Foto: AVISEN

Energistyrelsen har netop offentliggjort høringsmaterialet for den nye CCS-pulje (Carbon Capture and Storage) på 28,3 milliarder kroner, som skal fordeles over de næste 16 år. Denne milliardpulje skal dække omkostningerne ved fangst, transport og geologisk lagring af CO₂, hvad enten den stammer fra fossile brændstoffer, biogene kilder eller direkte fra atmosfæren. Høringen markerer begyndelsen på udbuddet, som sigter mod at nå Danmarks ambitiøse klimamål.

Fra 2029 til 2044 er der årligt afsat 1,770 milliarder kroner til projektet. Midlerne er betinget af, at fangstanlæg er i drift senest den 1. december 2029, og at der fra 2030 opnås fuld kapacitet for fangst og lagring. Virksomheder, der er klar til at starte fangst og lagring allerede fra 2029, er også berettigede til støtte. Det forventes, at puljen vil kunne reducere Danmarks CO₂-udledning med 2,3 millioner ton årligt fra 2030.

Puljen er designet til at fremme maksimal konkurrence for at sikre flest mulige CO₂-reduktioner til lavest mulige pris. Støtten udbetales pr. lagret ton CO₂, og udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling, hvor markedsaktører byder ind med mængde og pris pr. ton CO₂. Flere tilbudsgivere kan få tildelt midler fra puljen.

Derudover vil CCS-puljen også støtte den langsigtede anvendelse af CO₂ (CCU), da fangst- og transportinfrastrukturen er ens for både CCS og CCU. Operatører får en vis fleksibilitet til at træde ud af kontrakten, hvis der opstår bedre forretningsmuligheder ved salg af CO₂ til anvendelsesformål.

Bidrag til at nå klimamål

CO₂-fangst og -lagring er essentielt for at opfylde både nationale og internationale klimamål. Puljen skal bidrage til Danmarks mål om at reducere CO₂-udledningen med 70 procent inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Ifølge Klimastatus- og fremskrivning 2024 (KF24) er der en reduktionsmanko på ca. 1,5 millioner ton CO₂e. Europa-Kommissionen og FN’s klimapanel har begge fastslået nødvendigheden af omfattende CO₂-lagring for at nå langsigtede klimamål.

Bred politisk opbakning

I september 2023 indgik en bred kreds af Folketingets partier en aftale om styrkede rammevilkår for CCS, med navnet “Klimahandling – Vejen til fuld fangst og lagring af CO₂ i 2030”. Denne aftale lægger fundamentet for den nye pulje, som samler to tidligere planlagte støttepuljer.

Den nye pulje udbydes som én samlet runde, hvilket er ændret fra tidligere planer om to separate udbudsrunder. Ændringen er baseret på ny viden og erfaringer fra tidligere puljer, der viser behovet for længere tid til idriftsættelse af anlæg og etablering af værdikæden.

Offentliggørelse og tidsplan

Høringen, der løber indtil 20. august 2024, giver alle interesserede mulighed for at give feedback på CCS-puljen. Energistyrelsen forventer at offentliggøre det endelige udbudsmateriale i oktober 2024 og tildele kontrakter i april 2026 efter en prækvalifikations- og forhandlingsrunde.

Høringsmaterialet er tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside, og udbudsbekendtgørelsen vil blive offentliggjort på EU’s elektroniske udbudsplatform, Tender Electronic Daily (TED). Materialet er tilgængeligt på engelsk.

Fakta:

  • Tidligere puljer: Første pulje, CCUS-puljen, med et budget på ca. 8 mia. kroner, blev vundet af Ørsted. NECCS-puljen blev afsluttet i maj 2024 med kontrakter til tre selskaber for fangst og lagring af biogent CO₂.
  • Fangstpotentiale: Ifølge Energistyrelsens seneste punktkildeanalyse udgør det fulde fangstpotentiale på danske punktkilder mellem 6,9 og 13,7 millioner ton CO₂ i 2030.
  • Lagringstilladelser: Danmark har seks tilladelser til efterforskning med henblik på lagring af CO₂ og politiske aftaler med flere lande om grænseoverskridende transport af CO₂ til geologisk lagring under havbunden.
  • Statsstøttegodkendelse: Udmøntningen af den samlede CCS-pulje kræver godkendelse fra Europa-Kommissionen.

Læs også