Marlene Borg Baagøe Christensen er 27 år og færdiguddannet. Hendes vej ind i velfærdsfagene er lidt anderledes end de flestes, for hun har både uddannelsen som pædagogisk assistent og som social- og sundhedsassistent.

Det giver hende et bredt blik på arbejdet. Med erfaring fra både det pædagogiske og det sundhedsfaglige område kan Marlene trække på begge verdener. »Jeg er nok lidt speciel inden for SOSU, fordi jeg har begge uddannelser,« siger hun. »Der er ikke så mange, der har det.«

Marlene begyndte som pædagogisk assistent. Hun ville arbejde med børn, og uddannelsen var forholdsvis ny, da hun startede. Det gjorde det vanskeligt at finde arbejde, fortæller hun, fordi mange endnu ikke vidste, hvad uddannelsen kunne bruges til.

Hun arbejdede i flere år, holdt øje med jobmulighederne og søgte, hvor hun kunne. Men efterhånden opstod tanken om at bygge videre. »Min uddannelsesvejleder på skolen sagde, at det kunne være en god idé at læse videre til social- og sundhedsassistent, fordi der var mange, der gerne ville have én med en pædagogisk tilgang.«

Det gav mening. Hun havde allerede det pædagogiske med sig og valgte derfor at tage næste skridt.

Arbejdet tæt på mennesker

Som social- og sundhedsassistent arbejdede Marlene blandt andet udkørende. Hun beskriver det som stille og roligt og som noget, der kunne noget andet end arbejdet på plejecenter. »Det er noget særligt at komme hjem til folk, hvor de bor. De er ofte mere friske, og man skal både være gæst i deres hjem og samtidig have det som sin arbejdsplads.«

Det kræver respekt, fornemmelse og relationel forståelse. Netop det, hun havde med fra sin pædagogiske uddannelse. »Med de ældre har det givet mig en følelse af, at jeg kan give noget tilbage til mennesker, der har bygget det samfund, jeg selv lever i. Især i den sidste fase af deres liv.«

Omsorg, nærvær og livsglæde går igen i hendes fortælling, uanset om hun taler om arbejdet med ældre eller med børn.

Nu tilbage i det pædagogiske

I oktober blev Marlene ansat i en privat daginstitution. Dermed har hun taget skridtet tilbage til det pædagogiske arbejde – denne gang med erfaringerne fra SOSU-området i ryggen.

Hun er glad for skiftet og ser det ikke som et fravalg, men som en naturlig bevægelse. »Jeg synes, begge uddannelser kan noget. Og jeg har brugt min pædagogiske uddannelse hele tiden, også mens jeg arbejdede som social- og sundhedsassistent.«

For hende hænger relationer, omsorg og menneskeligt nærvær sammen uanset målgruppen.

Marlenes juleønske færre tabuer og mere respekt

Når hun bliver spurgt om sit juleønske for faget, er Marlene ikke i tvivl. »Jeg ønsker virkelig, at der bliver brudt ned med tabuer, og at der ikke bliver set så meget ned på at arbejde som social- og sundhedsassistent.«

Hun oplever, at faget ofte bliver talt ned som noget, ”alle kan blive”, selv om virkeligheden er en anden. »Det er svært at blive social- og sundhedsassistent. Det kræver noget. Og det er et vanvittigt givende fag.«

Netop derfor står hun også helt fast på sit eget valg. Marlene har aldrig været i tvivl om, at hun skulle arbejde med mennesker. »Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker. Det har været naturligt for mig.«

Hun kan ikke forestille sig at lave noget andet. For hende handler arbejdet ikke kun om en uddannelse eller en titel, men om relationer, ansvar og følelsen af at gøre en forskel. Det er ikke bare et job, det er en del af, hvem hun er.