølje, som de færreste forbinder med en cykel- og reservedelskæde.

T. Hansen Gruppen, der i år rundede 35 år som virksomhed, leverede i 2025 en nettoomsætning på 3,1 milliarder kroner mod 2,7 milliarder året før. Resultatet før skat lander på 209 millioner kroner, et fald fra 240 millioner i 2024. Egenkapitalen i driftsselskabet voksede fra 862 til 975 millioner kroner.

Det er rekord på toplinjen og en tilbagegang på bundlinjen. Begge dele er ventet.

To regnskaber, to historier

Den fortælling, der er gået igennem pressemeddelelsen og den offentlige omtale, handler om T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet med 172 butikker i Danmark, Norge og Sverige. Men det er ikke hele billedet. Bag T. Hansen Gruppen står moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, ejet 100 procent af Bent Jensen og stiftet i 1996, og det er her, koncernens fulde størrelse fremgår.

Holdingkoncernen omsatte i 2025 for 3,18 milliarder kroner, en stigning på 15 procent. Resultatet før skat blev 272 millioner kroner, og egenkapitalen lyder på 1,58 milliarder kroner. Forskellen mellem de to selskaber er ikke kosmetisk. B.J. Holding indeholder også de to fyrværkeri-selskaber Aalborg Fyrværkerifabrik A/S og LCH Fireworks A/S, ejendomsselskabet BJH Ejendomme ApS, ejerandelen på 80 procent i FHK 2024 A/S i Fredericia, samt kapitalinteresser i to selskaber i Billund, K/S af 5.1.2024 og Anpartsselskabet af 5.1.2024, hver med en ejerandel på 33 procent og en samlet kostpris på 26 millioner kroner.

Holdingkoncernen har desuden en ejendomsportefølje, der er bogført til dagsværdi på 218 millioner kroner. Den fordeler sig på boligejendomme i Trekantområdet, blandet benyttede erhvervsejendomme samme sted samt lager- og logistikejendomme og erhvervsejendomme på Fyn. Værdiansættelsen bygger på en afkastbaseret model med afkastkrav fra 4,88 procent til 8 procent, og porteføljen blev i 2025 værdireguleret med 12,6 millioner kroner i positiv retning. Året før gik værdireguleringen den anden vej med et minus på 9,7 millioner kroner.

Centrallageret æder af resultatet

På driftssiden er det centrallageret i Middelfart, som forklarer både det aktuelle resultat og det forventede afkast i de kommende år. Lageret på 68.708 kvadratmeter samler det, der hidtil har været spredt på flere adresser, og det er optaget i regnskabet som en investering, der i 2025 alene har trukket 691 millioner kroner ud af koncernen.

Tallet er værd at dvæle ved. I 2024 var investeringerne i materielle anlægsaktiver 524 millioner kroner. I 2023 var de 72. I 2022 var de 129. På to år har T. Hansen Gruppen investeret over 1,2 milliarder kroner i mursten og driftsmateriel, et beløb, der i et fragmenteret detailmarked for biludstyr og cykler skiller koncernen markant ud fra sine konkurrenter.

»Til gengæld er det allerede nu en stor styrke for os at have samlet lageret i Middelfart. Det giver os et langt mere effektivt setup og et stærkt fundament for den videre vækst,« forklarer administrerende direktør Bent Jensen i pressemeddelelsen og betegner samlet set årets resultat som tilfredsstillende.

»Under de vilkår er det forventeligt, at resultatet falder. Det er helt okay,« siger han.

Hvad regnskabet derimod ikke italesætter direkte, er, hvordan investeringen er finansieret. Den langfristede gæld i holdingkoncernen er på ét år vokset fra 228 millioner kroner til 881 millioner kroner. Realkreditgælden er steget fra 181 millioner til 596 millioner kroner, og de finansielle leasingforpligtelser er gået fra 63 millioner til 328 millioner kroner. Til sikkerhed for realkreditinstitutter står grunde og bygninger med en bogført værdi på 912 millioner kroner, mod 200 millioner året før. Bag den firedobling ligger en bevidst strategi: koncernen finansierer sin vækst ad lånevejen, mens egenkapitalen og driften polstrer for risikoen.

Detail vinder bredt, AD Danmark vinder hurtigst

Set på forretningsområder er detailleddet stadig motoren. Detailomsætningen i T. Hansen Gruppen lød i 2025 på 2,47 milliarder kroner mod 2,25 milliarder året før. Det er en stigning på ti procent, og den er drevet af nye butikker i Sverige og Norge samt fortsat aktivitet i de 86 danske enheder. Grossistforretningen, hvor datterselskabet AD Danmark A/S retter sig mod værkstedsmarkedet med reservedele og varegrupper til autoværkstederne, voksede til 639 millioner kroner mod 482 millioner, en fremgang på 33 procent.

»På erhvervsmarkedet vinder datterselskabet AD Danmark markedsandele på salg af reservedele og andre varegrupper til autoværkstederne i Danmark. Her blev salget i 2025 øget med over 30 procent,« hedder det i meddelelsen fra koncernen.

Geografisk har Danmark fortsat tyngden med 2,13 milliarder kroner i omsætning. Den øvrige norske og svenske aktivitet samler sig om 981 millioner kroner, en stigning på 31 procent fra 747 millioner året før. Det er her, koncernens vækstmotor for alvor er placeret.

Sverige, Sverige, Sverige

Hvis 2025 var året, hvor centrallageret blev færdigt, så er 2026 året, hvor det skal aflastes, og det er især i Sverige, koncernen skal vinde. I dag driver thansen 33 butikker i Sverige, og målet er at runde 40 butikker i 2026 og på sigt 100.

»Vi ser et stort potentiale i det svenske marked og fortsætter vores ekspansion. Samtidig styrker væksten i Norden hele forretningen, også i Danmark, hvor en større indkøbsmuskel giver os bedre priser og et stærkere sortiment,« siger Bent Jensen.

Det er en logik, der er kendt fra andre nordiske detailkoncerner. Skalafordele i indkøbet, fælles markedsføring og delt lager- og distribution er det, der gør forskellen mellem en lokal dansk kæde og en nordisk aktør med reel forhandlingsmuskel over for leverandørerne. I T. Hansen Gruppens tilfælde indebærer den nordiske ambition også, at koncernen kommer længere væk fra sine rødder. Selskabet blev grundlagt i 1991 i Middelfart med salg af knallertreservedele. 35 år senere består virksomheden af 1.700 medarbejdere, 172 butikker, en grossistforretning, et fyrværkeriben, en ejendomsportefølje og en bestyrelse, hvor Bent Jensens fire børn, Joachim, Helena, Elisabeth og Peter Østergaard Jensen, alle sidder med ved bordet.

Et generationsskifte tegner sig

Bestyrelsessammensætningen i B.J. Holding Middelfart A/S er den måske mest interessante linje i selskabets nyere historie. Foruden Bent Jensen og advokat Henrik Møgelmose fra Kromann Reumert som formand sidder de fire børn i bestyrelsen. Det er den klassiske familievirksomheds måde at forberede et generationsskifte, uden at fastlægge en tidsplan udadtil.

I T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet, er bestyrelsen anderledes sammensat. Her sidder Claus Juel Jensen som formand, og blandt medlemmerne tæller industriprofilen Jens Prytz Sørensen samt Jan Bøgh og Nille Askvad Hviid Klæbel. Sidstnævnte signal er værd at lægge mærke til: driftsselskabet ledes professionelt, mens ejerselskabet holdes inden for familien.

For 2026 forventer T. Hansen Gruppen et resultat før skat på 220 til 240 millioner kroner og en omsætningsvækst på 10 til 15 procent. Holdingkoncernen forventer et resultat før skat på 250 til 270 millioner kroner i samme interval for omsætningstilvæksten.

»Vi forventer at fortsætte den positive udvikling og står stærkt rustet efter de investeringer, vi har gennemført i de seneste år,« siger Bent Jensen.

Det er en forsigtig formulering om en koncern, der over to år har lagt 1,2 milliarder kroner i anlæg og firedoblet sin langfristede gæld. Det er en investeringscase, der står og falder med, om de næste fem års svenske ekspansion leverer den vækst, regnearkene er bygget på.

SF kræver opfølgning efter kritik af Sydøstjyllands Politi: »Dybt kritisabelt«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. SF’s retsordfører Karina Lorentzen kalder det »dybt kritisabelt«, at Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager fra nattelivet, der bliver registreret under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser.

I Sydøstjyllands Politis kreds, som dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Landsgennemsnittet er 29 procent. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«.

Karina Lorentzen har som retsordfører været en af de drivende kræfter bag, at Rigsrevisionen overhovedet undersøgte området. »Det er generelt et kæmpe svigt, at mange borgere aldrig har fået efterforsket deres sager og fået dem straffet på rette måde, og det er et brud på tilliden til retssamfundet,« siger hun.

Hun hæfter sig især ved, at fejlregistreringerne kan have betydet, at alvorlige sager ikke er blevet behandlet som voldssager med den nødvendige efterforskning. En sag oprettet som ordensforstyrrelse udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. »Men hvad er det værd, at straffen gentagne gange er hævet for vold, men gerningsmændene slipper med en lavere straf, fordi man bruger andre paragraffer for at slippe for at lave efterforskningsskridt efter straffeloven. Det har netop været en af mistankerne, at politiet opretter sager efter lavere paragraffer, som kræver færre efterforskningsskridt,« siger Karina Lorentzen.

»Det kommer til at tage lang tid«

SF’s retsordfører understreger samtidig, at der ikke findes nogen hurtig løsning. »Jeg ville ønske, at der bare var én endegyldig løsning på det her. Men sandheden er, at det her er så omfangsrigt, det der er foregået, at man ikke bare kan sige: ‘Nu gør vi lige sådan her, og vupti, så er problemet løst.’ Det kommer til at tage lang tid at få genoprettet tilliden og sikre, at borgerne igen kan stole på, at deres sager bliver behandlet ordentligt,« siger hun.

SF mener, at sagen understreger behovet for fortsat tæt kontrol med politiets sagsbehandling og en grundlæggende oprydning i de arbejdsgange, der har ført til fejlene. Partiet fik i forbindelse med politiforliget fra december 2020 skrevet ind, at der skal følges op på Rigsrevisionens rapport i politiforligskredsen. »Så vi kommer til at følge det her til dørs,« slutter Karina Lorentzen.

Politidirektør: Prioritering er nødvendig

Som AVISEN tidligere har beskrevet, forklarer politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, kredsens praksis med, at politiet dagligt må prioritere mellem sager. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen i Rigspolitiets pressemeddelelse 11. maj.

Hun peger på, at det giver sig selv, at politiet sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.

Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager registreret under lavere paragraf

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi er den politikreds i landet, der oftest registrerer voldssager fra nattelivet under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser. Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«, det næsthøjeste kritikniveau.

I Sydøstjyllands Politis kreds, der dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Det er 9 procentpoint over landsgennemsnittet på 29 procent og næsten det dobbelte af Nordsjællands Politi, som med 21 procent ligger lavest.

Forskellen har betydning for, hvad der videre sker med sagen. En sag oprettet som ordensforstyrrelse efter ordensbekendtgørelsen eller restaurationsloven udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. Derved bliver gerningsmanden i praksis dømt efter en mildere paragraf, også i sager, hvor det reelle forhold er vold.

»Stærkt foruroligende«

I alt har politiet i perioden registreret 8.029 sager om vold i nattelivet på landsplan. Rigsrevisionens samlede beretning, der bygger på en gennemgang af tusindvis af straffesager og en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.117 politiansatte, kalder politiets praksis »meget utilfredsstillende«. Statsrevisorernes formulering er hård: »Statsrevisorerne finder det stærkt foruroligende, at politiet behandler mange sager om personfarlig kriminalitet som sager med lavere strafferamme og færre krav til efterforskning, og at der er et stort antal sager, som politiet ikke har efterforsket inden henlæggelse, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede,« hedder det i bemærkningen til Folketinget.

Statsrevisorerne fremhæver, at konsekvensen er, at sager, som kunne være opklaret, ikke bliver det: »Det krænker ofrenes og befolkningens retssikkerhed og retsfølelse. De kriminelle kan undgå straf og kan begå ny kriminalitet.«

Beretningen peger også på, at politiansatte fra næsten alle politikredse i den fortrolige spørgeskemaundersøgelse har tilkendegivet, at de opretter sagerne som administrative sager med en lavere strafferamme i stedet for voldssager, »fordi deres ledelse ønsker det«.

Politidirektøren: »Prioritering er nødvendig«

Politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, er citeret i Rigspolitiets fælles svar på kritikken. Hun peger på, at politiet dagligt må prioritere mellem sagstyper. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen og tilføjer: »For alle straffesager gælder det, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald bør foretages. I den vurdering indgår både hensyn til sagens alvor, bevismuligheder og ressourceforbrug. De prioriteringer foretager vi dagligt i politikredsene, og det giver sig selv, at vi eksempelvis sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.«

Rigspolitichef Thorkild Fogde understreger i pressemeddelelsen, at politiet vil arbejde videre med Rigsrevisionens anbefalinger. »Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for,« siger Thorkild Fogde.

Et mønster på tværs af tre områder

Vold i nattelivet er ét af tre områder, hvor Rigsrevisionen peger på en »uhensigtsmæssig praksis« hos politiet. De to øvrige er voldtægt og stalking.

Beretningen viser blandt andet, at omkring 2.000 voldtægtssager i perioden er oprettet som såkaldte »undersøgelsessager« frem for skarpe sager, selvom det ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer kun må ske »helt undtagelsesvist«. Undersøgelsessager kræver færre efterforskningsskridt og har lempeligere tidsfrister. De ligger i gennemsnit 64 dage, før de bliver konverteret til skarpe sager eller henlagt, langt over Rigspolitiets frist på 14 dage.

Rigsrevisionen har desuden fundet omkring 5.900 sager om personfarlig kriminalitet, hvor politiet har oplyst den forurettede, at efterforskningen er indledt, selv om sagen i praksis var henlagt uden efterforskning.

Beretningen anbefaler blandt andet, at Justitsministeriet sikrer klarere rammer for, hvornår vold i nattelivet skal behandles som voldssager, og at ministeriet »i højere grad overvåger behandlingen af sager om personfarlig kriminalitet for at sikre, at borgere på tværs af landet bliver behandlet ens«.

Politiet behandler årligt over 600.000 anmeldelser om formodet strafbart forhold og rejser over 400.000 sigtelser. I perioden 2019 til 1. halvår 2025 er der på landsplan oprettet cirka 315.000 sager om personfarlig kriminalitet, hvoraf cirka 110.000 er henlagt.

123...501Side 1 af 501

Antallet af utilsigtede hændelser i Vejle Kommune fortsætter med at stige:...

Janus Bang - 0
Vejle Kommune har i 2025 registreret 14.616 utilsigtede hændelser på tværs af kommunens institutioner og fagområder. Det er en stigning fra 11.826 hændelser i...

Familieområdet i balance for første gang i mange år, men antallet...

Børnehuset Bullerbo lukker: Børnene samles på nye Rosborg fra 1. august

Hun er cand.mag. og endte på et plejehjem. Nu vil hun...

Spirituspåvirket bilist kørte ud for vigepligt midt i Vejle

H.M. Dronning Margrethe indlagt på Rigshospitalet med hjertekrampe

Andreas Andreassen - 0
Hendes Majestæt Dronning Margrethe er torsdag eftermiddag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse. Dronning Margrethe vil være...

Lastbil sad fast under bro i Vejle

Mille Dyhrberg - 0
Et færdselsuheld med betydelig materiel skade, men uden personskade, fandt sted onsdag klokken 15.48 på Skovgade i Vejle.  En lastbil drejede til højre fra Skovgade...

Bent Jensens thansen vækster bredt og investerer massivt: 3,1 milliarder i omsætning og kurs...

Andreas Andreassen - 0
BUSINESS. Den korte version af året 2025 hos T. Hansen Gruppen A/S kan skrives på én linje: omsætning op med 14 procent til 3,1...

SF kræver opfølgning efter kritik af Sydøstjyllands Politi: »Dybt kritisabelt«

Thea Dyhrberg - 0
POLITIK. SF's retsordfører Karina Lorentzen kalder det »dybt kritisabelt«, at Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager fra nattelivet, der bliver registreret under en lavere...

Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager registreret under lavere paragraf

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi er den politikreds i landet, der oftest registrerer voldssager fra nattelivet under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser. Det fremgår af...