Felix Schmidt er 18 år og går på Social- og Sundhedsskolen i Fredericia. Lige nu er han i oplæring 2 og i psykiatripraktik på Vejle Sygehus, hvor han arbejder på psykoseafsnittet. Når han ikke er i praktik, er han fodboldtræner i sin fritid.

For Felix har netop psykiatrien vist sig at være det sted, hvor uddannelsen for alvor giver mening. »Det er mega spændende. Der er mange nye udfordringer,« siger han. »Især fordi man ikke altid kan se, hvad det er, folk fejler, i modsætning til når man arbejder somatisk.«

Tid til mennesker

Felix oplever en tydelig forskel mellem arbejdet i psykiatrien og tidligere praktiksteder. »I psykiatrien er der mere fokus på kommunikation. Man har mere tid til patienterne,« fortæller han. »På plejehjem kan det være mere stressende og handle mere om praktiske opgaver.«

Netop den tid og det fokus gør indtryk på ham. Han føler sig også godt taget imod som elev. »De er gode til at passe på eleverne her,« siger han. »Og det er en helt anden måde at arbejde på.«

Praksis frem for klassisk skole

Valget af uddannelse handlede i høj grad om at komme væk fra den klassiske skoleform og tættere på noget, der kunne mærkes i hverdagen.

»Jeg har aldrig været vild med skole,« siger Felix ærligt. »Så tænkte jeg, at social- og sundhedsassistentuddannelsen lød spændende – og at jeg også kan læse videre bagefter.«

For ham var det afgørende at kunne koble teori og praksis. »At komme ud og prøve tingene af og bruge det, man lærer i undervisningen, gav super meget mening for mig.«

Den sammenhæng mellem det lærte og det levede mærker han også i arbejdet i dag. Når han bliver spurgt om, hvad jobbet giver ham personligt, er svaret klart. »Det giver mig glæde og også lidt stolthed. At kunne hjælpe mennesker, der har det svært.«

Det er en følelse, der følger ham hjem efter arbejdsdagen og bekræfter ham i, at han har valgt rigtigt.

Felix’ juleønske flere hænder og et godt arbejdsmiljø

Da snakken falder på juleønsket for faget, nævner Felix først det oplagte. »Flere hænder er altid godt.«

Men han vender hurtigt fokus mod noget, der for ham er mindst lige så vigtigt. »Der hvor jeg er nu, er der et virkelig godt arbejdsmiljø. Man passer på hinanden, spørger ind til hinandens dag og er åbne omkring, hvis man har haft en dårlig dag.«

For Felix betyder den kollegiale støtte meget, især i et arbejde, der kan være mentalt krævende. »Nogle gange kan man gå hjem efter en hård dag og tænke over, om man nu gjorde det rigtige for en patient,« siger han. »Og så er det rart, når en kollega siger: Du gjorde dit bedste.«

Felix’ låge handler ikke om store ord eller hurtige løsninger. Den handler om nærvær, om at blive set – og om at finde stolthed i at hjælpe mennesker, der har det svært. Og om, at et godt arbejdsmiljø kan gøre en afgørende forskel, både for dem, der får hjælp, og for dem, der giver den.