Vejle Avisen

Nyheder og indsigt fra Vejle.

vejleavisen.dk › Politik

H.K.H. Kronprinsen har trommet Royal Run i gang

H.K.H. Kronprinsen har trommet Royal Run i gang

Over 93.500 er tilmeldt Royal Run, der i dag finder sted i Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg. Kronprinsen er netop selv kommet i mål i Aabenraa.

Kronprins Frederik, Royal Run 2023.

Interessen for dette års Royal Run har været stor. I dag er 93.624 tilmeldt det populære royale event, hvor H.K.H. Kronprinsen netop selv har åbnet ballet ved at løbe One mile (1,609 km) i Aabenraa. Efter sit besøg i det sønderjyske går turen til Herning, hvor Kronprinsen skal løbe 5 km, og så runder han dagen af ved at løbe 10 km i København/Frederiksberg.

H.K.H. Kronprinsessen begynder dagen i Nyborg, hvor hun løber One mile, hvorefter hun tager til Nykøbing Falster, og som noget helt nyt har Kronprinsessen valgt at gå 5 km.

- Royal Run er for alle, og hver femte deltager har i år valgt at gå en af vores tre distancer. Så det glæder os, at Kronprinsessen ved sin deltagelse i Nykøbing Falster viser, at alle uanset niveau kan deltage i Royal Run, siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og med i Royal Runs styregruppe.

Foto: Lars Møller

Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet i et samarbejde mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik, og i år har eventet det højeste antal deltagere. 

Foto: Lars Møller

- Vi er utroligt glade for opbakningen fra så stor en del af Danmarks befolkning. Nu er vi i gang, og vi ser frem til at vise danskerne, hvor sjovt det kan være at bevæge sig i fællesskab, siger administrerende direktør i DGI, Jens Otto Størup, der ligeledes sidder i Royal Runs styregruppe.

Kronprinsparrets program for dagen:

10:50 H.K.H. Kronprinsen løb One mile i Aabenraa

11:40 H.K.H. Kronprinsessen løber One mile i Nyborg

13:50 H.K.H. Kronprinsen løber 5 km i Herning

16:15 H.K.H Kronprinsessen går 5 km i Nykøbing Falster

19:00 H.K.H. Kronprinsen løber 10 km i København/Frederiksberg

Deltagertal fordelt på byerne:

København/Frederiksberg: 40.561

Herning: 18.433

Aabenraa: 14.586

Nyborg: 9.988

Nykøbing Falster: 10.056


Royal Run i alt: 93.624

OM ROYAL RUN

  • Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023.
  • Royal Run ’23 finder sted i Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
  • I år har Royal Run nået deltagerrekord med 93.624 deltagere fordelt på de fem byer
  • Der var tilmeldt 91.763 deltagere til Royal Run ’22.
  • 32,60 procent af de tilmeldte har angivet, at det er første gang, de deltager i et motionsløb.
  • Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

Del artiklen

Læs også

Foreningerne søger 208.000 kroner mere, end der er til aktivitetsaftalerUdvalget skal udmønte 105 millioner kroner til anlæg på kultur og idrætFærre hjemløse i Vejle, men natvarmestuen får markant flere overnatningerKommunen vil betale for kokaintest på Vejles barer