Elektriske- og hybridbiler har et stigende fokus i det moderne transportlandskab. De tilbyder en række fordele sammenlignet med traditionelle benzin- og dieselbiler, men mange spørgsmål omkring vedligeholdelse, omkostninger og markedsdynamikker forbliver uafklarede.

For at dykke dybere ind i disse spørgsmål har vi talt med Ermin Balešić, som er medindehaver hos Linderoth A/S, der forhandler begge dele.

Efterhånden som de første generationer af elbiler bliver ældre, kan der opstå bekymringer for, hvordan man eventuelt skal erstatte de batterier der med tiden forældes og degenerere. En sådan udskiftning er ikke billig, men Balešić bemærker, at omkostningerne ved at udskifte et batteri kan sammenlignes med de økonomiske omkostninger ved alvorlige motorproblemer i traditionelle benzinbiler.

– Vedligeholdelse af elbiler begrænser sig typisk til dæk og bremser, men med den første generation af Tesla Model S ser vi nu at batterierne stille og roligt skal udskiftes, hvilket bliver en bekostelig faktor. Det sker for alle batterierne over tid, men udskiftning af batterier kan sammenlignes med en motorfejl i en benzinbil – begge dele er en dyr affære, siger Balešić.

Med de ord er der som sådan skakmat, mellem de to store modpoler på bilmarkedet. Selvom omkostningerne ved batteriudskiftning kan vække bekymring, så er der også nogle fordele for elbilsejere. For eksempel er batteriets garanti ofte på 8 år, hvilket giver en vis sikkerhed og tryghed for ejeren i en betydelig periode. Selvom en batteriudskiftning vil være en stor udgift, så kan det også være en investering i at forlænge levetiden på elbilen. På denne måde kan batteriudskiftning bidrage til at opretholde en god ydeevne og en høj værdi for elbilen på lang sigt.

– I vores stadig mere konkurrenceprægede verden har markedstendenserne gennemgået en betydelig ændring. Tidligere var det leveringskapaciteten, der var i centrum for diskussionerne, men i de seneste måneder har der været en markant skift i fokus mod priser. Dette er særligt tydeligt inden for elbilindustrien. Hvor elbilerne de sidste måneder har været noget mere fokuserede på priser. Så det er vendt, før var det egentlig spørgsmålet om man kunne levere? Nu er vi tilbage til at snakke pris igen, siger Balešić og tilføjer:

– Dette skift i fokus markerer en tilbagevenden til en mere traditionel markedsdynamik, men det signalerer også en ny udfordring for producenterne. Markedet er blevet ‘sindsygt prisfølsomt’.

Anders Smidt, Salgskonsulent tv., Bjarke Linderoth, Indehaver mf. og Ermin Balešić, Indehaver th. Foto: AVISEN

Denne nye udvikling, som har taget form over de sidste 2-3 måneder, understreger hvordan det næsten er blevet en trend at købe en billig elbil, det er derfor næsten umuligt at forstå og reagere på skiftende forbrugeradfærd for bilproducenterne, således at de kan opretholde konkurrenceevnen i et stadig mere præget marked.

– Markedet har oplevet et betydelig skift i fokus fra leveringskapacitet til priser, og at dette især har været tilfældet for elbilerne i de sidste måneder. Tidligere var spørgsmålet primært om, hvorvidt producenterne kunne levere bilerne, men nu er prisen igen blevet en afgørende faktor for forbrugerne. Markedet er blevet utroligt prisfølsomt i de sidste 2-3 måneder, fortæller Ermin og påpeger, at det faktisk ikke er på samme måde virker til at markedet for fossile biler er påvirket.

Det antyder en markant forskel i markedets reaktion på prisændringer mellem elbiler og konventionelle biler. Mens vi har set en stigning i efterspørgslen efter elbiler som reaktion på prisfald, er interessen for traditionelle benzindrevne biler tilsyneladende ikke steget i samme omfang. Her er markedet ikke på samme måde gået op, eller ned, for den sags skyld. Dette mønster i markedets reaktion er et klart tegn på, at elbiler er på vej til at blive den nye norm, men samtidig er traditionelle biler ikke på vej ud, helt så hurtigt som man kunne antage.

Muligvis skyldes det forbrugernes voksende bekymring for klimaændringer og et skift i opfattelsen af transportens rolle. Det kunne også indikere, at forbrugerne nu er mere villige til at investere i teknologi, de anser for fremtiden, uanset kortsigtede prisudsving. Men som med enhver teknologisk revolution, er vejen til udbredt accept ikke en lige linje.

– Der er en begyndende tendens, der bevæger sig lidt tilbage mod fossilbiler. Der har været gået mode i det med elbiler, men det kommer langsomt tilbage med fossilbiler. For folk kigger på deres behov, for nogen giver det stadig ikke mening at have en bil, der kører på el, siger han.

Det afspejler en vigtig realitet i overgangen til elektrisk transport: ikke alle forbrugere finder, at elbiler passer til deres specifikke behov. Nogle kan være skræmt af begrænsningerne ved rækkevidde eller bekymret over opladningsinfrastrukturen. Andre kan finde, at de højere omkostninger forbundet ved købet af elbiler gør dem utilgængelige.

Men Balešić advarer også om, at denne tendens kan resultere i et ‘efterslæb’ på elbilmarkedet, hvor en bølge af forbrugere, der oprindeligt blev tiltrukket af den teknologien og de gode priser, opdager, at deres elbiler ikke opfylder deres behov og derfor vil tilbage til traditionelle biler. Dette kunne skabe en midlertidig opbremsning i elbilernes fremmarch, men vil også kunne give industrien værdifulde lektioner om, hvordan man bedre kan imødekomme forbrugernes behov i fremtiden

På trods af disse udfordringer, er han dog ikke i tvivl om, at forandringen i bilindustrien er kommet for at blive.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her