POLITIK. En ny afsløring fra TV2 om håndtering af asbest får nu politisk opmærksomhed. Sagen handler om firmaet Dictum Rengøring, som ifølge TV2 har fjernet asbest på en måde, der kan være i strid med reglerne og potentielt farlig for både medarbejdere og beboere.
Asbest er fortsat den største enkeltstående årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i Danmark. Hvert år får omkring 300 danskere konstateret en asbestrelateret kræftsygdom.
Sagen får nu SF’s retsordfører Karina Lorentzen til at efterlyse politisk handling.
»Det her firma ser ud til både at opføre sig i strid med loven, og så har ejeren en række konkurser bag sig, hvor det ligner regulært konkursrytteri. Han har en autorisation, og jeg vil foreslå, at man sørger for, at sådan en kan inddrages ligesom for au pairs, som bliver udnyttet«, siger Karina Lorentzen.
Ifølge SF er det særligt problematisk, at virksomheden samtidig optræder som sponsor i erhvervsnetværk og sponsorlounger på Vejle Stadion.
»Det er helt uacceptabelt, hvis virksomheder, der bryder arbejdsmiljøregler og udsætter medarbejdere for livsfarligt arbejde, samtidig kan købe sig til prestige og netværk gennem sponsorlounger. Arbejdskriminalitet skal ikke kunne vaskes ren gennem erhvervssponsorater«, siger Karina Lorentzen.
Hun mener samtidig, at der er behov for en langt strammere kontrol med området.
»Det kan i yderste konsekvens koste liv, når Arbejdstilsynet stækkes og skæres på. Det er dumt«, siger hun.
TV2’s afsløring sætter dermed igen fokus på håndteringen af asbest og kontrollen med virksomheder, der arbejder med det farlige materiale.
POLITIK. Hun er 29 år, bor i Nordbyen med sin kone og parrets hund, og er på papiret forholdsvis ny i politik. Men Helene Lykke har en mærkesag, hun ikke kan lægge fra sig — og som hun mener fortjener langt mere plads i den igangværende valgkamp end den har fået.
»Jeg er faktisk ked af, at psykiatrien ikke har fyldt mere indtil videre,« siger hun.
Ifølge Helene Lykke handler løsningen ikke blot om at tilføre flere penge til et system, der allerede er under pres. Det handler om kultur, sprog og struktur — og om at ændre den måde, vi taler om psykisk sygdom på.
Seks ud af ti diskrimineres
Hun tager udgangspunkt i en undersøgelse fra sidste år, der viste, at seks ud af ti mennesker med psykisk sygdom oplever diskrimination fra sagsbehandlere, fra arbejdsmarkedet, fra familie og venner. »Når du bliver mødt af fordomme, går der et eller andet tabt, og du mister tilliden. På lang sigt bruger vi langt flere penge, end vi behøver, fordi vi ikke formår at tage det i opløbet,« siger Helene Lykke.
Hun mener, at afstigmatisering ikke er en blød ambition, men en forudsætning for, at systemet overhovedet kan virke. »Vi skal tale psykiatrien op i stedet for ned. Hvis vi skærer ned på de fordomme, der findes om psykisk sygdom, også om at det er farligt og svært at arbejde i, så kunne det godt være, at der er flere, der ville arbejde der,« siger hun.
Peer-medarbejdere som tredje ben
En af Helene Lykkes konkrete løsninger er mere brug af såkaldte peer-medarbejdere, mennesker, der selv har erfaring med psykisk sygdom, og som kan ansættes i recovery-forløb. »Det skal selvfølgelig ikke stå i stedet for fagpersonale. Men det kan være et vigtigt tredje ben. Hvis du selv har været dårlig og ved, hvordan det føles indefra, kan du være en bro, både for fagpersonerne og for patienterne,« siger hun.
Hun peger på, at interessen er stor. Fra Psykiatrienshuset i Aarhus melder man om mange ansøgninger til de stillinger, der oprettes. Problemet er ifølge Helene Lykke, at den faglige side af systemet endnu ikke har prioriteret at udbrede ordningen.
72 ugers ventetid
Og behovet er der. I børne- og ungepsykiatrien er ventetiderne ifølge Helene Lykke vokset til et punkt, hvor unge mennesker risikerer at miste et helt skoleår, mens de venter på hjælp. I Vejle er ventetiden på kontrolcentret aktuelt 72 uger. »Et ungt menneske i 7. klasse, der får angst i sommerferien, kan miste hele 8. klasse, inden vedkommende overhovedet kommer til. Og hvis man ikke har forældre, der kan betale privat, eller en sundhedsforsikring, er man overladt til sig selv,« siger hun.
Helene Lykke anerkender, at regeringens tiårsplan på psykiatriområdet indeholder vigtige elementer og væsentligt flere penge end nogensinde før. Men hun advarer mod at tro, at pengene alene er svaret. »Vi skal passe på, at vi ikke tror, at milliarderne i sig selv er løsningen. Det er ikke udelukkende et spørgsmål om økonomi, det handler om, hvordan vi har indrettet systemet,« siger hun.
Papir eller mennesker
Helene Lykke vender gentagne gange tilbage til spørgsmålet om, hvad pengene egentlig bruges på. En betydelig del af ressourcerne forsvinder ifølge hende i administration frem for behandling. »Vi går meget op i, at pengene skal gå til mennesker og ikke til papir. I Fredericia Kommune mener jeg, vi kunne spare op mod 70 millioner kroner udelukkende på administrationen, penge der i stedet kunne gå til dem, der møder borgerne ansigt til ansigt,« slutter Helene Lykke.
Helene Lykke er opstillet for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds, hvor hun er nummer syv på listen.
OPINION. Fredericia er på mange måder en lille kommune. Arealmæssigt fylder vi ikke meget på landkortet. Men vores betydning for Danmark er langt større, end størrelsen antyder.
Fredericia er et af landets vigtigste knudepunkter. Her mødes jernbane, motorveje, havn og energiinfrastruktur. Hver eneste dag passerer store mængder gods gennem Fredericia, og vores virksomheder er blandt dem, der holder hjulene i gang i dansk økonomi. Vores havn er en af landets vigtigste erhvervshavne, og vores placering midt i Danmark gør os til et naturligt samlingspunkt for transport, produktion og energi.
Samtidig lægger vi arealer til tung industri, logistikcentre og nye anlæg, der skal drive den grønne omstilling frem. I Fredericia er vi ikke bange for at tage ansvar. Tværtimod har vi i mange år vist, at vi er klar til at løfte opgaver, der rækker langt ud over kommunegrænsen.
Kort sagt: Fredericia binder Danmark sammen.
Men når man trækker så stort et læs for hele landet, følger der også konsekvenser med lokalt. Flere lastbiler på vejene, mere togtrafik gennem byen, mere støj og større pres på vores natur og vores havmiljø. Det er vilkårene ved at være et nationalt knudepunkt – men det er også vilkår, som mange borgere i Fredericia mærker helt tæt på i deres hverdag.
Derfor mener jeg, at tiden er inde til, at Danmark i højere grad også løfter Fredericia. Vi skal have national opbakning til at håndtere de udfordringer, der følger med den rolle, vi spiller for hele landet. Det gælder blandt andet en langt stærkere indsats mod støj fra trafik og transport. Det gælder investeringer, der kan beskytte vores natur og sikre et sundt havmiljø i Lillebælt. Og det gælder løsninger, der gør det muligt at udvikle vores industri og infrastruktur på en måde, hvor hensynet til miljø og livskvalitet følger med.
Fredericia skal fortsat være et stærkt industri- og transportcentrum. Det er en styrkeposition, vi skal bygge videre på. Men udviklingen skal ske ansvarligt og med respekt for de mennesker, der bor her.
Samtidig skal vi have ambitioner for, hvordan Fredericia udvikler sig som by. For selvom vi er en vigtig industriby og et nationalt knudepunkt, skal Fredericia også være en endnu mere attraktiv by at bo og leve i.
Vi skal tiltrække flere tilflyttere, flere børnefamilier og den arbejdskraft, som vores virksomheder i stigende grad efterspørger. Det kræver en kommune i udvikling. Det kræver vækst og arbejdspladser. Det kræver gode institutioner og stærke skoler. Det kræver et levende byliv. Og det kræver adgang til smuk natur og et sundt havmiljø.
Fredericia har allerede mange af kvaliteterne. Vi har kysten, voldene, skovene og Lillebælt lige uden for døren. Vi har et stærkt foreningsliv, kultur og en historisk bymidte, der kan danne rammen om endnu mere liv. Og vi har virksomheder og arbejdspladser, som tiltrækker mennesker fra hele landet.
Men vi skal turde have endnu større ambitioner for vores by.
For mig handler det om at skabe en kommune, hvor børnefamilier har lyst til at slå sig ned. Hvor man kan få en god institutionsplads til sit barn. Hvor skolerne er stærke. Hvor der er trygge boligområder, gode fritidsmuligheder og natur tæt på. Det hænger også tæt sammen med den indsats, vi skal gøre for vores børn og unge.
Alt for mange unge kæmper i dag med trivslen. Vi ser det i klasselokalerne, i fritidslivet og i statistikkerne. Og vi ser det, når for mange unge forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik i 9. klasse. Det er en udvikling, vi ikke kan acceptere.
For når en ung ikke får de grundlæggende færdigheder med fra skolen, lukker det alt for mange døre senere i livet. Det gør vejen til en ungdomsuddannelse sværere, og det begrænser mulighederne på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi sætte tidligere og stærkere ind.
Vi skal sikre en folkeskole, hvor der er tid til den enkelte elev. Hvor lærerne har mulighed for at hjælpe dem, der kæmper. Og hvor fællesskabet i klassen styrkes, så flere børn både lærer mere og trives bedre.
Vi skal have et endnu stærkere fokus på dansk og matematik – fordi det er fundamentet for næsten al anden læring. Samtidig skal vi sikre gode daginstitutioner og stærke fritidsfællesskaber, så børn og unge får en tryg start på livet. For mig hænger det hele sammen.
Når Fredericia løfter store nationale opgaver inden for industri, transport og grøn omstilling, så skal vi også have mulighed for at investere i vores lokalsamfund. I vores natur. I vores byliv. Og i de børn og unge, der er fremtiden for vores kommune. Det er netop derfor, jeg stiller op til Folketinget.
Jeg vil på Christiansborg være en tydelig stemme for Fredericia og Trekantområdet. En stemme, der insisterer på, at når vi stiller arealer, infrastruktur og arbejdskraft til rådighed for hele Danmark, så skal staten også være med til at løse de udfordringer, det skaber lokalt.
Fredericia trækker i dag langt mere end vores vægtklasse kræver. Vi tager ansvar for Danmark – for arbejdspladserne, infrastrukturen og den grønne omstilling. Nu er det tid til, at Danmark også tager ansvar for Fredericia.
Hvis du mener, at Fredericia fortjener en stærk stemme på Christiansborg – og en by i fortsat udvikling – håber jeg, du vil overveje at sætte dit personlige kryds ved mig ved det kommende valg.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, går ind i valgkampen op til folketingsvalget den 24. marts med et klart mål: en borgerlig regering – og et så stærkt Dansk Folkeparti som muligt.
»Jeg håber på en borgerlig regering, hvor Dansk Folkeparti bliver så stærk som muligt. Det er det, det handler om. Det er det, vi er her for, og vi har kæmpet for i mange år,« siger han.
Han glæder sig over, at valget nu er udskrevet.
»Så nu er det dejligt, at valget endelig er udskrevet, så vi kan få det afgjort.«
Ifølge Messerschmidt er der tre hovedtemaer, som Dansk Folkeparti går til valg på.
Det første er en strammere udlændingepolitik med fokus på hjemsendelse af kriminelle udlændinge.
»Først og fremmest en enig hjemsendelsespolitik for kriminelle udlændinge, så vi får styr på tingene. Det sejler helt under Mette Frederiksen.«
Det andet tema handler om leveomkostninger og danskernes økonomi i hverdagen.
»Det skal være vildere at være danskere. Vi skal have fødevarepriserne ned, benzin- og dieselpriserne ned,« siger han og tilføjer, at partiet også forsøger at presse andre partier til at gøre noget ved problemerne.
Det tredje fokusområde er pensionsalderen. Dansk Folkeparti vil stoppe den løbende stigning og indføre et loft.
»Vi lancerer her klokken 15 i dag et udspil og en underskriftsindsamling, hvor vi opfordrer folk til at bakke op om, at den stigende pensionsalder bremses, og at vi lægger et loft på 69 år.«
På gader og pladser i valgkampen oplever Messerschmidt ifølge ham selv stor opbakning til partiet.
»En enorm glæde og entusiasme. Det er virkelig dejligt at kampagne for Dansk Folkeparti.«
Han peger blandt andet på et arrangement i Aarhus.
»Vi havde i går show oppe i Aarhus, hvor der var 500 – rigtig mange unge, men i alle aldersgrupper. Folk stod i kø en hel time for at få en snak og en plakat.«
Messerschmidt mener, at mange vælgere ønsker en ny politisk retning.
»Der er en tro på, at vi kan sætte en anden retning end det, Lars Løkke og Mette Frederiksen har gjort.«
For ham personligt er især udlændingepolitikken afgørende i valgkampen.
»Jeg synes, det er dybt krænkende, at folk skal leve i utryghed for, at kriminelle udlændinge kan blive ved med at begå den ene forbrydelse efter den anden, og at de ikke bliver sendt hjem.«
Selv om mange emner fylder i valgkampen, er prioriteten klar, siger DF-formanden.
»Der er mange vigtige ting, men for mig er det helt klart den vigtigste.«
BOLIG. Der findes adresser, der allerede inden man træder indenfor, fortæller noget om den verden, der venter bag døren. Rudolf Steiner Allé i Snoghøj er en sådan adresse. Navnet alene bærer på en filosofi — en overbevisning om, at arkitektur ikke blot skal huse mennesker, men forme dem, nære dem, tale til noget i dem, som det rektangulære og det rationelle aldrig når.
På nummer 17 ligger en ejendom, der er alt dette og mere til.
Filosofien i væggene
Rudolf Steiner var ikke blot en arkitekt. Han var en tænker, der mente, at de rette former kunne påvirke menneskets indre liv. Ingen rette vinkler for vinkelens skyld. Ingen kolde flader, der afviser lyset. I stedet organiske kurver, der leder øjet videre. Vægge, der bøjer sig som om de lytter. Vinduer anbragt, ikke tilfældigt, men nænsomt, så lyset falder som det skal, når det skal, og forvandler et rum fra et sted til en stemning.
Ejendommen på Rudolf Steiner Allé 17 er opført i denne tradition. Fra 1991, men med en ånd der er langt ældre. De bløde linjer og de forskudte vinkler er ingen tilfældighed — de er et bevidst og konsekvent udtryk for en arkitektonisk overbevisning om, at hjemmet og det levede liv hænger uløseligt sammen. At det man omgiver sig med, former den man er.
Det er en sjælden ting at møde i en dansk villa.
Et sted med fortid
Huset har et liv bag sig, der giver det dybde. Her blev der engang produceret plantefarver — en virksomhed, der i sig selv spejler ejendommens ånd. Noget organisk, noget tålmodigt, noget der kræver nærvær og sans for det naturlige. Man kan forestille sig duften af urter og pigmenter, arbejdshænderne, de langsomme processer. Den slags aktivitet sætter sig i et hus. Ikke som en plet eller et spor, men som en atmosfære.
I dag er produktionen forlængst fortid, men noget af dens DNA er tilbage. Kreativiteten. Den kunstneriske sans. Fornemmelsen af, at dette hus aldrig blot har været et sted at sove, men et sted at leve med intention.
Renoveringen der bevarede sjælen
Fra 2021 og frem er ejendommen blevet totalrenoveret — og det er gjort med den opmærksomhed og det håndværk, som husets karakter fortjener. Det ville have været let at gøre det forkert. At glatte de organiske linjer ud. At standardisere det særlige. At vælge det nemme over det rigtige.
Det er ikke sket her.
Renoveringen har i stedet lyttet til huset. Det skræddersyede Svane-køkken fra 2021 er ikke anbragt på trods af arkitekturen, men i samklang med den. Ovenlysvinduer trækker lyset ned over køkkenalrummet på en måde, der ikke lader sig beregne på forhånd — det er noget man oplever, noget der skifter med dagen og årstiderne, noget der giver et hverdagsrum en dimension, de fleste hverdagsrum ikke har.
Badeværelserne, renoveret i 2022 og 2024, er stilrene og elegante. Bryggerset fra 2022 ligeså. Og overalt i huset: gulvvarme. Den stille, jævne varme, der ikke blæser, ikke larmer, ikke gør opmærksom på sig selv — men bare er der, som en del af hjemmets grundtone.
Rummenes logik
Planløsningen er gennemtænkt, som man forventer det i et hus af denne slags. Rummene forbindes af de bløde kurver og de forskudte vinkler, der præger hele ejendommen, og man bevæger sig gennem huset uden at støde på de skarpe afskæringer, der ofte giver en bolig en fragmenteret fornemmelse. Her flyder det.
Seks rum fordelt på ét plan. En stue, der er lys og indbydende. Værelser, der rummer fleksibilitet — til børn, til hjemmekontor, til gæster. Og så det store aktivitetsrum, der tidligere husede butik, og som i dag fremstår som boligens mest åbne og mulighedsrige rum. Et rum, der ikke selv afgør, hvad det skal bruges til, men overlader den beslutning til den næste ejer.
210 kvadratmeter bolig. 1.514 kvadratmeter grund. Det er en skala, der giver frihed uden at føles overvældende.
Haven og stedet
Udenfor fortsætter filosofien. Haven er harmonisk anlagt med terrassemiljøer, der inviterer til det liv, der leves bedst langsomt — morgenkaffens ro, eftermiddagens stille arbejde i det fri, aftenmiddagen i det, der nærmer sig gudbenådet sommerlys. Der er plads til at trække vejret her. Til at sætte tingene fra sig.
Snoghøj er i sig selv et sted med sjæl. Beliggende der, hvor Fredericia by løsner sit greb og terrænet begynder at bølge mod Lillebælt, har kvarteret sin egen rytme og atmosfære. Her er man tæt på vandet, tæt på naturen og alligevel blot et kort stykke fra byens liv og infrastruktur. Børnehaven ligger hundrede meter fra matriklen. Skolen er tæt på. Det praktiske er ordnet, men omgivelserne er dem, man vælger med hjertet, ikke kun med fornuften.
Et hjem til den næste generation
Der er huse, man køber fordi de opfylder en liste. Og der er huse, man køber fordi de gør noget ved en. Rudolf Steiner Allé 17 er det andet.
Det er et hjem, der kræver en ejer med blik for det særlige. En, der ser de organiske linjer og forstår, at de ikke er et kompromis med det praktiske, men et argument for noget andet. En, der sætter pris på, at lyset ikke bare kommer ind, men insisterer på sin tilstedeværelse. En, der genkender den stille fornøjelse i gulvvarme, i høje håndværksmæssige standarder, i et hus der er gennemtænkt fra grund til kip.
For den rette familie eller det rette par er dette ikke blot en bolig. Det er en ramme om et liv — et liv med plads til kreativitet, til ro, til de samtaler der kræver god plads og rigtigt lys.
Ejendommen udbydes til 3.695.000 kr. Læs mere om ejendommen hos mægleren her.
Har du forslag til spændende huse eller ejendomme, der fortjener at blive fremhævet i serien? Vi modtager med glæde tips, tanker og idéer fra vores læsere. Skriv til os på mba@sydavisen.dk — måske er det netop din anbefaling, der bliver næste kapitel i vores fortælling om Trekantområdets og Vestfyns mest charmerende hjem.
Når FC Fredericia og Randers FC mødes på Monjasa Park, er det under en helt ny lovgivning. Den hårdere hooliganpakke er nu gældende hver eneste kamp.
Når mesterskabs- og nedrykningsspillet i 3F Superligaen skydes i gang på fredag med opgøret mellem FC Fredericia og Randers FC på Monjasa Park, sker det under en helt ny lovgivning. Tirsdag den 10. marts trådte regeringens hooliganpakke i kraft – og modsat tidligere, hvor skærpede regler med dobbeltstraf kun gjaldt særligt udvalgte kampe, gælder den nye lovgivning nu permanent ved alle fodboldkampe.
Lovpakken, der blev vedtaget i Folketinget den 26. februar under titlen Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold, indeholder 14 konkrete initiativer.
Et af de mest markante er forbuddet mod pyroteknik. Det har længe været ulovligt at besidde og benytte fyrværkeri inde på stadion, men nu gælder forbuddet også uden for. Fans, der samles og marcherer i samlet flok mod stadion, må således ikke længere affyre pyroteknik. Forbuddet gælder inden for en zone på 5.000 meter fra stadion i et tidsrum fra seks timer før til seks timer efter kampen. Overtrædes forbuddet, tildeles karantæne.
Lovpakken slår også ned på bandemedlemmer og grove voldsforbrydere. Dømte bandemedlemmer tildeles nu automatisk otte års karantæne fra at gå til fodbold, mens personer dømt for grov vold automatisk udelukkes i to år. Det er politiets vurdering, at der er stærke tråde mellem bandemiljøet og hooliganmiljøet.
Derudover får politiet nu mulighed for at udstede en såkaldt strakskarantæne til personer, der laver ballade i forbindelse med en kamp, ligesom straffen for en række lovovertrædelser begået i forbindelse med fodboldkampe kan forhøjes med op til 50 procent.
Et af de mest omdiskuterede punkter i pakken har været spørgsmålet om straffeattesten. Efter stor kritik er det oprindelige forslag justeret, så en fodboldkarantæne kun kan fremgå af straffeattesten, hvis man først er blevet stillet for en dommer.
Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet.
Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med 18 punkter. Udspillet spænder bredt – fra en forstærket indsats mod fremtidige asylstrømme til Europa til frakendelse af førtidspension ved overtrædelse af straffeloven.
Statsminister Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, hvor højt hun prioriterer området.
»Det er et politikområde, der vækker mange følelser. For mange af os er det noget af det vigtigste overhovedet. Hvis ikke der er styr på, hvor mange mennesker udefra, der kommer hertil, er der meget andet, der er ligegyldigt,« siger hun ifølge TV 2.
Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik Vad sætter særligt fokus på punktet om førtidspension og kriminelle udlændinge.
»Der er masser af førtidspensionister derude, som har fået en førtidspension, fordi de ikke kan arbejde. Men vi har jo eksempler på folk, som påstår, at de er for syge til at arbejde, men åbenbart ikke for syge til at begå kriminalitet hvert eneste år,« siger han ifølge TV 2.
Udspillets 18 punkter dækker blandt andet over forberedelse af den danske asylbremse, oprettelse af et udrejsecenter i tredjeland, en ny model for udvisningssager og en udvidelse af advarselsordningen fra 2017 med tilbagevirkende kraft. Derudover vil Socialdemokratiet indføre sprogkrav til udlændinge, lukke landbrugspraktikantordningen og styrke samarbejdet med udvalgte EU-lande om arbejdskraft.
På det indenrigspolitiske plan vil partiet også karantæne fra sundhedsvæsnet ved vold mod ansatte og arbejde for, at Danmark ikke udvikler sig til et etnisk klassesamfund.
Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør.
En 37-årig mand fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, sigtet for at have frihedsberøvet et syv måneder gammelt barn mandag aften i Haderslev. Tidspunktet meldes ud senere.
Hændelsen skete omkring klokken 18, da en barnevogn med barnet blev taget fra Jomfrustien i Haderslev. Politiet indledte straks en eftersøgning, og flere vidner havde set en mand gå med barnevognen i retning mod Inderdammen. Efter kort tid fandt politiet barnevognen tom i Storegade.
Omkring klokken 19.30 – godt halvanden time efter frihedsberøvelsen – blev barnet fundet på et værelse på Hotel Norden i Haderslev, hvor den 37-årige mand blev anholdt og sigtet.
Politiet fortsætter efterforskningen og opfordrer borgere med videoovervågning fra området til at kontakte politiet på telefon 114. Der søges optagelser fra mandag mellem klokken 16 og 19.20 i området omkring Storegade, Gåskærgade, Haderslev Dampark, Smedegade og Teaterstien.
Politiet vil desuden være til stede i Storegade med en mobil politistation i dag mellem klokken 14 og 17, og der vil være fodpatruljer i byens centrum.
Personer berørt af hændelsen kan kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006 for gratis og anonym rådgivning.
Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at Socialdemokratiet fremlægger et nyt udlændingeudspil.
Frederiksen peger på, at Iran er et af de lande i verden, der huser flest flygtninge, og at en yderligere eskalering af konflikten i regionen kan føre til nye flygtningestrømme mod Europa.
»Vi skal for alt i verden undgå en situation som den i 2015, hvor Europa og Danmark ikke var ordentligt forberedt. Og stadig den dag i dag betaler prisen for, at der kom alt for mange udlændinge hertil på for kort tid,« skriver hun.
Det kommende udspil fra Socialdemokratiet vil blandt andet handle om at sikre, at flere kriminelle udlændinge kan udvises, oplyser Frederiksen.
Statsministeren understreger samtidig, at partiet i syv år har ført en stram udlændingepolitik – både under en ren socialdemokratisk regering og nu med SVM-regeringen – og at politikken er funderet i et bredt flertal både i befolkningen og i Folketinget.
På det økonomiske område skriver Frederiksen, at regeringen er klar til at afbøde konsekvenserne af de stigende oliepriser, ligesom den tidligere har gjort det med varmechecken under energikrisen i 2022 og fødevarechecken, der blev vedtaget inden valgudskrivelsen.
Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel har vi accepteret, at adgangen til tandlæge i vidt omfang afhænger af pengepung. Det betyder en voksende ulighed i danskernes tandsundhed. Det er en sundhedsudfordring, som vi ikke længere kan ignorere.
Ifølge Tandlægeforeningen vokser den sociale ulighed i tandsundheden, og vi har i praksis fået et A- og B-hold. Lavindkomstgrupper og kortuddannede går sjældnere til tandlæge, og undersøgelser blandt 3F’s medlemmer viser, at næsten hver tredje har undladt at gå til tandlæge af økonomiske årsager. Det betyder flere ubehandlede huller, flere smerter, dårligere livskvalitet og ikke mindst en bekymring om regningen næste gang man skal til tandlægen.[1]
Men det stopper ikke her. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at børn, der har dårlige tænder, oftere får hjerte- og kredsløbssygdomme, når de bliver voksne. Her er risikoen meget højere end hos børn med sunde tænder. Forskerne mener, at betændelse i munden, for eksempel hvis man har tandkødsbetændelse i lang tid, kan påvirke kroppen og være med til at gøre en syg senere i livet.[2]
Vi skal holde op med at tænke tænderne, som sin egen selvstændige del af kroppens sundhed. Tænderne ikke kun til at kunne tygge sin mad eller have et pænt smil. Munden er en del af resten af kroppen, hvor det har alvorlige konsekvenser hvis man går med betændelse i munden i lang tid. Det påvirker resten af ens krop. Derfor er det vigtigt at passe sine tænder – ikke kun for tænderne skyld, men for helbredet generelt. Og det skal vores velfærd dække.
At tændernes sundhed hænger uløseligt sammen kroppens ve og vel bliver understøttet af international forskning, der viser, at god tandplejeadfærd og regelmæssige tandlægebesøg er forbundet med lavere risiko for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Personer, der får forebyggende tandrensning mindst én gang årligt, havde i undersøgelsen 14 procent lavere risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom. To daglige tandbørstninger var forbundet med 9 procent lavere risiko. Tænder er altså ikke bare kosmetik.[3] Det er folkesundhed og et sted, hvor uligheden i vores samfund er størst.
Når vi accepterer høj brugerbetaling på tandpleje, accepterer vi, at forebyggelse bliver et spørgsmål om privatøkonomi. Det er en kortsigtet prioritering. For ubehandlede tandproblemer udvikler sig. De bliver dyrere at behandle, både for den enkelte og for sundhedsvæsenet. Og når dårlig tandsundhed hænger sammen med alvorlige sygdomme senere i livet, er det ikke blot et individuelt problem, men et problem vi skal løse i samfundet.
Vi har i Danmark truffet en grundlæggende beslutning om, at sundhed skal være en del af vores fælles velfærd. Derfor betaler vi ikke ved kassen på sygehuset og derfor har vi gratis lægehjælp. Har man en brækket fod kan vi få den fikset gratis, men hvis du knækker tanden skal du betale. Den fordeling giver ikke mening.
Det kalder på en ændring i vores velfærdsmodel.
For når vi ved, at tandsundhed hænger sammen med social ulighed, og hvis vi ved, at den hænger sammen med risikoen for alvorlige sygdomme, så er det politisk ansvar at reagere.
Det handler ikke om at gøre alt gratis fra den ene dag til den anden. Men det handler om at tage et klart valg. For er det rimeligt, at tandpleje fortsat skal være et område med massiv egenbetaling eller skal vi gøre det til en del af det offentlige sundhedsvæsen?
En model kunne være gradvist at reducere brugerbetalingen på de forebyggende behandlinger. En anden kunne være at målrette fuld dækning til lavindkomstgrupper og kronisk syge. Fælles for løsningerne er, at de anerkender tandsundhed som en del af den samlede sundhed.
For konsekvenserne er i dag tydelige. Dem med færrest ressourcer har dårligere tænder. De går sjældnere til tandlæge. Og de har større risiko for alvorlig sygdom senere i livet.
Det er ikke kun et spørgsmål om smerter og tyggefunktion. Det handler om at man ikke skal gå og være bekymret næste gang man skal til tandlægen. Det giver lighed i vores sundhed.
Jeg mener, at vi skal være et samfund, hvor sundhed ikke skal afhænge af ens konto, og hvor vi bliver bedre til at forebygge. Derfor vil jeg arbejde for at rette op på de områder, hvor uligheden er vokset.
Tænderne er en del af kroppen. Det burde vores sundhedspolitik også afspejle.
POLITIK. En ny afsløring fra TV2 om håndtering af asbest får nu politisk opmærksomhed. Sagen handler om firmaet Dictum Rengøring, som ifølge TV2 har...
Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet.
Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med...
Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør.
En 37-årig mand fremstilles...
Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at...
