REGIONEN. Region Syddanmark har frigivet en pulje på to millioner kroner årligt til forskning i kvinders sundhed og kvindesygdomme. Det skete på regionsrådets seneste møde, og bag beslutningen ligger en erkendelse af, at området længe har været nedprioriteret.

For Pernelle Jensen, der er valgt ind i regionsrådet for Venstre, handler det om at rette op på en grundlæggende skævhed i, hvordan der overhovedet forskes i sygdom. »Det her område har været underprioriteret, også når det gælder forskning. Meget forskning tager udgangspunkt i mandekroppen, men kvinder reagerer anderledes på nogle sygdomme, end mænd gør,« siger hun. »Der er behov for mere viden om blandt andet overgangsalder og de påvirkninger, kvindekroppen oplever. Den viden mangler simpelthen.«

Med puljen frigivet kan forskerne nu søge om midler, og ansøgningerne skal efter planen vurderes i løbet af efteråret. Målet er ikke kun ny viden i sig selv, men en bedre hverdag i mødet mellem patient og læge, særligt i almen praksis. »Almen praksis er jo adgangen til sundhedsvæsenet, til sygehusene og til at få en henvisning videre. Derfor er det vigtigt, at de også rent forskningsmæssigt er klædt godt på til at håndtere de problemer, patienterne kommer med,« siger Pernelle Jensen. »Når der ikke er særlig meget forskning og viden på området, er det sværere for lægerne at sende patienterne det rigtige sted hen. Det er det, puljen skal hjælpe med.«

En kortlægning af, hvor det halter

Oven i forskningspuljen har regionen senest besluttet at få kortlagt hele området. En undersøgelse skal afdække, hvor indsatsen er svag, og hvor der er brug for at sætte flere ressourcer ind. »Vi skal finde ud af, hvor vi er svage, og hvor vi kan sætte ind,« siger Pernelle Jensen. Allerede i kommissoriet peges der på nogle af de områder, der ikke er robuste nok. »Det handler blandt andet om endometriose, overgangsalder og inkontinens. Fællesnævneren er, at de forringer kvindernes livskvalitet, og at der er lange ventetider og lange udrednings- og behandlingsforløb,« siger hun.

Hun peger på, at de mest omtalte sygdomme ikke nødvendigvis er de eneste, der trænger til et løft. Netop derfor skal kortlægningen også synliggøre de områder, der ikke fylder så meget i den offentlige debat, men hvor der alligevel er behov for at gøre noget. Samtidig skal undersøgelsen se på, om de nødvendige kompetencer er til stede, både på sygehusene, i speciallægepraksis og i almen praksis.

Kvinder skal tages alvorligt

For Pernelle Jensen er en af de vigtigste pointer, at kvinder ikke skal opleve at skulle kæmpe for at blive hørt, når de henvender sig med en lidelse. »Vi oplever, og det er jo også en offentlig debat, at mange kvinder skal henvende sig mange gange for at blive taget alvorligt og sendt videre. Nogle gange er der en følelse af, at det afhænger af, hvilken læge man taler med. Sådan skal det ikke være i vores sundhedsvæsen.« Derfor er det også en sag, der ligger hende personligt på sinde. »Det er vigtigt, at vi får gjort noget ved det her område. Det er noget af det, der betyder meget for mig, og som vi har behov for at prioritere,« slutter Pernelle Jensen.

Endnu en del af indsatsen er på vej. Til efteråret venter en sag om efterfødselstilbud, hvor regionen vil se på hjælpen til de mange kvinder, der står med udfordringer efter en fødsel.