ANMELDELSE. Man træder ind i teatersalen og får en AHA-oplevelse! Alt er ikke som det plejer. Et tårn af en scene knejser sig op midt i salen, og publikum er placeret foran og bagved – øh – eller omvendt. Lyd, lys og skærme overalt. Noget skælsættende venter! Sitrende forventningsfuldt. 90’ermusik venter.
Pumpende basrytmer, beats og sampels (”stjålne lydspor”) vil forstyrreden sædvanlige opfattelse af, hvad en musical er, og man bliver ikke snydt, men må anerkende ”Chief 1’s” historie, om en stjerne og et offer i den udnyttende kapitalistiske musikindustri. Det er hårdt at arbejde sig op, og det gør ondt at falde ned. Mon kærligheden følger med?
Med dette tema er WHAT IS LOVE som musical en imponerende nyskabelse
Jeg var til dels forberedt. En play-liste var udsædvanligt udsendt på forhånd. Her sker sandsynligvis noget nyt. Så jeg skulle ikke kede mig gennem South Pacific, som jeg så på film i Bio (lille teatersal) eller en anden gentagelse af en af de alllerede kendte sikre musicals, som atter bliver opført, for at økonomien måske holder.
90’ermusikken
Herværende anmelder og boomer (født 1946-64) var ikke ung ung i 90’erne. Muren var faldet osv. og der var dengang en naiv fremtidstro. Allehar et lydtapet fra sin ungdom, og dengang kærtegnede jeg ikke umiddelbart90’ermusikken. Var mere til det melodiske, gode tekster med indhold, flerstemmighed og reel spillekunst fra Beatles til Eagles osv., men også noget beskidt guitarrock, og ikke alt det tekniske snyd med mix, scratch, samples osv.
Men jeg ændrede indstilling, da mine børn afspillede Absolute Music cd’erne. Det her kan da også noget. Tænk, at tidligere kulturminister, Joy Mogensen, blev skoset, fordi hun lyttede til Absolute music. Det var åbenbart ikke fint nok. Men 90’ermusikken blev definerende for hendes og mine børns ungdom. Så What Is Love er især musikalsk kræs for dem og deres generation.
Absolut(e) musicalsucces
What Is Love indeholder ikke mindre en 30 numre fra 90’ernes sangskat.
Fra Haddaways titelmelodi What Is Love (3 gange), Aquas verdenshit Barbie Girl, Back Street Boys’ Show Me the Meaning of Being Lonely – fremragende udført af de mandlige performere, Christina AguilerasBeautiful, hvor Mary Jean Moore både fysisk og vokalt bevæger sig/os mod stjernerne, til Chief 1’s Technobeat og Legender.
Og man kan ikke sidde stille. Her er talrige hits, der appellerer til kroppen. Der skal klappes og danses!
Dansere er ofte brugt som mere eller mindre ubetydelig seksualiseret staffage ved koncerter og shows. Men her i What Is Love er der mening med galskaben. Performerne bærer konstant handlingen videre, så man bliver helt forpustet. Op og ned ad trapper og elevatorer, og ud og ind i nye kostumer. Gid jeg var i samme fysiske form! Man forstår castingen. Alle er ekstraordinært fremragende.
Ok, man sparer på løn til levende organiserede musikere. Til gengæld må den overraskende nyskabende scenografi og teknik koste – både penge, kræfter og hovedbrud. Naturligvis var det utilsigtet, at premieren måtte opleve to ufrivillige pauser. Det går jo lidt ud over forestillingens flow. Man må jo ikke lege med en elevator – og her er tre! Men det gør de jo heftigt her.
Alle bør fremhæves
Chefinstruktør Anna Schulin-Zeuthen, Chief 1 og Riffi Haddaoui, koreograf Peter Friis og musikansvarlig Kristoffer Nybye m.m.fl. og hele jeres kæmpemæssige hold har sammensat, udført og leveret noget unikt.
Rasmus Fruergaard er en sikker, tryg og eftertænksom Voksen-Peter og det dumme svin af en John John (Trump hedder også John!). Teit Samsø, som DJ Buffalo er yderst skæv og morsom. Vito Borggild Gram er den unge drømmende musikalske og skrøbelige Peter, som sammen med eksorbitante Mary Jean Moore og altid toptunede Diluckshan Jeyaratnam fremstår klarest. Men dette er igen en holdpræstation. Alle 16 på scenen og dem over, under og ved siden af burde have en fiduspokal!
Bedømmelse
Blandt det aldersdiverse premierepublikum er der givetvis forskelligeopfattelser og begejstring for og indlevelse i WHAT IS LOVE. Nogle har danset og måske kysset i Palmehaven, nogle på Knudsborg, nogle på Crazy Daisy og andre til et eller andet obskurt kokainfyldt rave party. Så referencerne er ikke ens.
Nogle er til moderen, nogle er til datteren!
MEN!!! 6 stjerner herfra – fordi Fredericia Musicalteater med WHAT IS LOVE tør og så enestående formår at udvikle musicalgenren på flere overraskende planer.
Spiller helt frem til 8. november.
Husk at købe det spændende indholdsrige program, som er udformet som en udgave af Vi Unge! Dog uden kæmpe idolplakat i midten.
Gad vide om vi med næste års satsning – og udvikling – FANG VINDEN vil opleve en teatersal fyldt med vand?
Man ved jo aldrig, hvad de kan finde på! Så må vi jo tage baderingen med…
