Denne fredag morgen ved billetsalget til Givskud Zoo er der allerede liv og glade dage. Parken åbner først kl. 10.00, men de første gæster er allerede ankommet. De er her til ‘Godmorgenzoo’ – en særlig oplevelse, hvor gæsterne får lov at sige godmorgen til næsehorn, giraffer og løver før parken åbner officielt.
Kim Skalborg Simonsen, biolog ved Givskud Zoo, tager imod ved indgangen. Kim har været en del af Givskud Zoo siden 2006, og han står for avlsprogrammer, stambøger, transport, og alt det internationale. Han er endda leder af det internationale avlsprogram for Nordafrikanske løver.
Det første stop på vores tur er brillebjørne-ungerne. Kim fortæller, at ungerne er født 1. og 2. februar selvom de faktisk er tvillinger. Det der dog ikke noget unormalt i og sker faktisk ofte i brillebjørnens verden. De første par måneder er ungerne og moren helt selv, moren har spist godt inden fødslen, så hun kan klare tiden i hulen.
– Hendes normalvægt er 60kg, men inden hun fødte vejede hun 110kg. Det er faktisk ikke fordi ungerne vejer meget, men fordi hun skal have energi til at brødføde ungerne i så lang tid. Den lille bjørnefamilie har en hule de kan gå i, herved efterligner vi naturens forhold i zoo. På et givent tidspunkt begynder moren at tage ungerne mere med ud, og så inviteres vi alle til at komme ned og se dem, forklarer Kim.
Givskud Zoo er utroligt glade for deres brillebjørne, de er meget aktive og ofte en publikumsfavorit. Derfor kan man også finde 7 brillebjørne i zoo, selvom to af dem over sommeren måske skal have et nyt hjem.
– Selvom de ser store ud, er det faktisk ret små bjørne. Det er uden tvivl hunnerne, der bestemmer. Selvom at de er bjørne, spiser de ikke meget kød – det gælder både i naturen og i zoo. Her får de hårde grøntsager og nogle kiks lavet af pressede blade, som de virkelig elsker. Vi er ligesom andre zoologiske haver en del af et fælles avlsprogram, her flytter bjørnene rundt og sørger for at bestanden er sund, uddyber Kim.
Efterhånden som turen fortsætter, besøger vi pingvinanlægget, som åbnede sidste år. Det er måske Europas største med i alt 6.000 kvm og hele 1.000 kvm vand. De 70 pingviner i anlægget har alle armbånd på, så man kan holde øje med dem og finde ud af hvem der er hvem.
– Hver farve repræsenterer et tal, så ud fra forskellige farver på deres armbånd har de så et nummer. Ligeledes er det utroligt svært at kønsbestemme Humboldt-pingviner, derfor får de når de er blevet kønsbestemt placeret armbåndet alt efter om de er hanner eller hunner. Hannerne har på venstre vinge og hunnerne er på højre vinge, siger Kim.
Vi hopper tilbage i vognen og triller forbi Gnu-kalvene. De er kun 1 måned gamle. Kim fortæller, at den ene kalv blev født i parkens åbningstid til stor spænding for gæsterne.
– Jeg kørte forbi anlægget, hvor den endnu ikke var født. En halv time senere kørte jeg forbi igen, da var den født og stod allerede op. I naturen fødes alle kalvene på en gang i løbet af året. Helt lavpraktisk kan rovdyrene så simpelthen ikke kan nå at spise dem alle. Gnuerne får frisk græs serveret hver dag, selvom at området de går på er ét stort græsareal så spiser dyrene mere end der er. Givskud Zoo har derfor store grønne arealer rundt omkring, fortæller Kim.
Vi fortsætter vores tur til de majestætiske hvide næsehorn. Man kan let forledes til at tro, at navnet ‘hvide næsehorn’ skyldes farven, eller at de er lysere end det sorte næstehorn . Men ifølge Kim, er sandheden en smule mere indviklet og drejer sig om et spørgsmål om oversættelse.
– Hvide næsehorn hedder faktisk sådan på grund af deres brede mund. På engelsk hedder ‘bred’ jo ‘wide’, så det er måske en fejlagtigt oversættelse fra det originale afrikaanse ‘wyd’, der også betyder ‘bred’ – altså en henvisning til dyrenes brede mund, siger Kim forklarende.
Denne fejlagtige oversættelse har gjort, at vi i dag fejlagtigt tror, at navnet henviser til farven på disse majestætiske dyr. Men et enkelt blik på disse mægtige væsener er nok til at tydeliggøre, at de trods deres misvisende navn, bestemt ikke er hvide.
Kim retter vores opmærksomhed mod en markant bunke af næsehornsefterladenskaber, der påfaldende nok er placeret centralt i deres stald. Det samme mønster observerer vi ude i anlægget, hvor efterladenskaberne også konsekvent ligger i én samlet bunke.
– Det er en fascinerende adfærd. Alle næsehornene går på toilettet det samme sted, og denne fælles buning tjener faktisk som et kommunikationsmiddel blandt dem. Jeg plejer at omtale det som en ‘fæcesbog’. Det er ligesom, de efterlader personlige beskeder til hinanden, lidt i stil med ‘var forbi kl. 09.00, i lidt af en brunstperiode’. Her i vores flok har vi fem hunner og en han, siger han og griner.
Parken tager sig af 6.000-8.000 tusind gæster om dagen i højsæsonen. Men det forhindrer ikke medarbejderne i at sørge for, at alt er i orden: Vejene høvles så de er klar til de mange biler og vinduerne hos pingvinerne pudses.
Vores tur slutter med at møde edderkoppe aberne, en af de få aber, der faktisk kan hænge i halen og bruge den.
– Vores største han er hentet fra Albuquerque, hvor han sad alene. Nu har han fået hunner og nok den vigtigste avlshan i Europa. Hans søn er planlagt bliver det samme i en anden zoo, siger Kim stolt.
Kim anbefaler, at hvis man besøger Givskud Zoo, så skal man huske at downloade zoo-appen. Dagens program er altid opdateret med de unikke oplevelser, man kan opleve netop den dag. Det garanterer, at hver dag i Givskud Zoo er en ny oplevelse.
