Der er unge, der følger én vej hele vejen igennem, og så er der dem, der opdager, at en uddannelse ikke er en slutning, men et begyndelsespunkt. 21-årige Katrine Nyholm-Rønning er netop sådan én.

Hun begyndte på EUX Velfærd på Sosu FVH og færdiggjorde sin uddannelse som social- og sundhedsassistent i februar 2024. Kort efter stod hun i hjemmeplejen i Horsens Kommune, hvor hun mødte hverdagen på nært hold – døgnrytmer, små rutiner, praktiske opgaver og samtaler, der gjorde arbejdet konkret og meningsfuldt. Den hverdag lærte hende meget og gav hende lyst til mere. For mens mange ser EUX som en færdig pakke, så Katrine det som et fundament, hun kunne arbejde videre ud fra. Derfor læser hun nu videre til sygeplejerske, samtidig med at hun arbejder som SOSU-assistent ved siden af.

»Jeg har taget EUX som social- og sundhedsassistent, og nu er jeg begyndt at studere videre til sygeplejerske,« fortæller hun. »Jeg har arbejdet med hænderne på mange forskellige måder i mine praktikker, og det giver mig rigtig meget at bruge den erfaring, mens jeg læser videre.«

Overgangen mellem de to spor, som assistent i hjemmeplejen og sygeplejerskestuderende, er ikke et farvel til noget. Det er en udvidelse. Hun står på den erfaring, hun har med sig, og bevæger sig videre ind i det, der har vist sig at være hendes retning.

Tre praktiksteder, tre indsigter

Under EUX-forløbet nåede hun både plejehjem, hjemmepleje og geriatri på sygehuset. Det gav hende et bredt udsyn, ikke bare fagligt, men også menneskeligt. »Jeg synes, det har været mega lærerigt og igen mega fedt at møde så mange målgrupper,« fortæller hun. »Det gjorde mig mere sikker på, at jeg gerne vil ind i det somatiske område, fysisk sygdom, behandling og sygehusregi.«

Her begyndte sygeplejen for alvor at trække i hende. Praktikkerne viste hende, at hun havde lyst til at fordybe sig i det mere specialiserede arbejde. Og midt i det hele står hendes grundlæggende motivation stadig som noget af det mest simple. »Jeg ville gerne gøre en forskel for andre. Jeg har altid kunnet lide at være omsorgsfuld og hjælpe mennesker, siden jeg var helt lille. Det ligger naturligt for mig.«

Det er kombinationen af erfaringerne fra praksis og den oprindelige lyst til at gøre en forskel, der gjorde valget om at læse videre til sygeplejerske klart for hende. »Jeg vil gerne specialisere mig. Det ansvar, jeg har som assistent, vil jeg gerne bygge videre på som sygeplejerske.«

Hendes egen rejse har samtidig gjort det tydeligt, hvor meget fagene kan åbne for, og hvad flere måske kunne få øje på.

Katrines juleønske: Flere, der tør vælge fagene

Katrines juleønske handler nemlig ikke om udstyr eller rammer, men om mennesker. Hun håber, at flere får øje på den værdi og de muligheder, der ligger i sociofaget og i sundhedssektoren som helhed. »Jeg håber, at flere vil åbne øjnene for sociofaget og sundhedssektoren generelt. At flere får lyst til at tage uddannelserne.«

Når hun tænker over, hvorfor interessen måske ikke er større i dag, peger hun ikke på én årsag, men på et samspil af ting. »Jeg tror, det handler om manglende viden og fordomme. Og så er der bare så mange uddannelsesmuligheder i dag. Det kan være svært at vælge.«

Det er et ønske, der ligger tæt på hendes egen rejse, at flere tør begynde et sted og opdage, hvor mange veje faget faktisk åbner.

Det, der står tilbage

Katrines rejse handler ikke om at forlade noget. Den handler om at tage det med sig videre. Erfaringerne fra hjemmeplejen, plejehjemmet og hospitalet er ikke noget, hun lægger bag sig, de er blevet en del af det, hun nu bygger sin fremtid på. Det er dét, der gør hendes historie særlig. Ikke valget mellem to fag, men måden hun ser dem som trin på den samme vej. En vej, hvor omsorgen er udgangspunktet, og hvor hun kan blive ved med at udvikle sin faglighed.