Krigen i Ukraine har skabt udfordringer for Lagkagehuset, der igen i 2022 taber penge, det var de gjort siden 2017.
2022 markerede et knapt så sødt år for Lagkagehuset, der afsluttede året med et trecifret millionunderskud. Ifølge regnskabet led bagerkæden et tab på hele 216 millioner kroner, hvilket repræsenterer en betydelig forværring i forhold til underskuddet på 89 millioner kroner året før.
Siden ejerskiftet i 2017, hvor to kapitalfonde med Nordic Capital i spidsen overtog Lagkagehuset, har selskabet oplevet tab år efter år. Men trods den betragtelige økonomiske udfordring har bagerkædens direktør, Jason Cotta, ikke mistet sin optimisme.
På trods af de røde tal på bundlinjen, så peger han på en vigtig sølvforing: omsætningen for 2022 nåede sit højeste niveau nogensinde på 1,3 milliarder kroner.
– Selvom rekordmange gæster har lagt vejen forbi vores bagerbutikker, så har 2022 været et udfordrende år, udtaler Cotta i en pressemeddelse.
Han fremhæver øgede omkostninger, særligt som følge af krigen i Ukraine, der har påvirket både råvare- og energipriser.
Regnskabet viser, at Lagkagehuset er blevet særligt påvirket af prisstigninger på nøgleingredienser som mel, korn og æg, og samtidig har de også mærket konsekvenserne af stigende energipriser efter russisk energi blev udelukket fra markedet.
Alligevel er Lagkagehuset fortsat sin ekspansionskurs og har åbnet nye butikker i både Danmark, London og New York det forgangne år. Antallet af butikker på tværs af disse tre markeder er vokset fra 125 i 2021 til 134 i 2022.
Jason Cotta ser trods det aktuelle underskud optimistisk på Lagkagehusets fremtid og tror på, at det vil være muligt at forbedre indtjeningen de kommende år. Planen er at sætte farten ned for åbningen af nye butikker og i stedet fokusere mere på driften af de eksisterende.
– Vi kan løfte foden fra speederen og i højere grad fokusere på driften. Det, forventer vi, vil have en positiv effekt på driftsresultatet, ligesom et forventet fald i råvare- og energipriserne ligeledes vil påvirke næste års resultat positivt, slutter Cotta.