Det er demokratiets vigtigste fundament, at der er respekt for vælgernes afgørelse. Det skal politikere, uanset politisk ståsted, kunne respektere, for ellers fungerer demokratiet ikke. Nu er demokratiet sat ud af spil i Middelfart Kommune, og ingen undskyldninger kan bortforklare denne tragedie.
Sammenhængskraften i Middelfart er ellers stor. Der er stor lokalpatriotisme og fællesskab. Men alle steder er folk nu i chok over den åndskorruption, der kommer fra Anders Møllegård, der vil bryste sig af at være valgt til borgmester i Middelfart Kommune:
Det bliver han aldrig.
Hvis han bliver borgmester, så er det ikke, fordi han blev valgt til det:
Så er det, fordi han stjal posten som en tyv fra vælgerne, sammen med Ulla Sørensen, Jonas René Jensen og Lasse Schmücker som største hovedarkitekter.
Med rette vækker sagen fra Middelfart stor opmærksomhed i resten af landet. Ulla Sørensen er uværdig til at være valgt til et politisk embede og bør straks trække sig og overlade posten til den næste i rækken af valgte fra Socialdemokratiet.
De partier, anført af Venstre, der står i spidsen for denne uhørte mangel på demokratisk forståelse og ære, må vide inderst inde, at de vil blive straffet nådesløst af vælgerne for dette vælgerbedrag. Alligevel forsøger de at gennemføre det som en “normal” politisk proces. Men intet er værre end en politiker, der dagen efter at være valgt ind for et parti, skifter til et andet. Og det næstværste er de politikere, der opildner til det og medvirker.
Uanset hvilket parti der havde fået flest stemmer i Middelfart Kommune, så skal det respekteres, hvad vælgerne har afgjort. Venstre kommer til at få en borgmester, der ikke selv kunne vinde et valg. Han er ikke legitim, og det vil koste partiet dyrt i Middelfart Kommune. Alle i kommunen ser med forfærdelse på, hvad der udspiller sig. Dette er ikke Middelfart, siger man.
Hvis man ikke har respekt for sine medborgere, er man uværdig som borgmester. Anders Møllegård er godt på vej til at blive en af de mest upopulære borgmestre i Middelfarts historie. Det er sådan, han vil indskrive sig i historiebøgerne. At være så hånlig over for vælgernes afgørelse er samfundsskadeligt.
Man må understrege, at dette ikke handler om partifarve. Det handler om, at der bør være fælles spilleregler, som alle følger. De kommende fire år vil blive med en kommune, hvor borgerne ikke føler, at politikerne ved magten og i udvalgene er valgt på et ærligt grundlag. Det er ikke bare vælgerbedrag. Det er decideret snyderi med vægtskålen. Og så meget er en borgmesterpost altså ikke værd, Møllegård.
Læg dertil, at der så er dem, der siger, at Dansk Folkeparti bare kunne have peget på en blå. Ja, det er korrekt, men så kunne Enhedslisten jo heller ikke pege på en blå, og endnu værre hvis Pelle Dragsted hørte, at det var sket med en partihopper. Den slags er normalt ikke populært hos Enhedslistens top. Derudover skal man ikke lang tid tilbage i den politiske historie i Middelfart for at finde historien om Jonas René Jensen, der fortalte, at Dansk Folkepartis Steffen Daugaard i raseri havde skubbet ham. Der kom dog ikke meget mere ud af den historie, men det er nok ikke ligefrem kærlighed fra Daugaard til Jensens og co. rævekage med en partihopper som joker.
Middelfart Kommune har ikke fortjent den behandling, som Ulla Sørensen nu medvirker til. Hun havde haft alle muligheder for at skifte parti før valget, hvis hun var utilfreds med den førte politik.
Nu er hun skiftet. Men én ting virker ret sikkert:
Det er sidste gang, hun og Anders Møllegård bliver valgt til noget i Middelfart igen. Læg dertil mange af de politikere, der også medvirker i den blodrus, de netop nu befinder sig i.
